Slovenien

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2010 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(98) 709 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(99) 512 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 712 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1755 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1411 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1208 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Slovenien ville være i stand til at leve op til det meste af EU-lovgivningen på energiområdet inden for nogle år. Kommissionen krævede dog, at foranstaltninger vedrørende monopoltilpasning, herunder import og eksport, netadgang, energiprissætning, statsstøtte til sektoren for fast brændsel, opbyggelsen af obligatoriske olielagre, energieffektivitet og brændselskvalitetsstandarder skulle følges nærmere. Der forventedes ingen væsentlige problemer med hensyn til opfyldelsen af Euratom-bestemmelserne. Kommissionen opfordrede Slovenien til at tilslutte sig visse internationale nukleare aftaler eller sikre den fulde gennemførelse heraf. Slovenien blev ligeledes opfordret til at træffe passende foranstaltninger vedrørende sikkerhedsstandarder og finde mere langsigtede løsninger hvad angår det radioaktive affald.

Rapporten af november 1998 bekræftede i vid udstrækning denne første undersøgelse. Rapporten fastslog, at det stadig var nødvendigt med en yderligere indsats som forberedelse til det indre energimarked, især inden for de sektorer, hvor der i udtalelsen af juli 1997 krævedes en nøjere overvågning. Inden for nuklear sikkerhed skulle der findes hensigtsmæssige løsninger, bl.a. for nukleart affald, og sikkerhedsmyndighedens uafhængige status burde overvåges. Rapporten anbefalede, at der udarbejdedes et mere detaljeret afsnit om energi i den næste udgave af det nationale program for overtagelse af regelværket, således at det bl.a. kunne sikres, at den slovenske prioritering knyttedes til EU´s forskellige forskrifter på energiområdet.

I sin rapport fra oktober 1999 skønnede Kommissionen, at Slovenien gjorde fremskridt på energiområdet. Landets indsats skulle dog yderligere accentueres til forberedelse af det indre energimarked, tilpasning af monopolerne, sikring af adgangen til nettene, takstpolitikken for energi, etablering af en reguleringsmekanisme, forberedelse på nødsituationer samt omstrukturering af den statslige sektor og den statslige intervention eller en forbedring af energieffektiviteten. Kommissionen mindede ligeledes om, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at følge alle spørgsmål i forbindelse med nuklear sikkerhed på nærmeste hold.

I Kommissionens rapport fra november 2000 konstateredes, at Slovenien har gjort betydelige fremskridt på energiområdet siden den seneste periodiske rapport. Det var navnlig tilfældet inden for forsyningssikkerhed, energikonkurrenceevnen og gennemførelse af det indre energimarked. Der var dog behov for at være særlig opmærksom på spørgsmål i forbindelse med energiudnyttelse og foranstaltninger vedrørende nukleart affald. Kommissionen mente dog, at situationen i den slovenske energisektor generelt var god.

I sin rapport af november 2001 skønnede Kommissionen, at Slovenien havde gjort betydelige fremskridt inden for de forskellige områder siden rapporten fra 2000. Det drejede sig navnlig om områderne forsyningssikkerhed, energieffektivitet, etablering af det indre marked og nuklear sikkerhed. De lovgivningsmæssige rammer for overtagelse af EU-retten var på plads. Ikke desto mindre skulle der fortsat lægges vægt på liberalisering af det indre marked for energi, navnlig fordi der stadig skete prisforvridning.

Rapporten fra oktober 2002 viser gode fremskridt med tilpasningen af Sloveniens lovgivning til EU-retten på energiområdet. Der er generelt mærkbar fremgang, og navnlig hvad angår olielagre, det indre marked for energi, herunder især el- og gassektoren, forbedring af energieffektiviteten og fremme af vedvarende energikilder.

I rapporten 2003 konstateres, at Slovenien gradvis skal øge sine olielagre, sørge for at fjerne prisforvridninger, som fortsat findes i el-sektoren, og overtage den seneste lovgivning på området energieffektivitet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den gældende EU-ret på energiområdet består af bestemmelserne i Traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (EF-Traktaten) og afledt ret vedrørende konkurrence og statsstøtte, det indre energimarked (herunder direktiver om elektricitet, prisgennemskuelighed, transitordninger for gas og el, fossile brændstoffer, licenser, beredskab, inklusive forpligtelser om sikkerhedslagre (esdeenfr)m.v.), samt kernekraft, energieffektivitet og miljø.

EU-retten på det nukleare område består i dag af en række juridiske og politiske instrumenter, herunder internationale aftaler. EU-retten vedrører bl.a. sundhed og sikkerhed (herunder strålingsbeskyttelse), sikkerheden i atomkraftanlæg, håndtering af radioaktivt affald, investeringer, fremme af forskning, et nukleart fællesmarked, forsyninger, sikkerhedsforanstaltninger samt endelig internationale relationer.

I hvidbogen om de associerede central- og østeuropæiske landes integration i EU's indre marked fremhæves i den del, der vedrører energi, behovet for, at de vigtigste direktiver om det indre marked gennemføres i fuldt omfang sammen med fællesskabskonkurrenceretten. På kerneenergiområdet omtaler hvidbogen problemer med forsyninger, kontrolforanstaltninger samt transport af radioaktivt affald.

EVALUERING

Med vedtagelsen af energiloven, mineloven, den reviderede lov om råstoflagre og de deraf følgende afledte love og gennemførelsesbestemmelser er tilpasningen inden for energisektoren skredet godt fremad, og Slovenien har etableret den nødvendige lovgivningsmæssige ramme for indførelsen af EU's energipolitik samt for oprettelse af de nødvendige institutioner.

Der er gjort tilfredsstillende fremskridt inden for forsyningssikkerhed. Etableringen af olielagre, som dækker 90 dages forbrug, er forløbet i henhold til regeringens plan. I øjeblikket har Slovenien lagre på en tredjedel af den krævede størrelse. Slovenien har ikke den nødvendige infrastruktur til lagring af oliereserverne. Der er derfor indgået en aftale med Tyskland i maj 2001, som giver Slovenien mulighed for at lagre en del af sine oliereserver i Tyskland.

Slovenien har fortsat sine stabile fremskridt med hensyn til energikonkurrenceevnen og det indre energimarked. Der er vedtaget en række dekreter med henblik på åbning af energimarkedet, bl.a. i forbindelse med etablering af en uafhængig reguleringsmyndighed. Det indre marked for elektricitet blev åbnet i april 2001, og det giver de store el-kunder mulighed for at vælge deres leverandør. I 2003 var der fri konkurrence på 65% af elektricitetsmarkedet og 50% af gasmarkedet. Den regeludstedende myndighed, dvs. energiagenturet, som har til opgave at overvåge gas- og el-markedet, er etableret men skal udbygges. Slovenien skal overtage de seneste el- og gasdirektiver i henhold til den tidsplan, der er fastlagt i EU-retten.

Slovenien har fortsat med at fremme forskellige initiativer til forbedring af energieffektiviteten som f.eks. økonomiske incitamenter. Der må dog gøres en indsats for at komme videre inden for området.

Siden 2002 er der delvis åbnet for markedet for el, som produceres uden for Slovenien. Der er vedtaget et dekret om regulering af produktionsprisen. Dette dekret om gennemførelse af energiloven fastsætter regler og principper for de kontraktlige forhold mellem energiproducenter og netoperatører. Det nationale energieffektivitetsprogram 2001-2005, som også dækker området vedvarende energi, er blevet ajourført og er ved at blive gennemført.

På minedriftsområdet er den slovenske lovgivning herefter fuldt ud på linje med EU-retten. Slovenien bør færdiggøre omstruktureringsprocessen.

For så vidt angår den administrative kapacitet, har Slovenien oprettet de nødvendige institutioner: agenturet for energi, agenturet for rationel energiudnyttelse, agenturet for olielagre og myndigheden for nuklear sikkerhed. Disse organer bør styrkes.

Nuklear sikkerhed har en særlig vigtig stilling i forbindelse med EU's udvidelse. Slovenien har fortsat sine fremskridt på området med afslutningen af moderniseringsprogrammet 1998-2000 for anlægget i Krsko. Herudover har den slovenske og den kroatiske regering underskrevet en aftale vedrørende deres fælles ejerskab af anlægget. Anlæggets sikkerhedsstandard svarer til den, der findes på vesteuropæiske atomkraftanlæg. Der er dog behov for supplerende foranstaltninger. Det Europæiske Ministerråd vedtog i juni 2001 en rapport om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen. I denne rapport udpeges fem specifikke foranstaltninger, som skal garantere den sikre udnyttelse af anlægget i Krsko og andre nukleare anlæg, og som bl.a. vedrører jordskælvssikring af anlægget og en national beredskabsplan. Slovenien bør også sikre fuld overensstemmelse med Euratom-krav og -procedurer.

Slovenien har ratificeret den fælles konvention om sikker forvaltning af bestrålet brændsel samt sikker forvaltning af radioaktivt affald og tiltrådte i marts 1999 Paris-konventionen om civilt ansvar på atomenergiområdet. Slovenien har også indgået en generel garantiaftale med Det Internationale Atomenergiagentur (AIEA).

I 2002 vedtog det slovenske parlament en lov om beskyttelse mod ioniserende stråling og nuklear sikkerhed. Denne lov indeholder bestemmelser om nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fastsætter sikkerhedsprocedurer for personer, der udsættes for ioniserende stråling.

I 2003 forelagde Slovenien oplysninger om nuklearenergimyndighedens retlige uafhængighed af instanser, der skal fremme anvendelsen af nuklear energi. Slovenien bør fortsat lægge vægt på at styrke kapaciteten hos ARAO, som er det agentur, der har til opgave at forvalte radioaktivt affald.

Seneste ajourføring: 09.03.2004