Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2006 endelig udg. - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport KOM(1998) 705 endelig udg. - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport KOM(1999) 504 endelig udg. - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport KOM(2000) 704 endelig udg. - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig udg. - SEK(2001) 1747 endelig udg. - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig udg. - SEK(2002) 1403 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen gav i sin udtalelse af juli 1997 udtryk for den opfattelse, at Estland har gjort gode fremskridt med omstilling af industrien og indførelse af EU's industrilovgivning. Den udtalte ligeledes, at hvis den nuværende indsats og tilførslen af fremmed kapital fortsætter, kan det på mellemlang sigt forventes, at den industrielle konkurrenceevne kun vil have meget begrænsede problemer, der ikke skulle kunne udvikle sig til hindringer for en vellykket deltagelse i et udvidet EU-marked.

I rapporten af november 1998 blev det anført, at der er opnået positive resultater for den industrielle konkurrencepolitik, som er på linje med Fællesskabets. Der måtte imidlertid gøres en indsats med hensyn til at gennemføre et kvalitetssystem som i EU. Udviklingen af små og mellemstore virksomheder blev betragtet som et af de prioriterede områder i økonomisk politik i Estland.

I rapporten af oktober 1999 blev det fremhævet, at industrien fortsat udviklede sig. Privatiseringen inden for fremstillingssektoren var fuldendt, og Estland rettede derfor indsatsen mod at omstrukturere og styrke konkurrenceevnen. SMV'erne spillede en meget vigtig rolle, da de udgjorde 99% af landets virksomheder.

I rapporten af november 2000 blev det anført, at Estland havde gennemført foranstaltninger til gennemførelse af en virkelig industripolitik, men at landet fortsat skulle gøre en indsats for at gennemføre en industripolitik, der var en selvstændig del af den almindelige økonomiske politik. Man søgte stadig at fremme udenlandske investeringer. Processen med privatiseringer og omstruktureringer fortsatte. I politikken til fordel for SMV'erne blev der lagt særlig vægt på udviklingen i de mindst udviklede regioner og regioner, der er fuldstændigt domineret af én industrisektor.

I rapporten af november 2001 blev det understreget, at Estland stadig gjorde fremskridt med udarbejdelse af foranstaltninger i forbindelse med industripolitikken. Den største indsats var gjort med hensyn til innovation, fremme af udenlandske investeringer og privatisering af industrisektoren. For så vidt angik SMV'erne fortsatte man gennemførelsen af den generelle politik, samtidig med at finansieringen af virksomhedsmiljøet blev forbedret.

I rapporten af oktober 2002 blev der redegjort for de fremskridt, der har fundet sted inden for industripolitikken og politikken til fordel for SMV'er.

I rapporten af november 2003 vurderes det, at Estland i det væsentligste opfylder de forpligtelser på erhvervsområdet, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU's industripolitik søger at forbedre konkurrenceevnen og således opnå bedre levestandard og højere beskæftigelse. Den tager sigte på at skabe et initiativfremmende klima, udvikle virksomhederne i hele Fællesskabet, fremme industrielt samarbejde og sørge for at udnytte innovationspolitikkens og forskningens og den teknologiske udviklingspolitiks industrielle muligheder bedre. EU's industripolitik benytter en kombination af forskellige virkemidler fra en række af Fællesskabets politikker. Den omfatter både virkemidler med sigte på markedets funktion (produktspecifikation og markedsadgang, handelspolitik, statsstøtte og konkurrencepolitik) og foranstaltninger i forbindelse med industriens evne til at tilpasse sig forandringer (et stabilt makroøkonomisk klima, teknologi, uddannelse osv.).

For at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Den Europæiske Union skal kandidatlandenes industri have nået et bestemt konkurrencedygtighedsniveau på tiltrædelsestidspunktet. Det skal fremgå, at ansøgerlandene fører en politik, der tager sigte på at skabe åbne, konkurrenceprægede markeder i overensstemmelse med artikel 157 (tidligere artikel 130) i traktaten om Den Europæiske Union. Samarbejdet mellem EU og kandidatlandene inden for industri, investering, industriel standardisering og vurdering af overensstemmelsen med EU-retten, således som dette er fastsat i Europa-aftalen, er også en vigtig indikator for udviklingen i kandidatlandene.

EVALUERING

For så vidt angår industripolitikken er der endnu ikke udarbejdet et dokument for den industrielle politik eller en handlingsplan for 2003 - 2006. Indsatsen inden for industripolitikken er endnu for fragmentarisk. Det er nødvendigt at skabe en samlet industripolitik. Udenlandske investeringer er stigende, men er stadig koncentreret i Tallin-området. Med hensyn til privatiseringer og omstruktureringer er der kun sket få fremskridt i forhold til den periode, der var omfattet af forudgående rapport.

Med hensyn til industripolitikken har Estland gjort gode fremskridt siden udtalelsen af 1998. Dette kapitel er foreløbigt afsluttet, der er ikke anmodet om overgangsordninger og Estland har opfyldt sine forpligtelser (jf. rapporten fra 2002). Virksomhedernes konkurrenceevne skal stadig styrkes for at lette integrationen i det indre marked.

For så vidt angår SMV'er vedtog Estland i januar 2002 dokumentet "Estland iværksætter". Det sigter bl.a. på at fremme virksomhedsånden, skabe flere arbejdspladser, og øge de estiske virksomheders konkurrenceevne. Der er vedtaget en handlingsplan for 2002. I april 2002 tiltrådte Estland det europæiske charter for små virksomheder.

Virksomhedsmiljøet er blevet forbedret bl.a. gennem en reduktion af de administrative byrder.Virksomheder skal informeres bedre, når regeringen foretager lovgivningsændringer, og adgangen til finansiering skal gøres lettere.

Siden udtalelsen af 1997 har Estland opnået mange gode resultater i politikken til fordel for SMV'er. Dette kapitel er foreløbigt afsluttet, der er ikke anmodet om overgangsordninger, og Estland har opfyldt sine forpligtelser (jf. rapporten fra 2002). Estland bør især forbedre dialogen med virksomhederne, spredningen af information samt gøre det lettere at oprette og udvikle virksomheder.

Estland deltager i det tredje flerårige EU-program for små og mellemstore virksomheder (1).

See also