Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (2005)

Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, navnlig på beskæftigelsesområdet, viser blandede resultater. For at skabe ny fremdrift i Lissabon-strategien foreslår Kommissionen en forenklet koordineringsproces ledsaget af en koncentrering af indsatsen omkring de nationale handlingsplaner (NAP). Kommissionen lægger ikke længere vægt på kvantitative mål og fastholder som mål kun, at 3 % af BNP i 2010 skal afsættes til forskning og udvikling. I meddelelsen fokuseres der ikke på målsætninger på mellemlang og lang sigt, men på en hurtig indsats i medlemsstaterne.

DOKUMENT

Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde den 2. februar 2005 "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabon-strategien". Meddelelse fra formand José Manuel Barroso i samråd med næstformand Günter Verheugen. [KOM (2005) 24 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Fem år efter lanceringen af Lissabon-strategien konstaterer Kommissionen, at de opnåede resultater har været blandede. EU's økonomi er ikke nået op på det forventede niveau for så vidt angår vækst, produktivitet og beskæftigelse. Der har været en nedgang i jobskabelsen, og investeringerne i forskning og udvikling er stadig utilstrækkelige.

Kommissionen har taget udgangspunkt i rapporten fra gruppen på højt plan "Facing the challenge - Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse" fra november 2004. På opfordring af Rådet i marts 2004 udarbejdede gruppen en rapport om de opnåede fremskridt med hensyn til Lissabon-strategien, som er yderst kritisk: mangel på målrettet politisk indsats samt manglende færdiggørelse af et indre marked for varer og skabelse af et indre marked for tjenesteydelser. I rapporten henvises også til den overbelastede agenda, den ringe koordination og indbyrdes modstridende prioriteringer.

Kommissionen har derfor besluttet at koncentrere sig om de foranstaltninger, der skal træffes, i stedet for om de kvantitative mål, som skal nås. Årstallet 2010 og målene vedrørende de forskellige beskæftigelsesfrekvenser fremlægges således ikke længere som prioriteringer. Meddelelsen skal ses som en relancering af de politiske prioriteringer navnlig med hensyn til vækst og beskæftigelse.

Større vækst

For at gøre fremskridt må medlemsstaterne koncentrere deres indsats om gennemførelsen af de reformer, som man er blevet enige om inden for rammerne af strategien, og føre en makroøkonomisk politik, der understøttes af stabilitet og en sund budgetpolitik. Et nyt partnerskab for vækst og beskæftigelse er nødvendigt for at skabe ny fremdrift i Lissabon-strategien. Kommissionen vil for at stimulere væksten:

gøre EU til et mere attraktivt sted at investere og arbejde gennem udvikling af det indre marked, forbedring af europæisk og national regulering, sikring af åbne og konkurrencedygtige markeder i og uden for Europa og udbygning og forbedring af europæisk infrastruktur
tilskynde til viden og innovation ved forbedring af investeringer i forskning og udvikling, fremme af innovation, anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og bidrag til et stærkt europæisk industrigrundlag.

Flere og bedre job

Kommissionen har til hensigt at revidere den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2005. Kommissionens nye forslag til en finansiel ramme for perioden 2007-2013 afspejler desuden en ændret fokusering i retning af vækst og beskæftigelse. For at skabe flere og bedre job vil Kommissionen:

Gøre det mere attraktivt for folk at komme i arbejde og modernisere de sociale sikringsordninger. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter skal føre politikker, som ansporer arbejdstagerne til at forblive i arbejde og forhindre, at de forlader arbejdsstyrken for tidligt. De skal ligeledes reformere socialsikringsordningerne, således at der skabes bedre balance mellem sikkerhed og fleksibilitet.
Forbedre arbejdsstyrkens og erhvervslivets omstillingsevne og arbejdsmarkedernes fleksibilitet for at bistå EU med at tilpasse sig omstruktureringer og ændringer på markedet. Forenkling af den gensidige anerkendelse af faglige kvalifikationer vil fremme mobiliteten for arbejdstagere i hele Europa. Medlemsstaterne bør hurtigst muligt afskaffe alle begrænsninger på dette område.
Øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og færdigheder. Kommissionen har navnlig til hensigt at vedtage et fællesskabsprogram for livslang læring. Medlemsstaterne vil også fremlægge nationale strategier for livslang læring i 2006.

Bedre styreformer

Kommissionen lægger også vægt på nødvendigheden af en mere klar og effektiv fordeling af de respektive ansvarsområder. Overlappende rapporter, tungt bureaukrati og utilstrækkeligt politisk engagement forsinker processen. For at klarlægge, hvad der skal gøres, vil Kommissionen fremlægge et Lissabon-handlingsprogram.

Kommissionen foreslår en forenklet koordinering med færre rapporter og færre krav til deres udformning. Det foreslås også, at de nationale programmer vedrørende Lissabon-strategien fremlægges i et format, der integrerer tre koordineringsprocesser:

arbejdsmarkedspolitik (Luxembourg-processen)
mikroøkonomiske reformer og strukturreformer (Cardiff-processen)
makroøkonomiske og budgetmæssige foranstaltninger (Köln-processen).

Denne tilgang vil gøre det lettere for Det Europæiske Råd at udstikke konkrete retningslinjer hvert forår og for Kommissionen at overvåge de opnåede fremskridt.

Kommissionens agter også at fremlægge et sæt integrerede retningslinjer for både beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i én rapport. Disse retningslinjer vil således omfatte makroøkonomiske politikker, beskæftigelse og strukturreformer.

Kommissionen foreslår også, at hver medlemsstat udpeger en "hr." eller "fru Lissabon", der skal overvåge, at de aftalte Lissabon-reformer gennemføres.

Det er også tanken at få Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at fokusere på de centrale politiske spørgsmål. Derfor vil der kun blive udarbejdet én Lissabon-rapport på nationalt og europæisk plan vedrørende de gjorte fremskridt.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Formandskabets konklusioner (pdf) fra Det Europæiske Råds forårsmøde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

På grundlag af Kommissionens dokumenter og i lyset af arbejdet i Rådet lancerede Det Europæiske Råd den anden runde af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse for perioden 2008-2010, nemlig Fællesskabets Lissabon-program (FLP). I denne forbindelse bekræftede Det Europæiske Råd de integrerede retningslinjer og anbefalinger land for land. Man bekræftede endvidere de fire prioriterede områder i den fornyede Lissabon-strategi: investere i viden og innovation, frigørelse af potentialet i virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er); investere i human kapital samt modernisere arbejdsmarkederne og opbygge en økonomi baseret på lav CO2-indvirkning og energieffektivitet. Baseret på de aktioner, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 11. december 2007 med titlen "Den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: lanceringen af den nye cyklus (2008-2010)", samt arbejdet i Europa-Parlamentet og Rådet, har Det Europæiske Råd også godkendt en række konkrete tiltag til gennemførelse.

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i Bruxelles den 8.-9. Marts 2007 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i Bruxelles den 23.-24. marts 2006 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 20. juli 2005: En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program [KOM(2005) 330 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

(pdf) fra Det Europæiske Råds forårsmøde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005 vedrørende midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Stats- og regeringscheferne vedtog på topmødet i foråret 2005 de forenklede Lissabon-mål, som blev foreslået i forbindelse med midtvejsrevisionen. I formandskabets konklusioner nævnes imidlertid næsten 100 forskellige mål. I disse lægges der vægt på gennemførelsen af de reformer, som er nødvendige for væksten og beskæftigelsen.

See also