Tilrettelæggelse af arbejdstiden (grunddirektiv)
1) MÅL
At vedtage minimumsforskrifter for visse aspekter i forbindelse med arbejdstidstilrettelæggelse under hensyntagen til arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.
2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING
Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000.
3) INDHOLD
Anvendelsesområdet: indledningsvis alle erhverv undtagen transport, søfart og turnusordninger for læger under uddannelse. Siden ændringens vedtagelse i juni 2000 har der for arbejdstagere i disse tre erhvervskategorier været visse bestemmelser gældende vedrørende hvileperioder, pauser, arbejdstid, årlig ferie og natarbejde. Nogle af artiklerne i det første direktiv gælder ikke for disse kategorier af arbejdstagere, men der er fastsat ad hoc-foranstaltninger som f.eks. fastsættelse af det maksimalt tilladte antal arbejdstimer eller alternativt en minimalt antal hviletimer for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer.
Definition af begreberne "arbejdstid", "hvileperiode" og "natarbejde": ethvert arbejde på mindst syv timer, som udføres kl. 24 og kl. 5; "natarbejder": enhver arbejder, der udfører mindst tre timer af sit daglige arbejde eller en del (der fastsættes nærmere af hver enkelt medlemsstat) af sit årlige arbejde i det nævnte tidsrum; "skifteholdsarbejde": enhver form for tilrettelæggelse af arbejdstiden i hold, hvor arbejdstagerne bestrider de samme stillinger successivt efter et fast mønster på forskellige tidspunkter over et givet antal dage eller uger.
I direktiv 2000/34/EF om ændring af direktiv 93/104/EF tilføjes begreberne: "tilstrækkelig hvile"; "mobil arbejdstager": en arbejdstager, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad luftvej, ad vej eller ad indre vandveje; samt "offshore-arbejde": arbejde, der hovedsageligt udføres på eller fra offshore-anlæg.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre arbejdstagerne:
Det normale antal arbejdstimer for natarbejdere må i gennemsnit ikke overstige 8 timer inden for en 24 timers periode. Arbejdstagere har krav på en gratis helbredskontrol, når de bliver sat til natarbejde samt efterfølgende med jævne mellemrum. Hvis natarbejdere lider af helbredsproblemer, der skyldes natarbejde, bør de i det omfang, der er mulighed herfor, overføres til arbejde om dagen. Arbejdsgivere, der regelmæssigt beskæftiger natarbejdere, underretter arbejdsmiljømyndighederne herom.
Natarbejdernes sundhed og sikkerhed skal være sikret i et omfang, der svarer til arten af deres arbejde. Faciliteterne til beskyttelse og forebyggelse skal svare til de tilsvarende for andre arbejdstagere og være tilgængelige på alle tidspunkter.
Arbejdsgivere, som tilrettelægger arbejdet efter et bestemt mønster, skal overholde det generelle princip om, at arbejdet skal være tilpasset mennesket, navnlig med henblik på at mindske følgerne af monotomt arbejde og arbejde, der skal foregå i et bestemt tempo.
Medlemsstaterne kan fastlægge referenceperioder:
Direktivets bestemmelser kan fraviges:
- i henhold til bestemmelserne i direktivet, f.eks. hensynet til nødvendigheden af at sikre kontinuiteten i tjenesteydelserne eller produktionen;
- i henhold til kollektive overenskomster eller aftaler mellem parterne.
For læger under uddannelse er der fastsat en overgangsperiode på fem år fra den 1. august 2004. I de første tre år af overgangsperioden må det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer aldrig overstige 58 timer. I de følgende to år må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke være over 56 timer. Der kan gives visse medlemsstater tilladelse til et sjette overgangsår. I så fald må den gennemsnitlige arbejdstid ikke overstige 52 timer om ugen.
Ved udgangen af overgangsperioden skal den ugentlige arbejdstid være nedbragt til 48 timer.
4) frist for medlemsstaternes gennemførelse af bestemmelserne
Direktiv 93/104/EF: 23.11.1996
Direktiv 2000/34/EF: 01.08.2003 (for læger under uddannelse: 01.08.2004)
5) ikrafttrædelsesdato (hvis forskellig fra punkt 4)
Direktiv 2000/34/EF: 01.08.2000
6) referencer
EFT L 307 af 13.12.1993EFT L 195 af 01.08.2000
7) videreførelse af arbejdet
Direktiverne (EF) nr. 104/1993 og (EF) nr. 34/2000 er blevet ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 88/2003 af 4. november 2003 om nogle af aspekterne ved tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om fornyet behandling af direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden [KOM(2003) 843 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Beretning fra Kommissionen - Status for gennemførelsen af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (»Arbejdstidsdirektivet«) [KOM(2000) 787 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Den 18. november 1998 forelagde Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for de sektorer og aktiviteter, der er udelukket fra direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 [KOM(98) 662 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
I meddelelsen redegøres for, hvilke foranstaltninger Kommissionen planlægger for at beskytte de arbejdstagere, der er beskæftiget inden for de sektorer, der ikke er omfattet af arbejdstidsdirektivet 93/104/EF (luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse).
Kommissionen har hele tiden været af den opfattelse, at arbejdstagerne i de pågældende sektorer bør være omfattet af minimumsforskrifter, der skal beskytte dem mod de skadelige virkninger, som overdrevent lange arbejdstider, utilstrækkelig hvile eller et uregelmæssigt arbejdsmønster har på deres sundhed og sikkerhed. I forbindelse med proceduren for vedtagelsen af direktiv 93/104/EF forpligtede Kommissionen sig overfor Europa-Parlamentet til at tage initiativer vedrørende de sektorer, der ikke er omfattet. I det sociale handlingsprogram på mellemlang sigt 1995-97 har Kommissionen desuden anført, at den ville fortsætte drøftelserne med arbejdsmarkedets parter på dette område.
Kommissionen vedtog den 15. juli 1997 en hvidbog om sektorer og aktiviteter, der er udelukket fra arbejdstidsdirektivet [KOM(97) 334 endelig udg. - ikke offentliggjort i EFT], hvori den redegjorde for de enkelte sektorers særlige kendetegn og mulige metoder. Den anden høringsrunde blev iværksat den 31. marts 1998 [SEK(98) 537 endelig udg. - ikke offentliggjort i EFT].
De erhvervsorganisationer, der blev hørt, støttede den differentierede metode, som Kommissionen havde foreslået. De fleste kunne godkende, at ikke-mobile arbejdstagere blev omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 93/104/EF. Efter høringsrunden intensiveredes drøftelserne i de berørte paritetiske udvalg, og aftaler om arbejdstiden blev underskrevet inden for jernbanetransportsektoren og søtransportsektoren. Derimod førte forhandlingerne inden for vejtransport ikke til indgåelsen af en aftale.
I meddelelsen redegør Kommissionen for den valgte metode, som dels tager højde for de pågældende sektorers og aktiviteters særlige vanskeligheder og dels sikrer sammenhæng med andre sikkerhedsbestemmelser i transportsektoren. Fællesskabsforanstaltningen giver virksomhederne mulighed for driftsmæssig fleksibilitet, tager hensyn til eventuelle beskæftigelsesmæssige følger, pålægger ikke virksomhederne, og navnlig ikke de små virksomheder, urimelige byrder og tager endelig hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for specifikke sektorer (f.eks. de store forskelle, der findes inden for havfiskeriet).
Denne model omfatter:
- tværgående foranstaltninger: Kommissionen foreslår en ændring af direktiv 93/104/EF, således at direktivet kommer til at omfatte:
- sektorspecifikke foranstaltninger; nærmere oplysninger herom findes i:
8) kommissionens gennemførelsesforanstaltninger
Seneste ajourføring: 08.08.2001