(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Roma«.

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af produktspecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Italien efter artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Valle d'Itria«.

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af varespecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Italien i henhold til artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Vigneti delle Dolomiti«/»Weinberg Dolomiten«.

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) offentliggjort ansøgningen om godkendelse af en ændring af varespecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af varespecifikationen skal derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Italien efter artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Vallagarina«.

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringerne af varespecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gennemgået Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Vera de Estenas« og har offentliggjort den i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser, jf. artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(3)

I henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør betegnelsen »Vera de Estenas« beskyttes og opføres i det register, der er omhandlet i artikel 104 i samme forordning.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

I henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal der ved en forordning fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (i det følgende benævnt »MRL«) af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

(2)

Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til MRL'er i animalske fødevarer.

(3)

Diflubenzuron er allerede opført i denne tabel som et tilladt stof til laksefisk, og bestemmelserne gælder for muskel og skind.

(4)

Kommissionen anmodede den 7. maj 2014 Det Europæiske Lægemiddelagentur (»EMA«) om at afgive en ny udtalelse om diflubenzuron i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 470/2009, under hensyntagen til det genotoksiske potentiale i diflubenzurons metabolit 4-chloranilin samt resultaterne af de seneste evalueringer af diflubenzuron som et pesticid, der blev foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA (3)), og som et biocid, koordineret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (4).

(5)

I sin udtalelse af 7. maj 2015 konkluderede Udvalget for Veterinærlægemidler (»CVMP«), at tilstedeværelsen af den genotoksiske metabolit i fiskemuskel ikke er blevet bekræftet, og vedtog en udtalelse, hvori det blev bemærket, at der var behov for yderligere oplysninger om 4-chloranilindannelse og -nedbrydning i fiskemuskel for at kunne foretage en fuldstændig karakterisering af den eventuelle risiko for forbrugeren som følge af eksponering for diflubenzuron. Det anføres i offentligt tilgængelige rapporter om diflubenzurons farmakologi, at 4-chloranilin er blevet fundet i får, svin og kyllinger som en mindre metabolit. På baggrund af denne udtalelse anbefalede EMA at ændre de eksisterende oplysninger om diflubenzuron i laksefisk i tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 og at fastsætte en foreløbig MRL, indtil der foreligger yderligere oplysninger om restkoncentrationer.

(6)

Efter at have overvejet anbefalingen fra EMA præciserede Kommissionen i marts 2017, at der ifølge forordning (EF) nr. 470/2009 kun tillades fastsættelse af en foreløbig MRL i tilfælde, hvor de videnskabelige data er ufuldstændige og der ikke er grund til at antage, at restkoncentrationer af stoffet inden for den foreslåede grænse udgør en sundhedsfare for mennesker. I diflubenzurons tilfælde er det muligt, at den genotoksiske metabolit 4-chloranilin findes i behandlede fisk på et niveau, som kan være farligt for menneskers sundhed, og fastsættelse af en foreløbig MRL blev derfor ikke fundet hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. Kommissionen fremhævede også EFSA's konklusion fra 2015 (5) vedrørende anvendelsen af diflubenzuron i plantebeskyttelsesmidler, der angiver, at de tilgængelige oplysninger ikke var tilstrækkelige til at påvise, at de repræsentative anvendelser var sikre for forbrugerne. Af disse årsager opfordrede Kommissionen CVMP til at revidere sin udtalelse af 7. maj 2015.

(7)

Den 15. marts 2018 vedtog CVMP sin reviderede udtalelse om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af diflubenzuron (6). På baggrund af denne udtalelse har EMA anbefalet, at de eksisterende oplysninger om diflubenzuron i laksefisk i tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 ændres for at sænke MRL. MRL-værdien er fastsat til 10 µg/kg for at sikre, at forbrugereksponeringen for 4-chloranilin forbliver på et acceptabelt niveau.

(8)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal EMA overveje at anvende MRL'er, der er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare, i forbindelse med en anden fødevare hidrørende fra samme art eller MRL'er, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter, i forbindelse med andre arter.

(9)

EMA har skønnet, at ekstrapoleringen af oplysningerne vedrørende diflubenzuron til fisk ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt på grund af manglende dokumentation for, at metabolitten 4-chloranilin ikke dannes i en relevant mængde i de pågældende arter.

(10)

I henhold til CVMP's udtalelser og EMA's anbefaling forekommer det nødvendigt at sænke MRL for diflubenzuron fra 1 000 μg/kg til 10 μg/kg for at beskytte menneskers sundhed.

(11)

Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres.

(12)

Der bør indrømmes de berørte parter en rimelig frist til at træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at overholde den nye MRL for diflubenzuron.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

(1)

Prisen på jomfruolie på det spanske, det græske og det portugisiske marked har i flere måneder været vedvarende lav og tæt på de referencetærskler, der er fastsat i artikel 1a, stk. 1, litra g), i Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (2).

(2)

Udsigten til endnu en god høst i Unionen, lagerophobningen og den nuværende usikkerhed i handelen med lande uden for EU skaber ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilket igen presser prisen på jomfruolie ned og forårsager alvorlige forstyrrelser på store dele af EU-markedet.

(3)

Spanien er EU's største olivenolieproducent og dermed prisførende. De ekstraordinært store lagerbeholdninger i Spanien risikerer derfor at forlænge og forværre de alvorlige forstyrrelser på EU-markedet for jomfruolie.

(4)

For at mindske den nuværende ubalance mellem udbud og efterspørgsel og afhjælpe de vanskelige markedsvilkår bør der ydes støtte til privat oplagring af jomfruolie.

(5)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (4), i hvilke der fastsættes fælles regler for gennemførelse af en ordning for privat oplagring, bør finde anvendelse på støtten til privat oplagring af jomfruolie.

(6)

For at muliggøre et fleksibelt operationelt system bør støttebeløbet fastsættes ved licitation. Til dette formål bør der fastsættes flere delperioder, hvor der kan afgives bud.

(7)

Aktører bør afgive højst et bud pr. kategori af jomfruolie for hver delperiode, således at flere aktører kan drage fordel af foranstaltningen.

(8)

For at støtten til privat oplagring er effektiv og har en egentlig virkning på markedet, bør den ydes til uemballeret jomfruolie. Da produkter i olivensektoren ofte oplagres, bør bud på jomfruolie, der allerede er oplagret, også tillades.

(9)

De mængder jomfruolie, der er omfattet af støtten til privat oplagring, bør ikke markedsføres i en minimumsoplagringsperiode, hvis de skal have en reel indvirkning på balancen mellem udbud og efterspørgsel i det pågældende indeværende år. Minimumsoplagringsperioden bør fastsættes til 180 dage.

(10)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør kun bud på mindst 50 ton være støtteberettigede.

(11)

For at kunne hindre ukontrollerede prisfald, reagere prompte på vanskelige markedsforhold og sikre effektiv forvaltning af denne foranstaltning bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(12)

Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 5. november 2019 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne et punkt på listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

(1)

Den 21. december 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/2382 (1).

(2)

Der bør fastsættes et nyt finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2016/2382 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Medlemsstaterne er pålagt at rapportere mængden af deponeret kommunalt affald for at påvise, at målene i direktiv 1999/31/EF opfyldes. Beregningsreglerne vedrørende disse mål bør sikre, at dataene fra alle medlemsstater er gyldige og sammenlignelige.

(2)

For at sikre, at beregningen afspejler deponeringens faktiske omfang, bør den mængde affald, der rapporteres som deponeret, omfatte alt kommunalt affald, der bortskaffes på deponeringsanlæg som omhandlet i artikel 5a, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 1999/31/EF, og der bør ikke foretages korrektioner for fugtindholdet. I visse tilfælde bidrager behandlet kommunalt affald, der modtages og deponeres på deponeringsanlæg, såsom stabiliseret bionedbrydeligt kommunalt affald, til at sikre overholdelse af kravene i punkt 5 i bilag I til direktiv 1999/31/EF, der omhandler foranstaltninger til at mindske gener og farer fra deponeringsanlægget. Eftersom sådant kommunalt affald faktisk deponeres på deponeringsanlægget, bør det medtages i den mængde kommunalt affald, der rapporteres som deponeret, og bør ikke henføres til nyttiggørelsesoperationer.

(3)

Da deponeringsmålene for kommunalt affald, der er fastsat i direktiv 1999/31/EF, vedrører samme affaldsstrømme som genanvendelsesmålene for kommunalt affald, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2), bør beregningsreglerne for kommunalt affald, der rapporteres som deponeret affald, være i overensstemmelse med de beregningsregler for genanvendelse af kommunalt affald, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF og i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004 (3).

Hvis kommunalt affald overføres fra én medlemsstat til en anden medlemsstat eller til et tredjeland med henblik på genanvendelse eller anden nyttiggørelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (4), bør den mængde affald, som fjernes i bestemmelseslandet i forbindelse med forbehandlingen, før kommunalt affald bringes ind i genanvendelsesoperationen, og som efterfølgende deponeres, medregnes i den mængde kommunalt affald, der rapporteres som deponeret af den medlemsstat, hvori det kommunale affald blev indsamlet.

(4)

I henhold til artikel 5a, stk. 1, litra c), i direktiv 1999/31/EF skal mængden af kommunalt affald, der indgår i forbrændingsbortskaffelsesoperationer med henblik på senere deponering, rapporteres som deponeret. For at sikre, at mængden af kommunalt affald, der rapporteres som deponeret, ikke omfatter fraktioner af kommunalt affald, som underkastes forbrændingsbortskaffelsesoperationer, men som ikke deponeres, bør materialer hidrørende fra kommunalt affald, der nyttiggøres efter forbrændingsbortskaffelsesoperationer, fratrækkes inputtet til forbrændingsbortskaffelsesoperationer.

(5)

I artikel 11a i direktiv 2008/98/EF fastsættes en særlig regel for beregningen af mængden af kommunalt affald, der er forberedt med henblik på genbrug, hvorved man udelukker alt affald, der er fjernet som følge af kontrol, rengøring og reparation for at kunne genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling. Deponeres sådant fjernet affald efterfølgende, bør det medtages i den mængde kommunalt affald, der rapporteres som deponeret, for at undgå, at det hverken rapporteres som forberedt med henblik på genbrug eller som deponeret, og for at sikre, at dataene om kommunalt affald er sammenhængende og afspejler deponeringens reelle omfang.

(6)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004 skal affald, der fjernes i forbindelse med genanvendelsen af kommunalt bioaffald, ikke indgå i procentsatserne for genanvendelse af kommunalt affald. Deponeres sådant fjernet affald efterfølgende, bør det medtages i den mængde kommunalt affald, der rapporteres som deponeret, for at undgå, at det hverken rapporteres som genanvendt eller som deponeret, og for at sikre, at dataene om kommunalt affald er sammenhængende og afspejler deponeringens reelle omfang.

(7)

I henhold til artikel 5a, stk. 1, litra d), i direktiv 1999/31/EF skal den mængde affald, som opstår ved operationer med henblik på at genanvende kommunalt affald, og som efterfølgende deponeres, ikke rapporteres som deponeret. For at sikre overensstemmelse med de beregningspunkter for genanvendelse af kommunalt affald, der blev fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004, bør det præciseres, at ved affald, der opstår ved operationer med henblik på genanvendelse, forstås affald, der opstår i løbet af den oparbejdningsproces, som finder sted efter disse beregningspunkter.

(8)

Medlemsstaterne rapporterer data om gennemførelsen af stk. 2, 5 og 6, i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF i det format, Kommissionen har fastlagt. Dataene skal ledsages af en kvalitetskontrolrapport. Formatet bør sikre, at de rapporterede oplysninger giver et tilstrækkeligt grundlag for at verificere og overvåge opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, 5 og 6, i dette direktiv.

(9)

Med henblik på at rapportere data om opfyldelse af deponeringsmålene for bionedbrydeligt kommunalt affald, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, i direktiv 1999/31/EF, har medlemsstaterne anvendt det format, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2000/738/EF (5). Da bestemmelserne i nævnte beslutning vedrørende forelæggelse af rapporter om gennemførelsen af direktiv 1999/31/EF er forældet, bør denne beslutning ophæves. For at sikre kontinuitet bør der vedtages overgangsbestemmelser vedrørende fristen for rapportering af data vedrørende gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i direktiv 1999/31/EF for referenceårene 2016 og 2017.

(10)

Reglerne for beregning, verifikation og rapportering af data vedrørende gennemførelsen af artikel 5, stk. 5 og 6, i direktiv 1999/31/EF er tæt knyttet til reglerne for de formater, der skal benyttes til rapportering af de pågældende data samt dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i nævnte direktiv. For at sikre sammenhæng mellem disse regler og lette adgangen til dem bør begge regelsæt fastlægges i en enkelt afgørelse.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 39 i direktiv 2008/98/EF —

(1)

Equin infektiøs anæmi (i det følgende benævnt »EIA«) er en virussygdom, der kun angriber dyr af hestefamilien. Inkubationstiden er normalt en til tre uger, men kan være på op til tre måneder. Inficerede dyr af hestefamilien vil bære smitten resten af livet og kan potentielt give infektionen videre til andre dyr af hestefamilien. EIA-infektioner vil ofte gå upåagtede hen, medmindre dødsfaldet er resultatet af et af de akutte kliniske angreb under viræmi, hvor sandsynligheden for overførsel er væsentlig forøget. Lokal overførsel sker ved overførsel af blod fra et inficeret dyr af hestefamilien via blodsugende hestebremser, der afbrydes i deres forehavende, og via smitte af fosteret in utero. De vigtigste årsager til spredning af sygdommen over lange afstande er flytning af inficerede dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner herfra, og anvendelse af kontaminerede nåle eller infusion af blodprodukter, der indeholder virusset.

(2)

EIA er en anmeldepligtig sygdom i henhold til bilag I til Rådets direktiv 2009/156/EF (2). Endvidere er det i Rådets direktiv 82/894/EØF (3) fastsat, at EIA-udbrud skal anmeldes til Kommissionen og de øvrige medlemsstater via systemet for anmeldelse af dyresygdomme (»ADNS«).

(3)

Til forskel fra dyresundhedssituationen i andre medlemsstater er EIA endemisk i visse dele af Rumænien, og det nationale udryddelsesprogram er ikke endnu fuldstændigt. Derfor blev der ved Kommissionens afgørelse 2010/346/EU (4) indført beskyttelsesforanstaltninger over for equin infektiøs anæmi i Rumænien.

(4)

På mødet i juni 2019 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder forelagde de rumænske myndigheder imidlertid en situationsrapport for de andre medlemsstater og Kommissionen, som viste, at der generelt er sket fremskridt med at udrydde sygdommen, og at visse dele af Rumænien har været frie for sygdommen i mere end 12 måneder, eller at sygdomsprævalensen har ligget inden for grænser, der overholdes på regionalt plan i andre medlemsstater. Derfor bør den del af Rumæniens område, for hvilken beskyttelsesforanstaltningerne i afgørelse 2010/346/EU skal finde anvendelse, defineres.

(5)

Bilaget til afgørelse 2010/346/EU bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i de medlemsstater og områder af medlemsstater, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelsen (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). Ved nævnte gennemførelsesafgørelse forbydes afsendelse af sendinger af tamsvin og svineprodukter samt sendinger af vildtlevende svin og produkter af vildtlevende svin fra de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelsen. Der fastsættes også andre regler, der har til formål at forhindre spredning af afrikansk svinepest, herunder oplysningskrav for medlemsstater. De dyresundhedsmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, finder anvendelse parallelt med foranstaltningerne i Rådets direktiv 2002/60/EF (5) og har til formål at bekæmpe spredning af afrikansk svinepest, navnlig på EU-plan.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU fastsættes der ligeledes undtagelser fra forbuddet mod afsendelse af fersk svinekød og af visse typer af tilberedt svinekød og svinekødsprodukter, som består af eller indeholder sådant kød fra de områder, der er opført i del II, III eller IV til bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, til andre medlemsstater og tredjelande.

(3)

Visse undtagelser kan kun indrømmes, hvis de svin, som de pågældende produkter er fremstillet af, opfylder kravene i artikel 11 i gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, hvis slagterierne, opskæringsvirksomhederne og kødforarbejdningsvirksomhederne opfylder de godkendelsesbetingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 12, og hvis de pågældende produkter er produceret og tilvirket i overensstemmelse med den specifikke proces og det specifikke certifikat, der kræves i henhold til afgørelsens artikel 13.

(4)

I henhold til artikel 14 i gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU skal medlemsstaterne hver sjette måned fra datoen for gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU meddele Kommissionen og de øvrige medlemsstater en ajourført liste over godkendte virksomheder, jf. artikel 12, og alle andre relevante oplysninger vedrørende anvendelsen af afgørelsens artikel 11, 12 og 13. For at optimere behovet for gennemsigtighed over for andre medlemsstater og tredjelande samt strømline udvekslingen af oplysninger bør det være medlemsstaternes ansvar regelmæssigt at ajourføre listen over godkendte virksomheder, jf. artikel 12, og alle andre relevante oplysninger, jf. artikel 11, 12 og 13 i gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Medlemsstaterne bør i øvrigt give andre medlemsstater og tredjelande rettidig og offentlig lettilgængelig adgang til disse oplysninger. Artikel 14 i nævnte gennemførelsesafgørelse bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2017/2158 (1) indføres der særlige forpligtelser for virksomhedsledere, der fremstiller og markedsfører visse fødevarer, med henblik på at oprette et program for egen prøveudtagning og analyse af indholdet af acrylamid i fødevarer og anvende specifikke afbødende foranstaltninger, der skal sikre, at indholdet af acrylamid i fødevarer er så lavt, som det med rimelighed er muligt, og at indholdet er lavere end de benchmarkniveauer, der er fastsat i nævnte forordning.

(2)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (2) fastsat regler for, at de kompetente myndigheder foretager offentlig kontrol for at verificere, at bestemmelserne overholdes korrekt, navnlig med henblik på a) at forebygge eller fjerne risici enten direkte eller via miljøet for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau og b) at yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel med foderstoffer og fødevarer og beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder foderstof- og fødevaremærkning og anden form for forbrugeroplysning. Der bør ligeledes foretages offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i henhold til forordning (EU) 2017/2158.

(3)

Det anerkendes, at der ikke foreligger tilstrækkelige data om forekomsten af acrylamid i visse fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2158, til trods for de forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 4, og resultaterne af den offentlige kontrol, der er foretaget. Der foreligger heller ikke tilstrækkelige data om forekomsten af acrylamid i fødevarer, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2017/2158, men som muligvis kan indeholde betydelige mængder acrylamid og/eller bidrage væsentligt til eksponering for acrylamid via kosten.

(4)

For at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed bør de kompetente myndigheder og fødevarevirksomhedslederne, inden for deres kompetenceområde, og uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat ved forordning (EU) 2017/2158, og på grundlag af forordning (EF) nr. 882/2004, overvåge forekomsten af acrylamid i sådanne fødevarer med henblik på vedtagelse af eventuelle risikostyringsforanstaltninger, der bør supplere dem, der allerede er fastsat ved forordning (EU) 2017/2158.

(5)

For at vejlede de kompetente myndigheder og fødevarevirksomhedslederne om de fødevarer, der skal overvåges, er der blevet udarbejdet en ikke-udtømmende liste over fødevarer/fødevarekategorier.

(6)

Vedtagelsen af forordning (EU) 2017/2158 og denne henstilling indebærer, at Kommissionens henstilling 2010/307/EU (3) og 2013/647/EU (4) er forældede og derfor bør ophæves —

1.

Uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat ved forordning (EU) 2017/2158, bør fødevarevirksomhedslederne regelmæssigt overvåge forekomsten af acrylamid og indholdet af acrylamid i fødevarer, navnlig i de fødevarer, der er opført i bilaget.

2.

3.

Den prøveudtagningsprocedure, som fødevarevirksomhedslederne anvender, kan fravige bestemmelserne i forordning (EF) nr. 333/2007, men den bør være repræsentativ for det parti, hvoraf prøverne er udtaget.

4.

Fødevarevirksomhedslederne bør sikre, at analysen af acrylamid foretages i overensstemmelse med kravene og kriterierne i bilag III til forordning (EU) 2017/2158.

5.

1)

Cepol udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/2219.

2)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 bør begrænsninger for at anvende artikel 14-22, 35 og 36 samt artikel 4 i nævnte forordning, for så vidt bestemmelserne heri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i artikel 14-22, baseres på interne regler, der vedtages af agenturet, når disse ikke er baseret på retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne.

3)

Disse interne regler, herunder deres bestemmelser om vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af en begrænsning, bør ikke finde anvendelse, når en retsakt, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, indeholder en begrænsning af den registreredes rettigheder.

4)

Hvis agenturet udfører sine forpligtelser med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal det tage stilling til, om nogen af de undtagelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder anvendelse.

5)

Inden for rammerne af sin administrative drift kan agenturet foretage administrative undersøgelser, gennemføre disciplinærsager, udføre indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, behandle whistleblowingsager, iværksætte (formelle og uformelle) procedurer til at forebygge chikane, behandle interne og eksterne klager, gennemføre interne revisioner, iværksætte efterforskninger på foranledning af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, og interne (IT-relaterede) sikkerhedsefterforskninger. Endvidere kan agenturet håndtere anmodninger om indsigt i medarbejderes patientjournaler.

Agenturet behandler flere kategorier af personoplysninger, herunder hårde data (»objektive« data såsom identifikationsdata, kontaktoplysninger, faglige data, administrative oplysninger, data fra specifikke kilder, elektronisk kommunikations- og trafikdata) og/eller bløde data (»subjektive« data vedrørende sagen såsom argumenter, adfærdsdata, medarbejdervurderinger, præstations- og adfærdsdata samt data, der er knyttet til eller fremsat i forbindelse med genstanden for proceduren eller aktiviteten).

6)

Agenturet, repræsenteret ved sin administrerende direktør, fungerer som dataansvarlig, uanset yderligere uddelegering af den dataansvarliges rolle internt i agenturet, for at afspejle det operationelle ansvar for specifikke behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger.

7)

Personoplysningerne opbevares sikkert i et elektronisk miljø eller på papir, for at forhindre ulovlig adgang eller overførsel af data til personer, der ikke har behov for at kende disse. Patientjournalen opbevares af den eksterne tjenesteudbyder, som agenturet benytter. De behandlede personoplysninger opbevares ikke længere, end hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for de formål, hvortil oplysningerne behandles, i den periode, der er angivet i agenturets databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer eller fortegnelser.

8)

De interne regler bør finde anvendelse på alle de behandlingsaktiviteter, som agenturet udfører i forbindelse med administrative undersøgelser, disciplinærsager, indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, whistleblowingprocedurer, (formelle og uformelle) procedurer i sager om chikane, behandling af interne og eksterne klager, interne revisioner, efterforskninger iværksat af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, (IT-relaterede) sikkerhedsefterforskninger, der gennemføres internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. af CERT-EU), såvel som håndtering af anmodninger om indsigt i egen patientjournal.

9)

De bør gælde for behandlingsaktiviteter, der udføres, før ovennævnte procedurer indledes, under disse procedurer og i forbindelse med, at opfølgningen på udfaldet af disse procedurer overvåges. Herunder bør også omfattes agentures bistand til og samarbejde med nationale myndigheder og internationale organisationer ud over dets administrative efterforskninger.

10)

I de tilfælde, hvor disse interne regler finder anvendelse, skal agenturet bevise, at begrænsningerne er strengt nødvendige og forholdsmæssige i et demokratisk samfund, og at de respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

11)

Inden for disse rammer er agenturet forpligtet til i videst muligt omfang at respektere de registreredes grundlæggende rettigheder under ovennævnte procedurer, navnlig de, der vedrører retten til information, indsigt og berigtigelse, retten til sletning, begrænsning af behandling, retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden til den registrerede eller kommunikationsfortrolighed som fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

12)

Agenturet kan dog være forpligtet til at begrænse informationen til den registrerede og andre registreredes rettigheder for at beskytte navnlig sine egne efterforskninger, andre offentlige myndigheders efterforskninger og procedurer såvel som andre personers grundlæggende rettigheder med relation til sine efterforskninger eller andre procedurer.

13)

Agenturet kan således begrænse informationen med det formål at beskytte efterforskningen og andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

14)

Agenturet bør lejlighedsvis overvåge, at de betingelser, der ligger til grund for begrænsningen, gælder, og ophæve begrænsningen, hvis de ikke længere gælder.

15)

Den dataansvarlige bør informere den databeskyttelsesansvarlige på udsættelsestidspunktet og under revisionerne —