14.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/1

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ifølge artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen for fiskeriet efter små pelagiske arter fra den 1. januar 2015.

(3)

Hvis der ikke er vedtaget flerårige planer i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013, tillægges Kommissionen ved artikel 15, stk. 6, i samme forordning beføjelse til at vedtage en udsmidsplan med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen for en periode på højst tre år, som kan forlænges for endnu en periode på tre år. Sådanne udsmidsplaner skal vedtages på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(4)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1396/2014 (2) fastsættes der en udsmidsplan for fiskeriet efter laks, sild, brisling og torsk i Østersøen. Udsmidsplanen omfatter bl.a. en undtagelse fra landingsforpligtelsen for torsk og laks begrundet i de høje overlevelsesrater, der er påvist for disse arter, jf. artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Delegeret forordning (EU) nr. 1396/2014 udløber den 31. december 2017.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (3) fastsættes der en flerårig plan for visse former for fiskeri efter torsk, sild og brisling i Østersøen. Den flerårige plan omfatter ikke laks i Østersøen og fiskeriet efter denne bestand.

(6)

Eftersom der ikke er vedtaget en flerårig plan for laks i Østersøen og fiskeriet efter denne bestand, bør der inden for rammerne af en ny udsmidsplan baseret på en fælles henstilling, der er forelagt af medlemsstaterne, vedtages nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen efter udløbet af delegeret forordning (EU) nr. 1396/2014.

(7)

Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige har direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Østersøen. Den 31. maj 2017 forelagde disse medlemsstater en fælles henstilling (4) for Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Råd for Østersøen. Der er indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer.

(8)

Det foreslås i den fælles henstilling, at den undtagelse fra landingsforpligtelsen for laks, der er fanget med fælder, tejner/kurve, ruser og bundgarn, som er fastsat i delegeret forordning (EU) nr. 1396/2014, fortsat bør anvendes efter den 31. december 2017.

(9)

Den fælles henstilling er baseret på videnskabelig dokumentation for høje overlevelsesrater, som det regionale forum for fiskeri i Østersøen (Baltfish) har leveret, og som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har gennemgået. STECF konkluderede, at fordi sådanne redskaber fanger fiskene i et faststående net modsat fangst ved hjælp af indfiltring eller kroge, kan det med rimelighed antages, at dødeligheden ved anvendelsen af disse redskaber vil være lav.

(10)

De foranstaltninger, der foreslås i den fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og de bør derfor i overensstemmelse med samme forordnings artikel 18, stk. 3, indgå i nærværende forordning.

(11)

Eftersom delegeret forordning (EU) nr. 1396/2014 udløber den 31. december 2017, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2018 —

14.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/4

(1)

Unionen skal sikre en effektiv beskyttelse af det finansielle systems integritet og det indre markeds funktion mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I direktiv (EU) 2015/849 er det således fastsat, at Kommissionen bør identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der udgør en væsentlig risiko for Unionens finansielle system.

(2)

Kommissionen bør revidere listen over højrisikotredjelande i delegeret forordning (EU) 2016/1675 (2) på passende tidspunkter i lyset af de fremskridt, som disse højrisikotredjelande gør med hensyn til at afhjælpe de strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Kommissionen bør i forbindelse med sine vurderinger tage hensyn til nye oplysninger fra internationale organisationer og standardsættere, såsom dem, der offentliggøres af Financial Action Task Force (FATF). I lyset af disse oplysninger bør Kommissionen desuden identificere yderligere højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme.

(3)

I overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i direktiv (EU) 2015/849, har Kommissionen taget hensyn til de nylige tilgængelige oplysninger, navnlig FATF's nylige offentlige erklæringer samt FATF-dokumentet »Improving Global AML/CFT Compliance: on-going process«, og FATF's rapporter fra arbejdsgruppen vedrørende tilsyn med det internationale samarbejde (International Co-operation Review Group) for så vidt angår de risici, der hidrører fra individuelle tredjelande i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/849.

(4)

FATF har konstateret, at Sri Lanka, Trinidad og Tobago samt Tunesien har strategiske mangler i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der udgør en risiko for det internationale finansielle system, hvorfor de har udarbejdet en handlingsplan sammen med FATF.

(5)

I betragtning af det internationale finansielle systems høje integrationsniveau, markedsoperatørernes tætte indbyrdes forbindelse, de mange grænseoverskridende transaktioner til eller fra EU samt graden af markedsåbning er det Kommissionens opfattelse, at enhver risiko for det internationale finansielle system i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme også udgør en risiko for EU's finansielle system.

(6)

I overensstemmelse med de seneste relevante oplysninger har Kommissionen på grundlag af sin analyse konkluderet, at Sri Lanka, Trinidad og Tobago samt Tunesien bør betragtes som tredjelande med strategiske mangler i dets ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der udgør en væsentlig risiko for Unionens finansielle system, jf. kriterierne i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849. Disse lande har imidlertid på højt politisk plan skriftligt forpligtet sig til at afhjælpe de identificerede mangler og har sammen med FATF udarbejdet en handlingsplan, som vil gøre det muligt for dem at opfylde de i direktiv (EU) 2015/849 fastsatte krav. Kommissionen vil revurdere landenes status i lyset af gennemførelsen af ovennævnte forpligtelse.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2016/1675 bør derfor ændres —

Følgende linjer indsættes:

14.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/6

(1)

Stoffet 2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan (CAS-nr. 0000080-05-7), der er almindeligt kendt som bisphenol A (i det følgende benævnt »BPA«), anvendes ved fremstilling af visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, som for eksempel polycarbonat og epoxyharpiks, der anvendes i lakker og overfladebehandlingsmidler. BPA kan migrere til fødevarer fra det materiale eller den genstand, som de er i kontakt med, og forbrugerne af de pågældende fødevarer kan herigennem blive eksponeret for BPA.

(2)

Anvendelse af BPA som monomer ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande er tilladt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2). Tilladelsen er betinget af en specifik migrationsgrænse (i det følgende benævnt »SMG«) på 0,6 mg BPA pr. kilo fødevare (mg/kg), der er fastsat på baggrund af en tidligere evaluering foretaget af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (3). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) har gennemgået relevante videnskabelige oplysninger og opdaterede sin udtalelse om BPA i 2006 (4), 2008 (5), 2010 (6) og 2011 (7). Det er ud fra forsigtighedsprincippet forbudt at anvende stoffet ved fremstilling af polycarbonatsutteflasker,

(3)

Efter offentliggørelsen af dens videnskabelige rådgivning om BPA i 2011 blev autoriteten opmærksom på, at der var behov for at opdatere dens vurdering af eksponeringen, der gik tilbage til dens udtalelse fra 2006, i lyset af nye data, og at relevansen af eksponering via kosten i forbindelse med andre eksponeringsveje også burde undersøges. Autoriteten besluttede at foretage en komplet genevaluering af BPA på grundlag af de nyeste videnskabelige data. I 2012 anmodede autoriteten i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8) sit videnskabelige Ekspertpanel for Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, Enzymer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer om at afgive en videnskabelig udtalelse om risici for folkesundheden i forbindelse med tilstedeværelsen af BPA i fødevarer.

(4)

Autoriteten vedtog en udtalelse den 11. december 2014 (9) efter at have gennemgået de tilgængelige data og videnskabelige undersøgelser offentliggjort fra 2006 til 2012 samt en række undersøgelser, der var tilgængelige i 2013. Autoriteten fastsatte i den pågældende udtalelse ændringer i gennemsnitsvægten af nyrer i en undersøgelse i to generationer i mus som kritisk endpoint og beregnede en benchmarkdosis (nedre konfidensgrænse) (BMDL10) på 8 960 μg/kg kropsvægt pr. dag. Den havde adgang til nye toksikokinetiske data, hvilket gjorde det muligt at foretage en mere præcis ekstrapolering af data fra dyr til mennesker, og fastsatte en humanækvivalent dosis på 609 μg/kg kropsvægt pr. dag. Den humanækvivalente dosis blev anvendt som referencepunkt med henblik på fastsættelse af en sundhedsbaseret vejledende værdi for BPA.

(5)

For at fastsætte denne sundhedsbaserede vejledende værdi anvendte autoriteten en usikkerhedsfaktor på 2,5 for forskelle mellem arterne og på 10 for forskelle inden for arterne. Den anvendte en supplerende faktor på 6 for at tage hensyn til usikkerheder omkring mulige sundhedsvirkninger af BPA på brystkirtlerne og på forplantningssystemet, stofskiftet, det neuroadfærdsmæssige system og immunsystemet. Der blev derfor anvendt en generel usikkerhedsfaktor på 150 med henblik på fastsættelse af et nyt tolerabelt dagligt indtag (i det følgende benævnt »TDI«) på 4 μg/kg kropsvægt pr. dag. Dog fastsatte autoriteten TDI'en som en provisorisk TDI (i det følgende benævnt »t-TDI«), da den afventer det forventede resultat af en langtidstoksicitetsundersøgelse om BPA i gnavere, der foretages af National Toxicology Program/Food and Drug Administration (NTP/FDA) i Amerikas Forenede Stater (USA).

(6)

Autoriteten bemærkede, at eksponeringen for BPA via kosten ligger under t-TDI'en, og konkluderede, at der ikke er sundhedsmæssige problemer ved de skønnede niveauer af eksponering. I sin udtalelse, der blev vedtaget den 11. december 2014, vurderede autoriteten også andre kilder til eksponering end fødevarer samt kilder til eksponering via kosten. Andre kilder til eksponering end fødevarer omfatter eksponering via luften, indtagelse af støv og optagelse gennem huden på grund af kontakt med termopapir og kosmetik. Panelet konkluderede, at de primære skøn af den aggregerede eksponering for BPA via kilder til eksponering via kosten og via andre kilder til eksponering end fødevarer for de mest eksponerede grupper, herunder spædbørn, børn og unge, ligger under t-TDI'en, og at det sundhedsmæssige problem ved BPA er lille ved de skønnede niveauer af aggregeret eksponering.

(7)

Som følge af den udtalelse, som autoriteten offentliggjorde i 2014, bør den nuværende SMG for plastmaterialer og -genstande opdateres for at tage hensyn til den nye t-TDI. Ved fastsættelsen af SMG'en anvendes der en konventionel eksponeringsantagelse af, at en person med en kropsvægt på 60 kg dagligt indtager 1 kg fødevarer, og at al eksponering kommer fra materialer i kontakt med fødevarer. I artikel 5, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1935/2004 er det fastsat, at specifikke grænser for migration af visse bestanddele over i eller over på fødevarer skal tage behørigt hensyn til andre mulige kilder til eksponering for disse bestanddele. Autoriteten bemærkede, at eksponering for BPA via andre kilder end fødevarer kan bidrage med en betydelig andel til den samlede eksponering for så vidt angår en række befolkningsgrupper, og at det er konstateret, at kød og kødprodukter, der ikke er på dåse, i tillæg til disse andre kilder end fødevarer i høj grad bidrager til eksponering for BPA for så vidt angår adskillige befolkningsgrupper. I sådanne tilfælde, hvor andre kilder end materialer i kontakt med fødevarer kan bidrage betydeligt til den mulige samlede eksponering for et stof, bør det fulde TDI ikke tildeles materialer i kontakt med fødevarer, og der bør derfor anvendes en lavere værdi.

(8)

I betragtning af konventionelle antagelser om anvendelsen af tildelingsfaktorer i forbindelse med materialer i kontakt med fødevarer, herunder at den samlede eksponering ikke overskrider t-TDI'en og usikkerhedsfaktoren på 150, når t-TDI'en udledes, samt dataene i autoritetens udtalelse om andre kilder til BPA end materialer i kontakt med fødevarer, anses en tildelingsfaktor på 20 % for at være passende med henblik på fastsættelse af SMG'en. På grundlag af t-TDI'en, tildelingsfaktoren og eksponeringsantagelsen bør der derfor fastsættes en SMG på 0,05 mg BPA pr. kg fødevare for plastmaterialer og -genstande for at sikre, at eksponeringen for BPA forbliver under t-TDI'en og ikke bringer menneskers sundhed i fare.

(9)

Den fastsatte SMG, der tager hensyn til udtalelsen, danner grundlag for den generelle styring af de risici, som BPA fra materialer i kontakt med fødevarer udgør, men der er fortsat usikkerheder, som der peges på i udtalelsen. Med hensyn til to nye undersøgelser af BPA's udviklingsmæssige immunotoksicitet erklærede autoriteten i 2016 (10), at den nye dokumentation, der er kommet frem med disse undersøgelser, bidrager til indikationerne af, at BPA er udviklingsmæssigt immunotoksisk. Under hensyntagen til omfanget af de videnskabelige usikkerheder og arten af de potentielle skadelige virkninger, navnlig udviklingsmæssige virkninger, bør der træffes yderligere forholdsregler for så vidt angår mere sårbare befolkningsgrupper, navnlig spædbørn og småbørn, hvor udviklingsmæssige virkninger kan være irreversible og vare hele livet.

(10)

Det i artikel 7 i forordning (EF) nr. 178/2002 fastsatte forsigtighedsprincip giver mulighed for at vedtage midlertidige foranstaltninger på grundlag af tilgængelige, relevante oplysninger, mens der afventes resultater i forbindelse med usikkerheder, der fortsat består, således at der kan foretages en supplerende risikovurdering og en revurdering af foranstaltningerne inden for en rimelig tid.

(11)

Kommissionen er bemyndiget til at træffe forebyggende foranstaltninger ud fra forsigtighedsprincippet, hvis der foreligger en situation, hvor der er videnskabelig usikkerhed, selv om risikoen, navnlig for menneskers sundhed, endnu ikke er fuldkommen påvist. Med henblik på dette bør BPA ikke anvendes til fremstilling af polycarbonatdrikkekopper eller -flasker, der er bestemt til spædbørn og småbørn som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (11).

(12)

Ud over til plastmaterialer i kontakt med fødevarer anvendes BPA i vidt omfang i epoxyharpikser til lakker og overfladebehandlingsmidler, navnlig til anvendelse på indersiden af konservesdåser. Mens der er vedtaget særforanstaltninger, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1935/2004, for så vidt angår BPA i plastmaterialer og -genstande, er der ikke vedtaget sådanne foranstaltninger for så vidt angår BPA i lakker og overfladebehandlingsmidler på EU-plan. Derfor har medlemsstaterne i henhold til artikel 6 i samme forordning haft mulighed for at bevare eller vedtage nationale bestemmelser om BPA i lakker og overfladebehandlingsmidler, under forudsætning af at de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med reglerne i traktaterne.

(13)

I lyset af medlemsstaternes indførelse af divergerende nationale foranstaltninger vedrørende BPA i materialer i kontakt med fødevarer og de heraf følgende tekniske og praktiske byrder, der indberettes af industrien, og under hensyntagen til det bidrag til eksponering for BPA via kosten, som fødevarer på dåse, jf. autoritetens udtalelse af 2014, udgør, og til den udbredte anvendelse af BPA i epoxyharpikser til lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes til konservesdåser, bør der også fastsættes restriktioner for så vidt angår BPA i lakker og overfladebehandlingsmidler.

(14)

Antagelsen vedrørende eksponering for BPA fra plastmaterialer og -genstande gælder også for lakker og overfladebehandlingsmidler. Med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, samt et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed bør den SMG, der er fastsat for BPA fra plastmaterialer og -genstande, også gælde for lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes på materialer og genstande, når den pågældende lak eller det pågældende overfladebehandlingsmiddel er fremstillet ved anvendelse af BPA. Da BPA kan anvendes i fødevareemballage, der indeholder fødevarer til spædbørn og småbørn, bør BPA ikke migrere fra lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes på materialer og genstande, der specifikt er bestemt til kontakt med fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn som omhandlet i forordning (EU) nr. 609/2013, nemlig modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier, babymad, fødevarer til særlige medicinske formål, der er udviklet til at opfylde spædbørns og småbørns ernæringsmæssige behov, eller mælkebaserede drikkevarer og lignende produkter, der specifikt er bestemt til småbørn.

(15)

I forbindelse med fastsættelsen af restriktioner for så vidt angår lakker og overfladebehandlingsmidler er det også nødvendigt at fastsætte regler for kontrol af, hvorvidt begrænsningerne overholdes. Der bør navnlig fastsættes regler for migrationsundersøgelser samt regler for, hvordan resultaterne af migrationsundersøgelserne bør udtrykkes. Der bør derfor fastsættes sådanne regler for kontrol af overholdelsen af restriktionerne for så vidt angår lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes på materialer og genstande, når de pågældende lakker eller overfladebehandlingsmiddel er fremstillet ved anvendelse af BPA.

(16)

Der er ved forordning (EU) nr. 10/2011 etableret en omfattende ramme for kontrol af, hvorvidt plastmaterialer i kontakt med fødevarer overholder fastsatte restriktioner, herunder regler for, hvordan resultaterne af migrationsundersøgelserne bør udtrykkes. Da de lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes på materialer og genstande, ikke har særlige egenskaber, der kræver, at der fastsættes anderledes eller mere specifikke bestemmelser, bør anvendelsen af reglerne i forordning (EU) nr. 10/2011 udvides til også at omfatte kontrol af, hvorvidt lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes på materialer og genstande, overholder de fastsatte restriktioner.

(17)

I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal materialer og genstande, der er omfattet af særforanstaltninger, ledsages af en skriftlig erklæring, der angiver, at de er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for dem. Ved fremstilling af det lakerede eller overfladebehandlede materiale eller den lakerede eller overfladebehandlede genstand bør den ansvarlige virksomhedsleder dokumentere overensstemmelse med de gældende regler i en overensstemmelseserklæring, der stilles til rådighed for deres kunder. Med henblik på at sikre, at erklæringen indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at overholdelsen kan kontrolleres, bør de oplysninger, som erklæringen skal indeholde, specificeres. Desuden bør det være muligt for de kompetente myndigheder at kontrollere, hvorvidt de gældende regler overholdes. Det bør derfor kræves, at virksomhedslederne stiller relevant dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder og herigennem underbygger overensstemmelseserklæringen.

(18)

Med henblik på at sikre, at virksomhedslederne har tilstrækkelig tid til at tilpasse deres fremstillingsprocesser, således at de fastsatte restriktioner overholdes, og reducere den administrative og økonomiske byrde, som en sådan tilpasning kan medføre, bør anvendelsen af denne forordning udskydes, og materialer og genstande, der lovligt er blevet markedsført inden forordningens anvendelsesdato, fortsat kunne markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

(19)

Forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

14.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/13

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Spanien efter artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pla i Llevant«.

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) offentliggjort ansøgningen om godkendelse af en ændring af varespecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

14.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/14

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 undersøgt Nederlandenes ansøgning om registrering af betegnelsen »Mergelland« og offentliggjort den i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser, jf. artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(3)

I henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør betegnelsen »Mergelland« beskyttes og opføres i det register, der er omhandlet i artikel 104 i samme forordning.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —