Styrkelse af det europæiske demokrati

INDLEDNING

Lissabontraktaten sætter borgerne i centrum af det europæiske projekt og har til formål at styrke borgernes interesse for Den Europæiske Unions (EU) institutioner og resultater, som ofte forekommer at ligge langt væk fra deres dagligdag. En af målsætningerne med Lissabontraktaten er således at fremme et europæisk demokrati, som giver borgerne mulighed for at deltage i EU's virksomhed og udvikling.

En sådan målsætning må nødvendigvis realiseres gennem en større anerkendelse af det europæiske borgerskab i EU’s stiftende traktater. Lissabontraktaten bestræber sig også på at forenkle og afklare Unionens virkemåde, for at gøre den mere forståelig og derigennem mere til-gængelig for borgerne. Kort sagt, Lissabontraktaten styrker borgernes repræsentation og del-tagelse i den europæiske beslutningsproces. Oprettelsen af et borgerinitiativ er en af de vigtigste ny-skabelser.

BORGEREN I CENTRUM FOR EUROPÆISK REPRÆSENTATIVT DEMOKRATI

Lissabontraktaten indfører en ny artikel, hvori den fuldt ud anerkender den politiske dimension af europæisk borgerskab. Således præciserer artikel 10 i EU-traktaten, at borgerne er direkte repræsenterede af Europa-Parlamentet, og at dette repræsentative demokrati er et af EU’s fundamenter. En sådan anerkendelse åbner ikke op for nye rettig-heder for borgerne, men den har en stærk symbolsk værdi.

Artikel 10 etablerer endvidere et nærhedsprincip, hvilket betyder, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt ved at involvere de nationale og lokale administrationer så kraftigt som muligt for at bringe EU nærmere på borgerne.

På baggrund af 2014-valget, der er det første siden Lissabontraktaten trådte i kraft, er det Kommissionens hensigt at øge borgernes interesse for de europæiske valg. I en henstilling (2013/142/EU) og en meddelelse (COM/2013/0126 final), der blev offentliggjort i slutningen af marts 2013, opfordrede Kommissionen de nationale og europæiske politiske partier til at informere vælgerne om deres tilhørsforhold og inden valget offentliggøre navnet på den kandidat som formand for Kommissionen, de støtter.

EN EUROPÆISK UNION, DER ER MERE TILGÆNGELIG FOR BORGERNE

EU har ofte givet et billede af at være en konstruktion med en kompleks arkitektur og komplekse procedurer. Lissabontraktaten klargør den måde, EU fungerer på, så den er lettere at forstå for borgerne. Mængden af lovgivningsprocedurer viger herefter for en almindelig lovgivningsprocedure (tidligere kendt som den fælles beslutningsprocedure) og specielle lov-givnings-procedurer fra sag til sag. Ligeså er den gamle søjlestruktur afskaffet til fordel for en klar og præcis kompetencefordeling i EU.

Lissabontraktaten forbedrer også åbenheden i arbejdsopgaverne inden for EU, udvider princippet om offentlighed i forhandlingerne, som allerede gælder i Parlamentet, til Rådet og giver bedre oplysning til borgerne om indholdet af lovgivningsdebatten.

FORSTÆRKET REPRÆSENTATION PÅ DET INSTITUTIONELLE NIVEAU

Lissabontraktaten styrker betydeligt Europa-Parlamentets beføjelser (se dokumentet Europa-Parlamentet). Blandt de vigtigste ændringer er:

• en styrkelse af lovgivningsbeføjelserne: den almindelige lovgivningsprocedure, i hvilken Parlamentet har samme beføjelser som Rådet, udstrækkes til nye politiske områder
• en voksende rolle på internationalt plan: Parlamentet skal godkende internationale aftaler på de områder, der dækkes af den almindelige lovgivningsprocedure
• en styrkelse af budgetbeføjelserne: Parlamentet indgår herefter på lige fod med Rådet, hvad angår proceduren for vedtagelse af EU’s årsbudget.

Desuden styrker Lissabontraktaten de nationale parlamenters rolle (se dokumentet nationale parlamenter), nu skal sikre, at nærhedsprincippet (subsidiaritets-princippet) anven-des rigtigt. Hermed er de i stand til at blande sig i den almindelige lov-givningsprocedure, og de har ret til at indbringe en sag for EU-Domstolen.

EN STYRKET BORGERDELTAGELSE I BESLUTNINGSPROCESSEN

Med Lissabontraktaten anerkendes for første gang eksistensen af et europæisk civilsamfund, som institutionerne skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med (artikel 11, stk. 1 og 2).

Men frem for alt indføres retten til borgerinitiativer (artikel 11, stk. 4), som giver europæiske borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag om spørgsmål, hvor de mener, at en retsakt fra EU er nødvendig. Denne bestemmelse er udtryk for EU’s vilje til direkte at involvere sine borgere i vedtagelsen af beslutninger, som angår dem.

En sådan ret er undergivet flere betingelser:

• Initiativet skal opnå mindst en million underskrifter fra mindst en fjerdedel af en fjerdel af alle medlemsstater,
• Inden de begynder at indsamle erklæringer til støtte for et forslag til et borgerinitiativ, skal arrangørerne registrere det hos Kommissionen, som kontrollerer, at forslaget ikke falder uden for Kommissionens område, og at det ikke strider mod Unionens værdier,
• Tidsrammen for at indsamle erklæringer om støtte, på papir eller via et online-system, er 12 måneder fra den dato, da forslaget blev registreret.

Det står Kommissionen frit for at følge op eller ej på et tiltag, som foreslås af de europæiske borgere. Hvis initiativet udmunder i et lovforslag, skal retsakten derpå vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure eller en speciel lovgivnings-procedure.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer [EU-Tidende L 65 af 11.3.2011]. Ændret ved delegeret forordning (EU) nr. 268/2012 [EU-Tidende L 89 af 27.3.2012], forordning (EU) nr. 517/2013 [EU-Tidende L 158 af 10.6.2013] og delegeret forordning (EU) nr. 887/2013 [EU-Tidende L 247 af 18.9.2013].

2013/142/EU: Kommissionens henstilling af 12. marts 2013 om en mere demokratisk og effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet [EU-Tidende L 79 af 21.3.2013].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Forberedelse af valget til Europa-Parlamentet i 2014: en mere demokratisk og effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet (COM(2013)0126 final) [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 05.02.2014