Arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i udvindingsindustrien

RESUMÉ AF:

Rådets direktiv 92/104/EØF — arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden

RESUMÉ

HVAD ER MÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det fastlægger minimumsforskrifter for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien.

HOVEDPUNKTER

Direktivet dækker udvindingsindustrien over eller under jorden, herunder efterforskning og behandling af de udvundne materialer med henblik på salg. Det dækker ikke den efterfølgende forarbejdning af de udvundne materialer.

For at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren sikre at:

arbejdsstedet er udformet og organiseret på en sådan måde, at arbejdstagerne kan arbejde uden at risikere deres egen eller andre arbejdstageres sundhed og sikkerhed

der altid er en ansvarlig person, der overvåger arbejdet

arbejde, der indebærer en særlig risiko, kun gives til arbejdstagere med passende kvalifikationer, og at det udføres i overensstemmelse med instrukser

alle sikkerhedsinstrukser er forståelige for alle berørte arbejdstagere

der stilles førstehjælpsfaciliteter til rådighed

der med jævne mellemrum gennemføres sikkerhedsøvelser.

Der skal udarbejdes et sikkerheds- og sundhedsdokumentet af den arbejdsgiver, der er ansvarlig for gennemførelsen af alle sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger. Dokumentet skal vise, at de risici, som arbejdstagerne udsættes for, er blevet vurderet, og at arbejdsstedet er sikkert. Hvor der er arbejdstagere fra andre virksomheder til stede, skal dokumentet desuden beskrive formålene med koordinations- og gennemførelsesprocedurerne.

Arbejdergiveren skal desuden:

straks anmelde alvorlige arbejdsulykker samt farlige episoder til de kompetente myndigheder

træffe foranstaltninger for at forebygge, spore og bekæmpe brande og ophobning af eksplosive eller andre sundhedsfarlige stoffer i den omgivende atmosfære

tilvejebringe evakuerings- og redningsudstyr i faresituationer

sørge for, at der er varslings- og andre kommunikationssystemer til rådighed, således at hjælpe-, evakuerings- og redningsaktioner straks kan iværksættes

underrette arbejdstagere om de iværksatte foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet

sikre, at arbejdstagerne gennemgår sundhedstilsyn med jævne mellemrum i forbindelse med deres aktiviteter

sikre, at arbejdstagerne bliver hørt om og deltager i anliggender vedrørende sikkerhed og sundhed.

De nærmere krav fremgår af bilagene til direktivet.

HVORNÅR TRÆDER DIREKTIVET I KRAFT?

Det trådte i kraft den 7. december 1992.

BAGGRUND

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen: aktivitetsområder på Europa-Kommissionens websted.

DOKUMENT

Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (tolvte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 92/104/EØF

7.12.1992

7.12.1994

EUT L 404 af 31.12.1992, s. 10-25

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2007/30/EF

28.6.2007

31.12.2012

EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21-24

seneste ajourføring 15.10.2015