Verdenstopmødet om social udvikling

I forbindelse med verdenstopmødet om social udvikling understreger EU, at det er nødvendigt at bidrage til at fremme afbalancerede og varige økonomiske og sociale fremskridt på internationalt plan.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. december 1994 om Den Europæiske Unions prioriteringer til verdenstopmødet om social udvikling i København i marts 1995 [KOM(1994) 669 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Social udvikling og demokrati er uadskillelige elementer; respekten for menneskerettighederne indebærer deltagelse i det civile samfund, særlig gennem dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

Det er nødvendigt at strukturforanstaltninger, både nationalt og internationalt, indgår i den økonomiske politik for at sikre varig vækst og forhindre, at der opstår alt for store uligheder.

EU har opstillet følgende målsætning:

at alle lande sætter sig konkrete mål for den sociale udvikling, fordelt over et tidsrum i forhold til deres respektive udviklingsniveau;
at skabe fremgang i de sociale rettigheder ved at tilskynde landene til at ratificere ILO-konventionerne og sikre, at de overholdes;
at man betragter det som et særligt mål for den sociale udvikling at få mindsket de store uligheder, der findes;
at der sker en bedre koordinering af samarbejds- og bistandspolitik;
at den politik, som de internationale institutioner som især IMF og Verdensbanken anbefaler og støtter, integrerer især den sociale udvikling;
at den frie kapitalbevægelse mellem landene bidrager effektivt til udviklingen.

Bilateralt bør EU arbejde for:

at prioritere jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse i programmerne om udviklingssamarbejde mellem EU og de forskellige partnere;
at prioritere bistand og handelspræferencer til lande, som rent faktisk anvender konkrete effektive strategier for den sociale udvikling.

Forholdet omkostninger/effektivitet og selektiv offentlig udviklingsbistand bør forbedres.

Spørgsmålet om ressourcer til udviklingen bør tages op i et meget bredere perspektiv ved at:

iværksætte interne politikker rettet mod effektivitet og lighed (ved at sikre effektiv adgang til de produktive ressourcer og til markederne, omlægge de offentlige udgifter mod helt præcise mål for den sociale udvikling ...);
tilskynde til kapitalstrømme, overførsel af teknologi og know-how til udviklingslandene og lande, der befinder sig i en overgangsperiode.

EU's arbejde tager sigte mod fattigdommens udryddelse og integration af alle samfundskomponenter (skabe nye arbejdspladser, forhindre social udstødelse og puste nyt liv i socialsikringsordningerne).

EU er som den største yder af udviklingsbistand fast besluttet på fortsat at yde et betydeligt bidrag til en international aktion.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens henstilling 2000/581/EF af 15. september 2000 om ratificering af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 182 af 17. juni 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 243 af 28.9.2000]

Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende arbejdsrettigheder og -principper fra 1998

I erklæringen gøres opmærksom på de grundlæggende arbejdsnormer, som blev fastlagt på Københavns-topmødet, og det understreges, at disse gælder universelt. Med andre ord er alle ILO-medlemmer, uanset om de har ratificeret grundkonventionerne eller ej, alene i kraft af deres ILO-medlemskab forpligtede til at fremme og overholde principperne om grundlæggende rettigheder, som er fastlagt i de pågældende konventioner.

For at fremme den universelle overholdelse af de grundlæggende arbejdsnormer indføres en kontrolmekanisme, et opfølgningssystem samt teknisk bistand.

Resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i København i marts 1995 (erklæring og handlingsprogram)

Topmødet gav især mulighed for for første gang at definere grundlæggende, universelt gældende arbejdsnormer: organisationsfrihed og reel anerkendelse af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger, afskaffelse af enhver form for tvangs- og pligtarbejde, reel afskaffelse af børnearbejde og af beskæftigelses- og erhvervsrelateret forskelsbehandling.

Kommissionen for Social Udvikling er inden for rammerne af FN's Økonomiske og Sociale Råd ansvarlig for opfølgningen på verdenstopmødet om social udvikling, herunder især for overvågning af, hvorvidt Københavns-erklæringen og topmødets handlingsprogram overholdes.

Den 14. februar 1997 vedtog Kommissionen en meddelelse til Rådet og Parlamentet om Den Europæiske Unions opfølgning på verdenstopmødet om social sikring [KOM(96)724 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

De af Den Europæiske Union gennemførte politikker svarer allerede i vid udstrækning til de forpligtelser, der blev indgået i København. Formålet med Kommissionens meddelelse er at undersøge, hvilke af de fem udpegede aktionsområder, der især egner sig til at blive gjort til genstand for opfølgning fra Unionens side.

A. Udvikling af den sociale dimension i international institutionel sammenhæng: Internationaliseringen medfører at de nationale politikker mister deres autonomi og nødvendiggør et øget internationalt samarbejde inden for rammerne af de brede fora (FN, ILO, IMF, Verdensbanken, WTO, G7 osv.).

B. Indføjelse af bestemmelser om overholdelse af de grundlæggende sociale rettigheder og fremme af den sociale og menneskelige udvikling i de bilaterale aftaler: i tilknytning til Fællesskabets bilaterale forbindelser og dets ydelse af bistand og handelsmæssige præferencer bør det først og fremmest satse på de lande, der træffer konkrete foranstaltninger til indfrielse af forpligtelserne indgået i København (fremme af arbejdstagernes fundamentale rettigheder, anvendelse og overholdelse af ILO's konventioner og principper). Kommissionen forslår efter fælles aftale at bevilge mindst 20 % af Fællesskabets offentlige udviklingsbistand til de grundlæggende sociale programmer, sammen med mindst 20 % af de offentlig udgifter, som udviklingslandene anvender til samme formål.

C. Integrering af fattigdomsbekæmpelsen i udviklingsforanstaltningerne og videreførelse af initiativerne til bekæmpelse af social udstødning inden for fællesskabet. I dialogen med udviklingslandene bør Fællesskabet systematisk tage højde for en analyse af fattigdomssituationen og en vurdering af den nationale politiske indsats til fordel for en mindskelse af fattigdom og uligheder. Der bør også drages omsorg for, at de økonomiske fremskridt, der gøres i Unionen, bliver til fordel for alle.

D. Fastholdelse af beskæftigelsen som et højt prioriteret led i de økonomiske og sociale politikker: Unionens indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden kunne overføres til og anvendes i forbindelse med andre initiativer, der iværksættes i et bredere internationalt forum (ILO, G7, osv.).

E. Sikring af respekten for og beskyttelsen af indvandrere, bekæmpelse af racisme og fremmedhad: Fællesskabet agter inden for rammerne af Det Europæiske År mod Racisme (1997) at iværksætte andre initiativer.

I forlængelse af topmødet i København, har Kommissionen besluttet at indkalde til et europæiske forum hver attende måned for at drøfte en række socialpolitiske spørgsmål.

I år 2000 vil der blive fremlagt en redegørelse for de interne og eksterne aspekter af Unionens politikker.

Det sociale handlingsprogram på mellemlang sigt vedtaget af Kommissionen den 12. april 1995 [KOM(95)134 endelig], hvori der integreres en lang række forslag i forlængelse af konklusionerne fra topmødet i København.

Europa-Parlamentet vedtog den 3. februar 1995 en "Resolution om Den Europæiske Unions prioriteringer til verdenstopmødet om social udvikling i København i marts 1995".

See also