8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/1

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 (2) indeholder regler og tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben i Unionen, der har til formål at sikre, at deaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige. I denne forordning beskrives det også, hvordan deaktivering af skydevåben skal kontrolleres og attesteres af medlemsstaternes offentlige myndigheder, og der fastsættes regler for mærkning af deaktiverede skydevåben.

(2)

For at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for deaktivering af skydevåben foreskriver gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 en regelmæssig revision og ajourføring af de heri fastsatte tekniske specifikationer under hensyn til medlemsstaternes erfaringer ved anvendelsen af disse regler og eventuelle yderligere deaktiveringsforanstaltninger.

(3)

Med henblik herpå nedsatte Kommissionen i september 2016 en arbejdsgruppe bestående af nationale eksperter for deaktivering af skydevåben under det udvalg, der er nedsat ved direktiv 91/477/EØF. Arbejdsgruppen fokuserede på revisionen af de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, med det formål at gøre dem tydeligere, undgå tvetydigheder for fagfolk, og sikre, at de tekniske specifikationer gælder for alle typer af skydevåben.

(4)

Direktiv 91/477/EØF blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 (3). Det ændrede direktivs anvendelsesområde omfatter deaktiverede skydevåben og giver således også mulighed for klassificering heraf samt en definition af deaktiverede skydevåben, der afspejler de generelle principper for deaktivering af skydevåben som fastsat i protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der er vedlagt Rådets afgørelse 2014/164/EU (4), som gennemfører protokollen i Unionens retsorden.

(5)

Bestemmelserne om deaktivering af skydevåben, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, bør afspejle og være i overensstemmelse med de nye regler om deaktivering, der blev indført ved direktiv (EU) 2017/853.

(6)

Anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 bør omfatte alle kategorier af skydevåben, der er opført i del II i bilag I til direktiv 91/477/EØF.

(7)

De tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben bør forhindre reaktivering af skydevåben ved hjælp af almindeligt værktøj.

(8)

De tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fokuserer på deaktivering af skydevåbens væsentlige dele som defineret i direktiv 91/477/EØF. Dette følger af, at direktiv 91/477/EØF også indeholder en definition af deaktiverede skydevåben, som omfatter et krav om at sikre, at alle væsentlige dele af det pågældende skydevåben er gjort permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. De tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben bør også gælde for deaktivering af udskiftelige løb, der som særskilte genstande er teknisk forbundet med og beregnede til at være monteret på det skydevåben, som skal deaktiveres.

(9)

På anmodning af arbejdsgruppen af nationale deaktiveringseksperter blev de reviderede tekniske specifikationer underlagt en stresstest foretaget af nationale deaktiveringsfagfolk i en periode på 5 uger fra den 9. februar til den 20. marts 2017. Resultatet af denne stresstest førte navnlig til beslutningen om at revidere deaktiveringsspecifikationernes opstilling. Af hensyn til klarheden bør de specifikke deaktiveringsprocedurer præsenteres på en sådan måde, at der sondres mellem de forskellige typer af skydevåben.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 91/477/EØF.

(11)

For at give medlemsstaterne mulighed for at foretage de nødvendige administrative ændringer og bringe deres praksis i overensstemmelse med den ændrede gennemførelsesforordning bør denne forordning finde anvendelse tre måneder efter datoen for dens ikrafttrædelse —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Denne forordning finder anvendelse på alle kategorier af skydevåben, der er opført i del II i bilag I til direktiv 91/477/EØF.«

2)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne udpeger en kompetent offentlig myndighed til at kontrollere, om deaktiveringen af et skydevåben er blevet udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I (i det følgende benævnt »den kontrollerende enhed«).«

3)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Mærkning af deaktiverede skydevåben

Deaktiverede skydevåben skal være mærket med en fælles unik mærkning i overensstemmelse med modellen i bilag II til angivelse af, at de er blevet deaktiveret i henhold til de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I. Mærkningen påføres alle væsentlige komponenter, der er modificeret til deaktivering af skydevåbnet, af den kontrollerende enhed og skal opfylde følgende krav:

4)

Bilag I erstattes af teksten i bilag I til denne forordning.

5)

Bilag II erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

6)

Bilag III erstattes af teksten i bilag III til denne forordning.

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/17

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse.

(2)

Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af 6-fytase produceret af Aspergillus niger (DSM 25770). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Denne ansøgning vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af 6-fytase produceret af Aspergillus niger (DSM 25770) som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, hønniker, slagtesvin, søer, mindre udbredte svinearter bestemt til slagtning eller til avl, slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl, alle fuglearter bestemt til slagtning eller avl eller opdrættet til æglægning og fravænnede smågrise.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 28. september 2017 (2), at præparatet af 6-fytase produceret af Aspergillus niger (DSM 25770) på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at det forbedrer de zootekniske resultater og/eller udnyttelsen af fosfor hos målarterne. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har også gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af 6-fytase produceret af Aspergillus niger (DSM 25770) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/21

(1)

I bilag V til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter, der er indgået på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1913 (2), fastsættes der en forhøjelse af de årlige toldfrie kontingenter, og der indføres et nyt kontingent for oste.

(2)

De nye mængder gælder fra den 1. maj 2018. Derfor skal der uanset artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 (3) fastsættes en ny periode, der skal løbe fra den 1. maj til den 31. december 2018, og som erstatter den tidligere periode, der løb fra den 1. juli til den 31. december 2018, og mængderne for denne nye periode bør opføres i del I.I i bilag I til nævnte forordning, som ændret ved nærværende forordning.

(3)

Anvendelsesperioden starter før udløbet af proceduren for godkendelse af importlicensansøgere, der ønsker at importere under toldkontingenterne fra den 1. juli 2018. For at ansøgere, der endnu ikke er opført på en liste over godkendte erhvervsdrivende, kan deltage i tildelingen af kontingenter for perioden fra den 1. maj til den 31. december 2018, bør artikel 10 i forordning (EF) nr. 2535/2001 fraviges.

(4)

Den periode for indgivelse af importlicensansøgninger for det første halvår af 2018, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 2535/2001, er udløbet. Artikel 14, stk. 1, litra b), i nævnte forordning bør fraviges med henblik på at fastsætte en ny periode for indgivelse af importlicensansøgninger, som skal løbe fra den 1. til den 10. april 2018.

(5)

Forordning (EF) nr. 2535/2001 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

Artikel 5, litra i), affattes således:

(*1)  Rådets afgørelse (EU) 2017/1913 af 9. oktober 2017 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter (EUT L 274 af 24.10.2017, s. 57).«"

b)

Del I.I i bilag I til forordning (EF) nr. 2535/2001 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/24

(1)

Den 11. december 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2315.

(2)

I henhold til nævnte afgørelses artikel 4, stk. 2, litra e), vedtager Rådet en afgørelse eller henstilling, der opstiller listen over projekter, der skal udvikles under permanent struktureret samarbejde (PESCO), og som både afspejler støtte til kapacitetsudvikling og, i det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det, ydelse af betydelig støtte til operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

(3)

Den 11. december 2017 vedtog de medlemsstater, der deltager i PESCO, en erklæring, som baseret på fremlagte projektforslag indkredser en foreløbig liste over 17 projekter, der skal gennemføres under PESCO. Nævnte erklæring blev vedtaget med henblik på, at der træffes en formel afgørelse i Rådet i begyndelsen af 2018 i overensstemmelse med artikel 46, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i afgørelse (FUSP) 2017/2315.

(4)

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastlægger, at listen over projektmedlemmer for hvert enkelt projekt skal vedhæftes Rådets afgørelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e).

(5)

For at sikre sammenhæng vil gennemførelsen af alle PESCO-projekter blive baseret på et fælles sat forvaltningsregler for projekter, herunder, hvis det er relevant, f.eks. regler om observatørers rolle, der skal vedtages i henhold til artikel 4, stk. 2, litra f), i afgørelse (FUSP) 2017/2315, og som de deltagende medlemsstater, der deltager i et konkret projekt, kan tilpasse som nødvendigt for nævnte projekt.

(6)

Rådet bør derfor vedtage en afgørelse om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO —

1.

Europæisk sanitetskommando

2.

Europæisk sikker softwaredefineret radio (ESSOR)

3.

Netværk af logistikknudepunkter i Europa og støtte til operationer

4.

Militær mobilitet

5.

Den Europæiske Unions kompetencecenter for uddannelsesmissioner (EU TMCC)

6.

Europæisk certifikationscenter vedrørende europæiske væbnede styrkers uddannelse

7.

Operationel funktion vedrørende energi (EOF)

8.

Pakke af deployerbar militær kapacitet til katastrofehjælp

9.

Maritime (halv-)autonome minerydningssystemer (MAS MCM)

10.

Overvågning og beskyttelse af havne og farvande (HARMSPRO)

11.

Opgradering af farvandsovervågning

12.

Platform til informationsudveksling om reaktion på cybertrusler og -hændelser

13.

Cyberberedskabshold og gensidig bistand inden for cybersikkerhed

14.

Strategisk kommando- og kontrolsystem for FUSP-missioner og -operationer

15.

Pansret infanterikampkøretøj/amfibisk kampkøretøj/let pansret køretøj

16.

Indirekte ildstøtte (EuroArtillery)

17.

EUFOR's center for krisereaktionsoperationer (EUFOR CROC).

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/28

(1)

Efter en klage bad Kommissionen pr. fax af 28. november 2011 de franske myndigheder om at sende den de oplysninger, den havde brug for til i lyset af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at undersøge den afgift, der blev indført ved lov nr. 2005-1720, artikel 25, af 30. december 2005 til fordel for den nationale organisation for landbrugsprodukter og fiskevarer (France AgriMer) (herefter benævnt »afgiften«). De franske myndigheder havde en frist på en måned til at fremsende de pågældende oplysninger.

(2)

Ved brev af 11. december 2011 anmodede Frankrig Kommissionen om forlængelse af den førnævnte frist til 1. februar 2012.

(3)

Ved fax af 12. december 2011 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(4)

Ved e-mail af 14. februar 2012 sendte Frankrig Kommissionen de oplysninger, som den havde anmodet om den 28. november 2011.

(5)

Ved fax af 5. marts 2012 bekendtgjorde Kommissionen over for de franske myndigheder, at den ville registrere støtten som ikkeanmeldt under nr. SA.34433 (2012-NN), idet afgiften var blevet indført, uden at støtteordningen var blevet anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF og godkendt af denne. Ved fax af 14. juni 2012 meddelte Kommissionen de franske myndigheder, at den havde udvidet sagen, idet analysen af de tilgængelige oplysninger havde afsløret en forkert anvendelse af en de minimis-bestemmelse, der gjorde, at en foranstaltning, som ved den rette anvendelse af de minimis-bestemmelsen ikke ville have udgjort statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, var blevet til ikke-anmeldt støtte.

(6)

Ved brev af 4. oktober 2012 (1) meddelte Kommissionen Frankrig, at den den 3. oktober 2012 havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF med hensyn til anvendelsen af afgiften. Den gav herefter de franske myndigheder en frist på en måned til at fremsætte deres bemærkninger til indledningen af proceduren.

(7)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at indsende deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(8)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter.

(9)

Ved e-mail af 16. oktober 2012 bad Frankrig Kommissionen om en måneds forlængelse (indtil den 4. december 2012) af fristen for fremsættelse af bemærkninger til indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF.

(10)

Ved fax af 18. oktober 2012 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(11)

Ved e-mail af 5. december 2012 sendte Frankrig Kommissionen sine bemærkninger til indledningen af proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF.

(12)

Efter undersøgelse af dette svar afholdt Kommissionens tjenestegrene møde med de franske myndigheder den 12. december 2012 for at klarlægge visse spørgsmål i sagen. Efter dette møde bad Kommissionen om supplerende oplysninger ved fax af 15. januar 2013.

(13)

Ved e-mail af 18. februar 2013 sendte Frankrig Kommissionen et brev med de supplerende oplysninger, som denne havde anmodet om den 15. januar 2013. De franske myndigheder fremsendte nye oplysninger den 23. juni 2016 som svar på Kommissionens anmodning af 8. oktober 2015 og den 20. januar 2017 som svar på Kommissionens anmodning af 19. oktober 2016.

(14)

Ved artikel 25 i lov nr. 2005-1720 af 30. december 2005 (ændring til finansloven for 2005) indføres en afgift til fordel for France AgriMer med henblik på finansiering af de tiltag, som denne organisation iværksætter til fordel for markedet for mejeriprodukter. Den seneste konsoliderede udgave er fra den 1. januar 2012.

(15)

Afgiften pålægges producenter af komælk, som råder over en individuel referencemængde til direkte salg i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 (3), og opkøbere af mælk. Den ansættes på grundlag af:

(16)

Afgiften kan eventuelt refunderes ved kumulerede refusioner (4). Den afgiftsudløsende begivenhed er levering af mælk eller direkte salg af mælk eller mejeriprodukter i referenceperioden. Som eksempel kan nævnes, at det i artikel 4 i bekendtgørelsen af 17. august 2010 om opkrævning af en afgift hos mælkeopkøbere og -producenter, som har overskredet deres individuelle kvote for leverancer i mejeriåret 2009-2010, bestemmes, at France AgriMer, inden for grænserne af de disponible nationale mængder ved udgangen af mejeriåret 2009-2010, refunderer opkøberne en del af den afgift, som skulle betales af de producenter, som de modtog leverancer fra, som følger:

(17)

Når producenten skal betale den type afgift, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1788/2003, opkræves afgiften ikke for de pågældende mængder. I medfør af nævnte bestemmelse blev der fra den 1. april 2004 indført en afgift for elleve på hinanden følgende tolvmånedersperioder fra den 1. april for de mængder komælk og andre mejeriprodukter, der afsættes i den pågældende tolvmånedersperiode ud over den nationale referencemængde.

(18)

Satsen for den i denne afgørelse omhandlede afgift er fastsat til 28,54 EUR pr. 100 kg for mejeriåret 2006-2007 og 27,83 EUR for de følgende mejeriår.

(19)

Provenuet fra afgiften anvendes til at finansiere helt eller delvist ophør med mælkeproduktion via støtteordningen for ophør med mælkeproduktion (aide à la cessation de l'activité laitière, herefter »ACAL«). Konkret får modtageren en godtgørelse pr. liter fra France AgriMer, som er et offentligt organ. ACAL-ordningens øvrige finansiering sikres gennem midler fra systemet til specifik overdragelse uden jord (transfert spécifique sans terre, herefter »TSST«) (6), statens budgetmidler og eventuelt midler fra lokalforvaltninger. En del af provenuet fra afgiften er desuden blevet brugt til at støtte de mejerivirksomheder, der var tvunget til at destruere mælk forurenet med polychlorerede biphenyler (PCB) i mejeriåret 2007-2008. Ifølge de franske myndigheder blev denne finansielle støtte tildelt inden for rammerne af en de minimis-ordning i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (7).

(20)

ACAL-beløbet beregnes på følgende måde:

(21)

Provenuet fra afgiften og anvendelsen af det har udviklet sig som følger indtil mejeriåret 2010-2011:

(22)

Kommissionen indledte proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF af følgende årsager:

(23)

I deres brev fremsendt den 5. december 2012 pr. e-mail understreger de franske myndigheder først og fremmest, at der findes et retsgrundlag for ACAL-støtte i EU-retten vedrørende den fælles markedsordning. Dette retsgrundlag i form af artikel 75, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (8) tillader medlemsstaterne at yde producenter, der forpligter sig til definitivt at opgive hele deres mælkeproduktion eller en del af den, en godtgørelse, der udbetales i én eller flere årsrater, og overføre de således frigivne individuelle referencemængder til den nationale reserve. Ifølge de franske myndigheder finder denne artikel anvendelse uafhængigt af andre bestemmelser om forvaltning af mælkekvoter og om anvendelse af en eventuel afgift i tilfælde af overskridelse af kvoten.

(24)

Herefter understreger de franske myndigheder, idet de henviser til Kommissionens holdning, ifølge hvilken finansieringen af ophøret med mælkeproduktion umiddelbart svarer til definitionen af statsstøtte, at EU's lovgivning fra før 2007 og især forordning (EF) nr. 1788/2003 ikke indeholdt en udtrykkelig forpligtelse til at anmelde støtte til de produkter, der hører til i sektoren for mælk og mejeriprodukter. De præciserer, at situationen blev klarlagt ved artikel 180 i forordning (EF) nr. 1234/2007, i medfør af hvilken ACAL-ordningen udtrykkeligt underlægges anmeldelsesproceduren, og at de var i god tro, da de vurderede, at de havde overholdt EU-reglerne ved regelmæssigt at fremsende oplysninger om godtgørelsessystemet til Kommissionen i form af spørgeskemaer. Ifølge de franske myndigheder kendte Kommissionen under alle omstændigheder til ACAL-ordningens eksistens, eftersom den havde udspurgt Frankrig herom i forbindelse med undersøgelsen af støtteforanstaltningen til frivillig nedsættelse af mælkeproduktion i Bretagne (støtte N 290/2007 — ARVAL). De slutter deres redegørelse med at forpligte sig til fremover at anmelde systemet (hvilket også er sket, se betragtning 53).

(25)

Hvad angår spørgsmålet om ACAL-ordningens forenelighed med det indre marked og især Kommissionens bemærkning om, at ordningen ikke forekommer forenelig med punkt 88 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (herefter »rammebestemmelserne 2007-2013«) (9), hævder de franske myndigheder, at ACAL-ordningen falder ind under artikel 75 i forordning (EF) nr. 1234/2007, og at Kommissionen burde tage hensyn til denne bestemmelse i sin analyse. De anfører i øvrigt, at kun en del af producentansøgningerne om deltagelse i ACAL vedrører ophør med virksomhed ved pensionering (ca. 10 % af samtlige støttemodtagende producenter). I disse ansøgninger er betingelserne for et vedvarende og endeligt ophør med erhvervslandbrug blevet overholdt. For de andre producenters vedkommende vurderer de, at ACAL-ordningen er forenelig med det indre marked efter punkt 143 og 144 i rammebestemmelserne 2007-2013 i henseende til støtten til nedskæring af kapacitet til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(26)

Hvad angår punkt 143 og 144 i rammebestemmelserne 2007-2013, minder de franske myndigheder om, at mælkesektoren befinder sig i en situation med overkapacitet, jf. betragtning 30 i forordning (EF) nr. 1234/2007, og understreger, at ophør med mælkeproduktion ifølge samme forordning kan være delvist eller komplet. Efter deres mening opfylder ACAL-ordningen endvidere den betingelse, at støttemodtageren tilbyder en modydelse. Denne modydelse gives gennem TSST-mekanismen, der blev indført i 2006 i medfør af artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1788/2003. Gennem denne mekanisme foregår overførslerne mod betaling fra de producenter, som får tildelt de frigivne mælkereferencemængder, ifølge en defineret skala. Der udbetales en godtgørelse — beregnet ved anvendelse af samme skala som til ACAL — til producenter, som afhænder de mælkereferencemængder, som de råder over. Skalaen og samspillet med ACAL er genstand for en årligt vedtaget bekendtgørelse for hvert mejeriår. Ifølge de franske myndigheder foranlediger TSST, at den støttemodtagende sektor tilfører et kollektivt bidrag til ACAL-ordningen, der udgør mindst 50 % af det offentliges omkostninger ved gennemførelsen af ordningen. Desuden udelukker støtteordningen kriseramte virksomheder, er tilgængelig for alle erhvervsdrivende på samme vilkår, skaber i kraft af sin karakter af godtgørelse ikke en konkurrencefordel, eftersom godtgørelsen kun tildeles, hvis kvoten opgives, og fører under ingen omstændigheder til overkompensation for tab af kapital og fremtidige indtægter, eftersom godtgørelsen tildeles ifølge en degressiv skala (i den omhandlede periode var den gennemsnitlige godtgørelse for ophør 0,083 EUR/l, mens værdien af kvoten i samme periode var 0,10 EUR/l).

(27)

Hvad angår de godtgørelser, der blev udbetalt efter destruktionen af PCB-forurenet mælk, understreger de franske myndigheder, at den beslutning, som direktøren for kontoret for husdyravl traf om at indføre en støtteordning til kompensation for de erhvervsdrivendes tab, bygger på såvel forordning (EF) nr. 1998/2006 som Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 (10). Forordning (EF) nr. 1998/2006 dannede retsgrundlag for den støtte, der blev udbetalt til mejerierne til destruktion af den opkøbte mælk, der havde undergået den første forarbejdning efter afhentningen, mens forordning (EF) nr. 1535/2007 dannede grundlag for finansieringen af godtgørelsen for destruktionen af rå mælk hos de producenter, der foretog direkte salg. I intet tilfælde var der tale om overkompensation for det lidte tab.

(28)

Hvad endelig angår refusionerne, hævder de franske myndigheder, at de ministerielle bekendtgørelser alene foreskrev anvendelse af refusionsordningen i det tilfælde, hvor producenten skal betale en afgift af de overskydende mængder i medfør af ordningen for øremærket afgift (taxe fiscale affectée, herefter »TFA«) eller den afgift, der er fastlagt i artikel 78 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Foranstaltningen blev således anvendt i forbindelse med en sanktion, som ikke kan sammenlignes med særbehandling af visse erhvervsdrivende. Hvis der blev konstateret en overskridelse af den nationale kvote, fandt refusionsordningen anvendelse i medfør af artikel 84, stk. 1, i nævnte forordning. Derfor skabte systemet, om end det belaster de forskellige kategorier af erhvervsdrivende forskelligt, ikke en fordrejning af konkurrencen mellem producenterne. Personer med infrastruktur og økonomi til at producere mere end deres kvote blev ikke — selv om de betalte en større del af afgiften — forfordelt i forhold til producenter, som trods en lettelse af afgiftsbyrden alligevel ikke kunne konkurrere med dem. Ifølge de franske myndigheder kunne samhandelen heller ikke være påvirket, for afgiftssystemet forblev afgrænset af en national produktionsmængde, og selv om afgiftslettelsen gjorde det muligt for nogle producenter at producere mere uden finansielle konsekvenser, skete det, fordi andre producenter producerede mindre. Den mængde mælk, der i sidste ende blev markedsført, var stadig den samme, og samhandelen mellem medlemsstaterne kunne ikke være blevet påvirket.

(29)

Med hensyn til Kommissionens argument om, at den mulighed, som de offentlige myndigheder har for at ændre refusionerne, synes at vidne om, at der finder en skønsmæssig behandling sted af de erhvervsdrivende ud over den grundlæggende forvaltning af indtægter efter objektive kriterier, hvilket ifølge EU-Domstolen kan tilføre den individuelle anvendelse af en generel foranstaltning en karakter af selektiv foranstaltning (11), understreger de franske myndigheder, at der fra mejeriåret 2009-2010 blev indført en generel foranstaltning, der dækker samtlige producenter, for at tage højde for mælkekvoteordningens udløb, og at tærsklen for refusion på 1 % eller 2 % ikke er diskriminerende, idet den finder anvendelse på alle mælkeproducenter på grundlag af den mængde, der overstiger deres respektive kvoter, hvilket de facto mindsker den pålagte afgift. På samme måde blev der bevilget en refusion til samtlige små producenter på baggrund af deres skrøbelige situation (produktionsomkostninger, konjunkturfølsomhed osv.) for at tilpasse deres bidrag efter deres kapacitet og størrelsen af deres produktionsstruktur i overensstemmelse med princippet om en progressiv beskatningsskala. Disse små producenter er de producenter, hvis individuelle kvote udgør højst 55 % af den gennemsnitlige individuelle kvote på landsplan. Tilsammen udgør de 25 % af producenterne og mindst 20 % af den nationale kvote.

(30)

Af disse grunde og i betragtning af den gennemsigtige og offentlige karakter af refusionsordningen. hvis nærmere gennemførelsesbestemmelser blev tydeligt forklaret i bekendtgørelserne, som blev offentliggjort ved mejeriårets slutning i Journal officiel de la République française (Frankrigs statstidende) og vist på webstederne for statens decentrale tjenester, er det de franske myndigheders opfattelse, at refusionsordningen ikke opfylder kriterierne for en statslig støtteforanstaltning efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(31)

Endelig anfører de franske myndigheder, at refusionen af TFA ligeledes blev tildelt fra sag til sag i mejeriåret 2006-2007 og 2007-2008 til fåreavlere, der blev ramt af bluetongue.

(32)

I brevet, der blev sendt pr. e-mail den 18. februar 2013 (12), fremsendte de franske myndigheder, der på baggrund af deres bemærkninger til indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (13) og efter mødet den 12. december 2012 var blevet bedt om at påvise overholdelsen af samtlige statsstøtteregler for støtte til tilbagetrækning og til ophør med virksomhed, følgende præciseringer:

(33)

Ifølge de franske myndigheder blev adgangen til ACAL ved pensionering tilgængelig for landbrugerne fra mejeriåret 2009-2010 efter ophævelse af den nationale støtteordning til førtidig pensionering. De nærmere gennemførelsesbestemmelser for den støtteordning svarede til bestemmelserne i artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (14), herunder at tildeling af støtte var betinget af ophør med enhver landbrugsvirksomhed. Disse nærmere bestemmelser blev også anvendt i forbindelse med ACAL-ordningen. I praksis udføres kontrollen med overholdelsen af fuldstændigt ophør med mælkeproduktion på stedet af inspektører, der har til opgave at kontrollere et antal bedrifter, der er udvalgt på baggrund af en risikoanalyse foretaget af France AgriMer. Kontrolniveauet svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen. Ifølge de franske myndigheder er der ikke konstateret uregelmæssigheder.

(34)

Efter at have mindet om at ACAL-ordningen i overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 og punkt 144, litra f), i rammebestemmelserne 2007-2013 kan udløses, når producenten helt eller delvist ophører med sin mælkeproduktion, og at ACAL i de fleste tilfælde (80-90 % alt efter mejeriåret) er støtte til fuldstændigt ophør med mælkeproduktion, analyserer de franske myndigheder ordningen i lyset af de forskellige betingelser i punkt 144 i rammebestemmelserne 2007-2013 om støtte til kapacitetsnedskæring.

(35)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den iværksatte støtte tjener den almene interesse i en sektor med overkapacitet (punkt 144, litra a) til e), i rammebestemmelserne 2007-2013), tilføjer de franske myndigheder efter at have mindet om de argumenter, der blev fremført i betragtning 26, at cirkulærerne vedrørende ACAL-ordningen understreger, at en del af de genvundne kvoter overføres til den nationale reserve for at blive omfordelt i forbindelse med de sædvanlige kvotetildelinger, og at den udtrykkelige hensigt er at sikre en omfordeling til fordel for de producenter, der har kapacitet til at producere mere end deres oprindelige referencemængde, og således fremme konkurrenceevnen i mælkesektoren ved at støtte dens økonomiske struktur. De står i øvrigt fast på deres anmodning om at udnytte punkt 144, litra e), i rammebestemmelserne 2007-2013, ifølge hvilket støtteordninger, der gælder for sektorer pålagt produktionsbegrænsninger eller kvoter, vil blive undersøgt i hvert enkelt tilfælde.

(36)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt støttemodtageren tilbyder en modydelse (punkt 144, litra f), i rammebestemmelserne 2007-2013), gennemgår de franske myndigheder situationen for producenter, der sælger deres mælk via leverancer til en virksomhed, der indsamler mælken, og producenter, der afsætter deres mælk ved direkte salg til forbrugeren.

(37)

I tilfældet med producenter, der sælger deres mælk via leverancer til en virksomhed, der indsamler mælken, forpligter vedkommende producent sig til i tilfælde af fuldstændigt ophør fuldt og definitivt at indstille levering og salg af mælk eller mejeriprodukter og til at fremlægge en ophørsattest inden 30 dage fra datoen for ophøret og senest den 31. marts i år N+1 (idet N er det år, hvor vedkommende søgte om ophørsstøtte). Producenten skal også forpligte sig til ikke længere at søge om kvoter. I tilfælde af delvist ophør forpligter vedkommende sig til at bevise lukningen af et bestemt anlæg (hvis han ejer flere) eller, hvis vedkommende kun ejer en enkelt bedrift, at dokumentere et fald i den maksimale produktionsmængde i samme størrelsesorden som den planlagte nedsættelse af referencemængden. Til det formål skal vedkommende være i stand til at fremlægge den kvoteangivelse, som køberen af kvoten har udarbejdet vedrørende indeværende mejeriår, samt angivelsen af den nye kvote vedrørende det følgende mejeriår. Denne kontrol var fortsat gældende indtil slutningen af 2015, hvor kvoterne blev ophævet. I øvrigt kan en producent, der har ansøgt om godtgørelse for delvist ophør, ikke få endnu en godtgørelse senere på samme grundlag. Hvis vedkommende ansøger om og får tildelt en godtgørelse for fuldstændigt ophør, tages de kvoter, der allerede er godtgjort ved det delvise ophør, med i beregningen.

(38)

Med hensyn til producenter, som sælger mælken direkte til forbrugeren, skal producenten sende en erklæring om ophør med produktion med henblik på direkte salg inden 30 dage fra datoen for ophøret.

(39)

Uanset det planlagte scenarie kontrollerer France AgriMer, at erklæringen indsendes, ikke alene administrativt, men også på stedet. I tilfælde af uregelmæssigheder opkræves uretmæssigt udbetalte godtgørelser tilskrevet renter til den lovbestemte sats, og der kan iværksættes strafferetlige sanktioner.

(40)

Hvad angår princippet om, at kun producenter, som reelt har udøvet en produktionsaktivitet, og kun den produktionskapacitet, som reelt er blevet udnyttet, kan gøres til genstand for en godtgørelse (punkt 144, litra g), i rammebestemmelserne 2007-2013), anfører de franske myndigheder, at det kun er muligt at tildele ACAL til producenter med produktionskapacitet.

(41)

Hvad angår begrænsningen af støtteberettigelsen til de virksomheder, som opfylder de obligatoriske minimumsnormer, og udelukkelsen af producenter, hvis produktionskapacitet allerede er blevet nedlagt eller forekommer dømt til det (punkt 144, litra i) og j), i rammebestemmelserne 2007-2013), understreger de franske myndigheder, at mælken, i og med at den er leveret og betalt efter en analyse, opfylder mindstekravene til mejeriets anvendelse af den. Ingen mælkeproduktionsvirksomhed har pligt til at indstille sin mælkeproduktion på grund af manglende overholdelse af minimumsnormerne. Endvidere har de franske myndigheder forklaret, at producenter, der er under rekonstruktion eller likvidation, mister støtteberettigelsen i lighed med virksomheder, der uden at være omfattet af en sådan procedure opfylder de øvrige kriterier for at være en kriseramt virksomhed (likviditetsproblemer, stærkt faldende omsætning, stigende tab, voksende gældsætning, udhuling af aktiver osv.).

(42)

Hvad angår adgangen til ordningen for alle sektorens erhvervsdrivende (punkt 144, litra k), i rammebestemmelserne 2007-2013), fremhæver de franske myndigheder især ordningens gennemsigtighed og offentlighed, som gør den tilgængelig for alle. De nærmere bestemmelser om adgangen til ACAL-ordningen og gennemførelsen heraf er beskrevet i de forskellige bekendtgørelser, der er offentliggjort ved udgangen af mejeriåret i Frankrigs statstidende, og i cirkulærerne.

(43)

Med hensyn til fraværet af overkompensation for tab af kapital og fremtidige indtægter (punkt 144, litra l), i rammebestemmelserne 2007-2013) understreger de franske myndigheder, at godtgørelsesskalaen er degressiv alt efter mængde og tidspunkt. Endvidere sættes en individuel referencemængde til 20 % i gennemsnit af de mængder, der er tildelt i løbet af fem mejeriår forud for ansøgningen om ACAL, og denne del udelukkes derefter fra godtgørelsesberegningen. Med dette system overstiger godtgørelsesbeløbet ikke den kvoteværdi, som Kommissionen anslår for Frankrig. Dette argument underbygges af tal, som viser, at værdien af den franske kvote i 2012 blev anslået af Kommissionen til 200 EUR/1 000 liter, mens den værdi, der beregnes på grundlag af de franske skalaer, giver en værdi på 90 EUR/1 000 liter, hvilket danner grundlag for beregningen af godtgørelsen.

(44)

Hvad angår modydelsen, som sektoren tilbyder (punkt 144, litra m), i rammebestemmelserne 2007-2013), anfører de franske myndigheder, at ACAL-ordningen i det væsentlige finansieres af indtægter fra TSST, som blev indført i medfør af artikel 75, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som giver producenterne mulighed for at erhverve kvoter mod betaling. Resten af finansieringen sikres gennem offentlige eller private midler (stat, lokalforvaltninger og brancheorganisationer).

(45)

For så vidt angår anvendelsen af punkt 144, litra n), i rammebestemmelserne 2007-2013, ifølge hvilket en medlemsstat, der indfører en ordning med kapacitetsnedskæring, skal forpligte sig til ikke at yde støtte til oprettelse af ny produktionskapacitet i den berørte sektor i løbet af de fem år efter afslutningen af kapacitetsnedskæringsprogrammet, understreger de franske myndigheder, at ACAL-ordningen har til formål at omstrukturere sektoren i overensstemmelse med den mulighed, der gives i forordning (EF) nr. 1234/2007, at de kvoter, der frigives i forbindelse med ACAL, er til rådighed for andre producenter, og at Kommissionen derfor bør fortolke foreneligheden af denne ordning, som har hjemmel i samme forordning.

(46)

I sin fax af 15. januar 2013 understregede Kommissionen, at afgiften blev betalt af producenterne til opkøberne, men at de refusioner, der var fastlagt i bekendtgørelserne om indførelse af afgiften, også blev betalt til opkøberne. Den bad derfor de franske myndigheder påvise, at disse opkøbere videreførte de refunderede beløb til producenterne.

(47)

I brevet, der blev sendt pr. e-mail den 18. februar 2013, præciserer de franske myndigheder, at de eventuelle refusionsbeløb til de producenter, som har overskredet deres referencemængde, opkræves ved kilden og derfor direkte fratrækkes det afgiftsbeløb, der opgøres ved udgangen af mejeriåret, og at denne tilbageførselsmekanisme, hvor der trækkes refusion fra den afgift, som producenten, der overskrider sin kvote, skylder, er en af de godkendte opkøberes forpligtelser i medfør af artikel 65 og 85 i forordning (EF) nr. 1234/2007 som ændret. Opkøberne har endvidere pligt til at føre regnskab med refusionerne ifølge den franske lov om landbrug og havfiskeri (code rural et de la pêche maritime).

(48)

Hvad angår refusionstærsklen (15), bekræfter de franske myndigheder, at de fastsatte procentsatser (1 % og 2 %) gælder alle producenter, der har overskredet deres individuelle kvote, og anvendes med samme sats i hele det pågældende mejeriår.

(49)

Hvad angår bestemmelsen af de mængder, der giver ret til refusion (16), forklarer de franske myndigheder, at mekanismen blev oprettet for at tilpasse den franske mælkesektor til ophøret af kvoteordningen, idet formålet var at fastholde et lovligt niveau for den mængde afgifter, der opkræves af overskridelserne, ved at yde refusion til små producenter i en skrøbelig situation (15 % af producenterne, der repræsenterer 10 % af den nationale kvote). Ifølge de franske myndigheder er mekanismen i overensstemmelse med princippet om den progressive beskatningsskala, hvortil der henvises i punkt 24 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (17), og der blev indført en supplerende refusionsmekanisme for producenter, der ikke kunne komme i betragtning til refusionen til »små producenter«, men som ikke desto mindre befandt sig i en skrøbelig situation i henseende til deres referencemængde, idet formålet var at undgå tærskeleffekter.

(50)

I deres brev af 20. januar 2017 præciserede de franske myndigheder, at de i betragtning 16, andet og tredje led, nævnte refusioner blev placeret i en de minimis-ordning i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1408/2013 (18), idet de var blevet tildelt dengang på betingelserne i denne forordning og med tilbagevirkende kraft.

(51)

Hvad angår spørgsmålet om kompensation for tab på grund af bluetongue, forklarer de franske myndigheder endelig, at sygdommen affødte en ændret adfærd hos visse producenter, som i lyset af et fald i deres bruttofortjeneste og deraf afledte vanskeligheder, f.eks. forbud mod udtagelse af bestanden, kompenserede for den manglende fortjeneste ved at producere mere end deres kvote. På denne baggrund blev der indført en ordning for refusion af afgiften til anvendelse i forbindelse med den nationale TFA-ordning eller i medfør af artikel 84, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 på tilfælde af overskridelse af den nationale kvote jf. artikel 78 i samme forordning. Refusionen fik følgende omfang:

(52)

Ifølge de franske myndigheder er refusionssystemet, hvis der ikke sker overskridelse af den nationale kvote, i overensstemmelse med samtlige bestemmelser i underkapitel V.B.4 i rammebestemmelserne 2007-2013 såvel som betingelserne i artikel 10, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (19). Navnlig understreger de følgende punkter:

(53)

Da det er blevet påvist ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (se betragtning 24 og 25 i indledningsafgørelsen), at den opkrævede afgift ikke var en øremærket afgift ifølge retspraksis, vil nedenstående analyse gælde de to af hinanden uafhængige dele, nemlig afgiftsrefusionerne jf. betragtning 16 på den ene side og ACAL-ordningen, der blev finansieret frem til mejeriåret 2011-2012, på den anden side, idet Kommissionen den 15. maj 2013 godkendte støtte til ophør med mælkeproduktion for de to mejeriår 2012-2013 og 2013-2014 (21).

(54)

Nærværende analyse omfatter ikke støtten til destruktion af PCB-forurenet mælk, idet de franske myndigheder ligeledes i den henseende har leveret præciseringer om den nøjagtige anvendelse af de relevante de minimis-forordninger (22), og idet Kommissionen ikke behøver udtale sig om denne støtte, da den overholdt betingelserne i disse forordninger og i kraft heraf anses for ikke at udgøre statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF. Kommissionen berører heller ikke den støtte, der blev ydet som kompensation i forbindelse med bluetongue.

(55)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF hedder det, at »bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(56)

Betegnelsen af en foranstaltning som statsstøtte ifølge denne bestemmelse kræver derfor, at følgende kumulative betingelser er opfyldt: i) Foranstaltningen skal kunne tilregnes staten og være finansieret gennem statsmidler, ii) den skal giver modtageren en økonomisk fordel, iii) denne fordel skal være selektiv, og iv) foranstaltningen skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. I det foreliggende tilfælde og på baggrund af det i betragtning 53 og 54 definerede anvendelsesområde skal betegnelsen som statsstøtte vurderes ud fra refusionerne, jf. betragtning 16, og ACAL-ordningen.

(57)

Hvad angår refusionerne, der er omhandlet i betragtning 16, andet og tredje led, bemærker Kommissionen, at de franske myndigheder har ydet disse i henhold til en de minimis-støtteordning i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1408/2013 med tilbagevirkende kraft. Derfor udgør refusionerne ikke statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(58)

Hvad angår refusionen i betragtning 16, første led, havde Kommissionen i forbindelse med indledningen af den formelle procedure og på grundlag af de oplysninger, den rådede over, vurderet, at denne refusion (som var led i de nedsættelser, der var omhandlet i nævnte indledningsafgørelse) indeholdt et element af støtte, fordi den var finansieret af staten, som for at yde den måtte bruge egne midler. Endvidere var refusionen til fordel for visse virksomheder (de mejerivirksomheder, som nød godt af den og således blev lettet for en finansiel byrde, som de øvrige afgiftspligtige mejerivirksomheder skulle bære) og ville kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen i kraft af Frankrigs markedsandel. Kommissionen havde også præciseret, at det dengang ikke var muligt at fastslå, om eksistensen og udformningen af refusionen var begrundet i skattesystemets logik, og understreget, at de offentlige myndigheders mulighed for at ændre refusionen syntes at vidne om, at der fandt en skønsmæssig behandling sted af de erhvervsdrivende ud over den grundlæggende forvaltning af skatteindtægter. Endelig tydede intet på, at nedsættelsernes subventionsækvivalent kunne falde ind under en de minimis-ordning, som kunne gøre det muligt at anse støtte for et beskedent beløb for ikke at udgøre statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(59)

For at evaluere relevansen af de franske myndigheders argument om, at refusionen ikke udgjorde særbehandling af en bestemt kategori af erhvervsdrivende, skal der bestemmes et referencesystem, der gør det muligt at kontrollere, om foranstaltningen har selektiv karakter, eller med andre ord om den begunstiger visse producenter frem for andre, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. I det foreliggende tilfælde er dette system det, der anvendes på producenter, som har overskredet deres kvote (alle producenter i denne kategori befinder sig i samme faktiske og retlige situation, eftersom de er afgiftspligtige; til gengæld befinder de producenter, der ikke har overskredet deres kvote, sig ikke i en tilsvarende faktisk og retlig situation, ikke blot fordi de har overholdt deres kvote, men også fordi de ikke var pålagt afgiften).

(60)

Kommissionen konstaterer på grundlag af de franske myndigheders oplysninger, at refusionen blev ydet uden forskelsbehandling til alle producenter, der havde overskredet deres kvote, og at den er blevet ændret fra mejeriår til mejeriår, men ikke ydet forskelligt til modtagerne inden for samme mejeriår. I bekendtgørelsen af 17. august 2010 (23) blev der således fastsat en refusion af afgiften på 1 % af kvoten for alle producenter, der havde overskredet deres kvote, og i bekendtgørelsen af 16. august 2011 (24) en refusion af afgiften på 2 % af kvoten, ligeledes for alle producenter, der havde overskredet deres kvote. Kommissionen fastslår også, at systemet udgør en sanktion, idet det alene gælder i tilfælde af en overskridelse af kvoten. Da denne sanktion kun angår producenter, der alle befinder sig i samme faktiske og retlige situation, begunstiger refusionen, når den anvendes ensartet, ingen af dem og er dermed ikke selektiv. Refusionen opfylder således ikke det ene af kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og kan derfor ikke anses for at udgøre statsstøtte, hvorfor det ikke er nødvendigt at analysere støtten i lyset af de øvrige kriterier i artikel 107, stk. 1.

(61)

Hvad angår ACAL-ordningen, giver den støttemodtagerne en fordel, idet disse i modsætning til deres konkurrenter kan råde over midler til finansiering af andre landbrugsrelaterede aktiviteter. Denne fordel ydes ved hjælp af statsmidler (provenuet af afgiften og supplerende offentlige midler — se betragtning 11 i afgørelsen om indledningen af den formelle procedure) og begunstiger visse virksomheder (virksomheder i mælkesektoren). Alene det forhold, at en virksomheds konkurrencemæssige position styrkes i forhold til andre konkurrerende virksomheder, hvis den får en økonomisk fordel, som den ellers ikke ville have fået under normal udøvelse af erhvervet, peger ifølge EU-Domstolens retspraksis i retning af en mulig konkurrencefordrejning (25).

(62)

På baggrund af Domstolens retspraksis forekommer statsstøtten at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, når virksomheden er aktiv på et marked inden for EU (26). I det foreliggende tilfælde er støttemodtagerne aktive på mejerimarkedet, hvor der foregår samhandel inden for EU (27). Den omhandlede sektor er åben for konkurrence på EU-plan og derfor følsom over for enhver foranstaltning til fordel for produktionen i en eller flere medlemsstater. Derfor vil ACAL kunne medføre konkurrencefordrejning og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(63)

I lyset af ovenstående er betingelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF opfyldt. Det kan derfor konkluderes, at ACAL udgør statsstøtte efter nævnte artikel. Støtten kan kun anses for forenelig med det indre marked, hvis den omfattes af undtagelserne i TEUF.

(64)

I det foreliggende tilfælde er den eneste undtagelse, som kunne påberåbes i betragtning af karakteren af ACAL-støtten, den undtagelse, der er omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, hvorefter støtte kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(65)

Idet ACAL-støtten ikke blev anmeldt til Kommissionen, skal muligheden for at anvende undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF analyseres i lyset af de statsstøtteregler, der var gældende på tidspunktet for ydelsen af støtten. Ifølge de franske myndigheders oplysninger var ACAL udformet til to forskellige formål: støtte til tilbagetrækning og støtte til kapacitetsnedskæring. Oplysningerne i betragtning 33 viser, at ACAL tildelt i form af støtte til tilbagetrækning afløste den nationale ordning for støtte til førtidig pensionering, som var finansieret via politikken for udvikling af landdistrikter fra mejeriåret 2009-2010. De kriterier for støttens forenelighed, der skal tages i betragtning, er således dem, der er omfattet af rammebestemmelserne 2007-2013. For så vidt angår støtte til kapacitetsnedskæring, viser tabellen i betragtning 21, at støtten blev ydet i henseende til mejeriåret 2006-2007. Imidlertid viser bestemmelserne i den bekendtgørelse, der regulerer støtten (28), at de første beslutninger om tildeling med al sandsynlighed blev vedtaget i 2007, med andre ord efter datoen for ikrafttrædelsen af rammebestemmelserne 2007-2013. Det er således også disse rammebestemmelser, der skal tjene som reference for analysen af foreneligheden af denne type støtte.

(66)

Ifølge punkt 85 i rammebestemmelserne 2007-2013 skal støtten være forbeholdt primærproduktionen (landbrugerne). Ifølge punkt 87 skal Kommissionen erklære statsstøtte tildelt til førtidig pensionering forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) (nu artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis den opfylder betingelserne i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1698/2005. Punkt 88 i rammebestemmelserne 2007-2013 kræver i øvrigt vedvarende og endeligt ophør med erhvervslandbrug.

(67)

I det foreliggende tilfælde fastslår Kommissionen i lyset af betragtning 33, at alene landbrugerne har nydt godt af ACAL i form af støtte til tilbagetrækning, at den franske ordning med støtte til førtidig pensionering blev godkendt i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikter, især fordi den var i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1698/2005, og at betingelserne, der dannede grundlag for godkendelsen, herunder ophør med al landbrugsvirksomhed, blev overholdt ved tildelingen af ACAL-støtte.

(68)

På baggrund af disse oplysninger konkluderer Kommissionen, at bestemmelserne i rammebestemmelserne 2007-2013 vedrørende støtten til førtidig pensionering eller til ophør med landbrugsvirksomhed er overholdt.

(69)

Rammebestemmelserne 2007-2013 stiller følgende relevante betingelser for forenelighed:

(70)

Da anvendelsen af artikel 107, 108 og 109 i TEUF på de sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning, i medfør af punkt 11 i rammebestemmelserne 2007-2013 er underlagt bestemmelserne i de omhandlede forordninger, er den første betingelse, hvis opfyldelse skal analyseres, den, der omhandler fraværet af indgriben i den fælles markedsordning.

(71)

I artikel 75 i forordning (EF) nr. 1234/2007 bestemmes det:

»1.   For at gennemføre en vellykket omstrukturering af mælkeproduktionen eller for at forbedre miljøet kan medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter under hensyn til parternes legitime interesser:

[…].«

(72)

Da nævnte artikel 75 netop beskriver de iboende mekanismer i ACAL-ordningen i Frankrig og giver medlemsstaterne frihed til at vedtage de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af ordningen for støtte til ophør med virksomhed, konkluderer Kommissionen, at ACAL-ordningen ikke griber ind i den fælles markedsordning og ikke er til hinder for en velfungerende ordning.

(73)

Hvad angår sektorens interesse, som støtten bør tjene, kan fraværet af overkapacitet ikke påberåbes i det foreliggende tilfælde, jf. betragtning 74, og støtten er heller ikke knyttet til sundheds- eller miljøbeskyttelseskrav. Imidlertid er disse kriterier ikke de eneste, der kan komme i betragtning (deres eksistens er nok til at begrunde støttens interesse, men det betyder ikke, at der ikke også kan tages andre kriterier i betragtning), og i det foreliggende tilfælde konstaterer Kommissionen, at de franske myndigheders argumenter er gyldige (29), ikke blot fordi ydelsen af støtten faktisk gør det muligt at frigøre produktionsmuligheder til omfordeling med henblik på forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne i en kvoteordning, men også fordi den anvendte mekanisme svarer til den, der er anvendt i forbindelse med den berørte fælles markedsordning.

(74)

Hvad angår eksistensen af et omstruktureringsprogram med mål og præcis tidsplan, når sektoren har overkapacitet, konstaterer Kommissionen, at de anførte kriterier er opfyldt af følgende grunde:

(75)

Hvad angår den modydelse, der skal tilbydes, konstaterer Kommissionen i lyset af betragtning 36, 37 og 38, at støttemodtageren for at få støtten definitivt skal opgive hele eller en del af sin mælkekvote. Selv om det i punkt 144, litra f), anføres, at modydelsen normalt består i fuldstændig nedlæggelse af en bedrifts kapacitet, skal det bemærkes, at der i det foreliggende tilfælde fandtes bestemmelser i kvoteordningen ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007 om delvis nedlæggelse af produktionskapacitet. I den forbindelse kan den delvise nedlæggelse anses for at være en tilstrækkelig modydelse fra støttemodtagerens side. I øvrigt kan opgivelsen af kvoterne i så fald sammenlignes med en faktisk lukning af en virksomhed. Hvad angår forpligtelserne, der skal indgås, har støtteansøgeren pligt til at fremlægge en attest for endeligt ophør med produktionen og skal give afkald på enhver ansøgning om nye kvoter i fremtiden. I tilfælde af delvist ophør er de erklæringer, der skal overdrages til køberen fra år til år, bevis for den faktiske nedskæring i produktionen. Kriteriet om modydelse er således opfyldt.

(76)

Med hensyn til kriteriet om støtteberettigelse knyttet til udøvelse af virksomhed og anvendelse af produktionskapacitet i løbet af de fem år, der går forud for det år, hvor der blev nedlagt kapacitet, konstaterer Kommissionen i lighed med, hvad de franske myndigheder anførte (30), at støttemodtagerne reelt skal have en produktionsaktivitet og såedes udnytte deres kvote for at kunne opnå støtten. Ganske vist indeholder de bekendtgørelser, som regulerer ACAL-ordningen, ingen henvisning til den femårsperiode, der er nævnt i punkt 144, litra g), i rammebestemmelserne, men overholdelsen af denne periode dokumenteres ved de nærmere egentlige beregninger af støtten, eftersom, jf. betragtning 43, en individuel referencemængde i gennemsnit udgøres af 20 % af de mængder, der er tildelt i løbet af de fem mejeriår inden ACAL-ansøgningen, hvilket vidner om produktionsaktivitet i løbet af den nævnte periode. Kommissionen finder derfor, at kriteriet om varigheden af virksomheden er opfyldt. Da støtteordninger, der gælder for sektorer pålagt produktionsbegrænsninger eller kvoter, skal undersøges i hvert enkelt tilfælde, understreger Kommissionen i øvrigt, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1788/2003 og forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke indeholder angivelser om nødvendigheden af at opfylde dette femårskriterium.

(77)

Hvad angår overholdelsen af normerne, viser de franske myndigheders forklaringer (31) i tilstrækkelig grad, at kriteriet er opfyldt.

(78)

Med hensyn til muligheden for at udelukke kriseramte virksomheder fra støtten konstaterer Kommissionen, at kriterierne i betragtning 41 svarer til kriterierne for definitionen af en kriseramt virksomhed i punkt 10, litra c), og punkt 11 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (32) fra 2004, som var gældende, da den omhandlede støtte blev ydet. Kommissionen finder derfor, at kriteriet om udelukkelse af kriseramte virksomheder er opfyldt.

(79)

Hvad angår adgangen til ordningen for alle sektorens erhvervsdrivende, konstaterer Kommissionen, at de eneste udelukkelser, der er tale om i ACAL-ordningen, vedrører de producenter, som måtte overtræde gældende lovgivning om f.eks. miljø eller overholdelse af normer. Idet alle de, der overholder lovgivningen, derfor har adgang til ordningen, finder Kommissionen, at kriteriet om generel adgang til ordningen er opfyldt.

(80)

Hvad angår begrænsning af støtten til den nødvendige kompensation for tabet af aktiver plus et incitamentskabende beløb, som ikke må overstige 20 % af denne værdi, konkluderer Kommissionen, at der ikke sker overkompensation for den reelle værdi af kvoten set i lyset af de tal, der er anført i betragtning 43, og især fordi et af elementerne i de individuelle mængder, der repræsenterer 20 % heraf, automatisk udelukkes fra beregningsgrundlaget for støtten.

(81)

Hvad angår sektorens betaling af mindst halvdelen af udgifterne, konstaterer Kommissionen ved læsning af tabellen i betragtning 21 og de franske myndigheders forklaringer (33), at støtten for en stor dels vedkommende finansieres af TSST-systemet, hvor det er producenterne, der tilfører ordningen midler ved at købe kvoter. Forholdet mellem beløbene, der kommer fra TSST, og især dem, der kommer fra andre finansieringskilder, viser, at TSST (med andre ord producenterne) bidrager med over 50 % af finansieringen af ACAL. Kommissionen konkluderer derfor, at kriteriet om, at sektoren påtager sig mindst halvdelen af omkostningen, er opfyldt.

(82)

Hvad endelig angår forbuddet mod at oprette ny kapacitet i den berørte sektor i løbet af de fem år efter afslutningen af kapacitetsnedskæringsprogrammet, konstaterer Kommissionen, at dette kriterium ikke er relevant i det foreliggende tilfælde, idet målet for ACAL-ordningen ikke er at sikre en nettonedbringelse af produktionskapaciteten i mælkesektoren på nationalt plan, men at omstrukturere produktionen inden for den nationale kvote i overensstemmelse med artikel 75 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (34).

(83)

Kommissionen konstaterer, at refusionen, der er omhandlet i betragtning 16, ikke indeholder elementer af statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(84)

Kommissionen konstaterer endvidere, at ACAL-støtten blev tildelt under overholdelse af rammebestemmelserne 2007-2013 og derfor kan erklæres for forenelig med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, selv om støtten ulovligt blev sat i værk i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF —

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/43

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 i en række medlemsstater (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), og efter at de berørte medlemsstaters kompetente myndighed havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

(2)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der oprettes af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 foreskriver desuden, at de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelses- og overvågningszoner, jf. artikel 29, stk. 1, og artikel 31 i direktiv 2005/94/EF, som minimum opretholdes indtil de datoer, der er angivet for de pågældende zoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Siden datoen for dens vedtagelse er gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blevet ændret flere gange for at tage hensyn til udviklingen i den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til aviær influenza. Navnlig blev gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/696 (5) med henblik på at fastsætte regler om afsendelse af sendinger af daggamle kyllinger fra de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247. Denne ændring tog hensyn til, at daggamle kyllinger udgør en meget lav risiko for spredning af højpatogen aviær influenza sammenlignet med andre fjerkræprodukter.

(4)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blev også efterfølgende ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1841 (6) med henblik på at styrke de gældende sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, hvis der er en øget risiko for spredning af højpatogen aviær influenza. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 foreskriver derfor nu, at der på EU-plan skal oprettes supplerende spærrezoner i de berørte medlemsstater, jf. artikel 16, stk. 4, i direktiv 2005/94/EF, efter et eller flere udbrud af højpatogen aviær influenza, og det fastsættes, hvor længe de foranstaltninger, der skal anvendes i zonerne, skal opretholdes. Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 er der nu også fastsat regler for afsendelse af levende fjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg fra de supplerende spærrezoner til andre medlemsstater på visse betingelser.

(5)

Desuden er bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blevet ændret adskillige gange for at tage hensyn til ændringer af grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de berørte medlemsstater har oprettet i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF.

(6)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/314 (7), efter at Nederlandene havde anmeldt et nyt udbrud af højpatogen aviær influenza i provinsen Groningen i denne medlemsstat. Nederlandene meddelte også Kommissionen, at det efter det pågældende udbrud på behørig vis havde gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring den inficerede fjerkræbedrift.

(7)

Siden datoen for den seneste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/314 har Bulgarien anmeldt et nyt udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en fjerkræbedrift i regionen Dobrich i denne medlemsstat til Kommissionen. Desuden har Italien også anmeldt et nyt udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i regionen Lombardiet i denne medlemsstat til Kommissionen.

(8)

Bulgarien og Italien har også meddelt Kommissionen, at de efter de nylige udbrud har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring de inficerede fjerkræbedrifter, i disse medlemsstater.

(9)

Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger i samarbejde med Bulgarien og Italien, og Kommissionen finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som Bulgariens og Italiens kompetente myndigheder har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de fjerkræbedrifter, hvor de bekræftede udbrud er konstateret.

(10)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det som følge af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza i Bulgarien og Italien nødvendigt, i samarbejde med Bulgarien og Italien, hurtigt på EU-plan at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i de pågældende medlemsstater i henhold til direktiv 2005/94/EF.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor opdateres for at tage hensyn til den opdaterede epidemiologiske situation i Bulgarien og Italien for så vidt angår højpatogen aviær influenza. Navnlig bør beskyttelses- og overvågningszonerne i Bulgarien og Italien, der nu er underlagt restriktioner i henhold til direktiv 2005/94/EF, opføres i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247.

(12)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at indsætte de beskyttelses- og overvågningszoner i Bulgarien og Italien, der er oprettet i henhold til direktiv 2005/94/EF som følge af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza i de pågældende medlemsstater, samt varigheden af de restriktioner, der gælder heri.

(13)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/48

8.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/48