E-læring: eLearning-programmet (2004-2006)

eLearning-programmets mål var at forbedre kvaliteten af de europæiske uddannelsessystemer og adgangen til dem gennem en effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2318/2003/EF af 5. december 2003 om vedtagelse af et flerårigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-programmet).

RESUMÉ

Mål

Programmets overordnede mål var at opfordre til effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i de europæiske uddannelsessystemer. Det skulle fremme en kvalitetsbetonet uddannelse og tilpasse uddannelsessystemerne til behovet i et vidensamfund samt til den europæiske model for social samhørighed.

Programmets mål var specifikt:

Aktioner

Aktionerne under eLearning-programmet vedrørte:

Programmets gennemførelse omfattede ligeledes aktioner til udbredelse af resultater (f.eks. offentliggørelse af information på internettet, forelæggelse af projekter og arrangementer).

Deltagerlande

Programmet var åbent for deltagelse af EU's 25 medlemsstater, EFTA/EØS-landene og de lande, der er kandidater til at blive medlem af EU.

Programmets gennemførelse

Kommissionen forestod gennemførelsen af programmet. Den sikrede synergieffekter med andre fællesskabsprogrammer og -aktioner og fremmede og lettede samarbejdet med internationale organisationer. I samarbejde med et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne fastsatte Kommissionen den årlige arbejdsplan, det årlige budget og alle andre foranstaltninger, der var nødvendige for gennemførelsen af programmet.

Medlemsstaterne identificerede egnede kontaktpersoner, der skulle arbejde tæt sammen med Kommissionen, med hensyn til relevant information om anvendelse af e-læring.

Budget

Finansieringsrammen for perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2006 var 44 mio. EUR. Midlerne blev fordelt som følger:

Støtte tildeltes efter udbud og indkaldelse af forslag.

Tilsyn og evaluering

Kommissionen førte med jævne mellemrum tilsyn med programmet i samarbejde med medlemsstaterne. For at vurdere relevansen, effektiviteten og virkningen af de forskellige aktioner og programmets samlede effekt blev der foretaget en ekstern evaluering ved programmets afslutning.

Kontekst

På EU-topmødet i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 fastsatte stats- og regeringscheferne det strategiske mål, at "Den Europæiske Union skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden" inden 2010. Europa har allerede siden da gjort betydelige fremskridt med hensyn til at indføre ny ikt, men der er stadig meget at gøre for at udvikle de pædagogiske anvendelser af ikt. eLearning-programmet skulle afhjælpe disse mangler gennem en intensivering af de igangværende bestræbelser.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato – Udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Beslutning nr. 2318/2003/EF

20.1.2004-31.12.2006

-

EUT L 345 af 31.12.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Europa-Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 6. april 2009 - Afsluttende rapport om gennemførelsen og virkningerne af anden fase (2000-2006) af Fællesskabets handlingsprogrammer inden for almen uddannelse (Socrates) og erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci) og det flerårige program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-programmet) [KOM(2009) 159 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Sammen med Socrates og Leonardo da Vinci blev eLearning-programmet integreret i det nye program for livslang læring 2007-2013. Derfor er der udarbejdet en fælles endelig evaluering for programmet for perioden 2004-2006 sammen med de andre to programmer. Nærværende rapport bygger på den fælles eksterne evaluering af de tre programmer, som også omfattede en analyse af nationale rapporter fra de deltagende lande.

Den positive effekt af eLearning-programmet kunne ses på:

See also

Seneste ajourføring: 02.10.2009