Et europæisk område for livslang læring

For at lette overgangen til et vidensamfund støtter Kommissionen indførelse af strategier og konkrete foranstaltninger for uddannelse og livslang læring med det formål at etablere et europæisk område for livslang læring. Målet er et centralt element i Lissabonstrategien og ikke mindst i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Medlemsstaterne har forpligtet sig til at udarbejde sådanne strategier inden udgangen af 2006.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 21. november 2001- Realiseringen af et europæisk område for livslang læring [KOM(2001) 678 endelig – Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Europas fremtid afhænger af, i hvor høj grad borgerne er i stand til at klare de økonomiske og sociale udfordringer. "Et europæisk område for livslang læring" vil gøre det muligt for bor­gerne at bevæge sig frit mellem læringsmiljø og job, mellem regioner eller lande for bedre at kunne anvende deres kompetencer og kvalifikationer. Således fokuserer "livslang læring" på læringen, der strækker sig fra førskolen til pensionsalderen ("fra vugge til grav"), og den omfatter enhver form for uddannelse (formel, uformel og ikke-formel).

I forbindelse med den strategiske målsætning, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, om at gøre Den Europæiske Union (EU) til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, er ledetråden for den integrerede politiske samarbejdsramme "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" livslang læring i synergi med de relevante dele af ungdoms- og beskæftigelsespolitikken, den sociale integration og forskningen. De nye integrerede retningslinjer, der blev vedtaget i 2005 som led i Lissabon-strategien, indeholder også en målsætning om livslang læring.

Elevens centrale rolle, betydningen af lige muligheder, kvaliteten og relevansen af muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse skal stå i centrum for strategierne for gennemførelse af et område for livslang læring i Europa.

Bestanddele i en strategi for livslang læring

Det er på Det Europæiske Råds møder siden Feira i 2000 blevet understreget, at der er behov for at iværksætte sammenhængende og globale strategier for livslang læring. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at have sådanne strategier klar inden udgangen af 2006.

Denne meddelelse fastlægger indholdet af sådanne strategier, der skal støtte bestræbelserne fra medlemsstaterne og de andre aktører. Ændringen af de traditionelle systemer udgør den første etape, der skal gennemføres for at give alle adgang til tilbud om livslang læring. Der er udpeget andre bestanddele som følge af nødvendigheden af at:

Prioriterede foranstaltninger i en strategi for livslang læring

For at realisere et europæisk område for livslang læring, er det, som det understreges i meddelelsen, nødvendigt at:

Kommissionen, Europa-Parlamentet og de øvrige europæiske institutioner, medlems­staterne, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kandidatlandene, arbejdsmarkedets parter, ngo'erne og de internationale organisationer opfordres til at samarbejde for at fremme livslang læring. Med dette formål for øje foreslås det i Kommissionens meddelelse at etablere en database over god praksis, informationer og erfaring på området såvel som en arbejdsgruppe på højt plan bestående af repræsentanter for de ansvarlige ministerier for livslang læring, der har til opgave at følge koordineringen mellem de forskellige beslutningsniveauer (på fællesskabs-, nationalt, regionalt og lokalt plan).

Iværksættelsen sker gennem programmer, instrumenter, netværk og en begrænset række indikatorer.

Et bidrag til emnet blev forelagt på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002. I 2003 udarbejdede Kommissionen en rapport om, hvilke fremskridt der er sket i medlemsstaterne og på fællesskabsplan på området for livslang læring. Det er siden blevet besluttet, at opfølgningen af gennemførelsen og de fremskridt, der er sket, skal ske som led i toårsrapporten om gennemførelsen af arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010".

Kontekst

Det Europæiske Råd i Feira anmodede i juni 2000 Kommissionen og medlemsstaterne om at udarbejde en sammenhængende strategi, der skulle give alle europæere adgang til tilbud om livslang læring. Memorandummet om livslang læring har ført til en bred høring på europæisk plan. Nærværende meddelelse er resultatet af denne debat, som i 2000/2001 havde deltagelse af ca.12 000 personer i medlemsstaterne, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kandidatlandene, Fællesskabets institutioner, arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 319 af 13.12.2008]. Resolutionen understreger behovet for at styrke implementeringen af en aktiv vejledningspolitik inden for rammerne af de nationale strategier for livslang læring. Der fastlægges fire prioritetsområder for livslang vejledning, som skal:

Med henblik på at forbedre tjenestetilbuddene inden for livslang vejledning skal der etableres en struktur for udveksling af oplysninger om nationale politikker og praksis samt passende overvågning og evaluering af implementeringen heraf. Derudover skal samarbejdet styrkes på nationalt, europæisk og internationalt plan. Programmet for livslang læring, de europæiske strukturfonde, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut kan alle inddrages.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring [Den Europæiske Unions Tidende L 394 af 30.12.2006]. Henstillingen indeholder et referenceværktøj til fastlæggelse af nøglekompetencer for livslang læring.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om etablering af et integreret handlingsprogram inden for livslang læring [Den Europæiske Unions Tidende L 327 af 24.11.2006].

Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 163 af 9.7.2002].

Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse fra november 2001 om "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring". Desuden ser Rådet med tilfredshed på, at denne meddelelse gør livslang læring til et af de styrende principper for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Seneste ajourføring: 03.06.2009