Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål
Rapporten fastlægger uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål for de kommende ti år i overensstemmelse med mandatet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 således, at alle europæiske borgere får mulighed for at deltage i det nye videnbaserede samfund. Disse mål, der fastlægges i fællesskab, skal gennemføres under anvendelse af "den åbne koordinationsmetode".
DOKUMENT
Rapport fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råd "Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål", af 14. februar 2001 [5680/01 EDU 18 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
RESUMÉ
På grundlag af medlemsstaternes bidrag har Kommissionen og Rådet fastlagt en række fælles mål for fremtiden og bestemt, hvordan uddannelsessystemerne skal bidrage til gennemførelsen af det strategiske mål, der blev fastsat i Lissabon. Det er det første dokument, hvori der skitseres en global og sammenhængende indfaldsvinkel for de nationale politikker på området inden for almen uddannelse i EU.
Rådet fokuserede på følgende tre mål:
Mål 1: Forbedre de almene og faglige uddannelsessystemers kvalitet og effektivitet i EU
Den almene og faglige uddannelse er et velegnet redskab til at skabe social og kulturel samhørighed og en betydningsfuld økonomisk faktor i styrkelsen af Europas konkurrenceevne og dynamik. Det er bl.a. vigtigt at styrke kvaliteten af læreres og underviseres uddannelse og at gøre en særlig indsats for erhvervelsen af grundlæggende færdigheder, som skal ajourføres for at svare til udviklingen i det videnbaserede samfund, men det er også vigtigt at forbedre borgernes evne til at læse, skrive og regne, deres færdigheder på IKT-området og tværgående færdigheder (evnen til at lære, arbejde i team, osv.). En styrkelse af kvaliteten af almene og faglige undervisningsinstitutioners udstyr og den bedst mulige anvendelse af ressourcerne er ligeledes en prioritet, og der ønskes en stigning i tilgangen til videnskabelige og tekniske studier, herunder matematik og naturvidenskabelige fag, for at sikre Europas konkurrenceevne i fremtidens økonomi. At forbedre uddannelsessystemernes kvalitet betyder endvidere også at forbedre forholdet mellem ressourcer og behov ved at give undervisningsinstitutionerne mulighed for at etablere nye partnerskaber med det formål at støtte dem i deres nye rolle, som er mere varieret end tidligere.
For så vidt angår det første mål bestræber man sig på at opnå konkrete resultater som følger:
Mål 2: Lette adgangen for alle til almene og faglige uddannelsessystemer
Den europæiske model for social samhørighed skal give alle borgere mulighed for at få adgang til de formelle eller uformelle almene og faglige uddannelsessystemer ved bl.a. at lette overgangen mellem forskellige uddannelser (f.eks. fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse) fra barndommen til voksenalderen. En åbning af uddannelsessystemerne ledsaget af en indsats for at gøre disse systemer mere attraktive og tilpasse dem til de forskellige berørte gruppers behov kan spille en vigtig rolle for forsøgene på at fremme et aktivt borgerskab, lige muligheder og en vedvarende social samhørighed.
Mål 3: Gøre almen og faglig uddannelse åben over for den videre verden
Dette mål omfatter dels opbygningen af et europæisk rum for almen og faglig uddannelse gennem mobilitet og undervisning i fremmedsprog på den ene side, dels en styrkelse af forbindelserne med erhvervslivet, forskningen og samfundet som helhed på den anden side.
Og endelig for så vidt angår det tredje mål ("gøre almen og faglig uddannelse åben over for den videre verden") bestræber man sig på at opnå konkrete resultater som følger:
KONTEKST
"At blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der skal skabe en holdbar vækst med flere og bedre job og større social samhørighed" er Den Europæiske Unions nye strategiske mål proklameret af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000.
På baggrund af et forslag fra Kommissionen og medlemsstaternes bidrag godkendt Rådet rapporten. Rapporten blev godkendt i marts 2001 af Det Europæiske Råd i Stockholm, som anmodede om, at der blev udarbejdet et detaljeret arbejdsprogram.
Det Europæiske Råd i Lissabon gik ind for anvendelse af den åbne koordinationsmetode for at nå dette strategiske mål. Den åbne koordinationsmetode består i en koordineret strategi, til hvilken medlemsstaterne fastsætter fælles mål og redskaber.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse[Den Europæiske Unions Tidende, nr. C 013 af 18.1.2003].
Formålet med denne resolution er at fremme et styrket samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet for at fjerne hindringer for erhvervsmæssig og geografisk mobilitet samt fremme adgangen til livslang uddannelse. I den forbindelse opfordrer Rådet medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre foranstaltninger, der kan forbedre gennemskueligheden og anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer inden for erhvervsuddannelsessystemerne og fremme et styrket samarbejde om kvalitet i de europæiske erhvervsuddannelsessystemer, således at der skabes et solidt grundlag for gensidig tillid. Rådet opfordrer desuden Kommissionen til at redegøre for fremskridtene i forbindelse med opfølgningsrapporten på de fremtidige mål for uddannelsessystemerne i foråret 2004.
Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa [De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 142 af 14.6.2002].
Kommissionens rapport af 31. januar 2001: Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål [KOM(2001) 59 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Kommissionen havde identificeret fem konkrete mål:
Seneste ajourføring: 28.02.2006