Den Europæiske Union og børns rettigheder

RESUMÉ AF:

EU-dagsorden for børns rettigheder — KOM(2011) 60 endelig

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Den fremlægger en dagsorden for at styrke og beskytte børns rettigheder, der fremgår af principperne i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og FN-konventionen om barnets rettigheder (børnekonventionen). Alle EU-politikker, der berører børn, skal overholde deres rettigheder.

HOVEDPUNKTER

Børns rettigheder bør være en integreret del af EU’s politikudformning. Det betyder, at et »tjek af de grundlæggende rettigheder« er en del af alle udkast til lovgivning.

EU’s forskellige retssystemer skal være mere børnevenlige. Det gælder

tvister mellem familiemedlemmer

registrering af attester

forældremyndighed

straffesager og sager om frihedsberøvelse

civilstand

behandling af børn som udsatte vidner.

De mest udsatte børn har behov for beskyttelse, uanset om de

er handicappede

risikerer et liv i fattigdom

er ofre for seksuel udnyttelse eller menneskehandel

søger asyl eller

er uledsagede.

Der bør tilbydes rådgivning til rutinerede og veluddannede fagpersoner, der kan hjælpe børn med at bearbejde de traumer, de har været udsat for, med henblik på at fagpersonerne kan forstå de forskellige aldersgruppers rettigheder og behov.

Der bør især rettes opmærksomhed mod romabørn i EU, fordi de er særligt sårbare og udsatte.

EU administrerer en hotline (nummer: 116 000) for forsvundne børn.

EU er besluttet på at styrke børns rettigheder i hele verden for at beskytte dem mod trusler såsom vold, børnearbejde, væbnede konflikter og sexturisme.

EU sørger for, at børn

ved, at de har rettigheder

kan give udtryk for deres synspunkter

bliver hørt og lyttet til

modtager information om EU-politikker, der kan berøre dem.

BAGGRUND

Beskyttelse af børns rettigheder er anerkendt i traktaten om Den Europæiske Union (artikel 3, stk. 3) og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (artikel 24).

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En EU-dagsorden for børns rettigheder (KOM(2011) 60 endelig af 15.2.2011)

seneste ajourføring 25.01.2016