Socialpolitik

INDLEDNING

Lissabontraktaten styrker Den Europæiske Unions (EU’s) sociale dimension. Den anerkender i de stiftende traktater Unionens sociale værdier og indfører nye målsætninger på det sociale område.

På den anden side er der på dette område ikke de store ændringer i EU’s beføjelser. Lissa­bontraktaten bibringer nogle nyskabelser, men udformningen og iværksættelsen af social­poli­tik­ker er fortsat i al væsentlighed medlemsstaternes ressort.

ANERKENDELSE AF SOCIALE PRINCIPPER OG RET

Den fulde anerkendelse af de sociale målsætninger i de stiftende traktater har ikke blot symbolsk betydning. Den medfører også en bedre integration af de sociale målsætninger i ud­form­ningen og iværk­sættelsen af de europæiske politikker i almindelighed.

I øvrigt ændrer Lissabontraktaten tre artikler i de stiftende traktater for at afklare og styrke EU’s sociale målsætninger:

I øvrigt anerkender Lissabontraktaten den retlige gyldighed af EU’s charter om grund­læg­gende rettigheder. Dette charter har nu forpligtende kraft og kan påberåbes i retshandlinger. Denne anerkendelse er et socialt fremskridt, thi charteret garanterer følgende sociale rettigheder for per­so­ner, som bor inden for EU’s område:

IVÆRKSÆTTELSE AF SOCIALPOLITIKKEN PÅ EUROPÆISK PLAN

Socialpolitikken er en af de kompetencer, som deles mellem EU og medlemsstaterne. Social­politik gennemføres dog mere effektivt på nationalt plan end på europæisk plan. Derfor, og i over­­ensstemmelse med nærhedsprincippet, begrænses EU’s rolle på dette område til at støtte og komplettere medlemsstaternes tiltag.

Lissabontraktaten bevarer denne fordeling af beføjelserne. Desuden opretholder den vedtagelse af love i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure for størsteparten af de for­anstaltninger, som er relevante for socialpolitikken.

Derimod fastholdes vedtagelse ved enstemmighed i Rådet med høring af Europa-Parlamentet for visse foranstaltningers vedkommende, og Lissabontraktaten gentager den specielle over­gangs­bestemmelse, som blev indført med Nice-traktaten (artikel 153 i traktaten om EU's funk­tions­måde). Der erindres, at denne overgangsbestemmelse bemyndiger Rådet til enstemmigt at beslutte at anvende den almindelige lovgivningsprocedure på følgende områder:

Endelig indeholder Lissabontraktaten to nyskabelser:

Seneste ajourføring: 14.04.2010