Folkesundhed

INDLEDNING

I Rom-traktaten lægges der stor vægt på fri bevægelighed, og med fællesakten og begrebet borgernes Europa blev det muligt at tage hensyn til miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse i forbindelse hermed.

Med hensyn til sundhedsbeskyttelse blev der gjort store fremskridt med traktaten om Den Europæiske Union, for hermed blev der indført en særlig artikel, artikel 129 (artikel 152 efter omnummerering), om folkesundhed i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Inden for denne sektor, hvor kompetencen fortsat er koncentreret på nationalt plan, bidrager Fællesskabet til medlemsstaternes indsats, hovedsagelig ved at støtte deres bestræbelser og ved at hjælpe dem med at formulere og realisere mål og samordnede strategier.

Spørgsmål så forskellige som narkotikamisbrug og blodtransfusioner inden for Fællesskabet har dog vist, at national politik ofte kan få konsekvenser langt ud over medlemsstaternes grænser. Visse problemer i forbindelse med folkesundhed kræver faktisk en reaktion på internationalt plan og derfor et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne.

Amsterdam-traktaten tager sigte på at forbedre forholdene, og det sker ved at omformulere artikel 152 (tidl. artikel 129) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

BAGGRUND

Oprindelig omfattede Rom-traktaten ikke et formelt retsgrundlag for aktioner på folkesundhedsområdet. Siden 1977 har sundhedsministrene dog af og til afholdt rådsmøder. Det har resulteret i "afgørelser, truffet af medlemsstaterne forsamlet i Rådet" eller resolutioner uden retsvirkning. Efter undertegnelsen af fællesakten blev denne form for afgørelser, som i flere tilfælde havde en uvis retsvirkning, mere almindelige. Da traktaten om Den Europæiske Union trådte i kraft, og afsnittet om "folkesundhed" blev indføjet, blev det endelig muligt at formalisere medlemsstaternes samarbejde på dette område. Samtidig har artikel 3 gjort sundhedsbeskyttelse til et af Fællesskabets erklærede mål.

Siden har man kunnet koncentrere Fællesskabets indsats omkring tværgående aktioner vedrørende information, undervisning, overvågning og uddannelse på sundhedsområdet, Europa-Kommissionens rapporter om sundhedstilstanden i Det Europæiske Fællesskab samt integration af krav om sundhedsbeskyttelse i den politik, Fællesskabet fører på andre områder. Endvidere er der iværksat overordnede programmer af flere års varighed inden for prioriterede områder, som f.eks. kræft, narkotikamisbrug, AIDS og smitsomme sygdomme.

Fællesskabets indsats har også taget andre former, f.eks. inden for områderne smitsomme sygdomme, blod og tobak, samt i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked, med henblik på at indføre lovgivning om veterinær- og plantesundhedskontrol, eller inden for bioteknologi ved at yde støtte til forskningsaktiviteter.

DEN NYE ARTIKEL 152 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Fællesskabets vedtager foranstaltninger, som har til formål at sikre (og ikke blot bidrage til) et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Den nye artikel 152 (tidl. artikel 129) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab får et større anvendelsesområde end tidligere. Blandt medlemsstaternes samarbejdsområder nævner den nye artikel ikke blot sygdomme og alvorlige sygdomme, men også mere generelt samtlige forhold, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed, samt det overordnede formål at forbedre sundheden.

Der lægges endvidere vægt på, at Rådet har mulighed for at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter. Foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden, vedtages i henhold til proceduren for fælles beslutningstagning, hvilket er noget nyt, for Europa-Parlamentet har hidtil kun haft ret til høring i forbindelse med vedtagelse af sundhedsforanstaltninger, der har tilknytning til landbruget.

See also