De sociale sikringsordninger og den frie bevægelighed for personer: grundforordning

Denne forordning koordinerer de enkelte medlemsstaters lovgivning om social sikring for således at beskytte retten til social sikring for de personer, der flytter inden for EU.

DOKUMENT

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikrings­ordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Til denne forordning er knyttet forordning (EØF) nr. 574/1972, som indeholder gennemførelses­bestemmelserne (de ansvarlige nationale myndigheder, administrative formaliteter osv.).

Personkreds

Forordningen finder anvendelse på arbejdstagere (og selvstændige erhvervsdrivende), som er omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en medlemsstat eller et tredjeland, såvel som på statsløse og flygtninge, der er bosat på én medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte. Forordningen finder endvidere anvendelse på efterladte efter sådanne arbejdstagere, uanset disses nationalitet, og på tjenestemænd og på personer, der efter gældende lovgivning sidestilles med tjenestemænd.

Forordningen finder desuden anvendelse på personer, der studerer, eller som er under erhvervsuddannelse, samt på deres familiemedlemmer.

Ligebehandling

Personer, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af denne forordning, har de samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning som denne medlemsstats egne statsborgere.

Sagligt anvendelsesområde

Forordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om sociale sikringsgrene, der vedrører ydelser i forbindelse med sygdom og moderskab, ydelser ved invaliditet og alderdom, ydelser til efterladte, ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved arbejdsløshed samt familieydelser og ydelser i forbindelse med dødsfald. Den finder anvendelse på alle almindelige og særlige sociale sikringsordninger med eller uden bidragspligt samt på ordninger vedrørende arbejdsgiverens eller skibsrederens forpligtelser. Forordningen finder hverken anvendelse på offentlig, social og sundhedsmæssig forsorg eller på ordninger til fordel for krigsofre.

Ophævelse af bopælsbestemmelser

Kontantydelser ved invaliditet eller alderdom eller til efterladte, erstatning i anledning af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme samt ydelser ved dødsfald, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat i en anden medlemsstat.

Indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde, når der samtidig udbetales andre sociale ydelser eller oppebæres andre indtægter, kan disse bestemmelser gøres gældende over for modtageren, selv om det drejer sig om ydelser i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller om indtægter, der oppebæres på en anden medlemsstats område. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, såfremt den pågældende oppebærer ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, dødsfald (pensioner) eller erhvervssygdomme, der fastsættes af institutionerne i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med fællesskabsreglerne.

Bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes

En arbejdstager er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat.

Almindelige regler:

• En arbejdstager, der er beskæftiget på en medlemsstats område, er omfattet af denne stats lovgivning;
• en arbejdstager, der er beskæftiget ombord på et skib, som fører en medlemsstats flag, er omfattet af denne stats lovgivning;
• tjenestemænd er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget;
• en arbejdstager, der er indkaldt eller genindkaldt til militærtjeneste eller samfundstjeneste i en medlemsstat, anses fortsat som arbejdstager og er omfattet af nævnte stats lovgivning;
• pensionister er omfattet af lovgivningen i den stat, på hvis territorium de er bosat.

Forordningen indeholder en række særlige regler og undtagelsesbestemmelser.

Særlige bestemmelser om de enkelte arter af ydelser

Med hensyn til ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), modtager den pågældende normalt summen af de ydelser, som vedkommende har erhvervet ret til i de forskellige medlemsstater.

En fuldtidsarbejdsløs arbejdstager, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, bevarer sin ret til disse ydelser inden for visse grænser og på nøje fastlagte vilkår.

En arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i én medlemsstat, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat på en anden medlemsstats område, ret til familieydelser efter lovgivningen i den førstnævnte stat, som om de pågældende var bosat på dennes område.

Hvad angår ydelser i forbindelse med sygdom og moderskab, har EU-borgere i henhold til forordningen mulighed for at modtage sygehjælp, når de er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor de er forsikret. De har dog kun mulighed for at få sygehjælp på visse betingelser og ifølge nøje fastlagte vilkår. EU-borgere kan få adgang til sygehjælp under ophold i udlandet, eller hvis de ønsker at blive behandlet i en anden medlemsstat.

Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring.

Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, kaldet Den Administrative Kommission eller (CA.SS.TM) består af en regeringsrepræsentant for hver enkelt medlemsstat.

Den har til opgave at behandle administrative spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i denne forordning, samt fremme og udbygge samarbejdet medlemsstaterne imellem inden for social sikring gennem en modernisering af procedurerne til udveksling af oplysninger.

Det er i forbindelse med sidstnævnte funktion, at den administrative kommission har indført det europæiske sygesikringskort (EN).

Det Rådgivende Udvalg for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

Det rådgivende udvalg består af repræsentanter for regeringen og repræsentanter for fagforeninger og for arbejdsgivere. Det udarbejder udtalelser og forslag til den administrative kommission med henblik på en eventuel ændring af forordningerne.

TILHØRENDE DOKUMENTER

OPHÆVELSE AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger [Den Europæiske Unions Tidende L 166 af 30.4.2004]. Med det formål at forenkle og tydeliggøre EU-bestemmelserne om koordinering af medlems­staternes sociale sikringsordninger vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 883/2004. Den udgør den nye referencetekst med hensyn til koordineringen af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Den betyder en væsentlig lettelse for EU-borgerne og gør det nemmere for dem at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed i Den Europæiske Union. Endelig styrker den forpligtelserne til samarbejde mellem de sociale sikringsmyndigheder.

Ved forordningen ophæves forordning (EØF) nr. 1408/71 fra datoen for den nye forordnings ikrafttrædelse (forordningen forventes at træde i kraft ved udgangen af 2009). Derudover er bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 af 17. juni 2008 om gennemførelse af tiltag, som skal tage højde for udviklingen i de nationale lovgivninger.

Forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver dog i kraft og har retsvirkning med hensyn til følgende retsakter:

See also

For yderligere informationer, se onlinevejledningen [PDF] "Deres sociale sikringsrettigheder, når De flytter eller rejser inden for Den Europæiske Union - Opdatering 2004".

Seneste ajourføring: 09.09.2008