Aftale mellem EU og Den Internationale Straffedomstol (ICC)
RESUMÉ AF:
Afgørelse 2006/313/FUSP om indgåelse af aftalen mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand
Aftale mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand
Afgørelse 2011/168/FUSP om Den Internationale Straffedomstol
HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSERNE OG AFTALEN?
- Aftalen mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand blev ved afgørelse 2006/313/FUSP godkendt på vegne af EU.
- Aftalen definerer betingelserne for samarbejde og bistand mellem EU og Den Internationale Straffedomstol (ICC). Aftalen er bindende for EU, ikke EU-landene.
- Formålet med afgørelse 2011/168/FUSP er at fremskynde verdenssamfundets støtte til Romstatutten, som er den traktat, der opretter Den Internationale Straffedomstol, ved at fremme den bredest mulige deltagelse i den, bevare Romstatuttens integritet, støtte ICC’s uafhængighed og dens effektive funktion, støtte samarbejdet med ICC og støtte gennemførelsen af komplementaritetsprincippet*.
- Afgørelse 2011/168/FUSP ophæver den fælles holdning 2003/444/FUSP.
HOVEDPUNKTER
Rådet for Den Europæiske Union og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er ansvarlige for koordineringen af de foranstaltninger, der bliver truffet af EU og EU-landene til gennemførelsen af artikel 2-5 i afgørelse 2011/168/FUSP, navnlig vedrørende de tre følgende spørgsmål:
Fremskyndelse af verdenssamfundets støtte
- EU og EU-landene bidrager til formålet om den bredest mulige deltagelse i Rom-statutten ved at rejse spørgsmålet i forhandlinger og politisk dialog med ikke-EU-lande (tredjelande) eller regionale organisationer og/eller ved at vedtage initiativer, som fremmer Romstatuttens værdier, principper og regler.
- EU og EU-landene samarbejder med interesserede stater, internationale institutioner og ikke-statslige organisationer med henblik på at fremskynde verdenssamfundets støtte.
- EU-landene deler deres erfaringer med gennemførelsen af statutten med interesserede stater. EU og EU-landene bidrager desuden til det lovgivningsarbejde, der er nødvendigt for tredjelandes deltagelse i og gennemførelse af Romstatutten.
Garanti for ICC’s uafhængighed
EU og EU-landene skal for at støtte ICC’s uafhængighed:
- tilskynde deltagerstaterne til at overføre deres obligatoriske bidrag til ICC’s budget
- tilskynde til tiltrædelse til og ratificering af aftalen om ICC’s privilegier og immuniteter
- støtte udviklingen af uddannelse af og bistand til dommere, anklagere, andre embedsmænd og advokater i deres arbejde i relation til ICC.
Støtte til effektiv drift
- EU og EU-landene følger nøje udviklingen med hensyn til samarbejdet med ICC. De kan indgå ad hoc-ordninger og -aftaler med henblik på at muliggøre ICC’s effektive funktion. Det er tilfældet i aftalen mellem EU og ICC om samarbejde og bistand.
- EU og EU-landene handler for at sikre fuldt samarbejde med ikke-EU-lande og med ICC, herunder hurtig fuldbyrdelse af arrestordrer.
- EU’s 2013 reaktion på ikke-EU-landes manglende samarbejde med ICC fokuserer på, hvordan EU og EU-landene skal håndtere manglende samarbejde.
Handlingsplan
Handlingsplanen til opfølgning på afgørelse 2011/168/FUSP fokuserer på:
- koordinering af EU-aktiviteter med henblik på at gennemføre formålene i afgørelsen
- Romstatuttens universalitet og integritet
- ICC’s uafhængighed
- samarbejdet med ICC og
- gennemførelse af komplementaritetsprincippet.
IKRAFTTRÆDELSESDATO
Aftalen trådte i kraft den 1. maj 2006.
BAGGRUND
ICC er verdens første og eneste permanente internationale straffedomstol og har hjemsted i Haag, Nederlandene. ICC efterforsker og, hvis det er berettiget, stiller enkeltpersoner for retten, som er anklaget for de alvorligste forbrydelser, som berører verdenssamfundet: folkedrab*, krigsforbrydelser*, forbrydelser mod menneskeheden* og aggression*. Den fastlægges og reguleres af Romstatutten, som trådte i kraft den 1. juli 2002 og er blevet ratificeret af alle EU-landene.
VIGTIGE BEGREBER
Komplementaritet: er i denne sammenhæng princippet om, at ICC er den sidste instans, hvilket vil sige, at den kun bør efterforske og retsforfølge, når de nationale domstole ikke har kunnet nå resultater.
Folkedrab: handlinger, som udføres med hensigten helt eller delvist at nedslagte en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Krigsforbrydelser: handlinger, som er i strid med den lovgivning og de forskrifter, der er gældende i væbnede konflikter (f.eks. Genèvekonventionerne). Det er for eksempel at mishandle krigsfanger, dræbe gidsler eller forsætligt ødelægge byer eller landsbyer.
Forbrydelser mod menneskeheden: handlinger, som udføres som en del af et udbredt og systematisk angreb rettet mod civilbefolkninger med viden om angrebet.
Aggression: planlægning, forberedelse, indledning eller gennemførelse af en person, der er i stand til virkelig at udøve kontrol over eller dirigere den politiske eller militære aktion i en stat, af en aggressiv handling, som i sin karakter, alvor og omfang udgør en klar overtrædelse af FN’s charter.
HOVEDDOKUMENTER
Rådets afgørelse 2006/313/FUSP af 10. april 2006 om indgåelse af aftalen mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand (EUT L 115 af 28.4.2006, s. 49).
Aftale mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand (EUT L 115 af 28.4.2006, s. 50-56).
Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP (EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56-58).
seneste ajourføring 15.05.2020