ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 322

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
7. december 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2240 af 10. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

1

 

 

Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

3

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2241 af 6. december 2017 om forlængelse af overgangsperioderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod centrale modparter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 648/2012 ( 1 )

27

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2242 af 30. november 2017 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om ændring af den internationale sukkeroverenskomst af 1992

29

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

7.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2240

af 10. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 20. december 2010 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund med henblik på sammenkobling af deres emissionshandelssystemer. Forhandlingerne blev afsluttet med parafering af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (»aftalen«).

(2)

Aftalen sikrer, at betingelserne for sammenhæng, jf. artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1), er opfyldt

(3)

De holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg, der er nedsat ved aftalen, bør fastlægges i overensstemmelse med de gældende procedurer og gældende praksis og under fuld hensyntagen til Rådets beslutningsbeføjelser. Navnlig i de tilfælde, hvor det fælles udvalg skal træffe afgørelser, der har retsvirkninger, er det op til Rådet at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, jf. traktatens artikel 218, stk. 9.

(4)

Aftalen bør undertegnes.

(5)

For at sikre koordination mellem parterne og tage hensyn til relevant lovgivningsmæssig udvikling, herunder vedtagelsen og ikrafttrædelsen af de relevante schweiziske regler om udvidelse af det schweiziske emissionshandelssystem til også at omfatte luftfart, og behovet for at ændre bilag I, del B, til aftalen i overensstemmelse hermed bør aftalens artikel 11-13 anvendes midlertidigt, indtil de procedurer, der er nødvendige for dens ikrafttræden, er afsluttet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner med forbehold af indgåelse af nævnte aftale.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Aftalens artikel 11-13 anvendes midlertidigt fra dens undertegnelse (2), indtil afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for ikrafttræden heraf.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2017.

På Rådets vegne

U. PALO

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(2)  Datoen for aftalens undertegnelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


7.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/3


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

DEN EUROPÆISKE UNION, (i det følgende benævnt »Unionen«),

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, (i det følgende benævnt »Schweiz«),

på den anden side,

(i det følgende samlet benævnt »parterne«),

SOM ER BEVIDSTE om de globale udfordringer, som klimaændringer indebærer, og den internationale indsats, der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og bekæmpe klimaændringer,

SOM BEMÆRKER de internationale forpligtelser, navnlig FN's rammekonvention om klimaændringer (»UNFCCC«) og den tilhørende Kyotoprotokol, til at reducere drivhusgasemissioner,

SOM FINDER, at Schweiz og Unionen deler målet om væsentligt at reducere drivhusgasemissionerne inden 2020 og derefter,

SOM ER BEVIDSTE OM, at revisioner vedrørende fremtidige handelsperioder for Unionens og Schweiz' emissionshandelssystemer kan nødvendiggøre revision af denne aftale med henblik på som minimum at opretholde integriteten af parternes modvirkningsforpligtelser,

SOM ANERKENDER, at emissionshandelssystemer er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde,

SOM FINDER, at en sammenkobling af emissionshandelssystemer, som har til formål at muliggøre handel med emissionskvoter mellem systemer, vil bidrage til etableringen af et robust internationalt CO2-marked og yderligere styrke indsatsen for at reducere emissionerne hos de parter, der har sammenkoblet deres systemer,

SOM FINDER, at en sammenkobling af emissionshandelssystemerne bør medvirke til at forhindre CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede systemer og bør sikre, at de sammenkoblede CO2-markeder fungerer effektivt,

SOM HENVISER TIL Unionens emissionshandelssystem oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF som ændret (i det følgende benævnt »direktiv 2003/87/EF«) og Schweiz' emissionshandelssystem oprettet ved CO2-loven og CO2-bekendtgørelsen,

SOM MINDER OM, at Norge, Island og Liechtenstein deltager i Unionens emissionshandelssystem,

SOM FINDER, at sammenkoblingen, afhængigt af ratificeringstidspunktet for denne aftale, bør træde i kraft den 1. januar 2019 eller den 1. januar 2020, uden at det berører Schweiz' eller Unionens tidligere anvendelse af væsentlige kriterier, og uden at det berører den foreløbige anvendelse af denne aftale,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at sammenkobling af emissionshandelssystemer kræver adgang til og udveksling af følsomme oplysninger mellem parterne og dermed hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger,

SOM BEMÆRKER, at denne aftale ikke berører bestemmelser, hvormed parterne fastsætter deres mål om reduktion af drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af deres emissionshandelssystemer,

SOM ANERKENDER, at denne aftale ikke berører bilaterale aftaler mellem Schweiz og Frankrig vedrørende den binationale status for EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg i henhold til »Convention franco-suisse du 4 juillet 1949 relative à la construction et à l'exploitation de l'aéroport de Bâle-Mulhouse«, såfremt den bilaterale aftale opfylder de væsentlige kriterier og tekniske bestemmelser, der er fastsat ved denne aftale,

SOM ANERKENDER, at denne aftales bestemmelser er udformet på baggrund af de tætte forbindelser og det særlige forhold mellem Schweiz og Unionen,

SOM GLÆDER SIG over den aftale, der blev opnået på den 21. årlige konference mellem parterne i UNFCCC i Paris den 12. december 2015, og som anerkender, at de regnskabsmæssige spørgsmål, der følger af nævnte aftale, vil blive behandlet på et senere tidspunkt,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Mål

Denne aftale kobler Unionens emissionshandelssystem (»EU's emissionshandelssystem«) sammen med Schweiz' emissionshandelssystem (»Schweiz' emissionshandelssystem«).

Artikel 2

Væsentlige kriterier

Parternes emissionshandelssystemer (»emissionshandelssystemer«) opfylder som minimum de væsentlige kriterier, der er anført i bilag I.

KAPITEL II

TEKNISKE BESTEMMELSER

Artikel 3

Registre

1.   Parternes registre opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag I, del C.

2.   Med henblik på at gennemføre sammenkoblingen af EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem etableres der en direkte forbindelse mellem EU-registrets EU-transaktionsjournal (EUTL) og det schweiziske registers supplerende transaktionsjournal (SSTL), som vil muliggøre overdragelse af emissionskvoter udstedt i et af emissionshandelssystemerne mellem registrene.

3.   Registerforbindelsen vil bl.a.:

a)

for Schweiz blive administreret af den schweiziske registeradministrator og for Unionen af Unionens centrale administrator

b)

blive drevet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i hver jurisdiktion

c)

blive understøttet af automatiske processer, der er integreret i både det schweiziske register og EU-registret for at muliggøre transaktioner

d)

blive implementeret, så der så vidt muligt sikres ensartet funktionalitet for brugere af det schweiziske register og EU-registret.

4.   Administratoren af det schweiziske register, Unionens centrale administrator eller begge administratorer kan i fællesskab midlertidigt lukke registerforbindelsen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden i overensstemmelse med gældende schweizisk lovgivning og EU-lovgivning. Parterne meddeler så tidligt som muligt en midlertidig lukning af registerforbindelsen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden og gør den midlertidige lukning så kortvarig som muligt.

5.   Parterne træffer omgående og i tæt samarbejde de foranstaltninger, der er vedtaget inden for deres respektive jurisdiktioner, for at forhindre svindel og bevare markedsintegriteten for det sammenkoblede emissionshandelssystem. I forbindelse med det sammenkoblede emissionshandelssystem samarbejder administratoren af det schweiziske register, Unionens centrale administrator og nationale administratorer fra EU-medlemsstaterne om at minimere risikoen for svindel, misbrug eller kriminel aktivitet, der involverer registrene, reagere på sådanne hændelser og beskytte registerforbindelsens integritet. Foranstaltninger, som administratorerne aftaler med henblik på at imødegå en risiko for svindel, misbrug eller kriminel aktivitet, vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg.

6.   Administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator fastlægger fælles driftsprocedurer for tekniske og andre forhold, som er nødvendige for driften af forbindelsen, under hensyntagen til prioriteter i den nationale lovgivning. De fælles driftsprocedurer, der udvikles af administratorerne, træder i kraft, når de er vedtaget ved afgørelse i det fælles udvalg.

7.   Administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator udvikler tekniske standarder for sammenkobling på grundlag af de principper, der er opstillet i bilag II, som beskriver de detaljerede krav til etablering af en robust og sikker forbindelse mellem SSTL og EUTL. De tekniske standarder for sammenkobling, der udvikles af administratorerne, træder i kraft, når de er vedtaget ved afgørelse i det fælles udvalg.

8.   Eventuelle problemer i forbindelse med implementeringen og driften af registerforbindelsen, som skal løses, løses gennem rettidig høring af administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator og i overensstemmelse med de fastlagte fælles driftsprocedurer.

Artikel 4

Emissionskvoter og regnskabsføring

1.   Emissionskvoter, der kan anvendes til at opfylde kravene i den ene parts emissionshandelssystem, bogføres i den anden parts emissionshandelssystem for at opfylde kravene.

En emissionskvote er en ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, som er udstedt under EU's emissionshandelssystem eller Schweiz' emissionshandelssystem, og som er gyldig til opfyldelse af kravene i EU's emissionshandelssystem eller Schweiz' emissionshandelssystem.

2.   Gældende begrænsninger for brugen af specifikke kvoter i det ene emissionshandelssystem kan finde anvendelse på det andet emissionshandelssystem.

3.   Det emissionshandelssystem, hvor en emissionskvote er udstedt, skal fremgå for registeradministratorerne og kontohaverne i form af mindst landekoden for emissionskvotens serienummer.

4.   Hver part meddeler mindst årligt den anden part den samlede beholdning af emissionskvoter udstedt i det andet emissionshandelssystem og antallet af emissionskvoter udstedt i det andet emissionshandelssystem, der er returneret for at opfylde kravene, eller som frivilligt er blevet annulleret.

5.   Parterne redegør for nettostrømme af kvoter i overensstemmelse med de UNFCCC-godkendte regnskabsprincipper og -regler efter deres ikrafttræden. Denne mekanisme fastlægges i et bilag til denne aftale, som vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg.

6.   Når den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen er trådt i kraft, overdrager eller erhverver parterne et tilstrækkeligt antal tildelte emissionsenheder, som er gyldige i den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen med et fastlagt interval og i tilfælde af opsigelse i henhold til artikel 16 med henblik på at redegøre for nettostrømmene af kvoter mellem parterne, for så vidt som sådanne kvoter er blevet returneret af ETS-driftsledere for at opfylde kravene, og for så vidt som sådanne kvoter repræsenterer emissioner opført i bilag A til Kyotoprotokollen. Mekanismen for sådanne transaktioner fastlægges i et bilag til denne aftale, som vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg, når ændringen af Kyotoprotokollen er trådt i kraft. Nævnte bilag skal også indeholde en aftale om forvaltningen af den andel af provenuet, som finder anvendelse på den første internationale overdragelse af tildelte emissionsenheder.

Artikel 5

Auktion

1.   Kvoter sælges kun af parterne ved auktion.

2.   Driftsledere inden for begge emissionshandelssystemer kan ansøge om adgang til at afgive bud på kvoteauktioner. Driftsledere inden for begge emissionshandelssystemer gives lige adgang til sådanne auktioner. For at sikre auktionernes integritet kan retten til at ansøge om adgang til auktioner kun udvides til andre kategorier af deltagere, som er omfattet af en af parternes lovgivning, eller som specifikt har bemyndigelse til at deltage i auktioner.

3.   Auktioner gennemføres på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og i overensstemmelse med kriterierne i bilag I, del D.

KAPITEL III

LUFTFART

Artikel 6

Medtagelse af luftfartsaktiviteter

Luftfartsaktiviteter medtages af parterne i hvert deres emissionshandelssystem i overensstemmelse med de væsentlige kriterier i bilag I, del B. Luftfartsaktiviteter medtages i det Schweiz' emissionshandelssystem på grundlag af de samme principper som i EU's emissionshandelssystem, navnlig med bestemmelser om dækning, loft og tildeling.

Artikel 7

Revision af denne aftale i tilfælde af ændringer vedrørende luftfartsaktiviteter

1.   I tilfælde af ændringer vedrørende luftfartsaktiviteter i EU's emissionshandelssystem revideres det tilsvarende bilag I, del B, af det fælles udvalg i henhold til artikel 13, stk. 2.

2.   Det fælles udvalg afholder under alle omstændigheder møde inden udgangen af 2018 med henblik på at revidere de relevante bestemmelser i denne aftale om dækningen af luftfartsaktiviteter i henhold til artikel 13, stk. 2.

KAPITEL IV

FØLSOMME OPLYSNINGER OG SIKKERHED

Artikel 8

Følsomme oplysninger

1.   Ved »følsomme oplysninger« forstås oplysninger og materiale i mundtlig, visuel, elektronisk eller magnetisk form, herunder udstyr og teknologi, der videregives eller udveksles mellem parterne i forbindelse med denne aftale, og i) hvis uautoriserede videregivelse i forskellig grad ville kunne skade Schweiz', Unionens eller en eller flere EU-medlemsstaters interesser, ii) som kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af hensyn til en af parternes sikkerhedsinteresser, og iii) som er forsynet med en klassifikationsgrad tildelt af en af parterne.

2.   Under forbehold af parternes lovgivning og bestemmelser beskytter hver part følsomme oplysninger, navnlig mod ubeføjet videregivelse eller integritetstab, i overensstemmelse med de sikkerhedskrav og følsomhedsgrader samt håndteringsinstrukser, der er fastsat i henholdsvis bilag II, III og IV. Ved »håndtering« forstås generering, behandling, lagring, overførsel eller destruktion af de følsomme oplysninger eller andre oplysninger deri.

Artikel 9

Følsomhedsgrader

1.   Hver part er alene ansvarlig for at klassificere de oplysninger, parten frigiver, som følsomme og for at nedklassificere eller fjerne følsomhedsklassificeringen af de oplysninger, parten frigiver. Når følsomme oplysninger frigives i fællesskab af parterne, aftaler parterne klassificeringen og følsomhedsgraden samt nedklassificeringen og fjernelsen af følsomhedsklassificeringen.

2.   Følsomme oplysninger klassificeres som »ETS KRITISK«, »ETS FØLSOM« eller »ETS BEGRÆNSET« i overensstemmelse med de følsomhedsgrader, der er anført i bilag III.

3.   Den frigivende parts ophavsmand til de følsomme oplysninger nedklassificerer følsomme oplysninger til en lavere følsomhedsgrad, så snart de ophører med at kræve højere beskyttelse, og fjerner følsomhedsklassificeringen, så snart oplysningerne ophører med at kræve beskyttelse mod ubeføjet videregivelse eller integritetstab.

4.   Den frigivende part oplyser den modtagende parter om alle nye følsomme oplysninger og deres følsomhedsgrad samt om eventuel nedklassificering eller fjernelse af følsomhedsklassificering.

5.   Parterne fastlægger og vedligeholder en fælles liste over følsomme oplysninger.

KAPITEL V

UDVIKLING AF LOVGIVNING

Artikel 10

Udvikling af lovgivning

1.   Denne aftale berører ikke parternes ret til at ændre eller vedtage lovgivning, som er relevant for denne aftale, herunder retten til at vedtage mere restriktive beskyttelsesforanstaltninger.

2.   Parterne underretter hinanden skriftligt og rettidigt, når en af parterne udvikler lovgivning på områder, som er relevante for denne aftale. Til dette formål etablerer det fælles udvalg en procedure for regelmæssig udveksling af oplysninger og høring.

3.   Efter meddelelse i henhold til stk. 2 kan hver part anmode om drøftelse heraf i det fælles udvalg i henhold til artikel 13, stk. 4, navnlig med henblik på at vurdere, om retsakten direkte berører kriterierne i bilag I.

4.   Når en af parterne har vedtaget et forslag til en retsakt, som er relevant for denne aftale, fremsendes en kopi heraf til den anden parts repræsentant(er) i det fælles udvalg.

5.   Når en af parterne har vedtaget en retsakt, som er relevant for denne aftale, fremsendes en kopi heraf til den anden parts repræsentant(er) i det fælles udvalg.

6.   Hvis det fælles udvalg konkluderer, at retsakten direkte berører kriterierne i bilag I, træffer det afgørelse om tilsvarende ændring af den relevante del af bilag I. En sådan afgørelse træffes inden for en periode på seks måneder fra datoen for forelæggelsen for det fælles udvalg.

7.   Hvis en afgørelse om ændring af bilag I ikke kan træffes inden den periode, der er omhandlet i stk. 6, undersøger det fælles udvalg senest otte måneder efter datoen for forelæggelsen alle yderligere muligheder for at opretholde denne aftales rette funktion og træffer alle afgørelser, som er nødvendige med henblik herpå.

Artikel 11

Koordinering

1.   Parterne koordinerer deres indsats på områder, som er relevante for denne aftale, herunder navnlig med hensyn til de kriterier, der er fastsat i bilagene, for at sikre denne aftales korrekte gennemførelse og integriteten af parternes emissionshandelssystemer og for at forhindre CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede emissionshandelssystemer.

2.   En sådan koordinering finder navnlig sted gennem formel og uformel udveksling eller videregivelse af oplysninger og på en af parternes anmodning gennem høringer i det fælles udvalg.

KAPITEL VI

DET FÆLLES UDVALG

Artikel 12

Det fælles udvalgs sammensætning og funktion

1.   Der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne.

2.   Hver part kan anmode om indkaldelse til et møde. Det fælles udvalg mødes senest 30 dage efter en sådan anmodning.

3.   Afgørelser, som træffes af det fælles udvalg vedrørende forhold, der er omhandlet i denne aftale, er efter deres ikrafttræden bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre afgørelsernes gennemførelse og anvendelse.

4.   Det fælles udvalg vedtager sin forretningsorden. Afgørelser, der træffes af det fælles udvalg, accepteres af begge parter.

5.   Det fælles udvalg kan nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper, som kan bistå det i dets arbejde.

Artikel 13

Det fælles udvalgs funktioner

1.   Det fælles udvalg administrerer denne aftale og sikrer dens korrekte gennemførelse.

2.   Det fælles udvalg kan træffe afgørelse om at vedtage et nyt bilag eller ændre et eksisterende bilag til denne aftale.

3.   Det fælles udvalg drøfter ændringer af denne aftales artikler foreslået af en af parterne. Hvis det fælles udvalg accepterer forslaget, forelægger det forslaget for parterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.

4.   Efter en anmodning fremsat i henhold til artikel 10, stk. 3, drøfter det fælles udvalg den foreslåede retsakt, herunder om den vil bevirke, at en parts emissionshandelssystem ikke længere opfylder kriterierne i bilagene.

5.   Efter suspension af eller før meddelelse om opsigelse af denne aftale i overensstemmelse med artikel 15 og 16 gennemfører det fælles udvalg en drøftelse og tilstræber at nå til enighed om at bringe suspensionen til ophør eller forhindre opsigelsen.

6.   Det fælles udvalg tilstræber at bilægge tvister, det forelægges af parterne i overensstemmelse med artikel 14.

7.   Det fælles udvalg reviderer regelmæssigt denne aftale i lyset af betydelige udviklinger inden for emissionshandelssystemerne, herunder med hensyn til markedsovervågning eller starten på en ny handelsperiode, navnlig med henblik på at sikre, at sammenkoblingen ikke er til hinder for hver parts nationale mål for emissionsreduktion eller deres CO2-markeders integritet og rette funktion.

8.   Det fælles udvalgs funktioner er begrænset til de funktioner, der er fastsat i denne aftale.

KAPITEL VII

BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 14

Bilæggelse af tvister

1.   Parterne forelægger tvister mellem dem vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale for det fælles udvalg med henblik på afgørelse.

2.   Hvis det fælles udvalg ikke har bilagt tvisten senest seks måneder efter datoen for dens forelæggelse, forelægges tvisten på en af parternes anmodning Den Faste Voldgiftsret i overensstemmelse med Den Faste Voldgiftsret regler af 2012.

3.   Suspenderes eller opsiges denne aftale, finder tvistbilæggelsesordningen fortsat anvendelse for tvister omhandlet i stk. 1, som opstod under anvendelsen af denne aftale.

KAPITEL VIII

SUSPENSION OG OPSIGELSE

Artikel 15

Suspension af artikel 4, stk. 1

1.   Uden at dette berører artikel 16, kan en part suspendere anvendelsen af denne aftales artikel 4, stk. 1, under følgende omstændigheder:

a)

hvis den finder, at den anden part helt eller delvist ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 3, artikel 6, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 2, 4 og 5, og artikel 18, stk. 2

b)

hvis den modtager skriftlig meddelelse fra den anden part om, at denne har til hensigt at sammenkoble sit emissionshandelssystem med en tredjeparts emissionshandelssystem i overensstemmelse med artikel 18

c)

hvis den modtager skriftlig meddelelse fra den anden part om, at denne har til hensigt at opsige aftalen i overensstemmelse med artikel 16.

2.   En part meddeler skriftligt den anden part sin afgørelse om at suspendere denne aftales artikel 4, stk. 1, med en begrundelse for suspensionen. Afgørelsen om at suspendere denne aftales artikel 4, stk. 1 offentliggøres umiddelbart efter meddelelsen til den anden part herom.

3.   Suspensionen af denne aftales artikel 4, stk. 1, er midlertidig. Når artikel 4, stk. 1, suspenderes i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), ophører suspensionen, når tvisten er bilagt i henhold artikel 14. Når artikel 4, stk. 1, suspenderes i henhold til denne artikels stk. 1, litra b) eller c), har suspensionen en midlertidig varighed på tre måneder. Parten kan træffe afgørelse om at forkorte eller forlænge suspensionens varighed.

4.   Under en suspension må kvoter ikke returneres for at opfylde kravene i et emissionshandelssystem, hvori de ikke har deres oprindelse. Alle andre transaktioner kan stadig gennemføres.

5.   Hvis der ikke er anmodet om en drøftelse i det fælles udvalg i henhold til artikel 10, stk. 3, fra tidspunktet for forelæggelse af forslaget til en retsakt, indtil tidspunktet fastsat i artikel 10, stk. 6, eller hvis en sådan drøftelse har fundet sted, og det fælles udvalg har konkluderet, at den nye retsakt ikke direkte berører kriterierne, kan en part ikke suspendere anvendelsen af artikel 4, stk. 1, med den begrundelse, at den anden part ikke længere opfylder sin forpligtelse til at opfylde kriterierne i bilag I.

Artikel 16

Opsigelse af aftalen

1.   En part kan til enhver tid og efter høring i det fælles udvalg opsige denne aftale ved skriftligt at meddele den anden part sin afgørelse. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom. Afgørelsen offentliggøres efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom.

2.   Hvis en parts emissionshandelssystem ikke forlænges eller afskaffes, bringes denne aftale automatisk til ophør på det pågældende emissionshandelssystems sidste operationelle dag.

3.   I tilfælde af opsigelse indgår parterne aftale om den fortsatte anvendelse og lagring af de oplysninger, der allerede er videregivet mellem dem, bortset fra data, der er lagret i de respektive registre. Hvis de ikke når frem til en aftale, kan hver af parterne anmode om sletning af oplysninger, som er blevet videregivet.

KAPITEL IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Gennemførelse

1.   Parterne træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne aftale, herunder det fælles udvalgs afgørelser.

2.   Parterne undlader at træffe foranstaltninger, der kan bringe opfyldelsen af denne aftales mål i fare.

Artikel 18

Sammenkobling med tredjeparter

1.   Parterne kan indgå forhandlinger med en tredjepart med henblik på sammenkobling af deres respektive emissionshandelssystemer.

2.   Hvis en part indgår forhandlinger om sammenkobling med en tredjepart, underretter den pågældende part den anden part herom og informerer regelmæssigt parten om forhandlingernes status.

3.   Inden en part sammenkobler sit system med en tredjeparts system, beslutter den anden part, om parten kan acceptere den anden sammenkoblingsaftale eller ønsker at opsige denne aftale. Hvis parten accepterer den anden sammenkoblingsaftale, bringes suspensionen af artikel 4, stk. 1, til ophør.

4.   Efter sammenkobling med en tredjepart kan denne aftales bestemmelser revideres.

Artikel 19

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 20

Sprog

Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 21

Ratificering og ikrafttræden

1.   Med forbehold af artikel 16 indgås denne aftale på ubestemt tid.

2.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne efter deres egne interne procedurer.

3.   Parterne udveksler først deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter, når alle betingelser for sammenkobling som fastsat i denne aftale efter deres opfattelse er opfyldt.

4.   Denne aftale træder i kraft den 1. januar i året efter udveksling af ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne mellem parterne.

5.   Ikrafttrædelsen af artikel 4, stk. 6, er betinget af ikrafttrædelsen for begge parter af Dohatillægget til Kyotoprotokollen vedtaget på parternes ottende møde (Decision 1/CMP.8; den anden forpligtelsesperiode).

Artikel 22

Foreløbig anvendelse

Inden denne aftales ikrafttræden finder artikel 11-13 foreløbigt anvendelse fra datoen for aftalens undertegnelse.

Съставено в Берн на двадесет и трети ноември две хиляди и седемнадесета година.

Hecho en Berna el veintitrés de noviembre del año dos mil diecisiete.

V Bernu dne dvacátého třetího listopadu dva tisíce sedmnáct.

Udfærdiget i Bern, den treogtyvende november to tusind og sytten.

Geschehen zu Bern am dreiundzwanzigsten November zweitausendsiebzehn.

Kahe tuhande seitsmeteistkümnenda aasta novembrikuu kahekümne kolmandal päeval Bernis.

Έγινε στη Βέρνη, στις είκοσι τρεις Νοεμβρίου δύο χιλιάδες δεκαεπτά.

Done at Bern on the twenty third day of November in the year two thousand and seventeen.

Fait à Berne, le vingt-trois novembre deux mille dix-sept.

Sastavljeno u Bernu dvadeset trećeg studenoga dvije tisuće sedamnaeste.

Fatto a Berna addì ventitré novembre duemiladiciassette.

Bernē, divi tūkstoši septiņpadsmitā gada divdesmit trešajā novembrī.

Sudarytas Berne du tūkstančiai septynioliktų metų lapkričio dvidešimt trečią dieną.

Kelt Bernben, a kétezer-tizenhetedik év november havának huszonharmadik napján.

Magħmul f'Bern fit-tlieta u għoxrin jum ta' Novembru tas-sena elfejn u sbatax.

Gedaan te Bern, drieëntwintig november tweeduizend zeventien.

Sporządzono w Bernie w dniu dwudziestego trzeciego listopada dwa tysiące siedemnastego roku.

Feito em Berna aos vinte e três dias do mês de novembro de dois mil e dezassete.

Întocmit la Berna la douăzeci și trei noiembrie două mii șaptesprezece.

V Berne dvadsiateho tretieho novembra dvetisíc sedemnásť.

V Bernu, triindvajsetega novembra dva tisoč sedemnajst.

Tehty Bernissä kahdentenakymmenentenäkolmantena päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattaseitsemäntoista.

Utfärdat i Bern den tjugotredje november tjugohundrasjutton.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

За Конфедерация Швейцария

Por la Confederación Suiza

Za Švýcarskou konfederaci

For Det Schweiziske Forbund

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Šveitsi Konföderatsiooni nimel

Για την Ελβετική Συνομοσπονδία

For the Swiss Confederation

Pour la Confédération suisse

Za Švicarsku Konfederaciju

Per la Confederazione Svizzera

Šveices Konfederācijas vārdā –

Šveicarijos Konfederacijos vardu

A Svájci Államszövetség részéről

Għall-Konfederazzjoni Svizzera

Voor de Zwitserse Bondsstaat

W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej

Pela Confederação Suíça

Pentru Confederația Elvețiană

Za Švajčiarsku konfederáciu

Za Švicarsko konfederacijo

Sveitsin valaliiton puolesta

För Schweiziska edsförbundet

Image


BILAG I

VÆSENTLIGE KRITERIER

A.   Væsentlige kriterier for stationære anlæg

Væsentlige kriterier

I EU's emissionshandelssystem

I Schweiz' emissionshandelssystem

Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.

Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de aktiviteter, der er fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, bilag I, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-bekendtgørelsen, artikel 40, stk. 1, og bilag 6, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de drivhusgasser, der er fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, bilag II, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-bekendtgørelsen, artikel 1, stk. 1, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Et loft skal gælde for emissionshandelssystemet, der er mindst lige så restriktivt som loftet fastsat i:

direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 18, stk. 1

CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 1

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Emissionshandelssystemets ambitionsniveau skal mindst være så højt som fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, artikel 9 og 9a, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 3 og artikel 18, stk. 1

CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 1, og bilag 8

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, artikel 11a og 11b

Kommissionens forordning (EU) nr. 550/2011 af 7. juni 2011 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af visse begrænsninger for anvendelsen af internationale kreditter fra projekter, der omfatter industrigasser

Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011, artikel 58

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 5 og 6

CO2-bekendtgørelsen, artikel 4, artikel 4a., stk. 1, og bilag 2

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

De kvantitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, artikel 11a

Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 3, stk. 2, og artikel 16, stk. 2

CO2-bekendtgørelsen, artikel 48

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Gratiskvoter beregnes på grundlag af benchmarks og tilpasningsfaktorer. Højst fem procent af den samlede mængde kvoter i perioden 2013-2020 sættes til side til nytilkomne. Kvoter, som ikke tildeles gratis, auktioneres. I den forbindelse skal emissionshandelssystemet mindst opfylde:

direktiv 2003/87/EF, artikel 10, 10a, 10b og 10c

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

Beregning af den tværsektorielle korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem i 2013-2020

CO2-lækagelisten 2014

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 18, stk. 2, og artikel 19, stk. 2 og 3

CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 2, artikel 46 og 47 samt bilag 9

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Emissionshandelssystemet skal omfatte sanktioner under de omstændigheder og af det omfang, der er fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, artikel 16, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 21

CO2-bekendtgørelsen, artikel 56

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Overvågning og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV

Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-loven, artikel 20

CO2-bekendtgørelsen, artikel 49, artikel 50-53 og artikel 55

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Verifikation og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:

direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag IV

Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikationer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

CO2-bekendtgørelsen, artikel 51-54, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

B.   Væsentlige kriterier for luftfart

Væsentlige kriterier

For Unionen

For Schweiz

Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.

Luftfartsaktiviteter og -drivhusgasser og fordelingen af flyvninger og deres respektive emissioner efter flyafgangsprincippet er omhandlet som fastsat i:

Direktiv 2003/87/EF

Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011, artikel 17, 29, 35 og 56 og bilag VII

Flyvninger fra flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område til flyvepladser, der er beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), er udelukket fra EU's emissionshandelssystem fra 2017 i henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF

CO2-loven og CO2-bekendtgørelsen som gældende på datoen for aftalens ikrafttræden,:

1.   Omfang af dækning

Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på Schweiz' område, bortset fra flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende i EØS.

Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet, f.eks. undtagelser som fastsat i artikel 28a i direktiv 2003/87/EF, kan finde anvendelse for Schweiz' emissionshandelssystem i overensstemmelse med de undtagelser, der er indført i EU's emissionshandelssystem. Kun CO2-emissioner er omfattet for luftfartsaktiviteter.

2.   Begrænsning af dækning

Den generelle dækning nævnt i punkt 1 omfatter ikke:

1.

flyvninger, der udelukkende foretages med det formål at befordre en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre, når dette formål fremgår af den pågældende statusindikator i flyveplanen

2.

militære og toldmyndighedernes og politiets flyvninger

3.

eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger

4.

flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til konventionen angående civil luftfart af 7. december 1944

5.

flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding

6.

træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet

7.

flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning

8.

flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret

9.

flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5 700 kg

10.

flyvninger, som foretages af erhvervsmæssige lufttransportoperatører med samlede årlige emissioner på under 10 000 ton, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, eller under 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder inden for rammerne af det Schweiz' emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem

11.

flyvninger, som foretages af ikke-erhvervsmæssige lufttransportoperatører, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, med samlede årlige emissioner på under 1 000 ton i overensstemmelse med den undtagelse, der finder anvendelse i EU's emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Udveksling af relevante data vedrørende anvendelsen af begrænsninger af dækningen af luftfartsaktiviteter

De to parter samarbejder om anvendelsen af begrænsningerne af dækningen i Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem for erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige operatører i overensstemmelse med dette bilag. De to parter sikrer navnlig rettidig overførsel af alle relevante data for at muliggøre korrekt identifikation af flyvninger og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem.

Loft (samlet mængde kvoter, der kan tildeles luftfartøjsoperatør)

Artikel 3c i direktiv 2003/87/EF

Loftet skal være lige så restriktivt som loftet i EU's emissionshandelssystem, navnlig med hensyn til procentsatser for reduktion fra år til år og fra handelsperiode til handelsperiode. Kvoterne under loftet fordeles på følgende måde:

15 % auktioneres

3 % sættes til side i en særlig reserve

82 % tildeles gratis.

Denne fordeling kan revideres i henhold til denne aftales artikel 6 og 7.

Indtil 2020 foretages en bottom up-beregning af kvotemængden under loftet på grundlag af de kvoter, der skal tildeles gratis i overensstemmelse med ovennævnte fordeling. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet kræver tilsvarende forholdsmæssige justeringer af de mængder, der skal fordeles.

Fra 2021 fastlægges mængden af kvoter under loftet ud fra loftet i 2020 under hensyntagen til en mulig procentsats for reduktion i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem.

Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion

Artikel 3d i direktiv 2003/87/EF

Schweiziske emissionskvoter, som skal auktioneres, auktioneres af den schweiziske kompetente myndighed. Schweiz modtager provenuet fra auktionering af schweiziske kvoter.

Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører

Artikel 3f i direktiv 2003/87/EF

Kvoter sættes til side i en særlig reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører, dog således at Schweiz indtil 2020 ikke har en særlig reserve, eftersom referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter er 2018.

Benchmark for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører

Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF

Benchmarket må ikke være højere end benchmarket i EU's emissionshandelssystem.

Indtil 2020 er det årlige benchmark 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer.

Gratis tildeling af emissionskvoter til luftfartøjsoperatører

Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF.

I henhold til direktiv 2003/87/EF, artikel 25a, bør udstedelsen af kvoter justeres i forhold til de tilsvarende rapporterings- og returneringsforpligtelser, der følger af den faktiske dækning af flyvninger mellem EØS og Schweiz under EU's emissionshandelssystem.

Det antal emissionskvoter, der gratis tildeles luftfartøjsoperatører, beregnes ved at gange operatørens tonkilometerdata i referenceåret med det gældende benchmark.

De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

Artikel 11a og 11b i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011

CO2-loven, artikel 5 og 6

CO2-bekendtgørelsen, artikel 4, artikel 4a., stk. 1, og bilag 2

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden

Kvantitative grænser for anvendelsen af internationale kreditter

Artikel 11a i direktiv 2003/87/EF

Anvendelsen udgør 1,5 % af de verificerede emissioner indtil 2020.

Erhvervelse af tonkilometerdata for referenceåret

Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF

Med forbehold af nedennævnte bestemmelse foretages erhvervelsen af tonkilometerdata på samme tidspunkt og med samme metode som erhvervelsen af tonkilometerdata for EU's emissionshandelssystem.

Indtil 2020 og i henhold til bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata udført af luftfartøjsoperatører som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter 2018.

Overvågning og rapportering

direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV

Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Bestemmelser om overvågning og rapportering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.

Verifikation og akkreditering

direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag IV

Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikationer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

Bestemmelser om verifikation og akkreditering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.

Administration

Kriterierne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. I denne forbindelse og i henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF anses Schweiz for en administrerende medlemsstat med hensyn til tilskrivningen af administrationen af luftfartøjsoperatører mellem Schweiz og EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater).

I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF er de kompetente EU-myndigheder (EØS-myndigheder) ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, de er tilskrevet, herunder også opgaverne vedrørende Schweiz' emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse osv.)

Europa-Kommissionen indgår bilateral aftale med de schweiziske kompetente myndigheder om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger.

Europa-Kommissionen sørger navnlig for overdragelsen til de schweiziske kompetente myndigheder, jf. artikel 25a i direktiv 2003/87/EF, af den mængde EU-kvoter, der er nødvendig til den gratis tildeling til luftfartøjsoperatører, der administreres af Schweiz.

I tilfælde af en bilateral aftale om administration af flyvninger til og fra EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg, som ikke indebærer en ændring af direktiv 2003/87/EF, vil Europa-Kommissionen i relevant omfang støtte gennemførelsen af denne aftale, såfremt den ikke fører til dobbelttælling.

I henhold til CO2-bekendtgørelsen som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er Schweiz ansvarlig for administrationen af luftfartøjsoperatører:

med en gyldig licens udstedt af Schweiz eller

med de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner i Schweiz under de sammenkoblede systemer.

De schweiziske kompetente myndigheder er ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, der er tilskrevet Schweiz, herunder også opgaverne vedrørende EU's emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse osv.).

De schweiziske kompetente myndigheder indgår bilateral aftale med Europa-Kommissionen om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger.

De schweiziske kompetente myndigheder overdrager navnlig til Unionens kompetente myndigheder den mængde schweiziske kvoter, der er nødvendig til den gratis tildeling til luftfartøjsoperatører, der administreres af EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater).

Retshåndhævelse

Parterne håndhæver bestemmelserne i deres respektive emissionshandelssystemer over for luftfartøjsoperatører, som ikke opfylder forpligtelserne under det respektive emissionshandelssystem, uanset om operatøren administreres af en kompetent EU-myndighed (EØS-myndighed) eller af en schweizisk kompetent myndighed, hvis den håndhævelse, der foretages af den myndighed, som administrerer operatøren, kræver yderligere tiltag.

Administrativ tilskrivning af luftfartøjsoperatører

I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF angives den administrerende stat, herunder Schweiz, for hver luftfartøjsoperatør på listen over luftfartøjsoperatører, som Europa-Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.

Luftfartøjsoperatører, der første gang tilskrives Schweiz efter denne aftales ikrafttræden, administreres af Schweiz efter den 30. april i tilskrivningsåret og inden den 1. august i tilskrivningsåret.

De to parter samarbejder om at dele relevante dokumenter og oplysninger.

Tilskrivningen af en luftfartøjsoperatør påvirker ikke det forhold, at denne luftfartøjsoperatør er dækket af det pågældende emissionshandelssystem. Det betyder, at en operatør, der er dækket af EU's emissionshandelssystem, som administreres af den schweiziske kompetente myndighed, har samme forpligtelsesniveau under EU's emissionshandelssystem ved siden af dens dækning af Schweiz' emissionshandelssystem og omvendt.

Fremgangsmåder ved gennemførelse

Eventuelle yderligere fremgangsmåder, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet og samarbejdet inden for one-stop-shoppen for luftfartskontohavere, udvikles og vedtages af det fælles udvalg efter denne aftales undertegnelse i henhold til denne aftales artikel 12, 13 og 22. Disse fremgangsmåder finder anvendelse fra datoen for denne aftales anvendelse.

Bistand fra Eurocontrol

I forbindelse med luftfartsdelen af denne aftale medtager Europa-Kommissionen Schweiz i det mandat, der er tildelt Eurocontrol med hensyn til EU-emissionshandelssystemet.

C.   Væsentlige kriterier for registre

Hver parts emissionshandelssystem skal omfatte et register og en transaktionsjournal, der skal opfylde følgende væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer og med hensyn til åbning og forvaltning af konti.

Væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer:

Registrene og transaktionsjournalerne skal beskytte fortroligheden, integriteten, tilgængeligheden og ægtheden af de data, der er lagret i systemet. Til det formål gennemfører parterne følgende sikkerhedsforanstaltninger:

Væsentlige kriterier

For at vurdere konti kræves der en autentificeringsmekanisme baseret på to faktorer for alle brugere med adgang til kontoen.

Der kræves en mekanisme til undertegnelse af transaktioner ved både igangsætning og godkendelse af transaktioner. Bekræftelseskoden sendes separat til brugerne.

Følgende transaktioner igangsættes af én person og godkendes af en anden (»fire øjne-princippet«):

alle transaktioner, der gennemføres af en administrator, medmindre begrundede undtagelser fastsat i de tekniske standarder for sammenkobling finder anvendelse

alle overdragelser af enheder, medmindre de er begrundet af en alternativ foranstaltning, som sikrer det samme sikkerhedsniveau.

Der skal forefindes et meddelelsessystem, som underretter brugerne, når transaktioner, der involverer deres konti og beholdninger, gennemføres.

En forsinkelse på 26 timer finder anvendelse mellem igangsættelsen af en overdragelse og dens gennemførelse til alle brugerne for at sikre tid til at modtage oplysninger og standse en overdragelse, der mistænkes for at være ulovlig.

Den schweiziske administrator og Unionens centrale administrator træffer foranstaltninger for at oplyse brugerne om deres ansvar for deres systemers sikkerhed (PC, netværk …) og i forbindelse med håndtering af data og navigation på internettet.

Væsentlige kriterier med hensyn til åbning og forvaltning af konti:

Væsentlige kriterier

Åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto:

Driftslederens eller den kompetente myndigheds ansøgning om åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere anlægget i emissionshandelssystemet og et passende ID for anlægget.

Åbning af en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto:

Alle luftfartøjsoperatører, som er dækket af Schweiz' og/eller EU's emissionshandelssystem, skal have en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto. For luftfartøjsoperatører, der administreres af den schweiziske kompetente myndighed, føres en sådan konto i det schweiziske register. Ansøgningen fra luftfartøjsoperatøren eller en bemyndiget repræsentant for luftfartøjsoperatøren indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) senest 30 dage efter godkendelsen af luftfartøjsoperatørens overvågningsplan eller dens overdragelse fra en EU-medlemsstat til de schweiziske myndigheder. Ansøgningen skal indeholde de unikke luftfartøjskoder for de luftfartøjer, som ansøgeren driver, og som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og/eller EU's emissionshandelssystem.

Åbning af en personlig konto/personkvotekonto:

Ansøgningen om åbning af en personlig konto eller personkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere kontohaveren/ansøgeren og som minimum:

for fysiske personer: ID-bevis og kontaktoplysninger

for juridiske personer:

en kopi af handelsregistret ELLER

oprettelsesdokumenterne for den juridiske enhed og et dokument til bevis for registrering af den juridiske enhed

straffeattest for fysiske personer, der ansøger om at åbne en konto, eller for juridiske personer for ledelsen.

Bemyndigede repræsentanter/kontorepræsentanter:

Hver konto skal have mindst én bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, som udpeges af den kommende kontohaver. Den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten igangsætter transaktioner og andre processer på kontohaverens vegne. Når den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten udpeges, indgives følgende oplysninger om den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten:

navn og kontaktoplysninger

ID-bevis

straffeattest.

Kontrol af dokumenter:

En kopi af et dokument, der indgives som dokumentation for åbning af en personlig konto/personkvotekonto eller udpegelsen af en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, skal være en bekræftet kopi. For dokumenter, der er udstedt uden for den stat, der anmoder om en kopi, skal kopien være legaliseret. Datoen for certificeringen og, hvor det er relevant, for legaliseringen må ikke ligge mere end tre måneder forud for ansøgningsdatoen.

Afvisning af at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en kontorepræsentant/bemyndiget repræsentant:

En national administrator (FOEN for Schweiz) kan afvise at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en bemyndiget repræsentant/ kontorepræsentant, såfremt dette er rimeligt og begrundet. En national administrator kan afvise at åbne en konto:

hvis de forelagte oplysninger og dokumenter er ufuldstændige, uaktuelle eller på anden måde unøjagtige eller falske

hvis den potentielle kontohaver eller, i tilfælde af en juridisk person, en blandt ledelsen er genstand for efterforskning eller inden for de seneste fem år er dømt for svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, hvortil kontoen kan anvendes

af andre grunde fastsat i national ret eller EU-retten.

Regelmæssig revision af kontooplysninger:

Kontohavere skal straks meddele ændringer af konto- eller brugerdata til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) dokumenteret ved hjælp af de oplysninger, der kræves af den nationale administrator, som er ansvarlig for godkendelsen af ajourføringen af oplysninger inden for rimelig tid.

Mindst hvert tredje år vurderer den nationale administrator, om oplysningerne vedrørende en konto stadig er fuldstændige, aktuelle, nøjagtige og korrekte, og anmoder kontohaveren om at meddele enhver ændring, alt efter hvad der er relevant.

Suspension af adgang til konto:

Overtrædes bestemmelser i henhold til artikel 3 i denne aftale, eller er en mulig overtrædelse af disse bestemmelser under efterforskning, kan adgangen til konti suspenderes.

Fortrolighed og videregivelse af oplysninger:

Oplysninger, herunder beholdningen på alle konti, alle gennemførte transaktioner, den entydige enhedsidentifikationskode for kvoterne og den entydige numeriske værdi af enhedsserienummeret på Kyotoenheder, som indgår i beholdningen eller påvirkes af en transaktion, som indgår i EUTL eller SSTL, EU-registret, det schweiziske register eller et andet Kyotoprotokol-register, betragtes som fortrolige.

Sådanne fortrolige oplysninger kan videregives til relevante offentlige myndigheder efter disses anmodning, forudsat at sådanne anmodninger er berettigede, nødvendige og forholdsmæssige (med henblik på efterforskning, afsløring, retsforfølgning, skatteforvaltning eller -inddrivelse, revision og finansielt tilsyn med svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, markedsmanipulation eller andre overtrædelser af EU-retten eller national ret i en EØS-medlemsstat eller Schweiz og for at sikre, at EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem fungerer efter hensigten).

D.   Væsentlige kriterier for auktionsplatforme og auktionsaktiviteter

Enheder, der gennemfører kvoteauktioner i parternes emissionshandelssystemer, skal opfylde følgende væsentlige kriterier og gennemføre auktionerne i overensstemmelse dermed.

 

Væsentlige kriterier

1

Den enhed, der gennemfører auktionen, skal udvælges gennem en procedure, der sikrer gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling, ikkediskriminering og konkurrence mellem forskellige potentielle auktionsplatforme på grundlag af Unionens eller den nationale udbudsret.

2

Den enhed, der gennemfører auktionen, skal være bemyndiget til denne aktivitet og tilvejebringe de nødvendige garantier for sine aktiviteter. Disse garantier omfatter bl.a. ordninger for identifikation og håndtering af potentielle negative konsekvenser af interessekonflikter, identifikation og håndtering af risici, som markedet er eksponeret for, indførelse af gennemsigtige og ikkediskriminerende regler og procedurer for rimelig og korrekt auktionering og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at fremme systemets rette funktion.

3

Adgangen til auktioner er med forbehold af mindstekrav vedrørende tilstrækkelig kundelegitimation for at sikre, at deltagere ikke hindrer gennemførelsen af auktionerne.

4

Auktioneringsprocessen skal være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Hovedelementerne i auktioneringsmetoden, herunder tidsplanen, datoerne og de anslåede salgsmængder, offentliggøres på webstedet for den enhed, der er ansvarlig for auktionen mindst en måned før auktionernes start. Enhver betydelig ændring annonceres så tidligt som muligt.

5

Kvoter auktionereres med henblik på at minimere indvirkningerne på hver parts emissionshandelssystem. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, sikrer, at auktionspriserne ikke afviger betydeligt fra den relevante kvotepris på det sekundære marked i auktionsperioden, i hvilket tilfælde auktionerne ikke fungerer efter hensigten.

6

Alle ikkefortrolige oplysninger vedrørende auktionerne, herunder lovgivning, retningslinjer og formularer, offentliggøres på en åben og gennemsigtig måde. Resultaterne af hver auktion offentliggøres så hurtigt som muligt og skal omfatte alle relevante ikkefortrolige oplysninger. Rapporter om resultaterne af auktionerne offentliggøres mindst en gang om året.

7

Kvoteauktioner er omfattet af hensigtsmæssige regler og procedurer med det formål at afbøde risikoen for konkurrenceforvridning, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. Sådanne regler og procedurer må så vidt muligt ikke være mindre restriktive end de regler og procedurer, der finder anvendelse på de finansielle markeder i henhold til parternes lovgivning. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, er navnlig ansvarlig for at indføre foranstaltninger, procedurer og processer, der sikrer auktionernes integritet. Enheden skal også overvåge markedsdeltagernes adfærd og underrette de kompetente offentlige myndigheder i tilfælde af konkurrenceforvridning, hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner.

8

Den enhed, der gennemfører auktionerne og kvoteauktionerne, er underlagt de kompetente myndigheders tilsyn. De pågældende kompetente myndigheder skal have de nødvendige retlige kompetencer og tekniske ordninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med:

organiseringen af og adfærden for operatører af auktionsplatforme

organiseringen af og adfærden for professionelle formidlere, der handler på vegne af klienter

markedsdeltagernes adfærd og transaktioner for at forhindre insiderhandel og markedsmanipulation

markedsdeltagernes transaktioner for at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Så vidt muligt må tilsynet ikke være mindre restriktive end tilsynet med de finansielle markeder i henhold til parternes lovgivning.

Schweiz tilstræber at anvende en privat enhed til at auktionere landets kvoter i overensstemmelse med de offentlige udbudsregler.

Indtil der er indgået kontrakt med en sådan enhed, og hvis det antal kvoter, der skal auktioneres i et år, er under en fast tærskel, kan Schweiz fortsat bruge de nuværende auktionsordninger, dvs. auktioner gennemført af FOEN, på følgende betingelser:

1.

Tærsklen skal være 1 000 000 kvoter, inklusive kvoter, der auktioneres til luftfartsaktiviteter.

2.

De væsentlige kriterier i punkt 1-8 finder anvendelse med undtagelse af kriterium 1 og 2, mens kriterium 7 og 8 så vidt muligt kun gælder for FOEN. Væsentligt kriterium 3 finder anvendelse sammen med følgende bestemmelse: Adgang til at byde på auktioner af schweiziske kvoter under de auktionsordninger, der blev anvendt på tidspunktet for denne aftales undertegnelse, garanteres for alle enheder i EØS, som har adgang til at byde på auktioner i Unionen.

Schweiz kan give mandat til enheder, der gennemfører auktionen, som er beliggende i EØS.


BILAG II

TEKNISKE STANDARDER FOR SAMMENKOBLING

I de tekniske standarder for sammenkobling beskrives:

kommunikationsforbindelsens arkitektur

sikkerheden ved dataoverførsel

listen over funktioner (transaktioner, afstemning osv.)

definitionen af webtjenester

kravene til journalføring af data

de operationelle arrangementer (calldesk og support)

planen for aktivering af kommunikation og testproceduren

proceduren for sikkerhedstest.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at administratorerne skal træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at SSTL og EUTL samt forbindelsen er i drift 24 timer om dagen, syv dage om ugen, og at eventuelle driftsafbrydelser for SSTL og EUTL samt forbindelsen holdes på et minimum.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at kommunikationen mellem SSTL og EUTL udgøres af sikker udveksling af SOAP-meddelelser (Simple Object Access Protocol) baseret på følgende teknologier (1):

webtjenester, der anvender SOAP

hardwarebaseret VPN (Virtual Private Network)

XML (Extensible Markup Language)

digital signatur og

network time-protokoller.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives yderligere sikkerhedskrav for det schweiziske register, SSTL, EU-registret og EUTL, som dokumenteres i en plan for sikkerhedsstyring. I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at:

begge parter, hvis der er mistanke om, at sikkerheden for det schweiziske register, SSTL, EU-registret eller EUTL er blevet kompromitteret, straks skal underrette den anden part og suspendere forbindelsen mellem SSTL og EUTL

parterne, i tilfælde af et brud på sikkerheden, forpligter sig til omgående at dele oplysningerne med hinanden. Hvis de tekniske oplysninger foreligger, deles en rapport, der beskriver hændelsen (dato, årsag, virkning og afhjælpning), mellem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator senest 24 timer efter sikkerhedsbruddet.

Den procedure for sikkerhedstest, der er beskrevet i de tekniske standarder for sammenkobling, udføres, inden kommunikationsforbindelsen mellem SSTL og EUTL etableres, og når en ny version eller frigivelse af SSTL eller EUTL er påkrævet.

De tekniske standarder for sammenkobling skal omhandle to testmiljøer ud over produktionsmiljøet: et testmiljø for udviklere og et godkendelsesmiljø.

Parterne dokumenterer gennem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator, at der er udført en uafhængig sikkerhedsvurdering af deres systemer inden for de sidste 12 måneder i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Sikkerhedstest og navnlig penetrationstest gennemføres for alle nye og større softwarefrigivelser i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Penetrationstesten udføres ikke af softwareudvikleren eller af softwareudviklerens underkontrahent.


(1)  Disse teknologier anvendes aktuelt til at etablere en forbindelse mellem EU-registret og den internationale transaktionsjournal samt mellem det schweiziske register og den internationale transaktionsjournal.


BILAG III

FØLSOMHEDSGRADER OG HÅNDTERINGSINSTRUKSER

Parterne anvender følgende følsomhedsgrader til at klassificere de følsomme oplysninger, der håndteres og udveksles inden for rammerne af denne aftale:

ETS Begrænset

ETS Følsom

ETS Kritisk

Oplysninger, der er klassificeret som »ETS Kritisk«, er mere følsomme end oplysninger, der er klassificeret som »ETS Følsom«, som igen er mere følsomme end oplysninger klassificeret som »ETS Begrænset«.

Parterne forpligter sig til at udvikle håndteringsinstrukser på grundlag af Unionens eksisterende politik for klassificering af ETS-oplysninger og på grundlag af Schweiz' bekendtgørelse om informationsbeskyttelse (IPO) og den føderale lov om databeskyttelse (FADP) for Schweiz. Disse håndteringsinstrukser forelægges det fælles udvalg til godkendelse. Efter godkendelse håndteres alle oplysninger efter deres følsomhedsgrad i overensstemmelse med disse håndteringsinstrukser.

Hvis parternes klassificeringer er forskellige, anvendes den højeste klassificering.

Hver parts lovgivning skal omfatte tilsvarende væsentlige sikkerhedskrav for følgende håndteringstrin under hensyntagen til ETS-følsomhedsgraderne:

Generering af dokument

Ressourcer

Følsomhedsgrad

Lagring

Elektronisk dokument på netværk

Elektronisk dokument i et lokalt miljø

Fysisk dokument

Elektronisk overførsel

Telefon og mobiltelefon

Fax

E-mail

Dataoverførsel

Fysisk overførsel

Mundtlig

Personlig overdragelse

Post

Anvendelse

Behandling med IT-applikationer

Trykning

Kopiering

Fjernelse fra permanent placering

Informationsstyring

Regelmæssig evaluering af klassificering og modtagere

Arkivering

Sletning og destruktion


BILAG IV

DEFINITION AF ETS-FØLSOMHEDSGRADER

A.1 — Vurdering af fortrolighed og integritet

Ved »fortrolighed« forstås den forbeholdne karakter af oplysninger eller af et helt informationssystem eller dele deraf (f.eks. algoritmer, programmer og dokumentation), som kun er tilgængelige for beføjede personer, organer og procedurer.

Ved »integritet« forstås garantien for, at informationssystemet og de behandlede oplysninger kun kan ændres ved overlagt og legitim handling, og at systemet producerer det forventede resultat nøjagtigt og fuldstændigt.

For enhver ETS-oplysning, der anses for følsom, skal fortrolighedsaspektet vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger videregives, og integritetsaspektet skal vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger uden godkendelse ændres eller destrueres helt eller delvist).

Fortrolighedsniveauet af oplysninger og integritetsniveauet af et informationssystem vurderes på grundlag af kriterierne i afsnit A.2. Disse vurderinger gør det muligt at vurdere oplysningernes globale følsomhedsgrad ved hjælp af tabellen i afsnit A.3.

A.2 — Vurdering af fortrolighed og integritet

A.2.1 — »Lav«

Vurderingen »lav« gives til oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre moderat skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

være til begrænset skade for politiske eller diplomatiske forbindelser

have lokal negativ betydning for parternes eller andre institutioners image eller omdømme

medføre problemer for enkeltpersoner

påvirke personalets moral/produktivitet

forårsage begrænsede økonomiske tab eller i begrænset omfang gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder

hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker i begrænset omfang

påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter i begrænset omfang.

A.2.2 — »Middel«

Vurderingen »middel« gives til oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

medføre problemer for politiske eller diplomatiske forbindelser

være til skade for parternes eller andre institutioners image eller omdømme

skabe problemer for enkeltpersoner

forringe personalets moral/produktivitet

være til ugunst for parterne eller andre institutioner i handelsmæssige eller politiske forhandlinger

forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder

påvirke efterforskningen af kriminalitet

være i strid med juridiske eller kontraktlige fortrolighedskrav

hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker

påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.

A.2.3 — »Høj«

Vurderingen »høj« gives til oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre katastrofal og/eller uacceptabel skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

forvolde skade på diplomatiske forbindelser

skabe alvorlige problemer for enkeltpersoner

vanskeliggøre opretholdelsen af den driftsmæssige effektivitet eller sikkerhed for parterne eller andre bidragydere

forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder

medføre brud på tilsagn om opretholdelse af klassifikationsstatus for oplysninger fra tredjemand

medføre overtrædelse af lovgivningsmæssige begrænsninger for videregivelse af oplysninger

skade efterforskningen af eller gøre det lettere at begå kriminalitet

være til ugunst for parterne i handelsmæssige eller politiske forhandlinger

hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker

undergrave den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.

A.3 — Vurdering af følsomme ETS-oplysninger

På grundlag af de vurderingerne af fortrolighed og integritet i henhold til afsnit A.2 fastlægges den samlede følsomhedsgrad ud fra følgende tabel:

Vurdering af fortrolighed

Vurdering af integritet

Lav

Middel

Høj

Lav

ETS Begrænset

ETS Følsom

(eller ETS Begrænset (*1))

ETS Kritisk

Middel

ETS Følsom

(eller ETS Begrænset (*1))

ETS Følsom

(eller ETS Kritisk (*1))

ETS Kritisk

Høj

ETS Kritisk

ETS Kritisk

ETS Kritisk


(*1)  Eventuel variation vurderes i det enkelte tilfælde.


FORORDNINGER

7.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/27


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2241

af 6. december 2017

om forlængelse af overgangsperioderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod centrale modparter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 497, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at undgå forstyrrelser på de internationale finansmarkeder og for ikke at straffe institutter ved at pålægge dem højere kapitalgrundlagskrav i forbindelse med anerkendelsen af eksisterende centrale modparter (CCP'er) i tredjelande fastsættes der ved artikel 497, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 en overgangsperiode, i hvilken tredjelands-CCP'er, hos hvem institutter, der er etableret i Unionen, clearer transaktioner, af de pågældende institutter kan betragtes som kvalificerende centrale modparter.

(2)

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (2) for så vidt angår en række input til beregning af institutternes kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod tredjelands-CCP'er. I henhold til artikel 89, stk. 5a, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal visse tredjelands-CCP'er i en begrænset periode indberette det totale beløb af initialmargenen, som de har modtaget fra clearingmedlemmerne. Denne overgangsperiode afspejler den periode, der er fastsat i artikel 497, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

Begge overgangsperioder skulle udløbe den 15. juni 2014.

(4)

Ved artikel 497, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en gennemførelsesretsakt med henblik på i undtagelsestilfælde at forlænge overgangsperioden vedrørende kapitalgrundlagskrav med seks måneder. Denne forlængelse bør også gælde tidsfristerne i artikel 89, stk. 5a, i forordning (EU) nr. 648/2012. Disse overgangsperioder er senest blevet forlænget til den 15. december 2017 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/954 (3).

(5)

Af de CCP'er, der er etableret i tredjelande, og som indtil nu har ansøgt om anerkendelse henhold til artikel 25 forordning (EU) nr. 648/2012, er 29 CCP'er allerede blevet anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Blandt disse er en CCP fra New Zealand blevet anerkendt på grundlag af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2274 (4). Endvidere kan tre CCP'er fra Indien anerkendes på grundlag af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2269 (5). De resterende CCP'er fra tredjelande venter stadig på anerkendelse, og anerkendelsesprocessen vil ikke være afsluttet inden den 15. december 2017. Hvis overgangsperioden ikke forlænges, vil institutter etableret i Unionen (eller deres datterselskaber etableret uden for Unionen), som har eksponeringer for de resterende CCP'er fra tredjelande, opleve betydelige stigningeri kapitalgrundlagskravene for disse eksponeringer, hvilket potentielt kunne medføre, at disse institutter måtte trække sig tilbage som direkte deltagere i sådanne CCP'er, eller at de, i det mindste midlertidigt, måtte ophøre med at levere clearingtjenesteydelser til disse institutters kunder og dermed forårsage alvorlige forstyrrelser på de markeder, hvor disse CCP'er udøver aktiviteter.

(6)

Derfor vil det behov for at undgå forstyrrelser af markeder uden for Unionen, som førte til de foregående forlængelser af overgangsperioden, der er omhandlet i artikel 497, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fortsat gøre sig gældende efter udløbet af den forlængelse af overgangsperioden, der er omhandlet i gennemførelsesforordning (EU) 2017/954. Med en yderligere forlængelse af overgangsperioden burde institutter etableret i Unionen (eller datterselskaber heraf etableret uden for Unionen) kunne undgå en væsentlig skærpelse af kapitalgrundlagskravet som følge af en uafsluttet anerkendelsesproces for CCP'er, som på en holdbar og lettilgængelig måde leverer den særlige form for clearingtjenester, som institutter etableret i Unionen (eller datterselskaber heraf etableret uden for Unionen) kræver. Det er derfor passende at forlænge overgangsperioderne med yderligere seks måneder.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Bankudvalg —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

15-månedersperioderne i henholdsvis artikel 497, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 89, stk. 5a, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012, som senest forlænget ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/954, forlænges med yderligere seks måneder indtil den 15. juni 2018.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/954 af 6. juni 2017 om forlængelse af overgangsperioderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod centrale modparter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 144 af 7.6.2017, s. 14).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2274 af 15. december 2016 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer for centrale modparter i New Zealand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 342 af 16.12.2016, s. 54).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2269 af 15. december 2016 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer for centrale modparter i Indien i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 342 af 16.12.2016, s. 38).


AFGØRELSER

7.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/29


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2242

af 30. november 2017

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om ændring af den internationale sukkeroverenskomst af 1992

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 3 og 4,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen er part i den internationale sukkeroverenskomst af 1992 (1) (»ISA«) og medlem af Den Internationale Sukkerorganisation (»ISO«).

(2)

Unionen har siden 1995 godkendt forlængelsen af ISA for to år ad gangen. Rådet bemyndigede den 25. september 2017 Kommissionen til at indtage en holdning til fordel for en forlængelse af ISA for endnu en periode på op til to år, som udløber den 31. december 2019.

(3)

I henhold til artikel 8 i ISA varetager eller drager Det Internationale Sukkerråd omsorg for udførelsen af alle sådanne funktioner, som er nødvendige til gennemførelse af bestemmelserne i ISA. I henhold til artikel 13 i ISA vedtages alle Det Internationale Sukkerråds beslutninger i princippet enstemmigt. Hvis der ikke er enighed, vedtages beslutningerne med simpelt flertal, medmindre der i ISA er fastsat bestemmelser om kvalificeret flertal.

(4)

I henhold til artikel 25 i ISA har ISO's medlemmer i alt 2 000 stemmer. Hvert medlem af overenskomsten har et bestemt antal stemmer, som justeres årligt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i ISA.

(5)

Det er i Unionens interesse at deltage i en international aftale om sukker i betragtning af denne sektors betydning for en række medlemsstater og for økonomien i Unionens sukkersektor.

(6)

Imidlertid afspejler de institutionelle rammer for ISA, og navnlig fordelingen af stemmer blandt medlemmerne af ISA, der også er afgørende for medlemmernes finansielle bidrag, ikke længere de faktiske forhold på det globale sukkermarked.

(7)

I henhold til ISA-reglerne for de finansielle bidrag til ISO har Unionens andel siden 1992 været den samme, selv om det globale sukkermarked, og navnlig Unionens relative vægt på dette marked, har ændret sig betydeligt siden da. Som følge heraf har Unionen båret en uforholdsmæssigt stor del af de budgetmæssige omkostninger og ansvaret i ISO i de seneste år.

(8)

ISA-reglerne om finansielle bidrag til ISA kan ændres i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 44 i ISA. I medfør af nævnte artikel kan Det Internationale Sukkerråd med kvalificeret flertal rette henstilling til ISO's medlemmer om en ændring af ISA. Unionen bør som medlem af Det Internationale Sukkerråd i overensstemmelse med artikel 7 i ISA være i stand til at indlede og deltage i forhandlinger med henblik på at ændre den institutionelle ramme for ISA.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger i Det Internationale Sukkerråd for at ændre ISA, at der fastlægges forhandlingsdirektiver, og at der udpeges et særligt udvalg, som vil blive hørt af Kommissionen under forhandlingerne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kommissionen bemyndiges herved til på Unionens vegne at indlede forhandlinger om ændringer af den internationale sukkeroverenskomst af 1992.

Artikel 2

Forhandlingerne føres på grundlag af Rådets forhandlingsdirektiver, der er fastsat i addendummet til denne afgørelse.

Artikel 3

Forhandlingerne føres i samråd med Råvaregruppen.

Artikel 4

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2019.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand


(1)  Rådets afgørelse 92/580/EØF af 13. november 1992 om undertegnelse og indgåelse af den internationale sukkeroverenskomst af 1992 (EFT L 379 af 23.12.1992, s. 15).