Den Europæiske Unions afgørelser

 

RESUMÉ AF:

Artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) — afgørelser

Artikel 297 TEUF — lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige retsakter

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKLERNE?

Artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) definerer de forskellige typer retsakter, som Den Europæiske Union (EU) kan vedtage, herunder afgørelser.

Artikel 297 TEUF fastsætter reglerne for undertegnelse, offentliggørelse og ikrafttrædelse af forskellige typer retsakter, der vedtages af EU-institutionerne.

HOVEDPUNKTER

Til at udøve EU’s kompetence kan EU’s institutioner vedtage fem typer retsakter. En afgørelse er en retsakt, der er bindende i alle enkeltheder. En afgørelse, der angiver, hvem den er rettet til, er kun bindende for dem.

En afgørelse er en del af EU’s afledte lovgivning. Den vedtages af EU’s institutioner i henhold til traktaterne.

En retsakt, der er bindende i alle enkeltheder

I henhold til artikel 288 TEUF er en afgørelse bindende i alle enkeltheder. En afgørelse kan være en lovgivningsmæssig eller ikkelovgivningsmæssig retsakt.

Afgørelser er lovgivningsmæssige retsakter, når de vedtages af både:

Afgørelser er ikkelovgivningsmæssige retsakter, når de ikke vedtages i henhold til lovgivningsproceduren. De kan for eksempel vedtages af Det Europæiske Råd, Rådet eller Kommissionen.

Ikkelovgivningsmæssige afgørelser kan også have form af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

En afgørelse med specifik adressat

En afgørelse kan have én eller flere adressater (én eller flere EU-medlemsstater, én eller flere virksomheder eller enkeltpersoner). Hvis Kommissionen eksempelvis beslutter at pålægge en virksomhed en bøde for at misbruge sin dominerende stilling på markedet, retter Kommissionen sin afgørelse til den pågældende virksomhed.

En ikkelovgivningsmæssig afgørelse, der angiver, hvem den er rettet til, skal meddeles den berørte part og træder i kraft umiddelbart efter denne meddelelse. Denne meddelelse kan bestå i at sende et anbefalet brev med kvittering for modtagelse.

Afgørelser, der er rettet til én eller flere specifikke enkeltpersoner og virksomheder, har direkte virkning og kan derfor påberåbes for nationale domstole af adressaten.

Afgørelser, der er rettet til en specifik medlemsstat eller har alle medlemsstater som adressat, kan dog have direkte virkning. Det afhænger af deres karakter, baggrund og ordlyd. Ordlyden skal være klar, præcis og ikke forbundet med betingelser. Den Europæiske Unions Domstol anerkender kun »vertikal« direkte virkning af afgørelser, der er rettet til én eller flere medlemsstater. Det betyder, at enkeltpersoner kun kan påberåbe sig en afgørelse over for den medlemsstat, som den er rettet til og ikke over for en anden enkeltperson.

Afgørelser uden adressat

Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft, angiver en afgørelse ikke længere nødvendigvis, hvem den er rettet til. Navnlig artikel 288 i TEUF tydeliggør, at en afgørelse kan angive, hvem den er rettet til, hvorimod dens forgænger (artikel 249 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) kun henviste til en afgørelse, der angav, hvem den er adresseret til.

Sådanne ikkelovgivningsmæssige afgørelser er især blevet de grundlæggende retsakter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

Med henblik på og på baggrund af traktaten om Den Europæiske Union vedtager Det Europæiske Råd og Rådet ikkelovgivningsmæssige afgørelser (artikel 31, stk. 1, i denne traktat).

Offentliggørelse af afgørelser og ikrafttrædelse

Ifølge artikel 297 TEUF skal lovgivningsmæssige afgørelser offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft den dato, der er fastsat i dem, eller hvis der ikke er fastsat nogen dato, den 20. dag efter offentliggørelsen. Den samme bestemmelse gælder for ikkelovgivningsmæssige afgørelser, hvor det ikke er angivet, hvem de er rettet til.

En afgørelse, der angiver, hvem den er rettet til, kan også offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne offentliggørelse fjerner dog ikke behovet for at meddele den, hvilket er den eneste metode til at sikre, at retsakten får retsvirkning.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser — 1. afdeling — Unionens retsakter — Artikel 288 (tidl. artikel 249 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 171-172).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser — 2. afdeling — Procedurer for vedtagelse af retsakter og andre bestemmelser — Artikel 297 (tidl. artikel 254 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 176).

seneste ajourføring 26.07.2021