Sammenhængende indikatorer og benchmarks til overvågning af Lissabon-målene
Sættet af indikatorer og benchmarks, der foreslås i denne meddelelse, sigter mod at sikre overvågningen af Lissabon-målene inden for området uddannelse og erhvervsuddannelse. Udviklingen på området bliver vurderet for at gøre uddannelsessystemerne i Europa til en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010.
DOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen af 21. februar 2007 – "Et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse" [KOM(2007) 61 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
RESUMÉ
Sættet af indikatorer og benchmarks er nødvendigt til overvågning af den udvikling, som er af afgørende betydning for Lissabon-processen. Det eksisterende sæt bygger på programmet "Uddannelse og erhvervsuddannelse" og består af i alt 20 vigtige indikatorer (kerneindikatorer), som understøttes af kontekstindikatorer, og fem benchmarks.
Dette sæt, som fremmer udveksling af erfaringer og god praksis, giver mulighed for:
SÆTTET AF INDIKATORER OG BENCHMARKS
Sættet af indikatorer og benchmarks omfatter kerneindikatorer, som har en generel karakter, og kontekstindikatorer, som gør dem tydeligere.
Indikatorerne og benchmarkene er blevet udarbejdet inden for otte politikområder, der er defineret i strategien "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Disse er:
Lige muligheder for alle på uddannelsesområdet
Uddannelsessystemerne i Europa skal give lige muligheder for alle. Lige muligheder skal vurderes i lyset af det omfang, hvori borgerne drager fordel af uddannelse i form af muligheder, adgang, behandling og resultater. Derudover skal specifikke hovedemner som f.eks. fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, integration af etniske minoriteter og inddragelse af handicappede overvåges.
For at sikre effektiv deltagelse i livslang læring skal antallet af personer med kort skolegang reduceres. Rådet har således vedtaget et benchmark, som har til formål at begrænse antallet af personer med kort skolegang med 10 %.
Udviklingen på området vurderes på basis af følgende kerneindikatorer:
Indikatoren vedrørende inddeling af uddannelsessystemerne i grupper vil blive anvendt til analyse af betydningen af strukturelle og institutionelle forskelle mellem uddannelsessystemerne.
Fremme af effektivitet inden for uddannelse
Det har vist sig, at forbedringen i effektiviteten ikke nødvendigvis er til skade for lige muligheder inden for uddannelsessystemet. Effektivitet og lige muligheder for alle kan gå hånd i hånd.
Effektivitet i de europæiske uddannelsessystemer afhænger især af en optimal udnyttelse af ressourcer. Private og offentlige investeringer bør understøttes ligesom investeringer i videregående uddannelse. Sidstnævnte er faktisk underfinansieret i forhold til andre lande.
Effektivitet i investeringer vil blive vurderet ud fra investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse.
Realisering af livslang læring
Livslang læring er af afgørende betydning ikke bare for konkurrenceevnen, beskæftigelsesevnen og den økonomiske velstand, men også for social inddragelse, aktivt borgerskab og personlig udvikling blandt borgere, der lever og arbejder i den videnbaserede økonomi.
For at få en erhvervskarriere og fuld deltagelse i livslang læring er det vigtigt at færdiggøre mindst en uddannelse på gymnasieniveau. Rådet har derfor vedtaget to benchmarks, nemlig at senest i 2010 skal mindst 85 % af de unge færdiggøre en uddannelse på gymnasieniveau, og 12,5 % af den voksne befolkning skal deltage i livslang læring senest i 2010.
Kerneindikatorerne, som er redskaberne til at følge udviklingen på området, er:
Desuden gør indikatoren om unges færdiggørelse af en uddannelse på gymnasieniveau det muligt at vurdere, på hvilken måde de unge er parate til at deltage i livslang læring.
Nøglekompetencer blandt unge
Opnåelse af basale kompetencer er vigtigt for at arbejde i et vækstsamfund. Det er derfor, Rådet har udviklet et benchmark, som sigter mod at sænke den procentdel af unge på 15 år i EU, der har ringe læsefærdigheder, med mindst 20 % i forhold til år 2000.
Kerneindikatorerne, som gør det muligt at vurdere de basale nøglekompetencer, dækker følgende nøglekompetencer:
Modernisering af skoleundervisningen
Forbedring af kvaliteten af den grundlæggende læreruddannelse og sikring af, at alle lærere på skolerne løbende deltager i videre- og efteruddannelse er blevet udpeget som nøglefaktorer, når kvaliteten af skoleundervisningen skal sikres. Rådet har også bestemt, at redskaber som f.eks. selvevaluering på skolerne er af væsentlig betydning. Uddannelse inden for forvaltning og brug af sådanne redskaber bør således understreges.
Udviklingen på området vurderes på basis af følgende kerneindikatorer:
Modernisering af erhvervsuddannelsen
I overensstemmelse med København-processen bør erhvervsuddannelsernes image og tiltrækning for arbejdsgiverne forbedres, deltagelse i erhvervsuddannelserne øges og den indledende erhvervsuddannelses kvalitet og fleksibilitet forbedres.
Udviklingen på dette område vil blive evalueret ved hjælp af kerneindikatoren vedrørende unge, der har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau under særlig hensyntagen til erhvervsuddannelser.
Indikatoren vedrørende inddeling af uddannelsessystemerne i grupper har til formål at måle det omfang, hvori den indledende erhvervsuddannelse er tilgængelig i uddannelsessystemets struktur.
Kontekstindikatoren vedrørende deltagelse i erhvervsfaglig videre- og efteruddannelse vil derudover muliggøre en analyse af den rolle, som virksomhederne spiller med hensyn til deres arbejdstageres deltagelse i erhvervsfaglig videre- og efteruddannelse og finansiering heraf.
Modernisering af den videregående uddannelse
Moderniseringen af den videregående uddannelse og den øgede finansiering af den universitetsbaserede forskning bidrager til målet om at blive en konkurrencedygtig vækstbaseret økonomi. Derudover har Bologna-processen til formål at skabe et europæisk område for videregående uddannelse med en fælles struktur for uddannelser inden 2010 på en måde, der opfordrer til mobilitet for såvel studerende som arbejdstagere.
De benchmarks, der gør det muligt at vurdere moderniseringen af videregående uddannelse, er de benchmarks, der sigter mod at afsætte mindst 2 % af BNP (inklusive offentlige og private udgifter) til modernisering af videregående uddannelser inden 2015, og den europæiske benchmark, der har til formål at forøge antallet af færdiguddannede inden for matematik, naturvidenskab og teknologi med 15 % inden 2010.
Udviklingen på dette område vil blive målt ved hjælp af tre kerneindikatorer:
"Beskæftigelsesegnethed"
For at øge beskæftigelsesfrekvensen har Rådet fastsat konkrete mål for den overordnede beskæftigelsesfrekvens og beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere og kvinder.
"Beskæftigelsesegnethed" og tilpasningsevne i løbet af livet afhænger af personens uddannelsesniveau og nøglekompetencer.
De centrale indikatorer for beskæftigelsesegnethed er:
DATAKILDER, DER ANVENDES TIL STØTTE FOR DET SAMMENHÆNGENDE SÆT AF INDIKATORER
Sættet af indikatorer og benchmarks baserer sig hovedsagelig på de data, der kommer fra det europæiske statistiske system (ESS).
Respons fra ESS
Der anvendes diverse kilder til udformningen af data om uddannelse og erhvervsuddannelse inden for ESS og til definition af indikatorerne. Disse kan inddeles i to grupper.
For det første findes der UNESCO's (EN)/OECD's (EN) (FR)/Eurostats (DE) (EN) (FR) årlige indsamling af data om de formelle uddannelsessystemer i medlemsstaterne, den femårlige undersøgelse af erhvervsfaglig videre- og efteruddannelse (CVTS) inden for rammerne af hvilken, der tilvejebringes oplysninger på virksomhedsplan, og den femårlige undersøgelse af voksenundervisning (AES), som giver oplysninger om voksnes læringsmønstre.
For det andet suppleres disse specifikke undersøgelser med generelle informationskilder som f.eks. arbejdsstyrkeundersøgelsen og EU's indkomst- og levevilkårsundersøgelse (SILC). Der findes således andre specifikke kilder (undersøgelser om ikt-færdigheder inden for husstande og virksomheder).
På nationalt plan er der interesse for at råde over internationalt sammenlignelige data. Adskillige lande udvikler derfor nye infrastrukturer med henblik på at udarbejde oplysninger om skolerne og de studerende, hvor EU følger udviklingen.
Data udformet uden for ESS
ESS kan ikke levere hele den nødvendige statistiske infrastruktur for sættet af indikatorer og benchmarks. Eurydice og Cedefop udvikler i samarbejde med Eurostat data og kontekstindikatorer, som understøtter sættet.
Derudover vil Kommissionen muligvis selv foreslå en række bestemmelser for udvikling af redskaber til indsamling af data om sprogkundskaber. Kommissionen har endvidere udarbejdet en anbefaling vedrørende udvikling af et undersøgelsesredskab inden for området læringskompetencer, og et tværnationalt pilotprojekt forventes at blive gennemført i 2007.
Kommissionen samarbejder ligeledes med internationale organisationer som f.eks. OECD, der udvikler deres egne indikatorer, eller med medlemsstaterne.
KONTEKST
Stats- og regeringscheferne indgik i 2002 aftale om at uddannelsessystemerne i Europa skal være en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010. Inden for rammerne af Lissabon-strategien har undervisningsministrene vedtaget fælles mål for at forbedre uddannelsessystemerne. Arbejdsprogrammet for "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" blev udviklet for at nå disse mål.
Det sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks i denne meddelelse bør gøre det muligt at vurdere udviklingen. Det erstatter det sæt, der blev udviklet for perioden 2004-2006, og er mere rationelt og sammenfattet. Sættet for perioden 2004-2006 bestod af 29 indikatorer og fem benchmarks til måling af udviklingen for de 13 definerede mål.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse [Den Europæiske Unions Tidende C 155 af 8.7.2009].
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring [Den Europæiske Unions Tidende L 145 af 4.6.2008].
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 3. august 2007 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet [KOM(2007) 392 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring [Den Europæiske Unions Tidende L 394 af 30.12.2006].
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. september 2006 – "Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer" [KOM(2006) 481 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 20. oktober 2005 – "Europæiske værdier i en globaliseret verden - Kommissionens bidrag til mødet i oktober for stats- og regeringscheferne" [KOM(2005) 525 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 12. oktober 2005 – "Mere forskning og innovation – Investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang" [KOM(2005) 488 endelig – Den Europæiske Unions Tidende C 49 af 28. februar 2006].
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlementet og Rådet af 1. august 2005 – "Den europæiske indikator for sprogkundskaber" [KOM(2005) 356 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed [KOM(2005) 217 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen af 20. april 2005 – "Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres" [KOM(2005) 152 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2003 – "Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa" [KOM(2002) 779 endelig – Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].
Meddelelse fra Kommissionen af 20. november 2002 – “Europæiske benchmarks for uddannelsesområdet: opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Lissabon” [KOM(2002) 629 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 163 af 9. juli 2002].
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 12. februar 2001 om europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 60 af 1. marts 2001].
Seneste ajourføring: 16.08.2010