Letland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1998) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 506 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig. - SEK(2003) 1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen vurderede i sin første udtalelse af juli 1997, at det i betydelig grad er lykkedes den lettiske regering at omstrukturere det industrigrundlag, den har overtaget. Den bekræftede, at det vigtigste behov i fremtiden er at styrke de foranstaltninger, der fremmer indenlandsk kapitaldannelse og direkte udenlandske investeringer (DUI), og den konkluderede, at den lettiske økonomi skulle blive i stand til at klare den europæiske integration på mellemlang sigt, hvis de nuværende positive tendenser i retning af privatisering, virksomhedsomlægning og evne til at tiltrække yderligere DUI fortsætter.

I rapporten af november 1998 bemærkedes det, at der var sket visse fremskridt, men at det var nødvendigt at tilpasse den industripolitik, der var under udarbejdelse, med henblik på at fremme omstruktureringen og konkurrenceevnen i industrien. Der blev også noteret fremskridt for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

I rapporten af oktober 1999 blev det understreget, at Letland havde gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre centrale strukturreformer og at skabe gunstige regulerende og politiske rammer for udvikling af erhvervslivet. Der blev også lagt større vægt på en styrkelse af den industrielle konkurrenceevne.

I rapporten af november 2000 anførte Kommissionen, at regeringen har koncentreret indsatsen om at fremme udenlandske investeringer. Med hensyn til privatisering og omstrukturering af de offentlige virksomheder var der kun sket mindre fremskridt.

Af rapporten af november 2001 fremgik det, at der kun er sket ringe fremskridt inden for industripolitikken. De vigtigste bestræbelser har været koncentreret om fremme af investeringerne. Med hensyn til konkurrenceevnen var der kun sket ringe fremskridt, og det samme gjaldt for områderne privatisering og omstrukturering. Staten har i højere grad inddraget virksomhederne i udarbejdelsen af industripolitikken. I marts 2001 blev der vedtaget et sæt "retningslinjer for den industrielle udvikling i Letland", som vedrører industripolitikken og SMV'erne. Dette skulle føre til en bedre integreret fremgangsmåde for industripolitikken. For så vidt angår SMV'erne var erhvervsklimaet blevet forbedret, og selskabsskatten ville blive lettet.

Rapporten af oktober 2002 understregede navnlig Letlands bestræbelser på at tilpasse industripolitikken, selv om man i gennemførelsen af politikken kun havde gjort ringe fremskridt. De vigtigste bestræbelser vedrørte investeringerne. Den administrative kapacitet var blevet forbedret en smule. For så vidt angik SMV'er var der kun sket ringe fremskridt med hensyn til en revision af industripolitikken og ordningerne til støtte for virksomhederne. Virksomhedsmiljøet var blevet forbedret.

I rapporten af november 2003 vurderede man, at Letland overholder sine forpligtelser mht. industripolitikken og politikken til fordel for SMV'erne. Letland bør imidlertid fortsætte styrkelsen af landets administrative kapacitet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU's industripolitik søger at forbedre konkurrenceevnen og således opnå bedre levestandard og højere beskæftigelse. Den tager sigte på at skabe et initiativfremmende klima, udvikle virksomhederne i hele EU, fremme industrielt samarbejde og sørge for at udnytte innovationspolitikkens og forskningens og den teknologiske udviklingspolitiks industrielle muligheder bedre. EU's industripolitik benytter en kombination af forskellige virkemidler fra en række fællesskabspolitikker. Den omfatter både virkemidler med sigte på markedets funktion (produktspecifikation og markedsadgang, handelspolitik, statsstøtte og konkurrencepolitik) og foranstaltninger i forbindelse med industriens evne til at tilpasse sig forandringer (et stabilt makroøkonomisk klima, teknologi, uddannelse osv.).

For at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Den Europæiske Union skal kandidatlandenes industri have nået et bestemt konkurrencedygtighedsniveau på tiltrædelsestidspunktet. Det skal fremgå, at kandidatlandene fører en politik, der tager sigte på at skabe åbne, konkurrenceprægede markeder i overensstemmelse med artikel 157 (tidligere artikel 130) i traktaten om Den Europæiske Union. Samarbejdet mellem EU og kandidatlandene inden for industri, investering, industriel standardisering og vurdering af overensstemmelsen med EU-retten, således som dette er fastsat i Europa-aftalen, er også en vigtig indikator for udviklingen i kandidatlandene.

EVALUERING

For så vidt angår den industrielle strategi, har Letland forbedret sin konkurrenceevne ved at stimulere investeringerne. De administrative strukturer skal styrkes. Det samme gælder erhvervssammenslutningerne. Dette kapitel er nu afsluttet, (jf. rapporten fra 2002).

Inden for rammerne af politikken til fordel for SMV'er har Letland ratificeret det europæiske charter for små virksomheder. Principperne heri indgår i den nye strategi til fordel for SMV'erne (2002-2006). Der er sket fremskridt med hensyn til adgang til finansiering og information.

Selv om der er en begyndende hensyntagen til SMV'ernes interesser, er den administrative kapacitet dog ringe. Det vil også være nødvendigt at lette adgangen til finansiering fra strukturfondene og styrke støttetjenesterne.

Efter udtalelsen af 1997 har Letland gjort fremskridt med hensyn til gennemførelse af en politik til fordel for SMV'erne i overensstemmelse med EU's principper. Dette kapitel er foreløbigt afsluttet, der er ikke anmodet om overgangsordninger, og Letland har opfyldt sine forpligtelser (jf. rapporten fra 2002). Den administrative kapacitet bør øges og udnyttes bedre.

Seneste ajourføring: 04.03.2004