Det europæiske handicapår 2003

Hovedmålet med det europæiske handicapår er at fremme det politiske program for fuld integrering af handicappede, som blev fastlagt i 2001 i Kommissionens meddelelse med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede".

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2001/903/EF af 3. december 2001 om det europæiske handicapår 2003.

RESUMÉ

Mål og planlagte foranstaltninger 1. Målene for det europæiske handicapår er:

Foranstaltningerne til opfyldelse af disse mål omfatter bl.a.:

Disse forskellige foranstaltninger er nærmere beskrevet i bilaget til forslaget.

Finansiering, budget og organisation

Det europæiske handicapår har fået tildelt et budget på 12 mio. EUR for 2002 (forberedende foranstaltninger) og 2003.

Som det fremgår af bilaget til forslaget, støttes foranstaltninger på europæisk plan med op til 80 % via det europæiske handicapårs budget, mens nationale foranstaltninger støttes med op til 50 %. Kommissionen yder globaltilskud til de enkelte medlemsstater, som viderefordeler midlerne til de nationale koordineringsorganer, der har til opgave at støtte de forskellige foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan. Der er fastsat særlige bestemmelser vedrørende ansøgningsprocedure og samfinansiering af foranstaltningerne.

Kommissionen har til opgave at varetage styringen af foranstaltningerne inden for rammerne af det europæiske handicapår i samarbejde med et rådgivende udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne. Den sikrer desuden, at der udveksles synspunkter med handicapsamfundet og de ngo'er, der repræsenterer dette, vedrørende afholdelsen af forskellige arrangementer.

Kommissionen skal senest den 31. december 2004 fremlægge en evalueringsrapport for Parlamentet om det europæiske handicapårs virkning og de erfaringer, der kan udledes for fremtiden.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2001/903/EØF

19.12.2001

-

EFT L 335 af 19.2.2001

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2005 om gennemførelse, resultater og samlet evaluering af det europæiske handicapår 2003 [KOM(2005) 486 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Vigtigste aktioner på europæisk plan

Vigtigste aktioner på nationalt plan

Handicapårets vigtigste resultater

Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter [Den Europæiske Unions Tidende C 134 af 7.6.2003]. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive kompetencer at træffe nye konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter.

Rådets resolution af 5. maj 2003 om lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende [Den Europæiske Unions Tidende C 134 af 7.6.2003]. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive kompetencer at træffe nye konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre, at handicappede får bedre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse set ud fra et livslang læringsperspektiv.

Rådets resolution af 6. februar 2003 om "e-adgang" - forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet [Den Europæiske Unions Tidende C 39 af 18.2.2003]. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udnytte informationssamfundets potentiale til gavn for handicappede og navnlig søge at fjerne tekniske, juridiske og andre hindringer for deres faktiske deltagelse i videnssamfundet.

Seneste ajourføring: 31.01.2006