Kvalitetsindikatorer for skoleundervisningen
Hovedformålet med denne rapport er at nå til enighed om en række indikatorer for skoleundervisningens kvalitet, som kan lette evalueringen af uddannelsessystemerne på nationalt plan på skoleområdet. Indikatorerne kan anvendes til at identificere de spørgsmål, der bør uddybes nærmere, og kan således give landene i EU mulighed for at lære af hinanden ved at sammenligne de resultater, de hver især har opnået.
DOKUMENT
Europæisk rapport af maj 2000 om skoleundervisningens kvalitet: seksten kvalitetsindikatorer. Rapport baseret på arbejdet i arbejdsgruppen om kvalitetsindikatorer. [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
RESUMÉ
Sagkyndige fra undervisningsministerierne i de 26 lande, der har deltaget i arbejdet i arbejdsgruppen om kvalitetsindikatorer, har udarbejdet denne rapport om skoleundervisningens kvalitet.
Udfordringer for undervisningskvaliteten i Europa
Med de indikatorer og benchmarks, der præsenteres i rapporten, kan der identificeres følgende fem udfordringer:
På EU-plan er den væsentligste udfordring at give alle europæere en skoleundervisning på højt niveau.
De fire evaluerede områder
Arbejdsgruppen foreslår seksten indikatorer, som dækker følgende fire områder:
I denne rapport analyseres data for hver indikator (vist i grafiske fremstillinger og tabeller), og det afdækkes, hvilke elementer der er fælles for de forskellige deltagende lande. Ved hjælp af centrale politiske spørgsmål og eksempler på god praksis sættes en debat i gang.
Detaljeret beskrivelse af de seksten indikatorer
Matematik
Et solidt grundlag i matematik, som opøver evnen til at ræsonnere matematisk og tænke analytisk og logisk, indgår som et af de basale elementer i enhver undervisningsplan. Ifølge de tilgængelige data er der dog væsentlige forskelle alt efter, hvorvidt der i læseplanen landene imellem f.eks. lægges mere vægt på geometri end aritmetik.
De væsentligste udfordringer på det matematiske område er at udvikle metoder, der sikrer en positiv holdning til matematik, opmuntre eleverne til at udvikle og fastholde deres færdigheder på området og om muligt definere, hvilke fælles færdigheder og kompetencer i matematik europæiske borgere bør have.
Som eksempler på god praksis kan nævnes Cypern, hvor der afholdes matematikkonkurrencer for elever i alle aldre, Frankrig, som har udviklet et nationalt observationsorgan for matematikundervisning, og Tyskland, hvor der er udviklet materiale til matematiklærere.
Læsning
Evnen til at læse og forstå en tekst er en grundlæggende betingelse for at kunne udvikle færdigheder og for den enkeltes personlige udvikling og sociale integration. Rapporten viser, at hjemmet og elevers individuelle egenskaber, herunder også deres køn, spiller en vigtig rolle.
Det er et åbent spørgsmål, hvordan man kan fremme unges adgang til bøger i skoler på sekundærtrinnet, på biblioteker og i boghandler, hvordan forældrene kan bringes til at deltage i deres børns indlæring, og hvordan de unge kan motiveres til at læse (f.eks. annoncer, fjernsyn og cd-rom).
Som eksempler på nationale initiativer kan nævnes det tyske forsøg med at give eleverne gratis tyske aviser, som derefter blev brugt systematisk af lærerne. Ligeledes interessant er det svenske forsøg, hvor forældre til børn mellem 10 og 12 år blev opfordret til at bruge en halv time om dagen på at læse en god bog sammen med deres barn.
Naturfag
Naturfag udvikler elevernes evner til at analysere, undersøge og eksperimentere, hvilket er uundværligt for det teknologiske fremskridt. Rapporten fremhæver de betydelige forskelle, der er landene imellem inden for naturvidenskabelig viden, og den betydning, man kan tillægge faktorer som motivation, køn, metodisk praksis, status for naturvidenskabelige studier og job osv.
Rapporten lægger op til en debat om, hvordan man opmuntrer alle elever til at udvikle tilstrækkelig interesse for naturfag og fremmer indlæring med brug af de mest effektive metoder og praktiske forsøg.
Blandt eksemplerne på god praksis fremhæver rapporten det slovakiske initiativ "Schola Ludus", som skal fremme undervisning i naturfag gennem interaktive udstillinger, der kommer rundt i landet, og det europæiske initiativ med titlen "Kvinder og videnskab", der illustrerer den naturvidenskabelige historie gennem kvinders bedrifter.
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
IKT spiller en stadig større rolle i hverdagen og gør det muligt at udvikle nye tilgange til, hvordan vi lærer, lever, arbejder, forbruger, udtrykker os og bliver underholdt.
På trods af de eksisterende forskelle med hensyn til den rolle, IKT spiller i undervisningsplanerne (i nogle lande betragtes IKT som værktøjer og i andre som selvstændige fag), har de fleste af landene til hensigt at styrke brugen af IKT.
Det er et åbent spørgsmål, hvordan man kan opmuntre alle til at anvende IKT, selv de dårligst stillede og mest sårbare grupper i befolkningen, og hvordan man kan give lærere inden for alle fagområder undervisning, der giver dem de krævede færdigheder.
Island, hvor alle de ældste elever får deres egen bærbare computer, er et eksempel på den målsætning, som alle de europæiske lande bør nå. På europæisk plan støtter initiativerne eEurope og eLearning brugen af IKT.
Fremmedsprog
Færdighed i flere EU-sprog er blevet en forudsætning for borgere i EU, som ønsker at udnytte de erhvervsmæssige og personlige muligheder, de har i det indre marked.
Ud fra de tilgængelige data synes der at være en sammenhæng mellem et lands officielle sprog og unges evne til at tale et andet sprog: i de lande, hvis sprog er relativt lidt udbredt (såsom Danmark og Sverige), er man mere motiveret for at lære et fremmedsprog end i lande, hvis sprog er meget udbredte (som for eksempel Frankrig, Spanien eller andre.). Sociale og kulturelle faktorer spiller også en vigtig rolle.
Betydelige udfordringer forbliver at udvikle de unges interesse for at lære, udvikle undervisningsmetoder, der øger elevernes selvtillid ved samtale på et andet sprog end modersmålet. I Belgien tilbyder undervisningsministeriet kurser i 18 sprog, både europæiske og ikke-europæiske. På EU-plan skal Label (det europæiske mærke) stimulere interessen for tilegnelse af fremmedsprog ved at fokusere på nyskabende sprogindlæringsprojekter.
Evnen til at "lære at lære"
Deltageren i livslang uddannelse sikrer sig succes i arbejdslivet og samfundet. Effektive "elever" ved, hvordan de skal lære og har en hel række værktøjer og strategier til det formål.
Der findes endnu ikke data på europæisk plan, selv om visse lande allerede har udviklet metoder med det formål at forstå succes og fiasko i skolen. Udfordringen er at sikre, at "lære at lære"-færdigheder bliver politisk prioriteret, således at læseplanerne kan udvikles og lærerne få den nødvendige efteruddannelse.
Samfundslære
At lære de unge at blive medborgere indbefatter at give dem en samfundsbevidsthed på grundlag af principperne om demokrati, lighed og frihed såvel som rettigheder og pligter. Rapporten fremhæver bl.a. vanskelighederne ved at fremme social og kulturel mangfoldighed og nødvendigheden af at gøre lærerne mere bevidste om deres rolle for elevernes udvikling til samfundsborgere.
I Grækenland mødes valgte gymnasieelever hvert år i Parlamentet og drøfter aktuelle spørgsmål. I alle italienske skoler er der indført en statut for elevers rettigheder og forpligtelser.
Frafaldsprocenter
De, der falder fra skoleundervisningen, mangler ofte både grundlæggende færdigheder og erhvervsuddannelse og vil sandsynligvis få svært ved at finde et job. En betydelig modvilje mod at anlægge en livslang uddannelsesstrategi udsætter denne samfundsgruppe for truslen om langtidsarbejdsløshed.
Rapporten understreger, at de store forskelle mellem landene ikke kun hænger sammen med forskelle mellem uddannelsessystemerne, men også med socioøkonomiske uligheder. I Tyskland findes der for eksempel et såkaldt "tostrenget system", hvor eleverne gennemgår praktik i en virksomhed sideløbende med uddannelse på deltid på skole, hvilket bidrager til at give eleverne mulighed for at få erhvervskvalifikationer. På den anden side kan frafaldsprocenterne også hænge sammen med økonomiske faktorer, såsom høje arbejdsløshedstal eller skævheder mellem by- og landøkonomier, osv.
Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon i marts 2000 det mål frem til 2010 at halvere antallet af 18-24årige, der kun har en grundskoleuddannelse. I Nederlandene begrænses antallet af børn, der forlader skolen for tidligt, gennem samarbejde mellem skoler på regionalt plan, og i Tyskland tilbyder virksomheder praktikophold.
Fuldførelse af gymnasial uddannelse
Tal for gennemførelse af undervisning på gymnasialt niveau er et vigtigt tegn på vellykkede uddannelsessystemer. I rapporten fremhæves det, at en elevs succes ikke kan ses isoleret fra resten af den pågældendes skoleforløb og fra landets økonomiske situation.
De vigtigste udfordringer ligger i at øge unge menneskers motivation, give dem en bedre forståelse for forbindelsen mellem teoretisk indlæring og praktisk arbejde og fremme deres interesse for livslang uddannelse.
Deltagelse i videregående uddannelse
De videregående uddannelser giver stadig større muligheder. Det er imidlertid afgørende at forudse efterspørgselstendenserne på baggrund af udviklingen i fremtidige, nye teknologier, beskæftigelsestendenser, osv.
Det fremgår af rapporten, at der er forskelle mellem skolesystemerne, især hvad angår læseplanerne (nogle fag indgår som en del af en ungdomsuddannelse i nogle lande, mens de i andre lande er en videregående uddannelse), og mulighederne for erhvervsuddannelse (i mangel af erhvervsuddannelse vælger de unge at læse videre). Et mættet arbejdsmarked får ofte dem, der har svært ved at finde arbejde, til at gå ind på en videregående uddannelse. En høj deltagelse i videregående uddannelser resulterer i en højt kvalificeret arbejdskraft, hvilket gør det endnu vanskeligere for dem, der ikke har fuldført en videregående uddannelse, at finde arbejde i bestemte sektorer.
En høj deltagelse i videregående uddannelser fordelt over en bred aldersvifte vil også have en betydelig indvirkning på, hvor mange der i en given befolkning ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på et givet tidspunkt. Det bemærkes i øvrigt, at kvinders deltagelsesprocent generelt er højere end mænds.
Følgende emner kunne ifølge rapporten udforskes: balancen mellem mænd og kvinder for visse fagområder, valget af videregående uddannelse eller arbejdsmarkedet, forholdet mellem ældre aldersgruppers uddannelse og arbejdsmarkedets produktivitet, osv.
Evaluering og styring af skoleundervisning
Evaluering og styring giver skolerne mulighed for at måle sig selv i forhold til andre sammenlignelige institutioner. Alle landene søger bedre metoder til at måle skolernes resultater ved hjælp af intern eller ekstern evaluering eller en kombination af de to.
I Østrig er der oprettet et netsted for skoler, der kan få adgang til informationer, ideer og forslag til procedurer til uddannelsesudvikling. Denne rapport er et vigtigt bidrag på europæisk plan til at forbedre evalueringssystemerne i Europa.
Forældredeltagelse
Forældrenes deltagelse i deres børns uddannelse spiller en rolle i bestræbelserne på at gøre skolen bedre og højne kvaliteten af børnenes uddannelse. I rapporten vises det, hvordan forældredeltagelsen kan foregå på frivillig basis gennem direkte deltagelse i aktiviteter i klasseværelset eller gennem rådgivende organer, frivillige foreninger eller fritidsklubber.
Denne indikator rejser vigtige grundlæggende spørgsmål vedrørende forældrenes rolle og indflydelse, for så vidt angår den værditilvækst, forældrene kan bidrage med, og de områder, hvor forældrenes bidrag er mest relevante og nyttige.
Blandt de mange eksempler på god praksis kan nævnes de tyske seminarer for forældre, som har til formål at informere dem om nye udviklinger inden for læring og undervisning.
Uddannelse af lærere
Lærere oplever en ændring af deres rolle og status uden fortilfælde, og det er nødvendigt at efteruddanne sig for at kunne bruge nye værktøjer (IKT) og reagere på konstant skiftende behov og forventninger. I de europæiske lande er der et presserende behov for en grunduddannelse af høj kvalitet støttet af en god oplæring og løbende, faglig udvikling.
I rapporten understreges det, at selv om man har data om lærernes grunduddannelse (se EURYDICE), hvorimod det er sværere at sætte tal på efteruddannelse. Denne indikator skelner mellem på den ene side almen eller specialiseret uddannelse, hvis mål er at uddanne til fagundervisning, og på den anden side pædagogisk og praktisk uddannelse vedrørende selve lærergerningen.
Selv om der er store forskelle landene imellem, indleder rapporten en debat om, hvilke skridt der skal tages for at sikre, at lærerne ajourfører deres viden, og hvad der kan gøres for at belønne og fastholde særlig effektive lærere.
Deltagelse i førskoleundervisning
Førskoleundervisningen yder et vigtigt bidrag til børns følelsesmæssige og kognitive udvikling, sikrer en vellykket overgang fra leg og læring til mere formel indlæring og bidrager til vellykket skoleforløb.
Førskoleundervisningen henvender sig til børn på mindst tre år og bør varetages af medarbejdere med en relevant uddannelse.
Antal elever pr. computer
Alle skal være i stand til at lære at bruge computere effektivt, så skolerne skal råde over et tilstrækkeligt antal computere. På den anden side kan det, eftersom teknologien ændrer sig hurtigt, være at foretrække at udstyre skolerne med mindre antal computere og til gengæld løbende udskifte forældede modeller. Da det er nødvendigt at anskaffe dyrt udstyr til mange skoler, indgår nogle uddannelsessystemer i et partnerskab med erhvervslivet. Den centrale udfordring ligger fortsat i at gøre skolernes og partnernes investeringer i skolecomputere økonomisk tiltrækkende.
Undervisningsudgift pr. elev
Det er en vigtig beslutning for de nationale regeringer at fastsætte, hvor stor en del af de samlede økonomiske ressourcer der skal afsættes til uddannelse. Det er en langsigtet investering, som har indvirkning på centrale områder såsom social samhørighed, international konkurrenceevne og bæredygtig udvikling.
Det fremhæves i rapporten, hvordan økonomisk velstand spiller ind. I Skotland giver nye partnerskabsaftaler mellem offentlige institutioner og private virksomheder de lokale myndigheder mulighed for at finansiere skolerenoveringsprogrammer. Nogle af fremtidens udfordringer for Europas skolesystemer ligger i at fordele udgifterne effektivt på lokalt og regionalt plan og fremme det private erhvervslivs deltagelse i uddannelsessektoren, uden at dette truer skolesystemets integritet.
Kontekst
På konferencen i Prag i juni 1998 foreslog undervisningsministrene i EU og kandidatlandene at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af nationale eksperter, som skulle identificere en række indikatorer og benchmarks, som kunne lette evalueringen af uddannelsessystemerne på det nationale plan.
Eksperterne forelagde deres rapport på det møde, undervisningsministrene i EU og kandidatlandene afholdt i Bukarest i juni 2000. På grundlag af et forslag fra Kommissionen og bidrag fra medlemsstaterne vedtog Rådet den 12. februar 2001 rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. Der var tale om det første dokument, i hvilket der skitseredes samlede og sammenhængende uddannelsespolitikker centreret omkring følgende tre mål:
Efter godkendelsen af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål udarbejdede Kommissionen et arbejdsprogram, der omfatter 29 indikatorer for uddannelse og erhvervsuddannelse i almindelighed.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 142 af 14.6.2002].
Rådets konklusioner af 14. februar 2002 om opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med henblik på forberedelse af en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen til forelæggelse på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 58 af 5.3.2002].
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 12. februar 2001 om europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 60 af 1.3.2001].
Rådets henstilling 98/561/EF af 24. september 1998 om det europæiske samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 270 af 7.10.1998].
Seneste ajourføring: 08.05.2006