Estland

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(1997) 2006 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1998) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 504 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001)1747 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002)1403 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 775 endelig - SEK(2003)1201 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at de sociale reformer burde videreføres, at det offentlige sundhedssystem skulle forbedres betydeligt, og at den sociale dialog skulle styrkes. Kommissionen understregede ligeledes, at Estland skulle gøre en indsats for at sikre, at dets lovgivning blev justeret til EF-kravene på områder som sikkerhed og sundhed, arbejdsret og lige muligheder, og fortsat skulle udvikle sine strukturer for at sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen. Kommissionen konkluderede, at hvis Estland videreførte sine bestræbelser, skulle det kunne påtage sig forpligtelserne i forbindelse med EU-medlemskab på mellemlang sigt.

I rapporten af november 1998 konstateredes det, at Estland havde gjort fremskridt inden for arbejdsret og reform af den sociale sikring. Der skulle imidlertid stadig gøres en indsats med hensyn til at gennemføre og anvende EU-retten vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender. Estland skulle ligeledes formulere en strategi for arbejdsmarkedet og for udviklingen af menneskelige ressourcer.

I rapporten fra oktober 1999 vurderedes det, at Estland kun havde gjort meget begrænsede fremskridt på dette område og derfor burde gøre en større indsats for at overholde de fastsatte mål, særligt hvad angik den sociale dialog.

I rapporten fra 2000 konstaterede Kommissionen, at der var truffet visse foranstaltninger, hovedsageligt for så vidt angik arbejdslovgivning, arbejdsmiljø og social sikring.

I rapporten fra 2001 redegøres der for de betydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til beskæftigelse og sociale anliggender.

I rapporten fra oktober 2002 gentog Kommissionen sine bemærkninger: arbejdsretten og lovgivningen om sikkerhed og sundhed samt folkesundhed er nu ved at blive tilpasset EU-retten. Forhandlingerne om dette kapitel er foreløbigt afsluttet.

I rapporten fra 2003 præciseres det, at Estland overholder størstedelen af de indgåede forpligtelser og kravene i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, når det gælder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, den sociale dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social sikring. Estland overholder delvis kravene i forbindelse med tiltrædelsen, når det gælder offentlig sundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling. Dog er der to områder, der giver anledning til alvorlig bekymring: arbejdsret og ligebehandling af kvinder og mænd.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU's socialpolitik omfatter foruden de forskellige specifikke handlingsprogrammer, bl.a. vedrørende folkesundhed, og Den Europæiske Socialfonds bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, arbejdsret og arbejdsvilkår, lige muligheder for mænd og kvinder, koordinering af socialsikring for vandrende arbejdstagere samt tobaksvarer.

Der har i sociallovgivningen i Unionen på alle områder været fastlagt minimumsnormer med beskyttelsesklausuler for de medlemsstater, der er længst fremme.

Desuden er konsultationen af og dialogen med arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau nedfældet i traktatens artikel 138 og 139 (tidligere artikel 118A og 118B).

EVALUERING

Arbejdsløsheden faldt i 2001 og var ved udgangen af året på 12,4%. I 2002 faldt arbejdsløsheden til 9,1 %.

Estland har videreført reformerne på arbejdsmarkedet, og i en rapport fremlagt i maj 2002 gives der et sammendrag af de fremskridt, som dette kandidatland har gjort i gennemførelsen af tidligere fastsatte prioriteringer.

På området beskæftigelsespolitik, fastslår rapporten for 2003, at det er vigtigt, at Estland øger incitamenterne til fordel for jobskabelse og arbejde. Landet bør desuden fortsætte moderniseringen af sine uddannelsespolitikker.

Estisk arbejdsret er endnu ikke fuldstændigt tilpasset. Umiddelbart forud for tiltrædelsen mangler Estland stadig at vedtage loven om ansættelseskontrakter og loven om den sociale dialog med henblik på gennemførelse af især direktiverne om europæiske samarbejdsudvalg, kollektive afskedigelser, tidsbegrænset ansættelse og deltidsarbejde.

Estland har endnu ikke gennemført EU-lovgivningens bestemmelser om ligestilling af kvinder og mænd i national ret.

Det blev i rapporten for 2001 nævnt, at der stadig skulle ydes en indsats med hensyn til den sociale dialog på såvel topartsniveau som på trepartsniveau. Denne bemærkning er gentaget i rapporten fra oktober 2002 og rapporten fra 2003.

Hvad angår sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er gennemførelsen af EU-retten skredet godt frem i de sidste to år, og størstedelen af den er gennemført og forventes ikrafttrådt fra og med tiltrædelsen. Tilpasningen af lovgivningen bør fortsættes, især hvad angår arbejdsudstyr, boringsudstyr og udvindingsindustrier over eller under jorden. Nye tilpasninger af lovgivningen er endvidere påkrævet med henblik på fuld overensstemmelse med rammedirektivet.

Siden 1998 har Estland deltaget i fællesskabsprogrammerne til fremme af sundheden. Imidlertid ligger niveauet for befolkningens sundhedstilstand stadig under gennemsnitsniveauet i Den Europæiske Union. Der bør bevilges flere ressourcer til denne sektor. I rapporten for 2003 bemærkes det, at der i maj blev oprettet et nationalt institut til fremme af sundheden, men at bestræbelserne bør fortsættes, især når det gælder kampen mod smitsomme sygdomme. Endelig mangler Estland stadig at gennemføre EU-lovgivningens nye bestemmelser om tobak og at styrke sine laboratoriefaciliteter og sit epidemiologiske uddannelsesniveau.

Med hensyn til etableringen af Den Europæiske Socialfond er de administrative rammer stadig ved at blive oprettet, men arbejdet med at tilvejebringe de administrative strukturer, der er nødvendige for forvaltningen af denne fond, bør fremskyndes.

Inden for social sikring er det nødvendigt med en vedholdende indsats for at kunne iværksætte reformer vedrørende pension og lægebehandling.

Estland opfordredes i rapporten fra oktober 2002 til at udarbejde en national strategi for fremme af den sociale integration i overensstemmelse med Den Europæiske Unions målsætninger. I løbet af 2004 vil Kommissionen og Estland færdiggøre det fælles memorandum om social integration, der fastlægger de vigtigste udfordringer i forbindelse med fremme af social integration og eventuelle politiske retningslinjer på området.

Rapporten for 2003 fastslår, at der stadig skal ydes en indsats i bekæmpelsen af forskelsbehandling, især når det gælder om at fremme integrationen af det russiske mindretal og sikre, at sproglovgivningen gennemføres i overensstemmelse med principperne om berettiget almen interesse og proportionalitet.

Seneste ajourføring: 08.01.2004