Sikkerhed på arbejdspladsen — manuel håndtering af byrder

Formålet med direktivet er at sikre, at arbejdstagere i Den Europæiske Union (EU) er beskyttet mod de risici, der er forbundet med manuel håndtering af byrder*.

DOKUMENT

Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

RESUMÉ

Formålet med direktivet er at sikre, at arbejdstagere i Den Europæiske Union (EU) er beskyttet mod de risici, der er forbundet med manuel håndtering af byrder*.

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det fastlægger forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne.

HOVEDPUNKTER

Arbejdsgiverne skal gøre alt, hvad de kan, for at undgå behovet for, at arbejdstagerne håndterer byrder manuelt.

Hvis manuel håndtering ikke kan undgås, skal arbejdsgiveren ændre den måde, arbejdet er planlagt på, eller stille hjælpemidler til rådighed for arbejdstagerne, så de kan reducere risikoen ved at:

• indrette arbejdsstationer, således at håndteringen foregår så sikkert som muligt
• foretage en vurdering - på forhånd, hvis det er muligt - af de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige aspekter af den pågældende type arbejde, særligt byrdens beskaffenhed
• undgå eller reducere risikoen for især ryg- og lændeskader ved at gøre alt, hvad der er muligt, under hensyntagen til arbejdsmiljøet og arbejdsopgaven
• sikre, at arbejdstagerne har oplysninger om byrdens vægt og vægtfordeling
• sikre korrekt oplæring, høring og deltagelse af arbejdstagerne i forbindelse med håndtering af byrder og de potentielle risici.

Der er risiko for ryg- og lændeskader, hvis byrden er:

• for tung eller for stor
• uhåndterlig eller vanskelig at få fat på
• i ustabil balance eller har et indhold, der kan forskubbe sig
• placeret på en sådan måde, at den skal håndteres i en vis afstand fra kroppen eller med bøjet eller flyttet krop
• af en sådan form eller beskaffenhed, at den sandsynligvis vil påføre arbejdstageren kvæstelser, særligt hvis han rammes af den.

Fysisk anstrengelse kan indebære risiko for skader, hvis den:

• er for stor
• kun kan foregå, ved at kroppen drejes
• kan medføre, at byrden pludselig bevæger sig
• foregår med kroppen i en ustabil position.

Arbejdsmiljøet kan øge risikoen, hvis:

• der ikke er tilstrækkelig plads til at udføre arbejdsopgaven
• gulvet er niveauforskudt eller er ustabilt, ujævnt eller glat
• forholdene forhindrer håndtering af byrder i en højde, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig, eller med en god arbejdsstilling
• temperaturen, fugtigheden eller ventilationen er uhensigtsmæssig.

Arbejdsopgaven kan udgøre en risiko, hvis den omfatter:

• overdreven belastning af især ryggen
• utilstrækkelige perioder til hvile eller restituering
• løft, sænkning eller transport over for store afstande
• et arbejdstempo, der pålægges arbejdstageren af en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.

Arbejdstageren kan udsættes for risiko, hvis hun/han:

• er fysisk uegnet til at udføre arbejdsopgaven
• er iført uhensigtsmæssigt tøj
• ikke har tilstrækkelig viden eller uddannelse.

VIGTIGT BEGREB

* Manuel håndtering af byrder: I dette direktiv forstås der ved dette begreb enhver flytning eller støtte af en byrde, herunder når den løftes, sænkes, skubbes, trækkes, bæres eller flyttes, som omfatter en risiko for især ryg- og lændeskader.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktivet trådte i kraft den 12. juni 1990.

seneste ajourføring 24.09.2015