ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 236

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
14. september 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

1

 

 

Ændring af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

3

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1542 af 8. juni 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for visse aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (infrastrukturvirksomheder) ( 1 )

14

 

 

AFGØRELSER

 

*

Afgørelse (EU, Euratom) 2017/1543 vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 6. september 2017 om udnævnelse af en dommer ved Retten

22

 

 

HENSTILLINGER

 

*

Henstilling nr. 1/2017 vedtaget af Associeringsrådet EU-Egypten den 25. juli 2017 om fastlæggelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten [2017/1544]

23

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

14.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1541

af 17. juli 2017

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen blev part i Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget (»Wienerkonventionen«) og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, (»Montrealprotokollen«) ved Rådets beslutning 88/540/EØF (2). Efterfølgende er følgende ændringer af Montrealprotokollen blevet godkendt: Ved Rådets beslutning 91/690/EØF (3) blev første ændring godkendt, ved Rådets beslutning 94/68/EF (4) blev anden ændring godkendt, ved Rådets afgørelse 2000/646/EF (5) blev tredje ændring godkendt og ved Rådets afgørelse 2002/215/EF (6) blev fjerde ændring godkendt.

(2)

På det 28. møde for parterne i Montrealprotokollen, som fandt sted i Kigali i Rwanda fra den 10. til den 15. oktober 2016, blev teksten til en yderligere ændring af Montrealprotokollen (»Kigaliændringen«) vedtaget, hvorved der tilføjes en gradvis reduktion af forbruget og produktionen af hydrofluorcarboner til Montrealprotokollens kontrolforanstaltninger.

(3)

En gradvis reduktion af forbruget og produktionen af hydrofluorcarboner er nødvendig for at mindske disse stoffers bidrag til klimaforandringerne og for at forhindre, at de i tages i anvendelse i ubegrænset omfang, især i udviklingslande.

(4)

Kigaliændringen er en nødvendig del af gennemførelsen af Parisaftalen, som blev godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 (7), for så vidt angår målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen yderligere til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau.

(5)

Omfanget af den kompetence, der udøves af Unionen på det område, der er omfattet af Wienkonventionen og Montrealprotokollen, har udviklet sig betydeligt siden 1988. Depositaren bør gives meddelelse om enhver væsentlig ændring i omfanget af Unionens kompetence på dette område, jf. artikel 13, stk. 3, i Wienerkonventionen.

(6)

Unionen har allerede vedtaget instrumenter om spørgsmål, der er omfattet af Kigaliændringen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (8).

(7)

Kigaliændringen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kigaliændringen til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Kompetenceerklæringen, jf. Wienerkonventionens artikel 13, stk. 3, godkendes herved også.

Teksterne til Kigaliændringen og til kompetenceerklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at deponere godkendelsesinstrumentet, jf. artikel 13, stk. 1, i Wienerkonventionen, sammen med kompetenceerklæringen (9).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Godkendelse af 5.7.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets beslutning 88/540/EØF af 14. oktober 1988 om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 8).

(3)  Rådets beslutning 91/690/EØF af 12. december 1991 om indgåelse af ændringen til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, vedtaget i London i juni 1990 af parterne i protokollen (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 28).

(4)  Rådets beslutning 94/68/EF af 2. december 1993 om indgåelse af ændringen til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 33 af 7.2.1994, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse 2000/646/EF af 17. oktober 2000 om indgåelse af ændringen til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 272 af 25.10.2000, s. 26).

(6)  Rådets afgørelse 2002/215/EF af 4. marts 2002 om indgåelse af fjerde ændring til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 72 af 14.3.2002, s. 18).

(7)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(9)  Datoen for ikrafttrædelse af Kigaliændringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


14.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/3


OVERSÆTTELSE

ÆNDRING AF MONTREALPROTOKOLLEN OM STOFFER, DER NEDBRYDER OZONLAGET

Artikel I

Ændring

Artikel 1, stk. 4

I artikel 1, stk. 4, i protokollen erstattes ordene:

»bilag C eller bilag E« med:

»bilag C, bilag E eller bilag F«.

Artikel 2, stk. 5

I artikel 2, stk. 5, i protokollen erstattes ordene:

»og artikel 2H« med:

»artikel 2H og 2J«.

Artikel 2, stk. 8, litra a), stk. 9, litra a), og stk. 11

I protokollens artikel 2, stk. 8, litra a), og stk. 11 erstattes ordene:

»artikel 2A til 2I« med:

»artikel 2A til 2J«.

Følgende tilføjes i slutningen af protokollens artikel 2, stk. 8, litra a):

»Enhver sådan aftale kan udvides til at omfatte betingelser med hensyn til forbrug eller produktion i medfør af artikel 2J, forudsat at parternes samlede kombinerede beregnede niveau for forbrug eller produktion ikke overskrider de i artikel 2J fastsatte niveauer.«

I protokollens artikel 2, stk. 9, litra a), nr. i), efter ordene:

»bør bestå«

udgår:

»og«.

I protokollens artikel 2, stk. 9, litra a), nr. i), ændres nummeret til litra a), nr. iii).

Følgende tilføjes som litra a), nr. ii), efter protokollens artikel 2, stk. 9, litra a), nr. i):

»Der bør foretages justeringer af de globale opvarmningspotentialer, som er fastsat i gruppe I i bilag A, C og F, og justeringen angives i givet fald, og«.

Artikel 2J

Følgende artikel indføjes efter protokollens artikel 2I:

»Artikel 2J: Hydrofluorcarboner

1.   For den 12-måneders periode, der begynder den 1. januar 2019, og for hver efterfølgende 12-måneders periode skal hver part sikre, at dens beregnede niveau for forbrug af de i bilag F anførte kontrollerede stoffer, udtrykt i CO2-ækvivalenter, ikke overskrider den nedenfor i årsintervallerne i litra a)-e) fastlagte procentdel af det årlige gennemsnit for partens beregnede forbrugsniveau af de kontrollerede stoffer, som er anført i bilag F, for årene 2011, 2012 og 2013 plus 15 procent af partens beregnede niveau for forbrug af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, således som fastsat i artikel 2F, stk. 1, udtrykt i CO2-ækvivalenter:

a)

2019 til 2023: 90 procent

b)

2024 til 2028: 60 procent

c)

2029 til 2033: 30 procent

d)

2034 til 2035: 20 procent

e)

2036 og derefter: 15 procent.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan parterne beslutte, at en part for den 12-måneders periode, der begynder den 1. januar 2020, og for hver efterfølgende 12-måneders periode skal sikre, at dens beregnede niveau for forbrug af de i bilag F anførte kontrollerede stoffer, udtrykt i CO2-ækvivalenter, ikke overskrider den nedenfor i årsintervallerne i litra a)-e) fastlagte procentdel af det årlige gennemsnit for partens beregnede niveau for forbrug af de kontrollerede stoffer, som er anført i bilag F, for årene 2011, 2012 og 2013 plus 25 procent af partens beregnede niveau for forbrug af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, således som fastsat i artikel 2F, stk. 1, udtrykt i CO2-ækvivalenter:

a)

2020 til 2024: 95 procent

b)

2025 til 2028: 65 procent

c)

2029 til 2033: 30 procent

d)

2034 til 2035: 20 procent

e)

2036 og derefter: 15 procent.

3.   For den 12-måneders periode, der begynder den 1. januar 2019, og for hver efterfølgende 12-måneders periode skal hver part, der producerer de kontrollerede stoffer anført i bilag F, sikre, at dens beregnede niveau for produktion af de i bilag F anførte kontrollerede stoffer, udtrykt i CO2-ækvivalenter, ikke overskrider den nedenfor i årsintervallerne i litra a)-e) fastlagte procentdel af det årlige gennemsnit for partens årlige beregnede niveau for produktion af de kontrollerede stoffer, som er anført i bilag F, for årene 2011, 2012 og 2013 plus 15 procent af partens beregnede niveau for forbrug af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, således som fastsat i artikel 2F, stk. 2, udtrykt i CO2-ækvivalenter:

a)

2019 til 2023: 90 procent

b)

2024 til 2028: 60 procent

c)

2029 til 2033: 30 procent

d)

2034 til 2035: 20 procent

e)

2036 og derefter: 15 procent.

4.   Uanset denne artikels stk. 3 kan parterne beslutte, at en part, der producerer de kontrollerede stoffer i bilag F, for den 12-måneders periode, der begynder den 1. januar 2020, og for hver efterfølgende 12-måneders periode skal sikre, at dens beregnede niveau for produktion af de i bilag F anførte kontrollerede stoffer, udtrykt i CO2-ækvivalenter, ikke overskrider den nedenfor i årsintervallerne i litra a)-e) fastlagte procentdel af det årlige gennemsnit for partens beregnede niveau for produktion af de kontrollerede stoffer, som er anført i bilag F, for årene 2011, 2012 og 2013 plus 25 procent af partens beregnede niveau for produktion af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, således som fastsat i artikel 2F, stk. 2, udtrykt i CO2-ækvivalenter:

a)

2020 til 2024: 95 procent

b)

2025 til 2028: 65 procent

c)

2029 til 2033: 30 procent

d)

2034 til 2035: 20 procent

e)

2036 og derefter: 15 procent.

5.   Stk. 1-4 finder anvendelse, medmindre parterne beslutter at tillade et produktions- eller forbrugsniveau, som parterne anser for nødvendigt på anvendelsesområder, som de i fællesskab udpeger som undtagne anvendelsesområder.

6.   Hver part, der fremstiller stoffer anført i bilag C, gruppe I, eller bilag F, skal for den 12-måneders periode, der begynder den 1. januar 2020, og for hver efterfølgende 12-måneders periode sikre, at de emissioner af stoffer anført i bilag F, gruppe II, der genereres i de produktionsanlæg, som frembringer stoffer anført i bilag C, gruppe I, eller bilag F, destrueres i det omfang, det er muligt med de teknologier, der er godkendt af parterne, inden for den samme 12-måneders periode.

7.   Hver part sikrer, at enhver form for destruktion af stoffer anført i bilag F, gruppe II, som frembringes af anlæg, der producerer stoffer anført i bilag C, gruppe I, eller bilag F, kun foretages ved hjælp af teknologier, der er godkendt af parterne.«

Artikel 3

Den indledende tekst i protokollens artikel 3 erstattes af følgende:

»1.   For så vidt angår artikel 2, 2A-2J og 5 skal hver part for hver gruppe stoffer i bilag A, B, C E eller F bestemme sine beregnede niveauer for:«

Det sidste semikolon i protokollens artikel 3, litra a), nr. i), erstattes af følgende:

», medmindre andet er fastsat i stk. 2«.

Følgende tekst tilføjes i slutningen af protokollens artikel 3:

», og

d)

emissioner af stoffer anført i bilag F, gruppe II, der genereres af de enkelte anlæg, der genererer stoffer anført i bilag C, gruppe I, eller bilag F, ved bl.a. at medregne de udledte mængder fra lækager fra udstyr, procesventiler og destruktionsanordninger, dog undtaget mængder, der opsamles til anvendelse, destruktion eller lagring.

2.   Ved beregning af niveauer, udtrykt i CO2-ækvivalenter, for produktion, forbrug, import, eksport og emissioner for stoffer anført i bilag F og bilag C, gruppe I, med henblik på artikel 2J, artikel 2, stk. 5a, og artikel 3, stk. 1, litra d), skal hver part anvende disse stoffers globale opvarmningspotentialer, som er anført i bilag A, gruppe I, bilag C og bilag F.«

Artikel 4, stk. 1f

Følgende stykke indsættes efter protokollens artikel 4, stk. 1e:

»1f.   Efter datoen for dette stykkes ikrafttræden skal hver part forbyde import af de i bilag F anførte kontrollerede stoffer fra enhver stat, der ikke er part i denne protokol.«

Artikel 4, stk. 2f

Følgende stykke indsættes efter protokollens artikel 4, stk. 2e:

»2f.   Efter datoen for dette stykkes ikrafttræden skal hver part forbyde eksport af de i bilag F anførte kontrollerede stoffer til enhver stat, der ikke er part i denne protokol.«

Artikel 4, stk. 5, 6 og 7

I protokollens artikel 4, stk. 5, 6 og 7, erstattes ordene:

»bilag A, B, C og E« med:

»bilag A, B, C, E og F«.

Artikel 4, stk. 8

I artikel 4, stk. 8, i protokollen erstattes ordene:

»artikel 2A til 2I« med:

»artikel 2A til 2J«.

Artikel 4B

Følgende stykke indsættes efter protokollens artikel 4B, stk. 2:

»2a.   Enhver part skal senest den 1. januar 2019 eller inden tre måneder efter dette stykkes ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste, indføre og implementere et system til licensering af import og eksport af nye, brugte, genanvendte og regenererede kontrollerede stoffer anført i bilag F. Enhver part, som handler i henhold til artikel 5, stk. 1, og beslutter, at den ikke er i stand til at indføre og implementere et sådant system inden den 1. januar 2019, kan udsætte disse foranstaltninger indtil den 1. januar 2021.«

Artikel 5

I artikel 5, stk. 4, i protokollen erstattes ordet:

»2I«

med:

»2J«.

I protokollens artikel 5, stk. 5, 6 og 6, erstattes ordene:

»artikel 2I«

med:

»artikel 2I og 2J«.

I protokollens artikel 5, stk. 5, indsættes før ordene:

»andre eventuelle kontrolforanstaltninger«:

»med«.

Følgende stykke indsættes efter protokollens artikel 5, stk. 8b:

»8c.

a)

Enhver part, der handler i henhold til stk. 1, med forbehold af eventuelle justeringer af kontrolforanstaltningerne i artikel 2J i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, kan udsætte opfyldelsen af de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i artikel 2J, stk. 1, litra a)-e), og artikel 2J, stk. 3, litra a)-e), og ændre disse foranstaltninger som følger:

i)

2024 til 2028: 100 procent

ii)

2029 til 2034: 90 procent

iii)

2035 til 2039: 70 procent

iv)

2040 til 2044: 50 procent

v)

2045 og derefter: 20 procent.

b)

Uanset litra a) ovenfor kan parterne beslutte, at en part, der handler i henhold til stk. 1, med forbehold af eventuelle justeringer af kontrolforanstaltningerne i artikel 2J i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, kan udsætte opfyldelsen af de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i artikel 2J, stk. 1, litra a)-e), og artikel 2J, stk. 3, litra a)-e), og ændre disse foranstaltninger som følger:

i)

2028 til 2031: 100 procent

ii)

2032 til 2036: 90 procent

iii)

2037 til 2041: 80 procent

iv)

2042 til 2046: 70 procent

v)

2047 og derefter: 15 procent.

c)

Enhver part, der handler i henhold til stk. 1, kan med henblik på beregningen af basisscenariet for sit forbrug i henhold til artikel 2J anvende gennemsnittet for sit beregnede niveau for forbrug af kontrollerede stoffer anført i bilag F for årene 2020, 2021 og 2022 plus 65 procent af sit basisscenarieforbrug af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, som fastsat i stk. 8b.

d)

Uanset litra c) ovenfor kan parterne beslutte, at en part, der handler i henhold til stk. 1, med henblik på beregningen af basisscenariet for sit forbrug i henhold til artikel 2J, kan anvende gennemsnittet for sit beregnede niveau for forbrug af kontrollerede stoffer anført i bilag F for årene 2024, 2025 og 2026 plus 65 procent af sit basisscenarieforbrug af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, som fastsat i stk. 8b.

e)

Enhver part, der handler i henhold til stk. 1 og producerer de kontrollerede stoffer anført i bilag F, kan med henblik på beregningen af basisscenariet for sin produktion i henhold til artikel 2J anvende gennemsnittet for sit beregnede niveau for produktion af kontrollerede stoffer anført i bilag F for årene 2020, 2021 og 2022 plus 65 procent af sin basisscenarieproduktion af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, som fastsat i stk. 8b.

f)

Uanset litra e) ovenfor kan parterne beslutte, at en part, der handler i henhold til stk. 1 og producerer de kontrollerede stoffer anført i bilag F, med henblik på beregningen af basisscenariet for sin produktion i henhold til artikel 2J, kan anvende gennemsnittet for sit beregnede niveau for produktion af kontrollerede stoffer anført i bilag F for årene 2024, 2025 og 2026 plus 65 procent af sin basisscenarieproduktion af de kontrollerede stoffer anført i bilag C, gruppe I, som fastsat i stk. 8b.

g)

Litra a)-f) i dette stykke finder anvendelse på beregnede niveauer for produktion og forbrug, undtagen hvor en undtagelse for høje omgivelsestemperaturer finder anvendelse på grundlag af kriterier fastsat af parterne.«

Artikel 6

I protokollens artikel 6 erstattes ordene:

»artikel 2A til 2I« med:

»artikel 2A til 2J«.

Artikel 7, stk. 2, 3 og 3b

Følgende linje indsættes efter linjen, der lyder således: »— i bilag E for året 1991« i protokollens artikel 7, stk. 2:

»—

i bilag F for årene 2011 til 2013, dog undtaget de parter, der handler i henhold til artikel 5, stk. 1, som skal meddele sådanne oplysninger for årene 2020 til 2022, herunder dog undtaget de parter, som handler i henhold artikel 5, stk. 1, for hvem artikel 5, stk. 8c, litra d) og f), finder anvendelse, idet de skal meddele sådanne oplysninger for årene 2024 til 2026«.

I protokollens artikel 7, stk. 2 og 3, erstattes ordene:

»C og E«

med:

»C, E og F«.

Følgende stykke tilføjes efter protokollens artikel 7, stk. 3a:

»3b.   Hver part skal meddele sekretariatet statistiske oplysninger om sine årlige emissioner af kontrollerede stoffer anført i bilag F, gruppe II, i overensstemmelse med protokollens artikel 3, stk. 1, litra d).«

Artikel 7, stk. 4

I protokollens artikel 7, stk. 4, efter ordene:

»statistiske oplysninger om« og »fremsender oplysninger om« tilføjes:

»produktion,«.

Artikel 10, stk. 1

I artikel 10, stk. 1, i protokollen erstattes ordene:

»og artikel 2I«

med:

», artikel 2I og artikel 2J«.

Følgende tilføjes i slutningen af protokollens artikel 10, stk. 1:

»Hvis en part, som handler i henhold til artikel 5, stk. 1, vælger at gøre brug af midler fra en anden finansiel mekanisme, og dette medfører dækning af en del af partens godkendte meromkostninger, vil denne del ikke blive dækket af den finansielle mekanisme i henhold til protokollens artikel 10.«

Artikel 17

I protokollens artikel 17 erstattes ordene:

»artikel 2A til 2I« med:

»artikel 2A til 2J«.

Bilag A

Følgende tabel erstatter tabellen for gruppe I i protokollens bilag A:

Gruppe

Stof

Ozonlagsnedbrydende potentiale *

Globalt opvarmningspotentiale over 100 år

Gruppe I

CFCl3

(CFC-11)

1,0

4 750

CF2Cl2

(CFC-12)

1,0

10 900

C2F3Cl3

(CFC-113)

0,8

6 130

C2F4Cl2

(CFC-114)

1,0

10 000

C2F5Cl

(CFC-115)

0,6

7 370

Bilag C og bilag F

Følgende tabel erstatter tabellen for gruppe I i protokollens bilag C:

Gruppe

Stof

Antal isomerer

Ozonlagsnedbrydende potentiale *

Globalt opvarmningspotentiale over 100 år ***

Gruppe I

CHFCl2

(HCFC-21) **

1

0,04

151

CHF2Cl

(HCFC-22) **

1

0,055

1 810

CHFCl

(HCFC-31)

1

0,02

 

C2HFCl4

(HCFC-121)

2

0,01-0,04

 

C2HF2Cl3

(HCFC-122)

3

0,02-0,08

 

C2HF3Cl2

(HCFC-123)

3

0,02-0,06

77

CHCl2CF3

(HCFC-123) **

0,02

 

C2HF4Cl

(HCFC-124)

2

0,02-0,04

609

CHFClCF3

(HCFC-124) **

0,022

 

C2H2FCl3

(HCFC-131)

3

0,007-0,05

 

C2H2F2Cl2

(HCFC-132)

4

0,008-0,05

 

C2H2F3Cl

(HCFC-133)

3

0,02-0,06

 

C2H3FCl2

(HCFC-141)

3

0,005-0,07

 

CH3CFCl2

(HCFC-141b) **

0,11

725

C2H3F2Cl

(HCFC-142)

3

0,008-0,07

 

CH3CF2Cl

(HCFC-142b) **

0,065

2 310

C2H4FCl

(HCFC-151)

2

0,003-0,005

 

C3HFCl6

(HCFC-221)

5

0,015-0,07

 

C3HF2Cl5

(HCFC-222)

9

0,01-0,09

 

C3HF3Cl4

(HCFC-223)

12

0,01-0,08

 

C3HF4Cl3

(HCFC-224)

12

0,01-0,09

 

C3HF5Cl2

(HCFC-225)

9

0,02-0,07

 

CF3CF2CHCl2

(HCFC-225ca) **

0,025

122

CF2ClCF2CHClF

(HCFC-225cb) **

0,033

595

C3HF6Cl

(HCFC-226)

5

0,02-0,10

 

C3H2FCl5

(HCFC-231)

9

0,05-0,09

 

C3H2F2Cl4

(HCFC-232)

16

0,008-0,10

 

C3H2F3Cl3

(HCFC-233)

18

0,007-0,23

 

C3H2F4Cl2

(HCFC-234)

16

0,01-0,28

 

C3H2F5Cl

(HCFC-235)

9

0,03-0,52

 

C3H3FCl4

(HCFC-241)

12

0,004-0,09

 

C3H3F2Cl3

(HCFC-242)

18

0,005-0,13

 

C3H3F3Cl2

(HCFC-243)

18

0,007-0,12

 

C3H3F4Cl

(HCFC-244)

12

0,009-0,14

 

C3H4FCl3

(HCFC-251)

12

0,001-0,01

 

C3H4F2Cl2

(HCFC-252)

16

0,005-0,04

 

C3H4F3Cl

(HCFC-253)

12

0,003-0,03

 

C3H5FCl2

(HCFC-261)

9

0,002-0,02

 

C3H5F2Cl

(HCFC-262)

9

0,002-0,02

 

C3H6FCl

(HCFC-271)

5

0,001-0,03

 

*

Når et interval angives for det ozonnedbrydende potentiale, anvendes den højeste værdi i det interval med henblik på denne protokol. De ozonnedbrydende potentialer, der er angivet som en enkelt værdi, er fastlagt på grundlag af beregninger baseret på laboratoriemålinger. De potentialer, der er anført som intervaller, bygger på estimater, og er derfor mindre sikre. Intervallet gælder for en isomergruppe. Den højeste værdi er det anslåede ozonnedbrydende potentiale for isomeren med det højeste potentiale, og den laveste værdi er det anslåede potentiale for isomeren med det lavest potentiale.

**

De kommercielt mest rentable stoffer med anførelse af de værdier for det ozonnedbrydende potentiale, der skal anvendes i forbindelse med protokollen.

***

For de stoffer, som der ikke er angivet noget globalt opvarmningspotentiale for, anvendes standardværdien 0, indtil en værdi herfor anføres på grundlag af den procedure, der er fastlagt i artikel 2, stk. 9, litra a), nr. ii).

Følgende bilag føjes til protokollen efter bilag E:

»

Bilag F: Kontrollerede stoffer

Gruppe

Stof

Globalt opvarmningspotentiale over 100 år

Gruppe I

CHF2CHF2

HFC-134

1 100

CH2FCF3

HFC-134a

1 430

CH2FCHF2

HFC-143

353

CHF2CH2CF3

HFC-245fa

1 030

CF3CH2CF2CH3

HFC-365mfc

794

CF3CHFCF3

HFC-227ea

3 220

CH2FCF2CF3

HFC-236cb

1 340

CHF2CHFCF3

HFC-236ea

1 370

CF3CH2CF3

HFC-236fa

9 810

CH2FCF2CHF2

HFC-245ca

693

CF3CHFCHFCF2CF3

HFC-43-10mee

1 640

CH2F2

HFC-32

675

CHF2CF3

HFC-125

3 500

CH3CF3

HFC-143a

4 470

CH3F

HFC-41

92

CH2FCH2F

HFC-152

53

CH3CHF2

HFC-152a

124

 

 

 

Gruppe II

CHF3

HFC-23

14 800

«

Artikel II

Forhold til 1999-ændringen

Ingen stat eller regional organisation for økonomisk integration må deponere et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne ændring, medmindre den tidligere har deponeret eller samtidig deponerer et sådant instrument for den ændring, der blev vedtaget på parternes 11. møde den 3. december 1999 i Beijing.

Artikel III

Forhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyotoprotokollen hertil

Denne ændring har ikke til formål at undtage hydrofluorcarboner fra at være omfattet af de forpligtelser, som er fastlagt i artikel 4 og 12 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer eller i artikel 2, 5, 7 og 10 i den dertil hørende Kyotoprotokol.

Artikel IV

Ikrafttrædelse

1.

Bortset fra undtagelsen i stk. 2 træder denne ændring i kraft den 1. januar 2019, forudsat at mindst 20 instrumenter for ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af ændringen er blevet deponeret af stater eller regionale organisationer for økonomisk integration, der er parter i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt på denne dato, træder ændringen i kraft den 90. dag efter den dato, hvor betingelserne er blevet opfyldt.

2.

Ændringerne til artikel 4 i protokollen, kontrol med handelen med tredjeparter, som er fastlagt i artikel I i denne ændring, træder i kraft den 1. januar 2033, forudsat at mindst 70 instrumenter for ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af ændringen er blevet deponeret af stater eller regionale organisationer for økonomisk integration, der er parter i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt på denne dato, træder ændringen i kraft den 90. dag efter den dato, hvor betingelserne er blevet opfyldt.

3.

Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet sådant instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

4.

Efter denne ændrings ikrafttræden, jf. stk. 1 og 2, træder den i kraft for enhver anden part i protokollen den 90. dag efter datoen for deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel V

Midlertidig anvendelse

Enhver part kan på ethvert tidspunkt, før denne ændring træder i kraft for den, erklære, at den foreløbigt vil anvende nogle af de kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i artikel 2J, og de tilsvarende indberetningsforpligtelser i artikel 7, mens den afventer ændringens ikrafttræden.


Erklæring fra Den Europæiske Union, jf. artikel 13, stk. 3, i Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget, vedrørende omfanget af dens kompetence på de områder, der er omfattet af konventionen og af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

Følgende stater er i øjeblikket medlem af Den Europæiske Union: Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, har Unionen kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de forpligtelser, som de medfører, når de bidrager til forfølgelse af nedennævnte mål:

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

beskyttelse af menneskers sundhed

en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

Unionen har udøvet sin kompetence på det område, der er omfattet af Wienerkonventionen og Montrealprotokollen, ved at vedtage retlige instrumenter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (omarbejdning) (1), der erstatter tidligere lovgivning vedrørende beskyttelse af ozonlaget, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (2). Unionen har kompetence til at opfylde forpligtelserne i Wienerkonventionen og Montrealprotokollen på de områder, hvor bestemmelser i EU-retlige instrumenter, navnlig de ovenfor anførte, fastsætter fælles regler, og hvis og i det omfang sådanne fælles regler berøres af eller deres anvendelsesområde ændres som følge af bestemmelser i Wienerkonventionen eller Montrealprotokollen eller en retsakt til gennemførelse heraf; i modsat fald er Unionens kompetence fortsat delt mellem Unionen og dens medlemsstater.

Den Europæiske Unions udøvelse af kompetence i henhold til traktaterne udvikler sig i sagens natur løbende. Unionen forbeholder sig derfor ret til at tilpasse denne erklæring.

På forskningsområdet har Unionen som nævnt i konventionen kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.


(1)  EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(2)  EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195.


FORORDNINGER

14.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/14


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1542

af 8. juni 2017

om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for visse aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (infrastrukturvirksomheder)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (1), særlig artikel 50, stk. 1, litra a), og artikel 111, stk. 1, litra b), c), og m), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Investeringsplanen for Europa fokuserer på at fjerne hindringer for investeringer, at give synlighed og teknisk bistand til investeringsprojekter og at gøre mere intelligent brug af nye og eksisterende finansielle ressourcer. Først og fremmest er investeringsplanens tredje søjle baseret på at fjerne hindringer for investeringer og skabe større lovgivningsmæssig forudsigelighed med det formål at sikre, at Europa fortsat er attraktivt for investorer.

(2)

Et af målene med kapitalmarkedsunionen er at mobilisere kapital i Europa og kanalisere den ud til blandt andet infrastrukturprojekter, som har brug for den til at ekspandere og skabe job. Forsikringsselskaberne, især livsforsikringsselskaberne, er blandt de største institutionelle investorer i Europa, med kapacitet til at stille egenkapital og gældsfinansiering til rådighed til langsigtet infrastruktur.

(3)

Den 2. april 2016 trådte Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/467 (2) om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (3) i kraft, hvorved der skabtes en særskilt aktivklasse for infrastrukturprojekter med henblik på risikokalibreringer.

(4)

Kommissionen anmodede om og modtog yderligere teknisk rådgivning fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) vedrørende kriterierne og kalibrering for en ny aktivklasse for infrastrukturvirksomheder. Denne tekniske rådgivning omfattede også anbefaling af visse ændringer i kriterierne for kvalificerede investeringer i infrastrukturprojekter, som blev indført ved delegeret forordning (EU) 2016/467.

(5)

For at dække tilfælde af struktureret projektfinansiering, der involverer flere juridiske enheder i en koncern, bør definitionen af infrastrukturprojektenhed erstattes og udvides, så den dækker både individuelle enheder og koncerner. Med henblik på at omfatte enheder, hvis indtægter for en væsentlig dels vedkommende hidrører fra infrastrukturaktiviteter, bør ordlyden af kriterierne vedrørende indtægter ændres. En infrastrukturenheds indtægtskilder bør vurderes på grundlag af indberetningerne for det seneste regnskabsår, hvis disse foreligger, eller et finansieringsforslag som for eksempel et obligationsprospekt eller finansielle prognoser i en låneansøgning. Definitionen af infrastrukturaktiver bør omfatte fysiske aktiver, således at de relevante infrastrukturenheder kan komme i betragtning som kvalificerede.

(6)

For at undgå en fuldstændig udelukkelse af infrastrukturenheder, der af juridiske eller ejendomsretlige årsager ikke er i stand til at stille sikkerhed til långivere for samtlige aktiver, bør der fastlægges mekanismer, som giver mulighed for andre sikkerhedsordninger til fordel for långiverne.

(7)

Under hensyntagen til situationer, hvor sikkerhedsstillelse forud for misligholdelse ikke er tilladt i henhold til national ret, bør kravet om, at der skal stilles aktier som sikkerhed for långivere, inkluderes i andre sikkerhedsordninger.

(8)

Når samtykke fra de eksisterende långivere er underforstået i betingelserne for det relevante dokument, såsom maksimal gældsætning, bør yderligere gældsudstedelse fra en eksisterende infrastrukturenhed eller -koncern være tilladt for kvalificerede infrastrukturinvesteringer.

(9)

Kalibreringer i henhold til delegeret forordning (EU) 2015/35 bør stå i rimeligt forhold til den pågældende risiko.

(10)

På grundlag af anbefalingen i EIOPA's tekniske rådgivning om at ændre den nuværende behandling af kvalificerede investeringer i infrastrukturprojekter bør de nuværende bestemmelser vedrørende infrastrukturprojekter ændres.

(11)

EIOPA's tekniske rådgivning samt supplerende dokumentation bekræfter, at kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer kan være mere sikre end ikke-infrastrukturinvesteringer. Delegeret forordning (EU) 2015/35 bør ændres med henblik på at inkludere de nye risikokalibreringer for investeringer i kvalificerede infrastrukturvirksomheders gældsinstrumenter, så der sondres mellem disse investeringer og ikke-infrastrukturinvesteringer.

(12)

Der bør med hensigtsmæssige definitioner og kvalifikationskriterier sikres en forsigtig investeringsadfærd blandt forsikringsselskaberne. Disse definitioner og kriterier bør sikre, at kun mere sikre investeringer vil få lavere kalibreringer.

(13)

Det vil ikke nødvendigvis altid være muligt at diversificere indtægter for infrastrukturenheder, der tilbyder kerneinfrastrukturaktiver eller -tjenesteydelser til andre infrastrukturvirksomheder. I sådanne situationer bør det være tilladt at anvende take-or-pay-kontrakter i forbindelse med vurdering af indtægternes forudsigelighed.

(14)

I stresstest som led i styring af investeringsrisici bør der tages hensyn til risici, der opstår i forbindelse med ikke-infrastrukturaktiviteter. For at sikre en forsigtig vurdering af investeringsrisikoen bør indtægter, der skabes med sådanne aktiviteter, imidlertid ikke tages i betragtning, når det fastlægges, om de finansielle forpligtelser kan opfyldes.

(15)

Som følge af indførelsen af den nye aktivklasse for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktiver bør visse andre bestemmelser i delegeret forordning (EU) 2015/35 tilpasses i overensstemmelse hermed, herunder vedrørende formlen til beregning af solvenskapitalkravet og kravene vedrørende rettidig omhu, som er af afgørende betydning for, at forsikringsselskaberne udviser forsigtighed i deres investeringsbeslutninger.

(16)

Delegeret forordning (EU) 2015/35 bør derfor ændres.

(17)

For straks at muliggøre investeringer i denne langsigtede infrastrukturaktivklasse er det vigtigt at sikre, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt, nemlig dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) 2015/35 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 affattes nr. 55a og 55b således:

»55a.   »infrastrukturaktiver«: fysiske aktiver, strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester

55b.   »infrastrukturenhed«: en enhed eller koncern, hvis indtægter i den pågældende enheds eller koncerns seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger oplysninger, eller i henhold til et finansieringsforslag for langt størstepartens vedkommende hidrører fra at eje, finansiere, udvikle eller drive infrastrukturaktiver«.

2)

Artikel 164a, stk. 1, affattes således:

»1.   I denne forordning forstås ved »kvalificerede infrastrukturinvesteringer« investeringer i infrastrukturenheder, der opfylder følgende kriterier:

a)

de cash flow, der skabes med infrastrukturaktiverne, gør det muligt at opfylde alle betalingsforpligtelser i vedvarende stresssituationer, som har betydning for risiciene ved projektet

b)

de cash flow, som infrastrukturenheden skaber til långiverne og kapitalinvestorerne, er forudsigelige

c)

infrastrukturaktiverne og infrastrukturenheden er underlagt lovgivningsmæssige eller aftalemæssige rammer, der sikrer långiverne og kapitalinvestorerne en høj grad af beskyttelse, herunder følgende:

a)

de aftalemæssige rammer indeholder bestemmelser, der effektivt beskytter långiverne og kapitalinvestorerne mod tab, som skyldes, at projektet afsluttes af den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenesteydelser, som leveres med infrastrukturprojektet, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

infrastrukturenhedens indtægter kommer fra et stort antal brugere, eller

ii)

indtægterne er underlagt afkastregulering

b)

infrastrukturenheden har en tilstrækkeligt stor reservefond eller anden finansieringsordning til at opfylde projektkravene om reservekapital og driftskapital.

Hvis der er investeret i obligationer eller lån, skal de aftalemæssige rammer desuden omfatte følgende:

i)

långiverne har, så vidt den gældende lovgivning tillader det, sikkerhed i eller er omfattet af sikkerhed i alle aktiver og aftaler, der er kritiske for projektets drift

ii)

der er begrænsninger for anvendelsen af nettolikviditeten fra projektet efter obligatoriske betalinger til andre formål end gældsafvikling

iii)

der er begrænsninger for aktiviteter, der kan skade långiverne, hvilket blandt andet betyder, at der ikke kan udstedes nye gældsinstrumenter uden de eksisterende långiveres tilladelse i den form, der er aftalt med dem, medmindre en sådan ny gældsudstedelse er tilladt i henhold til dokumentationen for den eksisterende gæld.

Uanset andet afsnit, nr. i), kan der for investeringer i obligationer eller lån, hvor selskabet kan godtgøre, at sikkerhed i alle aktiver og kontrakter ikke er af afgørende for, at långiverne effektivt kan beskytte eller tilbagetage langt størstedelen af deres investering, anvendes andre sikkerhedsmekanismer. I så fald skal den anden sikkerhedsmekanisme som minimum omfatte et af følgende:

i)

sikkerhed i aktier

ii)

indtrædelsesret

iii)

tilbageholdelsesret i bankkonti

iv)

kontrol over cash flow

v)

kontraktretlige bestemmelser om overdragelse af kontrakter

d)

hvis der er investeret i obligationer eller lån, kan forsikrings- eller genforsikringsselskabet over for den tilsynsførende godtgøre, at det er i stand til at bevare investeringen indtil udløb

e)

hvis der er investeret i obligationer eller lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, har investeringsinstrumentet og andre instrumenter af samme rang forrang frem for alle andre fordringer end lovbestemte fordringer og fordringer fra likviditetsudbydere, forvaltere og derivatmodparter

f)

hvis der er investeret i aktier, obligationer eller lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, er følgende kriterier opfyldt:

i)

infrastrukturaktiverne og infrastrukturenheden befinder sig i EØS eller OECD

ii)

hvis infrastrukturprojektet er i opbygningsfasen, skal følgende kriterier være opfyldt af kapitalinvestoren, eller hvis der er tale om mere end én kapitalinvestor, skal følgende kriterier være opfyldt af gruppen af kapitalinvestorer set under ét:

kapitalinvestorerne har tidligere med succes styret infrastrukturprojekter og besidder den relevante ekspertise

der er lav risiko for, at kapitalinvestorerne misligholder deres forpligtelser, eller der er lav risiko for, at infrastrukturenheden lider betydelige tab på grund af kapitalinvestorernes misligholdelse

kapitalinvestorerne tilskyndes via incitamenter til at beskytte investorers interesser

iii)

i tilfælde af anlægsrisici er der mekanismer, der sikrer, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de specifikationer, det budget eller den dato for afslutning, der er aftalt

iv)

hvis driftsrisikoen er betydelig, styres den forsvarligt

v)

infrastrukturenheden anvender gennemprøvet teknologi og design

vi)

kapitalstrukturen i infrastrukturenheden gør det muligt for den at overholde sine gældsforpligtelser

vii)

infrastrukturenhedens refinansieringsrisiko er lav

viii)

infrastrukturenheden anvender derivater alene med henblik på at reducere risici.«

3)

Følgende indsættes som artikel 164b:

»Artikel 164b

Kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer

I denne forordning forstås ved »kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer« investeringer i infrastrukturenheder, der opfylder følgende kriterier:

1)

Langt størsteparten af infrastrukturenhedens indtægter hidrører fra at eje, finansiere, udvikle eller drive infrastrukturaktiver i EØS eller OECD.

2)

De indtægter, der skabes med infrastrukturaktiverne, opfylder et af kriterierne i artikel 164a, stk. 2, litra a).

3)

Hvis infrastrukturenhedens indtægter ikke finansieres via betaling fra et stort antal brugere, er den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenester, som infrastrukturenheden leverer, én af de i artikel 164, stk. 2, litra b), nævnte enheder.

4)

Indtægterne er diversificeret med hensyn til aktiviteter, beliggenhed eller betalere, medmindre indtægterne er underlagt afkastregulering i overensstemmelse med artikel 164a, stk. 1, litra c), litra a), nr. ii), eller en take-or-pay-kontrakt, eller indtægterne er baseret på tilgængelighed.

5)

Hvis der er investeret i obligationer eller lån, kan forsikrings- eller genforsikringsselskabet over for den tilsynsførende godtgøre, at det er i stand til at bevare investeringen indtil udløb.

6)

Hvis der ikke foreligger en kreditvurdering for infrastrukturenheden fra et udpeget ECAI, gør følgende sig gældende:

a)

kapitalstrukturen i infrastrukturvirksomheden gør det, ifølge konservative skøn baseret på en analyse af de relevante økonomiske nøgletal, muligt for den at overholde alle sine gældsforpligtelser

b)

infrastrukturenheden har været aktiv i mindst tre år eller har, hvis der er tale om en erhvervet virksomhed, været i drift i mindst tre år.

7)

Hvis der foreligger en kreditvurdering for infrastrukturenheden fra et udpeget ECAI, er det tildelte kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 3.«

4)

I artikel 168 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for aktierisici omfatter et risikodelmodul for type 1-aktier, et risikodelmodul for type 2-aktier, et risikodelmodul for kvalificerede infrastrukturaktier og et risikodelmodul for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier.«

b)

Som stk. 3b indsættes:

»3b.   Kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier omfatter aktieinvesteringer i infrastrukturenheder, der opfylder de kriterier, som er angivet i artikel 164b.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Kapitalkravet for aktierisici er lig med følgende:

Formula

hvor:

a)

SCRequ1 betegner kapitalkravet for type 1-aktier

b)

SCRequ2 betegner kapitalkravet for type 2-aktier

c)

SCRquinf betegner kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturaktier

d)

SCRquinfc betegner kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier.«

d)

Stk. 6 ændres således:

i)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i institutter for kollektive investeringer, der er kvalificerede sociale iværksætterfonde som omhandlet i artikel 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 (*1), hvis gennemsigtighedsmetoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer, eller andele eller kapitalandele i disse fonde, hvis gennemsigtighedsmetoden ikke er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer

b)

aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i institutter for kollektive investeringer, der er kvalificerede venturekapitalfonde som omhandlet i artikel 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 (*2), hvis gennemsigtighedsmetoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer, eller andele eller kapitalandele i disse fonde, hvis gennemsigtighedsmetoden ikke er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1).«"

ii)

Litra c), nr. i), affattes således:

»i)

aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i de fonde, hvis gennemsigtighedsmetoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i den alternative investeringsfond«.

iii)

Litra d) affattes således:

»d)

aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i institutter for kollektive investeringer, der er godkendt som europæiske langsigtede investeringsfonde som omhandlet i forordning (EU) 2015/760, hvis gennemsigtighedsmetoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer, eller andele eller kapitalandele i disse fonde, hvis gennemsigtighedsmetoden ikke er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer.«

5)

I artikel 169 tilføjes som stk. 4:

»4.   Kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier som omhandlet i denne forordnings artikel 168 er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

a)

et umiddelbart fald på 22 % i værdien af kvalificerede investeringer i infrastrukturvirksomhedsaktier i tilknyttede selskaber efter betydningen i artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

b)

et umiddelbart fald på summen af 36 % og 92 % af den symmetriske justering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 172 i værdien af kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, som ikke er af de typer, der er omhandlet i litra a).«

6)

I artikel 170 tilføjes som stk. 4:

»4.   Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har fået tilsynsmæssig godkendelse til at anvende bestemmelserne i artikel 304 i direktiv 2009/138/EF, er kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturaktier lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

a)

22 % i værdien af de kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier svarende til virksomheden som omhandlet i artikel 304, stk. 1, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF

b)

22 % i værdien af kvalificerede investeringer i infrastrukturvirksomhedsaktier i tilknyttede selskaber efter betydningen i artikel 212, stk. 1, litra b), og stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

c)

summen af 36 % og 92 % af den symmetriske justering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 172 i værdien af kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, som ikke er af de typer, der er omhandlet i litra a) og b).«

7)

I artikel 171 affattes indledningen således:

»For så vidt angår artikel 169, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og stk. 4, litra a), samt artikel 170, stk. 1, litra b), stk. 2, litra b), stk. 3, litra b), og stk. 4, litra b), er aktieinvesteringer af strategisk art aktieinvesteringer, hvis det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab godtgør følgende:«.

8)

I artikel 180 tilføjes som stk. 14, 15 og 16:

»14.   Eksponeringer i form af obligationer og lån, som opfylder kriterierne i stk. 15, tildeles en risikofaktor stress i afhængigt af eksponeringens kreditkvalitetstrin og varighed i overensstemmelse med følgende tabel:

Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

Varighed

(duri )

stress i

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

Op til 5

bi · duri

0,68 %

0,83 %

1,05 %

1,88 %

Over 5 og op til 10

ai + bi · (duri – 5)

3,38 %

0,38 %

4,13 %

0,45 %

5,25 %

0,53 %

9,38 %

1,13 %

Over 10 og op til 15

ai + bi · (duri – 10)

5,25 %

0,38 %

6,38 %

0,38 %

7,88 %

0,38 %

15,0 %

0,75 %

Over 15 og op til 20

ai + bi · (duri – 15)

7,13 %

0,38 %

8,25 %

0,38 %

9,75 %

0,38 %

18,75 %

0,75 %

Over 20

min[ai + bi · (duri – 20);1]

9,0 %

0,38 %

10,13 %

0,38 %

11,63 %

0,38 %

22,50 %

0,38 %

15.   Kriterierne for eksponeringer, der tildeles en risikofaktor i overensstemmelse med stk. 14, er følgende:

a)

eksponeringen er knyttet til en kvalificeret infrastrukturvirksomhedsinvestering, der opfylder de kriterier, som er omhandlet i artikel 164b

b)

eksponeringen er ikke et aktiv, som opfylder følgende betingelser:

det indgår i en matchtilpasningsportefølje i overensstemmelse med artikel 77b, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF

det er tildelt et kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 2

c)

der foreligger en kreditvurdering for infrastrukturenheden fra et udpeget ECAI

d)

eksponeringen har fået tildelt et kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 3.

16.   Eksponeringer i form af obligationer og lån, som opfylder kriterierne i stk. 15, litra a) og b), men som ikke opfylder kriterierne i stk. 15, litra c), tildeles en risikofaktor stressi svarende til kreditkvalitetstrin 3 og den varighed for eksponeringen, der er angivet i tabellen i stk. 14.«

9)

Artikel 181, litra b), andet afsnit, affattes således:

»For aktiver i den tildelte portefølje, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, samt for kvalificerede infrastrukturaktiver og for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktiver, som er tildelt kreditkvalitetstrin 3, er reduktionsfaktoren lig med 100 %.«

10)

Artikel 261a affattes således:

»Artikel 261a

Risikostyring i forbindelse med kvalificerede infrastrukturinvesteringer eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer

1.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udvise rettidig omhu, før de foretager kvalificerede infrastrukturinvesteringer eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer, herunder sørge for følgende:

a)

en dokumenteret vurdering af, hvordan infrastrukturenheden opfylder kriterierne i artikel 164a eller artikel 164b, der har været genstand for en valideringsproces udført af personer, som er uafhængige af dem, der er ansvarlige for vurderingen af kriterierne, og som ikke har nogen potentielle interessekonflikter med disse

b)

en bekræftelse af, at en eventuel finansiel model for infrastrukturenhedens cash flow har været genstand for en valideringsproces udført af personer, som er uafhængige af dem, der er ansvarlige for vurderingen af kriterierne, og som ikke har nogen potentielle interessekonflikter med disse.

2.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber med kvalificerede infrastrukturinvesteringer eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer skal jævnligt overvåge og foretage stresstest på de cash flow og den sikkerhed, der understøtter infrastrukturenheden. Stresstest skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af den risiko, der knytter sig til infrastrukturprojektet.

3.   Der tages i stresstestene hensyn til risici, der opstår i forbindelse med ikke-infrastrukturaktiviteter, men indtægterne fra sådanne aktiviteter tages ikke i betragtning, når det fastlægges, om infrastrukturenheden kan opfylde sine betalingsforpligtelser.

4.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber med betydelige kvalificerede infrastrukturinvesteringer eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer skal, når de fastlægger de skriftlige procedurer, der er omhandlet i artikel 41, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, indføje bestemmelser om aktiv overvågning af disse investeringer i opbygningsfasen og om maksimering af det beløb, der inddrives fra disse investeringer i tilfælde af misligholdelse eller genforhandling af lånebetingelserne.

5.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber med kvalificerede infrastrukturinvesteringer eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer i obligationer eller lån udformer deres aktiv-passiv-styring, så det sikres, at de løbende er i stand til at bevare investeringen indtil udløb.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/467 af 30. september 2015 om ændring af delegerede forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for en række aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (EUT L 85 af 1.4.2016, s. 6).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).


AFGØRELSER

14.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/22


AFGØRELSE (EU, Euratom) 2017/1543 VEDTAGET AF REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

den 6. september 2017

om udnævnelse af en dommer ved Retten

REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 19,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254 og 255,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 48 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (1) består Retten af 47 dommere pr. 1. september 2016. I nævnte forordnings artikel 2, litra b), fastsættes varigheden af embedsperioden for de yderligere syv dommere, således at afslutningen af denne embedsperiode svarer til de delvise nybesættelser af Rettens dommerembeder, som finder sted den 1. september 2019 og den 1. september 2022.

(2)

I denne forbindelse er Geert DE BAERE blevet indstillet til det yderligere embede som dommer ved Retten.

(3)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har afgivet udtalelse om Geert DE BAEREs kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved Retten.

(4)

Geert DE BAERE bør udnævnes for perioden fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden til den 31. august 2022 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Geert DE BAERE udnævnes til dommer ved Retten for perioden fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden til den 31. august 2022.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. september 2017.

K. TAEL

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14).


HENSTILLINGER

14.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/23


HENSTILLING Nr. 1/2017 VEDTAGET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-EGYPTEN

den 25. juli 2017

om fastlæggelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten [2017/1544]

ASSOCIERINGSRÅDET EU-EGYPTEN HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (1), særlig artikel 76, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) blev undertegnet den 25. juni 2001 og trådte i kraft den 1. juni 2004.

(2)

Aftalens artikel 76 giver associeringsrådet beføjelse til at træffe passende afgørelser med henblik på virkeliggørelse af aftalens mål.

(3)

I henhold til aftalens artikel 86 skal parterne træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen og drage omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.

(4)

I revisionen af den europæiske naboskabspolitik blev det foreslået at indlede en ny fase med gensidigt engagement mellem partnerne for at øge ejerskabsfølelsen hos begge parter.

(5)

Unionen og Egypten er blevet enige om at konsolidere deres partnerskab ved at nå til enighed om en række prioriteter for perioden 2017-2020 med det formål at håndtere fælles udfordringer for Unionen og Egypten, fremme fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Artikel 1

Associeringsrådet henstiller, at parterne gennemfører de i bilaget til denne henstilling fastsatte prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten.

Artikel 2

De i artikel 1 omhandlede prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten erstatter handlingsplanen EU-Egypten, hvis gennemførelse blev anbefalet ved associeringsrådets henstilling nr. 1/2007 af 6. marts 2007.

Artikel 3

Denne henstilling træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2017.

På Associeringsrådet EU-Egyptens vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.


BILAG

PRIORITETERNE FOR PARTNERSKABET MELLEM EU OG EGYPTEN 2017-2020

I.   Indledning

Den generelle ramme for samarbejdet mellem EU og Egypten er fastsat ved associeringsaftalen, som blev undertegnet i 2001 og trådte i kraft i 2004. Alle elementer af associeringsaftalen gælder fortsat, men dette dokument opstiller de prioriteter, der er fastlagt i fællesskab af EU og Egypten, i lyset af den reviderede europæiske naboskabspolitik, der er retningsgivende for partnerskabet i de næste 3 år.

Disse prioriteter for partnerskabet har til formål at imødegå de fælles udfordringer, som EU og Egypten står over for, fremme de fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet. Prioriteterne for partnerskabet er underlagt et fælles tilsagn i forbindelse med universelle værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne. De har også til formål at styrke samarbejdet til støtte for Egyptens udviklingsstrategi »Sustainable Development Strategy — Vision-2030«.

II.   Foreslåede prioriteter

Prioriteterne for partnerskabet forventes at bidrage til opfyldelsen af befolkningens forventninger på begge sider af Middelhavet, navnlig ved at sikre social retfærdighed, anstændige jobmuligheder, økonomisk velstand og væsentligt forbedrede levevilkår, hvilket således konsoliderer stabiliteten i Egypten og EU. Inklusiv vækst, som bygger på innovation, og en effektiv og deltagerorienteret forvaltning, der er underlagt retsstatsprincippet, menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, er centrale aspekter af disse mål. Prioriteterne tager også hensyn til de respektive roller, som EU og Egypten har som internationale aktører, og de har til formål at øge det bilaterale såvel som det regionale og internationale samarbejde. Som sådan vil de overordnede prioriteter være retningsgivende for det fornyede partnerskab:

1.   Egyptens bæredygtige moderne økonomi og sociale udvikling

EU og Egypten vil som vigtige partnere samarbejde om at fremme socioøkonomiske mål, der er fastsat i Egyptens strategi »Sustainable Development Strategy — Vision 2030«, med henblik på at opbygge et stabilt og velstående Egypten.

a)   Økonomisk modernisering og iværksætteri

Egypten har forpligtet sig til at opnå varig socioøkonomisk bæredygtighed, bl.a. gennem skabelse af et gunstigere miljø for inklusiv vækst og jobskabelse, navnlig for unge og kvinder, f.eks. ved at tilskynde til integration i økonomien af den uformelle sektor. For den langsigtede økonomiske bæredygtighed vil dette omfatte foranstaltninger, der kan skabe et større finanspolitisk råderum for bedre at kunne gennemføre strategien for bæredygtig udvikling, yderligere reformer af subsidier og beskatning, en styrkelse af den private sektors rolle og en forbedring af erhvervsklimaet for at tiltrække flere udenlandske investeringer, herunder gennem en mere åben og konkurrencedygtig handelspolitik, der kan sikre fuld udnyttelse af digitaliseringsdividenden, og gennem støtte til vigtige infrastrukturprojekter, som f.eks. udvikling af et effektivt transportsystem. EU vil endvidere støtte Egyptens indsats for en reform af den offentlige forvaltning og god forvaltningspraksis, også gennem anvendelsen af statistikker af høj kvalitet og under hensyntagen til den digitale revolution og de dermed forbundne nye forretningsmodeller og sociale modeller.

Den egyptiske strategi for bæredygtig udvikling lægger stor vægt på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og på »mega-projekter«, som f.eks. udviklingsprojektet for Suezkanalen, Golden Triangle-projektet vedrørende mineralressourcer i Det Øvre Egypten og genvindingen af fire millioner hektar til landbrug og urbanisering, samt på vidensbankprojektet Egyptian Knowledge Bank som vigtige bidragsydere til langsigtet socioøkonomisk udvikling. I betragtning af betydningen af udviklingen af SMV'er for inklusiv vækst vil denne sektor fortsat spille en central rolle i EU's samarbejde med Egypten. Den Europæiske Union vil også overveje, hvordan man kan fremme potentialet for den socioøkonomiske udvikling af udviklingsprojektet for Suezkanalen (Suez Canal Hub). Endvidere vil EU og Egypten samarbejde på tværs af sektorer inden for forskning og innovation og med at fremme digitale teknologier og tjenester. I denne sammenhæng fremhævede Egypten og EU deres interesse i at udbygge samarbejdet på en række relevante forsknings- og uddannelsesaktiviteter på højere læreanstalter, herunder inden for rammerne af Horizon-2020 og Erasmus+.

I betragtning af Egyptens uvurderlige og mangfoldige kulturarv og det betydelige bidrag fra den kulturelle sektor (som er stærkt knyttet til turismen) til landets BNP, beskæftigelse, valutareserver og samfund i al almindelighed vil der blive lagt særlig vægt på forbindelsen mellem kultur, kulturarv og lokal økonomisk udvikling.

b)   Handel og investeringer

EU og Egypten er vigtige handelspartnere. De er fast besluttet på at styrke de eksisterende handels- og investeringsforbindelser og sikre, at handelsbestemmelserne i associeringsaftalen mellem EU og Egypten om oprettelse af et frihandelsområde (FTA) gennemføres på en måde, som gør det muligt at udnytte potentialet fuldt ud. Selv om EU tidligere har fremsat forslag om en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) for at uddybe og udvide den eksisterende frihandelsaftale, vil EU og Egypten også i fællesskab udpege andre egnede metoder til at forbedre handelsforbindelserne.

c)   Social udvikling og social retfærdighed

Egypten bekræfter sit tilsagn om at reformere og fremme den sociale udvikling og den sociale retfærdighed, imødegå de sociale og demografiske udfordringer, som landet står over for, og styrke landets menneskelige ressourcer, hvilket vil fremme økonomisk og social udvikling. I den forbindelse vil EU støtte Egyptens bestræbelser på at beskytte marginaliserede grupper mod de potentielle negative virkninger af økonomiske reformer gennem sociale sikkerhedsnet og social beskyttelse. Endvidere vil EU og Egypten fortsat fremme udviklingen af by- og landområder samt forbedre leveringen af basale tjenesteydelser med særlig vægt på moderniseringen af uddannelse (herunder teknisk og erhvervsfaglig uddannelse) og sundhedssystemer. EU vil dele sine erfaringer med hensyn til at etablere en inklusiv sygesikringsordning og bedre sundhedsydelser.

d)   Energisikkerhed, miljø og klimaindsats

EU og Egypten vil samarbejde om diversificeringen af energikilder med særligt fokus på vedvarende energikilder og om foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten. EU vil efter anmodning fra den egyptiske regering støtte Egyptens bestræbelser på at ajourføre sin integrerede strategi for energi, der sigter mod at opfylde kravene til landets bæredygtige udvikling og nedbringe drivhusgasemissionerne. Endvidere er opdagelsen af offshore-gasfelter i Egypten en vigtig mulighed for synergieffekter mellem EU og Egypten i forbindelse med konventionelle energikilder set i lyset af den eksisterende likvifaktionsinfrastruktur i Egypten. Det vil gøre det muligt på en mere forudsigelig måde at producere energi, hvilket er i Egyptens interesse — i betragtning af landets store forbrugsbehov og indtægtsskabende potentiale (herunder for erhvervsklimaet og den sociale udvikling) — og i EU's interesse af hensyn til forsyningsspredning. Styrkelse af den energipolitiske dialog mellem EU og Egypten vil bidrage til kortlægning af centrale samarbejdsområder (som f.eks. teknisk bistand til at oprette et regionalt energiknudepunkt), fælles forskning, udveksling af erfaringer og bedste praksis, teknologioverførsel og fremme af subregionalt samarbejde (inden for Middelhavsområdet), samtidig med at behovet for at bevare de marine økosystemer i Middelhavsområdet erkendes.

EU og Egypten vil samarbejde om fremme af foranstaltninger vedrørende klimaet og miljøet inden for rammerne af en bæredygtig udvikling. I overensstemmelse med forpligtelserne efter vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer vil EU støtte gennemførelsen af Egyptens tilsigtede nationalt bestemte bidrag inden for områderne modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. EU og Egypten vil desuden samarbejde om at nå de mål, der bl.a. er opstillet i udviklingsdagsordenen for 2030 og i Sendairammen for katastrofeforebyggelse.

Egypten og EU vil undersøge mulighederne for samarbejde på områder såsom bæredygtig ressourceforvaltning, herunder vandressourcer, bevarelse af biodiversiteten, kloakering og forvaltning af fast affald, herunder bekæmpelse af industriforurening, kemikalier og håndtering af farligt affald samt bekæmpelse af ørkendannelse og jordforringelse. Egypten og EU er også i færd med at undersøge de muligheder, der er fastsat i Middelhavsunionens ministererklæring om blå økonomi gennem IMP/CC (1)-faciliteten. Mulige samarbejdsområder, der er under overvejelse, omfatter intelligente havne, maritime klynger, integreret forvaltning af kystområder og havfiskeri.

2.   Partnere i udenrigspolitik

EU og Egypten har en fælles interesse i at styrke samarbejdet på det udenrigspolitiske område på bilateralt, regionalt og internationalt plan.

Stabilisering i og uden for det fælles naboområde

Egypten kan spille en vigtig rolle gennem sin plads i FN's Sikkerhedsråd samt sin plads i Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd. Egypten er også vært for hovedkvarteret for Den Arabiske Liga, som EU agter at uddybe og udvide samarbejdet med. Egypten og EU vil søge et tættere samarbejde og en fælles forståelse af en række spørgsmål, herunder i multilateral sammenhæng. Partnerskabet mellem EU og Egypten er vigtigt for stabiliteten og velstanden i Middelhavsområdet, Mellemøsten og Afrika. Samarbejdet mellem EU og Egypten har også i regionale fora til formål at bidrage til konfliktløsning, fredsskabelse og imødegåelse af de politiske og økonomiske udfordringer i disse regioner. Derudover vil EU og Egypten styrke udvekslingen af oplysninger om store regionale og internationale udfordringer, der berører begge parter.

Samarbejde om krisestyring og humanitær bistand

EU og Egypten vil intensivere samarbejde og konsultationer og udveksle erfaringer med krisestyring og -forebyggelse, både bilateralt og regionalt, for at tage højde for de komplekse udfordringer med hensyn til fred, stabilitet og udvikling som følge af konflikter og naturkatastrofer i og uden for det fælles naboområde.

3.   Styrkelse af stabiliteten

Stabilisering er en fælles udfordring for EU og Egypten. Etableringen af en moderne, demokratisk stat, der sikrer fordele for alle mennesker på ligelig vis er afgørende i den forbindelse. Menneskerettighederne — de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som fastsat i international menneskerettighedslovgivning, traktaten om Den Europæiske Union og den egyptiske forfatning — er en fælles værdi og udgør hjørnestenen i et moderne demokratisk land. Egypten og EU er derfor fast besluttet på at fremme demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder som forfatningsmæssige rettigheder for alle deres borgere i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser. I den forbindelse vil EU yde støtte til Egypten med hensyn til at omsætte disse rettigheder i lovgivningen.

a)   En moderne demokratisk stat

Egypten og EU har forpligtet sig til at sikre ansvarlighed, retsstatsprincippet, den fulde respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og til at tilgodese deres borgeres behov. EU vil støtte Egyptens bestræbelser på at øge kapaciteten af statslige institutioner med henblik på en effektiv reform af den offentlige sektor, øge kapaciteten hos de retshåndhævende institutioner i forbindelse med gennemførelsen af deres opgaver med at skabe sikkerhed for alle samt udvikle det nye parlaments forfatningsmæssige funktioner. Derudover vil EU og Egypten styrke samarbejdet inden for moderniseringen af retsvæsenet, øget adgang til domstolene for alle borgere gennem retshjælp og oprettelse af særlige domstole, samt inden for reformen af forvaltningen af de offentlige finanser og korruptionsbekæmpelse. EU og Egypten vil også overveje at udvikle retligt samarbejde om strafferetlige og civilretlige spørgsmål. Det parlamentariske samarbejde mellem EU og Egypten, herunder gennem strukturerede udvekslinger mellem parlamentariske udvalg og grupper, vil styrke koordinationen og fremme den gensidige forståelse. EU vil også støtte Egyptens bestræbelser på at styrke de lokale myndigheder i deres planlægning og levering af offentlige tjenester, og yderligere med hensyn til at sikre ligestilling i de økonomiske, sociale og politiske muligheder og fremme social integration for alle.

b)   Sikkerhed og terrorisme

Sikkerhed er et fælles mål. Terrorisme og voldelig ekstremisme, der fører til terrorisme, truer den sociale struktur i landene på begge sider af Middelhavet. De udgør en stor trussel mod vore borgeres sikkerhed og trivsel. Bekæmpelsen af disse trusler er et fælles mål for EU og Egypten, der kan samarbejde gennem en global tilgang, som vil tackle de grundlæggende årsager til terrorisme under hensyntagen til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, med henblik på at modvirke og forebygge radikalisering og fremme den socioøkonomiske udvikling. EU og Egypten er fortsat indstillet på at samarbejde i bekæmpelsen af ekstremisme og enhver form for forskelsbehandling, herunder islamofobi og fremmedhad.

Andre samarbejdsområder omfatter bl.a. styrkelse af luftfartssikkerheden og sikkerhedsbeskyttelse samt kapaciteten til at forebygge og bekæmpe tværnational organiseret kriminalitet, som f.eks. smugling af migranter, menneskehandel, ulovlig handel med narkotika og hvidvaskning af penge.

Begge parter er enige om at udvide deres samarbejde på området for gennemførelsen af FN's handlingsprogram om bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder gennem udveksling af erfaringer, uddannelse og andre kapacitetsopbyggende aktiviteter.

c)   Forvalte migrationsstrømme til gensidig fordel

Den politiske erklæring fra topmødet i Valletta samt den fælles Vallettahandlingsplan vil udgøre den vigtigste ramme for samarbejdet mellem EU og Egypten på migrationsområdet. EU vil støtte den egyptiske regerings bestræbelser på at styrke sin ramme for forvaltning af migration i form af lovgivningsmæssig reform og strategier til migrationsforvaltning. EU vil støtte Egyptens indsats for at forebygge og bekæmpe ulovlig migration, menneskehandel og menneskesmugling, herunder gennem identifikation af og bistand til ofrene for menneskehandel. EU vil desuden søge at støtte og styrke Egyptens kapacitet til at beskytte migranternes rettigheder og yde beskyttelse til dem, der er berettiget til det i overensstemmelse med internationale standarder. EU og Egypten vil undersøge mulighederne for samarbejde med hensyn til irregulære migranters frivillige tilbagevenden til deres oprindelsesland for at sikre, at migration forvaltes globalt på lovlig vis. Dette vil gå hånd i hånd med samarbejde om håndteringen af de grundlæggende årsager til irregulær migration, navnlig underudvikling, fattigdom og arbejdsløshed.

Mobilitet for personer kan bidrage til udviklingen af færdigheder og viden, som igen kan bidrage til udviklingen af Egypten. Mobiliteten kan også slå varig bro mellem en højt kvalificeret arbejdskraft i EU og Egypten. EU og Egypten går ind for fuld beskyttelse af migranters rettigheder.

III.   Principper for samarbejdet

Fremme af den menneskelige faktor og mellemfolkelige kontakter vil styrke forbindelserne og dermed konsolidere partnerskabet mellem EU og Egypten. Gensidig ansvarlighed over for og ansvar for den europæiske befolkning og det egyptiske folk er et afgørende aspekt af prioriteterne for partnerskabet.

Spørgsmål af fælles interesse bør også løses gennem et stærkere regionalt og subregionalt (syd-syd) samarbejde. I den henseende vil EU og Egypten samarbejde inden for rammerne af Middelhavsunionen og gennem Anna Lindh-fonden, navnlig i forbindelse med den tværkulturelle dialog.

En kultur præget af dialog har vist sig at være et værdifuldt redskab, når det handler om at udvikle gensidig respekt. En uddybning af den politiske dialog om demokrati og menneskerettigheder og opretholdelse af de tekniske aspekter, der styrker denne, vil være af afgørende betydning. Dialogen vil også skabe mulighed for at udbygge partnerskabet og gøre status over dets rækkevidde og resultater.

I overensstemmelse med den egyptiske regerings prioriteter vil fokus på unge — der er fundamentet for den langsigtede stabilitet i vores samfund — og på kvinder — der er afgørende for fremskridt i ethvert samfund — blive integreret i prioriteterne for partnerskabet. Det er et vigtigt mål at styrke og udstyre dem med de retlige og praktiske redskaber, der gør, at de kan påtage sig deres rolle i samfundet gennem en aktiv deltagelse i økonomien og forvaltningen af deres land. EU vil fortsætte med at udveksle erfaringer i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder samt fremme af integration og skabelse af muligheder for de unge.

EU og Egypten er enige om, at civilsamfundet er en vigtig og effektiv bidragsyder til gennemførelsen af deres prioriteter for partnerskabet og til en transparent og deltagerorienteret forvaltning, og at det kan støtte en bæredygtig udviklingsproces i Egypten. De vil samarbejde med civilsamfundet med henblik på at bidrage effektivt til den økonomiske, politiske og sociale udviklingsproces i overensstemmelse med den egyptiske forfatning og den relevante nationale lovgivning.

IV.   Konklusion

Præget af tanken om fælles ejerskab har EU og Egypten i fællesskab fastlagt prioriteter for partnerskabet og vil udvikle en fælles evaluerings- og overvågningsmekanisme. En midtvejsevaluering forventes også at evaluere virkningen af prioriteterne for partnerskabet. I tråd med den målrettede tilgang til prioriteterne for partnerskabet vil EU og Egypten i fællesskab forbedre gennemførelsen af deres associeringsaftale af hensyn til deres gensidige interesser. Associeringsudvalget og associeringsrådet vil fortsat være de vigtigste organer, der skal forestå den samlede evaluering af gennemførelsen af prioriteterne for partnerskabet på årsbasis.


(1)  Facilitet for en regionalpolitisk dialog om integreret havpolitik/klimaændringer.