Slovenien

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2010 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(98) 709 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 512 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 712 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1755 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1411 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1208 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 var Kommissionen af den opfattelse, at det endnu var for tidligt at udtale sig om, hvorvidt Slovenien fra tiltrædelsestidspunktet ville kunne blive en del af euroområdet. Slovensk deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) uden at landet er en del af euroområdet, skulle ikke give problemer på mellemlang sigt. Dog opfordrede Kommissionen Slovenien til at bringe lovgivningen for centralbanken i overensstemmelse med EU-kravene og til at omstrukturere banksektoren. Endelig skønnede Kommissionen, at Slovenien skulle være i stand til at sætte en stopper for tilstrømningen af spekulativ kapital uden systematisk at gribe til kontrol med kapitalbevægelserne.

Men i rapporten fra 1998 konstateredes det, at Slovenien ikke havde gjort nogen særlige fremskridt med forberedelserne til at deltage i ØMU'en.

Kommissionen fandt i sin rapport for 1999, at Slovenien kun havde gjort beskedne fremskridt på dette område, og at lovgivningen for centralbanken endnu ikke var i overensstemmelse med EU-kravene.

I rapporten fra november 2000 fandt man, at Slovenien havde gjort visse fremskridt med hensyn til vedtagelse af EU-retten.

Rapporten fra november 2001 meldte ingen fremskridt på lovgivningsområdet.

I sin rapport fra oktober 2002 konstaterede Kommissionen, at der var sket betydelige fremskridt i vedtagelsen af EU-retten for ØMU'en, idet den i juni 2002 godkendte loven om Sloveniens centralbank.

I rapporten fra november 2003 konstaterer Kommissionen, at Slovenien har overholdt forpligtelserne og kravene i henhold til tiltrædelsesforhandlingerne, og at det er i stand til at gennemføre EU-retten fra tiltrædelsestidspunktet.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU'en begyndte den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have opnået en liberalisering af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU'en, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

Eftersom Slovenien har været en del af det tidligere Jugoslavien, har det aldrig været en typisk planøkonomi; systemet var snarere en slags fællesstyre med en "social" form for ejerskab. Fra og med uafhængigheden i 1991 indledte Slovenien sin omstilling ved snarere at lægge vægten på stabilisering end på reformer. Tempoet i privatiseringerne var derfor langsomt, og omstruktureringen havde kun begrænset omfang. Slovenien blev sparet for den russiske krise takket være en tidlig omlægning af handelen mod markederne i EU. I 2000 udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i købekraftsstandard 71,6 % af EU's gennemsnit mod 64,3 % i 1995. I 2003 konstaterer Kommissionen, at væksten i beskæftigelsen er stagneret med en beskæftigelsesrate på 63,4 %, mens arbejdsløsheden var på 6 %.

Med hensyn til den økonomiske aktivitet er BNP i faste priser steget med 4,6 % i 1997 mod 3,1 % i 1996. I 1998 skyldtes den økonomiske vækst primært eksport, og vækstraten faldt til 3,9 %. Med en stigning på 4,9 % i 1999 steg BNP mere end forventet, og det fortsatte i 2000 med en vækst på 4,6 %. Siden 1997 er BNP steget med 4,2 % i gennemsnit pr. år. I 2001 skyldtes væksten næsten udelukkende eksport, og med en faldende efterspørgslen på hjemmemarkedet faldt den til 3,0 %. I første kvartal af 2002 var der en endnu ringere vækst på 2,2 %, hvilket er en af de hidtil laveste vækstrater. Ifølge 2003-rapporten blev BNP-væksten på 3,2 % i 2002, navnlig takket være den indenlandske efterspørgsel.

Med hensyn til de offentlige finanser svarede underskuddet til 1,2 % af BNP i 1997, hvilket er en væsentlig forringelse i forhold til overskuddet på 0,3 % af BNP i 1996. De offentlige finanser blev forbedret i 1998 med et underskud på 0,8 %. Faldet i underskuddet fortsatte i 1999, hvor det kom ned på 0,6 % af BNP. I 2000 steg underskuddet på de offentlige finanser til 1,4 % af BNP, hvor det ifølge de harmoniserede normer i EU (SEK 95) var på 2,3 %. Ifølge disse udgjorde den offentlige gæld i perioden 1997 til 2001 ca. 2,3 % af BNP. I 2001 nåede budgetunderskuddet, som blev større end forventet, op på 2,5 % af BNP. I juli 2002 vedtog parlamentet et tillægsbudget, hvorved budgetunderskuddet faldt til 1,8 % af BNP. Bruttoudlandsgælden svarende til 27,5 % af BNP er forblevet forholdsvis lav, selv om der er en tendens til stigning. I 2002 blev budgetunderskuddet på 2,6 % af BNP, hvilket var en meget lille nedgang i forhold til det oprindelige mål på 1,6 %.

Inflationen faldt fortsat, dog lidt langsommere end før, fra 9,9 % i 1996 til 8,4 % i 1997. Der er blevet bedre kontrol med inflationen, som faldt igen fra 7,9 % i 1998 til 6 % i 1999. Året efter steg inflationen til 8,9 %. Stigningen i forbrugspriserne har ligget på ca. 8 % siden udtalelsen blev offentliggjort, og den lå på 8,6 % i 2001. Ifølge 2003-rapporten steg priserne med 7,6 % i 2002. Denne nedadgående tendens ser ud til at fortsætte i 2003, med en stigningstakt, opgjort på årsbasis, på 6,3 % i august.

Slovenien anvender en kurspolitik med styret flydning af valutakursen. Tolarens nominelle effektive kurs beregnes på baggrund af en vægtet kurv af møntenheden i Sloveniens vigtigste eksportlande. Den reelle kurs steg i 1998 for så at falde med 2,3 % i 1999 og 8,7 % i 2000. I 2001 var den nominelle depreciering faldet til 6,9 % især på grund af den positive udvikling i betalingsbalancens løbende poster. Ordningen med en styret kurs gør det muligt at tillade et vist udsving i forhold til euroen, uden at der fastsættes faste kurser eller formelle udsvingsmargener. Det konstateres i 2003-rapporten, at den effektive tolarkurs reelt steg med 2,7 % i 2002, men nominelt faldt med 2,9 %, hvilket øger inflationspresset.

Der var et lille overskud på betalingsbalancens løbende poster i 1997 som i de tidligere år. Der var et lille underskud på den løbende betalingsbalance i slutningen af 1998, som steg til 2,9 % af BNP i 1999. Det faldt derefter en smule på trods af et forringet bytteforhold i 2000 og udgjorde i 2000 3,3 % af BNP. Det fremgår af rapporten fra 2002, at underskuddet er blevet reduceret væsentligt, og at der næsten er ligevægt på den løbende betalingsbalance. Det konstateres i 2003-rapporten, at den voksende eksport og forbedringen af bytteforholdet har bidraget til den tydelige forbedring af handels- og betalingsbalancen. Overskuddet på de løbende poster voksede stærkt i 2002 og nåede op på 1,7 % af BNP, det højeste niveau siden 1994. De udenlandske direkte investeringer nåede også nye rekordhøjder.

Med hensyn til strukturelle reformer fremgår det af rapporten for 1998, at privatiseringen af de offentlige virksomheder næsten er fuldført. Slovenien kan siges at have en konkurrencedygtig markedsøkonomi, og den makroøkonomiske stabilitet er tilfredsstillende. Omstruktureringen af virksomhederne skrider planmæssigt fremad. Selv om Slovenien har gjort meget for at privatisere fremstillingssektoren siden uafhængigheden, udgør den stadig en forholdsvis lille andel på ca. 50-55 %. Reformen af pensionsordningerne er begyndt, og der blev i december 1999 vedtaget en ny lov om folke- og invalidepension, som trådte i kraft den 1. januar 2000. Små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle og udgjorde 99,7 % af virksomhederne i 1998. Det fremgik af Kommissionens rapport for 2002, at staten stadig har stor økonomisk indflydelse, selv om den efterhånden trækker sig ud. Banksystemet fungerer generelt set godt, men det er ikke særlig udviklet eller beskyttet. Slovenien bør med den igangværende reform blive i stand til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Ifølge 2003-rapporten er omstruktureringen fortsat i overensstemmelse med reformplanerne, men i et langsommere tempo og med varierende resultater i de forskellige sektorer. For at styrke økonomiens konkurrenceevne tilskynder Kommissionen regeringen til at få sat mere fart i strukturreformerne og særlig at afslutte afviklingen af den slovenske udviklingsfond og fremme privatiseringen af finanssektoren.

Med hensyn til centralbankens uafhængighed fremgik det af rapporten fra 1998, at den var blevet mere selvstændig, men at lovgivningen ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Bankloven gav centralbanken mulighed for at yde staten kortsigtede lån, selv om denne mulighed ganske vist aldrig har været benyttet. Den slovenske centralbank var ikke uafhængig i og med, at den skulle drøfte sin finansplan og sit årsregnskab med parlamentet. Parlamentet blev i juli forelagt et ændringsforslag, der tager højde for disse forhold. Den offentlige sektors fordelagtige adgang til finansieringsinstitutter (es de en fr) er delvist afskaffet. Det fremgik af rapporten for 2002, at den nye lov garanterer overensstemmelse med EU-retten for så vidt angår centralbankens uafhængighed og forbuddet mod centralbankens direkte finansiering af den offentlige sektor. Bestemmelserne vedrørende den offentlige sektors fordelagtige adgang til finansieringsinstitutter (es de en fr), som var i strid med EU-retten, er blevet ændret. 2003-rapporten påpeger, at tilpasningen til EU-retten er afsluttet.

Slovenien har som led i forhandlingerne accepteret EU-rettens bestemmelser om Den Økonomiske og Monetære Union uden undtagelser. Den administrative struktur, der skal sikre EU-rettens gennemførelse, er på plads. Landet deltager i ØMU'en fra det øjeblik, det tiltræder EU, og indrømmes en dispensation i henhold til artikel 122 i EF-traktaten. Forhandlingerne om dette kapitel blev afsluttet i december 2002. Regeringen har ikke anmodet om overgangsordninger. Slovenien overholder generelt set de løfter, det har afgivet under tiltrædelsesforhandlingerne inden for dette område.

Seneste ajourføring: 19.03.2004