Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære

Ved at hæve befolkningens kompetenceniveau i almindelighed vil deres faglige muligheder øges og bidrage til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Med henblik herpå opfordrer Kommissionen medlemsstaterne ved en meddelelse, der analyserer området voksenuddannelse, til at forbedre og konsolidere mulighederne for voksenuddannelse og at gøre disse tilgængelige for alle borgere.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 23. oktober 2006 om voksenuddannelse [KOM (2006) 614 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Fremme af livslang læring falder ind under Lissabon-strategien, som fastsætter målene om økonomisk vækst, konkurrenceevne og social integration. Selvom medlemsstaterne anerkender vigtigheden af livslang læring, ligger antallet af voksne lærende i Europa fortsat under de mål, medlemsstaterne har fastsat. Kommissionen opfordrer i denne meddelelse medlemsstaterne til at sikre kvaliteten af voksenuddannelse og befolkningens samlede kompetencer.

Bedre voksenuddannelse kan spille en vigtig rolle i erhvervsuddannelsen af EU-borgere og af hensyn til rummeligheden på arbejdsmarkedet for de dårligere stillede befolkningsgrupper, såsom indvandrere og de ældre, som udgør et stadigt stigende antal i Europa. Desuden er voksenuddannelse en betydelig fordel på såvel det fælles som det individuelle plan. En forbedring af befolkningens samlede kompetencer bidrager til en forbedring af de økonomiske indikatorer såsom produktiviteten, arbejdsløshedsgraden, og de sociale indikatorer som f.eks. deltagelse i civilsamfundet, kriminalitet og omkostninger til sundhedspleje.

Problemer, der skal løses

Med henblik på at styrke livslang læring har Kommissionen udpeget følgende problemer, der skal løses:

• Økonomisk konkurrenceevne: at hæve befolkningens kompetenceniveau i almindelighed er den vigtigste økonomiske satsning, som bidrager til at opfylde Lissabon-strategiens mål om vækst og beskæftigelse og samtidig bevare den sociale samhørighed. De positive resultater, som andre lande, der har investeret i deres uddannelsessystemer, har opnået, bekræfter værdien af denne satsning. Målet om økonomisk vækst bliver endnu vigtigere set i forhold til den forventede udvikling på arbejdsmarkedet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Eurostat (DE) (EN) (FR), vil størstedelen af nye job, indtil 2010, være rettet mod den mest veluddannede del af befolkningen, mens en tredjedel af den aktive europæiske befolkning i dag er lavtuddannede, og en betydelig del af befolkningerne anses for at være ude af stand til at forstå og anvende skriftlige informationer i deres daglige aktiviteter
• Demografiske ændringer: uddannelsessystemerne bør tage den aldrende europæiske befolkning i betragtning og den øgede rolle, den indvandrende befolkning, spiller. Ifølge OECD (EN) (FR), vil en tredjedel af EU's befolkning om 30 år være over 60 år. Dette gør det nødvendigt at forlænge de ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet og forøge antallet af unge arbejdstagere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne forpligte sig til at formindske antallet af personer, der forlader skolen i utide, og forøge kompetenceniveauet for de lavtuddannede personer over 40 år. Indvandring udgør en stor udfordring for uddannelsessystemerne i Europa, men udgør samtidig et enormt menneskeligt potentiale, som kan kompensere for den europæiske befolknings aldring og manglen på kompetencer i nogle brancher
• Fattigdom og social udstødelse: voksenuddannelser kan komme til at spille en vigtig rolle i kampen mod fattigdom og social udstødelse, som marginaliserer et betydeligt antal mennesker i medlemsstaterne. Årsagen til disse problemer kan findes i mangelfuld grunduddannelse, arbejdsløshed, geografisk isolation og reducerede livsudsigter. De nye former for analfabetisme, såsom manglende computerfærdigheder, er alvorligt medvirkende til den sociale udstødelse, og til at disse mennesker må undvære væsentlige informationskilder og tjenesteydelser.

Ved at forbedre tilbuddet om voksenuddannelse kan medlemsstaterne bidrage til at konsolidere befolkningens sproglige og kulturelle kompetencer, der ofte undervurderes på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør iværksætte projekter og benytte sig af de allerede eksisterende ressourcer. Til dette formål bør medlemsstaterne fremme en bedre koordinering mellem de aktører, der deltager i projekterne: de politiske myndigheder, som tager beslutninger på forskellige niveauer, og alle parter, som deltager i udformningen af politikker. Koordineringen kan spille en vigtig rolle, hvad angår identificering af prioriteter, udformning af politikker og kommunikationen med de potentielle lærende. EU's strukturfonde kan medvirke til at forbedre infrastrukturer og tilbuddet om voksenuddannelsesprogrammer.

Aktionsformer

Kommissionen nævner fem aktionsformer, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne at løse de nuværende problemer.

• Voksenuddannelseprogrammer med mindre social slagside og med flere deltagere: medlemsstaterne bør forpligte sig til at deltage i voksenuddannelsesaktiviteter med mindre social slagside og nærmere målet om 12,5 %, som skal nås inden 2010. De bør opfordre alle borgere, især de lavtuddannede, såsom ældre personer og handikappede, samt dem, der bor i isolerede områder, hertil. Det er nødvendigt at styrke de målrettede investeringer fra det offentlige, at øge spredningen af informationer om muligheder for voksenuddannelse, og at udnytte de allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner bedre
• Forbedre kvaliteten af voksenuddannelse: medlemsstaterne bør sikre sig, at uddannelsesmetoder og det personale, der står for undervisningen, er effektive og egnede til at undervise voksne. Med henblik på at fremme kvaliteten af undervisningen gør Kommissionen opmærksom på fire punkter, der bør tages i betragtning:

- undervisningsmetoder: de lærende bør drage fordel af metoder og materiale, der er tilpasset deres behov, og sammen med underviserne aftale udtrykkelige målsætninger og ressourcer til hjælp i undervisningen

- lærerpersonalets kvalitet: det erhverv, som de personer, der arbejder med voksenuddannelse, har, skal være anerkendt, egnet, udviklingsfremmende samt garantere en retfærdig aflønning

- organisatorernes kvalitet: myndighederne skal forpligte sig til at sikre kvaliteten via standarder og mekanismer til kvalitetssikring

- undervisningens kvalitet: en række ledsageforanstaltninger såsom adgang til undervisningslokaler, børnepasningsfaciliteter og fleksible undervisningsordninger kan medvirke til at forbedre undervisningstilbuddene.

• Udvikling af systemer til anerkendelse og validering af uddannelsens resultater: Medlemsstaterne bør udvikle systemer, der er baseret på fælles principper, som vil gøre det muligt at måle og validere uddannelserne. Sådanne systemer skal gøre det muligt for de lærende selv at foretage en vurdering og opfordre dem til at fortsætte med deres undervisningsforløb. Rådet (undervisningsministrene) har til dette formål allerede fastlagt fællesprincipperne fra 2004, og nogle medlemsstater har høstet erfaringer, som kan lægges til grund for udviklingen af vurderingssystemerne. For at fremme udviklingen af effektive systemer fremhæver Kommissionen de problemer, der skal løses i fremtiden, såsom de berørte parters deltagelse i valideringsprocessen, og i arbejdet med at forbedre systemerne og uddybe målene for uddannelsesprogrammerne.
• Investering i den aldrende befolkning og indvandrere: Medlemsstaterne skal sikre, at uddannelsesprogrammerne er rettet mod den aldrende befolkning og indvandrerne, som er to befolkningsgrupper, der udgør et enormt menneskeligt potentiale i de moderne økonomier og samfund, men som ofte er dårligere stillet på arbejdsmarkedet. Hvad angår den aldrende befolkning bør medlemsstaterne forpligte sig på to områder: Ældre arbejdstagere som bør og kan forlænge arbejdslivet gennem aktiv aldring, og pensionister der har mulighed for at gøre undervisning til en integreret del af tilværelsen og for selv at blive underviser. Til dette formål vil Kommissionen gerne, at universiteterne tilbyder undervisning, der er tilpasset voksne deltagere, men størstedelen af landene må konstatere forsinkelser på dette område. Medlemsstaterne bør ligeledes fremme integrationen af indvandrere ved at foretage en vurdering af deres kompetencer. Til dette formål støtter Kommissionen de aktioner, der omfatter uddannelsesprogrammer i nabolande, udviklingen af systemer til anerkendelse af kompetencer, der allerede er opnået og åbenhed over for mulighederne for effektiv undervisning
• Fremme forskning og analyse af undervisningsaktiviteter for voksne: Indikatorer såsom databaser, spiller en væsentlig rolle i vurderingen af uddannelsesaktiviteter til voksne. Disse informationer er i dag ret begrænsede, men internationale organisationer såsom OECD og Europa-Kommissionen, herunder Eurostat og Det Fælles Forskningscenter i Ispra er i færd med at gøre en indsats på området.

Kommissionen agter inden udgangen af 2007 at udarbejde en handlingsplan på baggrund af denne meddelelse.

Kontekst

Inden for rammerne af Lissabon-strategiens mål om at skabe et videnbaseret samfund, har Kommissionen bakket op om etableringen af et europæisk område for livslang læring i en første meddelelse fra 2001.

Også Rådet har bidraget til Lissabon-strategiens mål ved en resolution i 2002. Der vil inden udgangen af 2007 blive udarbejdet en handlingsplan i overensstemmelse med denne meddelelse, som tager hensyn til erfaringerne indhøstet under Sokrates-programmet og Grundtvig-programmet.

Seneste ajourføring: 17.05.2007