1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/160

af 20. januar 2017

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (1), særlig artikel 19, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 338/97 fastsættes der bestemmelser for handel med dyre- og plantearter, der er opført i bilaget til forordningen. De arter, der er opført i bilaget, omfatter de arter, som er anført i bilagene til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (»konventionen«), samt de arter, hvis bevaringsstatus nødvendiggør, at handel fra, til og inden for Unionen reguleres eller overvåges.

(2)	På partskonferencens 17. møde, der blev afholdt i Johannesburg i Sydafrika fra den 24. september til den 4. oktober 2016 (CoP 17), blev der foretaget visse ændringer i konventionens bilag. Ændringerne bør indarbejdes i bilagene til forordning (EF) nr. 338/97.

(3)	Følgende slægter eller arter blev opført i bilag I til konventionen og bør opføres i bilag A til forordning (EF) nr. 338/97: Abronia anzuetoi, Abronia campbelli, Abronia fimbriata, Abronia frosti, Abronia meledona, Cnemaspis psychedelica, Lygodactylus williamsi, Telmatobius culeus, Polymita spp.

(4)

Følgende arter blev overført fra bilag II til bilag I til konventionen og bør fjernes fra bilag B og opføres i bilag A til forordning (EF) nr. 338/97: Manis crassicaudata, Manis culionensis, Manis gigantea, Manis javanica, Manis pentadactyla, Manis temminckii, Manis tetradactyla, Manis tricuspis, Macaca sylvanus, Psittacus erithacus, Shinisaurus crocodilurus, Sclerocactus blainei, Sclerocactus cloverae, Sclerocactus sileri.

(5)

Følgende systematiske enheder blev overført fra bilag I til bilag II til konventionen og bør fjernes fra bilag A og opføres i bilag B til forordning (EF) nr. 338/97: Puma concolor coryi, Puma concolor cougar, Equus zebra zebra, Lichenostomus melanops cassidix, Ninox novaeseelandiae undulata, Crocodylus acutus (populationen i Cispata-bugten i Columbia, med anmærkning), Crocodylus porosus (populationerne i Malaysia, med anmærkning), Dyscophus antongilii.

(6)

Følgende familier, slægter eller arter blev opført i bilag II til konventionen og bør opføres i bilag B til forordning (EF) nr. 338/97: Capra caucasica, Abronia spp. (med en anmærkning om Abronia aurita, Abronia gaiophantasma, Abronia montecristoi, Abronia salvadorensis og Abronia vasconcelosii, og undtagen de arter, der er opført i bilag I), Rhampholeon spp., Rieppeleon spp., Paroedura masobe, Atheris desaixi, Bitis worthingtoni, Lanthanotidae spp. (med anmærkning), Cyclanorbis elegans, Cyclanorbis senegalensis, Cycloderma aubryi, Cycloderma frenatum, Rafetus euphraticus, Trionyx triunguis, Dyscophus guineti, Dyscophus insularis, Scaphiophryne boribory, Scaphiophryne marmorata, Scaphiophryne spinosa, Paramesotriton hongkongensis, Carcharhinus falciformis (med anmærkning), Alopias spp. (med anmærkning), Mobula spp. (med anmærkning), Holacanthus clarionensis, Nautilidae spp., Beaucarnea spp., Dalbergia spp. (med anmærkning), Guibourtia demeusei (med anmærkning), Guibourtia pellegriniana (med anmærkning), Guibourtia tessmannii (med anmærkning), Pterocarpus erinaceus, Adansonia grandidieri (med anmærkning), Siphonochilus aethiopicus (med anmærkning).

(7)	Følgende arter blev slettet fra bilag II til konventionen og bør fjernes fra bilag B til forordning (EF) nr. 338/97: Bison bison athabascae, Tillandsia mauryana.

(8)	Arter, der hidtil var opført i bilag III, er blevet fjernet fra dette bilag efter deres optagelse i bilag II og bør fjernes fra bilag C til forordning (EF) nr. 338/97.

(9)	Abronia graminea og Salamandra algira, der hidtil var opført i bilag D til forordning (EF) nr. 338/97, bør fjernes fra dette bilag efter deres optagelse i henholdsvis bilag II og bilag III til konventionen på CoP 17.

(10)

Flere af de anmærkninger, der angår arter eller slægter, som er opført i bilagene til konventionen, blev vedtaget eller ændret på CoP 17 og bør også afspejles i bilagene til forordning (EF) nr. 338/97 (anmærkninger om arterne Vicugna vicugna, Panthera leo, Crocodylus moreletti, Bulnesia sarmientoi, slægterne Aquilaria spp. og Gyrinops spp, slægten Dalbergia spp., arterne Guibourtia demeusei, Guibourtia pellegriniana og Guibourtia tessmannii samt arterne Adansonia grandidieri).

(11)	Unionen har ikke fremsat forbehold over for nogen af disse ændringer.

(12)	På CoP 17 blev der vedtaget nye nomenklaturreferencer for dyr og planter.

(13)

Følgende arter er for nylig blevet opført i bilag III til konventionen: Salamandra algira efter anmodning fra Algeriet; Chelydra serpentina, Apalone ferox, Apalone mutica og Apalone spinifera efter anmodning fra Amerikas Forenede Stater; Potamotrygon spp. (med anmærkning) og Hypancistrus zebra efter anmodning fra Brasilien; Potamotrygon constellata, Potamotrygon magdalenae, Potamotrygon motoro, Potamotrygon orbignyi, Potamotrygon schroederi, Potamotrygon scobina, Potamotrygon yepezi og Paratrygon aiereba efter anmodning fra Colombia. Disse arter bør derfor opføres i bilag C til forordning (EF) nr. 338/97.

(14)	I betragtning af ændringernes omfang er det af klarhedshensyn hensigtsmæssigt at udskifte hele bilaget til forordning (EF) nr. 338/97.

(15)	Forordning (EF) nr. 338/97 bør derfor ændres.

(16)

I henhold til konventionens artikel XV.1, litra c), skal »ændringer vedtaget ved et møde [på partskonferencen] (…) træde i kraft 90 dage efter det pågældende møde for alle medlemsstater, (…)«. For at overholde den frist og sikre rettidig ikrafttræden af ændringerne af bilaget til denne forordning bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Handel med Vilde Dyr og Planter, der er nedsat i medfør af artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 338/97 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 338/97 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

BILAG

Noter vedrørende fortolkningen af bilag A, B, C og D

Arterne er opført i bilag A, B, C og D enten:

a)	ved artens navn, eller

b)	med samtlige arter tilhørende en højere systematisk enhed eller en del heraf

Forkortelsen »spp.« angiver alle arter tilhørende en højere systematisk enhed.

Andre henvisninger til højere systematiske enheder end art tjener alene til orientering eller klassificering.

Arter, som er trykt med fed skrifttype i bilag A, er optaget dér på grund af deres beskyttelsesstatus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (1) eller Rådets direktiv 92/43/EØF (2).

Følgende forkortelser angiver lavere systematiske enheder af planter end art:

a)	»ssp.« angiver underart

b)	»var(s)« angiver varietet (varieteter) og

c)	»fa« angiver form.

Tallene (I), (II) og (III) ved navnet på en art eller højere systematisk enhed henviser til de lister i konventionen, som de pågældende arter er optaget på, i overensstemmelse med noterne 7-9. Hvis ingen af disse anmærkninger forekommer, betyder det, at de pågældende arter ikke er optaget på konventionens lister.

»(I)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den pågældende art eller højere systematiske enhed er optaget på konventionens bilag I.

»(II)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den pågældende art eller højere systematiske enhed er optaget på konventionens bilag II.

»(III)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den er optaget på konventionens bilag III. I disse tilfælde er det land, for hvilket arten eller den højere systematiske enhed er optaget på bilag III, også anført.

10.

»Kultivar« betyder ifølge definitionen i den 8. udgave af »International Code of Nomenclature for Cultivated Plants« en samling af planter, der a) er blevet udvalgt på grund af en særlig egenskab eller kombination af egenskaber, b) er forskellig, ensartet og stabil med hensyn til disse egenskaber og c) bevarer disse egenskaber, når den opformeres ved passende metoder. Ingen ny systematisk enhed kan anses som sådan, før dens kategorinavn og område er blevet formelt offentliggjort i den seneste udgave af International Code of Nomenclature for Cultivated Plants.

11.

Hybrider kan opføres specifikt på listerne, men kun hvis de danner særskilte og stabile bestande i naturen. Dyrehybrider, som i de foregående fire generationer har en eller flere af de arter, der er opført i bilag A eller B, er omfattet af denne forordning på samme måde, som hvis de var rene arter, også selv om den pågældende hybrid ikke er opført specifikt i bilagene.

12.

Når en art er opført i bilag A, B eller C, er alle dele og afledte produkter af arten også omfattet af samme bilag, medmindre der er vedføjet en note til arten om, at alene specifikke dele og afledte produkter er omfattet. I overensstemmelse med artikel 2, litra t), angiver tegnet »#« efterfulgt af et tal ved navnet på en art eller højere systematisk enhed, som er opført i bilag B eller C, dele eller afledte produkter heraf, der for så vidt forordningen angår anføres som følger:

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)	frø, sporer og pollen (herunder pollinia)

b)	in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere

c)	afskårne blomster fra kunstigt opformerede planter og

d)	frugter og dele samt afledte produkter heraf fra kunstigt opformerede planter af slægten Vanilla.

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)	frø og pollen og

b)	færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.

#3	Omfatter hele og ituskårne rødder og dele af rødder, undtagen forarbejdede dele eller afledte produkter, som f.eks. pulvere, piller, ekstrakter, tonika, té og konfekt.

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)	frø (herunder frøkapsler af Orchidaceae), sporer og pollen (herunder pollinia). Undtagelsen gælder ikke for frø fra Cactaceae spp. eksporteret fra Mexico og for frø fra Beccariophoenix madagascariensis og Dypsis decaryi eksporteret fra Madagaskar

b)	in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere

c)	afskårne blomster fra kunstigt opformerede planter

d)	frugter og dele samt afledte produkter heraf fra naturligt eller kunstigt opformerede planter af slægten Vanilla (Orchidaceae) og af familien Cactaceae

e)	stængler, blomster samt dele eller afledte produkter heraf fra naturligt eller kunstigt opformerede planter af slægten Opuntia underslægt Opuntia og Selenicereus (Cactaceae) og

f)	færdigvarer af Euphorbia antisyphilitica, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.

#5	Omfatter hele stammer, opsavet træ samt finér

#6	Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér samt krydsfinér.

#7	Omfatter hele stammer, træflis, træsmuld og ekstrakter.

#8	Omfatter underjordiske dele (dvs. rødder og jordstængler): hele, dele og pulveriserede.

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen dele og afledte produkter, der er mærket »Produceret af materiale fra Hoodia spp. tilvejebragt ved kontrolleret høst og produktion i samarbejde med CITES' styrelsesråd i [Botswana under aftale nr. BW/zzzzz] [Namibia under aftale nr. NA/zzzzz] [Sydafrika under aftale nr. NA/zzzzz]«.

#10	Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, herunder ufærdige trævarer, der anvendes til fremstilling af buer til strygeinstrumenter.

#11	Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, krydsfinér, træsmuld og ekstrakter. Færdige produkter, der indeholder sådanne ekstrakter, herunder dufte, er ikke omfattet af denne anmærkning.

#12	Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, krydsfinér og ekstrakter. Færdige produkter, der indeholder sådanne ekstrakter, herunder dufte, er ikke omfattet af denne anmærkning.

#13	Omfatter kernen (også kendt som »endosperm«, »pulp« eller »kopra«) og afledte produkter heraf.

#14

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)	frø og pollen

b)	in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere

frugter

blade

e)	raminpulver, herunder alle former for pulver i fast form og

f)	færdige produkter, der er emballeret og klar til salg i detailhandel, undtagen flis, trækugler, bedekranse og træskærerarbejder.

#15

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)	blade, blomster, pollen, frugt og frø

b)	ikke-kommerciel handel med højst 10 kg samlet vægt pr. forsendelse

c)	dele og afledte produkter af Dalbergia cochinchinensis, som er omfattet af anmærkning #4

d)	dele og afledte produkter af Dalbergia spp. med oprindelse i og eksporteret fra Mexico, som er omfattet af anmærkning #6.

#16	Omfatter frø, frugt, olie og levende planter.

13.

Nedenstående termer og begreber, der anvendes i anmærkningerne i bilagene, defineres som følger:

Ekstrakt

Ethvert stof, som udvindes direkte af plantemateriale med fysiske eller kemiske midler uanset fremstillingsprocessen. Ekstraktet kan have fast (f.eks. krystaller, harpiks, fine eller grove partikler), halvfast (f.eks. gummi eller voks) eller flydende form (f.eks. opløsninger, tinkturer, olier og essentielle olier).

Færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel

Varer, som sendes enkeltvis eller som samlede partier, og som ikke kræver videre forarbejdning; er pakket, emballeret og klar til endelig anvendelse eller til salg i detailhandel i en tilstand, så de kan sælges til eller anvendes af den brede offentlighed.

Pulver

Et tørt, fast stof i form af fine eller grove partikler.

Træflis

Træ, som er blevet findelt.

14.

Da ingen af de arter eller højere systematiske enheder af FLORA, der er opført i bilag A, er forsynet med noter, betyder dette, at hybrider heraf skal behandles i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, hvilket betyder, at hybrider, som er kunstigt opformerede frembringelser af én eller flere af disse arter eller højere systematiske enheder, kan gøres til genstand for handel med et certifikat for kunstig opformering, samt at frø og pollen (herunder pollinia), afskårne blomster, in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer af disse hybrider, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere, ikke er omfattet af denne forordning.

15.

Spildprodukterne urin, fækalier og ambra, som fremkommer uden manipulation af det pågældende dyr, er ikke omfattet af denne forordning.

16.

Med hensyn til plantearter, der er opført i bilag D, gælder denne forordning kun for levende enheder og hele, eller i det væsentlige hele, døde enheder, undtagen systematiske enheder, der er forsynet med følgende noter, som viser, at andre dele og afledte produkter også er omfattet:

§ 1	Hele eller i det væsentlige hele skind, rå eller garvede.
§ 2	Fjer eller skind eller andre fjerdækkede dele.

17.

Med hensyn til plantearter, der er opført i bilag D, gælder denne forordning kun for levende enheder, undtagen for systematiske enheder, der er forsynet med følgende noter, som viser, at andre dele og afledte produkter også er omfattet:

§ 3	Tørrede eller friske planter, herunder eventuelt blade, rødder/rodstokke, stængler, frø/sporer, bark og frugter.
§ 4	Hele stammer, opsavet træ samt finér.

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Trivialnavn

FAUNA

CHORDATA (CHORDATES)

MAMMALIA

Pattedyr

ARTIODACTYLA

Antilocapridae

gaffelantilope

Antilocapra americana (I) (Kun populationen i Mexico; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)

gaffelbuk

Bovidae

antiloper, kvæg, dykkerantiloper, gazeller, geder, får etc.

Addax nasomaculatus (I)

addax eller mendesantilope

Ammotragus lervia (II)

mankefår

Antilope cervicapra (III Nepal/Pakistan)

hjorteantilope eller bezoarantilope

Bos gaurus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bos frontalis, der ikke er omfattet denne forordning)

gaur

Bos mutus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bos grunniens, der ikke er omfattet denne forordning)

yak eller grynteokse

Bos sauveli (I)

kouprey

Boselaphus tragocamelus (III Pakistan)

Nilgai

Bubalus arnee (III Nepal) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bubalus bubalis, der ikke er omfattet denne forordning)

vandbøffel

Bubalus depressicornis (I)

anoa

Bubalus mindorensis (I)

tamarau

Bubalus quarlesi (I)

bjerganoa

Budorcas taxicolor (II)

takin

Capra falconeri (I)

markhor eller skrueged

Capra caucasica (II)

kaukasisk skrueged

Capra hircus aegagrus (III Pakistan) (Enheder af husdyrformen er ikke omfattet af denne forordning)

art af ged

Capra sibirica (III Pakistan)

art af ged

Capricornis milneedwardsii (I)

kinesisk serow

Capricornis rubidus (I)

rød serow

Capricornis sumatraensis (I)

sumatra serow

Capricornis thar (I)

himalaya serow

Cephalophus brookei (II)

brookes dykkerantilope

Cephalophus dorsalis (II)

sortrygget dykkerantilope

Cephalophus jentinki (I)

jentinks dykkerantilope

Cephalophus ogilbyi (II)

ogilbys dykkerantilope

Cephalophus silvicultor (II)

gulrygget dykkerantilope

Cephalophus zebra (II)

zebradykkerantilope

Damaliscus pygargus pygargus (II)

bontebok

Gazella bennettii (III Pakistan)

indisk gazelle

Gazella cuvieri (I)

cuviers gazelle

Gazella dorcas (III Algeriet/Tunesien)

dorcas gazelle

Gazella leptoceros (I)

tyndhornet gazelle

Hippotragus niger variani (I)

stor sabelantilope

Kobus leche (II)

lechwe

Naemorhedus baileyi (I)

rød goral

Naemorhedus caudatus (I)

langhalet goral

Naemorhedus goral (I)

himalaya goral

Naemorhedus griseus (I)

kinesisk goral

Nanger dama (I)

dama gazelle

Oryx dammah (I)

sabeloryx

Oryx leucoryx (I)

arabisk oryx

Ovis ammon (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)

argali

Ovis ammon hodgsonii (I)

tibetansk argali

Ovis ammon nigrimontana (I)

kara tau argali

Ovis aries (undtagen husdyrformen Ovis aries aries, underarterne i bilag A og underarterne O. a. isphahanica, O. a. laristanica, O. a. musimon og O. a. orientalis, som ikke er opført i bilagene til denne forordning)

arter af får

Ovis aries ophion (I)

cypriotisk muflon

Ovis aries vignei (I)

ladakh urial

Ovis canadensis (II) (Kun populationen i Mexico; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)

tykhornsfår

Pantholops hodgsonii (I)

chiru

Philantomba monticola (II)

blå dykkerantilope

Pseudois nayaur (III Pakistan)

bharal

Pseudoryx nghetinhensis (I)

saola eller Vu Quang okse

Rupicapra pyrenaica ornata (II)

underart af gemse

Saiga borealis (II)

mongolsk saigaantilope

Saiga tatarica (II)

Tetracerus quadricornis

Tetracerus quadricornis (III Nepal)

firhornsantilope

Camelidae

kameler, guanaco, vicugna

Lama guanicoe (II)

guanaco

Vicugna vicugna (I) (Undtagen populationerne i Argentina [populationerne i provinserne Jujuy og Catamarca og de delvist i fangenskab opdrættede populationer i provinserne Jujuy, Salta, Catamarca, La Rioja og San Juan]; Bolivia [hele populationen]; Chile [populationen i Primera Región]; Ecuador [hele populationen] og Peru [hele populationen]; som er opført i bilag B)

Vicugna vicugna (II) (Kun populationerne i Argentina [populationerne i provinserne Jujuy og Catamarca og de delvist i fangenskab opdrættede populationer i provinserne Jujuy, Salta, Catamarca, La Rioja og San Juan]; Bolivia [hele populationen]; Chile [populationen i Primera Región]; Ecuador [hele populationen] og Peru [hele populationen]; alle andre populationer er opført i bilag A) (3)

vicugna

Cervidae

hjorte, guemal, muntjakker, puduer

Axis calamianensis (I)

art af axishjort

Axis kuhlii (I)

art af axishjort

Axis porcinus (III) Pakistan (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)

art af axishjort

Axis porcinus annamiticus (I)

art af axishjort

Blastocerus dichotomus (I)

sumphjort

Cervus elaphus bactrianus (II)

underart af kronhjort

Cervus elaphus barbarus (III Algeriet / Tunesien)

underart af kronhjort

Cervus elaphus hanglu (I)

underart af kronhjort

Dama dama mesopotamica (I)

persisk dådyr

Hippocamelus spp.

guemal

Mazama temama cerasina (III Guatemala)

underart af spidshjort

Muntiacus crinifrons (I)

sort muntjak

Muntiacus vuquangensis (I)

kæmpemuntjak

Odocoileus virginianus mayensis (III Guatemala)

underart af virginiahjort

Ozotoceros bezoarticus (I)

pampashjort

Pudu mephistophiles (II)

nordlig pudu

Pudu puda (I)

sydlig pudu

Rucervus duvaucelii (I)

barasingha

Rucervus eldii (I)

Elds kronhjort

Hippopotamidae

flodheste

Hexaprotodon liberiensis (II)

dværgflodhest

Hippopotamus amphibius (II)

flodhest

Moschidae

moskushjort

Moschus spp. (I) (Kun populationerne i Afghanistan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan; alle andre populationer er opført i bilag B).

Moschus spp. (I) (Undtagen de populationer i Afghanistan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan, der er opført i bilag A)

moskushjort

Suidae

hjortesvin, svin

Babyrousa babyrussa (I)

hjortesvin

Babyrousa bolabatuensis (I)

art af hjortesvin

Babyrousa celebensis (I)

art af hjortesvin

Babyrousa togeanensis (I)

art af hjortesvin

Sus salvanius (I)

indisk dværgsvin

Tayassuidae

halsbåndssvin eller pekarier

Tayassuidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt populationerne af Pecari tajacu i Mexico og USA, som ikke er opført i forordningens bilag)

halsbåndssvin eller pekarier

Catagonus wagneri (I)

chaco-pekari

CARNIVORA

Ailuridae

Ailurus fulgens (I)

rød panda

Canidae

hunde, ræve, ulve

Canis aureus (III Indien)

guldsjakal

Canis lupus (I/II)

(Alle populationer undtagen populationer i Spanien nord for Duero og populationer i Grækenland nord for 39. breddegrad. Populationer i Bhutan, Indien, Nepal og Pakistan er optaget på bilag I, alle andre populationer er opført på bilag II. Omfatter ikke husdyrformen og dingoen, der er opført som Canis lupus familiaris og Canis lupus dingo)

Canis lupus (II) (Populationer i Spanien nord for Duero og populationer i Grækenland nord for 39. breddegrad). Omfatter ikke husdyrformen og dingoen, der er opført som Canis lupus familiaris og Canis lupus dingo)

ulv

Canis simensis

etiopisk ulv

Cerdocyon thous (II)

krabberæv

Chrysocyon brachyurus (II)

mankeulv

Cuon alpinus (II)

asiatisk vildhund, dhole eller rødulv

Lycalopex culpaeus (II)

culpeo

Lycalopex fulvipes (II)

darwins ræv

Lycalopex griseus (II)

zorro chilla

Lycalopex gymnocercus (II)

pampasræv

Speothos venaticus (I)

skovhund

Vulpes bengalensis (III Indien)

indisk ræv

Vulpes cana (II)

blanfords ræv

Vulpes zerda (II)

fennek eller ørkenræv

Eupleridae

Cryptoprocta ferox (II)

fossa eller viverkatten

Eupleres goudotii (II)

art af desmerkat

Fossa fossana (II)

fanaloka

Felidae

katte, geparder, leoparder, løver, tigre osv.

Felidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A. Enheder af husdyrformen er ikke omfattet af denne forordning. For Panthera leo (afrikanske populationer): Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for ben, stykker af ben, benprodukter, klør, skeletter, kranier og tænder, der er taget i naturen og handles i kommercielt øjemed.

De årlige eksportkvota for handel med ben, stykker af ben, benprodukter, klør, skeletter, kranier og tænder i kommercielt øjemed, der er afledt af kommercielt opdræt i fangenskab i Sydafrika, fastsættes og meddeles årligt til CITES-sekretariatet.)

katte

Acinonyx jubatus (I) (Der bevilges følgende årlige eksportkvoter for levende enheder og jagttrofæer: Botswana: 5; Namibia: 150; Zimbabwe: 50. Handelen med sådanne enheder er undergivet artikel 4, stk. 1.)

gepard, cheetah eller jagtleopard

Caracal caracal (I) (Kun populationen i Asien; alle andre populationer er opført i bilag B).

karakal eller ørkenlos

Catopuma temminckii (I)

asiatisk guldkat

Felis nigripes (I)

sortfodet kat

Felis silvestris (II)

vildkat

Leopardus geoffroyi (I)

Geoffreys kat

Leopardus jacobitus (I)

andes-bjergkat

Leopardus pardalis (I)

ocelot

Leopardus tigrinus (I)

sydamerikansk tigerkat eller oncilla

Leopardus wiedii (I)

margay eller langhalet kat

Lynx lynx (II)

los

Lynx pardinus (I)

spansk los eller pardellos

Neofelis nebulosa (I)

træleopard

Panthera leo persica (I)

indisk løve

Panthera onca (I)

jaguar

Panthera pardus (I)

leopard

Panthera tigris (I)

tiger

Pardofelis marmorata (I)

marmorkat

Prionailurus bengalensis bengalensis (I) (Kun populationerne i Bangladesh, Indien og Thailand; alle andre populationer er opført i bilag B).

underart af bengalsk tigerkat

Prionailurus iriomotensis (II)

iriomote kat

Prionailurus planiceps (I)

fladhovedet kat

Prionailurus rubiginosus (I) (Kun populationen i Indien; alle andre populationer er opført i bilag B).

rustplettet kat

Puma concolor costaricensis (I)

costa rica cougar

Puma yagouaroundi (I) (Kun populationerne i Mellem- og Nordamerika; alle andre populationer er opført i bilag B).

jaguarundi eller cira

Uncia uncia (I)

sneleopard

Herpestidae

manguster

Herpestes edwardsi (III Indien / Pakistan)

almindelig mangust

Herpestes fuscus (III Indien)

art af mangust

Herpestes javanicus (III Pakistan)

art af mangust

Herpestes javanicus auropunctatus (III Indien)

art af mangust

Herpestes smithii (III Indien)

art af mangust

Herpestes urva (III Indien)

krabbemangust

Herpestes vitticollis (III Indien)

stribetnakket mangust

Hyaenidae

jordulv, hyæner

Hyaena hyaena (III Pakistan)

stribet hyæne

Proteles cristata (III Botswana)

jordulv

Mephitidae

stinkdyr

Conepatus humboldtii (II)

humboldts andesskunk

Mustelidae

mårer

Lutrinae

oddere

Lutrinae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

oddere

Aonyx capensis microdon (I) (Kun populationerne i Cameroun og Nigeria; alle andre populationer er opført i bilag B)

fingerodder

Enhydra lutris nereis (I)

californisk havodder

Lontra felina (I)

havodder

Lontra longicaudis (I)

neotropisk flododder

Lontra provocax (I)

sydlig flododder

Lutra lutra (I)

odder

Lutra nippon (I)

japansk odder

Pteronura brasiliensis (I)

brasiliansk kæmpeodder

Mustelinae

grisoner, mårer, hyaraer, væsler

Eira barbara (III Honduras)

hyara

Galictis vittata (III Costa Rica)

grison

Martes flavigula (III Indien)

gulstrubet mår eller charsamår

Martes foina intermedia (III Indien)

indisk underart af husmår

Martes gwatkinsii (III Indien)

nilgiri-mår

Mellivora capensis (III Botswana)

honninggrævling

Mustela nigripes (I)

sortfodet ilder

Odobenidae

hvalros

Odobenus rosmarus (III Canada)

hvalros

Otariidae

øresæler

Arctocephalus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

søbjørne eller pelssæler

Arctocephalus philippii (II)

philippi-pelssæl

Arctocephalus townsendi (I)

guadaloupe-pelssæl

Phocidae

sæler

Mirounga leonina (II)

sydlig søelefant

Monachus spp. (I)

Procyonidae

Procynidae

halvbjørne

Bassaricyon gabbii (III Costa Rica)

buskhalet olingo

Bassariscus sumichrasti (III Costa Rica)

centralamerikansk kakomistel

Nasua narica (III Honduras)

hvidsnudet næsebjørn

Nasua nasua solitaria (III Uruguay)

underart af rød næsebjørn

Potos flavus (III Honduras)

kinkajou eller snohalebjørn

Ursidae

bjørne

Ursidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

bjørne

Ailuropoda melanoleuca (I)

stor panda

Helarctos malayanus (I)

malajbjørn

Melursus ursinus (I)

læbebjørn

Tremarctos ornatus (I)

brillebjørn

Ursus arctos (I/II)

(Kun populationerne i Bhutan, Kina, Mexico og Mongoliet samt underarten Ursus arctos isabellinus er optaget på bilag I; alle andre populationer er opført i bilag II)

brun bjørn

Ursus thibetanus (I)

asiatisk sortbjørn eller kravebjørn

Viverridae

binturong, desmerkatte, art af desmerkat, fossa, linsang, odder-desmerkat, palmeruller

Arctictis binturong (III Indien)

binturong

Civettictis civetta (III Botswana)

civette eller afrikansk desmerkat

Cynogale bennettii (II)

odderdesmerkat

Hemigalus derbyanus (II)

båndet palmeruller

Paguma larvata (III India)

maskepalmeruller

Paradoxurus hermaphroditus (III Indien)

indisk palmeruller

Paradoxurus jerdoni (III Indien)

jerdons palmeruller

Prionodon linsang (II)

båndet linsang

Prionodon pardicolor (I)

plettet desmerdyr

Viverra civettina (III Indien)

malabar civette

Viverra zibetha (III Indien)

stor asiatisk civette

Viverricula indica (III Indien)

lille asiatisk civette

CETACEA

hvaler (delfiner, marsvin, hvaler)

CETACEA spp. (I/II) (4)

hvaler

CHIROPTERA

Phyllostomidae

bredsnudet flagermus

Platyrrhinus lineatus (III Uruguay)

art af vampyrflagermus

Pteropodidae

flyvende hunde

Acerodon spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

flyvende hunde

Acerodon jubatus (I)

art af flyvende hund

Pteropus (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A og Pteropus brunneus)

flyvende hunde

Pteropus insularis (I)

art af flyvende hund

Pteropus livingstonii (II)

art af flyvende hund

Pteropus loochoensis (I)

art af flyvende hund

Pteropus mariannus (I)

art af flyvende hund

Pteropus molossinus (I)

art af flyvende hund

Pteropus pelewensis (I)

art af flyvende hund

Pteropus pilosus (I)

art af flyvende hund

Pteropus rodricensis (II)

art af flyvende hund

Pteropus samoensis (I)

art af flyvende hund

Pteropus tonganus (I)

art af flyvende hund

Pteropus ualanus (I)

art af flyvende hund

Pteropus voeltzkowi (II)

art af flyvende hund

Pteropus yapensis (I)

art af flyvende hund

CINGULATA

Dasypodidae

bæltedyr

Cabassous centralis (III Costa Rica)

art af ellevebåndet bæltedyr

Cabassous tatouay (III Uruguay)

art af ellevebåndet bæltedyr

Chaetophractus nationi (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul. Alle enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.)

art af bæltedyr

Priodontes maximus (I)

kæmpebæltedyr

DASYUROMORPHIA

Dasyuridae

pungmårer Sminthopsis longicaudata (I)

Sminthopsis longicaudata (I)

Sminthopsis psammophila (I)

DIPROTODONTIA

Macropodidae

kænguruer, kratkænguruer

Dendrolagus inustus (II)

art af trækænguru

Dendrolagus ursinus (II)

art af trækænguru

Lagorchestes hirsutus (I)

stribet harekænguru

Lagostrophus fasciatus (I)

art af klohalekænguru

Onychogalea fraenata (I)

art af klohalekænguru

Phalangeridae

kuskus

Phalanger intercastellanus (II)

østlig kuskus

Phalanger mimicus (II)

sydlig kuskus

Phalanger orientalis (II)

nordlig kuskus

Spilocuscus kraemeri (II)

admiralty island kuskus

Spilocuscus maculatus (II)

plettet kuskus

Spilocuscus papuensis (II)

waigeou kuskus

Potoroidae

rottekænguruer

Bettongia spp. (I)

arter af rottekænguruer

Vombatidae

vombatter

Lasiorhinus krefftii (I)

art af vombat

LAGOMORPHA

Leporidae

harer, kaniner

Caprolagus hispidus (I)

børstekanin

Romerolagus diazi (I)

vulkanhare

MONOTREMATA

Tachyglossidae

myrepindsvin

Zaglossus spp. (II)

langsnablet myrepindsvin

PERAMELEMORPHIA

Peramelidae

Perameles bougainville (I)

art af langnæset punggrævling

Thylacomyidae

Macrotis lagotis (I)

ørepunggrævling eller stor kaninpunggrævling

PERISSODACTYLA

Equidae

heste, vildæsler, zebraer

Equus africanus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Equus asinus, der ikke er omfattet denne forordning)

afrikansk vildæsel

Equus grevyi (I)

grevys zebra

Equus hemionus (I/II) (Arten er opført i bilag II, men underarten Equus hemionus hemionus og Equus hemionus khur er opført i bilag I)

asiatisk vildæsel eller kulan

Equus kiang (II)

kiang

Equus przewalskii (I)

przewalskiis hest

Equus zebra hartmannae (II)

hartmanns bjergzebra

Equus zebra zebra (II)

bjergzebra

Rhinocerotidae

næsehorn

Rhinocerotidae spp. (I) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag B)

næsehorn

Ceratotherium simum simum (II) (Kun populationerne i Sydafrika og Swaziland; alle andre populationer er opført under bilag A. Udelukkende med det formål at tillade international handel med levende dyr til hensigtsmæssige og acceptable bestemmelsessteder samt med jagttrofæer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed)

sydligt bredsnudet næsehorn eller hvidt næsehorn

Tapiridae

tapirer

Tapiridae spp. (I) (Undtagen de arter, der er opført i bilag B)

tapirer

Tapirus terrestris (II)

sydamerikansk tapir

PHOLIDOTA

Manidae

skældyr

Manis spp. (II)

(Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

skældyr

Manis crassicaudata (I)

indisk skældyr

Manis culionensis (I)

filipinsk skældyr

Manis gigantea (I)

kæmpeskældyr

Manis javanica (I)

Sunda-skældyr

Manis pentadactyla (I)

kinesisk skældyr

Manis temminckii (I)

Termmincks skældyr

Manis tetradactyla (I)

langhalet skældyr

Manis tricuspis (I)

træskældyr

PILOSA

Bradypodidae

tre-tåede dovendyr

Bradypus pygmaeus (II)

art af tretået dovendyr

Bradypus variegatus (II)

brunstrubet tretået dovendyr

Megalonychidae

to-tået dovendyr

Choloepus hoffmanni (III Costa Rica)

hoffmans dovendyr

Myrmecophagidae

myreslugere

Myrmecophaga tridactyla (II)

stor myresluger

Tamandua mexicana (III Guatemala)

tamandu-myresluger

PRIMATER

primater (aber og halvaber)

PRIMATER spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

primater

Atelidae

brøleaber, edderkoppeaber

Alouatta coibensis (I)

art af brøleabe

Alouatta palliata (I)

kappe-brøleabe

Alouatta pigra (I)

art af brøleabe

Ateles geoffroyi frontatus (I)

underart af gylden edderkoppeabe

Ateles geoffroyi ornatus (I)

underart af gylden edderkoppeabe

Brachyteles arachnoides (I)

ulden edderkoppeabe

Brachyteles hypoxanthus (I)

nordlig muriqui

Oreonax flavicauda (I)

hendees uldabe

Cebidae

egernaber, pelsaber

Callimico goeldii (I)

springtamarin eller goldies tamarin

Callithrix aurita (I)

art af silkeabe

Callithrix flaviceps (I)

art af silkeabe

Leontopithecus spp.

løvetamariner

Saguinus bicolor (I)

tofarvet tamarin

Saguinus geoffroyi (I)

Geoffreys tamarin

Saguinus leucopus (I)

hvidfodet tamarin

Saguinus martinsi (I)

martins tamarin

Saguinus oedipus (I)

paryksilkeabe

Saimiri oerstedii (I)

rødrygget egern-abe

Cercopithecidae

marekatte

Cercocebus galeritus (I)

art af mangabey

Cercopithecus diana (I)

dianamarekat

Cercopithecus roloway (I)

art af marekat

Cercopithecus solatus (II)

art af marekat

Colobus satanas (II)

sort colobusabe

Macaca silenus (I)

wanderu eller skægabe

Macaca sylvanus (I)

berberabe

Mandrillus leucophaeus (I)

drill

Mandrillus sphinx (I)

mandrill

Nasalis larvatus (I)

næseabe

Piliocolobus foai (II)

art af rød colobusabe

Piliocolobus gordonorum (II)

art af rød colobusabe

Piliocolobus kirkii (I)

zanzibar rød colobusabe

Piliocolobus pennantii (II)

pennants røde colobusabe

Piliocolobus preussi (II)

preuss' røde colobusabe

Piliocolobus rufomitratus (I)

art af rød colobusabe

Piliocolobus tephrosceles (II)

art af rød colobusabe

Piliocolobus tholloni (II)

thollons røde colobusabe

Presbytis potenziani (I)

art af langur

Pygathrix spp. (I)

art af langur

Rhinopithecus spp. (I)

kostumeaber

Semnopithecus ajax (I)

art af grå langur

Semnopithecus dussumieri (I)

art af grå langur

Semnopithecus entellus (I)

hanumanlangur

Semnopithecus hector (I)

art af grå langur

Semnopithecus hypoleucos (I)

art af grå langur

Semnopithecus priam (I)

art af grå langur

Semnopithecus schistaceus (I)

art af grå langur

Simias concolor (I)

simakobou

Trachypithecus delacouri (II)

delacours langur

Trachypithecus francoisi (II)

art af langur

Trachypithecus geei (I)

gylden langur

Trachypithecus hatinhensis (II)

art af langur

Trachypithecus johnii (II)

art af langur

Trachypithecus laotum (II)

laotiansk langur

Trachypithecus pileatus (I)

art af langur

Trachypithecus poliocephalus (II)

hvidhovedet langur

Trachypithecus shortridgei (I)

shortridges langur

Cheirogaleidae

små makier

Cheirogaleidae spp. (I)

små makier Daubentoniidae

Daubentoniidae

fingerdyr eller aye-aye

Daubentonia madagascariensis (I)

fingerdyr eller aye-aye

Hominidae

menneskeaber

Gorilla beringei (I)

bjerggorilla

Gorilla gorilla (I)

lavlandsgorilla

Pan spp. (I)

chimpanser og bonobo

Pongo abelii (I)

sumatraorangutan

Pongo pygmaeus (I)

borneo orangutang

Hylobatidae

gibboner

Hylobatidae spp. (I)

gibboner

Indriidae

indri, sifakas og silkemakier

Indriidae spp. (I)

indri, sifakas og silkemakier

Lemuridae

ægte lemurer

Lemuridae spp. (I)

ægte lemurer

Lepilemuridae

væselmakier

Lepilemuridae spp. (I)

væselmakier

Lorisidae

lorier

Nycticebus spp. (I)

lorier

Pitheciidae

uakaris, titis, sakis

Cacajao spp. (I)

uakaris

Callicebus barbarabrownae (II)

abeart

Callicebus melanochir (II)

abeart

Callicebus nigrifrons (II)

abeart

Callicebus personatus (II)

sahuassu

Chiropotes albinasus (I)

hvidnæset saki

Tarsiidae

spøgelsesaber

Tarsius spp. (II)

spøgelsesaber

PROBOSCIDEA

Elephantidae

elefanter

Elephas maximus (I)

asiatisk elefant

Loxodonta africana (I) (Undtagen populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, der er opført i bilag B)

Loxodonta africana (II)

(Kun populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe (5); alle andre populationer er opført i bilag A)

afrikansk elefant

RODENTIA

Chinchillidae

chinchillaer

Chinchilla spp. (I) (Enheder af husdyrformen er ikke omfattet af denne forordning)

chinchillaer

Cuniculidae

pakaer

Cuniculus paca (III Honduras)

art af paka

Dasyproctidae

Agoutis

Dasyprocta punctata (III Honduras)

mellemamerikansk agouti

Erethizontidae

træpindsvin

Sphiggurus mexicanus (III Honduras)

art af træpindsvin

Sphiggurus spinosus (III Uruguay)

sydamerikansk træpindsvin

Hystricidae

hulepindsvin

Hystrix cristata

hvidhalet hulepindsvin

Muridae

mus, rotter

Leporillus conditor (I)

art af husbyggende mus

Pseudomys fieldi praeconis (I)

shark bay mus

Xeromys myoides (I)

art af gnaver

Zyzomys pedunculatus (I)

art af gnaver

Sciuridae

jordegern, egern

Cynomys mexicanus (I)

mexikansk præriehund

Marmota caudata (III Indien)

langhalet murmeldyr

Marmota himalayana (III Indien)

himalayamurmeldyr

Ratufa spp. (II)

kæmpeegern

Sciurus deppei (III Costa Rica)

deppes egern

SCANDENTIA

SCANDENTIA spp. (II)

træspidsmus

SIRENIA

Dugongidae

dugong

Dugong dugon (I)

dugong

Trichechidae

manater

Trichechus inunguis (I)

Trichechus manatus (I)

Trichechus senegalensis (I)

AVES

fugle

ANSERIFORMES

Anatidae

ænder, gæs, svaner etc.

Anas aucklandica (I)

aucklandand

Anas bernieri (II)

madagaskarkrikand

Anas chlorotis (I)

new zealandsk brunand

Anas formosa (II)

sibirisk krikand

Anas laysanensis (I)

laysanand

Anas nesiotis (I)

art af brunand

Anas querquedula

atlingand

Asarcornis scutulata (I)

hvidvinget and

Aythya innotata

madagaskar hvidøjet and

Aythya nyroca

hvidøjet and

Branta canadensis leucopareia (I)

aleutisk canadagås

Branta ruficollis (II)

rødhalset gås

Branta sandvicensis (I)

hawaiigås

Coscoroba coscoroba (II)

coskorobasvane

Cygnus melancoryphus (II)

sorthalset svane

Dendrocygna arborea (II)

cubatræand

Dendrocygna autumnalis (III Honduras)

sortbuget træand

Dendrocygna bicolor (III Honduras)

okkertræand

Mergus octosetaceus

brasiliansk skallesluger

Oxyura leucocephala (II)

hvidhovedet skarveand

Rhodonessa caryophyllacea (muligvis uddød) (I)

rosenhovedet and

Sarkidiornis melanotos (II)

knopgås

Tadorna cristata

koreagravand

APODIFORMES

Trochilidae

kolibrier

Trochilidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

kolibrier

Glaucis dohrnii (I)

art af kolibri

CHARADRIIFORMES

Burhinidae

trieler

Burhinus bistriatus (III Guatemala)

tostribet triel

Laridae

måger, terner

Larus relictus (I)

reliktmåge

Scolopacidae

spover, klirer

Numenius borealis (I)

eskimospove

Numenius tenuirostris (I)

tyndnæbbet spove

Tringa guttifer (I)

sakhalinklire

CICONIIFORMES

Ardeidae

hejrer

Ardea alba

sølvhejre

Bubulcus ibis

kohejre

Egretta garzetta

silkehejre

Balaenicipitidae

træskonæb

Balaeniceps rex (II)

træskonæb

Ciconiidae

storke

Ciconia boyciana (I)

manchurerstork

Ciconia nigra (II)

sort stork

Ciconia stormi

sundastork

Jabiru mycteria (I)

jabiru

Leptoptilos dubius

adjudantstork

Mycteria cinerea (I)

mangrovestork

Phoenicopteridae

flamingoer

Phoenicopteridae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

flamingoer

Phoenicopterus ruber (II)

europæisk flamingo

Threskiornithidae

ibiser, skestorke

Eudocimus ruber (II)

rød ibis

Geronticus calvus (II)

kapibis

Geronticus eremita (I)

eremitibis

Nipponia nippon (I)

japansk ibis

Platalea leucorodia (II)

skestork

Pseudibis gigantea

kæmpeibis

COLUMBIFORMES

Columbidae

duer

Caloenas nicobarica (I)

nicobardue

Claravis godefrida

hvidmasket grådue

Columba livia

klippedue

Ducula mindorensis (I)

mindorokejserdue

Gallicolumba luzonica (II)

dolkestikdue

Goura spp. (II)

kronduer

Leptotila wellsi

grenadajorddue

Nesoenas mayeri (III Mauritius)

rosendue

Streptopelia turtur

turteldue

CORACIIFORMES

Bucerotidae

næsehornsfugle

Aceros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

næsehornsfugle

Aceros nipalensis (I)

rødhalset rynkenæb

Anorrhinus spp. (II)

næsehornsfugle

Anthracoceros spp. (II)

næsehornsfugle

Berenicornis spp. (II)

næsehornsfugle

Buceros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

næsehornsfugle

Buceros bicornis (I)

stor næsehornsfugl

Penelopides spp. (II)

næsehornsfugle

Rhinoplax vigil (I)

hjelmnæsehornsfugl

Rhyticeros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

næsehornsfugle

Rhyticeros subruficollis (I)

gulpunget rynkenæb

CUCULIFORMES

Musophagidae

turakoer

Tauraco spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

turakoer

Tauraco bannermani (II)

camerounturako

FALCONIFORMES

rovfugle (ørne, falke, høge, gribbe)

FALCONIFORMES spp. (II)

(Undtagen de arter, der er opført under bilag A; undtagen én art af familien Cathartidae, der er opført i bilag C; de andre arter i den familie er ikke opført i bilagene til nærværende forordning); og undtagen Caracara lutosa)

rovfugle

Accipitridae

høge, ørne

Accipiter brevipes (II)

balkanhøg

Accipiter gentilis (II)

duehøg

Accipiter nisus (II)

spurvehøg

Aegypius monachus (II)

munkegrib

Aquila adalberti (I)

spansk kejserørn

Aquila chrysaetos (II)

kongeørn

Aquila clanga (II)

stor skrigeørn

Aquila heliaca (I)

kejserørn

Aquila pomarina (II)

lille skrigeørn

Buteo buteo (II)

musvåge

Buteo lagopus (II)

fjeldvåge

Buteo rufinus (II)

ørnevåge

Chondrohierax uncinatus wilsonii (I)

cubansk papegøjebaza

Circaetus gallicus (II)

slangeørn

Circus aeruginosus (II)

rørhøg

Circus cyaneus (II)

blå kærhøg

Circus macrourus (II)

steppehøg

Circus pygargus (II)

hedehøg

Elanus caeruleus (II)

blå glente

Eutriorchis astur (II)

madagaskarslangehøg

Gypaetus barbatus (II)

lammegrib

Gyps fulvus (II)

gåsegrib

Haliaeetus spp. (I/II) (Haliaeetus albicilla er opført i bilag I; de andre arter er opført i bilag II)

havørne

Harpia harpyja (I)

harpy

Hieraaetus fasciatus (II)

høgeørn

Hieraaetus pennatus (II)

dværgørn

Leucopternis occidentalis (II)

sodrygget våge

Milvus migrans (II) (Undtagen Milvus migrans lineatus, som er opført i bilag B)

sort glente

Milvus milvus (II)

rød glente

Neophron percnopterus (II)

ådselgrib

Pernis apivorus (II)

hvepsevåge

Pithecophaga jefferyi (I)

fillipinsk abeørn

Cathartidae

Vestgribbe

Gymnogyps californianus (I)

californisk kondor

Sarcoramphus papa (III Honduras)

kongekondor

Vultur gryphus (I)

andeskondor

Falconidae

falke

Falco araeus (I)

seychellertårnfalk

Falco biarmicus (II)

lannerfalk

Falco cherrug (II)

slagfalk

Falco columbarius (II)

dværgfalk

Falco eleonorae (II)

eleonorafalk

Falco jugger (I)

laggarfalk

Falco naumanni (II)

lille tårnfalk

Falco newtoni (I) (Kun populationen på Seychellerne)

madagaskartårnfalk

Falco pelegrinoides (I)

berberfalk

Falco peregrinus (I)

vandrefalk

Falco punctatus (I)

mauritiustårnfalk

Falco rusticolus (I)

jagtfalk

Falco subbuteo (II)

lærkefalk

Falco tinnunculus (II)

tårnfalk

Falco vespertinus (II)

aftenfalk

Pandionidae

fiskeørne

Pandion haliaetus (II)

fiskeørn

GALLIFORMES

Cracidae

Crax alberti (III Colombia)

blåknoppet hokko

Crax blumenbachii (I)

rødnæbbet hokko

Crax daubentoni (III Colombia)

gulknoppet hokko

Crax fasciolata

nøgenmasket hokko

Crax globulosa (III Colombia)

gullappet hokko

Crax rubra (III Colombia, Costa Rica, Guatemala og Honduras)

stor hokko

Mitu mitu (I)

alagoashokko

Oreophasis derbianus (I)

Ortalis vetula

Ortalis vetula (III Guatemala / Honduras)

brun chachalaca

Pauxi pauxi (III Colombia)

hjelmhokko

Penelope albipennis (I)

hvidvinget penelopehøne

Penelope purpurascens (III Honduras)

toppet penelopehøne

Penelopina nigra (III Guatemala)

chalopehøne

Pipile jacutinga (I)

sortpandet fløjtehøne

Pipile pipile (I)

trinidadfløjtehøne

Megapodiidae

tallegallahøns, buskhøns

Macrocephalon maleo (I)

hammerhøne eller maleo

Phasianidae

ryper, perlehøns, agerhøns, fasaner, tragopaner

Argusianus argus (II)

argusfasan

Catreus wallichii (I)

wallichfasan

Colinus virginianus ridgwayi (I)

underart af bobwhitevagtel

Crossoptilon crossoptilon (I)

hvid ørefasan

Crossoptilon mantchuricum (I)

brun ørefasan

Gallus sonneratii (II)

grå junglehøne el. sonnerats junglehøne

Ithaginis cruentus (II)

blodfasan

Lophophorus impejanus (I)

kinesisk glansfasan

Lophophorus lhuysii (I)

hvidhalet glansfasan

Lophophorus sclateri (I)

hvidhalet glansfasan

Lophura edwardsi (I)

edwardsfasan

Lophura hatinhensis

vietnamildryg

Lophura leucomelanos (III Pakistan)

kalijfasan

Lophura swinhoii (I)

swinhoes fasan

Meleagris ocellata (III Guatemala)

påfuglekalkun

Odontophorus strophium

halsbåndstandvagtel

Ophrysia superciliosa

uttar pradesh-vagtel

Pavo cristatus (III Pakistan)

art af påfugl

Pavo muticus (II)

grøn påfugl

Polyplectron bicalcaratum (II)

grå påfuglefasan

Polyplectron germaini (II)

vietnampåfuglefasan

Polyplectron malacense (II)

malajpåfuglefasan

Polyplectron napoleonis (I)

palawanpåfuglefasan

Polyplectron schleiermacheri (II)

borneopåfuglefasan

Pucrasia macrolopha (III Pakistan)

koklassfasan

Rheinardia ocellata (I)

topargus

Syrmaticus ellioti (I)

elliotts fasan

Syrmaticus humiae (I)

burmafasan

Syrmaticus mikado (I)

mikadofasan

Tetraogallus caspius (I)

kaspisk kongehøne

Tetraogallus tibetanus (I)

tibetkongehøne

Tragopan blythii (I)

nagaland tragopan

Tragopan caboti (I)

cabots tragopan

Tragopan melanocephalus (I)

vestlig tragopan

Tragopan satyra (III Nepal)

satyrtragopan

Tympanuchus cupido attwateri (II)

art af præriehøne

GRUIFORMES

Gruidae

traner

Gruidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

traner

Grus americana (I)

trompetértrane

Grus canadensis (I/II) (Arten er opført i bilag II, men underarterne Grus canadensis nesiotes og Grus canadensis pulla er opført i bilag I)

prærietrane

Grus grus (II)

trane

Grus japonensis (I)

japansk trane

Grus leucogeranus (I)

snetrane

Grus monacha (I)

hættetrane

Grus nigricollis (I)

sorthalset trane

Grus vipio (I)

hvidhalset trane

Otididae

trapper

Otididae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

trapper

Ardeotis nigriceps (I)

indisk trappe

Chlamydotis macqueenii (I)

østlig kravetrappe

Chlamydotis undulata (I)

kravetrappe

Houbaropsis bengalensis (I)

stor florikan

Otis tarda (II)

stortrappe

Sypheotides indicus (II)

florikan

Tetrax tetrax (II)

dværgtrappe

Rallidae

blishøns, rørvagtler

Gallirallus sylvestris (I)

brun skovrikse

Rhynochetidae

kagu

Rhynochetos jubatus (I)

kagu

PASSERIFORMES

Atrichornithidae

kratfugle

Atrichornis clamosus (I)

vestlig kratfugl

Cotingidae

Cotingas

Cephalopterus ornatus (III Colombia)

pragtparasolfugl

Cephalopterus penduliger (III Colombia)

hjelmparasolfugl

Cotinga maculata (I)

blå purpurkotinga

Rupicola spp. (II)

klippehaner

Xipholena atropurpurea (I)

hvidvingekotinga

Emberizidae

kardinaler, tangarer

Gubernatrix cristata (II)

grøn kardinal

Paroaria capitata (II)

sortstrubet kardinal

Paroaria coronata (II)

grå kardinal

Tangara fastuosa (II)

pragttangar

Estrildidae

manakiner, astrilder

Amandava formosa (II)

olivengrøn astrild

Lonchura fuscata

timorrisfugl

Lonchura oryzivora (II)

risfugl

Poephila cincta cincta (II)

korthalet bæltefinke

Fringillidae

finker

Carduelis cucullata (I)

kapucinersisken

Carduelis yarrellii (II)

yarellsisken

Hirundinidae

svaler

Pseudochelidon sirintarae (I)

hvidøjet flodsvale

Icteridae

trupialer

Xanthopsar flavus (I)

saffranstrupial

Meliphagidae

honningædere

Lichenostomus melanops cassidix (II)

hjelmhonningæder

Muscicapidae

fluesnappere, skrigedrosler m.fl.

Acrocephalus rodericanus (III Mauritius)

art af sanger

Cyornis ruckii (II)

indogoniltava

Dasyornis broadbenti litoralis (muligvis uddød) (I)

art af brunhovedet børstesanger

Dasyornis longirostris (I)

vestlig børstesanger

Garrulax canorus (II)

sangskadedrossel (kinesisk Hwamei)

Garrulax taewanus (II)

sangskadedrossel (taiwansk Hwamei)

Leiothrix argentauris (II)

sølvøret sangtimalie (solfugl)

Leiothrix lutea (II)

sangtimalie (solfugl)

Liocichla omeiensis (II)

omei pragttimalie

Picathartes gymnocephalus (I)

gulhovedet kragedrossel

Picathartes oreas (I)

rødhovedet kragedrossel

Terpsiphone bourbonnensis (III Mauritius)

mascarenerparadismonark

Paradisaeidae

paradisfugle

Paradisaeidae spp. (II)

paradisfugle

Pittidae

pittaer

Pitta guajana (II)

gyldenbrynet pitta

Pitta gurneyi (I)

gurneys pitta

Pitta kochi (I)

luzonpitta

Pitta nympha (II)

nymfepitta

Pycnonotidae

bulbuler

Pycnonotus zeylanicus (II)

art af bulbul

Sturnidae

stære

Gracula religiosa (II)

beostær

Leucopsar rothschildi (I)

balistær eller Rotschilds stær

Zosteropidae

brillefugle

Zosterops albogularis (I)

norfolkbrillefugl

PELECANIFORMES

Fregatidae

fregatfugle

Fregata andrewsi (I)

juleø-fregatfugl

Pelecanidae

pelikaner

Pelecanus crispus (I)

krøltoppet pelikan

Sulidae

suler

Papasula abbotti (I)

juleø-sule

PICIFORMES

Capitonidae

skægfugle

Semnornis ramphastinus (III Colombia)

tukanskægfugl

Picidae

spætter

Dryocopus javensis richardsi (I)

underart af hvidbuget sortspætte

Ramphastidae

tukaner

Baillonius bailloni (III Argentina)

safrantukan

Pteroglossus aracari (II)

sorthalset arasari

Pteroglossus castanotis (III Argentina)

brunøret arasari

Pteroglossus viridis (II)

grøn arasari

Ramphastos dicolorus (III Argentina)

rødbrystet tukan

Ramphastos sulfuratus (II)

kølnæbbet tukan

Ramphastos toco (II)

kæmpetukan

Ramphastos tucanus (II)

rødnæbbet tukan

Ramphastos vitellinus (II)

gulbrystet tukan

Selenidera maculirostris (III Argentina)

pletnæbbet tukanet

PODICIPEDIFORMES

Podicipedidae

lappedykkere

Podilymbus gigas (I)

atitlanlappedykker

PROCELLARIIFORMES

Diomedeidae

albatrosser

Phoebastria albatrus (I)

korthalet albatros

PSITTACIFORMES

papegøjefugle

PSITTACIFORMES spp. (II)

(Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt arterne Agapornis roseicollis (rosenhovedet dværgpapegøje), Melopsittacus undulatus (undulat), Nymphicus hollandicus (nymfeparakit) og Psittacula krameri (lille alexanderparakit), som ikke er opført i bilagene til nærværende forordning)

papegøjefugle

Cacatuidae

kakaduer

Cacatua goffiniana (I)

tanimbarkakadu eller goffins kakadue

Cacatua haematuropygia (I)

filippinsk kakadu

Cacatua moluccensis (I)

molukkakadu

Cacatua sulphurea (I)

lille gultoppet kakadu

Probosciger aterrimus (I)

arakakadu eller palmekakadue

Loriidae

lorier, dværgpapegøjer

Eos histrio (I)

diademlori

Vini spp. (I/II) (Vini ultramarina er opført i bilag I, de øvrige arter er opført i bilag II)

vinilorier

Psittacidae

amazoner, araer, parakitter, papegøjer

Amazona arausiaca (I)

blåhovedet amazone

Amazona auropalliata (I)

gulnakket amazone

Amazona barbadensis (I)

guldskuldret amazone eller rothschilds amazone

Amazona brasiliensis (I)

rødhalet amazone eller purpurblåkindet amazone

Amazona finschi (I)

lillakronet amazone eller finchs amazone

Amazona guildingii (I)

kongeamazone eller guildings amazone

Amazona imperialis (I)

kejseramazone

Amazona leucocephala (I)

cuba-amazone

Amazona oratrix (I)

(dobbelt) gulhovedet amazone

Amazona pretrei (I)

pragtamazone eller petreis amazone

Amazona rhodocorytha (I)

rødpandet amazone

Amazona tucumana (I)

tucumanamazone

Amazona versicolor (I)

st. Lucia-amazone eller mangefarvet amazone

Amazona vinacea (I)

vinrød amazone

Amazona viridigenalis (I)

grønkindet amazone

Amazona vittata (I)

Puerto Rico-amazone

Anodorhynchus spp. (I)

havblå, hyacint og indigoara

Ara ambiguus (I)

stor grøn ara eller stor militær/soldaterara

Ara glaucogularis (I)

blåstrubet ara eller candinde ara

Ara macao (I)

lyserød ara

Ara militaris (I)

lille soldaterara eller lille militærara

Ara rubrogenys (I)

rødøret ara

Cyanopsitta spixii (I)

spix's ara

Cyanoramphus cookii (I)

norfolk øens parakit

Cyanoramphus forbesi (I)

chatham øens springparakit

Cyanoramphus novaezelandiae (I)

gedeparakit

Cyanoramphus saisseti (I)

art af gedeparakit

Cyclopsitta diophthalma coxeni (I)

coxen's dobbeltøjet figenpapegøje

Eunymphicus cornutus (I)

hornparakit

Guarouba guarouba (I)

guldparakit

Neophema chrysogaster (I)

guldbuget græsparakit

Ognorhynchus icterotis (I)

guløret parakit

Pezoporus occidentalis (muligvis uddød) (I)

natparakit

Pezoporus wallicus (I)

jordparakit

Pionopsitta pileata (I)

rødpandet pragtpapegøje

Primolius couloni (I)

blåhovedet dværgara

Primolius maracana (I)

rødrygget dværgara

Psephotus chrysopterygius (I)

guldskuldret sangparakit

Psephotus dissimilis (I)

sortkappet sangparakit eller hooded parakit

Psephotus pulcherrimus (muligvis uddød) (I)

paradis(sang)parakit

Psittacula echo (I)

mauritius-alexanderparakit

Psittacus erithacus (I)

grå jako

Pyrrhura cruentata (I)

blåstrubet conure

Rhynchopsitta spp. (I)

araparakitter eller tyknæbsparakitter

Strigops habroptilus (I)

uglepapegøje

RHEIFORMES

Rheidae

nanduer

Pterocnemia pennata (I) (Undtagen Pterocnemia pennata pennata, der er opført i bilag B)

lille nandu

Pterocnemia pennata pennata (II)

lille nandu

Rhea americana (II)

nandu

SPHENISCIFORMES

Spheniscidae

pingviner

Spheniscus demersus (II)

brillepingvin

Spheniscus humboldti (I)

humboldtpingvin

STRIGIFORMES

ugler

STRIGIFORMES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A og Sceloglaux albifacies)

ugler

Strigidae

ugler

Aegolius funereus (II)

perleugle

Asio flammeus (II)

mosehornugle

Asio otus (II)

skovhornugle

Athene noctua (II)

kirkeugle

Bubo bubo (II) (Undtagen Bubo bubo bengalensis, som er opført i bilag B)

stor hornugle

Glaucidium passerinum (II)

spurveugle

Heteroglaux blewitti (I)

skovkirkeugle

Mimizuku gurneyi (I)

mindanaohornugle

Ninox natalis (I)

juleø-høgeugle

Nyctea scandiaca (II)

sneugle

Otus ireneae (II)

sokokedværghornugle

Otus scops (II)

dværghornugle

Strix aluco (II)

natugle

Strix nebulosa (II)

lapugle

Strix uralensis (II) (Undtagen Strix uralensis davidi, som er opført i bilag B)

slagugle

Surnia ulula (II)

høgeugle

Tytonidae

slørugler

Tyto alba (II)

slørugle

Tyto soumagnei (I)

madagaskarslørugle

STRUTHIONIFORMES

Struthionidae

struds

Struthio camelus (I) (Kun populationerne i Algeriet, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Mali, Mauritanien, Marokko, Niger, Nigeria, Senegal og Sudan; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)

struds

TINAMIFORMES

Tinamidae

tinamuer

Tinamus solitarius (I)

olivengrå tinamu

TROGONIFORMES

Trogonidae

trongoner

Pharomachrus mocinno (I)

quetzal

REPTILIA

krybdyr

CROCODYLIA

alligatorer, kaimaner, krokodiller

CROCODYLIA spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

alligatorer, kaimaner, krokodiller

Alligatoridae

alligatorer, kaimaner

Alligator sinensis (I)

kinesisk alligator

Caiman crocodilus apaporiensis (I)

rio apaporis brillekaiman

Caiman latirostris (I) (Undtagen populationen i Argentina, der er opført i bilag B)

bredsnudet kaiman

Melanosuchus niger (I) (Undtagen populationen i Brasilien, der er opført i bilag B, og populationen i Ecuador, som er opført i bilag B, og som er omfattet af en årlig eksportkvote på nul, indtil CITES-sekretariatet og »IUCN/SSC Crocodile Specialist Group« har godkendt en årlig eksportkvote)

sort kaiman

Crocodylidae

krokodiller

Crocodylus acutus (I) (Undtagen populationen i det integrerede mangroveforvaltningsdistrikt i Cispata-bugten, Tinajones, La Balsa og de omkringliggende områder i departmentet Córdoba i Colombia og populationen i Cuba, som er optaget i bilag B)

spidssnudet krokodille

Crocodylus cataphractus (I)

panserkrokodille

Crocodylus intermedius (I)

orinoco krokodille

Crocodylus mindorensis (I)

mindoro-krokodille

Crocodylus moreletii (I)(Undtagen populationen i Belize, som er opført i bilag B med en kvote på nul for enheder, der er fanget i naturen, som handles i kommercielt øjemed, og populationen i Mexico, der er opført i bilag B)

morelets krokodille

Crocodylus niloticus (I) (Undtagen populationerne i Botswana, Ægypten [med en kvote på nul for enheder, der er fanget i naturen, som handles i kommercielt øjemed], Ethiopien, Kenya, Madagascar, Malavi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Uganda, Tanzania [underlagt en årlig eksportkvote på højst 1600 enheder, der er fanget i naturen, herunder jagttrofæer, udover enheder opdrættet i fangeskab], Zambia and Zimbabwe; disse populationer er opført i bilag B)

nilkrokodille

Crocodylus palustris (I)

sumpkrokodille

Crocodylus porosus (I) (Undtagen populationerne i Australien, Indonesien, Malaysia [fangst i naturen begrænset til staten Sarawak og en kvote på nul for vilde enheder i de andre stater i Malaysia (Sabah og Den Malysiske halvø), uden ændring i kvoten på nul, medmindre dette godkendes af CITES-parterne] og Papua Ny Guinea, der er opført i bilag B)

saltvandskrokodille

Crocodylus rhombifer (I)

cuba-krokodille

Crocodylus siamensis (I)

siam-krokodille

Osteolaemus tetraspis (I)

vestafrikansk dværgkrokodille eller kortsnudet krokodille

Tomistoma schlegelii (I)

falsk gavial

Gavialidae

gangesgavial

Gavialis gangeticus (I)

gangesgavial

RHYNCHOCEPHALIA

Sphenodontidae

tuataraer eller broøgler

Sphenodon spp. (I)

tuataraer eller broøgler

SAURIA

Agamidae

tornhaleagamer

Saara spp. (II)

Uromastyx spp. (II)

bælte- og pladeøgler

Anguidae

Alligatorøgler

Abronia spp. (II) (undtagen for de arter, der er opført i bilag A. Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der er fanget i naturen, hvad angår Abronia aurita, A. gaiophantasma, A. montecristoi, A. salvadorensis og A. vasconcelosii)

Alligatorøgler

Abronia anzuetoi (I)

Abronia campbelli (I)

Abronia fimbriata (I)

Abronia frosti (I)

Abronia meledona (I)

Chamaeleonidae

kamæleoner

Archaius spp. (II)

Bradypodion spp. (II)

dværgkamelæoner

Brookesia spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

dværgkamelæoner

Brookesia perarmata (I)

art af dværgkamæleon

Calumma spp. (II)

madagaskiske kamæleoner

Chamaeleo spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

kamæleoner

Chamaeleo chamaeleon (II)

europæisk kamæleon

Furcifer spp. (II)

madagaskiske kamæleoner

Kinyongia spp. (II)

dværgkamelæoner

Nadzikambia spp. (II)

dværgkamelæoner

Palleon spp. (II)

Rhampholeon spp. (II)

Dværgkamæleoner

Rieppeleon spp. (II)

Dværgkamæleoner

Trioceros spp. (II)

Cordylidae

bælte- og pladeøgler

Cordylus spp. (II)

gekkoer

Hemicordylus spp. (II)

Karusaurus spp. (II)

Namazonurus spp. (II)

Ninurta spp. (II)

Ouroborus spp. (II)

Pseudocordylus spp. (II)

Smaug spp. (II)

Gekkonidae

gekkoer

Cnemaspis psychedelica (I)

Psykedelisk gekko

Dactylocnemis spp. (III New Zealand)

Hoplodactylus spp. (III New Zealand)

arter af gekkoer

Lygodactylus williamsi (I)

blå gekko

Mokopirirakau spp. (III New Zealand)

Nactus serpensinsula (II)

art af nøgenfingergekko

Naultinus spp. (II)

grøn gekko fra New Zealand

Paroedura masobe (II)

masobe-gekko

Phelsuma spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

daggekkoer

Phelsuma guentheri (II)

art af daggekko

Rhoptropella spp. (II)

Toropuku spp. (III New Zealand)

Tukutuku spp. (III New Zealand)

Uroplatus spp. (II)

bladhalegekkoer

Woodworthia spp. (III New Zealand)

Helodermatidae

giftøgler

Heloderma spp. (II) (Undtagen de underarter, der er opfært i bilag A)

giftøgler

Heloderma horridum charlesbogerti (I)

guatemala gilaøgle

Iguanidae

leguaner

Amblyrhynchus cristatus (II)

havleguan

Brachylophus spp. (I)

Fiji-leguaner

Conolophus spp. (II)

Galapagos-leguaner

Ctenosaura bakeri (II)

leguaner fra øen Utila

Ctenosaura melanosterna (II)

leguaner fra Rio Aguan-dalen

Ctenosaura oedirhina (II)

leguaner fra øen Roatán

Ctenosaura palearis (II)

leguaner fra Guatemala

Cyclura spp. (I)

næsehornsleguaner

Iguana spp. (II)

leguaner

Phrynosoma blainvillii (II)

art af tudseleguan

Phrynosoma cerroense (II)

art af tudseleguan

Phrynosoma coronatum (II)

art af tudseleguan

Phrynosoma wigginsi (II)

art af tudseleguan

Sauromalus varius (I)

san esteban island chuckwalla

Lacertidae

firben

Gallotia simonyi (I)

hierro kæmpefirben

Podarcis lilfordi (II)

lilfords murfirben

Podarcis pityusensis (II)

ibiza murfirben

Lanthanotidae

øreløs varan

Lanthanotidae spp. (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for kommerciel handel med enheder, der er fanget i naturen )

Scincidae

skinker

Corucia zebrata (II)

snohaleskink

Teiidae

tejuer

Crocodilurus amazonicus (II)

art af teju

Dracaena spp. (II)

krokodilletejuer

Salvator spp. (II)

Tupinambis spp.(II)

ægte tejuer

Varanidae

varaner

Varanus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

varaner

Varanus bengalensis (I)

bengalsk varan

Varanus flavescens (I)

gul varan

Varanus griseus (I)

ørkenvaran

Varanus komodoensis (I)

komodovaran

Varanus nebulosus (I)

art af varan

Varanus olivaceus (II)

grays varan

Xenosauridae

krokodillehaleøgle

Shinisaurus crocodilurus (I)

krokodillehaleøgle

SERPENTES

slanger

Boidae

boaer

Boidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

boaer

Acrantophis spp. (I)

madagascar-boaer

Boa constrictor occidentalis (I)

argentinsk kongeboa

Epicrates inornatus (I)

puerto rico boa

Epicrates monensis (I)

mona island boa

Epicrates subflavus (I)

jamaica boa

Eryx jaculus (II)

europæisk sandboa

Sanzinia madagascariensis (I)

madagascar-boa

Bolyeriidae

round island boaer

Bolyeriidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

round island boaer

Bolyeria multocarinata (I)

round island boa

Casarea dussumieri (I)

round island keel-scaled boa

Colubridae

snoge

Atretium schistosum (III Indien)

art af asiatisk vandsnog

Cerberus rynchops (III Indien)

hundehovedet vandsnog

Clelia clelia (II)

mussurana

Cyclagras gigas (II)

falsk vandkobra

Elachistodon westermanni (II)

indisk ægslange

Ptyas mucosus (II)

indisk rottesnog

Xenochrophis piscator (III Indien)

art af asiatisk vandsnog

Xenochrophis schnurrenbergeri (III Indien)

Xenochrophis tytleri (III Indien)

Elapidae

kobraer, koralslanger

Hoplocephalus bungaroides (II)

art af australsk giftsnog

Micrurus diastema (III Honduras)

art af mellemamerikansk koralslange

Micrurus nigrocinctus (III Honduras)

art af latinamerikansk koralslange

Micrurus ruatanus (III Honduras)

Naja atra (II)

kinesisk kobra

Naja kaouthia (II)

monokell kobra

Naja mandalayensis (II)

burmesisk spyttekobra

Naja naja (II)

indisk kobra

Naja oxiana (II)

oxus kobra

Naja philippinensis (II)

filippinsk kobra

Naja sagittifera (II)

art af kobra

Naja samarensis (II)

art af kobra

Naja siamensis (II)

indokinesisk kobra

Naja sputatrix (II)

malaysisk spyttekobra

Naja sumatrana (II)

sumatraspyttekobra

Ophiophagus hannah (II)

kongekobra

Loxocemidae

mexicansk dværgboa

Loxocemidae spp. (II)

mexicansk dværgboa

Pythonidae

kvælerslanger

Pythonidae spp. (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)

kvælerslanger

Python molurus molurus (I)

lys tigerpython

Tropidophiidae

dværgboaer

Tropidophiidae spp. (II)

dværgboaer

Viperidae

hugorme

Atheris desaixi (II)

art af hugorm

Bitis worthingtoni (II)

art af hugorm

Crotalus durissus (III Honduras)

sydamerikansk klapperslange

Crotalus durissus unicolor

art af sydamerikansk klapperslange

Daboia russelii (III Indien)

russels hugorm

Trimeresurus mangshanensis (II)

mangshan hugorm

Vipera latifii

latifis hugorm

Vipera ursinii (I) (Kun populationen i Europa med undtagelse af det område, der tidligere udgjorde USSR; sidstnævnte populationer er ikke opført i bilagene til nærværende forordning)

orsinis hugorm

Vipera wagneri (II)

wagners hugorm

TESTUDINES

Carettochelyidae

ny guinea-blødskildpadder

Carettochelys insculpta (II)

ny guinea-blødskildpadde

Chelidae

slangeskildpadder

Chelodina mccordi(II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen)

art af slangehalsskildpadde

Pseudemydura umbrina (I)

art af australsk slangehalsskildpadde

Cheloniidae

havskildpadder

Cheloniidae spp. (I)

havskildpadder

Chelydridae

snapskildpadder

Chelydra serpentina (III Amerikas Forenede Stater)

Macrochelys temminckii (III Amerikas Forenede Stater)

alligatorskildpadde

Dermatemydidae

tabascoskildpadde

Dermatemys mawii (II)

tabascoskildpadde

Dermochelyidae

læderskildpadde

Dermochelys coriacea (I)

læderskildpadde

Emydidae

æskeskildpadder, sumpskildpadder

Chrysemys picta (Kun levende enheder)

guldskildpadder

Clemmys guttata (II)

prikket flodskildpadde

Emydoidea blandingii (II)

blandings skildpadde

Glyptemys insculpta (II)

skovskildpadde

Glyptemys muhlenbergii (I)

muhlenbergs sumpskildpadde

Graptemys spp. (III Amerikas Forenede Stater)

landkortskildpadder

Malaclemys terrapin (II)

diamant terrapin

Terrapene spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

æskeskildpadder

Terrapene coahuila (I)

coahuila æskeskildpadde

Geoemydidae

Batagur affinis (I)

art af terrapin

Batagur baska (I)

batagurskildpadde

Batagur borneoensis (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

Batagur dhongoka (II)

Batagur kachuga (II)

Batagur trivittata (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

Cuora (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for Cuora aurocapitata, C. bourreti, C. flavomarginata, C. galbinifrons, C. mccordi, C. mouhotii, C. pani, C. picturata, C. trifasciata, C. yunnanensis og C. zhoui for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

asiatisk æskeskildpadde

Cyclemys spp. (II)

asiatisk bladskildpadde

Geoclemys hamiltonii (I)

art af asiatisk sumpskildpadde

Geoemyda japonica (II)

art af bladskildpadde

Geoemyda spengleri (II)

art af bladskildpadde

Hardella thurjii (II)

art af flodskildpadde

Heosemys annandalii (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

tempelskildpadde

Heosemys depressa (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

art af damskildpadde

Heosemys grandis (II)

asiatisk kæmpedamskildpadde

Heosemys spinosa (II)

pigget skildpadde

Leucocephalon yuwonoi (II)

sulawesi skovskildpadde

Malayemys macrocephala (II)

art af flodskildpadde

Malayemys subtrijuga (II)

art af flodskildpadde

Mauremys annamensis (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

annam vandskildpadde

Mauremys iversoni (III Kina)

art af sumpskildpadde

Mauremys japonica (II)

Mauremys megalocephala

Mauremys megalocephala (III Kina)

art af sumpskildpadde

Mauremys mutica (II)

art af sumpskildpadde

Mauremys nigricans (II)

art af sumpskildpadde

Mauremys pritchardi (III Kina)

art af sumpskildpadde

Mauremys reevesii (III Kina)

reeves' sumpskildpadde

Mauremys sinensis (III Kina)

kinesisk stribet sumpskildpadde

Melanochelys tricarinata (I)

kinesisk trekølskildpadde

Melanochelys trijuga (II)

art af indisk skildpadde

Morenia ocellata (I)

art af asiatisk sumpskildpadde

Morenia petersi (II)

art af indisk skildpadde

Notochelys platynota (II)

art af asiatisk sumpskildpadde

Ocadia glyphistoma (III Kina)

art af stribet sumpskildpadde

Ocadia philippeni (III Kina)

art af stribet sumpskildpadde

Orlitia borneensis (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

malaysisk kæmpeskildpadde

Pangshura spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

arter af tagskildpadde

Pangshura tecta (I)

indisk tagskildpadde

Sacalia bealei (II)

art af skildpadde

Sacalia pseudocellata (III Kina)

art af skildpadde

Sacalia quadriocellata (II)

fireøjet skildpadde

Siebenrockiella crassicollis (II)

art af sumpskildpadde

Siebenrockiella leytensis (II)

filippinsk sumpskildpadde

Vijayachelys silvatica (II)

art af skildpadde

Platysternidae

afrikansk art af pelomedusid

Platysternidae spp. (I)

afrikansk art af pelomedusid

Podocnemididae

skjulthalsede skildpadder

Erymnochelys madagascariensis (II)

art af pelomedusid fra Madagaskar

Peltocephalus dumerilianus (II)

afrikansk art af pelomedusid

Podocnemis spp. (II)

sydamerikanske pelomedusider

Testudinidae

landskildpadder

Testudinidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A; der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for Centrochelys sulcata for enheder, der indfanges i naturen og handles primært i kommercielt øjemed)

landskildpadder

Astrochelys radiata (I)

stråleskildpadde

Astrochelys yniphora (I)

plovfureskildpadde

Chelonoidis niger (I)

galapagos skildpadde

Geochelone platynota (I)

art af asiatisk skildpadde

Gopherus flavomarginatus (I)

meksikansk goferskildpadde

Malacochersus tornieri (II)

pandekageskildpadde

Psammobates geometricus (I)

geometrisk landskildpadde

Pyxis arachnoides (I)

edderkoppeskildpadde

Pyxis planicauda (I)

fladhalet skildpadde

Testudo graeca (II)

maurisk landskildpadde

Testudo hermanni (II)

græsk landskildpadde

Testudo kleinmanni (I)

ægyptisk landskildpadde

Testudo marginata (II)

bredrandet landskildpadde

Trionychidae

blødskoldsskildpadder, spiselige sumpskildpadder

Amyda cartilaginea (II)

art af asiatisk blødskildpadde

Apalone ferox (III Amerikas Forenede Stater)

Apalone mutica (III Amerikas Forenede Stater)

Apalone spinifera (III Amerikas Forenede Stater) (undtagen underarterne i bilag A)

Apalone spinifera atra (I)

art af asiatisk blødskildpadde

Chitra spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

art af blødskjoldsskildpadde

Chitra chitra (I)

art af asiatisk blødskjoldsskildpadde

Chitra vandijki (I)

ganges blødskjoldsskildpadde

Cyclanorbis elegans (II)

nubisk klapskildpadde

Cyclanorbis senegalensis (II)

senegalesisk klapskildpadde

Cycloderma aubryi (II)

aubrys klapskildpadde

Cycloderma frenatum (II)

zambezi-klapskildpadde

Dogania subplana (II)

art af asiatisk blødskildpadde

Lissemys ceylonensis (II)

sort klapskildpadde

Lissemys punctata (II)

art af klapskildpadde

Lissemys scutata (II)

indisk klapskildpadde

Nilssonia formosa (II)

art af indisk blødskjoldsskildpadde

Nilssonia gangetica (I)

art af blødskildpadde

Nilssonia hurum (I)

art af blødskildpadde

Nilssonia leithii (II)

art af blødskjoldsskildpadde

Nilssonia nigricans (I)

amur blødskjoldskildpadde

Palea steindachneri (II)

kinesisk blødskjoldskildpadde

Pelochelys spp. (II)

arter af blødskjoldsskildpadde

Pelodiscus axenaria (II)

hunan blødskjoldskildpadde

Pelodiscus maackii (II)

amur blødskjoldskildpadde

Pelodiscus parviformis (II)

kinesisk blødskjoldsskildpadde

Rafetus euphraticus (II)

eufrat-blødskjoldsskildpadde

Rafetus swinhoei (II)

yangtze-blødskjoldskildpadde

Trionyx triunguis (II)

nil-blødskjoldsskildpadde

AMPHIBIA

padder

ANURA

frøer og tudser

Aromobatidae

art af frøer

Allobates femoralis (II)

art af giftfrø

Allobates hodli (II)

Allobates myersi (II)

art af giftfrø

Allobates zaparo (II)

art af giftfrø

Anomaloglossus rufulus (II)

art af giftfrø

Bufonidae

Tudser

Altiphrynoides spp. (I)

ethiopiske tudser

Amietophrynus channingi (I)

Amietophrynus superciliaris (I)

cameroon tudse

Atelopus zeteki (I)

art af panama tudse

Incilius periglenes (I)

gylden tudse

Nectophrynoides spp. (I)

levendefødende frøer fra vestafrika

Nimbaphrynoides spp. (I)

tanzanianske tudser

Calyptocephalellidae

Calyptocephalella gayi (III Chile)

art af tudse

Conrauidae

Frøer

Conraua goliath

goliathfrø

Dendrobatidae

giftfrøer

Adelphobates spp. (II)

Ameerega spp. (II)

Andinobates spp. (II)

Dendrobates spp. (II)

pilegiftfrøer eller farvefrøer

Epipedobates spp. (II)

pilegiftfrøer eller farvefrøer

Excidobates spp. (II)

Hyloxalus azureiventris (II)

art af giftfrø

Minyobates spp. (II)

art af giftfrø

Oophaga spp. (II)

Phyllobates spp. (II)

pilegiftfrøer eller farvefrøer

Ranitomeya spp. (II)

Dicroglossidae

Frøer

Euphlyctis hexadactylus (II)

art af asiatisk frø

Hoplobatrachus tigerinus (II)

tigerfrø

Hylidae

løvfrøer

Agalychnis spp. (II)

Mantellidae

mantellaer

Mantella spp. (II)

mantellaer

Microhylidae

tomatfrøer

Dyscophus antongilii (II)

tomatfrø

Dyscophus guineti (II)

falsk tomatfrø

Dyscophus insularis (II)

art af tomatfrø

Scaphiophryne boribory (II)

art af frø

Scaphiophryne gottlebei (II)

art af frø

Scaphiophryne marmorata (II)

art af frø

Scaphiophryne spinosa (II)

art af frø

Myobatrachidae

platypusfrøer

Rheobatrachus spp. (II) (Undtagen Rheobatrachus silus og Rheobatrachus vitellinus)

platypusfrøer

Telmatobiidae

Vandfrøer

Telmatobius culeus (I)

Titicaca-vandfrøen

CAUDATA

Ambystomatidae

axolotler

Ambystoma dumerilii (II)

art af meksikansk salamander

Ambystoma mexicanum (II)

axolotl

Cryptobranchidae

kæmpesalamandre

Andrias spp. (I)

kæmpesalamandre

Cryptobranchus alleganiensis (III Amerikas Forenede Stater)

kæmpesalamandre

Hynobiidae

asiatiske kæmpesalamandre

Hynobius amjiensis (III Kina)

Salamandridae

salamandre

Neurergus kaiseri (I)

art af salamander

Paramesotriton hongkongensis (II)

art af salamander

Salamandra algira (III Algeriet)

ELASMOBRANCHII

Hajer og rokker

CARCHARHINIFORMES

Carcharhinidae

blinkhindehajer

Carcharhinus falciformis (II) (Denne optagelse træder i kraft den 4. oktober 2017)

Silkehaj

Carcharhinus longimanus (II)

hvidtippet haj

Sphyrnidae

hammerhajer

Sphyrna lewini (II)

indopacifisk hammerhaj

Sphyrna mokarran (II)

stor hammerhaj

Sphyrna zygaena (II)

almindelig hammerhaj

LAMNIFORMES

Alopiidae

Rævehajer

Alopias spp. (II) (Denne optagelse træder i kraft den 4. oktober 2017)

Rævehajer

Cetorhinidae

brugde

Cetorhinus maximus (II)

brugde

Lamnidae

Hvid haj eller menneskehaj

Carcharodon carcharias (II)

stor hvid haj

Lamna nasus (II)

sildehaj

MYLIOBATIFORMES

Myliobatidae

Manta spp. (II)

mantarokker

Mobula spp. (II) (Denne optagelse træder i kraft den 4. april 2017)

djævlerokker

Potamotrygonidae

Paratrygon aiereba (III Colombia)

Potamotrygon spp. (III Brasilien) (populationen i Brasilien)

Potamotrygon constellata (III Colombia)

Potamotrygon magdalenae (III Colombia)

Potamotrygon motoro (III Colombia)

Potamotrygon orbignyi (III Colombia)

Potamotrygon schroederi (III Colombia)

Potamotrygon scobina (III Colombia)

Potamotrygon yepezi (III Colombia)

ORECTOLOBIFORMES

Rhincodontidae

hvalhajer

Rhincodon typus (II)

hvalhaj

PRISTIFORMES

Pristidae

savrokker

Pristidae spp. (I)

savrokker

ACTINOPTERI

fisk

ACIPENSERIFORMES

ACIPENSERIFORMES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

stører

Acipenseridae

stører

Acipenser brevirostrum (I)

kortnæset stør

Acipenser sturio (I)

almindelig stør

ANGUILLIFORMES

Anguillidae

ferskvandsål

Anguilla anguilla (II)

europæisk ål

CYPRINIFORMES

Catostomidae

cui-ui

Chasmistes cujus (I)

cui-ui

Cyprinidae

karpefamilien

Caecobarbus geertsii (II)

art af blind hulefisk

Probarbus jullieni (I)

ikan temoleh

OSTEOGLOSSIFORMES Osteoglossidae

arapaimaer, bentunger

Arapaima gigas (II)

arapaima

Osteoglossidae

arapaimaer, bentunger

Scleropages formosus (I)

Scleropages inscriptus

PERCIFORMES

Labridae

læbefiskfamilien

Cheilinus undulatus (II)

napoleonfisk

Pomacanthidae

Holacanthus clarionensis (II)

clarion-kejserfisk

Sciaenidae

trommefisk eller ørnefisk

Totoaba macdonaldi (I)

totuava

SILURIFORMES

Pangasiidae

pangaside maller

Pangasianodon gigas (I)

kæmpemalle

Loricariidae

Hypancistrus zebra (III Brasilien)

SYNGNATHIFORMES

Syngnathidae

nålefisk, søheste

Hippocampus spp. (II)

søheste

DIPNEUSTI

lungefisk

CERATODONTIFORMES

Neoceratodontidae

australsk lungefisk

Neoceratodus forsteri (II)

australsk lungefisk

COELACANTHI

blå fisk

COELACANTHIFORMES

Latimeriidae

blå fisk

Latimeria spp. (I)

blå fisk

ECHINODERMATA (SØSTJERNER, SLANGESTJERNER, SØPINDSVIN OG SØPØLSER)

HOLOTHUROIDEA

søpølsefamilie

ASPIDOCHIROTIDA

Stichopodidae

søpølsefamilie

Isostichopus fuscus (III Ecuador)

art af søagurk

ARTHROPODA (LEDDYR)

ARACHNIDA

edderkopper og skorpioner

ARANEAE

Theraphosidae

taranteller eller fugleedderkopper

Aphonopelma albiceps (II)

Aphonopelma pallidum (II)

art af fugleedderkop

Brachypelma spp. (II)

arter af fugleedderkopper

SCORPIONES

Scorpionidae

skorpioner

Pandinus dictator (II)

Pandinus gambiensis (II)

art af skorpion

Pandinus imperator (II)

kejserskorpion

Pandinus roeseli (II)

INSECTA

insekter

COLEOPTERA

biller

Lucanidae

eghjorte

Colophon spp. (III Sydafrika)

kap eghjort

Scarabaeidae

skarabæer

Dynastes satanas (II)

art af skarabæ

LEPIDOPTERA

sommerfugle

Nymphalidae

Agrias amydon boliviensis (III Bolivia)

Morpho godartii lachaumei (III Bolivia)

Prepona praeneste buckleyana (III Bolivia)

Papilionidae

svalehaler

Atrophaneura jophon (II)

sri lanka rose

Atrophaneura palu

palu svalehale

Atrophaneura pandiyana (II)

malabar rose

Bhutanitis spp. (II)

arter af svalehale

Graphium sandawanum

art af svalehale

Graphium stresemanni

seram svalehale

Ornithoptera spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

fuglevingesommerfugle

Ornithoptera alexandrae (I)

dronning Alexandras fuglevinge-sommerfugl

Papilio benguetanus

Papilio chikae (I)

art af svalehale

Papilio esperanza

Papilio homerus (I)

art af svalehale

Papilio hospiton (II)

korsikansk svalehale

Papilio morondavana

art af svalehale

Papilio neumoegeni

Parides ascanius

art af svalehale

Parides hahneli

art af svalehale

Parnassius apollo (II)

apollo

Teinopalpus spp. (II)

art af svalehale

Trogonoptera spp. (II)

fuglevingesommerfugle

Troides spp. (II)

fuglevingesommerfugle

ANNELIDA (LEDORME OG IGLER)

HIRUDINOIDEA

igler

ARHYNCHOBDELLIDA

Hirudinidae

igler

Hirudo medicinalis (II)

lægeigle

Hirudo verbana (II)

lægeigle

MOLLUSCA (BLØDDYR)

BIVALVIA

toskallede bløddyr (muslinger)

MYTILOIDA

Mytilidae

blåmuslinger

Lithophaga lithophaga (II)

daddelmusling

UNIONOIDA

Unionidae

ferskvandsmuslinger

Conradilla caelata (I)

art af musling

Cyprogenia aberti (II)

art af musling

Dromus dromas (I)

art af musling

Epioblasma curtisii (I)

art af musling

Epioblasma florentina (I)

art af musling

Epioblasma sampsonii (I)

art af musling

Epioblasma sulcata perobliqua (I)

art af musling

Epioblasma torulosa gubernaculum (I)

art af musling

Epioblasma torulosa rangiana (II)

art af musling

Epioblasma torulosa torulosa (I)

art af musling

Epioblasma turgidula (I)

art af musling

Epioblasma walkeri (I)

art af musling

Fusconaia cuneolus (I)

art af musling

Fusconaia edgariana (I)

art af musling

Lampsilis higginsii (I)

art af musling

Lampsilis orbiculata orbiculata (I)

art af musling

Lampsilis satur (I)

art af musling

Lampsilis virescens (I)

art af musling

Plethobasus cicatricosus (I)

art af musling

Plethobasus cooperianus (I)

art af musling

Pleurobema clava (II)

art af musling

Pleurobema plenum (I)

art af musling

Potamilus capax (I)

art af musling

Quadrula intermedia (I)

art af musling

Quadrula sparsa (I)

art af musling

Toxolasma cylindrella (I)

art af musling

Unio nickliniana (I)

art af musling

Unio tampicoensis tecomatensis (I)

art af musling

Villosa trabalis (I)

art af musling

VENEROIDA

Tridacnidae

kæmpemuslinger

Tridacnidae spp. (II)

kæmpemuslinger

CEPHALOPODA

NAUTILIDA

Nautilidae

nautiler

Nautilidae spp. (II)

nautiler

GASTROPODA

snegle og konkylier

MESOGASTROPODA

Strombidae

konkylier

Strombus gigas (II)

kæmpekonkylie

STYLOMMATOPHORA

Achatinellidae

agatsnegle, oahu-snegle

Achatinella spp. (I)

art af agatsnegl

Camaenidae

grøn træsnegl

Papustyla pulcherrima (II)

grøn træsnegl

Cepolidae

Polymita spp. (I)

cubanske landsnegle

CNIDARIA (ÆDELKORAL-FAMILIEN, ILDKORALLER, SØANEMONER)

ANTHOZOA

koraller, søanemoner

ANTIPATHARIA

ANTIPATHARIA spp. (II)

sortkoraller

GORGONACEAE

Coralliidae

røde og rosa koraller

Corallium elatius (III Kina)

Corallium japonicum (III Kina)

Corallium konjoi (III Kina)

Corallium secundum (III Kina)

HELIOPORACEA

Helioporidae

blåkoral

Helioporidae spp. (II) (Omfatter alene arterne Heliopora coerulea) (6)

blåkoral

SCLERACTINIA

SCLERACTINIA spp. (II) (6)

stenkoraller

STOLONIFERA

Tubiporidae

orgelkoraller

Tubiporidae spp. (II) (6)

orgelkoraller

HYDROZOA

hydrokoraller, ildkoraller og smågopler

MILLEPORINA

Milleporidae

ildkoraller

Milleporidae spp. (II) (6)

ildkoraller

STYLASTERINA

Stylasteridae

art af koraller

Stylasteridae spp. (II) (6)

art af koraller

FLORA

AGAVACEAE

agaver

Agave parviflora (I)

art af agave

Agave victoriae-reginae (II) #4

art af agave

Nolina interrata (II)

art af græs

Yucca queretaroensis (II)

palmelilje

AMARYLLIDACEAE

narcissus

Galanthus spp. (II) #4

arter af vintergæk

Sternbergia spp. (II) #4

krokusliljer

ANACARDIACEAE

Operculicarya decaryi (II)

jabihy

Operculicarya hyphaenoides (II)

jabihy

Operculicarya pachypus (II)

tabily

APOCYNACEAE

Hoodia spp. (II) #9

hoodia

Pachypodium spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

arter af madagaskarsøjle

Pachypodium ambongense (I)

Pachypodium baronii (I)

Pachypodium decaryi (I)

Rauvolfia serpentina (II) #2

indisk slangerod

ARALIACEAE

vedbend

Panax ginseng (II) (Kun populationen i Den Russiske Føderation; ingen anden population er opført i bilagene til nærværende forordning)#3

panax ginseng

Panax quinquefolius (II) #3

amerikansk ginseng

ARAUCARIACEAE

abeskræk

Araucaria araucana (I)

abernes skræk

ASPARAGACEAE

Beaucarnea spp. (II)

elefantfod

BERBERIDACEAE

berberis

Podophyllum hexandrum (II) #2

himalayafodblad

BROMELIACEAE

bromeliaer

Tillandsia harrisii (II) #4

harris tillandsia

Tillandsia kammii (II) #4

kamms tillandsia

Tillandsia xerographica (II) (7) #4

Xerographic tillandsia

CACTACEAE

kaktus

CACTACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A og Pereskia spp., Pereskiopsis spp. og Quiabentia spp.) (8) #4

kaktus

Ariocarpus spp. (I)

art af kaktus

Astrophytum asterias (I)

art af kaktus

Aztekium ritteri (I)

art af kaktus

Coryphantha werdermannii (I)

art af kaktus

Discocactus spp. (I)

art af kaktus

Echinocereus ferreirianus ssp. lindsayi (I)

art af kaktus

Echinocereus schmollii (I)

art af kaktus

Escobaria minima (I)

art af kaktus

Escobaria sneedii (I)

art af kaktus

Mammillaria pectinifera (I) (omfatter ssp. solisioides)

art af kaktus

Melocactus conoideus (I)

art af kaktus

Melocactus deinacanthus (I)

art af kaktus

Melocactus glaucescens (I)

art af kaktus

Melocactus paucispinus (I)

art af kaktus

Obregonia denegrii (I)

art af kaktus

Pachycereus militaris (I)

art af kaktus

Pediocactus bradyi (I)

art af kaktus

Pediocactus knowltonii (I)

art af kaktus

Pediocactus paradinei (I)

art af kaktus

Pediocactus peeblesianus (I)

art af kaktus

Pediocactus sileri (I)

art af kaktus

Pelecyphora spp. (I)

art af kaktus

Sclerocactus blainei (I)

art af kaktus

Sclerocactus brevihamatus ssp. tobuschii (I)

art af kaktus

Sclerocactus brevispinus (I)

art af kaktus

Sclerocactus cloverae (I)

art af kaktus

Sclerocactus erectocentrus (I)

art af kaktus

Sclerocactus glaucus (I)

art af kaktus

Sclerocactus mariposensis (I)

art af kaktus

Sclerocactus mesae-verdae (I)

art af kaktus

Sclerocactus nyensis (I)

art af kaktus

Sclerocactus papyracanthus (I)

art af kaktus

Sclerocactus pubispinus (I)

art af kaktus

Sclerocactus sileri (I)

art af kaktus

Sclerocactus wetlandicus (I)

art af kaktus

Sclerocactus wrightiae (I)

art af kaktus

Strombocactus spp. (I)

art af kaktus

Turbinicarpus spp. (I)

art af kaktus

Uebelmannia spp. (I)

art af kaktus

CARYOCARACEAE

ajos

Caryocar costaricense (II) #4

ajillo

COMPOSITAE (ASTERACEAE)

kurvblomster

Saussurea costus (I) (også kendt som S. lappa, Aucklandia lappa eller A. costus)

Costus

CUCURBITACEAE

Zygosicyos pubescens (II) (også kendt som Xerosicyos pubescens)

Tobory

Zygosicyos tripartitus (II)

Betoboky

CUPRESSACEAE

cypresser

Fitzroya cupressoides (I)

fitzroya

Pilgerodendron uviferum (I)

pilgerodendron

CYATHEACEAE

træbregner

Cyathea spp. (II) #4

træbregner

CYCADACEAE

koglepalmer

CYCADACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

koglepalmer

Cycas beddomei (I)

indisk cykas

DICKSONIACEAE

træbregner

Cibotium barometz (II) #4

Dicksonia spp. (II) (Kun populationerne i Nord-, Syd- og Mellemamerika; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning: Dette omfatter synonymerne Dicksonia berteriana, D. externa, D. sellowiana og D. stuebelii) #4

træbregner

DIDIEREACEAE

didiereaer

DIDIEREACEAE spp. (II) #4

Alluaudias, didiereas

DIOSCOREACEAE

yams

Dioscorea deltoidea (II) #4

art af yams

DROSERACEAE

soldug

Dionaea muscipula (II) #4

venus' fluefanger

EBENACEAE

Ibenholt

Diospyros spp. (II) (Kun populationerne i Madagascar; ingen anden population er opført i bilagene til nærværende forordning) #5

EUPHORBIACEAE

Vortemælk

Euphorbia spp. (II) #4

Kun sukkulenter, undtagen:

(1)	Euphorbia misera;

(2)	kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Euphorbia trigona

(3)

kunstigt opformerede enheder af Euphorbia lactea, når de er podet på en kunstigt opformeret grundstamme af Euphorbia neriifolia og er:

—	kamformede

—	vifteformede eller

—	farvemuterede

(4)

kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Euphorbia»Milii«, når de:

—	let kan genkendes som kunstigt opformerede enheder og

—	indføres i eller (re)eksporteres fra Unionen i forsendelser på 100 planter eller flere,

som ikke er omfattet af denne forordning, og

(5)	arter omfattet af bilag A)

vortemælk

Euphorbia ambovombensis (I)

Euphorbia capsaintemariensis (I)

Euphorbia cremersii (I) (Omfatter formen viridifolia og var. rakotozafyi)

Euphorbia cylindrifolia (I) (Omfatter ssp. tuberifera)

Euphorbia decaryi (I) (Også varianterne ampanihyensis, robinsonii og sprirosticha)

Euphorbia francoisii (I)

Euphorbia handiensis (II)

Euphorbia lambii (II)

Euphorbia moratii (I) (Også varianterne antsingiensis, bemarahensis og multiflora)

Euphorbia parvicyathophora (I)

Euphorbia quartziticola (I)

Euphorbia stygiana (II)

Euphorbia tulearensis (I)

FAGACEAE

bøg, eg

Quercus mongolica (III Den Russiske Føderation) #5

art af eg

FOUQUIERIACEAE

ocotillos, boojums

Fouquieria columnaris (II) #4

art af eg

Fouquieria fasciculata (I)

Arbol del barril

Fouquieria purpusii (I)

GNETACEAE

joint firs

Gnetum montanum (III Nepal) #1

JUGLANDACEAE

valnød

Oreomunnea pterocarpa (II) #4

gavilàn

LAURACEAE

Aniba rosaeodora (II) (også kendt som A. duckei) #12

brasiliansk rosentræ

LEGUMINOSAE (FABACEAE)

bælgplanter

Caesalpinia echinata (II) #10

brasiltræ

Dalbergia spp. (II) (Undtagen arterne i bilag A) #15

Dalbergia nigra (I)

rio-palisander

Dipteryx panamensis (III Costa Rica / Nicaragua)

almendro

Guibourtia demeusei (II) #15

art af bubinga

Guibourtia pellegriniana (II) #15

art af bubinga

Guibourtia tessmannii (II) #15

art af bubinga

Pericopsis elata (II) #5

afrormosia

Platymiscium pleiostachyum (II) #4

cristobal

Pterocarpus erinaceus (II)

afrikansk rosentræ, senegalesisk rosentræ, kosso

Pterocarpus santalinus (II) #7

rød sandel

Senna meridionalis (II)

rød sandel

LILIACEAE

liljer

Aloe spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført under bilag A, og Aloe vera; også kendt som Aloe barbadensis, der ikke er opført i bilagene til forordningen) #4

aloe

Aloe albida (I)

Aloe albiflora (I)

Aloe alfredii (I)

Aloe bakeri (I)

Aloe bellatula (I)

Aloe calcairophila (I)

Aloe compressa (I) (Også varianterne paucituberculata, rugosquamosa og schistophila)

Aloe delphinensis (I)

Aloe descoingsii (I)

Aloe fragilis (I)

Aloe haworthioides (I) (Omfatter var. aurantiaca)

Aloe helenae (I)

Aloe laeta (I) (omfatter var. maniaensis)

Aloe parallelifolia (I)

Aloe parvula (I)

Aloe pillansii (I)

Aloe polyphylla (I)

Aloe rauhii (I)

Aloe suzannae (I)

Aloe versicolor (I)

Aloe vossii (I)

MAGNOLIACEAE

magnolia

Magnolia liliifera var. obovata (III Nepal) #1

safan

MALVACEAE

Adansonia grandidieri (II) #16

art af baobab

MELIACEAE

mahogni

Cedrela fissilis (III Bolivia, Brasilien) #5

Cedrela lilloi (III Bolivia, Brasilien) #5

Cedrela odorata (III Bolivia / Brasilien. Derudover har følgende lande opført deres nationale populationer på listen: Colombia, Guatemala og Peru) #5

cigarkassetræ

Swietenia humilis (II) #4

art af mahogni

Swietenia macrophylla (II) (populationen i Neotroperne — omfatter Mellem- og Sydamerika samt Caribien) #6

bredbladet mahogni

Swietenia mahagoni (II) #5

cuba-mahogni

NEPENTHACEAE

kandebærere (gamle verden)

Nepenthes spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

tropiske kandebærere

Nepenthes khasiana (I)

art af kandebærer

Nepenthes rajah (I)

art af kandebærer

OLEACEAE

oliventræer, asketræer

Fraxinus mandshurica (III Den Russiske Føderation) #5

art af asketræ

ORCHIDACEAE

orkidéer

ORCHIDACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) (9) #4

orkidéer

For alle de følgende bilag A-orkidéarter gælder forordningen ikke for frøplantekulturer og vævskulturer, når:

—	de opnås in vitro, i faste eller flydende medier, og

—	enhederne opfylder definitionen på »kunstigt opformeret« i overensstemmelse med artikel 56 i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (10), og som

—	når de indføres i eller (re)eksporteres fra Fællesskabet, transporteres i sterile beholdere

Aerangis ellisii (I)

Cephalanthera cucullata (II)

art af orkidé

Cypripedium calceolus (II)

fruesko

Dendrobium cruentum (I)

Goodyera macrophylla (II)

madeiraknærod

Laelia jongheana (I)

Laelia lobata (I)

Liparis loeselii (II)

mygblomst

Ophrys argolica (II)

art af orkidé

Ophrys lunulata (II)

art af orkidé

Orchis scopulorum (II)

art af orkidé

Paphiopedilum spp. (I)

art af orkidé

Peristeria elata (I)

art af orkidé

Phragmipedium spp. (I)

sydamerikansk venussko

Renanthera imschootiana (I)

rød vanda

Spiranthes aestivalis (II)

art af knærod

OROBANCHACEAE

gyvelkvælere

Cistanche deserticola (II) #4

soløjetræ

PALMAE (ARECACEAE)

palmer

Beccariophoenix madagascariensis (II) #4

Manarano

Dypsis decaryi (II) #4

art af palme

Dypsis decipiens (I)

art af palme

Lemurophoenix halleuxii (II)

Hovitra varimena

Lodoicea maldivica (III Seychellerne) #13

Coco de Mer

Marojejya darianii (II)

ravimbepalme

Ravenea louvelii (II)

art af palme

Ravenea rivularis (II)

art af palme

Satranala decussilvae (II)

satranalapalme

Voanioala gerardii (II)

voanioalapalme

PAPAVERACEAE

valmuer

Meconopsis regia (III Nepal) #1

valmuesøster

PASSIFLORACEAE

Adenia firingalavensis (II)

art af passionsblomst

Adenia olaboensis (II)

art af passionsblomst

Adenia subsessilifolia (II)

art af passionsblomst

PEDALIACEAE

sesamfamilien

Uncarina grandidieri (II)

art af sesam

Uncarina stellulifera (II)

art af sesam

PINACEAE

nåletræer

Abies guatemalensis (I)

guatemala-ædelgran

Pinus koraiensis (III Den Russiske Føderation) #5

PODOCARPACEAE

taks

Podocarpus neriifolius (III Nepal) #1

nerie-sydtaks

Podocarpus parlatorei (I)

argentinsk sydtaks

PORTULACACEAE

portulakker

Anacampseros spp. (II) #4

portulak

Avonia spp. (II) #4

Lewisia serrata (II) #4

art af lewisia

PRIMULACEAE

primulaer, alpevioler

Cyclamen spp. (II) (11) #4

alpevioler

RANUNCULACEAE

smørblomster

Adonis vernalis (II) #2

våradonis

Hydrastis canadensis (II) #8

gyldensegl

ROSACEAE

roser

Prunus africana (II) #4

art af rose

RUBIACEAE

krap

Balmea stormiae (I)

krap

SANTALACEAE

Osyris lanceolata (II) (Kun populationerne i Burundi, Etiopien, Kenya, Rwanda, Uganda og Tanzania; ingen anden population er opført i bilagene)#2

østafrikansk sandeltræ

SARRACENIACEAE

fluetrompeter (nye verden)

Sarracenia spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

fluetrompeter

Sarracenia oreophila (I)

art af fluetrompet

Sarracenia rubra ssp. alabamensis (I)

art af fluetrompet

Sarracenia rubra ssp. jonesii (I)

art af fluetrompet

SCROPHULARIACEAE

brunrod

Picrorhiza kurrooa (II) (omfatter ikke Picrorhiza scrophulariiflora) #2

indisk ensian

STANGERIACEAE

stangerias (koglepalmer)

Bowenia spp. (II) #4

koglepalmer

Stangeria eriopus (I)

stangeria

TAXACEAE

taks

Taxus chinensis og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) #2

art af taks

Taxus cuspidata og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) (12) #2

art af taks

Taxus fuana og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) #2

art af taks

Taxus sumatrana og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) #2

art af taks

Taxus wallichiana (II) #2

art af taks

THYMELAEACEAE (AQUILARIACEAE)

ramin

Aquilaria spp. (II) #14

ramin

Gonystylus spp. (II) #4

ramin

Gyrinops spp. (II) #14

ramin

TROCHODENDRACEAE (TETRACENTRACEAE)

hjultræ

Tetracentron sinense (III Nepal) #1

VALERIANACEAE

baldrian

Nardostachys grandiflora (II) #2

VITACEAE

Cyphostemma elephantopus (II)

Lazampasika

Cyphostemma laza (II)

Laza

Cyphostemma montagnacii (II)

Lazambohitra

WELWITSCHIACEAE

welwitschias

Welwitschia mirabilis (II) #4

welwitschia

ZAMIACEAE

koglepalmer

ZAMIACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

koglepalmer

Ceratozamia spp. (I)

art af koglepalme

Encephalartos spp. (I)

art af palme

Microcycas calocoma (I)

art af palme

Zamia restrepoi (I)

ZINGIBERACEAE

ingefær

Hedychium philippinense (II) #4

art af ingefær

Siphonochilus aethiopicus (II) (Populationer i Mozambique, Sydafrika, Swaziland og Zimbabwe)

art af ingefær

ZYGOPHYLLACEAE

Lignum-vitae

Bulnesia sarmientoi (II) #11

art af plante

Guaiacum spp. (II) #2

Lignum-vitae

	Bilag D	Trivialnavn
FAUNA
CHORDATA (CHORDATES)
MAMMALIA		Pattedyr
CARNIVORA
Canidae		hunde, ræve, ulve
	Vulpes vulpes griffithi (III Indien) §1	art af rød ræv
	Vulpes vulpes montana (III Indien) §1	art af rød ræv
	Vulpes vulpes pusilla (III Indien) §1	art af rød ræv
Mustelidae		mårer
	Mustela altaica (III Indien) §1	bjergvæsel
	Mustela erminea ferghanae (III Indien) §1	hermelin, lækat
	Mustela kathiah (III Indien) §1	gulbuget væsel
	Mustela sibirica (III Indien) §1	sibirisk væsel
Macropodidae
Macropodidae		kænguruer, kratkænguruer
	Dendrolagus dorianus	dorias trækænguru
	Dendrolagus goodfellowi	goodfellows trækænguru
	Dendrolagus matschiei	art af trækænguru
	Dendrolagus pulcherrimus	art af trækænguru
	Dendrolagus stellarum	seris trækænguru
AVES		fugle
ANSERIFORMES
Anatidae		ænder, gæs, svaner
	Anas melleri	madagaskarand
COLUMBIFORMES
Columbidae		duer
	Columba oenops	perudue
	Didunculus strigirostris	tanddue
	Ducula pickeringii	sulukejserdue
	Gallicolumba crinigera	mindanaodolkestikdue
	Ptilinopus marchei	sortøret frugtdue
	Turacoena modesta	timorgøgedue
GALLIFORMES
Cracidae		chachalacaer, penelopehøns, hokkoer
	Crax alector	kamhokko
	Pauxi unicornis	sydlig hjelmhokko
	Penelope pileata	hvidtoppet penelopehøne
Megapodiidae		tallegallahøns, buskhøns
	Eulipoa wallacei	molukbuskhøne
Phasianidae		ryper, perlehøns, agerhøns, fasaner, tragopaner
	Arborophila gingica	kraveskovhøne
	Lophura bulweri	hvidhalet fasan
	Lophura diardi	siamildryg
	Lophura inornata	salvadorifasan
	Syrmaticus reevesii §2	kongefasan
PASSERIFORMES
Bombycillidae		silkehaler
	Bombycilla japonica	japansk silkehale
Corvidae		krager, husskader, skovskader
	Cyanocorax caeruleus	azurblåskade
	Cyanocorax dickeyi	duskblåskade
Cotingidae		Cotingas
	Procnias nudicollis	nøgenstrubet klokkefugl
Emberizidae		kardinaler, tangarer
	Dacnis nigripes	riosukkerfugl
	Sporophila falcirostris	falsnæbbet klerkefinke
	Sporophila frontalis	kæmpeklerkefinke
	Sporophila hypochroma	okkerbrystet klerkefinke
	Sporophila palustris	sumpklerkefinke
Estrildidae		manakiner, astrilder
	Amandava amandava	tigerfinke
	Cryptospiza reichenovii	bjergastrild
	Erythrura coloria	mangefarvet papegøjeamadine
	Erythrura viridifacies	manila-papegøjeamadine
	Estrilda quartinia (handles ofte under navnet Estrilda melanotis)	grønrygget astrild
	Hypargos niveoguttatus	rød dråbeastrild
	Lonchura griseicapilla	perlehalsamadine
	Lonchura punctulata	muskatfinke
	Lonchura stygia	hadesnonne
Fringillidae		finker
	Carduelis ambigua	sorthovedet grønfinke
	Carduelis atrata	sortsisken
	Kozlowia roborowskii	tibetrosenfinke
	Pyrrhula erythaca	gråhovedet dompap
	Serinus canicollis	grånakket sisken
	Serinus citrinelloides hypostictus (handles ofte under navnet Serinus citrinelloides)	gråkindet sisken
Icteridae		trupialer
	Sturnella militaris	pampasenglærke
Muscicapidae		drosselfugle
	Cochoa azurea	azur cocho
	Cochoa purpurea	purpur cocho
	Garrulax formosus	rødvinget skadedrossel
	Garrulax galbanus	gulstrubet skadedrossel
	Garrulax milnei	rødhalet skadedrossel
	Niltava davidi	fukienniltava
	Stachyris whiteheadi	brillekrattimalie
	Swynnertonia swynnertoni (også opført som Pogonicichla swynnertoni)	hvidhalset nattergal
	Turdus dissimilis	sorthovedet drossel
Pittidae		pittaer
	Pitta nipalensis	blånakket pitta
	Pitta steerii	azurpitta
Sittidae		spætmejser
	Sitta magna	kæmpespætmejse
	Sitta yunnanensis	yunnanspætmejse
Sturnidae		beostære, stære
	Lamprotornis regius	kongeglansstær
	Mino dumontii	papuabeo
	Sturnus erythropygius	andamanstær
REPTILIA		krybdyr
SAURIA
Agamidae
	Physignathus cocincinus	grøn vandagame
Gekkonidae		gekkoer
	Rhacodactylus auriculatus	ny kaledonisk gekko
	Rhacodactylus ciliatus	art af kæmpegekko
	Rhacodactylus leachianus	ny kaledonisk kæmpegekko
	Teratoscincus microlepis	art af vidundergekko
	Teratoscincus scincus	art af vidundergekko
Gerrhosauridae		bælte- og pladeøgler
	Zonosaurus karsteni	art af pladeøgle
	Zonosaurus quadrilineatus	art af pladeøgle
Iguanidae
	Ctenosaura quinquecarinata	art af øgle
Scincidae		skinker
	Tribolonotus gracilis	rødøjet krokodilleskink
	Tribolonotus novaeguineae	krokodilleskink
SERPENTES
Colubridae		snoge
	Elaphe carinata §1	art af rottesnog
	Elaphe radiata §1	art af rottesnog
	Elaphe taeniura §1	asiatisk rottesnog
	Enhydris bocourti §1	art af vandsnog
	Homalopsis buccata §1	art af vandsnog
	Langaha nasuta	art af snog
	Leioheterodon madagaskariensis	art af trynesnog
	Ptyas korros §1	art af rottesnog
	Rhabdophis subminiatus §1	art af snog
Hydrophiidae		havslanger
	Lapemis curtus (omfatter Lapemis hardwickii) §1	art af havslange
Viperidae		hugorme
	Calloselasma rhodostoma §1	art af grubeorm
AMPHIBIA
ANURA		frøer og tudser
Dicroglossidae		Frøer
	Limnonectes macrodon	art af frø
Hylidae		løvfrøer
	Phyllomedusa sauvagii	art af frø
Leptodactylidae		smalfingerfrøer
	Leptodactylus laticeps	art af frø
Ranidae		Frøer
	Pelophylax shqiperica	art af frø
CAUDATA
Hynobiidae		asiatiske kæmpesalamandre
	Ranodon sibiricus	Semirechensk salamander
Plethodontidae		lungeløse salamandre
	Bolitoglossa dofleini	art af salamander
Salamandridae		salamandre
	Cynops ensicauda	art af salamander
	Echinotriton andersoni	art af salamander
	Laotriton laoensis	art af salamander
	Liangshantriton taliangensis
	Paramesotriton spp. (Undtagen de arter, der er opført i bilag B)	arter af salamandre
	Tylototriton spp.	arter af krokodillesalamandre
ACTINOPTERYGII		fisk
PERCIFORMES
Apogonidae
	Pterapogon kauderni	banggai kardinalfisk
ARTHROPODA (LEDDYR)
INSECTA		insekter
LEPIDOPTERA		sommerfugle
Papilionidae		svalehaler
	Baronia brevicornis	Baronia brevicornis
	Papilio grosesmithi
	Papilio maraho	Papilio maraho
MOLLUSCA (BLØDDYR)
GASTROPODA
Haliotidae
	Haliotis midae	søøre
FLORA
AGAVACEAE		agaver
	Calibanus hookeri
	Dasylirion longissimum	Dasylirion longissimum
ARACEAE		arum
	Arisaema dracontium	grøn snabelkalla
	Arisaema erubescens
	Arisaema galeatum
	Arisaema nepenthoides
	Arisaema sikokianum
	Arisaema thunbergii var. urashima
	Arisaema tortuosum
	Biarum davisii ssp. marmarisense
	Biarum ditschianum
COMPOSITAE (ASTERACEAE)		kurvblomster
	Arnica montana §3	guldblomme, volverlej
	Othonna cacalioides
	Othonna clavifolia
	Othonna hallii
	Othonna herrei
	Othonna lepidocaulis
	Othonna retrorsa
ERICACEAE		lyng, rhododendron
	Arctostaphylos uva-ursi §3	hede-melbærris
GENTIANACEAE		ensian
	Gentiana lutea §3	gul ensian
LILIACEAE		liljer
	Trillium pusillum	art af treblad
	Trillium rugelii	art af treblad
	Trillium sessile	art af treblad
LYCOPODIACEAE		ulvefod
	Lycopodium clavatum §3	almindelig ulvefod
MELIACEAE		mahogni
	Cedrela montana §4
	Cedrela oaxacensis §4
	Cedrela salvadorensis §4
	Cedrela tonduzii §4
MENYANTHACEAE		bukkeblad
	Menyanthes trifoliata §3	bukkeblad
PARMELIACEAE		skållav
	Cetraria islandica §3	islandsk mos
PASSIFLORACEAE		ørkenroser
	Adenia glauca	ørkenrose
	Adenia pechuelli	ørkenrose
PEDALIACEAE		sesam, djævleklo
	Harpagophytum spp. §3	djævleklo
PORTULACACEAE		portulak
	Ceraria carrissoana
	Ceraria fruticulosa
SELAGINELLACEAE		dværgulvefod
	Selaginella lepidophylla	jerikos rose

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(3) Denne anmærkning har udelukkende det formål at tillade international handel med fibre fra vicuñas (Vicugna vicugna) og afledte produkter heraf, når fibrene udvindes ved opskæring af levende vicuñas. Handel med produkter, der er afledt af fibrene, må alene finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

Enhver person eller enhed, der forarbejder vicuña-fibre til fremstilling af lærred og beklædningsgenstande, skal anmode om tilladelse fra de relevante myndigheder i oprindelseslandet [oprindelseslande: Landene, hvor arterne forekommer, det vil sige Argentina, Bolivia, Chile, Ecuador og Peru] til anvendelse af betegnelsen, mærket eller logoet »vicuña oprindelsesland«, der vedtages af de artsforekomstlande, som har undertegnet konventionen om bevarelse og forvaltning af vicuña.

Lærred eller beklædningsgenstande, der markedsføres, skal mærkes eller identificeres i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

Med hensyn til international handel med lærred fremstillet af fiber fra vicuña, der er opskåret levende, hvad enten lærredet er fremstillet i eller uden for artsforekomstlandene, skal betegnelsen, mærket eller logoet anvendes, så oprindelseslandet kan identificeres. Betegnelsen, mærket eller logoet VICUÑA [OPRINDELSESLAND] antager nedenstående form:

Denne betegnelse, dette mærke eller logo skal være synligt på lærredets vrangside. Desuden skal lærredets kant være forsynet med ordene VICUÑA [OPRINDELSESLAND].

ii)

Med hensyn til international handel med beklædningsgenstande fremstillet af fiber fra vicuña, der er opskåret levende, hvad enten lærredet er fremstillet i eller uden for artsforekomstlandene, skal den eller det i stk. b), litra i) anførte betegnelse, mærke eller logo anvendes. Betegnelsen, mærket eller logoet skal fremgå af en etiket på selve beklædningsgenstanden. Hvis beklædningsgenstandene er fremstillet uden for oprindelseslandet, bør navnet på fremstillingslandet også være angivet sammen med den betegnelse, det mærke eller det logo, der er omhandlet i stk. b), litra i).

c)	Med hensyn til international handel med håndværksprodukter fremstillet af fiber fra vicuña, der er opskåret levende, og som er fremstillet i artsforekomstlandene, skal betegnelsen, mærket eller logoet VICUÑA [OPRINDELSESLAND] — ARTESANÍA anvendes som anført nedenfor:

d)	Hvis der anvendes vicuña-fibre fra forskellige oprindelseslande til fremstillingen af lærred og beklædningsgenstande, skal betegnelsen, mærket eller logoet for hvert enkelt oprindelsesland for fibrene angives som anført i stk. b), litra i) og ii).

e)	Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er opført i bilag I, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.

(4) Alle arter er optaget på konventionens bilag II undtagen Balaena mysticetus, Eubalaena spp., Balaenoptera acutorostrata (undtagen populationen i Vestgrønland), Balaenoptera bonaerensis, Balaenoptera borealis, Balaenoptera edeni, Balaenoptera musculus, Balaenoptera omurai,, Balaenoptera physalus, Megaptera novaeangliae, Orcaella brevirostris, Orcaella heinsohni, Sotalia spp., Sousa spp., Eschrichtius robustus, Lipotes vexillifer, Caperea marginata, Neophocaena asiaeorientalis, Neophocaena phocaenoides, Phocoena sinus, Physeter macrocephalus, Platanista spp., Berardius spp., Hyperoodon spp., som er opført i Bilag I. Enheder af arter, som er opført i bilag II til konventionen, herunder andre varer og andre afledte produkter end kødprodukter til kommercielle formål, som den grønlandske befolkning fanger under en af de kompetente myndigheder udstedt licens, betragtes som henhørende under bilag B. Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for levende enheder fra Sortehavsbestanden af Tursiops truncatus, der indfanges i naturen og forhandles i primært kommercielt øjemed.

(5) Populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe (opført i bilag B):

Udelukkende med det formål at tillade: a) eksport af jagttrofæer til ikke-kommercielle formål; b) handel med levende dyr til hensigtsmæssige og acceptable bestemmelsessteder, jf. Resolution Conf. 11.20 for Botswana og Zimbabwe og til in situ-bevaringsprogrammer for Namibia og Sydafrika, c) handel med huder; d) handel med hår; e) handel med lædervarer til kommercielle eller ikke-kommercielle formål for Botswana, Namibia og Sydafrika og for ikke-kommercielle formål for Zimbabwe; f) handel med individuelt mærkede og certificerede udskårne elfenbensamuletter »Ekipas« indlejret i færdigforarbejdede smykker til ikke-kommercielle formål for Namibia og billedskærerarbejder i elfenben til ikke-kommercielle formål for Zimbabwe; g) handel med registreret ubearbejdet elfenben (for Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, hele stødtænder og stykker) på følgende betingelser: i) kun registrerede lagre, som tilhører det pågældende lands regering og med oprindelse i landet (undtagen konfiskeret elfenben og elfenben af ukendt oprindelse); ii) kun til handelspartnere, der er godkendt af CITES' sekretariat i samråd med Det Stående Udvalg som havende tilstrækkelig national lovgivning og overvågning af indenrigshandelen til at sikre, at elfenben, der importeres fra NA, ikke reeksporteres, og at det administreres i henhold til alle kravene i Resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP14) om indenlandsk fremstilling og handel, iii) ikke før sekretariat har godkendt de eventuelle importlande og de registrerede lagre, som tilhører det pågældende lands regering; iv) ubearbejdet elfenben i henhold til salget på nærmere betingelser af registrerede regeringsejede elfenbenslagre, der er aftalt på CoP12, dvs. 20 000 kg (Botswana), 10 000 kg (Namibia) og 30 000 kg (Sydafrika); v) foruden de mængder, der er aftalt på CoP12, kan regeringsejet elfenben fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, som er registreret inden den 31. januar 2007 og verificeret af sekretariatet, handles og afsættes sammen med det i litra g), nr. iv), omhandlede elfenben i et enkeltstående salg pr. bestemmelsessted under sekretariatets strenge opsyn; vi) overskuddet fra handlen skal udelukkende anvendes til bevarelse af elefanter, bevarelse af lokalsamfund samt udviklingsprogrammer inden for eller i forbindelse med områder med elefantforekomster; og vii) de i litra g), nr. iv), omhandlede yderligere mængder må først udbydes til salg efter Det Stående Udvalgs accept af, at ovennævnte betingelser er opfyldt; h) Der må ikke forelægges partskonferencen nye forslag om at tillade handel med elfenben fra populationer, der allerede er opført i bilag B en periode fra CoP14 til ni år efter datoen for det enkeltstående salg, som skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i litra g), nr. i), ii), iii), vi) og vii). Derudover vil sådanne nye forslag blive behandlet i overensstemmelse med afgørelse 14.77 og 14.78 (Rev. CoP15). Det Stående Udvalg kan efter forslag fra sekretariatet beslutte at stoppe handlen delvist eller helt, hvis eksport- eller importlande ikke opfylder betingelserne, eller hvis det kan bevises, at handlen har skadelige virkninger på andre elefantpopulationer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.

(6) Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser:

Fossiler;

Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, som ikke kan defineres som slægt, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger;

Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og 30 mm målt i alle retninger, som ikke kan identificeres som slægt.

(7) Handel med enheder med kildekode A kun tilladt, hvis enhederne har cataphyll.

(8) Kunstigt opformerede enheder af følgende hybrider og/eller kultivarer er ikke omfattet af forordningens bestemmelser:

Hatiora x graeseri

Schlumbergera x buckleyi

Schlumbergera russelliana x Schlumbergera truncata

Schlumbergera orssichiana x Schlumbergera truncata

Schlumbergera opuntioides x Schlumbergera truncata

Schlumbergera truncata (kultivarer)

Former af Cactaceae spp. podet på følgende grundstammer: Harrisia’Jusbertii’, Hylocereus trigonus or Hylocereus undatus

Opuntia microdasys (kultivarer)

(9) Kunstigt opformerede hybrider af Cymbidium, Dendrobium, Phalaenopsis og Vanda er ikke omfattet af denne forordning, hvis enhederne let kan genkendes som kunstigt opformerede, og som ikke viser tegn på at være taget fra naturen, f.eks. mekaniske skader eller stærk dehydrering som følge af indsamling, uregelmæssig vækst, uensartet størrelse og form pr. systematisk enhed og forsendelse, alger eller andre bladvoksende organismer eller skader forårsaget af insektangreb eller andre skadedyr, og

når de sendes uden for blomstringsperioden, skal enhederne handles i forsendelser, der består af individuelle containere (dvs. kartoner, kasser eller individuelle hylder i CC-containere), som hver indeholder mindst 20 planter af samme hybrid; planterne i hver container skal være ensartede og sunde; og forsendelserne skal ledsages af dokumentation f.eks. en faktura, der klart angiver antallet af planter af hver hybrid; eller

når de handles i blomstringsstadiet, dvs. med mindst en helt åben blomst pr. enhed, kræves der ikke noget mindste antal enheder pr. forsendelse, men enhederne skal være erhvervsmæssigt forarbejdet med henblik på detailsalg, f.eks. mærket med fortrykte etiketter og pakket i emballage med påtryk og angivelse af hybridens navn og det land, hvor den endelige forarbejdning har fundet sted. Dette skal let kunne læses og verificeres. Planter, der ikke entydigt opfylder denne undtagelsesbestemmelse, skal ledsages af de relevante CITES-dokumenter.

(10) Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1).

(11) Kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Cyclamen persicum er ikke omfattet af denne forordnings bestemmelser. Denne undtagelse gælder dog ikke, når sådanne enheder forhandles i form af hvilende rodknolde.

(12) Kunstigt opformerede hybrider og kultivarer af Taxus cuspidata, levende, i potter eller andre små beholdere, som under hver forsendelse er mærket eller ledsages af et dokument med navnet på den eller de systematiske enheder samt anmærkningen »kunstigt opformeret«, er ikke omfattet af forordningen.

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/99

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/161

af 31. januar 2017

om berigtigelse af den fransksprogede udgave af forordning (EU) nr. 139/2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 8a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er konstateret fejl i den fransksprogede udgave af Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 (2) om fastsættelse af krav og procedurer for flyvepladser. Det er derfor nødvendigt at foretage en berigtigelse i den fransksprogede udgave af bilag II og IV til den forordning. Fejlen vedrører ikke de øvrige sprogudgaver.

(2)	Forordning (EU) nr. 139/2014 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

(Vedrører kun den fransksprogede udgave).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1).

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/101

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/162

af 31. januar 2017

om nedsættelse af fiskekvoter for 2016 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning af andre bestande og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 om nedsættelse af fiskekvoter for 2016 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 105, stk. 1, 2, 3 og 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fiskekvoterne for 2015 blev fastsat ved følgende forordninger:

—	Rådets forordning (EU) nr. 1221/2014 (2)

—	Rådets forordning (EU) nr. 1367/2014 (3)

—	Rådets forordning (EU) 2015/104 (4) og

—	Rådets forordning (EU) 2015/106 (5).

(2)

Fiskekvoterne for 2016 blev fastsat ved følgende forordninger:

—	forordning (EU) nr. 1367/2014,

—	Rådets forordning (EU) 2015/2072 (6)

—	Rådets forordning (EU) 2016/72 (7) og

—	Rådets forordning (EU) 2016/73 (8).

(3)	Hvis Kommissionen fastslår, at en medlemsstat har overskredet de kvoter, den har fået tildelt, skal Kommissionen nedsætte denne medlemsstats fremtidige kvoter, jf. artikel 105, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(4)	Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 (9) fastsættes der nedsættelser af fiskekvoter for 2016 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning.

(5)	For nogle medlemsstaters vedkommende kunne der ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 imidlertid ikke foretages nedsættelser af kvoterne for de overfiskede bestande, eftersom disse medlemsstater ikke rådede over nogen kvote for 2016.

(6)

Hvis det ikke er muligt at nedsætte kvoterne for den overfiskede bestand i året efter overfiskningen, fordi den pågældende medlemsstat ikke har nogen kvote til rådighed, kan kvoterne nedsættes for andre bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi, jf. artikel 105, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009. I henhold til Kommissionens meddelelse 2012/C 72/07 (10) bør nedsættelserne så vidt muligt vedrøre kvoter for bestande, der befiskes af den samme flåde som den flåde, der overskred kvoten, idet der tages højde for behovet for at undgå udsmid i blandet fiskeri.

(7)

I visse tilfælde har udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (11) gjort det muligt at foretage delvise nedsættelser i de samme bestande inden for rammerne af forordning (EU) 2016/2226. De resterende nedsættelser bør foretages for kvoter for andre bestande i henhold til artikel 105, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(8)	De berørte medlemsstater er blevet hørt om de foreslåede nedsættelser af kvoterne for andre bestande end de overfiskede bestande.

(9)

I 2015 har Spanien overfisket sin kvote for rokker i EU-farvande i ICES-underområde VIII og IX (SRX/89-C.). Ved brev af 30. september 2016 anmodede Spanien om, at nedsættelsen blev fordelt over to år. I lyset af de fremlagte oplysninger og under hensyntagen til, at et betydeligt kvotetab vil kunne medføre et for stort udsmid af de berørte arter, jf. punkt 3, litra b), i Kommissionens meddelelse nr. 2012/C-72/07, kan denne anmodning accepteres.

(10)

Hvad angår tobis i det geografiske område ICES-afsnit IIa, IIIa og underområde IV, er det i betragtning af, at Danmark har overfisket sine samlede tilladte fangstmængder i EU-farvande i forvaltningsområde 1, jf. bilag IID til forordning (EU) 2015/104, for 2015, nødvendigt at foretage nedsættelser. I 2016 blev der tilladt minimale fangster af tobis i disse farvande med henblik på at overvåge bestandsstørrelsen for tobis. Med de nævnte nedsættelser er det imidlertid ikke muligt at opretholde det overvågningssystem (12), som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anbefalet til forvaltning af tobis. Nedsættelser af de kvoter, som Danmark overfiskede i 2015 i dette område, bør derfor foretages for tobisforvaltningsområde 3.

(11)

Nogle af de i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 fastlagte nedsættelser er desuden større end den tilpassede kvote, der er til rådighed i 2016, og kan derfor ikke foretages fuldt ud for dette år. I henhold til Kommissionens meddelelse 2012/C-72/07 bør de resterende mængder trækkes fra de tilpassede kvoter for de efterfølgende år, indtil den samlede overfiskede mængde er blevet kompenseret.

(12)	Gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De fiskekvoter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1367/2014, (EU) 2015/2072, (EU) 2016/72 og (EU) 2016/73 for 2016 som omhandlet i bilag I til nærværende forordning, nedsættes, ved at kvoterne for andre bestande nedsættes som vist i nævnte bilag.

Artikel 2

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2) Rådets forordning (EU) nr. 1221/2014 af 10. november 2014 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og (EU) nr. 1180/2013 (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 16).

(3) Rådets forordning (EU) nr. 1367/2014 af 15. december 2014 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016 (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 1).

(4) Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

(5) Rådets forordning (EU) 2015/106 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet (EUT L 19 af 24.1.2015, s. 8).

(6) Rådets forordning (EU) 2015/2072 af 17. november 2015 om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) nr. 1221/2014 og (EU) 2015/104 (EUT L 302 af 19.11.2015, s. 1).

(7) Rådets forordning (EU) 2016/72 af 22. januar 2016 om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2015/104 (EUT L 22 af 28.1.2016, s. 1).

(8) Rådets forordning (EU) 2016/73 af 18. januar 2016 om fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande i Sortehavet (EUT L 16 af 23.1.2016, s. 1).

(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 af 9. december 2016 om nedsættelse af fiskekvoter for 2016 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning (EUT L 336 af 10.12.2016, s. 28).

(10) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for nedsættelse af kvoter efter artikel 105, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 (2012/C-72/07) (EUT C 72 af 10.3.2012, s. 27).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(12) http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/acom/2016/HAWG/13%20HAWG%20Report%202016%20-%20Sec%2011%20Sandeel%20in%20Division%203.a%20and%20Subarea%204.pdf.

BILAG I

Nedsættelser af kvoter for andre bestande

Medlemsstat

Artskode

Områdekode

Artsnavn

Områdenavn

Tilladte landinger 2015 (samlet tilpasset mængde i kg) (1)

Fangster i alt 2015 (mængde i kg)

Kvoteforbrug (%)

Overfiskning i forhold til tilladt landing (mængde i kg)

Multiplikationsfaktor (2)

Yderligere multiplikationsfaktor (3) (4)

Manglende nedsættelser fra tidligere år (5) (mængde i kg)

Nedsættelser 2016 (mængde i kg)

Nedsættelser allerede anvendt i 2016 for samme bestand (mængde i kg) (6)

Resterende mængde, der skal nedsættes for andre bestande (mængde i kg)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

DGS

03A-C

Almindelig pighaj

EU-farvande i IIIa

3 840

Ikke relevant

3 840

1,00

3 840

Nedsættelser foretages for følgende bestande

NEP

3A/BCD

Jomfruhummer

IIIa; EU-farvande i underafsnit 22-32

3 840

DGS

2AC4-C

Almindelig pighaj

EU-farvande i IIa og IV

1 540

Ikke relevant

1 540

1,.00

1 540

Nedsættelser foretages for følgende bestande

NEP

2AC4-C

Jomfruhummer

EU-farvande i IIa og IV

1 540

NOP

04-N

Sperling

Norske farvande i IV

28 270

Ikke relevant

28 270

1,00

28 270

Nedsættelser foretages for følgende bestande

NOP

2A3A4

Sperling

IIIa; EU-farvande i IIa og IV

28 270

BUM

ATLANT

Blå marlin

Atlanterhavet

20 360

134 082

658,56 %

113 722

2,0

172 878

514 044

Nedsættelser foretages for følgende bestande

SWO

AN05N

Sværdfisk

Atlanterhavet, nord for 5°N

514 044

GHL

1N2AB

Hellefisk

Norske farvande i I og II

24 239

Ikke relevant

24 239

1,00

36 359

Nedsættelser foretages for følgende bestande

POK

1N2AB

Sej

Norske farvande i I og II

36 359

GHL

1N2AB

Hellefisk

Norske farvande i I og II

2 000

7 957

397,85 %

5 957

1,00

5 957

Nedsættelser foretages for følgende bestande

OTH

1N2AB

Andre arter

Norske farvande i I og II

5 957

ANE

Ansjos

VIII

12 493

Ikke relevant

12 493

1,00

12 493

Nedsættelser foretages for følgende bestande

WHB

1X14

Blåhvilling

EU-farvande og internationale farvande i I, II, III, IV, V, VI, VII, VIIIa, VIIIb, VIIId, VIIIe, XII og XIV

12 493

HKE

3A/BCD

Kulmule

IIIa; EU-farvande i underafsnit 22-32

1 575

Ikke relevant

1 575

1,00

A+C (7)

2 363

Nedsættelser foretages for følgende bestande

HKE

2AC4-C

Kulmule

EU-farvande i IIa og IV

2 363

WHG

56 -14

Hvilling

VI; EU-farvande og internationale farvande i Vb; internationale farvande i XII og XIV

11 475

Ikke relevant

11 475

1.00

11 475

Nedsættelser foretages for følgende bestande

HKE

8ABDE

Kulmule

VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe

11 475

GHL

1N2AB

Hellefisk

Norske farvande i I og II

6 098

Ikke relevant

6 098

1,00

6 098

Nedsættelser foretages for følgende bestande

RED

1N2AB

Rødfisk

Norske farvande i I og II

6 098

POK

1N2AB

Sej

Norske farvande i I og II

9 700

9 690

99,90 %

– 10

145 616

145 606

145 553

Nedsættelser foretages for følgende bestande

RED

1N2AB

Rødfisk

Norske farvande i I og II

145 553

(1) Kvoter til rådighed for en medlemsstat i henhold til de relevante forordninger om fiskerimuligheder efter hensyntagen til udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22), kvoteoverførsler fra 2014 til 2015 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3), med artikel 5a i Rådets forordning (EU) nr. 1221/2014 (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 16), med artikel 18a i Rådets forordning (EU) 2015/104 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1) eller omfordeling og nedsættelse af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 37 og artikel 105 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

(2) Som fastsat i artikel 105, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009. Nedsættelser svarende til overfiskning * 1,00 finder anvendelse i alle tilfælde af overfiskning, der svarer til eller er mindre end 100 ton.

(3) Som fastsat i artikel 105, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og forudsat at graden af overfiskning overstiger 10 %.

(4) Bogstavet »A« angiver, at en yderligere multiplikationsfaktor på 1,5 er blevet anvendt som følge af overfiskning i 2013, 2014 og 2015. Bogstavet »C« angiver, at en yderligere multiplikationsfaktor på 1,5 er blevet anvendt, fordi bestanden er omfattet af en flerårig plan.

(5) Resterende mængder, der ikke kunne fratrækkes i 2015 således som fastsat i forordning (EU) 2015/1801 som ændret ved forordning (EU) 2015/2404, fordi der ikke var nogen kvoter eller ikke var tilstrækkelige kvoter til rådighed.

(6) Mængder, der kunne fratrækkes den samme bestand, takket være udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(7) Yderligere multiplikationsfaktorer er ikke kumulative og anvendes kun én gang.

BILAG II

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 affattes således:

»BILAG

Nedsættelse af kvoter for overfiskede bestande

Medlemsstat	Artskode	Områdekode	Artsnavn	Områdenavn	Oprindelig kvote 2015 (mængde i kg)	Tilladte landinger 2015 (samlet tilpasset mængde i kg) (1)	Fangster i alt 2015 (mængde i kg)	Kvoteforbrug i forhold til tilladte landinger	Overfiskning i forhold til tilladt landing (mængde i kg)	Multiplikationsfaktor (2)	Yderligere multiplikationsfaktor (3) (4)	Manglende nedsættelser fra tidligere år (5) (mængde i kg)	Nedsættelser, der skal anvendes i 2016 (mængde i kg) (6)	Nedsættelser allerede anvendt i 2016 (mængde i kg) (7)	Mængder, der fratrækkes i 2017 og følgende år (mængde i kg)
(1)	(2)	(3)	(4)	(5)	(6)	(7)	(8)	(9)	(10)	(11)	(12)	(13)	(14)	(15)	(16)
BE	SOL	24-C	Almindelig tunge	EU-farvande i IIa og IV	991 000	929 510	939 590	101,08 %	10 080	/	/	/	10 080	10 080	/
BE	SRX	07D	Rokker	EU-farvande i VIId	72 000	70 511	69 495	98,56 %	– 1 016	/	/	1 097	81	81	/
BE	SRX	2AC4-C	Rokker	EU-farvande i IIa og IV	211 000	245 500	256 147	104,34 %	10 647	/	/	/	10 647	10 647	/
BE	SRX	67AKXD	Rokker	EU-farvande i VIa, VIb, VIIa-c og VIIe-k	725 000	915 262	918 243	100,33 %	2 981	/	/	/	2 981	2 981	/
DE	T/B	2AC4-C	Pighvar/slethvar	EU-farvande i IIa og IV	186 000	349 000	350 186	100,34 %	1 186	/	/	/	1 186 (12)	1 186	/
DK	COD	03AN	Torsk	Skagerrak	3 336 000	3 223 407	3 349 360	103,91 %	125 923	/	(C) (8)	/	125 923	125 923	/
DK	DGS	03A-C	Almindelig pighaj	EU-farvande i IIIa	0	0	3 840	Ikke relevant	3 840	1,00	/	/	3 840	3 840	/
DK	DGS	2AC4-C	Almindelig pighaj	EU-farvande i IIa og IV	0	0	1 540	Ikke relevant	1 540	1,.00	/	/	1 540	1 540	/
DK	HKW	03A-BC	Sild	IIIa	5 692 000	5 770 000	6 056 070	104,96 %	286 070	/	/	/	286 070	286 070	/
DK	NOP	04-N	Sperling	Norske farvande i IV	0	0	28 270	Ikke relevant	28 270	1,.00	/	/	28 270	28 270	/
DK	SAN	234_1	Tobis	EU-farvande i tobisforvaltningsområde 1	125 459 000	115 924 000	130 977 950	112,99 %	15 053 950	1,2	/	/	18 064 740	18 064 740 (14)	/
DK	SAN	234_6	Tobis	EU-farvande i tobisforvaltningsområde 6	206 000	219 000	228 860	104,50 %	9 860	/	/	/	9 860	9 860	/
ES	ALF	3X14-	Berycider	EU-farvande og internationale farvande i III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV	67 000	80 045	62 544	78,13 %	– 9 496 (9)	/	/	16 159	6 663	5 846	817
ES	ANE	08	Ansjos	VIII	22 500 000	22 923 784	24 068 471	104,99 %	1 144 687	/	/	/	1 144 687	1 144 687	/
ES	BSF	8910-	Sort sabelfisk	EU-farvande og internationale farvande i VIII, IX og X	12 000	30 050	110	0,37 %	– 26 936 (10)	/	/	29 639	2 703	0	2 703
ES	BUM	ATLANT	Blå marlin	Atlanterhavet	10 360	20 360	134 082	658,56 %	113 722	2,0	A	172 878	514 044	514 044	/
ES	COD	1/2B	Torsk	I og IIb	13 283 000	12 182 091	12 391 441	101,72 %	209 350	/	/	/	209 350	209 350	/
ES	GHL	1N2AB	Hellefisk	Norske farvande i I og II	/	0	24 239	Ikke relevant	24 239	1,00	A	/	36 359	36 359	/
ES	RED	N3LN	Rødfisk	NAFO 3LN	/	171 440	173 836	101,40 %	2 396	/	/	/	2 396	2 396	/
ES	SOL	8AB	Almindelig tunge	VIIIa og VIIIb	9 000	6 968	7 397	106,13 %	(429) (11)	/	(A+C) (8) (13)	2 759	2 759	2 759	/
ES	SRX	67AKXD	Rokker	EU-farvande i VIa, VIb, VIIa-c og VIIe-k	43 800	412 000	445 713	108,18 %	33 713	/	/	/	33 713	33 713	/
ES	SRX	89-C	Rokker	EU-farvande i VIII og IX	1 057 000	650 485	771 246	118,56 %	120 761	1.2	/	118 622	263 535	131 768 (15)	131 767 (15)
ES	USK	567EI	Brosme	EU-farvande og internationale farvande i V, VI og VII	46 000	135 008	62 646	46,40 %	– 72 362	/	/	58 762	0	/	/
ES	WHM	ATLANT	Hvid marlin	Atlanterhavet	24 310	24 310	68 613	282,24 %	44 303	1,00	A	72 539	138 994	0	138 994
FR	GHL	1N2AB	Hellefisk	Norske farvande i I og II	/	2 000	7 957	397,85 %	5 957	1,.00	/	/	5 957	5 957	/
FR	HAD	7X7A34	Kuller	VIIb-k, VIII, IX og X; EU-farvande i CECAF 34.1.1	5 561 000	5 760 984	5 775 607	100,25 %	14 623	/	/	/	14 623	14 623	/
FR	PLE	7HJK	Rødspætte	VIIh, VIIj og VIIk	17 000	57 007	59 833	104,95 %	2 826	/	/	/	2 826	2 826	/
FR	SRX	07D	Rokker	EU-farvande i VIId	602 000	591 586	689 868	116,61 %	98 282	1,00	/	/	98 282	98 282	/
FR	SRX	89-C	Rokker	EU-farvande i VIII og IX	1 298 000	1 507 000	1 578 469	104,74 %	71 469	/	/	/	71 469	71 469	/
IE	COD	07A.	Torsk	VIIa	120 000	134 776	138 122	102,48 %	3 346	/	/	/	3 346	3 346	/
IE	SRX	67AKXD	Rokker	EU-farvande i VIa, VIb, VIIa-c og VIIe-k	1 048 000	946 554	1 044 694	110,37 %	98 140	1,00	/	/	98 140	98 140	/
NL	ANE	08	Ansjos	VIII	/	0	12 493	Ikke relevant	12 493	1,00	/	/	12 493	12 493	/
NL	COD	2A3AX4	Torsk	IV; EU-farvande i IIa; den del af IIIa, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat	2 800 000	1 340 520	1 348 815	100,62 %	8 295	/	(C) (8)	/	8 295	8 295	/
NL	HER	*25B-F	Sild	II, Vb nord for 62° N (færøske farvande)	1 104 000	1 841 160	2 230 998	121,17 %	389 838	1,4	/	/	545 773	522 222	23 551
NL	HKE	3A/BCD	Kulmule	IIIa; EU-farvande i underafsnit 22-32	/	0	1 575	Ikke relevant	1 575	1,.00	A+C (13)	/	2 363	2 363	/
NL	MAC	*3A4BC	Makrel	IIIa og IVbc	490 000	1 084 500	1 090 087	100,52 %	5 587	/	/	/	5 587	5 587	/
NL	POK	2A34	Sej	IIIa og IV; EU-farvande i IIa, IIIb, IIIc og underafsnit 22-32	68 000	56 600	63 411	112,03 %	6 811	1,00	/	/	6 811	5 754	1 057
NL	SRX	2AC4-C	Rokker	EU-farvande i IIa og IV	180 000	245 300	252 765	103,04 %	7 465	/	/	/	7 465	7 465	/
NL	T/B	2AC4-C	Pighvar og slethvar	EU-farvande i IIa og IV	2 579 000	2 783 000	2 793 239	100,37 %	10 239	/	/	/	10 239	10 239	/
NL	WHB	1X14	Blåhvilling	EU-farvande og internationale farvande i I, II, III, IV, V, VI, VII, VIIIa, VIIIb, VIIId, VIIIe, XII og XIV	36 711 000	55 297 456	55 584 332	100,52 %	286 876	/	/	/	286 876	286 876	/
NL	WHG	2AC4	Hvilling	IV; EU-farvande i IIa	699 000	527 900	547 717	103,75 %	19 817	/	/	/	19 817	19 817	/
NL	WHG	56 -14	Hvilling	VI; EU-farvande og internationale farvande i Vb; internationale farvande i XII og XIV	/	0	11 475	Ikke relevant	11 475	1,00	/	/	11 475	11 475	/
PT	GHL	1N2AB	Hellefisk	Norske farvande i I og II	/	0	6 098	Ikke relevant	6 098	1,00	/	/	6 098	6 098	/
PT	POK	1N2AB	Sej	Norske farvande i I og II	/	9 700	9 690	99,90 %	– 10	/	/	145 616	145 606	53	145 553
UK	COD	2A3AX4	Torsk	IV; EU-farvande i IIa; den del af IIIa, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat	11 369 000	14 828 600	14 846 189	100,12 %	17 589	/	(C) (8)	/	17 589	17 589	/
UK	HER	4AB	Sild	EU-farvande og norske farvande i IV nord for 53° 30′ N	62 292 000	66 892 860	68 024 970	101,69 %	1 132 100	/	/	/	1 132 110	1 132 110	/
UK	MAC	2CX14-	Makrel	VI, VII, VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe; EU-farvande og internationale farvande i Vb; internationale farvande i IIa, XII og XIV	245 363 000	237 093 794	242 496 391	102,28 %	5 402 597	/	(A) (8)	/	5 402 597	5 402 597	/
UK	MAC	*3A4BC	Makrel	IIIa og IVbc	490 000	620 500	626 677	101,00 %	6 177	/	/	/	6 177	6 177	/
UK	SAN	234_1	Tobis	EU-farvande i tobisforvaltningsområde 1	2 742 000	1 219 400	2 000 034	164,02 %	780 634	2,00	/	/	1 561 268	95 100	1 466 168

(1) Kvoter til rådighed for en medlemsstat i henhold til de relevante forordninger om fiskerimuligheder efter hensyntagen til udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22), kvoteoverførsler fra 2014-2015 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3), med artikel 5a i Rådets forordning (EU) nr. 1221/2014 (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 16), med artikel 18a i Rådets forordning (EU) 2015/104 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1) eller omfordeling og nedsættelse af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 37 og artikel 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(3) Som fastsat i artikel 105, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og forudsat at graden af overfiskning overstiger 10 %.

(6) Nedsættelser i 2016 som fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 (EUT L 336 af 10.12.2016, s. 38).

(7) Nedsættelser i 2016, der rent faktisk kan anvendes, når de respektive kvoter, der er til rådighed på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226, tages i betragtning.

(8) Yderligere multiplikationsfaktor er ikke relevant, fordi overfiskningen ikke overstiger 10 % af de tilladte landinger.

(9) Resterende uudnyttet mængde efter overførsel af 8 005 kg fra 2015 til 2016 i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1142 (EUT L 189 af 14.7.2016, s. 9).

(10) Resterende uudnyttet mængde efter overførsel af 3 004 kg fra 2015 til 2016 i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1142.

(11) Mængder på under et ton tages ikke i betragtning.

(12) På Tysklands anmodning godkendte Kommissionen yderligere landinger på op til 10 % af T/B-kvoten i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 847/96.

(13) Yderligere multiplikationsfaktorer er ikke kumulative og anvendes kun én gang.

(14) Fratrækkes SAN/234_3 (tobisforvaltningsområde 3).

(15) Efter anmodning fra Spanien vil nedsættelse på 263 535 kg for 2016 blive ligeligt fordelt over to år (2016 og 2017).«

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/113

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/163

af 31. januar 2017

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	299,8
	MA	135,7
	SN	268,2
	TR	158,2
	ZZ	215,5
0707 00 05	MA	79,2
	TR	195,6
	ZZ	137,4
0709 91 00	EG	79,4
0709 91 00	ZZ	79,4
0709 93 10	MA	273,9
	TR	295,3
	ZZ	284,6
0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28	EG	47,2
	MA	48,5
	TN	51,7
	TR	71,6
	ZZ	54,8
0805 21 10 , 0805 21 90 , 0805 29 00	EG	91,2
	IL	140,1
	JM	106,9
	MA	88,4
	TR	83,1
	ZZ	101,9
0805 22 00	IL	139,7
	MA	83,2
	ZZ	111,5
0805 50 10	EG	85,5
	TR	70,9
	ZZ	78,2
0808 10 80	US	205,0
0808 10 80	ZZ	205,0
0808 30 90	CL	81,7
	CN	81,5
	TR	154,0
	ZA	100,3
	ZZ	104,4

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/115

KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2017/164

af 31. januar 2017

om den fjerde liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af Kommissionens direktiv 91/322/EØF. 2000/39/EF og 2009/161/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (»direktiv 98/24/EF«) (1), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen skal i henhold til direktiv 98/24/EF fremsætte forslag til europæiske mål i form af vejledende EU-grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering med henblik på beskyttelse af arbejdstagere mod risici forbundet med eksponeringen for farlige kemikalier.

(2)

I artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/24/EF gives Kommissionen beføjelser til at fastsætte eller ajourføre de vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, under hensyntagen til eksistensen af måleteknikker ved hjælp af foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 17 Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (2).

(3)	I denne forbindelse bistås Kommissionen af Det Videnskabelige Udvalg for Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser (SCOEL), som blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2014/113/EU (3).

(4)

I henhold til direktiv 98/24/EF defineres »grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering«, medmindre andet er anført, som grænsen for den tidsvægtede gennemsnitlige koncentration af en kemisk agens i den luft på arbejdspladsen, der indåndes af en arbejdstager i relation til en nærmere fastsat referenceperiode.

(5)

Vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er helbredsrelaterede grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, der er beregnet af SCOEL ud fra de nyeste foreliggende videnskabelige data og vedtaget af Kommissionen under hensyntagen til de til rådighed værende målemetoder. Med værdierne fastsættes et tærskelniveau for eksponeringen, under hvilket der generelt ikke kan forventes skadelige virkninger i forbindelse med en given kemisk agens efter kortvarig eller daglig eksponering gennem et helt arbejdsliv. Grænseværdier er mål på EU-plan, der skal bidrage til, at arbejdsgiveren kan bestemme og vurdere risici og bidrage til gennemførelsen af forebyggende og beskyttende foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF.

(6)

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger fastsættes der vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering i forhold til en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer (grænseværdier for langtidseksponering) og for visse kemiske agenser for kortere referenceperioder, generelt et tidsvægtet gennemsnit på 15 minutter (grænseværdier for kortvarig eksponering) for at tage hensyn til virkningerne af en kortvarig eksponering.

(7)

For enhver kemisk agens, for hvilken der på EU-plan er fastsat en vejledende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering, skal medlemsstaterne fastsætte en national grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering. I den forbindelse skal de tage hensyn til EU-grænseværdien, således at den nationale grænseværdi er i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

(8)	Vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er en væsentlig del af de generelle foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de sundhedsmæssige risici, der følger af eksponering for farlige kemikalier.

(9)

I overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 98/24/EF har SCOEL vurderet forholdet mellem helbredsvirkningerne af de kemiske agenser, der er anført i de 31 rækker i bilaget til nævnte direktiv, og niveauet for erhvervsmæssig eksponering og henstillede til, at der for alle disse kemiske agenser fastsættes vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for inhalation i en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer. Der bør derfor fastsættes grænseværdier for langtidseksponering for alle disse stoffer i bilaget til nærværende direktiv.

(10)	For nogle af disse kemiske agenser anbefalede SCOEL også, at der fastsættes grænseværdier for kortere referenceperioder og/eller anmærkninger for »hud«.

(11)	Fire af disse kemiske agenser — nitrogenmonoxid, calciumdihydroxid, lithiumhydrid og eddikesyre — er i øjeblikket opført i bilaget til Kommissionens direktiv 91/322/EØF (4).

(12)	En af disse kemiske agenser, 1,4-dichlorbenzen, er for øjeblikket opført i bilaget til Kommissionens direktiv 2000/39/EF (5).

(13)	En anden, bisphenol A, er opført i bilaget til Kommissionens direktiv 2009/161/EU (6).

(14)

SCOEL anbefalede i forbindelse med disse stoffer, at der fastsættes nye vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage reviderede grænseværdier for disse seks kemiske agenser i bilaget til nærværende direktiv, og at lade oplysningerne om de pågældende kemiske stoffer udgå af bilagene til direktiv 91/322/EØF, 2000/39/EF og 2009/161/EU.

(15)

For en af de kemiske agenser, der er opført i de 31 rækker i bilaget til dette direktiv, nemlig acrylsyre, anbefalede SCOEL en grænseværdi for kortvarig eksponering i forhold til en referenceperiode på ét minut. Der bør derfor fastsættes en grænseværdi for kortvarig eksponering for dette kemiske stof i bilaget til dette direktiv.

(16)

For visse stoffer er det nødvendigt at undersøge risikoen for en indtrængen gennem huden for at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau. Blandt de kemiske agenser, der er anført i de 31 rækker i bilaget til dette direktiv, identificerede SCOEL også muligheden for betragtelig optagelse gennem huden af glyceroltrinitrat, carbontetrachlorid, hydrogencyanid, methylenchlorid, nitroethan, 1,4-dichlorbenzen, methylformiat, tetrachlorethylen, natriumcyanid og kaliumcyanid. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i bilaget til dette direktiv medtages anmærkninger, der angiver, at der er mulighed for betragtelig optagelse gennem huden for disse kemiske agenser, ud over de vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

(17)

Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (7) blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/24/EF, og anerkendte, at der var betænkeligheder med hensyn til den tekniske gennemførlighed af de foreslåede vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for nitrogenmonoxid og nitrogendioxid i minedrift og tunnelboring og for carbonmonoxid i minedrift. Udvalget har også erkendt, at der i øjeblikket er problemer med adgang til målemetoder, som kan anvendes til at påvise overensstemmelse med den foreslåede grænseværdi for nitrogendioxid i minedrift samt tunnelboringsmiljøer. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne at benytte sig af en overgangsperiode for gennemførelsen i minedrift samt for så vidt angår grænseværdierne for nitrogenoxid og nitrogendioxid og carbonmonoxid i bilaget til dette direktiv, og således at Kommissionen kan behandle førnævnte aspekter inden udløbet af overgangsperioden. I denne overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsat anvende de eksisterende grænseværdier i stedet for at anvende dem, der er fastsat i bilaget til nærværende direktiv.

(18)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(19)

I forbindelse med dette direktiv finder Kommissionen, at fremsendelse af sådanne dokumenter i form af en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de nationale bestemmelser og dette direktiv, er berettiget, eftersom der for visse agenser allerede findes nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering i national lovgivning, og på grund af den forskelligartede og tekniske karakter af de retlige instrumenter på nationalt plan for at fastsætte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

(20)	Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen afgav sine udtalelser den 27. november 2014 og den 21. maj 2015.

(21)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 89/391/EØF —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Der fastsættes en fjerde liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for de kemiske agenser, der er anført i bilaget.

Artikel 2

Medlemsstaterne fastsætter på grundlag af EU-grænseværdierne nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for de kemiske agenser, der er anført i bilaget.

Artikel 3

I bilaget til direktiv 91/322/EØF udgår henvisningerne til eddikesyre, calciumdihydroxid, lithiumhydrid og nitrogenmonoxid med virkning fra den 21. august 2018, jf. dog artikel 6, stk. 2, litra a).

Artikel 4

I bilaget til direktiv 2000/39/EF udgår henvisningen til 1,4-diklorbenzen med virkning fra den 21. august 2018.

Artikel 5

I bilaget til direktiv 2009/161/EU udgår henvisningen til bisphenol A med virkning fra den 21. august 2018.

Artikel 6

1. I minedrift og tunnelbyggeri kan medlemsstaterne drage fordel af en overgangsperiode indtil senest den 21. august 2023, for så vidt angår grænseværdierne for nitrogenmonoxid, nitrogendioxid og carbonmonoxid.

2. I den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsat anvende følgende i stedet for at anvende grænseværdierne i bilaget:

a)	for så vidt angår nitrogenmonoxid: de eksisterende grænseværdier, der er fastsat i overensstemmelse med bilaget til direktiv 91/322/EØF

b)	for så vidt angår nitrogendioxid og carbonmonoxid: de nationale grænseværdier, der var gældende den 1. februar 2017.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 21. august 2018.

De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser, og meddelelsen skal ledsages af et eller flere forklarende dokumenter i form af tabeller, der viser overensstemmelsen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

(2) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(3) Kommissionens afgørelse 2014/113/EU af 3. marts 2014 om oprettelse af et videnskabeligt udvalg vedrørende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for kemiske agenser og om ophævelse af afgørelse 95/320/EF (EUT L 62 af 4.3.2014, s. 18).

(4) Kommissionens direktiv 91/322/EØF af 29. maj 1991 om etablering af vejledende grænseværdier til gennemførelse af Rådets direktiv 80/1107/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet (EFT L 177 af 5.7.1991, s. 22).

(5) Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet (EFT L 142 af 16.6.2000, s. 47).

(6) Kommissionens direktiv 2009/161/EU af 17. december 2009 om den tredje liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af direktiv 2000/39/EF (EUT L 338 af 19.12.2009, s. 87).

(7) Rådets afgørelse 2003/C 218/01 af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EUT C 218 af 13.9.2003, s. 1).

(8) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

BILAG

EF-nr. (1):	CAS-nr. (2):	Betegnelse	Grænseværdier				Anmærkninger (3)
			8 timer (4)		Kortvarig eksponering (5)
			mg/m3 (6)	ppm (7)	mg/m3 (6)	Ppm (7)
—	—	Mangan og uorganiske manganforbindelser (som mangan)	0,2 (8) 0,05 (9)	—	—	—	—
200-240-8	55-63-0	Glyceroltrinitrat	0,095	0,01	0,19	0,02	Hud
200-262-8	56-23-5	Carbontetraklorid; Tetrachlormethan	6,4	1	32	5	Hud
200-521-5	61-82-5	Amitrol	0,2	—	—	—	—
200-580-7	64-19-7	Eddikesyre	25	10	50	20	—
200-821-6	74-90-8	Hydrogencyanid (som cyanid)	1	0,9	5	4,5	Hud
200-838-9	75-09-2	Methylenchlorid; Dichlormethan	353	100	706	200	Hud
200-864-0	75-35-4	Vinylidenchlorid; 1,1-dichlorethylen	8	2	20	5	—
201-083-8	78-10-4	Tetraethylorthosilicat	44	5	—	—	—
201-177-9	79-10-7	Acrylsyre; Prop-2-ensyre	29	10	59 (10)	20 (10)	—
201-188-9	79-24-3	Nitroethan	62	20	312	100	Hud
201-245-8	80-05-7	Bisphenol A; 4,4′-isopropylidendiphenol	2 (8)	—	—	—	—
202-981-2	101-84-8	Diphenylether	7	1	14	2	—
203-234-3	104-76-7	2-ethylhexan-1-ol	5,4	1	—	—	—
203-400-5	106-46-7	1,4-Dichlorbenzen; p-Dichlorbenzen	12	2	60	10	Hud
203-453-4	107-02-8	Acrolein; Acryladehyd; Prop-2-enal	0,05	0,02	0,12	0,05	—
203-481-7	107-31-3	Methylformiat	125	50	250	100	Hud
203-788-6	110-65-6	But-2-yn-1,4-diol	0,5	—	—	—	—
204-825-9	127-18-4	Tetrachlorethylen	138	20	275	40	Hud
205-500-4	141-78-6	Ethylacetat	734	200	1 468	400	—
205-599-4	143-33-9	Natriumcyanid (som cyanid)	1	—	—	—	Hud
205-792-3	151-50-8	Kaliumcyanid (som cyanid)	1	—	5	—	Hud
207-069-8	431-03-8	Di-acetyl; Butandion	0,07	0,02	0,36	0,1	—
211-128-3	630-08-0	Carbonmonoxid	23	20	117	100	—
215-137-3	1305-62-0	Calciumdihydroxid	1 (9)	—	4 (9)	—	—
215-138-9	1305-78-8	Calciumoxid	1 (9)	—	4 (9)	—	—
231-195-2	7446-09-5	Svovldioxid	1,3	0,5	2,7	1	—
231-484-3	7580-67-8	Lithiumhydrid	—	—	0,02 (8)	—	—
233-271-0	10102-43-9	Nitrogenmonoxid	2,5	2	—	—	—
233-272-6	10102-44-0	Nitrogendioxid	0,96	0,5	1,91	1	—
262-967-7	61788-32-7	Terphenyl, hydrogeneret	19	2	48	5	—

(1)

EF-nr.: Det Europæiske Fællesskab (EF)-nummer, numerisk identifikator for stoffer i Den Europæiske Union.

(2)

CAS-nr.: Chemical Abstracts Service registreringsnummer.

(3) Anmærkningen »Hud« angiver, at der er mulighed for betragtelig optagelse gennem huden.

(4) Målt eller udregnet i forhold til en referenceperiode på otte timers tidsvægtet gennemsnitseksponering.

(5) Grænseværdi for kortvarig eksponering (STEL). Værdierne gælder for en eksponeringsperiode på 15 minutter, medmindre andet er angivet.

(6)

mg/m3 : milligram pr. kubikmeter luft. For kemikalier i gas- eller dampform udtrykkes grænseværdien ved 20 °C og 101,3 kPa.

(7)

ppm: »parts pr. million« (efter volumen) i luft (ml/m3).

(8) Inhalerbar fraktion.

(9) Respirabel fraktion.

(10) Grænseværdi for kortvarig eksponering i forhold til en referenceperiode på 1 minut.

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/121

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/165

af 27. januar 2017

om beskikkelse af et medlem af og tolv suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Frankrig

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den franske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU)2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)	Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Laurent BEAUVAIS' mandatperiode er udløbet.

(3)

Der er blevet elleve pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget, efter at Josette BOREL-LINCERTINs, Nathalie COLIN-OESTERLEs, Marie-Marguerite DUFAYs, Daniel DUGLERYs, Nicolas FLORIANs, Karine GLOANEC-MAURINs, Hervé HOCQUARDs, Jean-Louis JOSEPHs, Daniel PERCHERONs, Christophe ROSSIGNOLs og Michel VAUZELLEs mandatperioder er udløbet.

(4)	Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget efter udløbet af det mandat, på grundlag af hvilket Guillaume CROS (Conseiller régional de Midi-Pyrénées) blev indstillet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

som medlem:

—	Gérard LAHELLEC, Vice-président du Conseil régional de Bretagne

som suppleanter:

—	Patrick AYACHE, Vice-président du Conseil régional de Bourgogne-Franche-Comté

—	Frank CECCONI, Conseiller régional du Conseil régional d'Ile de France

—	Yolaine COSTES, Vice-présidente du Conseil régional de La Réunion

—	Guillaume CROS, Vice-président du Conseil régional d'Occitanie (ændret mandat)

—	Harold HUWART, Vice-président du Conseil régional du Centre-Val de Loire

—	Valérie LETARD, Vice-présidente du Conseil régional des Hauts-de-France

—	Marie-Luce PENCHARD, Vice-présidente du Conseil régional de Guadeloupe

—	Jean-Jack QUEYRANNE, Conseiller régional du Conseil régional d'Auvergne-Rhône-Alpes

—	Agnès RAMPAL, Conseillère régionale du Conseil régional de Provence-Alpes-Côte d'Azur

—	Gilles SIMEONI, Président du Conseil exécutif de la Collectivité territoriale de Corse

—	Sandra TORRES, Conseillère régionale du Conseil régional de Provence-Alpes-Côte d'Azur

—	Patrice VOIR, Conseiller régional du Conseil régional d'Auvergne-Rhône-Alpes.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2017.

På Rådets vegne

E. SCICLUNA

Formand

(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).

(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/123

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/166

af 27. november 2015

om statsstøtte SA. 38831 (2014/C) (ex 2014/N) som Portugal påtænker at yde til Volkswagen Autoeuropa, Lda

(meddelt under nummer C(2015) 8232)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1) og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1)	Ved elektronisk anmeldelse registreret den 30. juni 2014 anmeldte Portugal den statsstøtte, som landet den 30. april 2014, med forbehold for Kommissionens godkendelse, havde ydet Volkswagen Autoeuropa, Lda (i det følgende »Autoeuropa«).

(2)	Ved brev af 2. oktober 2014 informerede Kommissionen Portugal om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde over for denne støtte.

(3)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(4)

Portugal fremsendte den 15. december 2014 bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren (2014/127950). Ved brev 27. februar 2015 (2015/019588), 12. juni 2015 (2015/056315) og 27. juli 2015 (2015/073908) er der indgivet yderligere oplysninger. Der blev den 19. maj 2015 afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene, de portugisiske myndigheder og støttemodtageren i Autoeuropas lokaler.

(5)	Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

2. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN/STØTTEN

2.1. STØTTEFORANSTALTNINGENS FORMÅL

(6)

Ved at tildele støtte til investering i Autoeuropas eksisterende anlæg i Palmela, Peninsula de Setubal-regionen, en støtteberettiget region i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, hvor der gælder et standardloft for regional investeringsstøtte til store virksomheder på 15 % i henhold til det portugisiske regionalstøttekort, der var gældende for perioden 2007 — juni 2014 (3), påtænker Portugal at videreudvikle den pågældende region.

2.2. STØTTEMODTAGEREN

(7)

Støttemodtageren er Autoeuropa, et 100 %-ejet datterselskab af Volkswagen Group-koncernen (i det følgende kaldet VW-koncernen). VW-koncernen er beskrevet i flere afgørelser om statsstøtte, senest i Kommissionens afgørelse af 9. juli 2014 om at indlede en formel undersøgelse vedrørende regionalstøtte til AUDI HUNGARIA MOTOR Ltd. (4), og som Kommissionen henviser til for en yderligere beskrivelse af VW-koncernen.

(8)

Autoeuropa har siden juni 1991 været aktiv i Setubal-regionen med at fremstille flere personbilmodeller under VW-mærket. Autoeuropa er en stor virksomhed. Hverken VW-koncernen eller Autoeuropa kan betragtes som en kriseramt virksomhed i henhold til EU's retningslinjer om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (5), som var gældende på tidspunktet for anmeldelsen.

2.3. INVESTERINGSPROJEKTET

(9)

Investeringsprojektet består af indførelsen af en ny produktionsmetode kaldet »Modularer Querbaukasten« (i det følgende »MQB«), der erstatter den traditionelle platformsbaserede produktion. Denne nye produktionsteknologi giver mulighed for stor fleksibilitet i produktionen af personbilmodeller og for gennemførelse af større synergieffekter i produktionen. Kommissionen henviser til sin afgørelse af 13. juli 2011 om at indlede en formel undersøgelse af regionalstøtte til Volkswagen Sachsen (6) for en mere uddybende beskrivelse af teknologien.

(10)

Med investeringen i Palmela får Autoeuropa mulighed for at producere personbiler, der hører til tre forskellige segmenter af markedet for personbiler, der er defineret i henhold til POLK-klassificeringen (7), nemlig segmentet A0, A og B. VW-koncernen har i øjeblikket planer om på den nye produktionslinje at producere en SUV i segmentet A0 samt en personbil, der endnu ikke er fuldt designet, og som hører til segmentet […] (*1), der skal efterfølge Autoeuropas nuværende platformsbaserede model i segmentet […]. VW-koncernen udelukkede ikke muligheden for, at den vil starte produktionen af en personbil i B-segmentet op inden for fem år efter gennemførelsen af investeringen. Den samlede kapacitet, der skabes med investeringen, når op på [140 000-160 000] biler pr. år, hvoraf, baseret på de aktuelle planer, en kapacitet på [80 000-100 000] vil blive afsat til produktion af A0-SUV'en, og en kapacitet på [50 000-60 000] øremærkes til modellen i […]-segmentet.

(11)	Investeringen blev påbegyndt den 26. juni 2014 og forventes stort set at være gennemført senest i december 2018. Den fulde produktion forventes opnået ved udgangen af 2018.

2.4. OMKOSTNINGERNE VED INVESTERINGSPROJEKTET

(12)

I henhold til investerings- og støtteaftalen mellem Portugal og VW-koncernen samt Portugals indsendelse af 28. juli 2014 omfatter investeringen støtteberettigede udgifter på 672,9 mio. EUR til udstyr og infrastrukturarbejder (byggeri), der skal afholdes mellem 2014 og 2019. Ca. en fjerdedel af disse udgifter vil gå til leverandørværktøjer, dvs. anlægsaktiver finansieret af Autoeuropa, der ikke bliver anvendt i Autoeuropas Palmela-fabrikken, men som Autoeuropa vil stille til rådighed for sine leverandører til brug i leverandørernes virksomheder til produktion af reservedele og komponenter til VW-koncernen. Disse aktiver vil fortsat tilhøre VW-koncernen, selv om de kommer til at indgå i leverandørernes produktionsaktiver.

(13)

Udgifterne vedrører alene nye, materielle aktiver. I tabellen nedenfor, der stammer fra investeringsaftalen, er de samlede støtteberettigede udgifter opdelt efter år og kategori.

Tabel 1

Opdeling af støtteberettigede udgifter i mio. EUR — investeringsaftale

	2014	2015	2016	2017	2018	2019	I alt
Udstyr	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]
Leverandørværktøjer	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]
I ALT	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	672,9

(14)

Denne udgiftsfordeling, der er baseret på oplysninger i investeringsaftalen, er forskellig fra udgiftsfordelingen i det supplerende oplysningsark, der er vedhæftet meddelelsen. På det supplerende ark har de portugisiske myndigheder forklaret, at VW-koncernen har reduceret de samlede investeringsudgifter fra de 672,95 mio. EUR, der er angivet i investeringsaftalen, til 623,85 mio. EUR. Fordelingen, der er udledt af det supplerende oplysningsark, fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2

Fordeling af støtteberettigede udgifter i mio. EUR — supplerende oplysningsark

	2014	2015	2016	2017	2018	2019	I alt
Udstyr	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]
Leverandørværktøjer	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]
I ALT	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	[…]	623,9

2.5. RETSGRUNDLAG

(15)

Det nationale retsgrundlag for tildeling af støtte er lovdekret nr. 287/2007 af 17. august, som ændret ved lovdekret nr. 65/2009 af 20. marts, der godkender den nationale initiativramme for investeringer i virksomheder, og anordning nr. 1464/2007 af 15. november, som ændret ved anordning 1103/2010 af 25. oktober om oprettelse og støtteordningen »Sistema de Incentivos a Inovação«.

(16)

Portugal tildelte støtten, med forbehold for Kommissionens godkendelse, under anvendelse af støtteordningen »Sistema de Incentivos a Inovação«. Anvendelsen af denne støtteordning var omfattet af gruppefritagelsen i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (8), (i det følgende »gruppefritagelsesforordningen af 2008«) om støtteansøgninger under anmeldelsestærsklen efter dens artikel 6.

2.6. STØTTEFORANSTALTNINGEN

(17)	Støtten blev, med forbehold for Kommissionens godkendelse, ydet ved en støtte- og investeringsaftale indgået den 30. april 2014. Arbejdet under investeringen blev påbegyndt den 26. juni 2014, dvs. efter aftalens indgåelse.

(18)

Støtten er delvist tildelt som lån. Investeringsaftalen omfatter et tilskud på 52,49 mio. EUR (nominel værdi), der skal tilbagebetales, til dækning af investeringsudgifter (herunder leverandørværktøj) på 672,95 mio. EUR, der delvist omdannes til et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud, såfremt Autoeuropa opfylder visse i aftalen vedtagne gennemførelsesparametre. Anmeldelsen viser, at en senere udgiftsplanlægning fra VW-koncernen har bevirket en mindre reduktion i de forventede investeringsudgifter (623,9 mio. EUR). På basis af det lavere beløb er det anmeldte støttebeløb og den anmeldte støtteintensitet i 2014-priser på henholdsvis 36,15 mio. EUR og 6,03 %. Portugal forpligter sig til, at hverken det anmeldte støttebeløb eller den anmeldte støtteintensitet bliver overskredet, hvis de afholdte støtteberettigede udgifter afviger fra de planlagte beløb for støtteberettigede udgifter, som er anvendt i anmeldelsen og i beregningen af det maksimale støttebeløb.

(19)	Portugal bekræfter, at et egetbidrag, som ikke indeholder offentlig støtte af nogen art, på mindst 25 % af de støtteberettigede udgifter afholdes af Autoeuropa/Volkswagens egne midler.

(20)	Autoeuropa/Volkswagen forpligter sig til at bevare investeringen i en periode på mindst 5 år efter gennemførelsen.

2.7. BEGRUNDELSE FOR AT INDLEDE PROCEDUREN

(21)

I beslutningen om at indlede proceduren havde Kommissionen udtrykt betænkeligheder ved, om foranstaltningen var i overensstemmelse med bestemmelserne i retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (9) (i det følgende »RAG 2007-13«) om støtteberettigede udgifter, maksimalt støttebeløb og maksimal støtteintensitet og således om dens forenelighed med det indre marked.

(22)

Kommissionen bemærkede, at de anmeldte støtteberettigede udgifter omfattede udgifter til leverandørværktøj, og havde betænkeligheder ved, om de var støtteberettigede, og kunne således ikke bekræfte, at det anmeldte maksimale støttebeløb, der er beregnet på baggrund af de samlede anmeldte investeringsudgifter, ikke overstiger det maksimale beløb, der kan tillades.

(23)

Kommissionen påpegede desuden, at Autoeuropa modtog investeringsstøtte til et andet projekt, der blev gennemført på samme sted. Påbegyndelsen af det andet investeringsprojekt lå mindre end tre år forud for påbegyndelsen af det aktuelle investeringsprojekt. Formålet med investeringsprojektet var at innovere og optimere produktionsprocessen ved at foretage investeringer på tre aktivitetsområder: (i) informationsteknologi ved at gennemføre programmer og indføre de mest teknologisk avancerede systemer, (ii) indvendig og udvendig maling af motorkøretøjer ved at automatisere metoden for påføring af maling, og iii) prægestansning til fremstilling af forme til udstansning af komponenter. På tidspunktet for beslutningen om at indlede proceduren havde Portugal ikke præciseret, i hvilket omfang disse forbedringer ville være relevante og stadig ville blive anvendt, hvis den platformsbaserede produktion ville ophøre og blive erstattet af MQB-produktionsteknologien.

(24)

På baggrund af de af Portugal indsendte oplysninger kunne Kommissionen ikke danne sig et klart indtryk af, om de to investeringsprojekter udgør et enkelt investeringsprojekt efter punkt 60 i RAG 2007-13, og besluttede at behandle spørgsmålet om, hvorvidt de to projekter er økonomisk udelelige, jf. fodnote 55 (10) i RAG 2007-13, under den formelle undersøgelse.

(25)

Derudover kræves efter punkt 68 i RAG 2007-13, at Kommissionen indleder en formel undersøgelse og foretager en tilbundsgående undersøgelse af tilskyndelsesvirkningen, proportionaliteten samt af støttens positive og negative virkninger, hvor støttemodtagerens markedsandel på det relevante produktmarked og geografiske marked overstiger 25 % før eller efter investeringen (i det følgende også en »undersøgelse efter punkt 68, litra a)«), eller hvis den af investeringen skabte kapacitet overstiger 5 % af et marked, der er i relativ eller absolut tilbagegang (i det følgende også en »undersøgelse efter punkt 68, litra b)«). Hvis en tilbundsgående undersøgelse er nødvendig, udføres den på baggrund af meddelelsen fra Kommissionen om kriterier til brug ved tilbundsgående undersøgelser af regionalstøtte til større investeringsprojekter (11) (IDAC).

(26)

I beslutningen om at indlede proceduren lod Kommissionen den nøjagtige definition af det relevante produktmarked stå åben og overvejede alle sandsynlige alternative markedsdefinitioner, herunder den smalleste segmentering, for hvilken der findes tilgængelige data (12). Eftersom Autoeuropa vil producere biler, der tilhører segment A0 og […] efter POLK-klassificeringen, og ligeledes kan producere biler i segment B efter POLK-klassificeringen, fandt Kommissionen, at disse individuelle segmenter, og for SUV tillige SUV-B-segmentet, i henhold til Global Insight (13) samt det kombinerede segment (A0 til B) efter POLK-klassificeringen, skal anses som relevante markeder i denne sag.

(27)

I henhold til punkt 70 i RAG 2007-13 bør markeder ved gennemførelse af undersøgelserne efter punkt 68 normalt defineres på EØS-niveau. I forbindelse med vurderingen af nærværende sag fandt Kommissionen, at det relevante geografiske marked for de berørte produkter mindst omfatter hele EØS. De portugisiske myndigheder og Autoeuropa accepterede, at Kommissionen anvender denne geografiske definition af markedet i forbindelse med denne anmeldelse.

(28)

Under den indledende fase af undersøgelsen blev resultatet af analysen efter punkt 68, litra a), i RAG 2007-13, at den relevante grænse for en markedsandel på 25 % er overskredet i de individuelle segmenter A og B og i de kombinerede segmenter A0, A og B (efter POLK-klassificeringen) i EØS i alle de relevante år.

(29)	Eftersom resultatet af undersøgelsen efter punkt 68, litra a) i sig selv krævede, at den efterfølgende dybdegående vurdering af støtten blev gennemført, fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at gennemføre undersøgelsen efter punkt 68, litra b).

3. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(30)	Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede tredjeparter.

4. BEMÆRKNINGER FRA DE PORTUGISISKE MYNDIGHEDER

4.1. LEVERANDØRVÆRKTØJER

(31)

De portugisiske myndigheder finder, at investeringer i leverandørværktøjer for 136,3 mio. EUR er støtteberettigede, idet værktøjerne er en del af det anmeldte projekt og hører til Autoeuropas faste aktiver, befinder sig på leverandørens fabrik i et støtteberettiget område i Portugal og forbliver her mindst fem år, efter at projektet er gennemført. De portugisiske myndigheder henviser til betragtning 36 og 37 i beslutning C(2002) 1803 Ford España SA (14), hvor Kommissionen påpeger, at udgifter til leverandørværktøjer kan betragtes som berettigede til regionalstøtte, hvis de afholdes i støtteberettigede områder.

(32)

Før indgåelsen af investeringsaftalen i april 2014 udarbejdede VW-koncernen og Autoeuropa en investeringsplan for leverandørværktøj, der tog højde for disse kriterier for støtteberettigelse og garanterede, at beløbet på 136,3 mio. EUR kun omfattede udgifter til leverandørværktøj, der overholder ovennævnte betingelser. De portugisiske myndigheder har oprettet en kontrolordning for at føre kontrol med opfyldelsen af ovennævnte betingelser.

4.2. ET ENKELT INVESTERINGSPROJEKT

(33)

Portugal indgik den 8. oktober 2013 en investeringsaftale med Autoeuropa om tre forskellige projekter, der hvert især omfatter en initialinvestering til udvidelsen af den eksisterende ordning, som Portugal ikke finder udgør et enkelt investeringsprojekt, jf. punkt 60 i RAG 2007-13, med det anmeldte investeringsprojekt.

4.2.1. INITIALINVESTERING I ROBOTTER TIL INDVENDIG OG UDVENDIG LAKERING (MALERVÆRKSTED)

(34)

Det første projekt omhandlede indførelse af robotter til automatisering af den indvendige og udvendige lakeringsproces, hvilket tillod forbedringer i kvalitet (homogent udseende på ydersiden, mindre tykt lag maling, reduktion af oversprøjtning, mindre snavs på det indvendige område) og produktivitet, bedre ergonomi og arbejdsmiljø samt reduktion af materialeforbrug og maleaffald. De tilsvarende støtteberettigede udgifter androg 20 mio. EUR (15), og støttebeløbet var på 2,89 mio. EUR i bruttosubventionsækvivalent (BSÆ).

(35)

De portugisiske myndigheder understreger, at denne investering ikke på en økonomisk udelelig måde er knyttet til det anmeldte investeringsprojekt. Det anmeldte investeringsprojekt omhandler en grundlæggende ændring i den generelle produktionsproces ved at indføre MQB-produktionsteknologien. Dette kræver væsentlige investeringer, navnlig i samlefaciliteter, hvorimod indførelsen af MQB-teknologi kun kræver mindre investeringer i det eksisterende malerværksted.

(36)

Det eksisterende malerværksted har fungeret hidtil og uden MQB-investeringen. Og omvendt fungerer den nye MQB-samlefacilitet uden investeringer i malerværkstedet, dvs. at MQB-produktionen vil være mulig og fungere uden den forudgående investering i robotter i malerværkstedet. Selv om begge faciliteter er en integreret del af bilproduktionsprocessen, hænger de altså ikke sammen gennem investeringer på en økonomisk udelelig måde.

(37)	Desuden er de pågældende investeringsbeslutninger blevet truffet uafhængigt (modernisering af malerværksted: august 2011; MQB-investering: maj 2014).

4.2.2. INITIALINVESTERING I PRÆGESTANSNING (VÆRKTØJSVÆRKSTED)

(38)

Det andet projekt vedrørte Autoeuropas værktøjsværksted, der producerer forme og stansningsværktøjer til metalkomponenter i karrosseriet. Det er specialiseret i produktion af værktøj til motorhjelme og skærme. Værktøjsværkstedet leverer sine produkter til VW-koncernens fabrikker over hele verden, dvs. at det ikke kun leverer til Autoeuropa. Det er en del af Autoeuropa men driver sin forretning selvstændigt og uafhængigt af fabrikkens primære aktivitet, som er produktion af køretøjer.

(39)

Målet med initialinvesteringen i værktøjsværkstedet var en udvidelse af den eksisterende virksomhed. Med henblik på at opnå store teknologiske forbedringer i produktionskvaliteten indkøbte Autoeuropa nyt udstyr til prægestansning for at gøre det muligt at fremstille værktøj af højere kvalitet og øge værktøjsværkstedets produktionsvolumen. Den støtteberettigede investering var på 12,7 mio. EUR (tilbagediskonteret værdi på 12,66 mio. EUR), og støttebeløbet var på 1,84 mio. EUR i BSÆ.

(40)

Da værktøjsværkstedet fungerer uafhængigt af MQB-bilfremstillingsprocessen, er placeret i samme industriområde men ikke på samme grund som bilfremstillingsanlægget, og da investeringsbeslutninger er blevet truffet uafhængigt af hinanden (i 2011 for modernisering af værktøjsværkstedet og maj 2014 for MQB-investeringen), er de portugisiske myndigheder af den opfattelse, at investeringen i værktøjsværkstedet ikke er knyttet til det anmeldte investeringsprojekt på en økonomisk udelelig måde.

4.2.3. INITIALINVESTERING I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT)

(41)

Det tredje projekt omhandlede investeringer i IT-hardware, som steg i kombination med nye softwareprogrammer om IT-sikkerhed og førte til en mere stabil produktion inden for bilfremstillingsprocessen. Bilproduktionen afhænger i høj grad af IT-systemer, der fungerer problemfrit og pålideligt. Konfigurationen af hver bil (motortype, gearkasse, farve osv.), der indtastes i produktionsprocessen via koncernens datanetværk. Den støtteberettigede investering var på 5,5 mio. EUR (tilbagediskonteret værdi på 5,5 mio. EUR) og støttebeløbet var på 0,79 mio. EUR i BSÆ.

(42)

De portugisiske myndigheder anser ikke denne IT-investering i 2011 for knyttet til det anmeldte investeringsprojekt på en økonomisk udelelig måde. Den nye produktionsteknologi MQB ville være mulig og funktionsdygtig uden den forudgående investering i IT-sikkerhed, fordi alle de programmer, der støtter og kontrollerer MQB-produktionen, ville have fungeret på samme måde uden denne forudgående investering. IT-investeringen har fungeret hidtil og uden MQB-investeringen.

(43)	Investeringsbeslutningerne blev desuden truffet uafhængigt af hinanden, i 2011 for investering på IT-området og i maj 2014 for MQB-investeringen.

4.3. TILBUNDSGÅENDE UNDERSØGELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

(44)	Portugal leverede de oplysninger, der var nødvendige for at udføre en tilbundsgående undersøgelse.

4.3.1. STØTTENS POSITIVE VIRKNINGER

(45)	Portugal har til hensigt at videreudvikle den pågældende region. Investeringen har til formål at skabe 500 nye direkte arbejdspladser og på lang sigt at sikre bevarelsen af 3 339 eksisterende arbejdspladser.

(46)

Det anmeldte projekt vil i høj grad øge støttemodtagerens medarbejderes kvalifikationer og færdigheder, øge deres beskæftigelsesegnethed både inden og uden for VW-koncernen og Portugal og opkvalificere arbejdstagerne i regionen. Planlagte specifikke uddannelsestiltag. Denne erhvervsuddannelse har også en positiv virkning på overførsel af knowhow, primært inden for regionen Setubal Peninsula.

(47)

Investeringsprojektet vil skabe flere forretningsmuligheder for Autoeuropas leverandører. Ifølge en undersøgelse foretaget af Center of Automotive Research er det samlede antal arbejdspladser, der skabes som følge af ét job skabt i bilindustrien, 2,5 nye arbejdspladser hos leverandørerne og 2,2 nye arbejdspladser hos andre virksomheder. Disse bliver skabt som følge af leverandørernes medarbejderes forbrug i Portugal. Portugal forventer derfor, at investeringen fører til 2 350 nye indirekte arbejdspladser, udover de 500 nye direkte arbejdspladser.

(48)

De portugisiske myndigheder understreger desuden de kvalitative aspekter ved de positive regionale virkninger af investeringsprojektet. Investeringsprojektet vil bidrage til udviklingen af regionen Setubal Peninsula ved at tiltrække investeringer fra industrielle leverandører til regionen, hvilket omfatter overførsel af teknologi (videnafsmitning) og klynger af virksomheder i samme industri, hvilket giver de enkelte anlæg mulighed for at specialisere sig yderligere og fører til øget effektivitet.

(49)	Derudover blev støttemodtageren opfordret til at deltage i flere projekter sammen med førende universiteter, både med henblik på udvikling af produktionsteknologier og forhold vedrørende ergonomi.

4.3.2. STØTTENS HENSIGTSMÆSSIGHED

(50)

Portugal påpeger, at Kommissionen allerede i sin Porsche Leipzig-afgørelse (16) accepterede, at statsstøtte er en hensigtsmæssig metode til at styrke den regionale udvikling af regioner, der er dårligt stillet i forhold til gennemsnittet for andre regioner i medlemsstaten. Dette argument gælder på samme måde for den anmeldte investeringsstøtte i regionen Peninsula de Setubal.

(51)

Peninsula de Setubal-regionen er en del af regionen Lisboa e Vale do Tejo, der omfatter Lissabonområdet, og som er den mest udviklede region i Portugal. Vurderes Peninsula de Setubal imidlertid alene, ville den blive klassificeret som en »a«-region, fordi dens BNP pr. indbygger ligger på mellem 45 % og 47 % af EU-gennemsnittet i perioden 2006-2010 (som er den periode, der anvendes til at fastlægge de nationale regionale statsstøttekort for 2014-2020).

(52)

Sammenlignet med det portugisiske gennemsnit lå BNP pr. indbygger i Peninsula de Setubal på ca. 75 % over de sidste tre år.

Tabel 3

BNP pr. indbygger (17) i forhold til det portugisiske gennemsnit (EUR)

Regnskabsår	Peninsula de Setubal	Gennemsnit i Portugal	%
2013	12 302	16 372	75,1
2012	12 105	16 136	75,0
2011	12 656	16 686	75,8

(53)	Portugal mener derfor, at den anmeldte støtte er et passende instrument til at styrke den regionale udvikling i Peninsula de Setubal.

4.3.3. TILSKYNDELSESVIRKNING/KONTRAFAKTISK SCENARIO

(54)

Portugal leverer oplysninger for at dokumentere, at støtten falder under scenario 2 i meddelelsen om tilbundsgående undersøgelser, fordi den gav støttemodtageren et incitament til at investere i Setubal-fabrikken i stedet for i [placering 1]-fabrikken (et ikke-støtteberettiget område i EØS), hvor investeringen ville have fundet sted uden støtten. Portugal leverer især oplysninger om beslutningsprocessen i flere faser og om økonomien i det kontrafaktiske scenarie, der begge er beskrevet nedenfor.

VW-koncernens beslutningsproces

(55)

I VW-koncernen udformes investeringsbeslutninger i en etapevis beslutningsproces, hvor beslutningstagerne analyserer forskellige lokaliteter med henblik på sammenligning af konkurrenceforhold. De primære faser er: (1) langsigtet salgsplanlægning (LAP) og planlægningsrunder, (2) produktudvikling, produktafgørelser og foreløbigt valg af lokalitet samt (3) beslutning om investering og placering.

(56)

Beslutninger vedrørende det anmeldte investeringsprojekt fulgte denne almindelige procedure. Eftersom beslutningerne vedrørte et investeringsprojekt under mærket Volkswagen, blev de relevante beslutninger imidlertid truffet af organerne i mærket Volkswagen, og der var ikke nogen yderligere beslutninger på koncernniveau, fordi sammensætningen af koncernens organer stort set svarer til dem for Volkswagen-mærket.

(57)	Indførelsen af nye produkter inden for VW-koncernen sker på baggrund af den såkaldte produktudviklingsproces (PEP), der dækker faserne fra produktplanlægning til opstart af produktion (SOP). PEP består af fire overordnede faser, som det fremgår af oversigten nedenfor: […]

1) LAP og planlægningsrunde 61

(58)

Udgangspunktet er fasen med langsigtet salgsplanlægning (LAP), hvor markedsudviklingen og den potentielle efterspørgsel samt markedsudsvingene analyseres. I LAP planlægges produktudviklinger […] år frem i tiden, og det fastlægges, hvor meget yderligere produktionskapacitet der skal bygges, eller hvilke tilpasninger af de eksisterende, der er behov for. LAP afspejles af den årlige planlægningsrunde (RP), som koncernens tilsynsorgan afslutter, og som omfatter den finansielle ramme for de planlagte investeringer. Resultatet af LAP-fasen er et forslag om at lancere et nyt produkt/nye produkter, men endnu ikke en beslutning om produktudvikling, investering eller placering.

(59)

I forbindelse med det anmeldte projekt blev det i planlægningsrunde 61 i 20xx fastlagt, at [140 000-160 000] enheder om året er et realistisk salgspotentiale for nye produkter i segmentet A0 SUV og […] ([…]). Under produktionsplanlægningen blev behovet for oprettelsen af tilsvarende produktionskapaciteter fastlagt. Samtidig skulle det samlede antal A0 SUV og […] opfylde rammebetingelserne for MQB-strategien.

(60)	Resultatet af denne fase var en MQB-investeringspakke på [140 000-160 000] A0 SUV og […] om året for Volkswagen-mærket med planlagte startdatoer for produktion i august 2016 for A0 SUV og november 2017 for […].

2) Produktudvikling, produktafgørelser og foreløbigt valg af lokalitet

(61)	Under denne fase samarbejder flere centrale afdelinger i VW-koncernen og de relevante produktionssteder om at forberede både produktafgørelse og foreløbigt valg af lokalitet. Kontrolafdelingen indtager en central og konsoliderende rolle i denne fase.

(62)	Første skridt i denne anden fase er produktudviklingsprocessen, der i henhold til støttemodtagerens interne regler altid starter mindst […] måneder før den planlagte startdato for produktionen, det vil for det anmeldte projekt sige i august 2012 (første SOP […]).

(63)

Produktafgørelsen, dvs. beslutningen om at producere et produkt foreslået i LAP, kræver, at produktudviklingen når et forud defineret mål for gennemførlighed. De forventede indtægter, som det nye produkt genererer, sammenholdes med de nødvendige produktionsomkostninger (inkl. investeringsomkostninger). Med henblik på at fastlægge de forventede produktionsomkostninger fastsættes en bestemt placering først hypotetisk som udgangspunkt for planlægning (placeringspræmis). Placeringspræmissen anvendes for at fastlægge en første omkostningsstruktur og ramme for projektet. Dette fører ikke til en forhåndsbestemmelse om en bestemt produktionslokalitet, men skaber et nødvendigt udgangspunkt for vurderingen af de forventede produktionsomkostninger.

(64)

Hvis der er tale om et erstatningsprodukt for en igangværende produktion, bliver produktets eksisterende produktionssted normalt valgt som placeringspræmis. Er der tale om et helt nyt produkt (uden tidligere produkt), er placeringspræmissen normalt baseret på resultatindikatorer, dvs. at placeringen med de bedste resultater bliver valgt som første hypotese. I praksis tages yderligere kriterier, såsom fri kapacitet eller passende strukturer, også i betragtning.

(65)

For så vidt angår det anmeldte projekt, blev en greenfieldinvestering ikke overvejet, fordi en investeringspakke på [140 000-160 000] biler på prismarkedet […] er for lidt til at gøre en greenfieldinvestering rentabel. Hvis placeringsvurderingen ikke vedrører en greenfieldinvestering, er de to primære kriterier for valg af passende lokaliteter, om der på et eksisterende anlæg kan installeres yderligere kapacitet, og om de eksisterende faciliteter på den pågældende lokalitet er kompatible med det planlagte projekt, f.eks. om størrelsen af det eksisterende malerværksted er passende til den planlagte nye investering osv.

(66)

På baggrund af disse kriterier blev der udpeget fire mulige placeringer ([placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS], Setubal, [placering 2 uden for EØS] og [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS]). Portugal leverede virksomhedsoplysninger fra juli 2012 om disse fire placeringer, der omfattede første sammenlignende beregninger af produktionsomkostninger pr. bil udregnet af Volkwagens kontrolafdeling ([Group Controlling]). Disse beregninger omfattede de planlagte salgsmængder i A0 SUV-segmentet og i […]-segmentet og omfattede desuden de planlagte salgsmængder for [den forud definerede model], for hvilken produktionen undtagelsesvist på forhånd var fastlagt til [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS]. Der blev overvejet tre forskellige alternativer for tildeling af de planlagte produktionsmængder for A0 SUV-segmentet, […]-segmentet og [den forud definerede model] til fire placeringer, og for hvert alternativ gennemførte [Group Controlling] foreløbige beregninger af produktions- og investeringsomkostningerne.

(67)

I en senere fase i planlægningsprocessen blev [placering 2 uden for EØS] og [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] udelukket som mulige placeringer, fordi de var kendetegnet ved store udgifter til henholdsvis logistik og personale. Under alle omstændigheder havde hverken [placering 2 uden for EØS] eller [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] i 2014 (efter yderligere sammenlignelige beregninger af [Group Controlling]) mere overskydende kapacitet tilbage på grund af tidligere beslutninger om at placere produktionen af [foruddefineret model] i [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] og [placering 2 uden for EØS] og om at fremstille […] og […] i [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS]. Derfor blev en kombination af mængderne for A0 SUV og […] kun overvejet for Setubal og [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS].

(68)

På baggrund af ovenstående udarbejdede [Group controlling] produktafgørelsen med Setubal som placeringspræmis. Portugal fremlagde dokumentation for, at produktudvalget for Volkswagen-mærket den 10. marts 2014 traf produktafgørelsen og bekræftede Setubal som placeringspræmis. Den af Portugal fremlagte dokumentation viser, at der allerede i denne fase blev taget højde for et muligt statsstøttebeløb på op til 36 mio. EUR.

3) Beslutning om investering og placering

(69)

Efter at produktafgørelsen var truffet, var næste skridt valg af den mest passende placering til projektet. Kontrolafdelingen tager normalt udgangspunkt i alle Volkswagens produktionssteder og begrænser listen til de placeringer, der virker passende til investeringen. Efter PEP-processen bliver investerings- og produktionsscenarier for hver realistisk lokalitet specificeret og opsummeret i et beslutningsdokument. Baseret på en anbefaling om en specifik placering og investering, skal investeringsudvalget for Volkswagen-mærket (Volkswagen Ausschuss Investitionen, VAI) beslutte, om projektet skal gennemføres.

(70)

Som forklaret ovenfor var listen over realistiske lokaliteter på dette tidspunkt blevet reduceret til [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] og Setubal. De specifikke produktionsomkostninger for placeringen for disse to lokaliteter blev fastlagt og sammenlignet. Disse placeringsspecifikke omkostninger består af de påkrævede investeringsomkostninger og de forventede produktionsomkostninger i løbet af en referenceperiode. Portugal indleverede originale ajourførte virksomhedsdokumenter, der var udarbejdet af [Group controlling] og […] (koncernens statsstøtteenhed) dateret den 9. maj 2014, som dokumentation for en kontrafaktisk analyse, der stiller [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] op over for Setubal som mulige placeringer. Portugal forklarede, at fabrikken i [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] havde lidt bedre resultater, men at Setubal-fabrikken havde en fordel i at kunne drage nytte af regional investeringsstøtte. På baggrund af denne kontrafaktiske analyse (18) indsendte [Group controlling] en anbefaling om beslutning til VAI, der foreslog, at investeringen blev placeret i Setubal.

(71)

Beslutningerne om investering og placering, hvorved valget af Setubal blev bekræftet, blev truffet af VAI den 28. maj 2014 og den 26. juni 2014 (19). Portugal udleverede en kopi af referaterne af de relevante møder, hvor disse beslutninger blev truffet. På baggrund af de komparative beregninger samt regionalstøtten på 37,96 mio. EUR i nominel værdi (tilbagediskonteret værdi på 33,4 mio. EUR) (20), godkender begge beslutninger MQB-investeringsprojektet med en investeringsvolumen på 624 mio. EUR. Den første beslutning indeholder desuden en første tranche på budgettet til rydning af plads på fabrikken til de første investeringer, og anden beslutning godkendte hovedparten af investeringsudgifterne.

4.3.4. STØTTEORDNINGENS PROPORTIONALITET

(72)	Portugal påpeger, at de beregninger, der blev anvendt, til at påvise tilskyndelsesvirkningen, også kan benyttes som baggrund for at vurdere støttens proportionalitet.

(73)

Den endelige beregning, som blev benyttet af Portugal til at påvise tilskyndelsesvirkningen, viser en finansiel nettoulempe for Setubal sammenlignet med [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] på 48 mio. EUR. Selv med støtten er Setubal 14,6 mio. EUR (tilbagediskonteret værdi) dyrere end [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] (økonomisk ulempe minus den støtte, der er taget højde for i den kontrafaktuelle analyse; dvs. 48 mio. EUR — 33,4 mio. EUR).

(74)	Derfor anfører Portugal, at der ikke finder nogen overkompensation sted, idet støtten ikke fuldstændigt udligner lokaliseringsulempen for fabrikken i Setubal. Støtten er dermed proportionel.

(75)	Portugal henviser til, at VAI i forbindelse med denne placeringsbeslutning ikke kun tog hensyn til finansielle, men også kvalitative kriterier såsom social ansvarlighed eller muligheden for at undgå at flytte produktionen til andre lokaliteter ved produktionsspidsbelastninger.

4.3.5. STØTTENS NEGATIVE VIRKNINGER FOR KONKURRENCE OG SAMHANDEL

(76)

Portugal understreger, at regionalstøtten udelukkende tjener til udligning af ulempen ved placeringen i Setubal. Støtten er proportionel og har ingen virkninger for konkurrencen, idet investeringsprojektet og de heraf afledte virkninger på konkurrencen og samhandelen ville være opstået under alle omstændigheder. Investeringsprojektet ville ikke være blevet placeret i en anden støtteberettiget region med højere eller sammenligneligt maksimum for støtteintensiteten, idet en investering i et nyt produktionssted ikke havde været levedygtig, og fordi det eneste sandsynlige alternativ er en ikke-støtteberettiget region. Støtten ikke har nogen samhørighedshindrende effekt, som ville være i modstrid med selve formålet med regionalstøtte.

5. VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

5.1. EKSISTENSEN AF STATSSTØTTE

(77)	Den økonomiske støtte i form af et tilskud, der skal tilbagebetales, vil blive ydet af de portugisiske myndigheder og finansieres af det almindelige statsbudget. Støtten ydes således af en medlemsstat og med statsmidler i medfør af artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(78)	Foranstaltningen er selektiv, eftersom støtten tildeles en enkelt virksomhed, Autoeuropa.

(79)	Den finansielle støtte ydes til en investering i bilindustrien, hvor der er intensiv handel mellem medlemsstaterne, og den vil delvist erstatte mellemprodukter fra andre medlemsstater. Følgelig påvirker foranstaltningen samhandelen mellem medlemsstaterne.

(80)	De portugisiske myndigheders begunstigelse af Autoeuropa og dens produktion betyder, at konkurrencen fordrejes, eller trues med at blive fordrejet.

(81)	Kommissionen finder derfor, at den anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte til Autoeuropa, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF.

5.2. STØTTEFORANSTALTNINGENS LOVLIGHED

(82)

Ved at tildele støtten med forbehold af Kommissionens godkendelse og anmelde støtteforanstaltningen, før den træder i kraft, har de portugisiske myndigheder opfyldt deres forpligtelser efter artikel 108, stk. 3, i TEUF eftersom anmeldelse af individuel støtte over et bestemt beløb er obligatorisk i henhold til gruppefritagelsesforordningen af 2008. Støtten til investeringsprojektet skal nemlig anmeldes individuelt i henhold til punkt 68 i RAG 2007-13 og gruppefritagelsesforordningen af 2008, idet det forventede støttebeløb på 36,15 mio. EUR i nutidsværdi overstiger den individuelle anmeldelsestærskel på 11,25 mio. EUR, der gælder for den pågældende region i henhold til det regionale støttekort gældende fra juni 2007 til juni 2014.

5.3. RETSGRUNDLAG FOR VURDERINGEN

(83)

Formålet med støtten er at fremme regional udvikling. Eftersom støtte- og investeringsaftalen blev indgået i april 2014, alene med forbehold af Kommissionens godkendelse, mener Kommissionen, at støtten i henhold til punkt 188 i RAG 2014-20 blev tildelt før juli 2014, og at den derfor skal vurderes på baggrund af RAG 2007-13, især bestemmelserne vedrørende regional investeringsstøtte til store investeringsprojekter i punkt 68.

5.4. STRUKTUREN AF VURDERINGEN AF FORENELIGHED

(84)

Kommissionen skal gennemføre sin undersøgelse i tre etaper:

—	For det første skal den bekræfte, at foranstaltningen er forenelig med de generelle bestemmelser RAG.

—	For det andet skal Kommissionen fastslå, om det entydigt kan udelukkes, at »undersøgelsen af markedsandelen« og »undersøgelsen af kapacitetsforøgelsen« i henhold til punkt 68, litra a) og b), i RAG 2007-13 nødvendiggør en tilbundsgående undersøgelse.

—	For det tredje skal Kommissionen afhængigt af resultatet af den i anden etape gennemførte undersøgelse muligvis indlede en tilbundsgående undersøgelse.

5.5. FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED DE GENERELLE KRITERIER FOR FORENELIGHED I RAG

(85)

Kommissionen fastslog allerede i sin beslutning om at indlede proceduren, at støtten opfylder en del af de generelle kriterier for forenelighed i RAG 2007-13. Under den formelle undersøgelse blev der ikke fundet elementer, som kunne anfægte denne vurdering. Kommissionen bemærker navnlig følgende:

—	Støtten er ydet til et projekt i Palmela, der er et område berettiget til regionalstøtte efter det portugisiske regionalstøttekort, der var gældende fra 2007 til juni 2014.

—

Der er intet, der tyder på, at hverken VW-koncernen generelt eller Autoeuropa i særdeleshed er en kriseramt virksomhed i henhold til EU's retningslinjer om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, som var gældende på tidspunktet for anmeldelsen. Støttemodtageren er derfor berettiget til regionalstøtte i henhold til punkt 9 i RAG 2007-13.

—

Projektet omfatter en initialinvestering i henhold til punkt 34 i RAG 2007-13. En initialinvestering er i punkt 34 i RAG 2007-13 defineret som en investering i materielle og immaterielle aktiver til (i) etablering af en ny virksomhedsenhed, (ii) udvidelse af en eksisterende virksomhedsenhed, (iii) diversificering af en virksomhedsenheds produktion til flere nye produkter og iv) en grundlæggende ændring af en eksisterende virksomhedsenheds overordnede produktionsproces. Indførelsen af ny produktionsteknologi udgør en grundlæggende ændring af produktionsprocessen i en eksisterende virksomhedsenhed. Derudover giver den mulighed for at diversificere virksomhedsenhedens produkter.

—	I henhold til punkt 40 i RAG 2007-13 er Autoeuropa forpligtet til at bevare investeringen i regionen i mindst fem år efter gennemførelsen af investeringen.

—	Støttemodtageren yder, i henhold til punkt 39 i RAG 2007-13, et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger i en form, der ikke omfatter offentlig støtte.

—	De formelle krav vedrørende tilskyndende virkning, der er fastlagt i punkt 38 i RAG 2007-13, er overholdt (21).

—	De støtteberettigede udgifter til projektet er begrænset til nye materielle anlægsaktiver (kun udstyr og bygninger) og er således i overensstemmelse med punkt 50 og 54 i RAG 2007-13.

(86)

Kommissionen udtrykte dog i beslutningen om åbning af proceduren betænkeligheder med hensyn til, om omkostninger til leverandørværktøjer er støtteberettigede. Derfor, og fordi den ikke var i stand til at danne sig en endelig opfattelse af, om det anmeldte projekt og et tidligere investeringsprojekt udført på samme lokalitet udgjorde et enkelt projekt i henhold til punkt 60 i RAG 2007-13, kunne Kommissionen ikke fastslå, om den anmeldte støtteintensitet overskred det tilladte maksimumbeløb, og udtrykte derfor også betænkelighed ved, om det relevante loft for regionalstøtte var overholdt.

5.5.1. KONKLUSION OM LEVERANDØRVÆRKTØJER

(87)

Kommissionen præciserede i sag C34/2001, at udgifter til leverandørværktøjer ikke kan anses for støtteberettigede omkostninger, medmindre de afholdes i støtteberettigede områder i den pågældende medlemsstat (22). Kommissionen bemærker (jf. betragtning 31 og 32 ovenfor), at alle investeringer i leverandørværktøjer, der beløber sig til 136,3 mio. EUR, opfylder de generelle kriterier for forenelighed i RAG, fordi de opfylder visse betingelser, f.eks. at: værktøjerne er en del af det anmeldte projekt og hører til Autoeuropas faste aktiver, befinder sig på leverandørens fabrik i et støtteberettiget område i Portugal og forbliver i Portugal i et støtteberettiget område mindst fem år, efter at projektet er gennemført. Støtteintensiteten for de støtteberettigede områder i Portugal, hvor leverandørværktøjerne vil finde sted, er desuden svarende til eller højere end for området Palmela. Der er oprettet overvågningsmekanismer, der skal sikre, at der ikke ydes støtte til leverandørværktøjer, der ikke opfylder ovennævnte betingelser.

(88)

I overensstemmelse med tidligere praksis i sag C34/2001 mener Kommissionen derfor, at omkostninger til leverandørværktøjer, der opstår i støtteberettigede områder i Portugal, og som beløber sig til 136,3 mio. EUR, kan betragtes som støtteberettigede omkostninger i henhold til afsnit 4.1 og 4.2 i RAG 2007-13.

5.5.2. KONKLUSION VEDRØRENDE DET ENKELTE INVESTERINGSPROJEKT

(89)	Kommissionen analyserede karakteren af de tre tidligere investeringer foretaget af Autoeuropa på samme lokalitet med henblik på at afgøre, om de udgjorde et enkelt investeringsprojekt.

5.5.2.1. Initialinvestering i robotter til indvendig og udvendig lakering (malerværksted)

(90)

Projektet bestod i indkøb af nye robotter til malerværkstedet, som medførte forbedringer med hensyn til kvalitet, men også ergonomi og arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse og ressourcebesparelser samt produktivitet. Kommissionen finder, at disse investeringer var nødvendige på det pågældende tidspunkt for at forbedre arbejdsmiljøet i malerværkstedet, og at de derfor ikke blev afholdt som forberedelse til det anmeldte projekt.

(91)

Kommissionen finder, at investeringen i automatiseringen af den indvendige og udvendige malerproces i malerværkstedet og det anmeldte investeringsprojekt viser tekniske og funktionsmæssige forskelle, og at investeringsbeslutningerne blev truffet uafhængigt af hinanden. Derfor finder Kommissionen, at initialinvesteringen i malerværkstedet ikke er knyttet på en økonomisk udelelig måde til det anmeldte investeringsprojekt, og at de to investeringer således ikke udgør et enkelt investeringsprojekt i henhold til punkt 60 i RAG 2007-13.

5.5.2.2. Initialinvestering i prægestansning (værktøjsværksted)

(92)

Autoeuropas værktøjsværksted producerer forme og stansningsværktøjer til metalkomponenter i karrosseriet. Det er specialiseret i produktion af værktøj til motorhjelme og skærme. Værktøjsværkstedet leverer sine produkter til VW-koncernens fabrikker over hele verden, dvs. at det ikke kun leverer til Autoeuropa. Det er en del af Autoeuropa men driver sin forretning selvstændigt og uafhængigt af fabrikkens primære aktivitet, som er produktion af køretøjer.

(93)

Projektet omfattede indkøb af nye værktøjer til prægestansning for at muliggøre fremstilling af værktøjer med et højere kvalitetsniveau og for at øge værktøjsværkstedets produktionsmængde. Værktøjsværkstedet producerer forme og stansningsværktøjer til hele VW-koncernen, er ikke placeret på samme lokalitet som den anmeldte investering og fungerer uafhængigt af fabrikken til produktion af biler. Investeringsbeslutningerne om modernisering af værktøjsværkstedet og om det anmeldte projekt blev truffet uafhængigt af hinanden. Derfor finder Kommissionen, at initialinvesteringen i værktøjsværkstedet ikke er knyttet på en økonomisk udelelig måde til det anmeldte investeringsprojekt, og at de to investeringsprojekter således ikke udgør et enkelt investeringsprojekt i henhold til punkt 60 i RAG 2007-13.

5.5.2.3. Initialinvestering i informationsteknologi (IT)

(94)

Projektet omhandlede indkøb af nyt IT-udstyr med nye softwareprogrammer for stabil IT-sikkerhed med det formål at skabe mere stabilitet og højere produktivitet i bilproduktionen. Investeringen på IT-området har ikke nogen strategisk og teknisk sammenhæng med det anmeldte projekt, der ville knytte dem sammen på en økonomisk udelelig måde. Investeringsbeslutningerne om IT-projektet og om det anmeldte projekt blev desuden truffet uafhængigt af hinanden. Kommissionen finder derfor, at de to investeringsprojekter ikke udgør et enkelt investeringsprojekt i medfør af punkt 60 i RAG 2007-13.

5.5.3. SAMLET KONKLUSION VEDRØRENDE DE GENERELLE KRITERIER FOR FORENELIGHED

(95)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at udgifter til leverandørværktøj for 136,3 mio. EUR kan betragtes som støtteberettigede udgifter under det anmeldte projekt, hvorimod tidligere investeringer ikke må medtages. Størrelsen af støtteberettigede udgifter, der skal lægges til grund for beregningen af den maksimalt tilladte støtteintensitet, er 623,9 mio. EUR (599,6 mio. EUR i tilbagediskonteret værdi), som det fremgår af tabel 2 i denne afgørelse. Ved at anvende den nedskaleringsmekanisme, der er fastsat i punkt 67 i RAG 2007-13, bliver den maksimalt tilladte støtteintensitet på baggrund af de afholdte støtteberettigede udgifter på 6,13 % i BSÆ for projektet.

(96)

Eftersom intensiteten af den foreslåede støtte (36,15 mio. EUR i nutidsværdi, 6,03 % i støtteintensitet) ikke overskrider den maksimalt tilladte støtteintensitet, og eftersom den anmeldte støtte ikke skal kombineres med yderligere regional investeringsstøtte, overholder den foreslåede støtteintensitet for projektet RAG 2007-13.

(97)

På baggrund af disse betragtninger, og eftersom der ikke er indsendt nogen oplysninger, der kan påvirke Kommissionens konklusioner i beslutningen om at indlede proceduren vedrørende overholdelsen af standardkriterierne for forenelighed, jf. betragtning 85, konkluderer Kommissionen, at standardkriterierne for forenelighed, der er fastlagt i RAG 2007-13, er opfyldt.

5.6. ANVENDELSE AF DE UNDERSØGELSER, DER ER FASTSAT I HENHOLD TIL FORSKRIFTERNE I PUNKT 68 I RAG 2007-13

(98)

Kommissionen skal udføre tilbundsgående undersøgelser som en del af den formelle undersøgelse, medmindre den inden for denne procedure entydigt kan fastslå, at de tærskelværdier for tilbundsgående undersøgelser, der er fastlagt i punkt 68, litra a) og b), ikke er overskredet (23). For at udføre de relevante undersøgelser skal Kommissionen først definere det relevante produktmarked og geografiske marked.

(99)	I betragtning 45 i åbningsafgørelsen fandt Kommissionen, at for så vidt angår punkt 68 i RAG 2007-13 er de produkter, der er berørt af investeringen, personbiler i markedssegment A0, A og B i henhold til POLK's klassificering.

(100)

Kommissionen lod den nøjagtige definition af det relevante produktmarked stå åben og overvejede alle sandsynlige alternative markedsafgrænsninger, herunder den smalleste kategorisering, for hvilken der findes tilgængelige data.

(101)

Praksis med at benytte den smalleste markedsafgrænsning baseret på individuelle segmenter i bilindustrien er velbegrundet i sammenlignelige afgørelser, herunder endelige afgørelser (24).

(102)

Denne retspraksis er baseret på den holdning, at konkurrenter i alle markedssegmenter, herunder det mindst mulige segment, har ret til beskyttelse mod aktører med en dominerende stilling.

(103)

Den er også begrundet i konkurrencerelevante økonomiske overvejelser. Mere konkret er denne tilgang baseret på teorien om, at der er substituerbarhed på efterspørgselssiden mellem to produkter, hvis forbrugerne anser dem for substitutter på grund af deres egenskaber, pris og anvendelse. Gennem sin praksis med at undersøge markedsandele også i det mindst mulige markedssegment for biler, for hvilket der er tilgængelige data, følger Kommissionen præcis denne logik: dvs. den anser substituerbarhed med hensyn til pris, egenskaber og anvendelse som værende stærkere mellem produkter i samme segment. I den henseende afspejler anvendelsen af det smallest mulige markedssegment som et sandsynligt marked logikken i nummer 28 i retningslinjer om horisontale fusioner, der fastlægger, at »Inden for et relevant marked kan der være tale om produktdifferentiering, således at nogle produkter er indbyrdes mere substituerbare end andre. Jo større substitutionsgraden er mellem fusionsparternes produkter, desto mere sandsynligt er det, at de fusionerende virksomheder vil forhøje priserne væsentligt. […] Fusionsparternes incitament til at forhøje priserne vil sandsynligvis være mere begrænset, når konkurrenterne fremstiller nære substitutionsprodukter i forhold til fusionsparternes produkter, end når de udbyder mindre nære substitutionsprodukter«.

(104)

Dette er også årsagen til, at konventionelle biler normalt er klassificeret i segmenter, og grunden til, at bilindustrien inddeler modeller i de forskellige velkendte segmenter. Denne betragtning har ligget til grund for Kommissionens praksis med også at afgrænse det relevante marked i bilsager i forhold til individuelle segmenter, og det er årsagen til, at medlemsstater fremførte relevante markedsrelaterede argumenter i denne samt andre tidligere sager i forbindelse med individuelle segmenter.

(105)

Eftersom Autoeuropa vil producere biler, der tilhører segment A0 og […] efter POLK-klassificeringen, og også kan producere biler i segment B efter POLK-klassificeringen, fandt Kommissionen, at disse individuelle segmenter, og for SUV desuden SUV-B-segmentet i henhold til Global Insight samt det kombinerede segment (A0 til B), efter POLK-klassificeringen skal anses som relevante sandsynlige markeder i denne sag.

(106)

Kommissionen fandt, at det relevante geografiske marked for de berørte produkter mindst omfatter hele EØS. De portugisiske myndigheder og Autoeuropa accepterede, at Kommissionen anvender denne geografiske definition af markedet i forbindelse med denne anmeldelse (25).

(107)

På baggrund af ovenstående, og eftersom Kommissionen under den formelle undersøgelse ikke modtog yderligere oplysninger, der dokumenterer, at den skulle ændre sine konklusioner i forhold til åbningsafgørelsen, fastholder Kommissionen sin vurdering med hensyn til afgrænsning af produktmarkedet og det geografiske marked.

5.6.1. KONKLUSION VEDRØRENDE MARKEDSANDELEN (PUNKT 68, LITRA a), I RAG 2007-13)

(108)

Kommissionen har gennemført undersøgelsen i henhold til punkt 68, litra a), i RAG 2007-13 på alle sandsynlige produktmarkeder og geografiske markeder med det formål at fastslå, om støttemodtagerens markedsandel før eller efter investeringen udgør over 25 %.

(109)

Da det ikke kunne fastslås, om der findes ét enkelt sandsynligt produktmarked eller geografisk marked, skulle der tages hensyn til resultaterne for alle sandsynlige markeder. I A- og B-segmenterne og i de kombinerede A0-, A- og B-segmenter (efter POLK-klassificeringen) tegner VW-koncernen sig hvert år fra 2013 til 2019 for en markedsandel på mere end 25 % i EØS-området. Derfor konkluderer Kommissionen, at den i punkt 68, litra a), fastsatte tærskelværdi er overskredet.

5.6.2. KONKLUSION VEDRØRENDE UNDERSØGELSEN FOR PRODUKTIONSKAPACITETEN PÅ ET UNDERPRÆSTERENDE MARKED (PUNKT 68, LITRA b), I RAG 2007-13)

(110)

Da resultatet af undersøgelsen i henhold til punkt 68, litra a), i sig selv nødvendiggør en efterfølgende dybdegående vurdering af støtten, var det ikke nødvendigt at gennemføre undersøgelsen efter paragraf 68, litra b).

5.6.3. KONKLUSION

(111)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den i punkt 68, litra a) og b), fastsatte tærskelværdi er overskredet. Kommissionen beslutter derfor efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse med henblik på at fastslå, om støtten er nødvendig for at skabe en tilskyndende virkning for investeringen, og om fordelene ved støtteforanstaltningen opvejer den deraf følgende konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.7. TILBUNDSGÅENDE UNDERSØGELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

(112)

Den tilbundsgående undersøgelse gennemføres på grundlag af undersøgelseskriterierne.

5.7.1. STØTTENS POSITIVE VIRKNINGER

5.7.1.1. Formålet med støtten

(113)

Punkt 12 i undersøgelseskriterierne kræver, at medlemsstaterne fører bevis for, at investeringsprojektet bidrager til den pågældende regions udvikling. Kommissionen tager investeringens positive regionale virkninger i betragtning, som fremlagt af Portugal (jf. betragtning 45 til 49 ovenfor), og finder, at navnlig de direkte og indirekte nye arbejdspladser, oprettelsen af yderligere leverandører i regionen, vidensoverførslen til regionen og forbedringen af den regionale kvalifikationsbase udgør et væsentligt bidrag til regionens udvikling og til opfyldelse af EU's samhørighedsmål.

5.7.1.2. Støtteordningens hensigtsmæssighed

(114)

I henhold til punkt 17 og 18 i undersøgelseskriterierne er statsstøtte i form af tilskud til initialinvesteringer ikke det eneste redskab, der står til rådighed, når det gælder om at afhjælpe markedssvigt og fremme den økonomiske udvikling i ugunstigt stillede områder. Støtte er et formålstjenligt instrument, hvis den i sammenligning med andre politiske redskaber er forbundet med særlige fordele. I henhold til punkt 18 i undersøgelseskriterierne »er det kun foranstaltninger, for hvilke medlemsstaten har overvejet andre politiske løsninger, og for hvilke det er fastslået, at det er fordelagtigt at anvende et selektivt redskab såsom statsstøtte til en specifik virksomhed, som formålstjenlige ordninger«.

(115)

Portugal begrundede støtteordningens hensigtsmæssighed (jf. betragtning 51 og 52 ovenfor) med den økonomiske situation i regionen Peninsula de Setubal, der dokumenterer, at regionen er ugunstigt stillet i sammenligning med det nationale gennemsnit: i løbet af perioden 2011-2013 var det regionale BNP pr. indbygger på ca. 75 % af det portugisiske gennemsnit.

(116)

I lyset af den socioøkonomiske situation i Peninsula de Setubal-regionen, som bekræftes af dens status som støtteberettiget region i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF med en maksimal støtteintensitet på 15 %, og i overensstemmelse med tidligere afgørelser (f.eks. i statsstøttesagen Dell Products Poland (26) og Porsche-sagen (27)), er Kommissionen enig i, at tildeling af statsstøtte er et formålstjenligt instrument til at nå udviklingsmålene i den pågældende region.

5.7.1.3. Tilskyndelsesvirkning/kontrafaktisk analyse

(117)

Punkt 20 i undersøgelseskriterierne kræver, at de formelle betingelser for tilskyndelsesvirkning fastsat i punkt 38 i RAG 2007-13 skal overholdes. Kommissionen har i afsnit 5.5 ovenfor undersøgt, om dette er tilfældet for det anmeldte projekt. For så vidt angår den materielle tilskyndelsesvirkning, kræver undersøgelseskriterierne, at Kommissionen grundigt undersøger, om støtten er nødvendig for at ændre støttemodtagerens adfærd, således at den iværksætter (yderligere) investeringer i den pågældende støttemodtagende region. I henhold til punkt 22 i undersøgelseskriterierne kan tilskyndelsesvirkningen dokumenteres for to scenarier: Uden støtten ville der slet ikke blive foretaget nogen investering, idet den ikke ville være rentabel for virksomheden på nogen af de omhandlede produktionssteder (scenario 1); uden støtten ville investeringen være foretaget et andet sted i EU (scenario 2).

(118)

I henhold til undersøgelseskriterierne skal medlemsstaten dokumentere, at støtten har en tilskyndelsesvirkning, og klart dokumentere, at støtten faktisk har indflydelse på investerings- eller placeringsbeslutningen. Dvs. at den lægger bevisbyrden for, om støtten har en tilskyndelsesvirkning, på medlemsstaten. I den forbindelse skal medlemsstaten også fremlægge en udførlig beskrivelse af det kontrafaktiske scenario, hvor der ikke ydes støtte til modtageren. Kommissionen skal finde det kontrafaktiske scenario realistisk.

(119)

Ifølge Portugal (jf. betragtning 54 ovenfor) henhører støtten til Autoeuropa under scenario 2. Derfor har Portugal fremlagt en kontrafaktisk analyse for den konkrete investering og placeringsplanlægning i forbindelse med det anmeldte projekt, hvor der som alternativ placering blev overvejet en fabrik i [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS], […].

(120)

I henhold til punkt 25 i undersøgelseskriterierne skal medlemsstaterne godtgøre tilskyndelsesvirkningen for scenario 2 ved at fremlægge virksomhedsdokumenter, der viser, at der er foretaget en sammenligning af omkostninger og fordele ved placering i den valgte støtteberettigede region med omkostninger og fordele ved en alternativ placering. Medlemsstaten opfordres til at gøre brug af finansielle rapporter, interne forretningsplaner og andre dokumenter, der belyser forskellige investeringsscenarier.

(121)

Portugal har (jf. betragtning 68, 70 og 71 ovenfor) fremlagt aktuelle, autentiske dokumenter som dokumentation for VW-koncernens, og for det anmeldte projekt, Volkswagen-mærkets etapevise beslutningsproces vedrørende først produktbeslutningen og dernæst beslutningen om investering og placering.

(122)

Denne dokumentation viser, at kontrolafdelingen [Group Controlling], efter at salgspotentialet for nye produkter i segment A0 SUV og […] ([…]) var blevet fastlagt i 2012 i planlægningsrunde 61, i juli 2012 indledningsvist udvalgte fire mulige produktionsplaceringer: Setubal, [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS], [placering 2 uden for EØS] og [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] på baggrund af to primære kriterier: om yderligere kapaciteter fortsat kan installeres på en eksisterende fabrik, og om eksisterende faciliteter er forenelige med den planlagte investering. Beregningerne foretaget af [Group controlling] omfattede også salgsmængden af [den forud definerede model], der havde en planlagt SOP på et tilsvarende tidspunkt. Der blev udarbejdet tre alternativer, hvor mængden var delt mellem fire anlæg. For hvert alternativ blev produktionsomkostningerne pr. bil beregnet, og resultatet af disse beregninger viste, at det på det pågældende tidspunkt ville være bedst at kombinere mængden af [den forud definerede model] og A0 SUV på [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] og at begrænse de nye mængder i Setubal til […]-segmentet.

(123)

Senere i planlægningsprocessen besluttede kontrolafdelingen at udelukke [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] på grund af ulemper med hensyn til lønomkostninger og [placering 2 uden for EØS] på grund af ulemper med hensyn til logistikomkostninger og fastholdt derfor kun [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] som mulig alternativ placering til Setubal.

(124)

Kommissionen bemærker, at Volkswagen i januar 2014 besluttede at placere produktionen af den [forud definerede model] i [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] og [placering 2 uden for EØS], hvor den foregående model blev produceret. Portugal fremlagde dokumentation for, at [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] fortsat var et realistisk scenario for den anmeldte investering, selv efter at beslutningen om den [forud definerede model] var truffet. Kommissionen kunne på baggrund af den fremlagte dokumentation konkludere, at i marts 2014, da produktbeslutningen blev truffet af VAP, havde [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovene for det anmeldte projekt. Dette understøttes yderligere af VW-koncernens beslutning i marts 2015 om på [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] at producere en anden model med en årlig produktionskapacitet svarende til det anmeldte projekt.

(125)

Kommissionen undersøgte desuden, at alle relevante omkostninger til de ekstra skift, der var nødvendige i [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] for at imødekomme den ekstra kapacitet til det anmeldte projekt, var medtaget i det kontrafaktiske scenario. Den tager desuden Portugals argument til efterretning, nemlig at hvis Setubal ikke var blevet valgt som placering til det anmeldte projekt, ville Autoeuropa eventuelt have været nødt til som minimum at lukke store dele af fabrikken ned. Kommissionen undersøgte, om både omkostningerne til afskedigelse af medarbejdere i Setubal og omkostningerne til tilbagebetaling af statsstøtte, der var ydet i tidligere investeringsprojekter omtalt i afsnit 4.2, var medtaget i det kontrafaktiske scenario.

(126)

Kommissionen finder det ligeledes godtgjort, at beregningerne af investerings- og produktionsomkostningerne for de to placeringer, der er anvendt i det kontrafaktiske scenario, er nøjagtige og baseret på pålidelige data tilvejebragt af fabrikkerne eller på troværdige antagelser.

(127)

Som det blev forklaret i betragtning 70 og bilag I til denne afgørelse, viste skønnene over de placeringsspecifikke produktionsomkostninger, der omfatter produktions- og investeringsomkostninger, en omkostningsulempe på 90 mio. EUR i nominel værdi for Setubal sammenlignet med [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS]. Med henblik på reduktion af omkostningsulempen i Setubal og i betragtning af VAI's forestående formelle beslutning om investeringsprojektets placering, efter at VAP havde truffet produktbeslutningen den 10. marts 2014, indgav Autoeuropa en støtteansøgning den 31. marts 2014.

(128)

Den 28. maj 2014 og den 26. juni 2014 besluttede VAI at placere den anmeldte investering i Setubal. Som det fremgår af referaterne af VAI-møderne, blev beslutningen truffet eksplicit på betingelse af tildeling af statsstøtte. Arbejdet på projektet blev påbegyndt den 26. juni 2014.

(129)

Kommissionen har allerede ovenfor (jf. betragtning 85) fastslået, at i henhold til punkt 20 i undersøgelseskriterierne er kravene til formel tilskyndelsesvirkning, fastlagt i punkt 38 i RAG 2007-13, opfyldt. Desuden har Portugal fremlagt klar dokumentation for, at støtten rent faktisk har spillet en rolle i forbindelse med placeringsbeslutningen, eftersom VW-koncernens beslutning om at placere det anmeldte projekt i Setubal først blev truffet efter indgåelse af investeringsaftalen (28), der bekræftede, at investeringsprojektet var berettiget til statsstøtte. Kommissionen finder, at Portugals kontrafaktiske analyse, jf. punkt 23 og 25 i undersøgelseskriterierne, er realistisk, og at den blev dokumenteret med konkrete og aktuelle dokumenter, der godtgør, at støtten har en reel (materiel) tilskyndelsesvirkning: Gennem reduktionen af omkostningsulemperne til fordel for Setubal har støtten haft indflydelse på den støttemodtagende virksomheds placeringsbeslutning. Uden støtten ville investeringen ikke være blevet placeret i Setubal.

5.7.1.4. Støtteordningens proportionalitet

(130)

For at støtte kan siges at stå i et rimeligt forhold til formålet, må dens omfang og intensitet i henhold til punkt 29 i undersøgelseskriterierne kun lige være nok til at sikre, at investeringen gennemføres i den støttemodtagende region.

(131)

Generelt betragtes regionalstøtte at stå i et rimeligt forhold til, hvor alvorlige de problemer, der påvirker den støttemodtagende region, er, hvis den ikke overskrider det gældende regionale støtteloft, inklusive den automatiske progressive nedsættelse af maksimumsgrænserne for regionalstøtte til store investeringsprojekter (som allerede er optaget på det gældende regionalstøttekort). I dette tilfælde er støtteintensiteten ikke højere end det regionale støtteloft, justeret på grundlag af nedsættelsesordningen som omtalt i betragtning 96.

(132)

Ud over dette generelle proportionalitetsprincip, der er forankret i RAG 2007-13, kræver undersøgelseskriterierne en mere tilbundsgående undersøgelse. Det gælder generelt i scenario 2 i undersøgelseskriterierne, at støtte vil kunne siges at stå i et rimeligt forhold til formålet, hvis den er lig med forskellen mellem den støttemodtagende virksomheds nettoomkostninger ved at investere i den støttemodtagende region og dens nettoomkostninger ved at investere i en alternativ region.

(133)

Af de af Portugal fremlagte dokumenter (jf. betragtning 68, 70 og 71 ovenfor) fremgår det, at støtten var begrænset til det nødvendige beløb, da den ikke overstiger forskellen mellem omkostningerne ved at placere investeringen i Setubal og i […]. Beregningen foretaget på tidspunktet for den kontrafaktiske analyse (og baseret på dokumenter udfærdiget samtidig med investeringsbeslutningen) viser, at Setubal selv med støtten var 14,6 mio. EUR dyrere i den tilbagediskonterede værdi end [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS]. Kommissionen bemærker, at den resterende omkostningsulempe blev betragtet som acceptabel på grund af visse kvalitetsaspekter, såsom social ansvarlighed (uden investeringen havde Autoeuropa været nødt til at lukke store dele af Setubal-fabrikken) eller Setubals mulighed for at dække produktionsbelastninger uden nogen støtte fra andre fabrikker, hvorimod man med [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] ville være nødt til at flytte noget af produktionen til [placering uden for EØS]. Hvis der i beregningen tages højde for det anmeldte diskonterede beløb på 36,15 mio. EUR (29), ville placeringsulempen for Setubal stadig være på 11,85 mio. EUR (48 mio. EUR — 36,15 mio. EUR).

(134)

Da støtten er begrænset til det beløb, der er nødvendigt til at udligne de ekstra nettoomkostninger i forbindelse med investeringsprojektet i Setubal i forhold til den alternative placeringsmulighed [placering 1 i et ikke-støtteberettiget område i EØS], anser Kommissionen støttens proportionalitet for at være dokumenteret.

5.7.2. STØTTENS NEGATIVE VIRKNINGER FOR KONKURRENCE OG SAMHANDEL

(135)

I punkt 40 i undersøgelseskriterierne hedder det: »Hvis den kontrafaktiske analyse viser, at investeringen ville være blevet foretaget også uden støtte, om end måske placeret et andet sted (scenario 2), og hvis støtten opfylder proportionalitetskravet, vil eventuelle fordrejningsindikatorer, såsom en stor markedsandel og en forøgelse af kapaciteten på et underpræsterende marked, principielt være de samme uanset støtten«.

(136)

Uden den anmeldte støtte ville investeringen være blevet gennemført et andet sted inden for EØS, hvilket ville have haft den samme grad af konkurrencefordrejning (dvs. scenario 2). Eftersom støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at opveje de yderligere omkostninger, der skyldes de regionale ulemper i en støtteberettiget region, har den ikke urimelige negative virkninger på konkurrencen, såsom fortrængning af private investeringer.

(137)

I henhold til punkt 50 i undersøgelseskriterierne er de eventuelle negative lokaliseringsvirkninger, som regionalstøtte kan have på grund af den geografiske specificitet allerede kendt og i et vist omfang begrænset af RAG og af regionalstøttekortene, hvori der med udgangspunkt i retfærdighedshensyn og målsætningerne i samhørighedspolitikken er opstillet en udtømmende oversigt over områder, hvor der kan bevilges regionalstøtte, og de tilladte støtteintensiteter. Hvis det konkluderes, at investeringen uden støtte ville være blevet placeret i en fattigere region (flere regionale ulemper — højere maksimumsgrænse for regionalstøtteintensiteten) eller i en region, der menes at have samme regionale ulemper som målregionen (samme maksimumsgrænse for regionalstøtteintensiteten), vil det efter punkt 53 i undersøgelseskriterierne i den overordnede afvejningsproces være et negativt element, som næppe kan opvejes af eventuelle positive elementer, da dette ville være i modstrid med selve formålet med regionalstøtte.

(138)

For så vidt angår det anmeldte projekt, blev en greenfieldinvestering ikke overvejet, fordi en investeringspakke på [140 000-160 000] biler på prismarkedssegmentet […] er for lidt til at gøre en greenfieldinvestering rentabel. Ved at anvende to kriterier, eksisterende yderligere kapaciteter og faciliteter, der er kompatible med det planlagte projekt, blev de eneste placeringer fra starten begrænset til [placering 1] (ikke-støtteberettiget område [i EØS]), [placering 2] ([uden for EØS]) og [placering 3] (ikke-støtteberettiget område [i EØS]). [placering 2 uden for EØS] og [placering 3 i et ikke-støtteberettiget område i EØS] blev udelukket i en senere fase, fordi de var kendetegnet ved høje omkostninger til henholdsvis logistik og personale.

(139)

Kommissionen konkluderer derfor, at der ikke er noget, der tyder på, at investeringen ville være foretaget i en anden støtteregion med et højere eller sammenligneligt maksimum for støtteintensiteten: Kommissionen finder derfor, at støtten ikke har nogen samhørighedshindrende effekt, som ville være i modstrid med selve formålet med regionalstøtte, og at støtten ikke har nogen urimelige negative virkninger for samhandelen.

5.8. VURDERING

(140)

Efter det blev konstateret, at støtten udgør et incitament for gennemførelsen af investeringen i den pågældende region, og at den er proportionel, skal de positive og negative virkninger afvejes i forhold til hinanden.

(141)

Undersøgelsen har bekræftet, at støtteforanstaltningen har en tilskyndelsesvirkning for en investering, som yder et betragteligt bidrag til udviklingen af en ugunstigt stillet region, der er støtteberettiget i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF, uden at en region påvirkes negativt med den samme eller en højere maksimal støtteintensitet (ingen samhørighedshindrende effekt). Efter Kommissionens opfattelse er en investering i et mere ugunstigt stillet område mere fordelagtig for samhørigheden i EU end den samme investering i et mindre ugunstigt stillet område. I henhold til punkt 53 i undersøgelseskriterierne finder Kommissionen, at »de positive virkninger af regionalstøtte, der blot opvejer forskellene i nettoomkostninger i forhold til en investeringsplacering i en mere udviklet region […], normalt vil veje tungere i afvejningsprocessen end eventuelle negative virkninger på et alternativt placeringssted for en ny investering«.

(142)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at da støtten er proportional med nettoomkostningsforskellen i forbindelse med gennemførelse af investeringen i den udvalgte region over for gennemførelse i en anden, mere udviklet region, vil de positive virkninger af støtten med hensyn til målsætning og formålstjenlighed som nævnt ovenfor veje tungere end de negative virkninger på et alternativt placeringssted.

(143)

I henhold til punkt 68 i RAG 2007-13 og i betragtning af den tilbundsgående undersøgelse, der blev gennemført på grundlag af undersøgelseskriterierne, konkluderer Kommissionen, at støtten er nødvendig som tilskyndelsesvirkning for investeringen, og at fordelene ved støtteforanstaltningen vil opveje de deraf følgende konkurrencefordrejende virkninger og påvirkningerne af samhandelen mellem medlemsstater.

6. KONKLUSION

(144)

Kommissionen konkluderer, at den planlagte regionale investeringsstøtte til Volkswagen Autoeuropa, Lda, som er tildelt inden den 30. april 2014 med forbehold af Kommissionens godkendelse, opfylder alle forudsætninger i henhold til RAG 2007-13 og undersøgelseskriterierne og derfor i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan betragtes som forenelig med det indre marked —

(145)

Kommissionen minder om, at i henhold til betragtning 16 i åbningsafgørelsen forpligtede Portugal sig til, at hverken det anmeldte støttebeløb eller den anmeldte støtteintensitet vil blive overskredet, hvis de afholdte støtteberettigede udgifter afviger fra de planlagte beløb for støtteberettigede udgifter, som er anvendt i anmeldelsen og i beregningen af det maksimale støttebeløb. Portugal forpligtede sig også til hvert femte år fra tidspunktet for Kommissionens godkendelse af støtten at fremlægge en foreløbig rapport for kommissionen (med oplysninger om udbetalte støttebeløb og om alle andre investeringsprojekter, der er indledt på fabrikken) samt en detaljeret endelig rapport senest seks måneder efter betaling af den sidste støttetranche baseret på den anmeldte betalingsplan —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den af Portugal påtænkte statsstøtte til Volkswagen Autoeuropa Lda på 36,15 mio. EUR (nutidsværdi) med en maksimal støtteintensitet på 6,03 % i bruttosubventionsækvivalent er forenelig med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Gennemførelsen af støtten på 36,15 mio. EUR (nutidsværdi) med en maksimal støtteintensitet på 6,03 % i bruttosubventionsækvivalent er derfor godkendt.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2015.

På Kommissionens vegne

Margrethe VESTAGER

Medlem af Kommissionen

(1) EUT C 460 af 19.12.2014, s. 55.

(2) Jf. fodnote 1.

(3) Statsstøtte N 727/2006 — Portugal — regionalstøttekort 2007-2013 (EUT C 68 af 24.3.2007, s. 26), som forlænget frem til udgangen af juni 2014 ved SA.37471 (2013/N) — forlængelse af det portugisiske regionalstøttekort 2007-2013 frem til 30. juni 2014 (EUT C 50 af 21.2.2014, s. 16).

(4) Sag SA.36754 Større investeringsprojekter — HU — Støtte til AUDI HUNGARIA MOTOR Ltd (EUT C 418 af 21.11.2014, s. 25).

(5) EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(6) Sag SA.32169 — Tyskland — Store investeringsprojekter — Støtte til Volkswagen Sachsen GmbH (EUT C 361 af 10.12.2011, s. 17).

(7) R. L. Polk & Co. (også kaldet POLK) er en globalt integreret organisation og stor leverandør af markedsoplysninger og -analyser i bilindustrien. Den 16. juli 2013 gennemførte IHS Inc., den førende globale kilde af kritiske oplysninger og analyser, sit opkøb af R. L. Polk & Co.

(*1) Forretningshemmelighed

(8) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3), forlænget indtil den 30. juni 2014.

(9) Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13). Den 28. juni 2013 vedtog Kommissionen Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, hvori den forlængede perioden for anvendelsen af RAG 2007-13 til den 30. juni 2014 (punkt 186) (EUT C 209 af 23.1.2013, s. 1.)

(10) Fodnote 55 i RAG 2007-13 fastsætter følgende: »For at vurdere, om en initialinvestering er økonomisk udelelig, vil Kommissionen tage hensyn til de tekniske, funktionelle og strategiske forbindelser og den umiddelbare geografiske placering. Den økonomiske udelelighed vil blive vurderet uafhængigt af ejerforhold. Ved afgørelsen af, om et stort investeringsprojekt udgør ét enkelt investeringsprojekt, indebærer dette, at vurderingen bør være den samme, uanset om projektet gennemføres af en enkelt virksomhed, af flere virksomheder, der deler investeringsomkostningerne, eller af flere virksomheder, der bærer omkostningerne forbundet med særskilte investeringer inden for samme investeringsprojekt (f.eks. i forbindelse med et joint venture)«.

(11) EUT C 223 af 16.9.2009, s. 3.

(12) Denne metode er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelser om statsstøtte SA. 34118 (Porsche Leipzig), afgørelse af 9.7.2014 (C(2014) 4075) i sag SA.34118, der endnu ikke er offentliggjort i EUT, men som er tilgængelig på http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?clear=1&policy_area_id=3; SA.30340 (Fiat Powertrain Technologies), afgørelse af 9.2.2011, (C(2011) 612) i sag SA.30340 (EUT C 151 af 21.5.2011, s. 5); SA.32169 (Volkswagen Sachsen) afgørelse af 13.7.2011 (C(2011) 4935) i sag SA.32169 (EUT C 361 af 10.12.2011, s. 17); N 767/07 (Ford Craiova) afgørelse af 30.4.2008 (C(2008) 1613) i sag N 767/2007 (EUT C 238 af 17.9.2008, s. 4); N 635/2008 (Fiat Sicily), afgørelse af 29.4.2009 (C(2009) 3051) i sag N 635/2008 (EUT C 219 af 12.9.2009, s. 3); N 473/08 (Ford España) afgørelse af 17.6.2009 (C(2009) 4530) i sag N 473/2008 (EUT C 19 af 26.1.2010, s. 5).

(13) Kommissionen fandt i en række afgørelser om SUV'er, senest i sin endelige afgørelse om regionalstøtte til Porsche (afgørelse af 9.7.2014 i sag SA.34118 (2012/C, ex 2011/N), som Tyskland har til hensigt at gennemføre til fordel for Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. H.c.F. Porsche Aktiengesellschaft, der endnu ikke er offentliggjort i EUT, og som er tilgængelig på http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?clear=1&policy_area_id=3), at for så vidt angår SUV'er, er Global Insight-klassificeringen mere hensigtsmæssig. SUV'er, der hører under POLK A0-segmentet, svarer til SUV-B-segmentet i Global Insight-klassificeringen.

(14) Kommissionens beslutning af 7. maj 2002 om Spaniens påtænkte statsstøtte til Ford España SA (meddelt under nummer K(2002) 1803) (EUT L 314 af 18.11.2002, s. 86).

(15) 19,95 mio. EUR omregnet til 2011-priser, det år, hvor investeringsprojektet startede, ved en diskonteringsfaktor på 1,56 %.

(16) SA. 34118, afgørelse af 9. juli 2014, endnu ikke offentliggjort i EUT, men tilgængelig på http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?clear=1&policy_area_id=3, betragtning 107.

(17) Datakilden er INE — Instituto Nacional de Estatística (det officielle nationale statistikagentur).

(18) Denne kontrafaktiske analyse er fremlagt i detaljer i bilag I, der ikke kan offentliggøres, idet elementerne heri udgør forretningshemmeligheder.

(19) Jf. også fodnote 20 nedenfor.

(20) Dette tal er baseret på en anden spredning af de støtteberettigede udgifter over årene i forhold til den endelige investeringskonfiguration, der blev anmeldt.

(21) Autoeuropa indgav en støtteansøgning den 31. marts 2014, og myndigheden med ansvar for forvaltningen af ordningen bekræftede den 4. april 2014 skriftligt, at projektet, med forbehold af en detaljeret undersøgelse, principielt opfyldte betingelserne. Investeringsaftalen blev indgået den 30. april 2014 og indeholdt en opsættende klausul, der gjorde aftalen afhængig af VW-koncernens beslutning om at fortsætte med projektet, forudsat at beslutningen blev truffet før den 30. juni 2014.

(22) Jf. Kommissionens afgørelse i sag C34/2001 om støtte til Ford España (fodnote 14 ovenfor), betragtning 36-37.

(23) Kommissionen skal naturligvis under alle omstændigheder og således uagtet de i punkt 68 i RAG 2007-13 fastlagte tærskelværdier afveje støttens positive og negative virkninger, før den konkluderer, om støtten er forenelig med det indre marked. Jf. Rettens dom af 10. juli 2012, Smurfit Kappa Group mod Kommissionen, T-304/08, ECLI:EU:T:2012:351, præmis 94.

(24) Se f.eks. Kommissionens endelige afgørelse i Porsche-sagen, SA.34118 (vedtaget i juli 2014), hvor Kommissionen lod spørgsmålet om markedsafgrænsning forblive uafklaret og benyttede den traditionelle metode med at undersøge alle »sandsynlige alternative markedsafgrænsninger med enkelte bilsegmenter (herunder den mindste kategorisering, for hvilken der er tilgængelige data)«. Jf. betragtning 86 i denne afgørelse, der citerer en række sager, herunder Fiat Powertrain Technologies, SA.30340, betragtning 88 (»Eftersom projektet ikke overskrider tærskelværdierne i punkt 68, litra a), i RAG for den mindste segmentering af produktmarkederne i det efterfølgende omsætningsled, for hvilke der er tilgængelige data, overskrider projektet ikke tærskelværdierne i punkt 68, litra a), i RAG for alle mulige kombinationer af disse bilsegmenter«). Statsstøtteafgørelse SA.30340 Fiat Powertrain Technologies, afgørelse af 9.2.2011, (C(2011)612) i sag SA.151, 21.5.2011 (EUT C 151 af 21.5.2011, s. 5); SA.32169 Volkswagen Sachsen, afgørelse af 13.7.2011 (C(2011) 4935) (EUT C 361 af 10.12.2011, s. 17).

(25) Jf. også afsnit 3.3.2.2 i åbningsafgørelsen.

(26) Kommissionens beslutning 2010/54/EF af 23. september 2009 om Polens påtænkte statsstøtte til fordel for Dell Products (Polen) Sp. z o.o. C 46/08 (ex N 775/07) ( EUT L 29 af 2.2.2010, s. 8), betragtning 171.

(27) SA.34118 (2012/C, ex 2011/N), endnu ikke offentliggjort i EUT, men tilgængelig på http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?clear=1&policy_area_id=3, betragtning 107.

(28) Investeringsaftalen indeholdt en opsættende klausul, der gjorde aftalen afhængig af VW-koncernens beslutning om at fortsætte med projektet, forudsat at beslutningen blev truffet før den 30. juni 2014.

(29) Se forklaring på forskellen i støttebeløb i fodnote 19 ovenfor.

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/143

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/167

af 30. januar 2017

om midlertidig tilladelse til Belgien, Tjekkiet, Spanien og Frankrig til at certificere kernemoderplanter og kerneplanter af specifikke arter af frugtplanter omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 2008/90/EF og produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser

(meddelt under nummer C(2017) 60)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (1), særlig artikel 4, artikel 6, stk. 4, artikel 9, stk. 1, og artikel 13, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner (2), særlig artikel 8, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU er der fastsat regler for produktion, certificering og afsætning af kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale.

(2)

Under produktionen gælder der strenge bestemmelser for beskyttelse af kernemoderplanter og kerneplanter mod skadegørerangreb af enhver art, fordi kernemoderplanter danner udgangspunkt for produktions- og certificeringsprocessen for formeringsmateriale og frugtplanter. I henhold til artikel 8, stk. 1, i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU skal leverandørerne vedligeholde kernemoderplanter og kerneplanter i specielt indrettede faciliteter, der er sikret mod insekter og mod infektion via luftbårne vektorer og andre potentielle kilder. I henhold til direktivets artikel 8, stk. 2, skal kernemoderplanter og kerneplanter være individuelt identificeret i hele produktionsprocessen. I henhold til direktivets artikel 8, stk. 3, skal kernemoderplanter og kerneplanter desuden dyrkes — isoleret fra jordbunden — i potter med vækstmedium uden jord eller steriliseret vækstmedium.

(3)

Da der ikke findes en harmoniseret certificeringsordning, er det på nuværende tidspunkt stadig tilladt for leverandørerne at producere kernemoderplanter og kerneplanter på åbne marker. Gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU anvendes fra den 1. januar 2017, og fra den dato vil der ved samme gennemførelsesdirektiv for første gang blive indført et krav til leverandørerne om at producere kernemoderplanter og kerneplanter i faciliteter, der er sikret mod insekter. Leverandører i visse medlemsstater har allerede investeret i opførelse af faciliteter, der er sikret mod insekter, inden reglerne i gennemførelsesdirektivet, der gennemfører direktiv 2008/90/EF, træder i kraft, og er derfor i stand til at opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, 2 og 3, i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU fra datoen for anvendelse af samme gennemførelsesdirektiv. I betragtning af at opførelsen af sådanne faciliteter, der er sikret mod insekter, kræver investering af betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer, bør leverandører i andre medlemsstater have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produktionssystemer til visse arter, samtidig med at de fortsætter deres produktion. Producenter i Belgien og Frankrig er begyndt tidligere med at investere i opførelse af faciliteter, der er sikret mod insekter, mens producenter i Tjekkiet og Spanien har behov for mere tid til at opfylde kravet om produktion i faciliteter, der er sikret mod insekter.

(4)

Belgien, Tjekkiet, Frankrig og Spanien har derfor indgivet anmodninger om midlertidig tilladelse til at certificere kernemoderplanter og kerneplanter af visse arter produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser, jf. artikel 8, stk. 4, i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU. Tilladelserne bør være tidsbegrænsede og begrænset til specifikke arter.

(5)

For at sikre identisk sundhedsstatus for kernemoderplanter og kerneplanter produceret på åbne marker sammenlignet med kernemoderplanter og kerneplanter produceret i faciliteter, der er sikret mod insekter, bør der træffes passende foranstaltninger. Disse foranstaltninger vedrører identifikation af, visuel inspektion af, prøveudtagning og testning af, isolationsafstand for, behandling af og vækstbetingelser for kernemoderplanter og kerneplanter samt analyse af den jord, hvori disse kernemoderplanter og kerneplanter dyrkes. Der bør desuden træffes foranstaltninger for at forhindre krydsinfektion via maskiner, poderedskaber og andre potentielle kilder. Belgien, Tjekkiet, Spanien og Frankrig har på baggrund af ekspertviden vedrørende de relevante skadegørerens prævalens og biologi foreslået foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at begrænse risikoen for infektion i overensstemmelse med de klimatiske forhold, vækstbetingelserne for kernemoderplanterne og kerneplanterne samt afstanden til dyrkede og vilde arter af betydning for de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter.

(6)

Der er i provinsen Luxembourg i Belgien ingen kommerciel produktion af formeringsmateriale, frugtplanter eller grundstammer af Malus domestica, Prunus avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica, eller Pyrus communis L. For at sikre en passende isolationsafstand til dyrket Malus domestica, Prunus avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica, og Pyrus communis L. bør kernemoderplanter og kerneplanter af disse arter kun produceres på mark i provinsen Luxembourg.

(7)

Frankrig har en særlig procedure, hvor kandidat-kernemoderplanter udvælges på mark tæt ved andre planter af samme art, der ikke er underlagt en certificeringsordning. Den belgiske planteskole, der producerer kernemoderplanter og kerneplanter på mark, støder op til landsbyen Mussy-la-Ville. Hverken Belgien eller Frankrig kan derfor sikre en isolationsafstand. For at beskytte de udvalgte kandidat-kernemoderplanter og de pågældende kernemoderplanters sundhed inspiceres disse planter regelmæssigt, ligesom de analyseres oftere.

(8)

Kernemoderplanter og kerneplanter, der er produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser, bør identificeres ved hjælp af etiketter med henblik på at sikre deres sporbarhed, jf. artikel 8, stk. 4, i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU. Disse etiketter bør opfylde kravene i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU (3). Af etiketterne bør desuden fremgå de relevante oplysninger, der er nødvendige for både den offentlige kontrol og for at øge bevidstheden hos brugeren af materialet. Etiketterne bør derfor oplyse om de specifikke produktionsbetingelser og være forsynet med datoen, indtil hvilken det er tilladt for de pågældende medlemsstater at certificere kernemoderplanter og kerneplanter produceret på mark. På grund af etikettens begrænsede størrelse bør det være tilladt at begrænse oplysningerne på selve etiketten og give mere udførlige oplysninger vedrørende tilladelsen i det dokument, der ledsager etiketten.

(9)

Af plantesundhedshensyn bør der fastsættes regler, der giver mulighed for at spore alt basisformeringsmateriale, alt certificeret formeringsmateriale og alle frugtplanter, der er opformeret fra kernemoderplanter og kerneplanter produceret på mark. Mærkningen af alt basisformeringsmateriale, alt certificeret formeringsmateriale og alle frugtplanter, der er opformeret fra kernemoderplanter og kerneplanter produceret på mark, bør derfor også oplyse om, at kernemoderplanterne og kerneplanterne er omfattet af den tilladelse, der gives ved nærværende afgørelse.

(10)

I betragtning af ovenstående og for at give leverandørerne i Belgien, Tjekkiet, Spanien og Frankrig mulighed for gradvis at flytte produktionen af kernemoderplanter og kerneplanter fra åbne marker til faciliteter, der er sikret mod insekter, bør det i henhold til denne afgørelse midlertidigt være tilladt for disse medlemsstater at certificere kernemoderplanter og kerneplanter af specifikke arter af frugtplanter produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser. Tilladelsen bør anvendes indtil den 31. december 2018 for så vidt angår Belgien og Frankrig og indtil den 31. december 2022 for så vidt angår Tjekkiet og Spanien.

(11)	Denne afgørelse bør anvendes fra samme dato som gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.

(12)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tilladelse

1. I henhold til artikel 8, stk. 4, i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU kan Tjekkiet og Spanien indtil den 31. december 2022 certificere kernemoderplanter og kerneplanter produceret på åbne marker under ikke-insektsikre betingelser af arter opført i bilaget, forudsat at kravene i artikel 2 og 3 samt artikel 4, stk. 1, er opfyldt.

2. I henhold til artikel 8, stk. 4, i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU kan Belgien og Frankrig indtil den 31. december 2018 certificere kernemoderplanter og kerneplanter produceret på åbne marker under ikke-insektsikre betingelser af arter opført i bilaget, forudsat at kravene i artikel 2 og 3 samt artikel 4, stk. 1, er opfyldt.

Artikel 2

Krav vedrørende vedligeholdelse

1. Kernemoderplanter og kerneplanter produceret på mark skal vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i afsnit A i bilaget for så vidt angår de pågældende medlemsstater og arter.

2. Pode- og beskæringsredskaber og maskiner skal kontrolleres, rengøres og desinficeres før og efter hver anvendelse i forbindelse med de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter.

3. Der skal være en passende afstand mellem kernemoderplanter og kerneplanter for at mindske rodkontakten mellem de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter.

Artikel 3

Krav vedrørende visuel inspektion, prøveudtagning og testning

Ud over kravene i artikel 10 og 11 i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU sikrer Belgien, Tjekkiet, Frankrig og Spanien, at kravene i afsnit B i bilaget for så vidt angår de pågældende medlemsstater og arter er opfyldt.

Artikel 4

Krav vedrørende mærkning

1. Ud over de oplysninger, der kræves ved artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, skal etiketten til de kernemoderplanter og kerneplanter, som Tjekkiet og Spanien certificerer, indeholde følgende angivelse: »Produceret på mark i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167 — certificering tilladt indtil 31. december 2022.«

Ud over de oplysninger, der kræves ved artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, skal etiketten til de kernemoderplanter og kerneplanter, som Belgien og Frankrig certificerer, indeholde følgende angivelse: »Produceret på mark i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167 — certificering tilladt indtil 31. december 2018.«

2. Hvis der er udfærdiget et ledsagedokument i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, kan angivelsen på den i stk. 1 omhandlede officielle etiket begrænses til »Produceret på mark«. I et sådant tilfælde skal ledsagedokumentet til de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter ud over de oplysninger, der kræves ved artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, indeholde angivelsen i stk. 1.

3. Ud over de oplysninger, der kræves ved artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, skal etiketten til alt basisformeringsmateriale og alle basisfrugtplanter og alt certificeret formeringsmateriale og alle certificerede frugtplanter, der er opformeret fra kernemoderplanter og kerneplanter, der er certificeret i henhold til nærværende afgørelse, indeholde følgende angivelse: »Afledt af materiale produceret på mark i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167«.

4. Hvis der er udfærdiget et ledsagedokument i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, kan angivelsen på den i stk. 3 omhandlede officielle etiket begrænses til »Afledt af materiale produceret på mark.« I et sådant tilfælde skal ledsagedokumentet til alt basisformeringsmateriale og alle basisfrugtplanter og alt certificeret formeringsmateriale og alle certificerede frugtplanter, der er opformeret fra kernemoderplanter og kerneplanter, der er certificeret i henhold til nærværende afgørelse, ud over de oplysninger, der kræves ved artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU, indeholde angivelsen i stk. 3.

Artikel 5

Underretning

Belgien, Tjekkiet, Spanien og Frankrig underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver certificering i henhold til artikel 1. Underretningen skal oplyse om antallet af certificerede kernemoderplanter og kerneplanter og om de arter, som de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter tilhører.

Artikel 6

Anvendelsesdato

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2017.

Artikel 7

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8.

(2) EUT L 298 af 16.10.2014, s. 22.

(3) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU af 15. oktober 2014 om krav vedrørende mærkning, lukning og emballering af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, som er omfattet af Rådets direktiv 2008/90/EF (EUT L 298 af 16.10.2014, s. 12).

BILAG

AFSNIT A

Lister over arter omhandlet i artikel 1 og krav vedrørende deres vedligeholdelse omhandlet i artikel 2

1. Belgien

1.1. Liste over arter:

Malus domestica Mill., Prunus avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica, Pyrus communis L. og grundstammer af disse arter

1.2. Krav for alle ovenstående arter

1.2.1. Foranstaltninger

Hvis der ved visuelle inspektioner for tilstedeværelse af insektvektorer, der er relevante for de skadegørere, der er opført i bilag I og i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU, konstateres tilstedeværelse af de pågældende vektorer, skal der behandles med insekticider.

1.3. Specifikke krav for visse arter

1.3.1. Prunus avium, P. cerasus, P. domestica og P. persica

1.3.1.1. Vækstbetingelser

Kernemoderplanter og kerneplanter af Prunus avium, P. cerasus, P. domestica og P. persica skal forhindres i at blomstre.

2. Tjekkiet

2.1. Liste over arter:

Castanea sativa Mill. og Juglans regia L.

2.2. Krav for begge ovenstående arter

2.2.1. Foranstaltninger

I tilfælde af tvivl for så vidt angår tilstedeværelsen af de relevante skadegørere, der er opført i bilag I og i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU, på kernemoderplanter og kerneplanter skal de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter straks fjernes.

2.2.2. Vækstbetingelser

Kernemoderplanter skal forhindres i at blomstre ved årlig beskæring ved begyndelsen af hver vegetativ periode.

2.3. Specifikke krav for visse arter

2.3.1. Juglans regia L.

2.3.1.1. Vækstbetingelser

Kernemoderplanter skal plantes i områder, hvor der ved visuelle inspektioner er bekræftet fravær af vektorer for kirsebærbladrullesygevirus.

3. Frankrig

3.1. Liste over arter:

Castanea sativa Mill., Corylus avellana L., Cydonia oblonga Mill., Juglans regia L., Malus domestica Mill., Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica, P. salicina og Pyrus communis L.

3.2. Krav for alle ovenstående arter

3.2.1. Foranstaltninger

3.2.2. Vækstbetingelser

Kernemoderplanter skal podes på grundstammer produceret ved in vitro-dyrkning, hvor dette er muligt.

3.3. Specifikke krav for visse arter

3.3.1. Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica og P. salicina

Kernemoderplanter og kerneplanter af Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica og P. salicina skal forhindres i at blomstre.

4. Spanien

4,1. Liste over arter:

Olea europaea L., Prunus amygdalus x P. persica, P. armeniaca, P. domestica, P. domestica x P. salicina, P. dulcis, P. persica og Pyrus communis L.

4,2. Krav for alle ovenstående arter

4.2.1. Foranstaltninger

4,3. Specifikke krav for visse arter

4.3.1. Olea europaea L.

4.3.1.1. Isolationsafstand

Der skal være en isolationsafstand på mindst 100 m til dyrket eller vild Olea europaea L., der ikke er underlagt en certificeringsordning.

4.3.2. Prunus amygdalus x P. persica, P. armeniaca, P. domestica, P. domestica x P. salicina, P. dulcis og P. persica

4.3.2.1. Isolationsafstand

Der skal være en isolationsafstand på mindst 500 m til dyrket eller vild Prunus amygdalus, P. cerasus og P. prunophora, der ikke er underlagt en certificeringsordning.

4.3.2.2. Vækstbetingelser

Kernemoderplanter og kerneplanter af Prunus amygdalus x P. persica, P. armeniaca, P. domestica, P. domestica x P. salicina, P. dulcis, og P. persica skal forhindres i at blomstre.

4.3.3. Pyrus communis L.

4.3.3.1. Isolationsafstand

Der skal være en isolationsafstand på mindst 500 m til dyrket eller vild P. communis L., der ikke er underlagt en certificeringsordning.

4.3.3.2. Vækstbetingelser

Kernemoderplanter og kerneplanter af P. communis L. skal forhindres i at blomstre.

AFSNIT B

Krav for visuel inspektion, prøveudtagning og testning omhandlet i artikel 3

1. Belgien

1.1. Krav for alle arter opført i punkt 1.1 i afsnit A

1.1.1. Visuel inspektion

Der skal mindst én gang om året foretages visuelle inspektioner for tilstedeværelse af de insektvektorer, der er relevante for de skadegørere, der er opført i bilag I og i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.

1.2. Specifikke krav for visse arter

1.2.1. Malus domestica Mill. og Pyrus communis L.

1.2.1.1. Prøveudtagning og testning

Hver kernemoderplante skal hvert år underkastes prøveudtagning og testning for de insektoverførte og pollenoverførte virus, der er opført i del A i bilag I og i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.

1.2.2. Prunus avium, P. cerasus, P. domestica og P. persica

1.2.2.1. Prøveudtagning og testning

Hver kernemoderplante skal hvert år og ved hver masseopformeringscyklus underkastes prøveudtagning og testning for insektoverførte og pollenoverførte virus opført i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.

2. Tjekkiet

2.1. Specifikke krav for visse arter

2.1.1. Castanea sativa Mill.

2.1.1.1. Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner fra april til maj.

2.1.2. Juglans regia L.

2.1.2.1. Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner i sensommeren eller om efteråret.

3. Frankrig

3.1. Krav for alle arter opført i punkt 3.1 i afsnit A

3.1.1. Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner mindst én gang om året.

3.2. Specifikke krav for visse arter

3.2.1. Corylus avellana L.

3.2.1.1. Prøveudtagning og testning

Hver kernemoderplante skal hvert år underkastes prøveudtagning og testning for æblemosaikvirus (ApMV).

3.2.2. Cydonia oblonga Mill., Malus domestica Mill., og Pyrus communis L.

3.2.2.1. Prøveudtagning og testning

Hver kernemoderplante skal hvert år underkastes prøveudtagning og testning for klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV), æblerillevedvirus (ASGV), apple stem pitting virus (ASPV) og gummived.

3.2.3. Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. avium, P. cerasus, P. domestica, P. persica og P. salicina

3.2.3.1. Prøveudtagning og testning

Hver kernemoderplante skal hvert år og ved hver masseopformeringscyklus underkastes prøveudtagning og testning for virus, der forårsager Prunus-dværgsyge (PDV), og prunus necrotic ringspot virus (PNRSV). I tilfælde af P. persica skal hver kernemoderplante hvert år og ved hver masseopformeringscyklus underkastes prøveudtagning og testning for peach latent mosaic viroid (PNRSV).

4. Spanien

4,1. Specifikke krav for visse arter

4.1.1. Olea europaea L. og Pyrus communis L.

4.1.1.1. Prøveudtagning og testning

Hver kernemoderplante skal hvert år underkastes prøveudtagning og testning for virus og viruslignende sygdomme opført i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.

4.1.2. Prunus amygdalus × P. persica, P. armeniaca, P. domestica, P. domestica x P. salicina, P. dulcis og P. persica

4.1.2.1. Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning hvert år for de virus og viruslignende sygdomme, der er opført i bilag II til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/151

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/168

af 31. januar 2017

om udpegning af IETF-tekniske specifikationer i forbindelse med offentlige udbud

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 13, stk. 1,

efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering og af sektorspecifikke eksperter, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Standardisering spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien som beskrevet i Kommissionens meddelelse »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (2). Flere flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien understreger betydningen af frivillig standardisering på produkt- eller tjenestemarkeder for at sikre kompatibilitet og interoperabilitet mellem produkter og tjenester, fremme teknologisk udvikling og støtte innovation.

(2)

Standardernes relevans anerkendes ligeledes i Kommissionens meddelelse »Opgradering af det indre marked«: flere muligheder for mennesker og erhvervsliv» (3), som betragter standarder som afgørende for europæisk konkurrenceevne samt for innovation og fremskridt på det indre marked, fordi de øger sikkerheden, interoperabiliteten og konkurrencen og bidrager til at fjerne handelshindringer.

(3)

Som fremhævet i Kommissionens meddelelse »Årlig vækstundersøgelse 2015« (4) er fuldførelsen af det digitale indre marked en central prioritet for Den Europæiske Union. I sin meddelelse »En strategi for et digitalt indre marked« (5) understregede Kommissionen betydningen af standardisering og interoperabilitet for skabelsen af en europæisk digital økonomi med et langsigtet vækstpotentiale.

(4)

I det digitale samfund bliver standardiseringsprodukter uundværlige, når det gælder om at sikre interoperabilitet mellem udstyr, applikationer, datalagre, tjenester og net. I sin meddelelse »En strategisk vision for europæiske standarder: En indsats for at forbedre og fremskynde bæredygtig vækst i den europæiske økonomi inden 2020« (6) anerkender Kommissionen standardisering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som et særligt felt, hvor løsninger, applikationer og tjenester ofte udvikles af globale IKT-fora og -konsortier, der er blevet førende inden for udviklingen af IKT-standarder.

(5)

Forordning (EU) nr. 1025/2012 har til formål at modernisere og forbedre rammerne for europæisk standardisering. Den indfører en ordning, hvorved Kommissionen kan beslutte at udpege de mest relevante og mest anerkendte tekniske IKT-specifikationer udstedt af organisationer, der ikke er europæiske, internationale eller nationale standardiseringsorganisationer. Muligheden for at anvende det fulde spektrum af IKT-tekniske specifikationer ved indkøb af hardware, software og informationsteknologiske tjenesteydelser vil muliggøre interoperabilitet mellem udstyr, tjenesteydelser og applikationer, hjælpe den offentlige forvaltning til at undgå den fastlåsning, der opstår, når den offentlige indkøber på grund af proprietære IKT-løsninger ikke kan skifte udbyder efter udløbet af indkøbskontrakten, og skabe konkurrence i udbuddet af interoperable IKT-løsninger.

(6)

De IKT-tekniske specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud, skal være i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012. Overholdelsen af disse krav er for de offentlige myndigheder en sikkerhed for, at de IKT-tekniske specifikationer er etableret i overensstemmelse med principperne om åbenhed, rimelighed, objektivitet og ikke-diskrimination, som anerkendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden for standardisering.

(7)	Beslutningen om udpegning af bestemte IKT-specifikationer skal vedtages efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse (7), og vil blive suppleret af andre former for høring af sektorspecifikke eksperter.

(8)

Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering foretog den 11. juni 2015 en evaluering af 27 IEFT-tekniske specifikationer ud fra kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012 og afgav en positiv udtalelse vedrørende deres udpegning som de specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud. Evalueringen af de IEFT-tekniske specifikationer blev efterfølgende forelagt til høring blandt sektorspecifikke eksperter, der også afgav en positiv udtalelse om udpegningen.

(9)

De 27 tekniske specifikationer er udviklet og forvaltes af Internet Engineering Task Force (IETF), som er det vigtigste organ i udviklingen af nye internetstandardspecifikationer af høj kvalitet for udformningen, anvendelsen og forvaltningen af internettet. IETF er en global organisation, der deltager i »internetstandardprocessen«, en åben og gennemsigtig proces baseret på samarbejde, som anvendes af internetfællesskabet til standardisering af protokoller og procedurer til fordel for alle brugere i hele verden.

(10)

De 27 IETF-tekniske specifikationer anvendes i høj grad i forbindelse med internettet. De består af standarder og protokoller for oprettelse af et internet (Transmission Control Protocol/Internet protocol (TCP/IP), User Datagram Protocol (UDP), Domain Name System (DNS), Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP), Simple Network Management Protocol (SNMP), Security Architecture for the Internet Protocol (IPsec) og Network Time Protocol (NTP)) standarder og protokoller for sikre forbindelser (Secure Shell-2 (SSH-2) Protocol, Transport Layer Security (TLS) Protocol and Internet X.509 Public Key Infrastructure Certificate og Certificate Revocation List (CRL) Profile (PKIX)) standarder og protokoller for oprettelse af et websted (Hypertext Transfer Protocol (HTTP), Upgrading to TLS Within HTTP/1.1, Uniform Resource Identifiers (URI), Uniform Resource Locator (URL), Uniform Resource Names (URN), File Transfer Protocol (FTP), 8-bit Unicode Transformation Format (UTF-8), JavaScript Object Notation (JSON)) standarder og protokoller for e-mail, kalender og nye applikationer (Simple Mail Transfer Protocol (SMTP), Internet Message Access Protocol (IMAP), Post Office Protocol — version 3 (POP3), Multipurpose Internet Mail Extensions (MIME), Network News Transfer Protocol (NNTP), Internet Calendaring and Scheduling Core Object Specification (iCalendar), vCard (VCF), Common Format and MIME Type for Comma-Separated Values (CSV)) og standarder og protokoller for applikationer til multimedie-streaming (Real-time Transport Protocol (RTP) and Session Initiation Protocol (SIP).

(11)	Ovennævnte IETF-tekniske specifikationer bør derfor udpeges som en IKT-teknisk specifikation, der vil kunne henvises til i forbindelse med offentlige udbud —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

De IETF-tekniske specifikationer i bilaget kan anvendes som reference i forbindelse med offentlige udbud.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2) KOM(2010) 2020 endeli af 3. marts 2010.

(3) COM(2015) 550 final af 28. oktober 2015.

(4) COM(2014) 902 final af 28. november 2014.

(5) COM(2015) 192 final af 6. maj 2015.

(6) KOM(2011) 311 endelig af 1. juni 2011.

(7) Kommissionens afgørelse af 28. november 2011 om oprettelse af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering (EUT C 349 af 30.11.2011, s. 4).

BILAG

Liste over IETF-tekniske specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud (1)

1.	Transmission Control Protocol/Internet protocol (TCP/IP)

2.	User Datagram Protocol (UDP)

3.	Domain Name System (DNS)

4.	Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP)

5.	Simple Network Management Protocol (SNMP)

6.	Security Architecture for the Internet Protocol (IPsec)

7.	Network Time Protocol (NTP)

8.	Secure Shell-2 Protocol (SSH-2)

9.	Transport Layer Security Protocol (TLS)

10.	Internet X.509 Public Key Infrastructure Certificate and Certificate Revocation List (CRL) Profile (PKIX)

11.	Hypertext Transfer Protocol (HTTP)

12.	Upgrading to TLS Within HTTP/1.1 (HTTPS)

13.	Uniform Resource Identifiers (URI)

14.	Uniform Resource Locator (URL)

15.	Uniform Resource Names (URN)

16.	File Transfer Protocol (FTP)

17.	8-bit Unicode Transformation Format (UTF-8)

18.	Simple Mail Transfer Protocol (SMTP)

19.	Internet Message Access Protocol (IMAP)

20.	Post Office Protocol — version 3 (POP3)

21.	Multipurpose Internet Mail Extensions (MIME)

22.	Network News Transfer Protocol (NNTP)

23.	Internet Calendaring and Scheduling Core Object Specification (iCalendar)

24.	File format standard for electronic business cardS (vCard)

25.	Common Format and MIME Type for Comma-Separated Values (CSV)

26.	Real-time Transport Protocol (RTP)

27.	Session Initiation Protocol (SIP)

(1) IETF-specifikationer kan downloades vederlagsfrit fra http://www.rfc-editor.org/

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/155

DEN BLANDEDE LANDBRUGSKOMITÉS AFGØRELSE Nr. 1/2015

af 19. november 2015

om ændring af appendiks 1, 2 og 4 til bilag 4 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter [2017/169]

DEN BLANDEDE LANDBRUGSKOMITÉ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)	Bilag 4 til aftalen har til formål at lette samhandelen mellem parterne med planter, planteprodukter og andre objekter, der er truffet plantesundhedsforanstaltninger for. Nævnte bilag er blevet suppleret med en række appendikser, jf. nævnte bilags artikel 1, 2 og 4.

(3)	Appendiks 1, 2 og 4 til bilag 4 er blevet erstattet ved Den Blandede Landbrugskomités afgørelse nr. 1/2010.

(4)	Siden afgørelse nr. 1/2010 trådte i kraft, er parternes plantesundhedslovgivning blevet ændret på forskellige områder, der er af betydning for aftalen.

(5)

Parternes lovgivning fastsætter de nærmere bestemmelser i forbindelse med kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter opført på listen i appendiks 1 med oprindelse i tredjelande, der er gennemført andre steder end ved indgangsstederne til deres respektive områder. De nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol bør præciseres, når de to parter er involveret.

(6)	Appendiks 1, 2, og 4 til bilag 4 bør derfor ændres —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Appendiks 1 og 2 til bilag 4 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter erstattes af teksten i bilag I til denne afgørelse.

Appendiks 4 til bilag 4 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter erstattes af teksten i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2016.

Udfærdiget i Bern, den 19. november 2015.

For Den Blandede Landbrugskomité

Adrian AEBI

Formand og leder af den schweiziske delegation

Lorenzo TERZI

Lederen af Den Europæiske Unions delegation

Thomas MAIER

Komitéens sekretær

BILAG I

APPENDIKS 1

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER

A. Planter, planteprodukter og andre objekter med oprindelse i den ene af parternes område, for hvilke de to parter har ensartede retsforskrifter, der fører til identiske resultater, og anerkender plantepasset

1. Planter og planteprodukter

1.1. Planter af Amelanchier Med., Chaenomeles Lindl., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Prunus L., bortset fra Prunus laurocerasus L. og Prunus lusitanica L., Pyracantha Roem., Pyrus L. og Sorbus L., til plantning, bortset fra frø.

1.2. Planter af Beta vulgaris L. og Humulus lupulus L. til plantning, bortset fra frø.

1.3. Planter af Solanum L., der danner udløbere eller knolde, eller hybrider heraf, til plantning.

1.4. Planter af Fortunella Swingle og Poncirus Raf. og hybrider heraf samt Casimiroa La Llave, Clausena Burm. f., Vepris Comm., Zanthoxylum L. og Vitis L., bortset fra frugter og frø.

1.5. Planter af Citrus L. og hybrider heraf, bortset fra frugter og frø, jf. dog punkt 1.6.

1.6. Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, med blade og stilke.

1.7. Træ, med oprindelse i Unionen, der helt eller delvis har bevaret sin naturlige runding, også afbarket, eller i form af flis, spåner, savsmuld, affald og skrot af træ,

a)	hvis det helt eller delvis er fremstillet af Platanus L., også træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, og

hvis det svarer til en af nedenstående beskrivelser, som er fastsat i del II i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1), og som fremgår af nedenstående tabel:

KN-kode	Varebeskrivelse
4401 10 00	Brænde, træ i form af flis eller spåner eller lignende former
4401 22 00	Træ, undtagen nåletræ, i form af flis eller spåner
ex 4401 30 80	Træaffald (undtagen savsmuld), ikke agglomereret til briketter eller lignende former
4403 10 00	Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider, malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
ex 4403 99	Andet ubearbejdet træ end nåletræ (dog ikke tropisk træ som specificeret i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 44 eller andet tropisk træ, eg (Quercus spp.) eller bøg (Fagus spp.)), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget, ikke malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
ex 4404 20 00	Stolper, pæle, stokke og lign. af andet træ end nåletræ, kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen
ex 4407 99	Andet træ end nåletræ (dog ikke tropisk træ som specificeret i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 44 eller andet tropisk træ, eg (Quercus spp.) eller bøg (Fagus spp.)), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller sammensat ved fingerskarvning, af tykkelse ikke over 6 mm

2. Planter, planteprodukter og andre objekter fremstillet af producenter, som har tilladelse til at producere eller sælge til personer, der har planteavl som erhverv, bortset fra planter, planteprodukter og andre objekter, som er forberedt og rede til salg til den endelige forbruger, og for hvilke EU-medlemsstaternes eller Schweiz' ansvarlige officielle organer sikrer, at produktionen er klart adskilt fra produktionen af andre produkter

2.1. Planter til plantning, bortset fra frø, af Abies Mill. og Apium graveolens L., Argyranthemum spp., Asparagus officinalis L., Aster spp., Brassica spp., Castanea Mill., Cucumis spp., Dendranthema (DC.) Des Moul., Dianthus L. og hybrider, Exacum spp., Fragaria L., Gerbera Cass., Gypsophila L., alle sorter af Ny Guinea-hybrider af Impatiens L., Lactuca spp., Larix Mill., Leucanthemum L., Lupinus L., Pelargonium l'Hérit. ex Ait., Picea A. Dietr., Pinus L., Platanus L., Populus L., Prunus laurocerasus L., Prunus lusitanica L., Pseudotsuga Carr., Quercus L., Rubus L., Spinacia L., Tanacetum L., Tsuga Carr., Verbena L. og andre planter af urteagtige arter, bortset fra planter af Gramineae-familien, til plantning, bortset fra løg, stængelknolde, jordstængler, frø og rodknolde.

2.2. Planter af Solanaceae, bortset fra de planter, der er omhandlet under punkt 1.3, til plantning, bortset fra frø.

2.3. Planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. og Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller tilsat vækstmedium.

2.4. Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth., Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf.

2.5. Planter, frø og løg:

a)	Frø og løg af Allium ascalonicum L., Allium cepa L. og Allium schoenoprasum L. til plantning, og planter af Allium porrum L. til plantning.

b)	Frø af Medicago sativa L.

c)	Frø af Helianthus annuus L., Solanum lycopersicum L. og Phaseolus L.

3. Løg, stængelknolde, rodknolde og jordstængler af Camassia Lindl., Chionodoxa Boiss., Crocus flavus Weston »Golden Yellow«, Dahlia spp., Galanthus L., Galtonia candicans (Baker) Decne., miniaturekultivarer og hybrider heraf af slægten Gladiolus Tourn. ex L., såsom Gladiolus callianthus Marais, Gladiolus colvillei Sweet, Gladiolus nanus hort., Gladiolus ramosus hort. og Gladiolus tubergenii hort., Hyacinthus L., Iris L., Ismene Herbert, Lilium spp., Muscari Miller, Narcissus L., Ornithogalum L., Puschkinia Adams, Scilla L., Tigridia Juss. og Tulipa L., til plantning, fremstillet af producenter, som har tilladelse til at producere eller sælge til personer, der har planteavl som erhverv, bortset fra planter, planteprodukter og andre objekter, som er forberedt og rede til salg til den endelige forbruger, og for hvilke EU-medlemsstaternes eller Schweiz' ansvarlige officielle organer sikrer, at produktionen er klart adskilt fra produktionen af andre produkter.

B. Planter, planteprodukter og andre objekter med oprindelse i andre områder end de to parters, for hvilke de to parters plantesundhedsmæssige retsforskrifter for import fører til identiske resultater, og som de to parter kan handle med ved hjælp af et plantepas, hvis de er opført i del A i dette appendiks, eller frit, hvis det ikke er tilfældet

1. Alle planter til plantning, bortset fra frø, med forbehold af planterne i del C i dette appendiks, dog også frø af: Cruciferae, Gramineae, Trifolium spp., med oprindelse i Argentina, Australien, Bolivia, Chile, New Zealand og Uruguay, slægterne Triticum, Secale og X Triticosecale med oprindelse i Afghanistan, Indien, Iran, Irak, Mexico, Nepal, Pakistan, Sydafrika og USA, Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. og hybrider heraf, Capsicum spp., Helianthus annuus L., Solanum lycopersicum L., Medicago sativa L., Prunus L., Rubus L., Oryza spp., Zea mais L., Allium ascalonicum L., Allium cepa L., Allium porrum L., Allium schoenoprasum L. og Phaseolus L.

2. Dele af planter, bortset fra frugter og frø, af:

—	Castanea Mill., Dendranthema (DC) Des. Moul., Dianthus L., Gypsophila L., Pelargonium l'Herit. ex Ait, Phoenix spp., Populus L., Quercus L., Solidago L. og afskårne blomster af Orchidaceae

—	nåletræer (Coniferales)

—	Acer saccharum Marsh. med oprindelse i Canada og USA

—	Prunus L. med oprindelse i ikke-europæiske lande

—	afskårne blomster af Aster spp., Eryngium L., Hypericum L., Lisianthus L., Rosa L. og Trachelium L. med oprindelse i ikke-europæiske lande

—	bladgrøntsager af Apium graveolens L., Ocimum L., Limnophila L. og Eryngium L.

—	blade af Manihot esculenta Crantz

—	afskårne grene af Betula L. med eller uden løv

—	afskårne grene af Fraxinus L., Juglans ailantifolia Carr., Juglans mandshurica Maxim., Ulmus davidiana Planch. og Pterocarya rhoifolia Siebold & Zucc. med eller uden løv, med oprindelse i Canada, Japan, Kina, Mongoliet, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Republikken Korea, Rusland, Taiwan og USA

—	Amiris P. Browne, Casimiroa La Llave, Citropsis Swingle & Kellerman, Eremocitrus Swingle, Esenbeckia Kunth., Glycosmis Corrêa, Merrillia Swingle, Naringi Adans., Tetradium Lour., Toddalia Juss. og Zanthoxylum L.

2.1. Dele af planter, dog ikke frugter, men inklusive frø, af Aegle Corrêa, Aeglopsis Swingle, Afraegle Engl., Atalantia Corrêa, Balsamocitrus Stapf, Burkillanthus Swingle, Calodendrum Thunb., Choisya Kunth, Clausena Burm. f., Limonia L., Microcitrus Swingle, Murraya J. Koenig ex L., Pamburus Swingle, Severinia Ten., Swinglea Merr., Triphasia Lour. og Vepris Comm.

3. Frugter af:

—	Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, Momordica L. og Solanum melongena L.

—	Annona L., Cydonia Mill. Diospyros L., Malus Mill., Mangifera L., Passiflora L., Prunus L., Psidium L., Pyrus L., Ribes L. Syzygium Gaertn., og Vaccinium L. med oprindelse i ikke-europæiske lande

—	Capsicum L.

4. Knolde af Solanum tuberosum L.

5. Isoleret bark af:

—	nåletræer (Coniferales), med oprindelse i ikke-europæiske lande

—	Acer saccharum Marsh., Populus L., og Quercus L., bortset fra Quercus suber L.

—	Fraxinus L., Juglans ailantifolia Carr., Juglans mandshurica Maxim., Ulmus davidiana Planch. og Pterocarya rhoifolia Siebold & Zucc. med oprindelse i Canada, Japan, Kina, Mongoliet, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Republikken Korea, Rusland, Taiwan og USA

—	Betula L., med oprindelse i Canada og USA.

6. Træ i henhold til artikel 2, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2000/29/EF (2) såfremt det:

helt eller delvis kommer fra en af nedenstående ordener, slægter eller arter, bortset fra træemballeringsmateriale som defineret i bilag IV, del A, kapitel I, punkt 2, i direktiv 2000/29/EF:

—

Quercus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i USA, bortset fra træ, der svarer til beskrivelsen i litra b) i KN-kode 4416 00 00, såfremt der foreligger dokumentarisk bevis for, at træet er blevet forarbejdet eller fremstillet ved varmebehandling, hvorved der er opnået en minimumstemperatur på 176 °C i 20 minutter

—	Platanus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i Armenien eller USA

—	Populus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i lande på det amerikanske kontinent

—	Acer saccharum Marsh., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i Canada og USA

—	Nåletræer (Coniferales), herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i ikke-europæiske lande, Kasakhstan, Rusland og Tyrkiet

—

Fraxinus L., Juglans ailantifolia Carr., Juglans mandshurica Maxim., Ulmus davidiana Planch. og Pterocarya rhoifolia Siebold & Zucc., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i Canada, Japan, Kina, Mongoliet, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Republikken Korea, Rusland, Taiwan og USA

—	Betula L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, med oprindelse i Canada og USA og

hvis det svarer til en af nedenstående beskrivelser, som er fastsat i del II i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, og som fremgår af nedenstående tabel:

KN-kode	Varebeskrivelse
4401 10 00	Brænde, træ i form af flis eller spåner eller lignende former
4401 21 00	Træflis og -spåner, af nåletræ
4401 22 00	Træflis og -spåner (undtagen af nåletræ)
ex 4401 30 40	Savsmuld, ikke-agglomereret til briketter eller lignende former
ex 4401 30 80	Andet træaffald, ikke agglomereret til briketter eller lignende former
4403 10 00	Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft firhugget på to eller fire sider, malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
4403 20	Ubearbejdet træ af nåletræ, ikke malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler, også afbarket, afgrenet eller groft firhugget
4403 91	Træ af eg (Quercus spp.), ikke malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler, også afbarket, afgrenet eller groft firhugget
ex 4403 99	Andet ubearbejdet træ end nåletræ (dog ikke tropisk træ som specificeret i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 44 eller andet tropisk træ, eg (Quercus spp.), bøg (Fagus spp.) eller birk (Betula L.)), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget, ikke malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
4403 99 51	Ubearbejdet rundtræ af birk (Betula L.), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget
4403 99 59	Ubearbejdet træ af birk (Betula L.), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget, undtagen rundtræ
ex 4404	Stolper, pæle, stokke og lign. af træ, kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen
4406	Jernbane- og sporvejssveller af træ
4407 10	Træ af nåletræ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm
4407 91	Træ af eg (Quercus spp.), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm
ex 4407 93	Træ af Acer saccharum Marsh., savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm
4407 95	Asketræ (Fraxinus spp.), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm
ex 4407 99	Andet træ end nåletræ (dog ikke tropisk træ som specificeret i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 44 eller andet tropisk træ, eg (Quercus spp.), bøg (Fagus spp.), ahorn (Acer spp.), kirsebær (Prunus spp.) eller ask (Fraxinus spp.)), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm
4408 10	Nåletræsplader til fineringsarbejde (herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af lamineret træ), til fremstilling af krydsfinér eller lignende lamineret træ samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splejset eller samlet ende-til-ende, af tykkelse ikke over 6 mm
4416 00 00	Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødkerarbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver
9406 00 20	Præfabrikerede trækonstruktioner

7. Jord og vækstmedium

a)	Jord og vækstmedium som sådant, der helt eller delvis består af jord eller faste, organiske stoffer såsom plantedele, humus, også med tørvejord eller bark, bortset fra sådant, der udelukkende består af tørvejord.

Jord og vækstmedium, der hænger ved eller er tilsat planterne, og som helt eller delvis består af materiale som anført i litra a) eller delvis består af et fast, uorganisk stof, der er bestemt til at styrke planternes livskraft, med oprindelse i:

—

Tyrkiet

—	Hviderusland, Georgien, Moldova, Rusland og Ukraine

—	ikke-europæiske lande bortset fra Algeriet, Egypten, Israel, Libyen, Marokko og Tunesien.

8. Korn af slægterne Triticum, Secale og X Triticosecale med oprindelse i Afghanistan, Indien, Iran, Irak, Mexico, Nepal, Pakistan, Sydafrika og USA.

C. Planter, planteprodukter og andre objekter fra den ene af parternes område, for hvilke de to parter ikke har ensartede retsforskrifter og ikke anerkender plantepasset

1. Planter og planteprodukter fra Schweiz, der skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, når de importeres af en EU-medlemsstat

1.1. Planter til plantning, bortset fra frø

Ingen

1.2. Plantedele, bortset fra frugter og frø

Ingen

1.3. Frø

Ingen

1.4. Frugter

Ingen

1.5. Træ, der helt eller delvis har bevaret sin naturlige runding, også afbarket, eller i form af flis, spåner, savsmuld, affald og skrot af træ

a)	hvis det helt eller delvis er fremstillet af Platanus L., også træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding, og

hvis det svarer til en af nedenstående beskrivelser, som er fastsat i del II i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, og som fremgår af nedenstående tabel:

KN-kode	Varebeskrivelse
4401 10 00	Brænde, træ i form af flis eller spåner eller lignende former
4401 22 00	Træ, undtagen nåletræ, i form af flis eller spåner
ex 4401 30 80	Træaffald (undtagen savsmuld), ikke agglomereret til briketter eller lignende former
4403 10 00	Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider, malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
ex 4403 99	Andet ubearbejdet træ end nåletræ (dog ikke tropisk træ som specificeret i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 44 eller andet tropisk træ, eg (Quercus spp.) eller bøg (Fagus spp.)), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget, ikke malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
ex 4404 20 00	Stolper, pæle, stokke og lign. af andet træ end nåletræ, kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen
ex 4407 99	Andet træ end nåletræ (dog ikke tropisk træ som specificeret i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 44 eller andet tropisk træ, eg (Quercus spp.) eller bøg (Fagus spp.)), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller sammensat ved fingerskarvning, af tykkelse ikke over 6 mm

2. Planter og planteprodukter fra en EU-medlemsstat, der skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, når de importeres til Schweiz

Ingen

3. Planter og planteprodukter fra Schweiz, som det er forbudt at importere til en EU-medlemsstat

Planter, bortset fra frugter og frø

Ingen

4. Planter og planteprodukter fra en EU-medlemsstat, som det er forbudt at importere til Schweiz

Planter af:

Cotoneaster Ehrh.

Photinia davidiana (Dcne.) Cardot (3).

APPENDIKS 2

RETSFORSKRIFTER (4)

Unionens bestemmelser

—	Rådets direktiv 69/464/EØF af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok

—	Rådets direktiv 74/647/EØF af 9. december 1974 om bekæmpelse af nellikeviklere

—	Kommissionens beslutning 91/261/EØF af 2. maj 1991 om anerkendelse af Australien som værende fri for Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.

—	Kommissionens direktiv 92/70/EØF af 30. juli 1992 om regler for de undersøgelser, som skal gennemføres i forbindelse med anerkendelsen af beskyttede zoner i Fællesskabet

—	Kommissionens direktiv 92/90/EØF af 3. november 1992 om forpligtelser, som producenter og importører af planter, planteprodukter eller andet skal opfylde, og om nærmere regler for registrering af sådanne personer

—

Kommissionens direktiv 92/105/EØF af 3. december 1992 om en vis standardisering af plantepas til benyttelse ved flytning af en række planter, planteprodukter og andre genstande inden for Fællesskabet og om nærmere regler for udstedelse af sådanne plantepas samt betingelser og nærmere regler for erstatning af plantepas

—	Kommissionens beslutning 93/359/EØF af 28. maj 1993 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for så vidt angår træ af Thuja L., med oprindelse i USA

—	Kommissionens beslutning 93/360/EØF af 28. maj 1993 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for så vidt angår træ af Thuja L., med oprindelse i Canada

—

Kommissionens beslutning 93/365/EØF af 2. juni 1993 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF, for så vidt angår varmebehandlet nåletræ med oprindelse i Canada, og om fastsættelse af de nærmere enkeltheder i indikatorsystemet for det varmebehandlede træ

—	Kommissionens beslutning 93/422/EØF af 22. juni 1993 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF, for så vidt angår ovntørret nåletræ med oprindelse i Canada, og om fastsættelse af indikatorsystemet for det ovntørrede træ

—	Kommissionens beslutning 93/423/EØF af 22. juni 1993 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF, for så vidt angår ovntørret nåletræ med oprindelse i USA, og om fastsættelse af indikatorsystemet for det ovntørrede træ

—	Kommissionens direktiv 93/50/EØF af 24. juni 1993 om specificering af visse planter, der er opført i bilag V, del A, til Rådets direktiv 77/93/EØF, og om optagelse i et officielt register af producenterne heraf eller samlelagre eller forsendelsescentre, som ligger i produktionszonen

—	Kommissionens direktiv 93/51/EØF af 24. juni 1993 om regler for flytning af visse planter, planteprodukter eller andre objekter gennem en beskyttet zone og for flytning af sådanne planter, planteprodukter eller andre objekter, der har oprindelse i og flyttes inden for en sådan beskyttet zone

—	Rådets direktiv 93/85/EØF af 4. oktober 1993 om bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose

—	Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994 om en procedure for meddelelse om tilbageholdelse af en forsendelse eller af en skadegører, der kommer fra et tredjeland, og som frembyder en overhængende fare for plantesundheden

—	Kommissionens direktiv 98/22/EF af 15. april 1998 om fastsættelse af minimumskravene gældende for plantesundhedskontrol i EF på andre kontrolsteder end kontrolstederne på bestemmelsesstedet af planter, planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande

—	Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.

—	Kommissionens beslutning 98/109/EF af 2. februar 1998 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Thrips palmi Karny, for så vidt angår Thailand

—	Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

—	Kommissionens beslutning 2002/757/EF af 19. september 2002 om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning i og spredning inden for EF af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in t Veld sp. nov.

—	Kommissionens beslutning 2002/499/EF af 26. juni 2002 om bemyndigelse til at undtage naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Republikken Korea fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF

—	Kommissionens beslutning 2002/887/EF af 8. november 2002 om bemyndigelse til at undtage naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Japan fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF

—	Kommissionens beslutning 2004/200/EF af 27. februar 2004 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i EF af pepinomosaikvirus

—

Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol

—

Gennemførelsesbestemmelser: Hvis indførselsstedet for planter, planteprodukter og andre objekter, som er opført i appendiks 1, og som har oprindelse i et tredjeland, er beliggende på et af parternes område, men bestemmelsesstedet er beliggende på den anden parts område, udføres der dokumentkontrol, identitetskontrol og plantesundhedskontrol på indførselsstedet i fraværet af en særlig aftale mellem de kompetente myndigheder om indførselsstedet og bestemmelsesstedet. I tilfælde af en særlig aftale mellem de kompetente myndigheder om indførselsstedet og bestemmelsesstedet bør denne være en skriftlig aftale.

—

Kommissionens direktiv 2004/105/EF af 15. oktober 2004 om fastlæggelse af modeller til officielle plantesundhedscertifikater eller plantesundhedscertifikater for reeksport, som ledsager planter, planteprodukter og andre objekter, der kommer fra tredjelande, og som er opført i Rådets direktiv 2000/29/EF

—	Kommissionens beslutning 2004/416/EF af 29. april 2004 om midlertidige hasteforanstaltninger for så vidt angår visse citrusfrugter med oprindelse i Argentina eller Brasilien

—	Kommissionens beslutning 2005/51/EF af 21. januar 2005 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at dispensere fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for import af jord forurenet med pesticider eller persistente organiske miljøgifte med henblik på rensning

—	Kommissionens beslutning 2005/359/EF af 29. april 2005 om undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår uafbarkede kævler af egetræ (Quercus L.) med oprindelse i USA

—

Kommissionens beslutning 2006/473/EF af 5. juli 2006 om anerkendelse af visse tredjelande og visse regioner i tredjelande som værende fri for Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene for Citrus), Cercospora angolensis Carv. Mendes eller Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus)

—	Rådets direktiv 2006/91/EØF af 7. november 2006 om bekæmpelse af San José-skjoldlusen

—	Kommissionens beslutning 2007/365/EF af 25. maj 2007 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier)

—	Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv 69/465/EØF

—	Kommissionens beslutning 2007/433/EF af 18. juni 2007 om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Gibberella circinata Nirenberg & O'Donnell

—

Kommissionens direktiv 2008/61/EF af 17. juni 2008 om de betingelser, hvorunder visse skadegørende planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF, må føres ind i eller flyttes inden for Fællesskabet eller visse beskyttede zoner inden for dette med henblik på forsøg, forskning eller planteforædling

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/778/EU af 28. november 2011 om bemyndigelse af visse medlemsstater til midlertidigt at fastsætte undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Canada

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/787/EU af 29. november 2011 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., for så vidt angår Egypten

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU af 1. marts 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster)

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/219/EU af 24. april 2012 om anerkendelse af Serbien som værende fri for Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus (Spieckerman and Kotthoff) Davis et al.

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/270/EU af 16. maj 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix similaris (Gentner), Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner)

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/697/EU af 8. november 2012 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning af slægten Pomacea (Perry) i Unionen

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/756/EU af 5. december 2012 for så vidt angår foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU af 18. februar 2013 om tilsyn, plantesundhedskontrol og foranstaltninger, der skal træffes vedrørende træemballeringsmateriale, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i Kina

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/413/EU af 30. juli 2013 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for kartofler, dog ikke læggekartofler, med oprindelse i regionerne Akkar og Bekaa i Libanon

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/754/EU af 11. december 2013 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus) for så vidt angår Sydafrika

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/780/EU af 18. december 2013 om undtagelse fra artikel 13, stk. 1, nr. ii), i Rådets direktiv 2009/29/EF for så vidt angår afbarket savskåret træ af Quercus L., Platanus L. og Acer saccharum Marsh. med oprindelse i USA

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/782/EU af 18. december 2013 om ændring af beslutning 2002/757/EF for så vidt angår kravet om plantesundhedscertifikat med hensyn til skadegøreren Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in t Veld sp. nov. for afbarket savskåret træ af Acer macrophyllum Pursh og Quercus spp. L. med oprindelse i USA

—	Kommissionens henstilling 2014/63/EU af 6. februar 2014 om foranstaltninger til bekæmpelse af Diabrotica virgifera virgifera Le Conte i områder i Unionen, hvor forekomsten er blevet bekræftet

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/422/EU af 2. juli 2014 om fastlæggelse af foranstaltninger med hensyn til visse citrusfrugter med oprindelse i Sydafrika for at forhindre indslæbning og spredning i Unionen af Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/917/EU af 15. december 2014 om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår anmeldelse af tilstedeværelse af skadegørere og af foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller har til hensigt at træffe

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/924/EU af 16. december 2014 om fravigelse af visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår træ og bark af ask (Fraxinus L.) med oprindelse i Canada og USA

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/179 af 4. februar 2015 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme en undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår træemballeringsmateriale af nåletræer (Coniferales) i form af ammunitionskasser med oprindelse i USA under kontrol af USA's forsvarsministerium

—	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18. maj 2015 for så vidt angår foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.)

Schweiz' bestemmelser

—	Ordonnance af 27. oktober 2010 om plantebeskyttelse (RS 916.20)

—	DFE's ordonnance af 15. april 2002 om forbudte planter (RS 916.205.1)

—	Ordonnance udstedt af OFAG den 13. marts 2015 om midlertidige plantesundhedsforanstaltninger (RS 916.202.1)

—	Ordonnance udstedt af OFAG den 24. marts 2015 om forbud mod at indføre visse frugter og grøntsager med oprindelse i Indien (RS 916.207.142.3)

—	OFEV's almengyldige beslutning af 14. december 2012 om anvendelse af standarden ISPM 15 ved indførelse af varer fra tredjelande i træemballager (fosc.ch 130 244)

—	Almengyldig beslutning af 9. august 2013 om foranstaltninger for at forhindre indslæbning og spredning af slægten Pomacea (Perry) (FF 2013 5917)

—	Almengyldig beslutning af 9. august 2013 om foranstaltninger for at forhindre indslæbning og spredning af Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto (FF 2013 5911)

—	Almengyldig beslutning udstedt af OFAG den 16. marts 2015 om fastlæggelse af foranstaltninger med hensyn til visse citrusfrugter med oprindelse i Sydafrika for at forhindre indslæbning og spredning af Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (FF 2015 2596)

—	OFAG's direktiv nr. 1 af 1. januar 2012 for kantonernes plantesundhedstjenester og organisationerne med ansvar for kontrol af overvågningen og bekæmpelsen af kartoffelcystenematoder (Globodera rostochiensis og Globodera pallida)

—	OFEV's vejledning om rundorm i fyrretræer (Bursaphelenchus xylophilus) af 30. marts 2015.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(2) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(3) Uanset stk. 4 er sådanne planters indførsel i og transit gennem schweizisk område tilladt, men deres markedsføring, produktion og dyrkning er forbudt i Schweiz.

(4) Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 1. juli 2015.

BILAG II

»APPENDIKS 4 (1)

ZONER NÆVNT I ARTIKEL 4 OG SÆRLIGE BETINGELSER I FORBINDELSE HERMED

De zoner, der er nævnt i artikel 4, og de særlige betingelser i forbindelse hermed, som skal opfyldes af de to parter, er fastsat i parternes love og administrative bestemmelser, nærmere bestemt:

Unionens bestemmelser:

—	Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 af 4. juli 2008 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

Schweiz' bestemmelser:

—	Ordonnance af 27. oktober 2010 om plantebeskyttelse, bilag 12 (RS 916.20).

1.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/169

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter

( Den Europæiske Unions Tidende L 139 af 26. maj 2016 )

Side 410, tillæg 12, punkt 4.2.1, tabel 1, affattes således:

»Tabel 1

Filstruktur

		Adgangsbetingelser
Fil	Filidentifikator	Læs	Opdater	Krypteret
MF	3F00
EF.ICC	0002	ALW	NEV (fra VU)	Nej
DF GNSS-udstyr	0501	ALW	NEV	Nej
EF EGF_MACertificate	C100	ALW	NEV	Nej
EF CA_Certificate	C108	ALW	NEV	Nej
EF Link_Certificate	C109	ALW	NEV	Nej
EF.EGF	2F2F	SM-MAC	NEV (fra VU)	Nej

Fil/dataelement	Post nr.	Størrelse (byte)		Standardværdier
		Min.	Maks.
MF		552	1031
EF.ICC
sensorGNSSSerialNumber		8	8

DF GNSS-udstyr		612	1023
EF EGF_MA_Certificate		204	341
EGFCertificate		204	341	{00..00}
EG CA_Certificate		204	341
MemberStateCertificate		204	341	{00..00}
EF Link_Certificate		204	341
LinkCertificate		204	341	{00..00}

EF.EGF
RMC NMEA-sætning	»01«	85	85
1. GSA NMEA-sætning	»02«	85	85
2. GSA NMEA-sætning	»03«	85	85
3. GSA NMEA-sætning	»04«	85	85
4. GSA NMEA-sætning	»05«	85	85
5. GSA NMEA-sætning	»06«	85	85
Udvidet serienummer for det eksterne GNSS-udstyr defineret i tillæg 1 som SensorGNSSSerialNumber.	»07«	8	8
Identifikator for styresystemet for den sikre GNSS-sender/modtager defineret i tillæg 1 som SensorOSIdentifier.	»08«	2	2
Typegodkendelsesnummer for det eksterne GNSS-udstyr defineret i tillæg 1 som SensorExternalGNSSApprovalNumber.	»09«	16	16
Identifikator for sikkerhedskomponenten for det eksterne GNSS-udstyr defineret i tillæg 1 som SensorExternalGNSSSCIdentifier	»10«	8	8
RFU — Forbeholdt fremtidig brug — (Reserved for future use)	Fra »11« til »FD««.

Side 427, 428 og 429, bilag I C, tillæg 13, bilag 1, tredje kolonne, overskriften:

I stedet for:

»Anbefalet klassificering«

læses:

»Dataklassificering (personlig/ikke personlig)«.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 27

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 1. februar 2017

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) 2017/160 af 20. januar 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed	1
	*	Kommissionens forordning (EU) 2017/161 af 31. januar 2017 om berigtigelse af den fransksprogede udgave af forordning (EU) nr. 139/2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 ( 1 )	99
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/162 af 31. januar 2017 om nedsættelse af fiskekvoter for 2016 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning af andre bestande og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2226 om nedsættelse af fiskekvoter for 2016 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning	101
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/163 af 31. januar 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	113
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv (EU) 2017/164 af 31. januar 2017 om den fjerde liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af Kommissionens direktiv 91/322/EØF. 2000/39/EF og 2009/161/EU ( 1 )	115
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/165 af 27. januar 2017 om beskikkelse af et medlem af og tolv suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Frankrig	121
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2017/166 af 27. november 2015 om statsstøtte SA. 38831 (2014/C) (ex 2014/N) som Portugal påtænker at yde til Volkswagen Autoeuropa, Lda (meddelt under nummer C(2015) 8232) ( 1 )	123
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167 af 30. januar 2017 om midlertidig tilladelse til Belgien, Tjekkiet, Spanien og Frankrig til at certificere kernemoderplanter og kerneplanter af specifikke arter af frugtplanter omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 2008/90/EF og produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser (meddelt under nummer C(2017) 60)	143
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/168 af 31. januar 2017 om udpegning af IETF-tekniske specifikationer i forbindelse med offentlige udbud ( 1 )	151
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Den Blandede Landbrugskomités afgørelse nr. 1/2015 af 19. november 2015 om ændring af appendiks 1, 2 og 4 til bilag 4 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter [2017/169]	155

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter ( EUT L 139 af 26.5.2016 )	169


	(1) EØS-relevant tekst.