Spredning af fordelene ved den sociale dimension af globaliseringen til alle borgerne

Den Europæiske Union deltager i bestræbelserne på at skabe en bæredygtig globalisering på det sociale plan. Den har til hensigt at styrke sin indsats for en retfærdig fordeling af fordelene ved globaliseringen og dele sine erfaringer med andre internationale aktører.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. maj 2004, "Den sociale dimension af globaliseringen - EU's politiske bidrag til at sprede fordelene til alle borgerne" [KOM(2004) 383 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

RESUMÉ

Gennem denne meddelelse ønsker Kommissionen at bidrage til debatten om en retfærdig og bæredygtig globalisering.

FORVALTNING AF GLOBALISERINGEN

Ved globalisering forstås den gradvise integration af økonomier og samfund. Drivkraften bag den er nye teknologier, nye økonomiske forbindelser og de nationale og internationale politikker, som gennemføres af en lang række aktører, (regeringer, internationale organisationer, erhvervslivet, medierne og civilsamfundet). Globaliseringsprocessen har givet mange mennesker i hele verden betragtelige fordele. Der er blevet skabt job af højere kvalitet og til højere løn i dele af verden, hvor befolkningens indtægt tidligere i høj grad afhang af landbruget.

Imidlertid er globaliseringens fordele ikke ligeligt fordelt mellem landene og internt i landene. Resultaterne af den økonomiske integrering på verdensplan er skævt fordelt ofte på bekostning af de svage aktører, hvad enten det er regioner, sektorer eller arbejdstagere. Globaliseringen skal for virkelig at være bæredygtig sikre en mere retfærdig social udvikling for alle.

DEN EUROPÆISKE UNIONS BIDRAG TIL GLOBALISERINGENS SOCIALE DIMENSION

Den Europæiske Union har i lang tid bestræbt sig på både inden for EU og på internationalt plan at sikre, at globaliseringens økonomiske fremskridt ledsages af fremskridt på det sociale område.

Fremskridt inden for EU

Takket være sin egen erfaring med regional integrering repræsenterer EU en relevant model for økonomisk, politisk og social integrering. Selvom denne model og Lissabon-strategien, der blev vedtaget i 2000 af stats- og regeringscheferne, som omsætter den i praksis, ikke bare kan overføres til andre dele af verden, kan en række af dens aspekter dog være af en vis interesse for dem.

EU har skabt et indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer, som er blevet styrket ved etableringen af en økonomisk og monetær union. Den Europæiske Union forfølger politikker, der gensidigt styrker hinanden, for at opfylde behovet for konkurrenceevne, beskæftigelse, sociale fremskridt og bæredygtigt miljø. Den Europæiske Unions system har betydet, at denne økonomiske integrering har bidraget til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for borgerne, herunder navnlig for borgerne i de mindst udviklede medlemsstater. I den forbindelse har EU fokuseret på solide institutionelle strukturer, samspillet mellem disse, inddragelse af aktørerne gennem den sociale dialog på europæisk plan, grundlæggende arbejdsnormer, som f.eks. bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen og ligestilling mellem mænd og kvinder, minimumsstandarder inden for sundhed og faglig sikkerhed samt arbejdsvilkår, solide nationale sociale sikringsordninger, investeringer i humankapital, beskæftigelsens kvalitet og mere generelt overholdelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet.

Den økonomiske reform i de otte central- og østeuropæiske lande, der blev medlem af EU den 1. maj 2004, vidner om relevansen af den europæiske økonomiske og sociale model for lande, som er i gang med den økonomiske reformproces.

Resultater på internationalt plan

Den Europæiske Union har i lang tid været bevidst om, at det er væsentligt, at bestræbelserne på at skabe en retfærdig globalisering også kommer til udtryk i de eksterne politikker.

Den Europæiske Union har udnyttet de forskellige økonomiske partnerskabsaftaler til at indføre de elementer, der er afgørende for en bæredygtig globalisering. Den har således koncentreret sine eksterne politikker om forbindelserne mellem handel og udvikling, udviklingssamarbejdets fokus på fattigdom, de grundlæggende arbejdsnormer, virksomhedernes sociale ansvar, miljø, bæredygtig udvikling, men også retsstatsprincip, menneskerettigheder og demokratisering.

EU integrerer disse elementer i de bilaterale aftaler, som den indgår med næsten alle lande og mange regionale grupper. Endvidere tilbyder EU gennem de generelle præferenceordninger en præferenceadgang til det europæiske marked for de udviklingslande, der på effektiv vis overholder de grundlæggende arbejdsnormer.

Endvidere støtter den de forskellige regionale integrationstiltag. De gør det reelt set muligt at opnå en bedre integrering i verdensøkonomien og derigennem at få mest muligt ud af fordelene ved globaliseringen for medlemmerne.

Derudover prøver EU gennem sin naboskabspolitik at skabe et område med stabilitet og velstand med nabolandene mod øst og syd.

EU ignorerer ikke den private sektor, der ved sin deltagelse skal være med til at supplere bestræbelserne på at opnå en retfærdig globalisering.

FORØGELSE AF INDSATSEN FOR EN BÆREDYGTIG GLOBALISERING PÅ DET SOCIALE PLAN

Selvom Den Europæiske Union i sine politikker forpligter sig aktivt til fordel for globaliseringens sociale dimension, skal indsatsen øges og det både på europæisk og internationalt plan. Strukturfondene bør anvendes til en bedre gennemførelse af økonomiske og sociale omstruktureringer. Alle de berørte parter opfordres til på forhånd at tage højde for, udløse og absorbere forandringer. For bedre at kunne vurdere de sociale konsekvenser af globaliseringen og målrette de eksterne støtteinterventioner har EU til hensigt at fremme mainstreaming af den sociale dimension, navnlig på de ovennævnte områder, i programmerings- og gennemførelsesfasen af sine programmer og projekter i regioner og i tredjelande.

Den Europæiske Unions tiltag for udviklingslandene bør dog ikke flytte fokus fra det store ansvar, som de sidstnævnte selv bærer i forbindelse med styringen af globaliseringen og den sociale udvikling.

De internationale institutioners bidrag til en bæredygtig globalisering, herunder fremme af anstændigt arbejde, er i øvrigt væsentligt. Verdenshandelsorganisationen (WTO), de internationale finansielle institutioner og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) samt alle organer under De Forenede Nationer (FN) skal deltage i denne målsætning på sammenhængende og koordineret vis.

Kommissionen tilskynder generelt til, at hensigterne erstattes af konkrete foranstaltninger.

BAGGRUND

Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen (WCSDG) under ILO, offentliggjorde den 24.2.2004 en rapport kaldet "A fair globalization: creating opportunities for all". Europa-Kommissionen har ønsket at deltage i debatten, der således er blevet indledt af WCSDG, og har gennemført forslag og henstillinger fra WCSDG ved at forelægge sit bidrag til globaliseringens sociale dimension.

See also