Litauen

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2007 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens udtalelse [KOM(98) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens udtalelse [KOM(99) 507 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 707 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1750 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1406 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1204 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse af juli 1997 skønnede Europa-Kommissionen, at Litauen sandsynligvis på mellemlang sigt ville være i stand til at opfylde de fleste bestemmelser i EU-retten på transportområdet. En tiltrædelse synes derfor ikke at ville volde større problemer inden for denne sektor, forudsat at der i førtiltrædelsesperioden rettes den nødvendige opmærksomhed mod forbedringer af sikkerheden (især sikkerhed til søs), harmonisering af miljønormer inden for transporten (luftforurening, støj) og gennemførelse af EU-retten for vejgodstransportens og jernbanernes vedkommende. Kommissionen ønskede ligeledes, at de administrative strukturer i Litauen, herunder de tilsynsmyndigheder, der f.eks. skal tage sig af sikkerheden, skulle styrkes hurtigt.

I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at der var gjort fremskridt inden for denne sektor, bl.a. for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af EU-retten, men det understregedes, at det yderligere var nødvendigt at styrke sikkerheden til søs og i luften.

I 1999 skønnede Kommissionen, at Litauen skulle fortsætte med sin reform af landets administration af søfart, jernbaner og luftfart. Denne reform var et bydende nødvendigt krav med henblik på at komme à jour med gennemførelsen af EU-retten.

I rapporten af november 2000 konstateredes, at Litauen havde gjort betydelige fremskridt, især med sikkerheden inden for vejtransport, lufttransport og søfart. Der var dog stadig mange tekniske detaljer, der skal gennemføres fremover på grundlag af ministeriets strategiplan og målsætninger for transport- og kommunikationssektoren frem til 2010.

I rapporten af november 2001 understregedes det, at Litauen havde fortsat med at tilpasse sin lovgivning, navnlig inden for vejtransportsikkerhed, omstrukturering af jernbanerne og den civile luftfart, herunder styrkelse af den nødvendige administrative kapacitet.

I rapporten fra oktober 2002 konstateres, at der er sket yderligere fremskridt med tilpasningen af den nationale lovgivning til EU-retten, især på områderne vejtransport og søtransport, samtidig med at den administrative kapacitet er blevet styrket inden for disse sektorer.

I rapporten fra 2003 understreges, at Litauen i det væsentlige opfylder forpligtelserne inden for transportsektoren, men dog mangler at gennemføre EU-retten på jernbaneområdet, herunder navnlig for så vidt angår interoperabilitet. Inden for områderne vejtransport og søtransport skal der vedtages gennemførelsesbestemmelser og den administrative kapacitet skal udbygges. Endelig skal Litauen på lufttransportområdet udbygge den administrative kapacitet og blive medlem af Joint Aviation Authority.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets transportpolitik er centreret om tre hovedområder.

Europaaftalen rummer bestemmelser om tilnærmelse af lovgivningen til EU-retten og samarbejde med det formål at omstrukturere og modernisere transportområdet, at skabe bedre adgang til transportmarkedet, at lette transittrafikken og at nå frem til driftsmæssige standarder svarende til dem, der gælder i Fællesskabet. Hvidbogen fokuserer på foranstaltninger til opfyldelse af betingelserne for det indre marked inden for transportsektoren, herunder aspekter som konkurrence, harmonisering af lovgivning og standardisering.

EVALUERING

Med hensyn til horisontale spørgsmål har der været øget fokus på moderniseringen af de vigtigste transport- og infrastrukturkorridorer med investeringer på ca. 50 mio. EUR på et år. Litauen har godkendt den endelige TINA-rapport (vurdering af transportinfrastrukturbehovene) fra oktober 1999, som skal danne grundlag for, at Litauen bliver omfattet af de transeuropæiske net.

For så vidt angår transport af farligt gods, har Litauen gjort betydelige fremskridt med vedtagelsen af en lov om transport af farligt gods ad vej, jernbane eller farbare vandveje og de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

I landtransportsektoren blev de største fremskridt gjort på områderne vejtransport af farligt gods, markedsadgang, sociallovgivning og sikkerhed. Der er udstedt ministerielle gennemførelsesbekendtgørelser om minimumskrav til uddannelse af chauffører i transportbranchen, uddannelse af chauffører til transport af farligt gods, tekniske krav til vejtransportkøretøjer og anvendelse af fartskrivere. Endvidere vedtog regeringen gennemførelsesbestemmelser om transport af farligt gods ad landevej samt om beskrivelsen af formularer til og eksempler på førerbeviser til motorkøretøjer og kørekort.

Interbus-aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus blev ratificeret af Litauen i september 2001.

I 2001 er der gjort fremskridt på vejtransportområdet inden for social lovgivning, teknologi og sikkerhed. Den administrative kapacitet skal dog udbygges, navnlig via en særlig uddannelse af personalet, sociale bestemmelser (især vedrørende køre- og hviletid) og beskatning af køretøjer.

I 2002 er tilpasningen af de nationale regler til EU-retten skredet godt fremad. Det er dog nødvendigt med en ekstra indsats for at overtage og anvende de sociale bestemmelser.

I 2003 blev rammelovgivningen overtaget i national ret. For så vidt angår gennemførelsen af de sociale bestemmelser, skal kontrollen dog øges for at overholde EU-rettens krav. Parallelt hermed skal der iværksættes et effektivt samarbejde med arbejdstilsyn og politi. Transportministeriets administrative kapacitet bør udbygges.

Hvad angår jernbaner, er omstruktureringen og liberaliseringen af jernbanenettet i gang, og regeringen vedtog i april 2000 reglerne for omorganisering af de litauiske jernbaner, som skal være gennemført i løbet af 2002.

I 2001 godkendte regeringen visse retligt bindende retningslinjer for omstruktureringen af jernbanesektoren. Formålet er at fremskynde den juridiske og økonomiske omstrukturering af de litauiske jernbaner og sikre den fremtidige overensstemmelse med EU-retten, herunder de nye EU-regler fra 2001, som sigter mod at fremskynde liberaliseringen af jernbanerne. Omstruktureringen og moderniseringen af denne sektor skal fortsættes, hvis Litauen vil gøre jernbanetransport mere konkurrencedygtig og mere rentabel. Det er nødvendigt at styrke den administrative kapacitet hos tilsynsmyndigheden for jernbanerne og hos andre myndigheder med ansvar for dette område. Den reviderede EU-ret på jernbaneområdet bør vedtages, herunder navnlig bestemmelserne vedrørende organisatorisk adskillelse af den infrastrukturansvarlige og operatøren.

På området indre vandveje ændrede og supplerede Seimas i august 2000 loven om transport ad indre vandveje og gav dermed adgang for udenlandske fartøjer til de indre vandveje i Litauen. Der blev vedtaget sekundær lovgivning om de tekniske mindstekrav til og den tekniske drift af fartøjer på indre vandveje.

På området lufttransport vedtog Seimas i juli 2000 den nye lov om civil luftfart som grundlag for en større omstrukturering og styrkelse af de civile luftfartsmyndigheder. Ifølge loven skal der oprettes en forvaltning og et inspektorat for civil luftfart. Den nye fælles luftfartsmyndighed for civil luftfart (AAC), som blev etableret i juli 2001, har ansvaret for kommercielle luftfartstjenester og reguleringsspørgsmål samt Inspektoratet for civil luftfart, der overvåger flysikkerheden.

I 2002 godkendte Litauen nye bestemmelser om flyulykker og -havarier, som i givet fald skal anvendes af den uafhængige kommission, som efterforsker ulykker inden for den civile luftfart.

På det tekniske plan er der udstedt ministerielle bekendtgørelser om reglerne for udstedelse af certifikater til civile piloter og registrering og mærkning af civile fly. Mod slutningen af 1999 afsluttede Litauen og Den Europæiske Union forhandlingerne om den multilaterale fælleseuropæiske luftfartsaftale (ECAA) og underskrev en bilateral protokol. Indsatsen skal nu koncentreres om den nødvendige forvaltningsmæssige omstrukturering, der er indeholdt i den nyligt ændrede lov om civil luftfart. Regeringen har også godkendt privatiseringen af det nationale luftfartsselskab Lithuanian Airlines. Litauen mangler fortsat at blive fuldgyldig deltager i Joint Aviation Authority.

Hvad angår søfart, vedtog Seimas i august 2000 loven om søfartssikkerhed om oprettelse af en litauisk forvaltning for sikker søfart samt relevante ændringer af loven om erhvervsmæssig søfart og af toldkodeksen. Vedtagelsen af loven om Klaipeda søhavn skal sikre fri konkurrence og lige forretningsvilkår for alle økonomiske enheder i den nationale søhavns område.

Der er udstedt ministerielle bekendtgørelser om den nationale nødplan for olieudslip, vedligeholdelse af tekniske anlæg og installationer på skibe og person- og bagagebefordring til søs samt regler for udstedelse af diplomer og kvalifikationscertifikater inden for søfartsuddannelse. Litauen har ratificeret de internationale konventioner om lettelse af international samfærdsel ad søvejen og privatretligt ansvar samt en international aftale om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening. Der er oprettet en myndighed for sikkerheden i forbindelse med søtransport i 2001. Alt i alt bliver Litauen nødt til at forstærke sin søfartsadministration for at tilpasse den til EU-retten og nedbringe sin flådes tilbageholdelsesprocent. Der bør være et tilstrækkeligt antal uddannede inspektører til at håndhæve EU-retten.

I 2002 godkendte regeringen den litauiske strategi for udviklingen af søfarten, som har til formål at indføre en overordnet og sammenhængende strategi for søtransportområdet. I 2003 vedtog Litauen en supplerende handlingsplan med sigte på yderligere at nedbringe tilbageholdelsesprocenten for skibe under litauisk flag.

Seneste ajourføring: 28.01.2004