Forstærket samarbejde

INDLEDNING

Et forstærket samarbejde kan etableres af EU-landene vedrørende områder af den europæiske politik. Under et forstærket samarbejde kan de deltagende lande etablere et tættere samarbejde end det, der oprindeligt er fastlagt i traktaterne for det pågældende politikområde. Forstærket samarbejde gennemføres inden for rammerne af EU og gennem EU’s institutioner og procedurer.

Det forstærkede samarbejde har til formål at fremskynde den europæiske opbygning i de mest ambitiøse EU-lande. De øvrige EU-lande har mulighed for at tilslutte sig på et senere tidspunkt.

Forstærket samarbejde kan etableres på alle områder af den europæiske politik, undtaget de områder hvor EU har eksklusiv kompetence.

GENERELLE PRINCIPPER

Et forstærket samarbejde skal styrke EU's integrationsproces og må ikke skade det indre marked eller den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Lissabon-traktaten kræver, at et forstærket samarbejde omfatter mindst ni EU-lande.

Et forstærket samarbejde skal være åbent for alle medlemsstater, når det indføres. Det skal ligeledes være åbent for alle medlemsstater når som helst derefter, forudsat at den pågældende medlemsstat efterkommer de afgørelser, der er truffet i henhold til det forstærkede samarbejde. Kommissionen og medlemsstaterne bør tilstræbe, at flest mulige medlemsstater deltager i et forstærket samarbejde.

Retsakter, der er vedtaget inden for rammerne af et forstærket samarbejde, ikke indgår som en del af gældende EU-ret. De anvendes udelukkende af de deltagende medlemsstater.

Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng mellem de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af et forstærket samarbejde, og EU's øvrige politikker og aktioner.

Lissabon-traktaten giver mulighed for anvendelse af ”passerellebestemmelser” ved forstærket samarbejde, undtaget for beslutninger der har konsekvenser på det militære område eller på forsvarsområdet. Passerellebestemmelser giver mulighed for at anvende kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed eller den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for en særlig lovgivningsprocedure.

PROCEDURE TIL OPSTART AF FORSTÆRKET SAMARBEJDE

Denne procedure gælder for alle forstærkede samarbejder undtaget under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et forstærket samarbejde retter anmodning til Kommissionen, der herefter forelægger et forslag herom for Rådet. Efter at have opnået Parlamentets godkendelse kan Rådet give tilladelse til indførelse af det forstærkede samarbejde,

En medlemsstat, der ønsker at tilslutte sig et igangværende forstærket samarbejde, skal indgive forespørgsel til Kommissionen og Rådet. Kommissionen afgør i første omgang, om den pågældende medlemsstat skal gives tilladelse til at tiltræde det forstærkede samarbejde, Efter afslag fra Kommissionen har medlemsstaten mulighed for at forelægge forespørgslen for Rådet til udtalelse.

SÆRLIG PROCEDURE FOR DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

I modsætning til den generelle procedure skal forstærket samarbejde på FUSP’s område ikke forelægges Kommissionen og godkendes af Europa-Parlamentet. Igangsættelse af et sådant samarbejde besluttes i Rådet. Rådet kan give eller nægte tilladelse til et forstærket samarbejde, som de interesserede medlemsstater har anmodet om. Rådet træffer beslutning ved enstemmighed. Derudover skal Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik komme med en udtalelse. Europa-Parlamentet bliver udelukkende orienteret.

FORSTÆRKET SAMARBEJDE PÅ FORSVARSOMRÅDET

Lissabon-traktaten opretter tre specifikke samarbejdstyper på forsvarsområdet.

Medlemsstater, der måtte ønske det, kan etablere et permanent struktureret samarbejde. De forpligter sig derved til at deltage i europæiske forsvarsprogrammer samt at stille væbnede styrker til rådighed for missioner, der udføres for EU. Proceduren på området er meget fleksibel, idet der ikke stilles minimumskrav til antal medlemsstater, og Rådet godkender permanente strukturerede samarbejder ved kvalificeret flertal.

Medlemsstaterne kan ligeledes deltage i missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Missionerne er omtalt i artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Union. Det drejer sig for eksempel om humanitære eller fredsbevarende missioner. Denne type samarbejde mellem medlemsstater skal godkendes af Rådet ved enstemmighed.

Endelig tilbyder Det Europæiske Forsvarsagentur en samarbejdsramme til medlemsstater, der ønsker at forbedre deres forsvarskapacitet. Agenturet er åbent for alle EU-lande, der måtte ønske at deltage.

BESTEMMELSE TIL FREMME AF POLITISAMARBEJDE OG RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER (SPEEDERKLAUSUL)

Lissabon-traktaten fremmer brugen af forstærket samarbejde på området for retligt samarbejde i kriminalsager. Proceduren for igangsættelse af samarbejde gøres mere fleksibel, når en medlemsstat har bragt ”lnødbremseklausulen” i anvendelse for at modsætte sig vedtagelsen af en lov på området. I de tilfælde etableres et forstærket samarbejde ex officio på baggrund af det pågældende lovforslag, hvis mindst ni medlemsstater deltager. Denne bestemmelse, også kaldet speederklausulen, kompenserer altså for ”nødbremseklausulen”.

Derudover er der indført to andre speederklausuler til oprettelse af en europæisk anklagemyndighed samt for politisamarbejde. I begge tilfælde kan et antal på mindst ni medlemsstater etablere et forstærket samarbejde. Tilladelse til et sådant samarbejde kræver således hverken et forslag fra Kommissionen eller afstemning i Rådet.

OVERSIGTSSKEMA

Seneste ajourføring: 15.03.2010