EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

RESUMÉ AF:

Artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Union

Artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union

HVAD LAVER EU’S HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK?

Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) har ansvaret for at koordinere og føre EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Den højtstående repræsentant er samtidig næstformand for Europa-Kommissionen og sikrer som sådan konsekvens i EU’s overordnede eksterne handlinger.

HOVEDPUNKTER

Udnævnelse

• Den højtstående repræsentant udnævnes for en periode på fem år af Det Europæiske Råd ved kvalificeret flertal (i enighed med formanden for Europa-Kommissionen). Udnævnelsen af den højtstående repræsentant er desuden underlagt Europa-Parlamentets samtykke i henhold til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union. Det skyldes, at den højtstående repræsentant også er én af næstformændene i Europa-Kommissionen, og at udpegelsen af Europa-Kommissionen som helhed kræver Europa-Parlamentets samtykke.

Ansvarsområder

• Den højtstående repræsentant bidrager til udviklingen af FUSP ved at fremlægge forslag for EU-Rådet og Det Europæiske Råd.
• Den højtstående repræsentant sikrer efterfølgende, at gennemførelsen af beslutningerne bliver vedtaget.
• Som næstformand for Kommissionen sikrer den højtstående repræsentant, at EU’s overordnede optræden udadtil inden for udviklingsbistand, handel, humanitær bistand og indsats mod kriser er konsekvent og effektiv.
• Den højtstående repræsentant er formand for udenrigsministrenes møde i EU-Rådet.
• Den højtstående repræsentant repræsenterer også EU i spørgsmål vedrørende FUSP.
• Andre opgaver omfatter formandskabet for Det Europæiske Forsvarsagentur og EU’s Institut for Sikkerhedsstudier.
• Den højtstående repræsentant hører regelmæssigt Europa-Parlamentet vedrørende vigtige aspekter af FUSP og FSFP og tager dets synspunkter i betragtning i de beslutninger, der træffes.

EU-Udenrigstjenesten

• Den højtstående repræsentant bistås i udførelsen af sine opgaver af EU-Udenrigstjenesten. EU-Udenrigstjenesten blev oprettet ved Lissabontraktaten og er baseret på artikel 27 i traktaten om Den Europæiske Union. Den består af embedsmænd fra Rådets og Kommissionens generalsekretariat samt af embedsmænd udlånt fra EU-landenes diplomatiske tjenester.

BAGGRUND

Stillingen som højtstående repræsentant er baseret på artikel 18 og 27 i traktaten om Den Europæiske Union. Amsterdamtraktaten fra 1999 oprettede stillingen, selv om ansvarsområderne, hvad angår udenrigspolitikken, blev delt med EU-kommissæren for eksterne forbindelser. Lissabontraktaten fra 2009 udvidede den højtstående repræsentants ansvarsområder og gjorde repræsentanten til næstformand for Kommissionen for at give den højtstående repræsentant bedre mulighed for at repræsentere EU i forbindelse med dens udenrigspolitiske mål.

• Højtstående repræsentant/Næstformand (EU-Udenrigstjenesten)

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — afsnit III — Bestemmelser om institutionerne — artikel 18 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 26-27).

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Union — afsnit V — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — kapitel 2 — Særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — 1. afdeling — Fælles bestemmelser — artikel 36 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 35-36).

seneste ajourføring 09.01.2020