Arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010

Dette er den første treårige arbejdsplan vedtaget under den europæiske kulturdagsorden. Arbejdsplanen beskriver de initiativer, som skal gennemføres på kulturområdet på nationalt og fællesskabsplan i perioden 2008-2010. Der sættes fokus på kunstneres mobilitet, adgangen til kultur, udvikling af statistikker i kultursektoren, maksimering af kulturindustriens og de kreative industriers potentiale, samt implementering af Unesco's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Det er de prioriterede aktionsområder, som vurderes som egnede til den åbne koordinationsmetode i overensstemmelse med målsætningerne i den europæiske kulturdagsorden.

RETSAKT

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010 [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 143 af 10.6.2008].

RESUMÉ

Arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010 beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres under fem prioriterede aktionsområder, som fastlægges i Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden. Arbejdsplanen implementeres efter den åbne koordinationsmetode, som er medlemslandenes nye arbejdsmetode på kulturområdet. Til det formål skal der nedsættes arbejdsgrupper bestående af nationale eksperter, som skal undersøge, aflægge rapport om og fremsætte anbefalinger inden for nogle af de prioriterede områder.

Prioritet 1: Forbedring af betingelserne for kunstneres og andre kulturarbejderes mobilitet

Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra medlemslandene og med mandat til at:

Parallelt hermed vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse af kulturarbejderes mobilitet i Europa. Undersøgelsen skal skabe overblik over og typeinddele eksisterende mobilitetsordninger for kulturarbejdere og fremsætte anbefalinger om, hvorledes mobilitet bedre kan understøttes på EU-plan. Derudover vil Kommissionen gennemføre en feasibility-undersøgelse vedrørende en samlet plan for indførelse af et informationssystem vedrørende mobilitet på kulturområdet på europæisk plan.

Prioritet 2: Fremme af adgangen til kultur, navnlig ved styrkelse af kulturarven, flersprogethed, digitalisering, kulturturisme, synergi med uddannelse, navnlig kunstuddannelser og større mobilitet for samlinger

Medlemsstaterne etablerer to arbejdsgrupper under denne prioritet. En arbejdsgruppe vedrørende mobilitet for museers samlinger og aktiviteter får som opgave at:

En arbejdsgruppe vedrørende bestræbelserne på at skabe stærkere synergier mellem kultur og uddannelse etableres. Fokus kommer her til at ligge på det politiske arbejde, nærmere betegnet med henblik på at implementere nøglekompetencen ”kulturel bevidsthed og udtryksevne”, udveksling af bedste praksis med henblik på at fremme kunst- og kulturuddannelse (formelt, ikke-formelt eller uformelt).

Det igangværende arbejde med digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale samt digital opbevaring fortsættes. Målsætningen er at oprette et fælles europæisk digitalt bibliotek, dvs. et fælles flersproget adgangspunkt til de forskellige samlinger i medlemsstaternes biblioteker, arkiver og museer.

Vedrørende flersprogethed omfatter initiativerne en meddelelse om en europæisk strategi for flersprogethed og en undersøgelse af flersprogethedens bidrag til kreativiteten, som skal give input til debatten om det europæiske år for kreativitet 2009.

Hvad angår den tværkulturelle dialog, er målsætningen at fortsætte gennemførelsen af det europæiske år for tværkulturel dialog 2008 og opfølgning herpå som bidrag til en bæredygtig strategi for tværkulturel dialog, herunder udvikling af en tværfaglig tilgang til tværkulturelle kompetencer.

Under agendaen for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme skal medlemsstaterne gennemføre multilaterale projekter på området for kulturturisme og fremme af kulturarven.

Kommissionen gennemfører en undersøgelse af unges adgang til kultur med det mål at identificere hindringer for de unges adgang til kultur samt god praksis med hensyn til at gøre denne adgang lettere.

Prioritet 3: Udvikling af data, statistikker og metoder i kultursektoren og forbedring af disses sammenlignelighed

Eurostat vil relancere aktiviteterne i den statistiske arbejdsgruppe vedrørende kultur.

Prioritet 4: Maksimering af kulturindustriens og de kreative industriers potentiale, især SMV’ernes

Medlemsstaterne nedsætter en arbejdsgruppe med mandat til at:

Parallelt hermed vil Kommissionen gennemføre undersøgelser af: (i) kulturens bidrag til kreativitet og innovation, (ii) kulturindustriens og de kreative industriers iværksætterdimension særligt i SMV’er, og (iii) de socioøkonomiske virkninger af investering i kultur på regionalt eller lokalt plan. Derudover vil Kommissionen udarbejde en Grønbog om kulturindustrien og de kreative industrier for at lancere en debat om sektorens potentiale og fremtidsperspektiver.

Prioritet 5: Fremme og gennemførelse af Unescos konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

Gennemførelse af Unescos konvention vil blive videreført via samordning af EU’s holdninger og integrering af konventionens mål i politikker på nationalt og fællesskabsplan (tværtjenstlig kulturgruppe). Medlemsstaterne og Kommissionen vil også fortsat yde en systematisk indsats for at fremme konventionens ratificering samt dens mål i forbindelserne med tredjelande. Derudover skal der udveksles erfaringer inden for kulturelt samarbejde med tredjelande gennem møder mellem højtstående regeringsembedsmænd på kulturområdet.

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 287 af 29.11.2007].

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden [KOM(2007) 242 endelig – Ikke publiceret i De europæiske Fællesskabers Tidende].

Seneste ajourføring: 25.07.2008