13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/1

(1)

Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (»UNSC's«) komité, der er nedsat i henhold til Sikkerhedsrådets resolution (»UNSCR«) 1718 (2006), udpegede den 28. december 2017 fire fartøjer i medfør af punkt 6 i UNSCR 2375 (2017).

(3)

Bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/3

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/5

(1)

Bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 (2) indeholder en liste over de tredjelande, der anerkendes som lande, der anvender sikkerhedsnormer, som er ækvivalente med de fælles grundlæggende normer for beskyttelse af civil luftfart mod ulovlige handlinger, som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare.

(2)

Kommissionen har kontrolleret, at Republikken Singapore opfylder kriterierne for anerkendelse af ækvivalensen af tredjelandes sikkerhedsnormer, jf. afsnit E i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 (3).

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 bør derfor ændres.

(4)

Der bør fastsættes en passende frist for nærværende forordnings anvendelse, da ændringer i driften af og/eller infrastrukturen i lufthavne kan være påkrævet.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/9

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (2) kan certificeringsorganet med henblik på detaljeret efterprøvning af udgifter anvende en integreret fremgangsmåde til stikprøvekontrol. På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af nævnte artikel i de første to år bør det præciseres, hvad der forstås ved en integreret fremgangsmåde til stikprøvekontrol, når der skal opnås forskellige mål med revisionen som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(2)

I artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) fastsættes grænsen for hver udgiftsanmeldelse fra betalingsorganet, der indeholder betalingsanmodninger, der vedrører udgifter til finansielle instrumenter, til højst 25 % af det samlede beløb af de programbidrag, der er afsat til det finansielle instrument. I artikel 22, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsættes det, at beløbet af de refusionsberettigede offentlige udgifter, som betalingsorganet reelt har betalt i hvert kvartal, i henhold til stk. 2 i nævnte artikel skal angives i den kvartalsvise anmeldelse. De beløb, som betalingsorganet udbetaler inden for rammerne af finansielle instrumenter, skal under overholdelse af grænsen på 25 % og under forudsætning af, at det tilknyttede delmål er blevet opnået, anmeldes til Kommissionen. Den første anmeldelse til Kommissionen inden for grænsen på 25 % begynder med undertegnelsen af finansieringsaftalen og den efterfølgende betaling til det finansielle instrument. Efterfølgende trancher skal anmeldes til Kommissionen, når den tilhørende udbetalingsgrad i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1303/2013 er opnået. Hvad angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), betyder det, at betalingsorganet kun kan anmelde 25 % af det samlede planlagte bidrag pr. kvartal. Bestemmelserne i artikel 22, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 synes ikke at være egnet til den måde, hvorpå de finansielle instrumenter skal forvaltes mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til forordning (EU) nr. 1303/2013, og bør derfor ændres.

(3)

For at lette den administrative byrde for medlemsstaterne, når de søger inddrivelse, viser erfaringen, at der bør fastsættes en tærskel, under hvilken der ikke skal inddrives renter.

(4)

Ifølge artikel 30, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 skal de dokumenter og regnskabsoplysninger, der anvendes med henblik på regnskabsafslutningen, fremsendes til Kommissionen i papirudgave sammen med en elektronisk kopi. For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen, for at forenkle analysen af dokumenterne og for at nedsætte risikoen for uoverensstemmelser ved de anvendte data skal det fastsættes, at medlemsstaterne kun skal indgive elektroniske dokumenter under anvendelse af den elektroniske signatur. Dette krav bør også afspejles i ordlyden i den forvaltningserklæring, der er indeholdt i bilag I til nævnte gennemførelsesforordning. For at undgå forsinkelser i fremsendelsen af dokumenter i forbindelse med tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen af den elektroniske signatur bør det i det første år af anvendelsen af det nye krav være muligt at fremsende undertegnede dokumenter, der er fremlagt i elektronisk form.

(5)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 skal formen og indholdet af de regnskabsoplysninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra c), og den måde, hvorpå de skal fremsendes til Kommissionen, fastlægges i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1758 (4). Erfaringerne viser, at formen og indholdet af regnskabsoplysninger skal ændres hvert år, hvad der er forbundet med en forvaltningsbyrde og kan føre til forsinkelser. Af forenklingshensyn og for at give mulighed for rettidig fastlæggelse af de tekniske specifikationer er det derfor hensigtsmæssigt at tillade, at de pågældende forlæg og tekniske specifikationer for regnskabsoplysningerne fra regnskabsår 2019, efter at have informeret Komitéen for Landbrugsfondene herom, stilles til rådighed og opdateres af Kommissionen ved begyndelsen af hvert regnskabsår. Der bør også fastlægges generelle krav med henblik på disse tekniske specifikationer.

(6)

Artikel 34, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsætter, at hvis Kommissionen finder, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, skal den meddele den pågældende medlemsstat sine resultater, og meddelelsen skal også indeholde tidspunktet for et bilateralt møde senest fire måneder efter udløbet af medlemsstatens svarfrist. I denne periode skal der træffes bestemte administrative foranstaltninger, herunder oversættelse af medlemsstatens svar, Kommissionens analyse af de oplysninger, som medlemsstaten har meddelt, udarbejdelse af indbydelsen til det bilaterale møde på medlemsstatens officielle sprog og forberedelse af mødet. Erfaringerne fra de sidste to år viser, at fristen på fire måneder i de fleste tilfælde er for kort til at kunne føre til effektive møder. For at sikre en bedre forberedelse af det bilaterale møde bør den frist, inden for hvilken mødet skal være afholdt, forlænges til fem måneder. En sådan forlængelse vil kun gælde for undersøgelser, i forbindelse med hvilke meddelelsen i henhold til artikel 34, stk. 2, endnu ikke er sendt på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning for at undgå en eventuel afbrydelse af igangværende undersøgelser.

(7)

I henhold til artikel 34, stk. 3, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 skal Kommissionen inden seks måneder efter at have sendt referatet af det bilaterale møde formelt meddele medlemsstaten sine konklusioner. Fristen fastsættes kun i forhold til referatet af det bilaterale møde, hvilket betyder, at der er blevet afholdt et bilateralt møde. Nævnte gennemførelsesforordning fastsætter ikke udtrykkeligt en frist for fremsendelse af meddelelsen i de tilfælde en medlemsstat mener, at et bilateralt møde ikke er påkrævet. Nævnte bestemmelse bør derfor præciseres i denne henseende og fastsætte, fra hvornår fristen på seks måneder bør regnes, når der ikke kræves et bilateralt møde.

(8)

Artikel 34, stk. 9, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsætter, at i behørigt begrundede tilfælde, der skal meddeles den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen forlænge de i stk. 3, 4 og 5 fastsatte frister. I artikel 34, stk. 2, i nævnte gennemførelsesforordning angives en frist for, hvornår det bilaterale møde skal finde sted og i behørigt begrundede tilfælde kan denne frist forlænges. Artikel 34, stk. 9, i nævnte gennemførelsesforordning bør derfor ændres.

(9)

I henhold til artikel 111, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal medlemsstaterne offentliggøre oplysninger om modtagerne af støtte fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og fra ELFUL, herunder bl.a. de betalingsbeløb, der er modtaget for hver foranstaltning, som er finansieret af fondene, samt arten af og en beskrivelse af hver foranstaltning. Artikel 57 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 præciserer, hvilke oplysninger, der skal offentliggøres i forbindelse med de nævnte foranstaltninger, og henviser til samme gennemførelsesforordnings bilag XIII, hvori der findes en liste over de pågældende foranstaltninger.

(10)

Bilag XIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 bør ændres for at tage hensyn til, at også de ekstraordinære foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere markedssituationen på grundlag af artikel 220, stk. 1, og artikel 221, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (5), bør medtages blandt de foranstaltninger, der er anført i det pågældende bilag. Disse ekstraordinære foranstaltninger betragtes som foranstaltninger til støtte for landbrugsmarkeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013. Punkt 10 i bilag XIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 bør derfor ændres. Desuden finder støtten til silkeormsindustrien, som er nævnt i punkt 3 på listen i dette bilag, ikke længere finder anvendelse, idet artikel 111 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (6) blev ophævet ved forordning (EU) nr. 1308/2013 med virkning fra den 1. januar 2014, og alle relaterede finansielle forpligtelser og betalinger til modtagerne nu er afsluttet. Henvisningen til støtten til silkeormsindustrien bør derfor udgå fra nævnte liste.

(11)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 bør derfor ændres —

(12)

Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

1)

Artikel 7, stk. 3, fjerde punktum, affattes således:

»For så vidt angår detaljeret efterprøvning, herunder stikprøvekontrol, kan certificeringsorganerne anvende tests med dobbelt formål mellem revisionsmålene.«

2)

I artikel 22, stk. 2, indsættes som tredje afsnit:

»Med hensyn til finansielle instrumenter, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013, anmeldes udgifterne for de referenceperioder, der er angivet i første afsnit, når betingelserne for hver efterfølgende ansøgning om mellemliggende betaling som omhandlet i artikel 41, stk. 1, i nævnte forordning er opfyldt.«

3)

I artikel 27, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Medlemsstaterne kan beslutte ikke at inddrive renter, når rentebeløbet ikke overstiger 5 euro.«

4)

Artikel 30, stk. 2, affattes således:

»2.   De dokumenter og regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i året efter udgangen af det regnskabsår, som de vedrører. De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og d), fremsendes elektronisk kopi i den form og på de betingelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 24.

Disse dokumenter skal forsynes med en obligatorisk elektronisk signatur i den betydning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (*1). For dokumenter, der vedrører regnskabsåret 2017, kan Kommissionen acceptere undertegnede dokumenter, som fremsendes i elektronisk form.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).«"

5)

Artikel 31, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen stiller formen og indholdet af de regnskabsoplysninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra c), til rådighed for medlemsstaterne ved hjælp af forlæg gennem informationssystemerne.

Forlæggene og de tekniske specifikationer for regnskabsoplysningerne stilles til rådighed og opdateres af Kommissionen, efter at have informeret Komitéen for Landbrugsfondene herom, ved begyndelsen af hvert regnskabsår.

De tekniske specifikationer omfatter:

6)

I artikel 34 foretages følgende ændringer:

7)

Bilag I erstattes at teksten i bilaget til nærværende forordning

8)

I bilag XIII foretages følgende ændringer:

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/14

(1)

I medfør af afgørelse 2014/219/FUSP har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndigelse til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af missionen EUCAP Sahel Mali, herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 18. september 2017 vedtog PSC afgørelse EUCAP Sahel Mali/1/2017 (2) om udnævnelse af Philippe RIO til missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 1. oktober 2017 til den 14. januar 2018.

(3)

Den 13. december 2017 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik forlængelse af Philippe RIOs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 15. januar 2018 til den 14. januar 2019 —

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/15

(1)

Rådet vedtog den 27. maj 2016 afgørelse (FUSP) 2016/849.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (»UNSC's«) komité, der er nedsat i henhold til Sikkerhedsrådets resolution (»UNSCR«) 1718 (2006), udpegede den 28. december 2017 fire fartøjer i medfør af punkt 6 i UNSCR 2375(2017).

(3)

Bilag IV til afgørelse (FUSP) 2016/849 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/17

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/300/EF (2) er der fastsat specifikke miljøkriterier og krav til vurdering og verifikation for produktgruppen »tv-apparater«.

(2)

Gyldighedsperioden for de eksisterende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i beslutning 2009/300/EF, udløber den 31. december 2017.

(3)

Det første kriterium, der er fastsat i beslutning 2009/300/EF, og som vedrører energibesparelser, bygger på de gældende krav til energimærkning og miljøvenligt design for tv-apparater, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2009 (3). Som følge heraf tildeles EU-miljømærket i dag tv-apparater, der er mærket energiklasse B i henhold til den energimærkningsordning for tv-apparater, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2010 (4) (i det følgende benævnt »energimærkningsordningen«). Energiklasse B er imidlertid ikke den mest energieffektive klasse, der sælges på EU-markedet. Det første kriterium i beslutning 2009/300/EF bør derfor ajourføres for at sikre, at EU-miljømærket tildeles produkter, der er energieffektive.

(4)

Der er fremsat forslag om at erstatte de gældende krav til energimærkning og miljøvenligt design for tv-apparater med nye krav senest i 2019 (5), men forslaget er endnu ikke vedtaget. I afventning af at forslaget vedtages, bør energibesparelseskriteriet i beslutning 2009/300/EF ændres, så det henviser til de højere energiklasser i den gældende version af energimærkningsordningen.

(5)

Der er lavet en evaluering, som bekræfter, at de foreslåede ændringer af »energibesparelseskriteriet« er relevante og formålstjenlige, og som også bekræfter, at alle de øvrige eksisterende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation for tv-apparater, der er fastsat i beslutning 2009/300/EF, fortsat er relevante og formålstjenlige. Det påtænkes at revidere miljømærkningskriteriet, når de foreslåede nye krav til energimærkning og miljøvenligt design for tv-apparater er vedtaget.

(6)

Af de grunde, der er beskrevet i betragtning 4 og 5, og således at der er tilstrækkelig tid til revision af de eksisterende miljøkriterier, når de foreslåede nye krav til energimærkning og miljøvenligt design er vedtaget, bør gyldighedsperioden for de eksisterende kriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som ændret ved denne afgørelse, forlænges til den 31. december 2019.

(7)

Beslutning 2009/300/EF bør derfor ændres.

(8)

Der bør fastsættes en overgangsperiode for ansøgninger og tilladelser, der hører ind under det pågældende kriterium som fastsat ved beslutning 2009/300/EF, for at give indehavere af tilladelser og ansøgere tilstrækkelig tid til at tilpasse sig ændringerne af »energibesparelseskriteriet«.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

13.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/20

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved et udbrud af afrikansk svinepest er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter og til vildtlevende svin. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til en anden medlemsstat og til tredjelande via handel med levende svin eller produkter fremstillet heraf.

(3)

Der er ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) fastsat minimumsforanstaltninger, der skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. I henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF skal der i tilfælde af udbrud af sygdommen oprettes beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de foranstaltninger, der er fastsat i direktivets artikel 10 og 11, skal anvendes.

(4)

Rumænien har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet og har i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettet beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de foranstaltninger, der er omhandlet i direktivets artikel 10 og 11, skal anvendes.

(5)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør de områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner for så vidt angår afrikansk svinepest i Rumænien, beskrives på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat.

(6)

I afventning af næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør de områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner i Rumænien, derfor opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(7)

Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —