FN's fjerde kvindekonference

Den Europæiske Union etablerer et nyt partnerskab mellem kvinder og mænd, som indebærer lige fordeling af lønnet og ulønnet arbejde samt lige deltagelse af kvinder og mænd i det private, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 1. juni 1995: Et nyt partnerskab mellem kvinder og mænd: lige fordeling og deltagelse. Det Europæiske Fællesskabs prioriteringer til den fjerde internationale kvindekonference (Beijing/Peking september 1995)[KOM(1995) 221 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Fællesskabet har fastsat ligestilling mellem kvinder og mænd som et grundlæggende princip. Menneskerettigheder for kvinder og piger er en umistelig, integrerende og udelelig bestanddel af de universelle menneskerettigheder.

Kvinder er afgørende aktører i alle sociale, økonomiske og politiske processer og må anerkendes som sådanne. I politikker og programmer skal der fokuseres på foranstaltninger, som styrker kvindernes stilling og gør dem i stand til at være økonomisk uafhængige.

Der skal desuden træffes en række særlige foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til ligestillingsaspektet i forbindelse med alle EU's politikker.

Fjernelsen af visse forskelle må prioriteres meget højt. Det drejer sig om forskelle på følgende områder: ernæring, alfabetisering, uddannelse, undervisning beskæftigelse og adgang til primær sundhedspleje.

Fællesskabet har opstillet følgende strategiske mål:

Aktivt at fremme den enkeltes medbestemmelse i samfundet uden diskriminering, især ved at støtte ratificering og håndhævelse af konventioner om eliminering af alle former for diskrimination mod kvinder.
At udbygge lovgivningen om vold, sexchikane (es de en fr)og seksuel udnyttelse af kvinder.
At støtte ikke-statslige organisationers bestræbelser på at give kvinderne større ansvar.
Gennem støtteaktioner at tilskynde og fremme en større deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen (es de en fr) i alle offentlige og politiske organer.
At sikre, at kvinder over hele verden har ret til frit og under ansvar at beslutte, hvor mange børn de vil have og hvornår, og at de får de rette informationer og midler til rådighed til at kunne gøre det.
At træffe foranstaltninger, som kan nedbryde den horisontale og vertikale diskrimination på arbejdsmarkedet.
At tilskynde til en ændring af arbejdsorganisationen for at sikre en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd af arbejdsansvar og huslige pligter samt træffe foranstaltninger, som gør det muligt at forene personlige, sociale og erhvervsmæssige forpligtelser.
At integrere ligestillingsspørgsmålet i alle politikker og foranstaltninger (mainstreaming).

Fællesskabet bliver nødt til at overveje, hvilken fremgangsmåde, der skal benyttes i forbindelse med støtte og opfølgning på de forskellige niveauer: inden for Fællesskabets egne institutioner, på medlemsstatsplan, i relation til tiltag fra internationale institutioner og i relation til fremme og støtte af udviklingssamarbejde mellem regeringer samt regeringer i lande med overgangsøkonomier.

Kontekst

Afholdelsen af FN's kvindekonference i Beijing i 1995 og Det Europæiske Fællesskabs deltagelse deri indgår som led i de bestræbelser, som det internationale samfund allerede har gjort for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

Da den første internationale kvindekonference fandt sted i Mexico i 1975, blev der opstillet følgende tre prioriterede mål: ligestilling, udvikling og fred. Med henblik på at nå disse mål blev der på konferencen i København i 1980 udvalgt tre områder, som krævede særlig opmærksomhed: samme adgang til uddannelse, jobmuligheder og ordentlig lægebehandling som mændene. På konferencen i Nairobi i 1985 blev det for første gang erklæret, at alle de menneskelige problemstillinger også gør sig gældende for kvinder. Kvinder har således en legitim ret til at deltage i beslutningsprocessen og i forvaltningen af alle opgaver på det menneskelige område.

TILHØRENDE RETSAKTER

Den fjerde internationale kvindekonference, Beijing 1995

I erklæringen og handlingsplanen, som blev vedtaget efter konferencen, er fastsat de strategiske mål og foranstaltninger, som skal gennemføres med henblik på at overvinde hindringerne for fremme af kvinders rettigheder.

Tolv områder blev udpeget som hindringer for fremme af kvinders rettigheder og som således skal omfattes af særlige foranstaltninger: kvinder og fattigdom, kvinders almene uddannelse og erhvervsuddannelse, kvinder og helbred, vold mod kvinder, kvinder og væbnede konflikter, kvinder og økonomi, kvinder, magt og beslutningstagning, de institutionelle mekanismer til fremme af kvinders rettigheder, kvinders menneskerettigheder, kvinder og medier, kvinder og miljø samt piger.

Konferencen i Beijing understregede ligeledes kønsaspektet og nødvendigheden af at integrere ligestilling mellem kønnene i alle institutioner, politikker og aktioner i FN's medlemsstater.

FN'særlige samling i 2000 om "Kvinder 2000: ligestilling, udvikling og fred i det 21. århundrede" (Beijing + 5) var en opfølgning af den fjerde internationale kvindekonference.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 806/2004 af 21. april 2004 om fremme af ligestilling mellem kønnene i udviklingssamarbejdet .

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. juni 2001: "Handlingsprogram (es de en fr) for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde" [KOM(2001) 295 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 21. februar 1996:"Integrering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle fællesskabspolitikker og aktioner" [KOM(96) 67 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

See also