Handlingsplan for kvalifikationer og mobilitet

Beskæftigelsen i Europa kan kun fungere korrekt, hvis europæiske borgere frit kan bevæge sig mellem arbejdspladser, aktiviteter, lande og regioner. Det påhviler Kommissionen at sikre, at arbejdstagernes frie bevægelighed mellem medlemsstaterne, som er fastsat i traktaterne, garanteres effektivt. De aktioner, der tager sigte på at begunstige udvikling af kvalifikationer for at reducere den mangel på kvalifikationer og de begrænsninger, der bremser den europæiske økonomi, er en integrerende del af udviklingen af den erhvervsmæssige mobilitet. Denne handlingsplan har til formål at sikre, at de europæiske arbejdsmarkeder bliver åbne og tilgængelige for alle frem til 2005.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 13. februar 2002 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Kommissionens handlingsplan for kvalifikationer og mobilitet [KOM(2002) 72 endelig - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Handlingsplanen imødekommer kravene om en forøgelse af den beskæftigelsesmæssige mobilitet (dvs. jobskifte) for arbejdstagere fra de fattigere til de mere velhavende regioner i Den Europæiske Union. For nærværende har kun 0,1 % af den europæiske befolkning taget officiel bopæl i et andet land i 2000, og kun 1,2 % er rejst til en anden region for at slå sig ned i 1999. Denne ringe geografiske mobilitet er særlig alvorlig, når den begrænser den beskæftigelsesmæssige mobilitet fra de mindst udviklede regioner.

Handlingsplanen nøjes ikke med at pege på de tre grundlæggende udfordringer, der skal tages op, og som består i en mangel på erhvervsmæssig mobilitet, en ringe geografisk mobilitet og vanskelig tilgængelig information om mobilitet. Den kommer også nærmere ind på en række prioriterede aktiviteter, som skal gennemføres.

Prioriterede aktiviteter

Kommissionen har med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet planer om at gennemføre en række prioriterede aktiviteter, som skal løse problemerne omkring den erhvervsmæssige mobilitet, den geografiske mobilitet og manglen på information.

For at gøre betydelige fremskridt med hensyn til de europæiske arbejdstageres mobilitet frem til 2005 foreslår Kommissionen følgende prioriterede aktiviteter:

En styrkelse af den beskæftigelsesmæssige mobilitet og kompetenceudviklingen omfatter:

Fremme af den geografiske mobilitet omfatter:

Forbedringen af informationsformidlingen og gennemsigtigheden omkring jobmuligheder omfatter:

Kommissionen vil hvert år evaluere gennemførelsen af nærværende handlingsplan i forbindelse med Det Europæiske Råds forårsmøde.

Kontekst

De mål, der blev fastsat i Lissabon i marts 2000, om flere og bedre job, større social samhørighed og oprettelse af et kundskabernes Europa nødvendiggør, at der findes en kvalificeret og fleksibel arbejdskraft på det europæiske arbejdsmarked, der er åbent for alle og giver adgang til alle. Denne handlingsplan tilskynder medlemsstaterne, virksomhederne og arbejdstagerne til i større grad selv at imødekomme de nye krav på arbejdsmarkedet og fremsætter henvendt til de europæiske regeringer et konkret mål på kort sigt, nemlig at der indføres et europæisk sygesikringskort.

I forlængelse af meddelelsen om nye arbejdsmarkeder i EU, som har haft den fortjeneste at indlede debatten om mobilitet på Det Europæiske Råds møde i Stockholm i marts 2001, har Kommissionen givet en taskforce på højt niveau til opgave at udarbejde en rapport, som udgør grundlaget for nærværende handlingsplan.

Nærværende dokument er ligeledes inspireret af en række nye europæiske initiativer, der har til formål at indføre et europæisk område for livslang læring og bidrage til borgernes mobilitet (jfr. bl.a. Rådets og Europa-Parlamentets henstilling (esdeenfr) om mobilitet og den dertil hørende handlingsplan (esdeenfr), som medlemsstaterne har godkendt).

Med henblik på at gennemføre målet om mere åbne og tilgængelige arbejdsmarkeder i EU inden 2005 vil Kommissionen sørge for, at der bliver taget højde for nærværende handlingsplan i forbindelse med den næste revision af den europæiske beskæftigelsesstrategi og ethvert initiativ til etablering af et europæisk område for livslang læring.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. januar 2007 "Endelig rapport om gennemførelsen af Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet [KOM(2002) 24 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Kommissionen evaluerer især handlingsplanens gennemførelse i lyset af rapporten fra 2004, hvoraf visse aktioner netop er blevet gennemført, og de nye integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005-2008. Handlingsplanen bidrager til fremskridt hen mod et europæisk arbejdsmarked, der er åbent og giver adgang for alle gennem

Der er dog stadig en række udfordringer, der skal findes et passende svar på for at styrke gennemførelsen af handlingsplanen og sikre, at europæerne bliver opmærksomme på de erhvervsmæssige og geografiske ændringer - især deres rettigheder og muligheder. Derudover er der følgende behov:

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (EF) nr. 2006/961 af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (esdeenfr) [Den Europæiske Unions Tidende L 394 af 30.12.2006].

Kommissionens meddelelse af 6. februar 2004 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Rapport om gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan om kvalifikationer og mobilitet [KOM(2004) 66 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. I en global økonomisk sammenhæng, som tenderer i retning af en opbremsning af den økonomiske aktivitet (vækstraten for BNP i EU lå omkring 1 % i 2002 og forventes at ligge omkring 0,8 % i 2003), vil den deraf følgende indskrænkning af beskæftigelsestilbuddet naturligt begrænse tilskyndelsen til at skifte arbejdsplads og kan derfor have en negativ indvirkning på de samlede mobilitetsstatistikker. Den procentdel af arbejdstagerne, der arbejdede mindre end et år for den samme arbejdsgiver (16,4 %) i 2002, var således lavere end den tilsvarende procentdel (17,5 %), der blev beregnet for 2000.

Ikke desto mindre understreges det i rapporten, som gør status over de positive og negative resultater indtil nu, at den erhvervsbetingede mobilitet har nydt godt af en række henstillinger, som Rådet har vedtaget, og som skal nås frem til 2010, og af Europass-ordningen, som skal støtte transparensen og muligheden for at overføre kvalifikationer. Trods de forsinkelser, der har været i forbindelse med forslaget til direktiv om harmonisering af den gensidige anerkendelse af kvalifikationer og udkastet til direktiv om erhvervsbetinget indvandring, er betingelserne for geografisk mobilitet blevet forbedret, bl.a. ved hjælp af det europæiske sygesikringskort (esdeenfr) og en bedre samordning af rettighederne under den sociale sikring. Der har desuden været tilskyndet til information og transparens i tilbud om beskæftigelse gennem positive foranstaltninger, herunder bl.a. åbning af en europæisk portal (EN) om beskæftigelsesmobilitet, indledning af en informationskampagne om mobilitet og modernisering af Eures.

Kommissionen understreger desuden den voksende betydning, der tillægges disse spørgsmål i de nuværende retningslinjer for beskæftigelsen og den dermed beslægtede indsats inden for rammerne af programmet om uddannelse og erhvervsuddannelse frem til 2010. Den nye europæiske beskæftigelsesstrategi, som Rådet vedtog den 22. juli 2003, opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at forbedre transparensen og anerkendelsen af kvalifikationer og kompetence, overførslen af rettigheder på områderne social sikring og pension, tilbuddet om passende tilskyndelser i de sociale og skattemæssige ordninger og hensyntagen til de indvandringsaspekter, der vedrører arbejdsmarkedet. Under denne strategi opfordres der ligeledes til, at beskæftigelsessøgende i hele EU frem til 2005 skal kunne få indsigt i samtlige tilbud om beskæftigelse, der gives gennem medlemsstaternes arbejdsanvisninger. Medlemsstaterne tilskyndes ligeledes til at iværksætte strategier for livslang læring, som ligger tæt op ad uddannelses- og erhvervsuddannelsesordningernes fremtidige mål.

Endelig fremhæver Kommissionen de områder, hvor der stadig er behov for at fremme nye aktioner, herunder:

Det vil samtidig være hensigtsmæssigt fortsat at skride ind over for hindringer mod erhvervsmæssig og geografisk mobilitet.

Rådets resolution (esdeenfr) af 3. juni 2002 om kvalifikationer og mobilitet [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 162 af 6.7.2002].

Seneste ajourføring: 28.06.2007