Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN OG ARTIKLERNE I TRAKTATEN?

Meddelelsen har som formål at fremhæve vigtigheden af effektivitet* og lige muligheder for alle* i de europæiske uddannelsessystemer, og meddelelsen konkluderer, at effektivitet og lige muligheder for alle er kritiske faktorer for at udvikle konkurrenceevne og social samhørighed på lang sigt. Den anbefaler, at der sættes skub i reformer, og fremhæver foranstaltninger, som EU-landene bør gennemføre.
Artikel 9 i TEUF har til formål at sikre, at EU’s politikker og aktiviteter fremmer et højt beskæftigelsesniveau, passende social beskyttelse, social inklusion, uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.
Artikel 165 i TEUF beskriver, hvordan EU kan bidrage til udvikling af kvalitetsuddannelser ved at fremme samarbejde mellem EU-landene. EU kan støtte og supplere landenes indsats med fuld respekt for:
- deres ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne
- deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

HOVEDPUNKTER

Uddannelsespolitikker kan have en betydelig positiv indflydelse på de økonomiske og sociale forhold, og uligheder i uddannelsessystemerne kan desuden have enorme skjulte omkostninger, herunder tabt indkomstskat, øget behov for sundhedspleje samt omkostninger på grund af øget kriminalitet. Politikker, der reducerer sådanne omkostninger, kan fremme både lige muligheder for alle og effektivitet.
EU-landene kan optimere resultaterne af deres uddannelsessystemer ved at tage hensyn til effektivitet og skabe lige muligheder for alle, når de udformer reformer af deres systemer. De bør udvikle politikker for det samlede livslange læringsforløb, så der er mulighed for en langsigtet planlægning på lokalt og nationalt plan, når der skal træffes afgørelse om, hvordan de offentlige midler skal fordeles.

Førskoleuddannelse: fokus på tidlig indlæring

Førskoleuddannelsen giver de bedste resultater med hensyn til børnenes skoleresultater og sociale tilpasning. EU-landene bør investere mere i førskoleundervisning som grundlag for videre læring, forebyggelse af skolefrafald og fremme af lige muligheder og det overordnede kompetenceniveau. Manglende investeringer i tidlig læring fører til betydelige omkostninger senere i livet, hvilket er mindre omkostningseffektivt og kan sammenkædes med øgede omkostninger i forbindelse med kriminalitet, sundhed, arbejdsløshed og andre sociale politikker.
Programmer, der fokuserer på læring såvel som personlige og sociale kompetencer, har tendens til at give bedre resultater og dermed større følgevirkninger gennem hele livet, og det er samtidig vigtigt at inddrage forældrene. Der skal i mange EU-lande uddannes flere lærere med speciale i førskoleundervisning.

Primær og sekundær undervisning: forbedring af basisuddannelsens kvalitet for alle

Uddannelsessystemerne skal levere den basisuddannelse og de nøglekompetencer, alle har brug for. Det er især vigtigt for visse dårligt stillede grupper samt i tilfælde, hvor EU-landene skal yde bistand til et stort antal migranter og etniske minoriteter.
De fleste undersøgelser viser, at tidlig niveaudeling (tracking)* af eleverne forstærker de eksisterende forskelle i uddannelsesniveau på grund af social baggrund, og at det ikke øger effektiviteten på lang sigt. Udsættelse af niveaudelingen til gymnasieniveauet kombineret med muligheden for overførsel mellem skoler kan reducere opsplitningen og fremme lige muligheder for alle uden at forringe effektiviteten.
Selvforvaltning for institutionerne og centrale kontrolsystemer kan forbedre de studerendes uddannelsesniveau, når institutionerne samtidig forpligtes til at sikre lige muligheder for alle.
De vigtigste faktorer for effektivitet og lige muligheder for alle er undervisernes kvalitet, erfaring og motivation, og de spiller en central rolle med hensyn til at sikre de dårligst stillede elevers deltagelse. Det bør være en prioritet at udvikle en ansættelsespolitik, der sikrer en undervisning af høj kvalitet til de dårligt stillede elever.

Højere uddannelse: bedre investeringer og bredere deltagelse

Gratis adgang til højere uddannelse er ikke nogen garanti for lige muligheder for alle. For at forbedre effektiviteten og give lige muligheder for alle bør EU-landene skabe de rette betingelser og incitamenter for at generere flere investeringer fra både offentlige og private kilder, herunder i givet fald ved anvendelse af studieafgifter kombineret med finansielle ledsageforanstaltninger for de dårligst stillede.
De højere uddannelsesinstitutioners studietilbud bør være mere alsidigt for at opfylde de stadigt mere diversificerede sociale og økonomiske behov.
EU-landene bør udvikle fleksible og gennemskuelige linjer gennem hele erhvervsuddannelsessystemet og frem til videre læring og beskæftigelse. De bør ligeledes forbedre de offentlige erhvervsuddannelsesprogrammer for arbejdsløse og de dårligst stillede.

EU’s indsats

EU-landene har den største rolle med hensyn til at løse disse problemer, hvorimod EU kan sikre, at forskellige uddannelsessystemer kan drage fordel af udveksling af bedste praksis, især vedrørende førskoleuddannelse.
Programmet for livslang læring skal fremme mobiliteten for millioner af borgere, give dem nye færdigheder og hjælpe dem med at tilpasse sig det europæiske arbejdsmarked. Programmet skal benytte EU’s strukturfonde i forbindelse med systemreformer og projekter til udvikling af nye uddannelsestilbud.

BAGGRUND

Effektivitet og lige muligheder for alle er af helt central betydning for gennemførelsen af EU’s målsætninger i forbindelse med Lissabonprogrammet og den senere Europa 2020-strategi.

VIGTIGE BEGREBER

Effektivitet: forholdet mellem input og output i en given proces. Systemer betragtes som effektive, når inputtet giver et maksimalt output. Effektivitet inden for uddannelsessystemer måles som regel på grundlag af test- og eksamensresultater, mens deres effektivitet i forhold til samfundet i bredere forstand og økonomien måles på grundlag af det personlige og samfundsmæssige afkast.

Lige muligheder for alle: måles efter, i hvilket omfang borgerne kan drage fordel af uddannelse i form af muligheder, adgang, behandling og resultater. Systemer, der giver lige muligheder for alle, sikrer, at uddannelsesresultaterne er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og af andre faktorer, der kan føre til uddannelsesmæssige skævheder, og at undervisningen afspejler den enkeltes specifikke uddannelsesbehov.

Niveaudeling (tracking): opdelingen af børn i separate skoler på grundlag af deres evner inden 13-års alderen. Selv om det ikke nødvendigvis indebærer en opdeling mellem de akademiske og de erhvervsfaglige studier, er det i praksis ofte således. Denne definition omfatter ikke strømlining (streaming), hvor pensum tilpasses forskellige grupper børn på grundlag af deres evner, men inden for samme skole.

HOVEDDOKUMENT

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Første del — Principperne — Afsnit II — Almindelige bestemmelser — Artikel 9 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 53).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit XII — Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom — Artikel 165 (tidl. artikel 149 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 120-121).

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006) 481 endelig af 8.9.2006).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25-35).

Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden (EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8-10).

Meddelelse fra Kommissionen — Førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (KOM(2011) 66 endelig af 17.2.2011).

Europa-Parlamentets beslutning af 27. september 2007 om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (EUT C 219E af 28.8.2008, s. 300-306).

Regionsudvalgets udtalelse »Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer« og »Europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring« (EUT C 146 af 30.6.2007, s. 77-84).

seneste ajourføring 22.03.2018