12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/1

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af visse varer.

(2)

I punkt 2 i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 316/91 (3) tariferes en pastaagtig hvid masse kendt som »creamed coconut«, der almindeligvis anvendes i køkkenet ved tilberedning af saucer og andre fødevarer, fremstilles ved finmaling af kokosnødmarv og pasteuriseres, under pos. 2008 i den kombinerede nomenklatur som nødder tilberedt på anden måde, ikke andetsteds tariferet. Tarifering af varen under pos. 0801 i den kombinerede nomenklatur var udelukket, da pasteurisering ikke var tilladt i kapitel 8.

(3)

Den kombinerede nomenklatur, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 2658/87, er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (»det harmoniserede system«), som er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet (nu Verdenstoldorganisationen), vedtaget ved den internationale konvention, der blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983, og godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF (4).

(4)

Bestemmelse 3 a) til kapitel 8 blev indført i det harmoniserede system i 1992. Den tillader moderat varmebehandling til yderligere konservering eller stabilisering af tørrede nødder henhørende under nævnte kapitel. Ifølge de historiske dokumenter fra det harmoniserede system blev termen »pasteurisering« i den nævnte bestemmelses oprindeligt foreslåede ordlyd til sidst erstattet med det mere generelle udtryk »moderat varmebehandling«. I de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (5), kapitel 8, blev det præciseret på Unionsniveau, at blandt andet pasteurisering er tilladt for tørrede frugter og nødder henhørende under dette kapitel.

(5)

Punkt 2 bør derfor udgå af tabellen i bilaget til forordning (EØF) nr. 316/91 for at undgå eventuelle uoverensstemmelser i tariferingen af tørrede kokosnødprodukter såsom »creamed coconut«, der er udsat for moderat varmebehandling, og for at sikre ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur i Unionen.

(6)

Forordning (EØF) nr. 316/91 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/3

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indledte den 13. februar 2016 en undersøgelse på grundlag af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2016 af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af samme vare. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(2)

Den indførte den 12. november 2016 en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) ved Kommissionens forordning (EU) 2016/1977 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(3)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der indførtes en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte EU-producenterne, de kinesiske eksporterende producenter og en sammenslutning af kinesiske eksporterende producenter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt.

(4)

Kommissionen tog stilling til bemærkningerne fra de interesserede parter og ændrede, hvor det var relevant, de foreløbige konklusioner i overensstemmelse hermed.

(5)

Kommissionen underrettede samtlige parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænker at indføre en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(6)

I betragtning 7-9 i forordningen om midlertidig told opfordrede Kommissionen til at fremsætte bemærkninger vedrørende en af de stikprøveudtagne EU-producenters repræsentativitet.

(7)

Der var en kinesisk eksporterende producent, som hævdede, at en EU-producent burde udgå af stikprøven, da dennes data ville fordreje resultaterne for hele erhvervsgrenen. En anden kinesisk eksporterende producent understregede, at Vallourec var den største virksomhed i stikprøven, hvorfor det var uklart, om stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Klageren fremførte, at de kinesiske producenter i stigende grad konkurrerer også inden for skræddersyede varer og varer i det høje varesegment. Denne påpegede også, at olie- og gasprodukter hovedsagelig eksporteres til markeder uden for Unionen, således at denne forskel i vareudbud kun spiller en lille rolle på EU-markedet.

(8)

Kommissionen anmodede om yderligere data og foretog et yderligere kontrolbesøg hos EU-producenten. Konklusionerne viste, at EU-producenten producerer en bredere vifte af varetyper end de andre EU-producenter i stikprøven, men denne brede vifte af varetyper, herunder rør til elproduktion, olie- og gassektoren samt bygge- og anlægsvirksomhed, var omfattet af varedækningen. Både EU-producenterne og de kinesiske producenter producerer såvel råvarer som varer i det høje varesegment. Den specifikke EU-producent tegner sig for en stor del af EU-produktionen. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-producenten er omfattet af EU-erhvervsgrenen, og at der ikke er nogen grund til at lade denne udgå af stikprøven. Alle uønskede virkninger af denne virksomheds særlige situation i skadesanalysen blev afhjulpet gennem omkostningsjusteringer og vægtning, som forklaret i betragtning 81, 84 og 146.

(9)

Sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter genfremsatte sine tidligere bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, herunder sin modstand mod metoden til udtagelse af en foreløbig stikprøve inden indledningen af proceduren. Det blev endvidere fremført, at klagen var ubegrundet, af ringe kvalitet og fremsat ud fra antagelser om, at varedækningen var for bred og omfattede for forskellige varer, og at der var for mange fortrolige elementer.

(10)

Kommissionen mindede om, at de interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøveudtagning af virksomheder. Bemærkningerne fra den kinesiske sammenslutning blev først modtaget, da fristen var udløbet, og på det tidspunkt var stikprøven allerede blevet bekræftet. Påstanden blev derfor afvist. For så vidt angår de øvrige påstande, påpegede Kommissionen, at på det tidspunkt, hvor klagen blev fremsat, var det endnu ikke nødvendigt at have de samme beviser for dumping og skade som dem, der ville være nødvendige med henblik på at indføre foranstaltninger. Påstandene vedrørende fortrolige bilag til klagen blev undersøgt, og begrundelsen for fortroligheden blev bekræftet. Under alle omstændigheder modtog den kinesiske sammenslutning et detaljeret svar på sine påstande vedrørende indledningen af undersøgelsen.

(11)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningsmetoden, bekræftedes de foreløbige konklusioner i betragtning 10-13 i forordningen om midlertidig told.

(12)

Tre eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede, jf. betragtning 14 i forordningen om midlertidig told, om fastsættelse af en individuel dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger besluttede to af dem imidlertid at trække deres anmodning om en individuel undersøgelse tilbage. Den eneste eksporterende producent, som bekræftede sin oprindelige anmodning om en individuel undersøgelse, var Zhejiang Gross Seamless Steel Tube Co., Ltd.

(13)

Der blev ikke indsendt nogen ansøgningsskemaer med henblik på markedsøkonomisk behandling af nogen af de eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Konklusionerne i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told bekræftedes derfor.

(14)

Ud over de spørgeskemaer og kontrolbesøg, der er beskrevet i betragtning 16 og 17 i forordningen om midlertidig told, sendte Kommissionen supplerende spørgsmål til klageren og til én EU-producent med henblik på at gennemføre kontroller vedrørende den skade og årsagssammenhæng, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told. Dertil kommer, at en kinesisk eksporterende producent modtog et spørgeskema med henblik på en individuel undersøgelse.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende parter:

(16)

Sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter kritiserede begyndelsestidspunktet for den betragtede periode (2012) og hævdede, at 2011 ville have været et mere passende begyndelsestidspunkt. Den fremførte, at importen af den pågældende vare fra Kina til EU faldt fra 2011 (46 657 ton) til 2012 (39 195 ton). Som følge heraf udviser 2012 som basisår en stigning i importen i den betragtede periode (til 42 539 ton), mens 2011 som basisår ville udvise et fald i importen fra Kina. Den anmodede om en yderligere forklaring på valget af 2012.

(17)

Kommissionen bemærkede, at den betragtede periode blev fastlagt i tråd med standardpraksis. Som forklaret i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told omfatter den betragtede periode tre hele kalenderår forud for undersøgelsesperioden. Der er ikke grundlag for at vælge en anden periode. Bemærkningen blev derfor afvist. Under alle omstændigheder omfattede de data, der er indsamlet fra de interesserede parter, kun den betragtede periode. Det var derfor kun muligt at fastlægge skadesindikatorer for perioden 2012-2015. Dataene vedrørende importmængderne fra Kina siden 2011 gjorde det således ikke muligt for Kommissionen at drage konklusioner om den overordnede udvikling i EU-erhvervsgrenens situation. I betragtning af den faldende tendens i rentabiliteten siden 2012, jf. betragtning 91-92, ville inddragelsen af 2011 i den betragtede periode have udvist en endnu mere markant negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens situation.

(18)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en kinesisk eksporterende producent og sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter, at Kommissionens redegørelse for forskellene i eksportmængderne i betragtning 59 (svarende til punkt 47 i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger) ikke var dokumenteret.

(19)

Kommissionen præciserede, at betragtning 59 ikke vedrørte påstanden om inddragelse af 2011 i undersøgelsesperioden, men i stedet henviste til en anden bemærkning fra en anden interesseret part, som havde hævdet, at der var en uoverensstemmelse i forhold til en tidligere undersøgelse af samme vare. Påstanden fra den kinesiske sammenslutning af eksporterende producenter vedrørende undersøgelsesperioden blev behandlet i betragtning 17.

(20)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden, bekræftedes konklusionerne i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told.

(21)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at varedækningen var for bred, da den omfatter varetyper af legeret stål, hvis respektive omkostninger og priser afviger væsentligt fra den pågældende standardvare. Producenten anmodede om udelukkelse af varetyper af legeret og højlegeret stål (3) fra varedækningen.

(22)

Sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter bekræftede, at varedækningen samler tre forskellige markedssegmenter: a) olie-/gassektoren, b) kraftværker og c) byggesektoren, og at skaden burde være blevet vurderet separat for hvert af segmenterne. Den anførte, at en vare, der er bestemt for ét markedssegment, skal overholde specifikke industristandarder og derfor ikke kan bruges i et andet segment. Som bevis herfor henviste den til praksis i Canada og USA, hvor man i forbindelse med antidumpingundersøgelser havde adskilt rør fremstillet til olie/gassektoren fra rør fremstillet til andre sektorer.

(23)

For så vidt angår sidstnævnte påstand, fremførte en interesseret part, at dennes eksport til Unionen kun vedrørte byggesektoren.

(24)

For så vidt angår den første påstand vedrørende legeret og højlegeret stål, bemærkede Kommissionen, at definitionen af den pågældende vare omfatter en bred vifte af varetyper med samme eller lignende grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber. Kommissionen tog hensyn til forskellene mellem varetyperne og sikrede en rimelig sammenligning. Hver varetype, som blev fremstillet og solgt af de kinesiske eksporterende producenter, og hver varetype, der blev fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen, blev tildelt et unikt varekontrolnummer (PCN). Varekontrolnummeret (PCN) afhang af varens væsentlige egenskaber, i dette tilfælde varetype, udvendig diameter, godstykkelse, bratkøling og temperering, længde, rørende og prøvning. Derfor blev de varetyper, der importeredes fra Kina, sammenlignet på grundlag af PCN med varer, der blev fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen, og som har samme eller lignende egenskaber. Navnlig den første egenskab (varetype) adskilte ulegeret, legeret og højlegeret stål. Derfor blev forskellene i omkostninger og priser, for så vidt angår legeret stål og højlegeret stål, taget i betragtning i forbindelse med sammenligningerne. Når man afgør, om varer ligner hinanden og udgør samme vare, er det ifølge retspraksis (4) nødvendigt at vurdere, om de har samme tekniske og fysiske egenskaber, samme grundlæggende anvendelsesformål og samme forhold mellem pris og kvalitet. I den forbindelse bør den indbyrdes udskiftelighed og konkurrence mellem disse produkter også vurderes. Det fremgik af undersøgelsen, at alle varetyper er fremstillet af stål ved hjælp af de fremstillingsprocesser, der er nødvendige for at fremstille sømløse rør, og lignende maskiner, således at producenterne kan skifte mellem forskellige varetyper afhængigt af efterspørgslen. Selv om alle de forskellige varetyper ikke er direkte indbyrdes udskiftelige, konkurrerer producenterne derfor om ordrer, der dækker en bred vifte af varetyper. Disse varetyper fremstilles og sælges desuden både af EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter under anvendelse af lignende produktionsmetoder.

(25)

For så vidt angår den anden påstand vedrørende markedssegmenter, dokumenteres det ikke, på hvilket grundlag varetyper fra det ene eller det andet markedssegment burde udelukkes fra varedækningen. Det forklares heller ikke, hvorfor der bør foretages en særskilt skadesvurdering pr. segment. Definitionen af den pågældende vare, der omfatter sømløse rør med udvendig diameter på over 406,4 mm, blev ikke anfægtet hverken efter indledningsmeddelelsen eller i forbindelse med spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene. Som forklaret i betragtning 24 er varekontrolnummeret (PCN) baseret på grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og ikke på den potentielle endelige anvendelse eller det potentielle markedssegment. Under alle omstændigheder har undersøgelsen vist, at både de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenterne konkurrerer i alle tre segmenter. Desuden er toldsatserne for den enkelte kinesiske eksporterende producent beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit pr. varetype. Som følge heraf ville det samlede toldbeløb, der skal betales, være identisk for en given varesammensætning. Visse varetyper ville opnå lavere margener og andre højere margener, men summen af alle margenerne ville svare til det vejede gennemsnit af alle varetyper.

(26)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en kinesisk eksporterende producent og sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter desuden varedækningen. De hævdede, at på grund af forskellige krav med hensyn til standarder, legeret indhold og endelige anvendelsesformål adskilte varerne til olie- og gassegmentet sig fra og var ikke indbyrdes udskiftelige med varerne til de to andre segmenter. Varekontrolnummeret (PCN) muliggjorde angiveligt ikke korrekte sammenligninger mellem varetyper, da selve varedækningen ikke var ordentligt defineret. For så vidt angår de producenter, som flyttede fokus mellem segmenterne, hævdede de, at vanskelighederne i de to andre segmenter derfor ikke var resultatet af markedskræfterne og heller ikke var knyttet til importen fra Kina. Desuden hævdede de, at EU-producenternes flytning af fokus til andre segmenter var en forretningsstrategi, som nødvendigvis indebar lavere indtjening som følge af lavere salgspriser i de andre segmenter i forhold til olie- og gasprodukterne.

(27)

Kommissionen henviste til betragtning 24, hvor den konkluderede, at selv om nogle af de forskellige varetyper ikke var direkte indbyrdes udskiftelige, navnlig på grund af forskellige krav med hensyn til standarder og råvarer, havde de ikke desto mindre samme eller lignende grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber. For så vidt angår flytning af fokus til andre segmenter, bestred bemærkningerne fra de interesserede parter ikke producenternes evne til at flytte fokus fra det ene segment til det andet. Bemærkningerne bekræftede således konklusionerne i betragtning 24 om, at produkterne til de forskellige segmenter blev produceret af de samme producenter, med lignende maskiner, og at producenterne kan skifte mellem forskellige varetyper. Derfor konkluderede Kommissionen, at varedækningen var korrekt, og således var sammenligninger mellem varetyper mulige på grundlag af varekontrolnummeret (PCN). Den konkluderede derfor, at disse påstande ikke var i strid med resultaterne af undersøgelsen.

(28)

Kommissionen konkluderede derfor, at alle typer af den pågældende vare har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. Følgelig blev ovennævnte påstande afvist, og konklusionerne i betragtning 19-22 i forordningen om midlertidig told bekræftedes.

(29)

Som nævnt i betragtning 24-28 i forordningen om midlertidig told blev Mexico valgt som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(30)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en interesseret part, at Sydkorea burde betragtes som et bedre referenceland, da de koreanske stålværkers produktionsomkostninger og produktionsproces er meget mere lig de kinesiske stålværkers. Det blev også hævdet, at der er væsentlige forskelle, for så vidt angår omkostninger og den teknologi, der anvendes i produktionsprocessen, mellem nogle af de kinesiske eksporterende producenter og producenten i referencelandet eller EU-producenterne. Kinesernes produktionsproces er angiveligt mere avanceret, og der bør foretages visse justeringer for at sikre en rimelig sammenligning.

(31)

Det bør bemærkes, at den pågældende vare udgør et nichemarked, og at det derfor er et relativt lille antal producenter, som er i stand til at producere den. Desuden er samarbejdet med producenterne i referencelandet frivilligt. Selv om CISA var af den opfattelse, at Sydkorea ville være et mere hensigtsmæssigt valg af referenceland, foreslog den ikke en bestemt samarbejdsvillig koreansk producent. Det skal erindres, at Kommissionen i den foreløbige fase anmodede 13 virksomheder i 8 lande om at samarbejde. Selv om der var en virksomhed i Sydkorea blandt disse virksomheder, besvarede den pågældende virksomhed aldrig anmodningen. Ud fra søgninger på internettet og på 41 stålproducerende virksomheders websteder i Sydkorea blev det konstateret, at kun tre af dem producerer sømløse rør. To af disse producerede rør med lille diameter, som ikke er den pågældende vare, og den eneste producent i Sydkorea, der producerede den pågældende vare, gjorde brug af en produktionsteknologi, som ikke er sammenlignelig med de produktionsteknologier, der generelt blev anvendt af de kinesiske producenter. Resultaterne af undersøgelsen viser, at Sydkorea overvejende producerer sømløse rør med lille diameter, som ikke er den undersøgte vare, og anvender en produktionsteknologi, der ikke er sammenlignelig med den, som de kinesiske producenter af den pågældende vare gør brug af. Derfor konkluderede Kommissionen, at Sydkorea ikke kunne betragtes som et passende referenceland.

(32)

Hertil kommer, at selv om der findes en bred vifte af produktionsprocesser blandt de kinesiske producenter, er den mexicanske producents produktionsproces en af de processer, som anvendes af de kinesiske producenter. Lighederne mellem produktionsprocesserne i Mexico og Kina støttede yderligere den konklusion, at Mexico var et egnet referenceland i forbindelse med denne undersøgelse.

(33)

Den interesserede part fremlagde ikke tilstrækkelige beviser med henblik på at forklare forskellene mellem sin angiveligt avancerede produktionsteknologi og den teknologi, der anvendes i Mexico, og sætte tal på omkostningerne. Parten fremlagde ingen oplysninger om omkostningerne for en bestemt kinesisk producent, ej heller for erhvervssektoren i Kina, eller henviste til nogen anden producent, der anvendte tilsvarende produktionsprocesser, og som ville have gjort det muligt for Kommissionen at vurdere de påståede forskelle mellem den teknologi, der anvendes i Kina, og den, der anvendes af den samarbejdsvillige mexicanske producent, og den eventuelle indvirkning heraf på valget af Mexico som referenceland. Desuden blev der ikke udvist samarbejdsvilje fra Sydkoreas side. Derfor blev påstanden afvist. Kommissionen bekræftede følgelig Mexico som det eneste tilgængelige egnede referenceland.

(34)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en kinesisk eksporterende producent, at Kommissionen ukritisk accepterede Mexico som referenceland blot med den begrundelse, at et sådant valg opfyldte dens behov for at finde høje dumpingmargener.

(35)

Det var ganske enkelt en erklæring, idet den interesserede part ikke underbyggede sin påstand eller fremlagde bevis for, at Mexico ikke var et egnet referenceland. Under alle omstændigheder minder Kommissionen om, at hvis den kun møder samarbejdsvilje fra en eksporterende producent i et land med markedsøkonomi, er Kommissionen forpligtet til ud fra Domstolens GLS-dom (C-338/10) at anvende dette land. Derfor blev påstanden afvist.

(36)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 29-37 i forordningen om midlertidig told.

(37)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at størstedelen af dataene fra fastlæggelsen af dumpingmargenen er blevet holdt fortrolige uden grund. Denne part kommenterede især den kendsgerning, at den samarbejdsvillige producents normale værdi ikke blev oplyst.

(38)

I henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 1, er oplysninger ifølge deres natur fortrolige, hvis fremlæggelsen heraf: 1) ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller 2) være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den, der afgiver oplysningerne, modtog oplysningerne. Da data vedrørende salg og omkostninger ifølge deres natur er fortrolige, er data om referencelandsproducentens fortjeneste, salgs-, administrations- og andre generalomkostninger i forordningen om midlertidig told angivet procentuelt i intervalform for på denne måde så vidt muligt at skabe gennemsigtighed, uden at dette er i strid med dataenes fortrolige karakter. Producenten i referencelandet anmodede om og begrundede fortrolig behandling af sine salgs- og omkostningsdata, hvis fremlæggelse kunne skade virksomhedens konkurrencestilling. Desuden kunne fremlæggelse af den normale værdi give en konkurrent mulighed for at beregne referencelandsproducentens priser og omkostninger. Derfor blev påstanden afvist.

(39)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftedes konklusionerne i betragtning 29-37 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en kinesisk eksporterende producent, Zhejiang Gross Seamless Steel Tube Co., Ltd. (»Gross«), at Kommissionen kun anvendte én beregnet normal værdi for de 27 varetyper, som Gross eksporterede i undersøgelsesperioden, uden at sondre mellem de forskellige typer stål og omkostningerne til bratkøling og temperering i virksomhedens produktionsproces. Påstanden byggede på læsningen og fortolkningen af enkelte dele af dokumentet med fremlæggelse af oplysninger ved at isolere deres betydning i forhold til hele dokumentets betydning.

(41)

Kommissionen mindede om, at de nærmere oplysninger om beregningen af dumping findes i betragtning 44-47 i forordningen om midlertidig told og er omhandlet i punkt 41 i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger. Det fremgår klart af betragtning 44 i forordningen om midlertidig told, at Kommissionen foretog sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen for hver enkelt varetype isoleret og aldrig anvendte én normal værdi for alle varetyper. De varetyper, der blev anvendt til sammenligningen, blev defineret i de spørgeskemaer, som blev sendt til producenten i referencelandet, de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenterne. Stålkvalitet, bratkøling og temperering og andre egenskaber blev specificeret og taget i betragtning ved beregningen af produktionsomkostningerne og den normale værdi for hver enkelt varetype særskilt ved at justere behørigt for hver enkelt egenskab. Da påstanden byggede på en fejlfortolkning af dokumentet med fremlæggelse af oplysninger, blev den afvist.

(42)

Gross hævdede også, at Kommissionen burde udelukke de varetyper fra dennes eksportsalg, som TAMSA, den mexicanske producent i referencelandet, ikke fremstiller.

(43)

Kommissionens praksis efter WTO's afgørelser i sagen »European Communities — Definitive Anti-Dumping Measures on Certain Iron or Steel Fasteners from China« (5) er, at der bør findes eller beregnes en normal værdi for alle de typer, der eksporteredes af den eksporterende producent. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(44)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told.

(45)

Nærmere oplysninger om den metode, der anvendes til sammenligningen mellem de stikprøveudtagne eksporterende producenters normale værdi og eksportpris, er anført i betragtning 40-43 i forordningen om midlertidig told.

(46)

Der gøres her opmærksom på, at Kina kun opererer med delvis godtgørelse af moms ved eksport. For at sikre, at den normale værdi var udtrykt på samme afgiftsniveau som eksportprisen, omfattede den fastlagte normale værdi i forordningen om midlertidig told den del af momsen, der blev opkrævet på eksporten af sømløse rør med stor diameter, og som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter. Den specifikke ikkerefundérbare moms var på 8 % for alle varetyper.

(47)

I denne forbindelse bemærkede klagerne, at den refundérbare moms i Kina ikke var den samme for alle varetyper. For rør, der anvendes i olie- og gasefterforskningsindustrien, var den refundérbare moms på 13 %, og for de øvrige varetyper var den på 9 %. Klageren hævdede, at dumpingmargenerne burde genberegnes i overensstemmelse hermed, og anmodede om en bekræftelse af, at den specifikke moms faktisk var betalt, før den blev godtgjort.

(48)

Da momsen i Kina var den samme på alle varetyper, nemlig 17 %, var den ikkerefundérbare moms på rør, der anvendes i olie- og gasefterforskningsindustrien, derfor 4 % og på de øvrige varetyper 8 %.

(49)

Derfor gennemgik Kommissionen justeringerne for de virksomheder, som indberettede den faktisk refunderede moms, på grundlag af den enkelte transaktion i deres spørgeskemabesvarelser. De pågældende eksporterende producenter var Yangzhou Lontrin Steel Tube Co., Ltd. og Hengyang Valin MPM Co., Ltd. Dumpingmargenerne for disse virksomheder blev genberegnet i overensstemmelse hermed. Genberegningen, der tager hensyn til de specifikke ikkerefundérbare momssatser, førte til lidt lavere dumpingmargener. Dumpingmargenerne for de andre virksomheder i stikprøven forblev på det foreløbige niveau.

(50)

Under kontrolbesøgene blev det bekræftet, at momsen faktisk var betalt, før den blev godtgjort.

(51)

Nærmere oplysninger om beregningen af dumping findes i betragtning 44-47 i forordningen om midlertidig told.

(52)

For så vidt angår de eksporterende producenter i stikprøven, førte de mere præcise momsjusteringer af de normale værdier til de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

For den eneste eksporterende producent, der anmodede om en individuel undersøgelse, Zhejiang Gross Seamless Steel Tube Co., Ltd., blev den endelige dumpingmargen i dokumenterne med fremlæggelse af oplysninger fastsat til 66,0 %.

(53)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte en eksporterende producent i Kina (Zhejiang Gross Seamless Steel Tube Co., Ltd. (»Gross«)), at virksomhedens dumpingmargen (66,0 %) ikke kan være højere end dumpingmargenerne for Yangzhou Chengde Steel Pipe Co., Ltd., (»Chengde«) og Yangzhou Lontrin Steel Tube Co., Ltd. (»Lontrin«), som var på henholdsvis 45,4 % og 39,9 %. Påstanden byggede på to overvejelser: i) den antagelse, at den normale værdi, der blev anvendt til beregningen af dumpingmargener, var den samme for de tre kinesiske eksportører, og ii) den kendsgerning, at ifølge de kinesiske handelsstatistikker på toldkodeniveau var Gross' gennemsnitlige eksportpris pr. enhed højere end Chengdes og Lontrins respektive priser.

(54)

For så vidt angår Gross' antagelse, mindede Kommissionen her om, at beregningen af dumpingmargenen ikke byggede på en gennemsnitlig normal værdi for hver enkelt eksporterende producent, men på den normale værdi for hver enkelt varetype, der blev eksporteret til EU-markedet af denne eksporterende producent. Den varesammensætning, der blev eksporteret, var derfor afgørende for beregningen af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen. Da de tre eksporterende producenter ikke eksporterede samme varesammensætning i undersøgelsesperioden, er Gross' specifikke antagelse forkert. Desuden byggede de eksportpriser pr. enhed, som blev benyttet til beregningen af dumpingmargenen, på de faktiske eksporttransaktioner og ikke på statistiske data. Samtidig blev eksportpriserne pr. enhed fastsat på niveauet for de varetyper, som ikke svarede til det niveau af toldkoder, som Gross anvendte i sin påstand. Da påstanden byggede på urigtige antagelser og utilstrækkelige oplysninger, blev den afvist. Rettelsen af en række skrive- eller regnefejl, der blev afsløret i forbindelse med den fornyede gennemgang af beregningerne af dumpingmargenen, førte imidlertid til et fald i den endelige dumpingmargen fra 66,0 % til 52,3 %.

(55)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 49-51 i forordningen om midlertidig told.

(56)

Bemærkningerne til betragtning 52 i forordningen om midlertidig told vedrørende stikprøveudtagning i EU-erhvervsgrenen er blevet behandlet ovenfor i forbindelse med bemærkningerne til betragtning 7-9 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftedes konklusionerne i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en eksporterende producent fra Kina importmængden i 2012 i betragtning 54 i forordningen om midlertidig told og hævdede, at den var forskellig fra de data, der blev anvendt i en tidligere afsluttet undersøgelse, som vedrørte samme vare.

(59)

Kommissionen præciserede, at klagen i forbindelse med den tidligere undersøgelse blev indgivet i december 2012. Derfor indeholdt den ikke importmængden for hele 2012, men var i stedet baseret på andet halvår af 2011 og første halvår af 2012. De data, der blev anvendt i betragtning 54 i forordningen om midlertidig told afspejlede Eurostats data for hele perioden 2012-2015. Påstanden blev derfor afvist.

(60)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en kinesisk eksporterende producent og sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter, at Kommissionens redegørelse i betragtning 59 ikke behandlede deres påstand om, at 2011 ville have været et mere passende begyndelsesår for undersøgelsesperioden.

(61)

Kommissionen præciserede, at betragtning 59 henviste til en anden påstand fra en anden interesseret part. Påstanden vedrørende undersøgelsesperioden blev behandlet i betragtning 17.

(62)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importmængden, bekræftedes konklusionerne i betragtning 54 og 55 i forordningen om midlertidig told.

(63)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der afsløret en skrive- eller regnefejl vedrørende importstatistikkerne i betragtning 56-58 og betragtning 105 i forordningen om midlertidig told.

(64)

Derfor blev konklusionerne i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told revideret som følger:

Tabellen nedenfor viser gennemsnitsprisen på importen fra Kina:

(65)

Konklusionerne i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told blev revideret som følger:

De gennemsnitlige importpriser blev fastsat på grundlag af Eurostats importstatistikker. De gennemsnitlige importpriser fra Kina forblev forholdsvis stabile i den betragtede periode. Importpriserne var lidt lavere i 2014 end i de foregående år, men i 2015 kom priserne op på deres oprindelige niveauer.

(66)

Konklusionerne i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told blev også revideret som følger:

De gennemsnitlige importpriser afhænger dog af varesammensætningen, navnlig af stålkvaliteten, hvilket ikke er synligt i handelsstatistikkerne. Mens den gennemsnitlige salgspris ved eksport for alle de kinesiske eksporterende producenter var på 1 099 EUR/ton i UP, var den gennemsnitlige salgspris ved eksport for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter på 1 102 EUR/ton (på mellem 946 EUR/ton og 1 444 EUR/ton).

(67)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importpriserne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 56-59 i forordningen om midlertidig told, som revideret i betragtning 64-66.

(68)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede en kinesisk eksporterende producent og sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter om yderligere begrundelse for at fjerne to egenskaber fra varekontrolnumrene (PCN) med henblik på at fastsætte underbuds- og skadesmargenerne. De hævdede, at fjernelsen af disse to egenskaber kan have medført urimeligt høje skadesmargener. De anmodede også om redegørelser for, at varekontrolnummer 214NN og 215NN, som eksporteres fra Kina, ikke stemte overens med EU-producenternes salg i Unionen.

(69)

I overensstemmelse med de oplysninger, som de eksporterende producenter fik i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, præciserede Kommissionen, at der ikke kunne findes tilstrækkelig matchning ved anvendelse af det fulde varekontrolnummer (PCN), som består af syv egenskaber. Varekontrolnummeret (PCN) blev forenklet ved at fjerne vareegenskaberne »bratkøling og temperering« og »prøvning«. Som følge af forenklingen matchede 62 %-99 % af eksporten fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven de varetyper, der blev solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen, i den indledende fase. I modsætning til, hvad der blev påstået, sikrede den højere matchrate, at konklusionerne vedrørende skade blev truffet på et repræsentativt grundlag snarere end ud fra nogle få transaktioner. Efter anmodning fra de kinesiske eksporterende producenter justerede Kommissionen sammenligningsmetoden. Importpriserne for de øvrige varetyper, som ikke blev solgt af EU-erhvervsgrenen, blev sammenlignet med en beregnet EU-salgspris, som var baseret på den gennemsnitlige EU-salgspris for den nærmeste gruppe varetyper, dvs. dem med den samme første PCN-egenskab. Som følge heraf blev 100 % af eksporten fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven matchet med EU-salg. Underbudsmargenerne svingede mellem 15,2 % og 29,1 %.

(70)

For så vidt angår de specifikke varekontrolnumre (PCN), præciserede Kommissionen, at grunden til, at dette eksportsalg ikke matchede i den indledende fase, var manglen på EU-salg af denne varetype med godstykkelse på over 30 mm. I den endelige fase blev disse varetyper også inddraget i prissammenligningen, efter at metoden var blevet justeret som forklaret ovenfor.

(71)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en kinesisk eksporterende producent om en yderligere præcisering af sin individuelle skadesmargen i forhold til de andre kinesiske eksporterende producenter ud fra en prissammenligning af toldstatistikkerne. Den eksporterende producent anfægtede for det andet forenklingen af PCN-koden ved fjernelse af de to egenskaber og hævdede, at forenklingen ikke var berettiget og kan have ført til sammenligning på forskellige niveauer. Producenten anmodede i stedet Kommissionen om at foretage en justering for fysiske egenskaber for bratkøling og temperering for visse af virksomhedens varetyper ved at fjerne de gennemsnitlige omkostninger til bratkøling og temperering fra underbudsprisen. For det tredje påpegede samme producent, at EU-erhvervsgrenens salgspriser ikke fulgte logiske mønstre med hensyn til længde og godstykkelse. For det fjerde anmodede producenten også om en præcisering vedrørende kilden til den beregnede EU-salgspris, der blev fastsat for de varetyper, for hvilke der ikke blev fundet EU-salg.

(72)

For så vidt angår den første påstand, forklarede Kommissionen, at prissammenligningerne foretages på grundlag af den enkelte varetype. Derfor følger resultatet ikke nødvendigvis mønstrene for gennemsnitsprisen på niveauet for toldkoderne, da varesammensætningerne inden for en og samme toldkode ikke er identiske for to forskellige eksporterende producenter. For så vidt angår den anden påstand, accepterede Kommissionen anmodningen om en justering. Derfor blev skadesmargenen for denne eksporterende producent genberegnet, for så vidt angår de varetyper, som anmodningen vedrører. Bratkøling og temperering blev anset for at vedrøre under 5 % af EU-salget af de pågældende varer. Omkostningerne til bratkøling og temperering blev fastslået til at være på mellem 30-60 EUR/ton ud fra de foreliggende data. Virkningen af justeringen på den kinesiske eksporterende producents skadesmargen var på under 0,2 %. For så vidt angår den tredje påstand vedrørende prismønstre, præciserede Kommissionen, at de gennemsnitlige EU-salgspriser blev fastsat ud fra efterprøvede transaktioner hos EU-producenterne i stikprøven. Priserne afhang af de specifikke markedsvilkår på tidspunktet for den enkelte transaktion. For det fjerde, for så vidt angår kilden til den beregnede salgspris, præciserede Kommissionen i overensstemmelse med oplysningerne i fremlæggelsesdokumenterne, at enhedssalgsprisen blev beregnet som gennemsnittet af EU-salgspriserne for de varetyper, som har samme første PCN-egenskab.

(73)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en anden kinesisk eksporterende producent den beregnede EU-salgspris. Denne hævdede, at i stedet for at beregne EU-erhvervsgrenens salgspriser ud fra den gennemsnitlige EU-salgspris for alle varer i samme kategori, jf. betragtning 69, burde EU-salgsprisen være blevet beregnet som gennemsnittet af EU-salgsprisen for kun de varetyper, der var blevet eksporteret af den individuelle kinesiske eksporterende producent.

(74)

Kommissionen påpegede, at en sådan metode ville have ført til forskellige EU-salgspriser for de samme varekontrolnumre, alt efter varesammensætningen for den enkelte eksporterende producent. En sådan metode ville derfor ikke garantere ligebehandling af alle kinesiske eksporterende producenter. Konklusioner baseret på færre varetyper ville også være mindre repræsentative end konklusioner baseret på alle de varetyper, der solgtes i Unionen. Derfor blev påstanden afvist.

(75)

Den kinesiske eksporterende producent anfægtede anvendelsen af EU-salgspriser til beregningen af underbuddet i betragtning 60 og til beregningen af skadestærsklen i betragtning 138-140 i forordningen om midlertidig told. Producenten gjorde gældende, at metoden er forkert, fordi EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige resultat sandsynligvis ikke er identisk med den specifikke fortjeneste for det enkelte varekontrolnummer (PCN). Producenten hævdede, at sammenligningen i stedet burde være foretaget på grundlag af omkostningerne.

(76)

Kommissionen påpegede, at anvendelse af EU-erhvervsgrenens omkostninger i stedet for priser, som hævdet af den kinesiske eksporterende producent, ville have ført til en mindre nøjagtig sammenligning. Dette skyldes, at en sammenligning baseret på omkostninger ikke kunne være blevet justeret for handelsled, da handelsled kun kan tages i betragtning, hvis man ser bort fra specifikke salgstransaktioner, nemlig direkte salg til slutbrugere. En omkostningsbaseret beregning ville derimod være blevet baseret på produktionsomkostningerne og dermed behandle alle varerne under ét. Importen fra Kina foregår gennem forhandlere. Direkte salg til slutbrugere indebærer typisk yderligere skræddersyede krav som forklaret i betragtning 61 i forordningen om midlertidig told. En omkostningsbaseret beregning ville derfor have ført til en sammenligning af forskellige typer transaktioner og varer med hinanden. I modsætning til, hvad der hævdes, førte inddragelse af handelsled derfor til lavere skadesmargener, da salg til høje priser direkte til slutbrugere ikke blev medtaget i beregningen.

(77)

Klageren anfægtede udelukkelsen af direkte salg til slutbrugere i betragtning 61 i forordningen om midlertidig told. Denne hævdede, at selv om salg af kinesiske varer faktisk foregår gennem distributører, omfatter dette salg også skræddersyede varer og højværdivarer. Ifølge klageren er der derfor ingen grund til at udelukke direkte salg til slutbrugere fra sammenligningen.

(78)

Kommissionen bemærkede, at både EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksportører hovedsagelig sælger gennem forhandlere. Derfor var den af den opfattelse, at sammenligning af priser i samme handelsled, jf. betragtning 60 og 61 i forordningen om midlertidig told, er den mest nøjagtige tilgængelige metode til at sammenligne priserne på importen fra Kina med de transaktioner i EU-salget, der minder mest herom.

(79)

Konklusionerne i betragtning 60-62 i forordningen om midlertidig told bekræftedes derfor.

(80)

I betragtning 8 og 107 i forordningen om midlertidig told fremhævedes en af de stikprøveudtagne EU-producenters høje omkostninger. Dette blev undersøgt nærmere efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(81)

For det første blev der set bort fra virkningerne af ekstraordinære afskrivninger hos én EU-producent i forbindelse med EU-salgets rentabilitet. De ekstraordinære afskrivninger i årsregnskabet var forbundet med visse aktivers værditab i takt med faldet i salget til olie- og gassegmentet uden for Unionen. De beløb sig til i alt omkring 1 400 mio. EUR for gruppen i perioden 2014-2015. En andel af afskrivningerne havde påvirket værdien af produktionsaktiverne i forbindelse med den pågældende vare i Europa og var blevet registreret som en produktionsomkostning. Denne andel af afskrivningen fik derfor EU-salget til at fremstå mere tabsgivende, end det ville have gjort i forbindelse med en almindelig omkostningsstruktur for EU-salget. Derfor blev denne afskrivning ikke indregnet i EU-salgets omkostninger. Som følge heraf blev de gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med EU-salget reduceret med 60-80 EUR/ton i 2014 og 2015.

(82)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en kinesisk eksporterende producent om en præcisering af, om Kommissionen havde undersøgt afskrivningen hos alle fire EU-producenter i stikprøven og, hvordan afskrivningen var blevet foretaget for den pågældende vare.

(83)

Kommissionen præciserede, at den almindelige afskrivning for alle fire EU-producenter i stikprøven blev taget i betragtning. I de tilfælde, hvor aktiverne blev anvendt til at fremstille andre varer end den pågældende vare, var det kun en del af den samlede afskrivning, svarende til andelen af mængden af den pågældende vare, der blev taget i betragtning som en omkostning til den pågældende vare. Den justering, der er nævnt i betragtning 81, ændrede ikke virkningen af de almindelige afskrivninger. Den vedrørte kun de ekstraordinære afskrivninger for én EU-producent i 2014 og 2015.

(84)

For det andet blev der set bort fra de faste omkostninger til den uudnyttede reservekapacitet hos denne EU-producent i stikprøven i forbindelse med EU-salgets rentabilitet. Fra 2012 til 2015 mistede denne en betydelig del (20 %-40 %) af salget (hovedsagelig til eksport). Kapaciteten blev ikke nedbragt for at afspejle disse tab, men blev i stedet opretholdt for at være klar til at blive taget i brug, når efterspørgslen vendte tilbage. Derfor blev omkostningerne til denne reservekapacitet ikke indregnet i omkostningerne i forbindelse med EU-salget.

(85)

Kommissionen vurderede, om det ville være berettiget at foretage samme justering også for de andre EU-producenter, der indgik i stikprøven. Den konstaterede, at de andre EU-producenter også havde mistet eksportsalg, om end i mindre omfang, samtidig med at deres kapacitet var forblevet stabil. Af hensyn til sammenhængen foretog Kommissionen samme justering af omkostningerne for alle EU-producenterne i stikprøven, hvilket dog kun fik en lille indvirkning (højst 0,5 procentpoint af skadesmargenen).

(86)

Som følge heraf blev de gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med EU-salget reduceret med 30-100 EUR/ton i 2014 og 2015.

(87)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en kinesisk eksporterende producent om yderligere oplysninger om justeringen af omkostningerne, deres opdeling og virkningerne af justeringen. Dernæst hævdede denne, at de offentliggjorte regnskaber fra én EU-producent i stikprøven viste finansielle resultater, som var forskellige fra omkostningerne og rentabiliteten i den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(88)

For så vidt angår fremlæggelsen af justeringen af omkostningerne, påpegede Kommissionen, at den samlede virkning af justeringen for omkostningerne i 2014 og 2015 blev fremlagt i betragtning 86. Kommissionen præciserede, at justeringen af omkostningerne tog højde for alle de faste omkostninger, herunder driftsomkostninger, indirekte lønomkostninger, afskrivninger og salgs-, administrations- og andre generalomkostninger. På grund af den følsomme karakter af individuelle EU-producenters omkostningsdata kunne Kommissionen ikke afsløre en detaljeret opdeling af omkostningerne. Kommissionen fremlagde i stedet virkningen i intervalform. For så vidt angår den anden påstand, understregede Kommissionen, at de offentliggjorte regnskaber henviste til resultaterne for hele gruppen og for alle varer. Derimod vedrørte resultaterne af undersøgelsen specifikt EU-salget af den pågældende vare. Dataene for omkostninger og rentabilitet fra de to kilder var derfor forskellige, fordi de ikke vedrørte samme aktivitetsområde.

(89)

Justeringerne nedbringer den del af driftsomkostningerne, som vedrører EU-salget, og mindsker derfor EU-salgets tab i 2014 og 2015.

(90)

Som følge af omkostningsjusteringerne reviderede Kommissionen konklusionerne i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told som følger:

I samme periode forblev EU-erhvervsgrenens omkostninger rimeligt stabile, når man så bort fra virkningerne af ekstraordinære omkostninger og reservekapacitet. De stabile omkostninger kombineret med de faldende salgspriser førte til, at erhvervsgrenen blev tabsgivende fra 2013 og fremefter.

(91)

Desuden reviderede Kommissionen konklusionerne i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told som følger:

I den betragtede periode udviklede EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital sig som følger:

(92)

Endelig reviderede Kommissionen konklusionerne i betragtning 88 i forordningen om midlertidig told som følger:

Som det fremgår ovenfor, faldt EU-erhvervsgrenens produktion og dermed også beskæftigelsen i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har mistet salgsmængder og markedsandel, samtidig med at importen fra Kina har underbudt EU-erhvervsgrenens priser og dermed lagt pres på priserne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser. Men fremfor alt er erhvervsgrenen blevet tabsgivende: rentabiliteten forværredes i den betragtede periode og nåede det dårligste resultat i UP.

(93)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren om en yderligere præcisering vedrørende fastlæggelsen af skadesindikatorerne i situationer, hvor samme produktionslinje også kan anvendes til at fremstille rør med mindre diameter, som nævnt i betragtning 68-70 i forordningen om midlertidig told.

(94)

Kommissionen præciserede, at kapacitetsudnyttelsen blev fastlagt på grundlag af anvendelsen af den samlede kapacitet for alle produkter på de samme produktionslinjer. For alle andre skadesindikatorer blev kun den pågældende vare taget i betragtning.

(95)

Klageren bemærkede, at virkningerne af den dumping, der blev vurderet i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told, burde betragtes som væsentlige. Denne anmodede desuden om en præcisering af konklusionen om, at der ikke var blevet konstateret dumping tidligere i betragtning 77 i forordningen om midlertidig told.

(96)

Kommissionen præciserede, at i lyset af de høje dumpingmargener samt den betydelige mængde import fra Kina, dens markedsandel og væsentligt lavere priser udgør dumpingmargenens størrelse en skadesfaktor, der har indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Kommissionen præciserede endvidere, at betragtning 77 i forordningen om midlertidig told henviser til det forhold, at Kommissionen ikke tidligere har konkluderet, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare i den betragtede periode. Der blev indledt en foregående undersøgelse i 2013, men den blev efterfølgende afsluttet, uden at det blev konkluderet, at der havde fundet dumping sted i undersøgelsesperioden eller tidligere.

(97)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede én eksporterende producent fra Kina konklusionerne i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told, herunder hvorfor de gennemsnitlige omkostninger for solgte varer var vokset med 8 % i den betragtede periode, og i tilfælde af at denne stigning kun skyldtes én EU-producent, om dette afspejlede den skade, der er påført hele EU-erhvervsgrenen.

(98)

Kommissionen bemærkede, at efter de omkostningsjusteringer, der er forklaret i betragtning 81 og 84, er de gennemsnitlige omkostninger for solgte varer stort set forblevet stabile i den betragtede periode. Samtidig er gennemsnitspriserne på EU-salget faldet med 14 %, jf. betragtning 78 og 79 i forordningen om midlertidig told. Dette har ført til tab i EU-erhvervsgrenen fra 2013 og fremefter. Det må derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenen som helhed har lidt skade som følge af de faldende salgspriser.

(99)

Sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter anmodede om yderligere oplysninger om arbejdskraftomkostningerne i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told og om virkningen af driftsomkostningerne på EU-erhvervsgrenens resultater.

(100)

Kommissionen præciserede, at det samlede antal ansatte faldt med 13 % i løbet af den betragtede periode, jf. betragtning 75 i forordningen om midlertidig told, og de gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat faldt med 8 %, jf. betragtning 87 i forordningen om midlertidig told. Dette fald i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat skyldes delvis lønnedskæringer og delvis et fald i antallet af arbejdstimer. De færre arbejdstimer pr. ansat afspejles også i den gennemsnitlige produktion pr. ansat, som faldt med 13 %, jf. betragtning 75 i forordningen om midlertidig told. Som følge heraf er den samlede virkning af arbejdskraftomkostninger pr. ton stort set forblevet stabil i den betragtede periode, og den kan derfor ikke anses for at have været en vigtig medvirkende årsag til skade.

(101)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og efter ændringerne i betragtning 79, 80 og 88, bekræftes de øvrige konklusioner i betragtning 63-89 i forordningen om midlertidig told.

(102)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter, at ifølge betragtning 56 i forordningen om midlertidig told toppede de kinesiske importpriser til Unionen i 2014, hvorimod udviklingen i EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer samme år ikke har direkte tilknytning til udviklingen i importen fra Kina.

(103)

Sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter anfægtede også konklusionerne i betragtning 94 i forordningen om midlertidig told. Den bestred, at der var en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens tab. For det første fremførte den, at EU-erhvervsgrenens vanskeligheder begyndte længe inden 2013, således som det fremgår af den tidligere antidumpingklage, der blev indgivet i 2012. For det andet kan stigningen i importen fra Kina ikke betegnes som betydelig. For det tredje er virkningen af faldet i importen fra Kina i 2013 ikke blevet forklaret. For det fjerde bør skadesanalysen ikke fokusere på et bestemt år. For det femte udviklede EU-erhvervsgrenens priser sig positivt i 2014 på trods af stigningen i importen fra Kina. Den hævdede samlet set, at EU-erhvervsgrenens tab havde svinget for meget til, at der er forbindelse med importmængderne fra Kina. EU-erhvervsgrenens skade må derfor være blevet forvoldt af andre faktorer end importen fra Kina.

(104)

Sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter fremførte også, at skadesanalysen burde være foretaget særskilt for hvert af de tre segmenter inden for varedækningen (olie og gas, elproduktion og maskiner/bygge- og anlægsvirksomhed). Ellers ville forskellene mellem varer og priser angiveligt ikke muliggøre en korrekt sammenligning. Navnlig vedrørte importen fra Kina hovedsagelig segmentet for maskiner/bygge- og anlægsvirksomhed, mens EU-producenterne var relativt mere involveret i elproduktion og olie- og gassegmentet.

(105)

En kinesisk eksporterende producent anførte, at ifølge handelsstatistikkerne forblev gennemsnitspriserne på importen fra Kina stabile i den betragtede periode. Derfor kan prisunderbud i forbindelse med importen fra Kina ikke have været årsag til EU-erhvervsgrenens faldende salgsmængde.

(106)

Samme eksporterende producent anfægtede også importprisen fra Kina og andre lande i betragtning 105 i forordningen om midlertidig told. Det påpeges, at de lave gennemsnitlige importpriser fra Kina ikke afspejler de højere priser hos de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter.

(107)

Kommissionen var enig i, at ikke alle skadesindikatorer viser en år-til-år sammenhæng med udviklingen i importen fra Kina. Virkningerne udskydes imidlertid fra år til år, da priserne og forretningsforbindelserne tilpasser sig den øgede illoyale konkurrence. Da importen fra Kina finder sted gennem forhandlere, har undersøgelsen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører vist, at der er en betydelig tidsforskydning mellem tidspunktet for bestilling af varer fra Kina og leveringen til slutbrugeren som følge af produktionstiden, transporten, oplagringen hos forhandleren og den endelige levering. Den samlede virkning af lavprisimporten kan derfor kun iagttages for den samlede betragtede periode. Ingen af parterne anfægtede konklusionerne i betragtning 62 i forordningen om midlertidig told om, at importen fra Kina kom ind på EU-markedet til priser, der betydeligt underbød EU-priserne. Det er heller ikke blevet anfægtet, at importen fra Kina voksede i absolutte tal i den betragtede periode i en situation med faldende EU-forbrug, som førte til en endnu større stigning i relative tal.

(108)

For så vidt angår segmenterne, påpegede Kommissionen, at de relevante forskelle mellem varetyper afspejles i varekontrolnummeret (PCN), som sikrer, at kun sammenlignelige produkter sammenlignes med hinanden. De vigtigste egenskaber ved segmenterne fremgår af PCN: legeret og højlegeret stål (segmentet for elproduktion), ulegeret stål (bygge- og anlægsvirksomhed) og de specifikke varekategorier for rør, foringsrør, produktionsrør og borerør (olie- og gassegmentet). Selv om der var blevet fastlagt særskilte skadesmargener for hvert enkelt segment, jf. betragtning 25, ville det samlede toldbeløb, der skal betales for en given varesammensætning, desuden være forblevet identisk.

(109)

For så vidt angår handelsstatistikker bemærkede Kommissionen, at handelsstatistikkerne ikke tager højde for varesammensætningen, jf. betragtning 58 i forordningen om midlertidig told. Gennemsnitspriserne kan derfor repræsentere forskellige varer i forskellige år. Underbuddet på mellem 15,1 % og 30,2 %, jf. betragtning 62 i forordningen om midlertidig told, er derimod blevet fastlagt ved at sammenligne priserne på de samme varetyper, og ikke de samlede gennemsnit. De stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters varesammensætninger tages således i betragtning ved fastlæggelsen af deres individuelle skadesmargener.

(110)

Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 91-95 i forordningen om midlertidig told.

(111)

I henhold til betragtning 114 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen de årsager, som har ført til et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, nærmere.

(112)

Som der anmodes om i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told, fremlagde klageren data, der viser, at det globale forbrug af sømløse rør faldt med over 10 % i den betragtede periode. Faldet har været koncentreret i de olieproducerende regioner på grund af en stilstand i olie- og gasboringerne, der skyldes de lave oliepriser. Derimod er elproduktionssegmentet og maskinsegmentet ikke blevet direkte berørt af vanskelighederne i olie- og gassegmentet, men de er dog blevet udsat for en indirekte påvirkning. Ifølge EU-erhvervsgrenen har producenterne på grund af manglende efterspørgsel i olie- og gassegmentet forsøgt at sælge til de andre segmenter i stedet, hvilket fører til et stigende konkurrencepres også i de andre segmenter.

(113)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede de kinesiske eksporterende producenter og deres sammenslutning — ud over procentsatserne i betragtning 96 i forordningen om midlertidig told — om EU-erhvervsgrenens eksportdata. De fremførte også, at dårlige eksportresultater, navnlig i olie- og gassegmentet, var årsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. De fremførte, at virkningen af mistet salg har været mere betydelig end den forholdsvis lille stigning i importen fra Kina til Unionen. De hævdede, at årsagen til EU-erhvervsgrenens tab er faldet i produktiviteten som følge af lavere produktionsmængder.

(114)

Kommissionen fremlagde nedenfor de eksportdata, som der anmodedes om:

(115)

Som det kan ses faldt EU-erhvervsgrenens eksport med 31 % i den betragtede periode. Dette fald i eksporten var dermed større end det verdensomspændende fald i forbruget. Som nævnt i betragtning 96 i forordningen om midlertidig told faldt også EU-salget i den betragtede periode, således at eksportandelen forblev høj, på 56 % af alt salg i UP. De øvrige konklusioner i betragtning 96 og 97 i forordningen om midlertidig told bekræftedes.

(116)

Kommissionen konkluderede, at faldet i eksportsalget havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation og bidrog til skaden. Faldet i salgsmængden førte til lavere kapacitetsudnyttelse og øgede dermed vægten af driftsomkostningerne på hele salget, også på EU-salget. Det svage eksportresultat var således en medvirkende årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ved at øge omkostningerne ved EU-salget. Som følge af EU-producenternes omkostningsjusteringer, jf. betragtning 81 og 84, blev virkningen af denne årsag stort set fjernet fra beregningen af skadesmargenen. I det omfang justeringerne ikke fuldstændig ville opveje virkningen, ville en eventuel resterende indvirkning på niveauet for skadesmargenen kun være marginal.

(117)

Eksportresultaterne kan ikke forklare den skade, der skyldes stigningen i importen fra Kina til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, og det deraf følgende pristryk på EU-erhvervsgrenens priser. I en situation uden dumpingimport kunne EU-producenterne have solgt deres varer på EU-markedet til ikke-skadevoldende priser. Eksportresultaterne brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(118)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 99 og 100 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte en kinesisk eksporterende producent, at stigningen i importen fra Kina i den betragtede periode var på 3 344 ton. Samtidig faldt EU-forbruget med 18 212 ton, og importen fra andre tredjelande steg med 9 711 ton, hvoraf importen fra Japan steg med 3 535 ton. Denne påpegede, at alle disse faktorer havde en større indvirkning end stigningen i importen fra Kina.

(120)

Kommissionen var enig i, at et lavere forbrug og stigningen i importen fra andre lande kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ved at nedbringe EU-erhvervsgrenens salgsmængder.

(121)

Disse faktorer kan imidlertid ikke forklare stigningen i importen fra Kina til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. Importen fra Kina er vokset i en situation, hvor forbruget i Unionen er faldende. Navnlig var, som anført i betragtning 101-105 i forordningen om midlertidig told, priserne på importen fra de andre lande højere end priserne på importen fra Kina, deres gennemsnitspriser voksede i den betragtede periode, og deres markedsandel forblev lille. Importen fra tredjelande kan derfor ikke have været årsag til faldet i EU-erhvervsgrenens salgspriser. Den eventuelle skade, der er forårsaget af importen fra tredjelande, både for så vidt angår priser og mængder, er marginal. Disse faktorer brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen. I det omfang disse faktorer har haft en mere end marginal indvirkning, er de under alle omstændigheder afspejlet i justeringen vedrørende uudnyttet kapacitet i betragtning 84 og 85.

(122)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en kinesisk eksporterende producent handelsstatistikdataene i betragtning 105 i forordningen om midlertidig told og hævdede, at priserne pr. ton på importen fra andre lande end Kina og Japan var unormalt høje. Den kinesiske eksporterende producent hævdede, at den underliggende grund var manglende anmeldelse af importmængderne med høje gennemsnitspriser til følge. Som følge heraf hævdede denne, at konklusionerne om årsagssammenhæng var mangelfulde, fordi de ikke inddrog de påståede større mængder og lavere priser på importen fra tredjelande.

(123)

Kommissionen præciserede, at dataene i betragtning 105 i forordningen om midlertidig told byggede på offentligt tilgængelige data fra Eurostat. Kommissionen supplerede dataene i form af en mere omfattende tabel, som også omfattede importen fra USA og importen fra alle andre lande end Kina, Japan og USA. Den rettede også de skrive- eller regnefejl, der blev afsløret efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Derfor blev konklusionerne i betragtning 105 i forordningen om midlertidig told revideret som følger:

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at virkningen af denne import ikke er af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(124)

Importstatistikkerne viste, at importen fra USA havde en særlig høj enhedspris i UP. Importpriserne fra de øvrige tredjelande var stort set på linje med EU-priserne og forblev forholdsvis stabile over tid. De høje gennemsnitlige importpriser afspejlede derfor de svingende importpriser fra USA. Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om, at importstatistikkerne var forkerte. I betragtning af de relativt høje priser på import fra USA også i de foregående år og deres lille markedsandel ville det under alle omstændigheder, selv hvis der havde været en fejl i statistikkerne vedrørende USA som påstået af den eksporterende producent fra Kina, ikke have ændret konklusionerne i betragtning 121 om, at importen fra tredjelande ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(125)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 101-106 i forordningen om midlertidig told.

(126)

I henhold til betragtning 107-110 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen en af EU-producenternes situation mere indgående.

(127)

Denne EU-producents gennemsnitlige omkostninger var faktisk højere end de øvrige EU-producenters. Dette forklares imidlertid ved en bredere vifte af varer end hos de andre EU-producenter, herunder en større andel af de dyrere legerede og højlegerede stålprodukter. EU-producenten sælger også skræddersyede varer direkte til slutkunder i stedet for til distributører. Dette salg sker typisk til højere priser.

(128)

EU-producenten påviste, at nogle af de kinesiske eksporterende producenter har opnået de fornødne kvalitetscertifikater til også at levere de mest kritiske anvendelser i Unionen og dermed også konkurrerede i højprissegmentet i Unionen om de samme projekter som EU-producenten og forårsagede et pristryk på dennes EU-salg.

(129)

I den betragtede periode mistede denne EU-producent produktionsmængder hurtigere end de andre EU-producenter, navnlig til eksport, hvilket førte til en stigning i vægten af de faste omkostninger. Der var ekstraordinære afskrivninger for at afspejle vanskelighederne på olie- og gasmarkederne. Endelig blev rentabiliteten af EU-salget også påvirket af faldet i salgspriserne i Unionen.

(130)

Selv om en del af EU-producentens tab skyldtes de mistede salgsmængder og den deraf følgende lave kapacitetsudnyttelse, konstaterede Kommissionen også, at en del af dennes finansielle tab skyldtes de lavere priser på EU-markedet. Der er altså en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, og den skade, som EU-producenten har lidt. Denne årsagssammenhæng, der påvirker EU-erhvervsgrenens salgspriser, brydes ikke af EU-producentens specifikke omkostninger i 2014-2015.

(131)

Som forklaret i betragtning 81, 84, 85, 90 og 91 blev der foretaget justeringer af EU-producentens omkostninger, og EU-salgets rentabilitet blev genberegnet. Justeringerne opvejede i vidt omfang virkningen af eksportsalget og afskrivningerne i forbindelse med den særlige situation på olie- og gasmarkederne. I det omfang omkostningsjusteringerne ikke fuldstændig ville opveje virkningen, ville en eventuel resterende indvirkning på niveauet for skadesmargenen kun være marginal. Selv efter omkostningsjusteringerne fortsatte EU-producentens rentabilitet med at være negativt påvirket af salgsprisunderbuddet i Unionen.

(132)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en kinesisk eksporterende producent og sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter, at de vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen stødte på i forbindelse med salget i de andre segmenter end olie- og gassegmentet, var et resultat af markedskræfterne og ikke vedrørte importen fra Kina, som forklaret i betragtning 26. De hævdede også, at EU-producenterne havde valgt den handelsstrategi at skifte fra olie- og gassegmentet til lavere prissatte segmenter, hvilket forårsagede den negative tendens i rentabiliteten.

(133)

Kommissionen bemærkede, at dumpingimporten fra Kina havde underbudt EU-priserne, for så vidt angår varedækningen som helhed, og ikke kun i olie- og gassegmentet. Den skade, der er forårsaget af importen fra Kina, var derfor ikke begrænset til et bestemt segment. Hvis dumpingimporten ikke havde underbudt EU-priserne, ville EU-erhvervsgrenen have været i stand til at opnå højere priser i alle segmenter, uanset EU-producenternes fokus. I det omfang et skift til de andre segmenter var en kilde til skade, skyldtes det eksportresultaterne og nedgangen i forbruget, som begge blev vurderet ovenfor som andre potentielle faktorer til skade med den konklusion, at disse faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Påstanden blev derfor afvist.

(134)

Kommissionen konkluderede, at de øvrige årsager til skade både hver for sig og samlet ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Dette skyldes, at dumpingimporten klart forvoldte skade ved at underbyde EU-erhvervsgrenens priser og dermed trykke salgspriserne på EU-markedet.

(135)

Derimod var de øvrige årsager til skade ikke knyttet til underbud af EU-erhvervsgrenens salgspriser, og deres kumulative virkning var marginal. Den skade, der er forårsaget af faldende salgsmængder, var uden sammenhæng med EU-erhvervsgrenens priser, og dens virkning var højst marginal efter omkostningsjusteringerne, for så vidt angår EU-producenterne. Importen fra tredjelande var lille og foregik til høje og stigende priser. De forvoldte derfor ikke pristryk, og deres eventuelle virkning var marginal. Den specifikke omkostningsstruktur hos én EU-producent blev der taget højde for gennem omkostningsjusteringer, og eventuelle resterende virkninger efter omkostningsjusteringerne var højst marginal.

(136)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en kinesisk eksporterende producent, at det generelle løn- og omkostningsniveau i Kina var lavere end i Unionen, hvilket forklarede, at de kinesiske priser var lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Denne hævdede, at prisunderbud derfor var et normalt fænomen, og at sammenligninger mellem EU-priser og importpriser var urimelige.

(137)

Kommissionen påpegede, at der kun indføres antidumpingtold i situationer, hvor priserne på eksportsalget er under den normale værdi. Argumenterne vedrørende lavere omkostninger generelt var derfor ikke relevante.

(138)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en anden kinesisk eksporterende producent og sammenslutningen af kinesiske eksporterende producenter konklusionerne vedrørende årsagssammenhæng. De fremførte, at importen fra Kina ikke kunne forklare udsvingene i EU-erhvervsgrenens rentabilitet. De hævdede, at det var andre faktorer end importen fra Kina, som havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. De fremførte, at omkostningsjusteringerne ikke kan erstatte analysen af årsagssammenhængen.

(139)

Kommissionen bemærkede, at man ved omkostningsjusteringerne fastsatte EU-erhvervsgrenens faktiske omkostninger, som forklaret i betragtning 81, 84, 85 og 86. For det andet bemærkede Kommissionen, at de argumenter, der blev fremført efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, ikke anfægtede konklusionen om, at importen fra Kina voksede i den betragtede periode i en situation med faldende forbrug i Unionen. Argumenterne bestred heller ikke den konklusion, at importen fra Kina havde underbudt EU-erhvervsgrenens priser og dermed påført EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen vurderede nøje de andre faktorer, som havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, jf. betragtning 111-135. Den kumulerede analyse af, hvad skaden kan tilskrives, for så vidt angår de andre faktorer i betragtning 134 og 135, viste, at de andre faktorer både hver for sig og samlet ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og at der ikke er nogen skade, som skyldes andre faktorer, der er tilskrevet dumpingimporten. Påstandene blev derfor afvist.

(140)

Selv om den kumulerede virkning af de andre faktorer, der muligvis bidrager til skaden, blev vurderet, blev årsagssammenhængen mellem dumping og skade derfor ikke brudt. På den baggrund bekræftedes konklusionerne i betragtning 115 i forordningen om midlertidig told.

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var en kinesisk eksporterende producent uenig i konklusionerne i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at der findes en række alternative forsyningskilder. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget. Resultaterne af undersøgelsen viser, at de fleste af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører allerede køber fra andre kilder.

(142)

Påstanden blev derfor afvist, og konklusionerne i betragtning 116-132 i forordningen om midlertidig told bekræftedes.

(143)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde en eksporterende producent fra Kina gældende, at den målfortjeneste på + 5,7 %, der blev anvendt til at fastlægge skadestærsklen i betragtning 137 i forordningen om midlertidig told, ikke blev opnået på normale konkurrencevilkår. Påstanden blev imidlertid ikke underbygget, og det fremgik ikke, hvilken metode eller fortjenestmargen der burde være blevet anvendt i stedet for. Påstanden blev derfor afvist.

(144)

Klageren fremførte, at et passende niveau for målfortjenesten burde være + 15 %, da importen fra Kina allerede fandtes i 2012. Denne foreslog at anvende data for fortjenesten fra årene før 2012 for at støtte et sådant niveau.

(145)

Kommissionen bemærkede, at metoden til foreløbig fastsættelse af målfortjenesten på grundlag af 2012 blev foreslået i klagen, og at niveauet blev baseret på efterprøvede data fra EU-producenterne. EU-producenterne indsendte ikke historiske data vedrørende fortjenesten fra årene forud for 2012, der kunne efterprøves. Påstanden blev derfor afvist, og konklusionerne i betragtning 134-137 i forordningen om midlertidig told bekræftedes, for så vidt angår metoden til fastsættelse af målfortjenesten på grundlag af 2012.

(146)

I den foreløbige fase var det i vidt omfang de dyre varer, som bestemte den gennemsnitlige rentabilitet, fordi beregningen blev baseret på salgsværdier. Størstedelen af EU-erhvervsgrenens salg og importen fra Kina omfatter imidlertid billige råvarer. Metoden på grundlag af salgsværdierne overdriver derfor betydningen af dyre varer i forhold til deres faktiske andel af EU-markedet. Af disse grunde blev vægten af EU-producenterne sat til at svare til deres andel af salgsmængden i stedet for salgsværdien med henblik på at beregne skadestærsklen.

(147)

Den vejede gennemsnitlige rentabilitet er som følger:

(148)

Derfor blev fortjenesten for 2012 ændret fra + 5,7 % til + 4,7 %. Målfortjenesten blev derfor fastsat til + 4,7 %.

(149)

EU-erhvervsgrenens vejede rentabilitet i UP og målfortjenesten anvendes til beregningen af de ikke-skadevoldende priser, jf. betragtning 139 og 140 i forordningen om midlertidig told.

(150)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en kinesisk eksporterende producent beregningen af målenhedsprisen. Denne hævdede, at målenhedspriserne burde være 4,7 % højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser, hvorimod forskellen mellem de to priser i den endelige fremlæggelse af oplysninger havde været på 9 %.

(151)

Kommissionen præciserede, at forskellen mellem EU-erhvervsgrenens salgspris og målenhedsprisen udgøres af det gennemsnitlige tab (– 3,9 %) og af målfortjenesten (+ 4,7 %). Disse procentsatser er beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgspriser som forklaret i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told. Disse beløb fører til en forskel på 9 %, udtrykt som en procentdel af cif-importværdierne.

(152)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste en anden kinesisk eksporterende producent til det offentliggjorte årsregnskab for en EU-producent i stikprøven og fremførte, at EU-producenten havde været fortjenstgivende i 2014 og skønt tabsgivende i 2015 kunne anses for at være fortjenstgivende, hvis omkostningerne blev justeret ved at fjerne tab af aktivers værdi, nedsætte omkostningerne for solgte varer i overensstemmelse med salget og nedsætte salgs-, administrations- og andre generalomkostninger i overensstemmelse med salget. På dette grundlag hævdede den kinesiske eksporterende producent, at EU-erhvervsgrenen var rentabel i 2013-2015, og derfor burde beregningen af skadesmargenen ikke omfatte nogen målfortjeneste eller tage hensyn til tab i EU-erhvervsgrenen.

(153)

Kommissionen bemærkede, at de finansielle resultater i årsregnskabet vedrørte resultaterne for hele koncernen og for alle varer, mens resultaterne af undersøgelsen specifikt vedrørte EU-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare. Derfor kunne rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare ikke beregnes på grundlag af de offentliggjorte regnskaber, da de ikke vedrørte samme aktivitetsområde.

(154)

Bemærkningerne vedrørende metoden til fastsættelse af skadestærsklen blev gennemgået i betragtning 75-78. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 138-141 i forordningen om midlertidig told.

(155)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare i henhold til reglen om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(156)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(157)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(158)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (6). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at være omfattet af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(159)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af en forskel i toldsatser er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(160)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(161)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told.

(162)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

i)

at denne ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden (1. januar-31. december 2015),

ii)

at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og

iii)

at denne hverken har eksporteret de pågældende varer eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden,

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/26

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2004/30/EF (2) blev flazasulfuron optaget som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet flazasulfuron, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. januar 2018.

(4)

Der blev i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af flazasulfuron inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 14. august 2015.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 10. august 2016 (6) meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt flazasulfuron kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde vurderingsrapporten vedrørende fornyelse af godkendelsen af flazasulfuron for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 6. oktober 2016.

(9)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder flazasulfuron, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af flazasulfuron bør derfor fornys.

(10)

Risikovurderingen vedrørende fornyelse af godkendelsen af flazasulfuron er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser, hvilke anvendelsesformål plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flazasulfuron, kan godkendes til. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse som herbicid.

(11)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(12)

I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i samme forordning bør bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(13)

Godkendelsesperioden for flazasulfuronn blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2016 (7) forlænget til den 31. januar 2018 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Da der er blevet truffet afgørelse om fornyelse forud for den forlængede udløbsdato, skal nærværende forordning imidlertid anvendes fra 1. august 2017.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/31

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Frankrig den 19. juni 2013 en ansøgning fra Novozymes Biologicals France om godkendelse af aktivstoffet Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 3, i samme forordning meddelte Frankrig, som rapporterende medlemsstat, den 4. september 2013 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), at ansøgningen kunne antages.

(3)

Den 13. april 2015 indsendte den rapporterende medlemsstat, med kopi til autoriteten, et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede den ansøgeren om at forelægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev den 22. februar 2016 fremlagt for autoriteten i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(5)

Den 10. maj 2016 meddelte autoriteten ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion (2) om, hvorvidt aktivstoffet Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Autoriteten offentliggjorde konklusionen.

(6)

Den 6. oktober 2016 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport om Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 og et udkast til forordning om godkendelse af Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24.

(7)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport.

(8)

Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt. Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 bør derfor godkendes.

(9)

Kommissionen vurderer endvidere, at Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 er et lavrisikoaktivstof i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 er ikke et problematisk stof, og det opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 er en vildtypestamme, der forekommer naturligt i miljøet. Det er ikke patogent for mennesker eller dyr. Den yderligere eksponering, som mennesker, dyr og miljø udsættes for ved de anvendelser, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, forventes at være ubetydelig sammenlignet med den forventelige eksponering i naturligt forekommende situationer.

(10)

Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24 bør derfor godkendes for en periode på 15 år.

(11)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser.

(12)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) derfor ændres.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/35

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2) fastsættes sidste frist for indgivelse af enkeltansøgninger, støtteansøgninger og betalingsanmodninger, sidste frist for meddelelse af ændringer af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger og sidste frist for indgivelse af ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til grundbetalingsordningen.

(2)

Adskillige medlemsstater foretager ændringer af deres administrative system for direkte betalinger, hvilket bl.a. medfører strukturelle ændringer af deres markidentifikationssystem og en omorganisering af informationsteknologien. Disse ændringer falder sammen med et vigtigt skridt i den obligatoriske indførelse af den geospatiale støtteansøgning. De pågældende medlemsstater har derfor haft nogle administrative vanskeligheder.

(3)

Denne situation har påvirket støttemodtagernes muligheder for at indgive enkeltansøgninger, støtteansøgninger eller betalingsanmodninger og ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til grundbetalingsordningen inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

(4)

I betragtning af denne situation er det hensigtsmæssigt at indføre en fravigelse fra artikel 13, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en sidste frist for 2017 for indgivelse af enkeltansøgninger, støtteansøgninger eller betalingsanmodninger og en sidste frist for indgivelse af ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til grundbetalingsordningen, der ligger senere end de frister, der er fastsat i nævnte artikler. Da de frister og perioder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, og i artikel 15, stk. 2 og 2a, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 er forbundet med den sidste frist, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i nævnte forordning, bør der fastsættes en lignende fravigelse vedrørende meddelelsen om ændringer af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger.

(5)

Da disse fravigelser bør omfatte enkeltansøgninger, støtteansøgninger og betalingsanmodninger, ændringer af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger og ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder for 2017, bør denne forordning finde anvendelse på ansøgninger og betalingsanmodninger vedrørende 2017.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Komitéen for Udvikling af Landdistrikterne —

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/37

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/39

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger til bekæmpelse af sådan spredning, som det er nødvendigt at træffe både i Unionen og i tredjelande.

(2)

Den Europæiske Union er aktivt i gang med at gennemføre denne strategi og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der nævnt i kapitel III heri, navnlig gennem frigørelse af finansielle midler til støtte for specifikke projekter udført af multilaterale institutioner, ydelse af teknisk bistand og ekspertbistand til stater, der har behov herfor, med hensyn til en bred vifte af ikkespredningsforanstaltninger og understøttelse af De Forenede Nationers (»FN's«) Sikkerhedsråds rolle.

(3)

Den 28. april 2004 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1540 (2004) (»UNSCR 1540 (2004)«), som var det første internationale instrument, der på en integreret og samlet måde omhandler masseødelæggelsesvåben, disses fremføringsmidler og dertil knyttet materiel. UNSCR 1540 (2004) indførte bindende forpligtelser for alle stater, der skulle forebygge og afskrække ikkestatslige aktører fra at tilegne sig sådanne våben og sådant våbenrelateret materiel. Den opfordrede også staterne til at aflægge rapport til det udvalg under Sikkerhedsrådet, der er nedsat ved UNSCR 1540 (2004) (»1540-Udvalget«), om de skridt, som de har taget eller agter at tage for at gennemføre UNSCR 1540 (2004).

(4)

Den 27. april 2006 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1673 (2006) og besluttede, at 1540-Udvalget skulle intensivere sine bestræbelser på at fremme fuldstændig gennemførelse af UNSCR 1540 (2004) ved hjælp af arbejdsprogrammer, outreachaktiviteter, bistand, dialog og samarbejde. Resolutionen opfordrede også 1540-Udvalget til sammen med stater og internationale, regionale og subregionale organisationer at undersøge muligheden for at udveksle erfaringer, og hvilke programmer der findes, som vil kunne lette gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004).

(5)

Den 20. april 2011 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1977 (2011) og besluttede at forlænge 1540-Udvalgets mandat med en periode på ti år indtil den 25. april 2021. Det besluttede også, at 1540-Udvalget fortsat skulle øge sine bestræbelser på at fremme alle staters fuldstændige gennemførelse af UNSCR 1540 (2004), at engagere sig aktivt i matchning af tilbud med anmodninger om bistand via midler såsom besøg efter indbydelse fra de pågældende stater, bistandsmodeller, handlingsplaner eller andre oplysninger, der forelægges 1540-Udvalget, og at foretage en samlet gennemgang af status for gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004) inden december 2016.

(6)

Den 15. december 2016 vedtog Sikkerhedsrådet med enstemmighed resolution 2325 (2016) og godkendte dermed resultatet af den samlede gennemgang af UNSCR 1540 (2004), der blev foretaget i 2016. Det opfordrede alle stater til at styrke de nationale foranstaltninger til gennemførelse af resolution 1540 (2004) og opfordrede til øget bistand til staternes kapacitetsopbygning i denne henseende, herunder gennem frivillige bidrag, samt til tættere samarbejde mellem interessenter, civilsamfundet og den akademiske verden.

(7)

Gennemførelsen af Rådets fælles aktion 2006/419/FUSP (1), Rådets fælles aktion 2008/368/FUSP (2) og Rådets afgørelse 2013/391/FUSP (3) bidrog til markant at reducere antallet af stater, der ikke har fremlagt en rapport, og antallet af stater, der ikke har fremlagt de supplerende oplysninger, som 1540-Udvalget har udbedt sig efter at have modtaget ufuldstændige rapporter.

(8)

FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), som har ansvaret for at yde materiel og logistisk støtte til 1540-Udvalget og dets ekspertgruppe, bør varetage den tekniske gennemførelse af de projekter, der skal gennemføres i henhold til denne afgørelse.

(9)

Denne afgørelse bør gennemføres i overensstemmelse med den finansielle og administrative rammeaftale, som Kommissionen og FN har indgået om forvaltning af finansielle bidrag fra Unionen til programmer eller projekter administreret af FN —

—

at øge de relevante nationale og regionale bestræbelser og kapaciteter, primært gennem uddannelse, kapacitetsopbygning og lettelse af bistand i tæt koordination med andre EU-programmer og andre aktører, der er involveret i gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004), for at sikre synergi og komplementaritet

—

at bidrage til den praktiske gennemførelse af specifikke henstillinger fra både den samlede gennemgang fra 2009 af status for gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004) og resultatet af den samlede gennemgang, der blev foretaget i løbet af december 2016, navnlig på områderne teknisk bistand, internationalt samarbejde og bevidstgørelse af offentligheden

—

at støtte udvikling af frivillige nationale handlingsplaner for gennemførelse af UNSCR 1540 (2004) på anmodning af stater

—

at fremme inddragelse af relevante interessenter fra erhvervslivet og civilsamfundet i gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004).

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/45

(1)

Selskabet Rütgers Organics GmbH (»ansøgeren«) har indgivet en fuldstændig ansøgning til Frankrig om gensidig anerkendelse af en godkendelse meddelt af Tyskland for så vidt angår et træbeskyttelsesmiddel indeholdende aktivstoffet borsyre (i det følgende benævnt »produktet«). Tyskland godkendte produktet til erhvervsmæssige brugeres forebyggende behandling mod rådsvamp i træ og insekter samt underjordiske termitter og drywoodtermitter.

(2)

Borsyre er klassificeret som reproduktionstoksiske stoffer i kategori 1B, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2), og opfylder derfor udelukkelseskriteriet i artikel 5, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 528/2012. I henhold til artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, i nævnte forordning skal anvendelsen af et biocidholdigt produkt, som indeholder borsyre, begrænses til medlemsstater, hvor mindst én af de i dette stykke fastsatte betingelser er opfyldt.

(3)

Frankrig fandt, at ingen af betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 var opfyldt, og gav i henhold til artikel 37, stk. 2, i nævnte forordning ansøgeren meddelelse om sin hensigt om at afvise godkendelse i Frankrig. Begrundelsen for en sådan afvisning er beskyttelse af menneskers liv og sundhed, særlig af sårbare grupper, som omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra c), i den pågældende forordning.

(4)

Ansøgeren var uenig i den foreslåede afvisning og mente, at den pågældende foranstaltning ikke er tilstrækkeligt begrundet i de hensyn, der er oplistet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012. Derfor gav Frankrig den 6. oktober 2016 Kommissionen meddelelse herom, jf. artikel 37, stk. 2, andet afsnit, i nævnte forordning.

(5)

På baggrund af de af Frankrig fremførte argumenter fremgår det, at risikoen ved erhvervsmæssige brugeres anvendelse af produktet, som ganske vist er acceptabel i henhold til relevante eksponeringsmodeller, ikke er ubetydelig, at andre træbeskyttelsesmidler, som indeholder aktivstoffer, der ikke opfylder udelukkelseskriterierne i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, er tilgængelige på det franske marked for den påtænkte anvendelse af produktet, og at produktet hidtil ikke har været tilgængeligt på det franske marked. Frankrig finder således, at produktet ikke er væsentligt for at kunne imødegå eventuelle alvorlige farer for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at det ikke vil have uforholdsmæssigt negative virkninger for det franske samfund, hvis produktet ikke godkendes i Frankrig.

(6)

Ingen af betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 er opfyldt. Formålet med nævnte forordning er at forbedre den frie bevægelighed for biocidholdige produkter i Unionen og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet, særlig af sårbare grupper. Erhvervsmæssige brugere er stærkt eksponeret for biocidholdige produkter over længere tid og opfylder definitionen af »sårbare grupper«, jf. artikel 3, stk. 1, litra ad), i forordning (EU) nr. 528/2012. Kommissionen vurderer derfor, at den foreslåede undtagelse fra gensidig anerkendelse opfylder betingelsen i artikel 37, stk. 1, litra c), i nævnte forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

BC-QC011565-51.

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/47

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/158/EF skal de planer over nationale foranstaltninger, som hver medlemsstat har iværksat for at sikre, at reglerne i bilag II til nævnte direktiv vedrørende godkendelse af virksomheder med henblik på samhandel med fjerkræ og rugeæg inden for Unionen overholdes, forelægges Kommissionen.

(2)

Den belgiske plan blev senest godkendt ved Kommissionens afgørelse 2004/835/EF (2).

(3)

De belgiske myndigheder forelagde den 24. oktober 2016 en ændret plan og anmodede om godkendelse af ændringerne under hensyn til udviklingen i metoderne til diagnosticering af sygdomme, der er omfattet af sundhedskontrolprogrammerne i kapitel III i bilag II til direktiv 2009/158/EF.

(4)

Kommissionen har gennemgået den ændrede plan, som opfylder kriterierne i direktiv 2009/158/EF og gør det muligt at nå direktivets mål, forudsat at planen gennemføres effektivt og regelmæssigt opdateres af Belgien. Den bør derfor godkendes.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/49

1.

Side 1, anden betragtning:

2.

Side 1, tredje betragtning: