16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/1

(1)

Rådets direktiv 2014/107/EU (3) om ændring af direktiv 2011/16/EU (4) fandt fra og med 1. januar 2016 anvendelse i 27 medlemsstater og vil fra 1. januar 2017 også finde anvendelse i Østrig. Med nævnte direktiv implementeres den globale standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet i Unionen, hvorved det sikres, at oplysninger om indehaverne af finansielle konti indberettes til den medlemsstat, hvor kontohaveren er hjemmehørende.

(2)

Det fastsættes i direktiv 2011/16/EU, at når kontohaveren er en mellemliggende struktur, skal de finansielle institutter undersøge, hvem der står bag denne struktur, og identificere og indberette oplysninger om de retmæssige ejere. Dette vigtige element i anvendelsen af nævnte direktiv er baseret på de hvidvaskoplysninger, der skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (5) med henblik på identifikation af de retmæssige ejere.

(3)

For at sikre en effektiv overvågning af de finansielle institutters efterlevelse af de due diligence-procedurer, der er fastsat i direktiv 2011/16/EU, bør skattemyndighederne have adgang til hvidvaskoplysninger. I mangel af adgang hertil vil disse myndigheder ikke kunne overvåge og kontrollere, at de finansielle institutter behørigt efterlever direktiv 2011/16/EU ved korrekt at identificere og indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer.

(4)

Direktiv 2011/16/EU omfatter andre udvekslinger af oplysninger og andre former for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne. Adgang til hvidvaskoplysninger, som enheder er i besiddelse af, i henhold til direktiv (EU) 2015/849 inden for rammerne af det administrative samarbejde på beskatningsområdet vil sikre, at skattemyndighederne er bedre rustet til at overholde deres forpligtelser i henhold til direktiv 2011/16/EU og til at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig mere effektivt.

(5)

For at skattemyndighederne kan varetage deres opgaver med overvågning af efterlevelsen af direktiv 2011/16/EU, og for at alle former for administrativt samarbejde iværksat i medfør af nævnte direktiv kan fungere, er det derfor nødvendigt at sikre, at skattemyndighederne har adgang til de oplysninger, procedurer, dokumenter og mekanismer, der er fastlagt i reglerne om bekæmpelse af hvidvask.

(6)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I det omfang, hvor dette direktiv kræver, at skattemyndighedernes adgang til persondata skal fastlægges ved lov, kræver dette ikke nødvendigvis en lov fra et parlament, for så vidt andet ikke er fastsat i den pågældende medlemsstats forfatningsmæssige orden. Enhver sådan lov bør dog være klar og præcis, og dens anvendelse bør være klar og forudsigelig for de retsundergivne, jf. EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

(7)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og en effektiv overvågning heraf på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(8)

De finansielle institutter er allerede begyndt at gennemføre due diligence-procedurer i forbindelse med kunderne i henhold til direktiv 2011/16/EU, og de første udvekslinger af oplysninger ventes afsluttet i september 2017. For at undgå forsinkelser i den effektive overvågning af nævnte direktivs anvendelse bør dette ændringsdirektiv derfor træde i kraft og gennemføres i national ret snarest muligt og senest den 1. januar 2018.

(9)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/4

(1)

Bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (2) indeholder en liste over tredjelande, hvis produktionssystemer og kontrolforanstaltninger til økologisk produktion af landbrugsprodukter er anerkendt som ækvivalente med dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007.

(2)

Republikken Korea har meddelt Kommissionen, at dens kompetente myndighed har inddraget godkendelsen af et kontrolorgan og tilføjet tre andre kontrolorganer til listen over godkendte kontrolorganer.

(3)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 indeholder en liste over kontrolorganer og -myndigheder, der er kompetente til at udføre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på ækvivalens.

(4)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »A CERT European Organization for Certification S.A.« om at blive optaget på listen i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at godkende »A CERT European Organization for Certification S.A.« for produktkategori A og D, for så vidt angår Albanien, Aserbajdsjan, Bhutan, Hviderusland, Chile, Kina, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Etiopien, Grenada, Georgien, Indonesien, Iran, Jamaica, Jordan, Kenya, Kasakhstan, Libanon, Marokko, Moldova, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Papua Ny Guinea, Filippinerne, Pakistan, Serbien, Rusland, Rwanda, Saudi-Arabien, Thailand, Tyrkiet, Taiwan, Tanzania, Ukraine, Uganda og Sydafrika.

(5)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Bioagricert S.r.l.« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A til Indonesien og Senegal og for produktkategori A og D til Albanien og Bangladesh og at udvide godkendelsens anvendelsesområde til produktkategori E, for så vidt angår Albanien og Thailand.

(6)

»Caucacert« har underrettet Kommissionen om en fejl i dets firmanavn, der skal ændres til »Caucascert«.

(7)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »CCPB Srl« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A, B, D, E og F til Georgien, Iran, Jordan og Saudi-Arabien, for produktkategori B til Kina, Irak, Mali, Filippinerne og Syrien, for produktkategori C til Marokko og Tunesien, for produktkategori E til Tunesien og for produktkategori E og F til Kina, Egypten, Irak, Libanon, Marokko, Mali, Filippinerne, San Marino, Syrien og Tyrkiet.

(8)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »CERES Certification of Environmental Standards GmbH« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A, B og D til Armenien, for produktkategori A og D til Hviderusland, Malawi, Sierra Leone, Somalia og Tadsjikistan og for produktkategori B til Guatemala, Honduras, Nicaragua og El Salvador.

(9)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Control Union Certifications« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A, B, C, D, E og F til Burundi, Somalia og Sydsudan, for produktkategori B og C til Angola, Hviderusland, Djibouti, Eritrea, Fiji, Liberia, Niger, Tchad og Kosovo og for produktkategori B, C og D til Den Demokratiske Republik Congo og Madagaskar.

(10)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Ecocert SA« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori B til Mozambique og for produktkategori C til Bangladesh, Chile, Hongkong, Honduras, Peru og Vietnam.

(11)

Ecocert SA har meddelt Kommissionen, at dets datterselskab »ECOCERT IMO Denetim ve Belgelendirme Ltd. Ști« har indstillet sine attesteringsaktiviteter i alle de tredjelande, for hvilke det var godkendt. »ECOCERT IMO Denetim ve Belgelendirme Ltd. Ști« bør derfor ikke længere være opført på listen i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008.

(12)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Ekoagros« om at blive optaget på listen i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at godkende »Ekoagros« for produktkategori A, for så vidt angår Rusland, for produktkategori A og B, for så vidt angår Hviderusland og Ukraine, for produktkategori A og D, for så vidt angår Tadsjikistan, og for produktkategori A og F, for så vidt angår Kasakhstan.

(13)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Florida Certified Organic Growers and Consumers, Inc. (FOG), DBA as Quality Certification Services (QCS)« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A og D til Jamaica og Vietnam og for produktkategori D til Ecuador.

(14)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »IMOswiss AG« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A til De Forenede Arabiske Emirater, for produktkategori A og D til Burundi, for produktkategori B til Mexico og Peru og for produktkategori C til Brunei, Kina, Hongkong, Honduras, Madagaskar og De Forenede Stater. »IMOswiss AG« har desuden meddelt Kommissionen, at det har indstillet sine attesteringsaktiviteter i Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Rusland og Tadsjikistan. Organet bør derfor ikke længere være opført på listen for disse lande i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008.

(15)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Kiwa BCS Öko-Garantie GmbH« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A og D til Zambia, for produktkategori B til Laos, Myanmar/Burma og Thailand, for produktkategori C til Hongkong, Indonesien og Sri Lanka og for produktkategori C og E til Bangladesh.

(16)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Mayacert« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A til Colombia, Den Dominikanske Republik og El Salvador, for produktkategori A og D til Belize og Peru og for produktkategori B til Guatemala, Honduras og Nicaragua.

(17)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »OneCert International PVT Ltd« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A og D til Bangladesh, Kina, Ghana, Cambodja, Laos, Myanmar/Burma, Oman, Rusland og Saudi-Arabien.

(18)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Oregon Tilth« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens anvendelsesområde til produktkategori E, for så vidt angår Mexico.

(19)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Organic Certifiers« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A og D til Indonesien.

(20)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Organska Kontrola« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens anvendelsesområde til produktkategori B for alle lande.

(21)

»QC&I GmbH« har meddelt Kommissionen, at det har indstillet sine attesteringsaktiviteter i alle de tredjelande, for hvilke det var godkendt. Organet bør derfor ikke længere være opført på listen i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008.

(22)

Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Suolo e Salute srl« om ændring af organets specifikationer. På baggrund af de modtagne oplysninger er Kommissionen nået til den konklusion, at det er berettiget at udvide godkendelsens geografiske anvendelsesområde for produktkategori A til Den Dominikanske Republik og Egypten og at udvide godkendelsens anvendelsesområde til produktkategori D, for så vidt angår Den Dominikanske Republik.

(23)

Enhver henvisning til Taiwan i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 skal forstås som en henvisning til Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu.

(24)

Bilag III og IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 bør derfor ændres.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

1)

Bilag III ændres som anført i bilag I til nærværende forordning

2)

Bilag IV ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/14

(1)

Lallemand SAS har indgivet en ansøgning i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 med forslag om at ændre navnet på indehaveren af godkendelsen for så vidt angår Kommissionens forordning (EF) nr. 226/2007 (2), (EF) nr. 1293/2008 (3), (EF) nr. 910/2009 (4), (EF) nr. 911/2009 (5), (EU) nr. 1120/2010 (6), (EU) nr. 212/2011 (7) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 95/2013 (8) og (EU) nr. 413/2013 (9).

(2)

Ansøgeren anfører, at Danstar Ferment AG er den retmæssige indehaver af markedsføringsrettighederne til fodertilsætningsstofferne Pediococcus acidilactici CNCM MA 18/5M og Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077. Ansøgeren har fremlagt relevante data til støtte for sin anmodning.

(3)

Den foreslåede ændring af navnet på indehaveren af godkendelsen er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af de pågældende tilsætningsstoffer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen.

(4)

For at gøre det muligt for Danstar Ferment AG at udnytte sine markedsføringsrettigheder er det nødvendigt at ændre vilkårene for de pågældende godkendelser.

(5)

Forordning (EF) nr. 226/2007, (EF) nr. 1293/2008, (EF) nr. 910/2009, (EF) nr. 911/2009, (EU) nr. 1120/2010, (EU) nr. 212/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 95/2013 og (EU) nr. 413/2013 bør derfor ændres.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsmæssige forhold, der nødvendiggør øjeblikkelig gennemførelse af de ændringer, som ved nærværende forordning foretages i forordning (EF) nr. 226/2007, (EF) nr. 1293/2008, (EF) nr. 910/2009, (EF) nr. 911/2009, (EU) nr. 1120/2010, (EU) nr. 212/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 95/2013 og (EU) nr. 413/2013, bør der indrømmes en overgangsperiode, hvori de eksisterende lagre kan opbruges.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

I titlen ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG«.

2)

I anden kolonne i bilaget ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS«.

1)

I titlen ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG«.

2)

I anden kolonne i bilaget ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS«.

1)

I titlen ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG«.

2)

I anden kolonne i bilaget ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS«.

1)

I titlen ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG«.

2)

I anden kolonne i bilaget ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS«.

1)

I titlen ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG«.

2)

I anden kolonne i bilaget ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS«.

1)

I titlen ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG«.

2)

I anden kolonne i bilaget ændres »Lallemand SAS« til »Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS«.

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/18

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af dikobberoxid ledsaget af de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af dikobberoxid som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 25. maj 2016 (2), at dikobberoxid under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller forbrugeres sundhed, og at der ikke vil opstå sikkerhedsmæssige problemer for brugerne, forudsat at der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger.

(5)

Autoriteten konkluderede endvidere, at dikobberoxid ikke medfører flere risici for miljøet end de øvrige kobberkilder, og at det kan betragtes som en effektiv kilde til kobber for alle dyrearter. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved artikel 21 i forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Navnet på tilsætningsstoffet i ansøgningen er dikobberoxid. Imidlertid er IUPAC-navnet (navnet i henhold til International Union of Pure and Applied Chemistry) på tilsætningsstoffet kobber(I)oxid. I overensstemmelse med autoritetens anbefaling i dens udtalelse om kobberoxid (3) bør tilsætningsstoffet have navnet kobber(I)oxid.

(7)

Vurderingen af kobber(I)oxid viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af stoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/22

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 12. december 2016 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje én fysisk person til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/24

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/26

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080 (3) indledes der en procedure for salg af skummetmælkspulver ved licitation.

(2)

På grundlag af de bud, der er modtaget i forbindelse med den første dellicitation, bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/28

(1)

I medfør af beslutning 2007/884/EF (2) blev Det Forenede Kongerige bemyndiget til frem til den 31. december 2010 at begrænse en lejers eller leasingtagers ret til fradrag for indgående merværdiafgift (»moms«) på udgifter til leje eller leasing af et køretøj, der ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, til 50 %. Det Forenede Kongerige fik ligeledes bemyndigelse til ikke at betragte privat brug af et køretøj, der er lejet eller leaset af en afgiftspligtig person til erhvervsmæssige formål, som en tjenesteydelse mod vederlag. Disse foranstaltninger (»fravigelsesforanstaltninger«) fritog lejere eller leasingtagere for at føre kørselsregnskab over privatkørsel foretaget i firmakøretøjer og for at svare afgift på privatkørsel i sådanne køretøjer.

(2)

Beslutning 2007/884/EF blev efterfølgende ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/37/EU (3) og ved gennemførelsesafgørelse 2013/681/EU (4), der forlængede udløbsdatoen for fravigelsesforanstaltningerne til den 31. december 2016.

(3)

Ved brev registreret i Kommissionen den 14. marts 2016 anmodede Det Forenede Kongerige om bemyndigelse til at forlænge fravigelsesforanstaltningerne.

(4)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 28. juni 2016 de øvrige medlemsstater om Det Forenede Kongeriges anmodning. Ved brev af 28. juni 2016 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

I overensstemmelse med artikel 3 i beslutning 2007/884/EF fremsendte Det Forenede Kongerige en rapport til Kommissionen om anvendelsen af beslutningen, som indeholdt en redegørelse for anvendelsen af den procentvise begrænsning. Det fremgår af Det Forenede Kongeriges oplysninger, at en begrænsning af fradragsretten til 50 % stadig stemmer overens med de faktiske omstændigheder med hensyn til forholdet mellem den erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige anvendelse af de omhandlede køretøjer.

(6)

Det Forenede Kongerige bør derfor bemyndiges til fortsat at anvende fravigelsesforanstaltningerne for endnu en begrænset periode indtil den 31. december 2019.

(7)

Hvis Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at en yderligere forlængelse efter 2019 er nødvendig, bør det senest den 1. april 2019 forelægge Kommissionen en rapport, der indeholder en redegørelse for den anvendte procentsats, sammen med en anmodning om forlængelse.

(8)

Forlængelsen af fravigelsesforanstaltningerne vil kun i ubetydelig grad påvirke de samlede indtægter fra afgifter, der opkræves ved det endelige forbrug, og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(9)

Beslutning 2007/884/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/30

(1)

Den 29. marts 2016 ansøgte Nederlandene om tilladelse til i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF at anvende en reduceret afgiftssats for elektricitet leveret til elektriske køretøjer. Nederlandene fremlagde, på Kommissionens anmodning, yderligere oplysninger den 6. april, 20. juni og 18. august 2016.

(2)

Den reducerede afgiftssats har til formål at fremme brugen af elektriske køretøjer ved at reducere udgifterne til den elektricitet, der anvendes som brændstof i disse køretøjer.

(3)

Brugen af elektriske køretøjer begrænser luftforurening, der stammer fra forbrænding af benzin og diesel samt andre fossile brændstoffer, og den bidrager derved til at forbedre luftkvaliteten i byerne. Brugen af elektriske køretøjer kan yderligere reducere CO2-udledninger, hvis den anvendte elektricitet stammer fra vedvarende energikilder. Foranstaltningen forventes derfor at bidrage til Unionens miljø-, sundheds- og klimapolitiske målsætninger.

(4)

Nederlandene har eksplicit anmodet om, at den reducerede afgiftssats anvendes på elektricitet, der leveres til elektriske køretøjer til både privat og erhvervsmæssig brug, og at ladestationer, der ikke er tilgængelige for offentligheden, også omfattes.

(5)

Nederlandene har anmodet om, at den reducerede afgiftssats for elektricitet kun bliver anvendt på ladestationer, hvor elektriciteten bruges til at oplade et elektrisk køretøj direkte, og at den ikke finder anvendelse på elektricitet, der leveres ved udskiftning af batterier.

(6)

En reduceret afgiftssats for elektricitet leveret til elektriske køretøjer via ladestationer vil forbedre forretningsgrundlaget for offentligt tilgængelige ladestationer i Nederlandene, hvilket bør bidrage til at gøre brugen af elbiler mere attraktiv og medføre forbedret luftkvalitet.

(7)

Det begrænsede antal elektriske køretøjer taget i betragtning samt det forhold, at beskatningsniveauet for elektricitet leveret til elektrisk køretøjer via ladestationer ligger over minimumsafgiftssatsen for erhvervsmæssig brug, der er fastlagt i artikel 10 i direktiv 2003/96/EF, er det ikke sandsynligt, at foranstaltningen vil være konkurrenceforvridende i løbet af dens levetid, og den vil således ikke påvirke det indre markeds korrekte funktion.

(8)

Afgiftssatsen for elektricitet leveret til elektriske køretøjer via ladestationer, der ikke er til erhvervsmæssig brug, vil være over minimumsafgiftssatsen for ikke-erhvervsmæssig brug, der er fastlagt i artikel 10 i direktiv 2003/96/EF.

(9)

I henhold til artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF skal enhver tilladelse, der gives i henhold til artikel 19, stk. 1, være strengt tidsbegrænset. Nederlandene har anmodet om, at tilladelsen gives for fire år for at sikre, at perioden for tilladelsen er tilstrækkelig lang til, at de økonomiske aktører ikke afholdes fra at foretage de nødvendige investeringer.

(10)

Denne afgørelse har ingen indflydelse på anvendelsen af Unionens regler vedrørende statsstøtte —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/32

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet.

(2)

Mandatet for de eksterne revisorer for Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland, udløb efter revisionen for regnskabsåret 2015. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2016.

(3)

Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland har valgt Mazars som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2016-2020.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Mazars bør udnævnes til eksterne revisorer for Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland for regnskabsårene 2016-2020.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/34

(1)

I Kommissionens beslutning 2007/305/EF (2), 2007/306/EF (3) og 2007/307/EF (4) fastsættes reglerne for tilbagetrækning fra markedet af Ms1×Rf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ1-4), Ms1×Rf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt produkter fremstillet heraf (i det følgende benævnt »GM-materiale«). Beslutningerne blev vedtaget, efter at indehaveren af tilladelsen, virksomheden Bayer CropScience AG, oplyste Kommissionen om, at de ikke agtede at indgive en ansøgning om forlængelse af godkendelsen af GM-materialet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, første afsnit, artikel 11, artikel 20, stk. 4, og artikel 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(2)

Der fastsættes i alle tre beslutninger en oprindelig overgangsperiode på fem år, hvor det er tilladt at markedsføre fødevarer og foderstoffer, der indeholder eller består af GM-materialet, såfremt andelen heraf ikke overstiger 0,9 % og forekomsten er utilsigtet eller teknisk uundgåelig. Formålet med overgangsperioden var at tage hensyn til, at der at og til kunne være ganske små spor af GM-materialet til stede i fødevare- og foderkæden, også efter at Bayer CropScience AG havde besluttet at standse salget af frø fremstillet af de pågældende genetisk modificerede organismer, selv om alle foranstaltninger til at undgå en tilstedeværelse af GM-materiale var truffet.

(3)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/69/EU (5) ændredes, under hensynstagen til den opnåede erfaring efter tilbagetrækningen af GM-materiale, alle tre beslutninger, således at overgangsperioden blev forlænget til den 31. december 2016. I betragtning af de meget små spormængder, der er indberettet, reduceredes i gennemførelsesafgørelsen den tolererede grænseværdi for GM-materialet i fødevarer og foderstoffer til 0,1 vægtprocent.

(4)

I beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF fastsættes derudover en række foranstaltninger, som Bayer CropScience AG skal træffe, for at sikre en effektiv tilbagetrækning fra markedet af GM-materiale, og der fastsættes rapporteringsforpligtelser for Bayer CropScience AG.

(5)

I december 2013 og marts 2016 indberettede Bayer CropScience AG at det, på trods af foranstaltninger truffet for at forhindre en tilstedeværelse af GM-materiale i henhold til beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF, i de seneste år stadig er blevet konstateret små spor rapsprodukter. Denne fortsatte tilstedeværelse af spor kan forklares dels med rapsfrøenes biologi, da de kan være hvilende i lange perioder, dels med den landbrugspraksis, der er anvendt til at høste frøene, og som kan have medført utilsigtet spild af frøene, som det var vanskeligt at vurdere omfanget af på datoen for vedtagelse af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF og gennemførelsesafgørelse 2012/69/EU. Forekomsten af spor har fortsat fulgt en nedadgående tendens.

(6)

På baggrund af dette er det passende at forlænge overgangsperioden med yderligere tre år, indtil den 31. december 2019, for at muliggøre den fuldstændige fjernelse af tilbageværende spor af Ms1×Rf1-hybridraps, Ms1×Rf2-hybridraps og Topas 19/2-raps i fødevarer og foderstoffer.

(7)

For yderligere at bidrage til at få fjernet GM-materialet bør Bayer CropScience AG fortsætte med at gennemføre det interne program som krævet i beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF, og fortsætte med at opsamle data, som tidligere blev gjort på frivillig basis, om tilstedeværelsen af sådant materiale i raps importeret til Unionen fra Canada, der er det eneste land, hvor den pågældende raps dyrkes til kommercielle formål. Bayer CropScience AG bør rapportere til Kommissionen om begge aspekter senest den 1. januar 2019.

(8)

Bayer CropScience AG bør sikre kontinuerlig tilgængelighed til certificeret referencemateriale for at gøre det muligt for kontrollaboratorier at udføre deres analyse i løbet af overgangsperioden.

(9)

Beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Adressaten skal gennemføre et internt program for at sikre en effektiv tilbagetrækning af ACS-BNØØ4-7-raps, ACS-BNØØ1-4-raps og hybridkombinationen ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ1-4-raps til avl og frøproduktion samt indsamle data om forekomst af de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps til Unionen fra Canada.

Adressaten skal rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af dette program og om forekomst af de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps til Unionen fra Canada senest den 1. januar 2019.«

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Forekomst i fødevarer eller foder af materiale, der består af, indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ4-7-raps, ACS-BNØØ1-4-raps og hybridkombinationen ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ1-4-raps, og som er anmeldt i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003, kan tolereres indtil den 31. december 2019, forudsat at forekomsten:

2.   Adressaten skal sikre tilgængelighed til certificeret referencemateriale for ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ1-4-raps via American Oil Chemists Society på https://www.aocs.org/attain-lab-services/certified-reference-materials-(crms).«

3)

Bilaget udgår.

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Adressaten skal gennemføre et internt program for at sikre en effektiv tilbagetrækning af ACS-BNØØ4-7-raps ACS-BNØØ2-5-raps og hybridkombinationen ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ2-5-raps i avl og frøproduktion samt indsamle data om forekomst de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps til Unionen fra Canada.

Adressaten skal rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af dette program og om forekomst af de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps til Unionen fra Canada senest den 1. januar 2019.«

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Forekomst i fødevarer eller foder af materiale, der består af, indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ4-7-raps, ACS-BNØØ2-5-raps og hybridkombinationen ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ2-5-raps, og som er anmeldt i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003, kan tolereres indtil den 31. december 2019, forudsat at forekomsten:

2.   Adressaten skal sikre tilgængelighed til certificeret referencemateriale for ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ2-5-raps via American Oil Chemists Society på https://www.aocs.org/attain-lab-services/certified-reference-materials-(crms).«

3)

Bilaget udgår.

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/38

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og de dertil knyttede ækvivalensafgørelser bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for så vidt angår CCP'er, bør de væsentlige resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Indien sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(3)

Den 1. september 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Indien. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev det konkluderet, at de retlige og tilsynsmæssige rammer, der på retsligt niveau gælder, sikrer at CCP'er, som har tilladelse i Indien, og som har vedtaget interne politikker og procedurer vedrørende flere områder, der udgør retligt bindende krav, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(4)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Indien for CCP'er, som har tilladelse der, som clearer virksomhedspapirer og finansielle derivater, og som er underlagt tilsyn og overvågning, der varetages af Securities and Exchange Board of India (SEBI) (SEBI-ordningen), består af Securities Contracts (Regulation) Act 1956 (SCRA) og Securities Contract (Regulation) (Stock Exchange and Clearing Corporations) Regulations 2012 (forskrifterne), der blev vedtaget i juni 2012 af SEBI i udøvelsen af de beføjelser, SEBI blev tillagt ved SCRA og Securities and Exchange Board of India Act (SEBI-loven). Den 4. september 2013 udstedte SEBI et cirkulære (cirkulæret), hvorved SEBI vedtog de principper for infrastruktur på de finansielle markeder (»PFMI'er«), der blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation, og pålagde infrastrukturer på de finansielle markeder at overholde dem.

(7)

Ved SCRA og forskrifterne fastsættes en tilladelsesordning for clearingfaciliteter som anerkendte clearingcentraler (»RCC'er«) af centralregeringen og SEBI. En ansøgende clearingfacilitet skal opfylde specifikke krav, der skal sikre, at clearingfaciliteten fungerer retfærdigt, og at investorerne beskyttes. Centralregeringen eller SEBI kan også pålægge RCC'erne betingelser. RCC'er skal vedtage interne regler og procedurer, der vurderes af centralregeringen og SEBI, før en RCC meddeles tilladelse, og de interne regler og procedurer skal opfylde de betingelser, der er pålagt hver RCC. RCC'ernes interne regler og procedurer kan ikke ændres uden forudgående godkendelse fra SEBI. Endvidere kan SEBI indføre interne regler for RCC'er for specifikke problemer eller ændre RCC'ers eksisterende interne regler, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Derudover kan SEBI pålægge sanktioner for overtrædelse af RCC'ers interne regler og procedurer eller af instrukser fra SEBI.

(8)

De retligt bindende krav, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Indien, og som clearer statsobligationer, pengemarkedsinstrumenter og valutainstrumenter, og som er underlagt tilsyn, der varetages af Reserve Bank of India (RBI) (RBI-ordningen), består af Payment and Settlement Systems Act, 2007 (PSSA) og Payment and Settlement Systems Regulations, 2008 (PSS-forskrifterne). RBI tillader enheder at drive en clearingcentral, forudsat at de opfylder de krævede betingelser (»autoriserede clearingcentraler«). RBI kan endvidere pålægge en tilladelse specifikke betingelser, der er gyldig, så længe de specifikke betingelser er opfyldt. I henhold til PSSA vedtager autoriserede clearingcentraler interne regler og procedurer og har pligt til at drive clearingcentralen i overensstemmelse med dem.

(9)

PSSA tillægger også RBI beføjelse til at udstede generelle instrukser eller instrukser, der er henvendt til specifikke autoriserede clearingcentraler. Begge typer instrukser skal overholdes af autoriserede clearingcentraler. Den 26. juli 2013 offentliggjorde RBI »Policy Document for Regulation and Supervision of Financial Market Infrastructures«, ifølge hvilket alle autoriserede clearingcentraler skal overholde PFMI'erne.

(10)

Denne afgørelse vedrører udelukkende ækvivalensen af de retlige og tilsynsmæssige rammer for RCC'er og autoriserede clearingcentraler og ikke de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, der leverer clearingydelser på varemarkedet, og som reguleres og overvåges af Forward Markets Commission.

(11)

De retligt bindende krav for CCP'er, der har tilladelse i Indien, består derfor af to trin. De centrale principper, som RCC'er og autoriserede clearingcentraler skal overholde for at få tilladelse til at levere clearingydelser i Indien (»de primære regler«) er som følger: a) under SEBI-ordningen, de centrale principper for RCC'er, som findes i SCRA og forskrifterne, suppleret af cirkulæret af 4. september 2013, der kræver overholdelse af PFMI'erne, og b) under RBI-ordningen, PSSA PSS-forskrifterne, sammen med Policy Document for Regulation and Supervision of Financial Market Infrastructures, der kræver overholdelse af PFMI'erne. Disse primære regler udgør det første trin i de retligt bindende krav i Indien. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal RCC'er indgive deres interne regler og procedurer til SEBI med henblik på godkendelse. Under RBI-ordningen skal autoriserede clearingcentraler overholde deres interne regler og procedurer i driften af deres autoriserede clearingcentraler. Disse interne regler og procedurer udgør det andet trin i de retligt bindende krav i Indien, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan RCC'er og autoriserede clearingcentraler vil opfylde nævnte standarder. Endvidere omfatter de interne regler og procedurer hos RCC'er og autoriserede clearingcentraler yderligere bestemmelser, som supplerer de primære regler i visse henseender. De interne regler og procedurer hos RCC'er og autoriserede clearingcentraler, der gennemfører PFMI'erne, er retligt bindende for RCC'er og autoriserede clearingcentraler.

(12)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for RCC'er og autoriserede clearingcentraler, der er etableret i Indien, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse enheder. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå et ækvivalent risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(13)

Det finansielle marked, hvor RCC'er og autoriserede clearingcentraler, der har tilladelse i Indien, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end det, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Indien, udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i RCC og autoriserede clearingcentraler, der er etableret i Indien, clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, for en væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(14)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for RCC'er og autoriserede clearingcentraler, der er etableret i Indien, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for RCC'er og autoriserede clearingcentraler, der har tilladelse i Indien, begrænser, suppleret med deres interne regler og procedurer, hvorved der kræves overholdelse af PFMI'erne, det lavere risikoniveau i Indien og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(15)

Det bør derfor konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Indien sikrer, at RCC'er og autoriserede clearingcentraler, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(16)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Indien for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(17)

Tilsynet med RCC'er varetages af SEBI. SEBI kan indføre interne regler for RCC'er for specifikke problemer eller ændre RCC'ers eksisterende interne regler, og dette har samme virkning, som hvis reglerne blev indført eller ændret af den pågældende RCC. SEBI kan endvidere udstede instrukser til RCC'er i offentlighedens interesse, af hensyn til handelsinteresser, investorernes interesser eller værdipapirmarkedets interesser. RCC'er er underlagt SEBI's kontrolbesøg, undersøgelser og skal give SEBI oplysninger om deres aktiviteter. SCRA indeholder bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af RCC'ers interne regler og procedurer eller af instrukser fra SEBI. Endelig kan RCC'ers tilladelse tilbagekaldes af centralregeringen eller af SEBI, hvis det er i offentlighedens interesse eller af hensyn til handelsinteresser.

(18)

Tilsynet med autoriserede clearingcentraler varetages af RBI. RBI kan indhente oplysninger fra autoriserede clearingcentraler og har beføjelse til at foretage kontrolbesøg på stedet og gennemføre kontroller/revisioner. RBI kan også udstede instrukser til autoriserede clearingcentraler i specifikke situationer, om at de skal ophøre med deres adfærd og træffe nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Der kan også pålægges sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i PSSA og forskrifter, bekendtgørelser eller instrukser udstedt af RBI. Endelig kan tilladelsen til at drive en autoriseret clearingcentral tilbagekaldes af RBI, hvis den autoriserede clearingcentral overtræder bestemmelserne i PSSA, PSS-forskrifterne eller de af RBI udstedte bekendtgørelser og instrukser, eller hvis de betingelser, som tilladelsen er underlagt, overtrædes.

(19)

Det bør derfor konkluderes, at RCC'er og autoriserede clearingcentraler, der har tilladelse i Indien, til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(20)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Indien indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(21)

CCP'er fra tredjelande kan ansøge om tilladelse som »autoriseret clearingcentral« under RBI-ordningen, der tillader CCP'er fra tredjelande at levere de samme clearingydelser som CCP'er, der er etableret i Indien. CCP'er fra tredjelande kan fritages for visse krav, der gælder for RCC'er og autoriserede clearingcentraler i Indien, forudsat at de overholder PFMI'erne, og forudsat at der indgås en samarbejdsaftale mellem RBI og tilsynsmyndigheden i tredjelandet. Vurdering af ansøgningen om tilladelse kan baseres på oplysninger fra tilsynsmyndigheden i tredjelandet.

(22)

Indiens retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(23)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav for RCC'er og autoriserede clearingcentraler, som er gældende i Indien på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse. Kommissionen bør i samarbejde med ESMA fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for RCC'er og autoriserede clearingcentraler og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(24)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i Indien for CCP'er, som har tilladelse der, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(25)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/42

(1)

Ved forordning (EU) nr. 648/2012 er der fastsat clearingkrav og bilaterale risikostyringskrav for over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler samt indberetningskrav for sådanne kontrakter. I artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012 defineres et OTC-derivat som en derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (2) eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012. En derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked, klassificeres derfor som en OTC-derivataftale i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

I henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012 anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked, hvis det opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(3)

For at et tredjelandsmarked skal kunne anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF, skal det materielle resultat af de gældende retligt bindende krav og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger være ækvivalent med Unionens krav med hensyn til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, at de retligt bindende krav, som gælder for godkendte børser i Singapore, er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og at disse markeder er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse. De markeder, der er godkendte børser på datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse, bør derfor anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF.

(4)

De retlige rammer i Singapore for godkendte børser udgøres af Securities and Futures Act (SFA), Securities and Futures (Markets) Regulations 2005, Securities and Futures (Corporate Governance of Approved Exchanges, Approved Clearing Houses and Approved Holding Companies) Regulations 2005, Securities and Futures (Offers of Investments) (Shares and Debentures) Regulations 2005, Securities and Futures (Licensing and Conduct of Business) Regulations 2004 og Guidelines, der er udstedt af Monetary Authority of Singapore (MAS) i henhold til § 321 i SFA; disse omfatter bl.a. Guidelines on the Regulation of Markets No SFA 02-G01 og Guidelines on Fit and Proper Criteria No FSG-G01. Guidelines on the Regulation of Markets fastsætter de godkendte børsers forpligtelser såsom forpligtelsen om at operere et retfærdigt, velordnet og gennemsigtigt marked. I henhold til § 321, stk. 5, i SFA kan parter i civilretlige eller strafferetlige sager påberåbe sig manglende overholdelse af retningslinjer for at godtgøre eller benægte ansvar. Endvidere tillægges MAS ved § 334, stk. 1, og § 335 beføjelse til at pålægge en godkendt børs bøder, hvis MAS konstaterer, at børsen ifalder ansvar for overtrædelse af retningslinjer. Derudover er der indeholdt forretningsregler og børsregler, der yderligere beskriver SFA-krav, i et regelsæt for hver godkendt børs. Forretningsreglerne og børsreglerne samt enhver ændring af disse regler skal forelægges MAS, før de gennemføres. SFA indeholder bestemmelser om sanktioner, når forretningsreglerne eller børsreglerne ikke opfylder de af MAS fastsatte krav. I henhold til SFA anses forretningsregler for at være en bindende kontrakt for den godkendte børs og dens medlemmer, og de skal derfor løbende overholdes.

(5)

De retligt bindende krav, der gælder for godkendte børser i Singapore, giver materielle resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, på følgende områder: proceduren for tilladelse, definitionskrav, adgang til den anerkendte børs, organisatoriske krav, krav til den øverste ledelse, finansielle instrumenters optagelse til handel, instrumenters suspension og fjernelse fra handel, overvågning af overholdelse af den anerkendte børs' regler samt adgang til ordninger for clearing og afvikling.

(6)

I henhold til direktiv 2004/39/EF gælder kravene om gennemsigtighed før og efter handel kun for aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Selv om aktier kan optages til handel på godkendte børser i Singapore, mener Kommissionen, at vurderingen af disse krav ikke er relevant i forbindelse med nærværende afgørelse, eftersom formålet med den er at kontrollere ækvivalensen af de retligt bindende krav, der gælder for tredjelandsmarkeder for så vidt angår derivatkontrakter, der gennemføres på sådanne markeder.

(7)

Det bør derfor konkluderes, at de retligt bindende krav til anerkendte børser i Singapore giver resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF.

(8)

De godkendte børser i Singapore er underlagt tilsyn, der varetages af MAS, en offentlig myndighed, der er oprettet i henhold til § 3 i Monetary Authority of Singapore Act. MAS er den primære reguleringsmyndighed for kapitalmarkedsaktiviteter i Singapore. Ved § 46 i SFA tillægges MAS beføjelse til at udstede instrukser til den godkendte børs i forbindelse med specifikke områder som specificeret i SFA for at sikre investorbeskyttelse, retfærdige, velordnede og gennemsigtige markeder, kapitalmarkedernes integritet og stabilitet samt opfyldelse af enhver betingelse eller begrænsning, der pålægges af MAS. MAS har lovbestemte beføjelser til at udstede retligt bindende meddelelser, kodekser, politikerklæringer og skriftlig praksis. MAS kan pålægge bøder og udstede irettesættelser for overtrædelser af bestemmelserne i SFA eller af den sekundære lovgivning, herunder meddelelser og instrukser. MAS kan også fjerne nøglemedarbejdere, når den mener, at det er i offentlighedens interesse. Endelig overvåger MAS den godkendte børs' risikostyringspraksis og -kontroller ved kontrol på stedet og ekstern kontrol.

(9)

Det bør derfor konkluderes, at godkendte børser er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i Singapore.

(10)

De betingelser, der er fastsat i artikel 2a forordning (EU) nr. 648/2012, bør derfor anses for at være opfyldt for så vidt angår godkendte børser i Singapore.

(11)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til godkendte børser i Singapore på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige ordninger for godkendte børser og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for nærværende afgørelse, er opfyldt. Kommissionen bør navnlig tage denne afgørelse op til revision i lyset af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4).

(12)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for godkendte børser i Singapore, berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som nærværende afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/45

(1)

Ved forordning (EU) nr. 648/2012 er der fastsat clearingkrav og bilaterale risikostyringskrav for over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler samt indberetningskrav for sådanne kontrakter. I artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012 defineres et OTC-derivat som en derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (2) eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012. En derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked, klassificeres derfor som en OTC-derivataftale i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

I henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012 anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked, hvis det opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(3)

For at et tredjelandsmarked skal kunne anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF, skal det materielle resultat af de gældende retligt bindende krav og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger være ækvivalent med Unionens krav med hensyn til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, at de retligt bindende krav, som gælder for børser for finansielle instrumenter og varebørser i Japan, er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og at disse markeder er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse. De markeder, der er godkendt som børser for finansielle instrumenter eller varebørser på datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse, bør derfor anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF.

(4)

De retlige rammer i Japan for børser for finansielle instrumenter og varebørser omfatter Financial Instruments and Exchange Act 2006 (FIEA), der fastsætter de reguleringsmæssige rammer for børser for finansielle instrumenter, og Commodity Derivatives Act 2009 (CDA), der fastsætter de reguleringsmæssige og tilsynsmæssige rammer for varebørser. Derivatkontrakter med en vare som underliggende aktiv noteres på en varebørs, og derivater, der er baseret på finansielle instrumenter, noteres på børserne for finansielle instrumenter. Der er fastsat yderligere bestemmelser for børser for finansielle instrumenter i Order for Enforcement of the Financial Instruments and Exchange Act og Cabinet Office Ordinance on Financial Instruments Exchanges, mens bestemmelserne for varebørser uddybes i Order for Enforcement of the Commodities Derivatives Act og Ordinance for Enforcement of the Commodity Derivatives Act. Derudover har både varebørsen og børserne for finansielle instrumenter relativt omfattende selvregulerende beføjelser med hensyn til visse krav. De selvregulerende beføjelser hos børserne for finansielle instrumenter omfatter bl.a. forretningsregler vedrørende notering og afnotering af finansielle instrumenter, handelsinstrumenter, handelsordninger og medlemskabskrav. De operationelle regler skal forelægges for Japans premierminister med henblik på godkendelse (artikel 81 i FIEA). Varebørsens selvregulerende beføjelser udøves af dens Self-Regulatory Committee eller Self-Regulatory Department. Varebørsens markedsregler fastsætter handelsregler og medlemskabskrav, som skal forelægges for Ministry of Agriculture, Forestry and Fishery (MAFF) og Ministry of Economy, Trade and Industry (METI) med henblik på godkendelse. De selvregulerende regler er retligt bindende for børserne.

(5)

De retligt bindende krav, der gælder for børser med tilladelse i Japan, giver resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, på følgende områder: proceduren for tilladelse, definitionskrav, adgang til børsen, organisatoriske krav, krav til den øverste ledelse, finansielle instrumenters optagelse til handel, instrumenters suspension og fjernelse fra handel, overvågning af overholdelse samt adgang til ordninger for clearing og afvikling.

(6)

I henhold til direktiv 2004/39/EF gælder kravene om gennemsigtighed før og efter handel kun for aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Selv om aktier kan optages til handel på børser for finansielle instrumenter, mener Kommissionen, at vurderingen af disse krav ikke er relevant i forbindelse med nærværende afgørelse, eftersom formålet med den er at kontrollere ækvivalensen af de retligt bindende krav, der gælder for tredjelandsmarkeder for så vidt angår derivatkontrakter, der gennemføres på sådanne markeder.

(7)

Det bør derfor konkluderes, at de retligt bindende krav til børser for finansielle instrumenter og varebørser i Japan giver resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF.

(8)

Varebørserne opererer under tilsyn, som varetages af METI og MAFF. CDA fastsætter rammerne for METI's og MAFF's tilsynsmæssige beføjelser. METI og MAFF godkender en varebørs' markedsregler, regler for mægleraftaler, tvistbilæggelsesregler eller regler for udvalg for overvågning af markedstransaktioner og alle ændringer af reglerne. For at sikre retfærdig handel og investorbeskyttelse kan METI og MAFF endvidere pålægge en varebørs at ændre sine selskabsvedtægter, andre regler eller sine forretningsmetoder eller at træffe andre foranstaltninger til at forbedre sine forretningsaktiviteter. Hvis en varebørs ikke udøver sine selvregulerende beføjelser korrekt og ikke træffer foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre retfærdig handel og investorbeskyttelse, kan METI og MAFF tilbagekalde licensen eller suspendere alle eller en del af børsens aktiviteter. Børserne for finansielle instrumenter er underlagt tilsyn, der varetages af Japans premierminister, hvis beføjelser er delegeret til kommissæren for Japan Financial Services Agency (JFSA). Kapitel V, afsnit 5, i FIEA fastsætter de tilsynsforanstaltninger, JFSA råder over. Når en børs for finansielle instrumenter overtræder love og bestemmelser, kan JFSA navnlig tilbagekalde licensen eller udstede en afgørelse om suspension af alle eller en del af børsens aktiviteter. JFSA kan endvidere pålægge en børs for finansielle instrumenter at ændre sine selskabsvedtægter, operationelle regler, regler for mægleraftaler eller andre regler eller handelspraksisser eller at træffe andre nødvendige foranstaltninger i forbindelse med tilsyn. Børsens selskabsvedtægter skal indeholde sanktioner for tilfælde, hvor medlemmerne overtræder dens forretningsregler. Hvis børsen for finansielle instrumenter ikke effektivt overvåger markedet, kan JFSA træffe håndhævelsesforanstaltninger, herunder tilbagekalde licenser eller suspendere aktiviteter.

(9)

Det bør derfor konkluderes, at børser for finansielle instrumenter og varebørser er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i Japan.

(10)

De betingelser, der er fastsat i artikel 2a forordning (EU) nr. 648/2012, bør derfor anses for at være opfyldt for så vidt angår børser for finansielle instrumenter og varebørser, der har tilladelse i Japan.

(11)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til børser for finansielle instrumenter og varebørser, som er gældende i Japan på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige ordninger for disse markeder og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for nærværende afgørelse, er opfyldt. Kommissionen bør navnlig tage denne afgørelse op til revision i lyset af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4).

(12)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for børser for finansielle instrumenter og varebørser i Japan, berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som nærværende afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/48

(1)

Ved forordning (EU) nr. 648/2012 er der fastsat clearingkrav og bilaterale risikostyringskrav for over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler samt indberetningskrav for sådanne kontrakter. I artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012 defineres et OTC-derivat som en derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (2) eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012. En derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked, klassificeres derfor som en OTC-derivataftale i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

I henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012 anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked, hvis det opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(3)

For at et tredjelandsmarked skal kunne anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF, skal det materielle resultat af de gældende retligt bindende krav og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger være ækvivalent med Unionens krav med hensyn til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, at de retligt bindende krav, som gælder for finansielle markeder i Australien, er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og at disse markeder er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse. De markeder, der er godkendt som finansielle markeder i Australien på datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse, bør derfor anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF.

(4)

Corporations Act 2001 (Corporations Act) er den primære lovgivning, der fastsætter retligt bindende ordninger for finansielle markeder under Australiens markedslicensordning (AML) og ordningen for bestemmelser om markedsintegritet (MIR'er). For at kunne drive et finansielt marked i Australien skal man have en licens. Med Corporations Act er der indført en ordning for regelfastsættelse, i henhold til hvilken Australian Securities and Investments Commission (ASIC) kan vedtage MIR'er, der gælder for markedsoperatører, markedsdeltagere, andre enheder og finansielle produkter, der handles på finansielle markeder. Der er fastsat yderligere krav i sekundære eller delegerede instrumenter vedtaget i henhold til Corporations Act, bl.a. Corporations Regulations 2001 (Corporations Regulations). Endelig udsteder ASIC reguleringsmæssige retningslinjer med nærmere beskrivelse af, hvordan licenshavere kan opfylde de relevante bestemmelser i Corporations Act, herunder forpligtelser for AML-indehavere om at have tilstrækkelige ordninger for, hvordan markederne opereres, hvordan der sikres et retfærdigt, velordnet og gennemsigtigt marked, og andre krav, der hører til de kriterier, der skal vurderes. Hvis de reguleringsmæssige retningslinjer ikke overholdes, træffer ASIC håndhævelsesforanstaltninger.

(5)

De retligt bindende krav i lovgivningen, MIR'er og reguleringsmæssige retningslinjer for finansielle markeder, der har tilladelse i Australien, giver resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, på følgende områder: proceduren for tilladelse, definitionskrav, adgang til den anerkendte børs, organisatoriske krav, krav til den øverste ledelse, finansielle instrumenters optagelse til handel, instrumenters suspension og fjernelse fra handel, overvågning af overholdelse af det finansielle markeds regler samt adgang til ordninger for clearing og afvikling.

(6)

I henhold til direktiv 2004/39/EF gælder kravene om gennemsigtighed før og efter handel kun for aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Selv om aktier kan optages til handel på anerkendte markeder i Australien, mener Kommissionen, at vurderingen af disse krav ikke er relevant i forbindelse med nærværende afgørelse, eftersom formålet med den er at kontrollere ækvivalensen af de retligt bindende krav, der gælder for tredjelandsmarkeder for så vidt angår derivatkontrakter, der gennemføres på sådanne markeder.

(7)

Det bør derfor konkluderes, at de retligt bindende krav til finansielle markeder, der har tilladelse i Australien, giver materielle resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF.

(8)

ASIC er en offentlig myndighed nedsat i medfør af Australian Securities and Investments Commission Act 2001 (ASIC Act) og har ansvaret for at administrere og håndhæve lovgivningen om Australiens finansielle markeder. ASIC's regulerings- og håndhævelsesbeføjelser omfatter undersøgelse af mistanke om overtrædelser af lovgivningen, udstedelse af meddelelser om manglende overholdelse, opnåelse af civilretlige sanktioner ved domstolene og indledning af retsforfølgelse. ASIC har også beføjelse til at undersøge finansielle markeder uden forudgående orientering. Dette omfatter beføjelser til at undersøge registre, fortegnelser og dokumenter. Derudover kan ministeren for finansielle tjenesteydelser rette skriftlige instrukser til en operatør af et finansielt marked om at træffe specifikke foranstaltninger for at sikre, at operatørens forpligtelser som indehaver af en licens for finansielle markeder er opfyldt, når ministeren er af den opfattelse, at forpligtelserne ikke er opfyldt (s. 794A i Corporations Act). Hvis det finansielle marked ikke opfylder instruksen, kan ASIC anmode domstolen om en afgørelse, der kræver overholdelse (s. 794A i Corporations Act). ASIC har også beføjelse til at rette skriftlige instrukser til en enhed (herunder markedsoperatører og deltagere på licenserede markeder), når ASIC mener, at det er nødvendigt eller i offentlighedens interesse for at beskytte personer, der handler med et finansielt produkt eller klasser af finansielle produkter (s. 798J i Corporations Act). Endvidere kan ASIC anmode om afgørelser og indbringe sager for retten for at håndhæve sine regulerings- og undersøgelsesforanstaltninger. ASIC kan anmode en domstol om en afgørelse, der kræver, at foranstaltninger truffet af ASIC på grundlag af ASIC's regulerings- og undersøgelsesbeføjelser efterleves (s. 70 i ASIC Act). Når en enhed ikke overholder instrukser udstedt i overensstemmelse med Corporations Act, kan ASIC endvidere anmode domstolen om en afgørelse, der kræver overholdelse af instruksen. Endelig har ASIC indgået protokoller for samarbejde og udveksling af oplysninger med hver relevant markedsoperatør for at lette overvågningen af markedet og deltagerne under MIR'erne.

(9)

Det bør derfor konkluderes, at finansielle markeder er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i Australien.

(10)

De betingelser, der er fastsat i artikel 2a forordning (EU) nr. 648/2012, bør derfor anses for at være opfyldt for så vidt angår finansielle markeder, der har tilladelse i Australien.

(11)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til finansielle markeder i Australien på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige ordninger for finansielle markeder og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for nærværende afgørelse, er opfyldt. Kommissionen bør navnlig tage denne afgørelse op til revision i lyset af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4).

(12)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for finansielle markeder i Australien, berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som nærværende afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/51

(1)

Ved forordning (EU) nr. 648/2012 er der fastsat clearingkrav og bilaterale risikostyringskrav for over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler samt indberetningskrav for sådanne kontrakter. I artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012 defineres et OTC-derivat som en derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (2) eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012. En derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked, klassificeres derfor som en OTC-derivataftale i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

I henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012 anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked, hvis det opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(3)

For at et tredjelandsmarked skal kunne anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF, skal det materielle resultat af de gældende retligt bindende krav og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger være ækvivalent med Unionens krav med hensyn til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, at de retligt bindende krav, som gælder for anerkendte børser i Canada, er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og at disse markeder er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse. De markeder, der er godkendt som anerkendte børser på datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse, bør derfor anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2004/39/EF.

(4)

De retligt bindende krav for anerkendte børser, der har tilladelse i Canada, består af tre trin. Det første trin udgøres af provinsernes og territoriernes lovgivning, der fastsætter de generelle krav, som handelspladser skal opfylde, hvis de ønsker at drive virksomhed i en provins eller et territorium. Der findes mere specifikke og detaljerede krav, der gælder for de anerkendte børser, i nationale instrumenter, der udgør det andet trin. Nationale instrumenter vedtages af Securities Regulatory Authorities (SRA'er) i hver provins og hvert territorium og dækker områder som retfærdig adgang og gennemsigtighed, clearing og afvikling samt indberetnings- og offentliggørelsesforpligtelser. Afgørelser om anerkendelse udgør det tredje trin. De udstedes for hver anerkendt børs af den relevante SRA og fastsætter de operationelle vilkår og betingelser, der er pålagt hver anerkendt børs. Afgørelser om anerkendelse udstedt af en SRA har retskraft, og enhver overtrædelse af vilkårene og betingelserne i dem er en overtrædelse af lovgivningen om værdipapirer eller råvarefutures.

(5)

De retligt bindende krav, der gælder for anerkendte børser i Canada, giver materielle resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, på følgende områder: proceduren for tilladelse, definitionskrav, adgang til den anerkendte børs, organisatoriske krav, krav til den øverste ledelse, finansielle instrumenters optagelse til handel, instrumenters suspension og fjernelse fra handel, overvågning af overholdelse af den anerkendte børs' regler samt adgang til ordninger for clearing og afvikling.

(6)

I henhold til direktiv 2004/39/EF gælder kravene om gennemsigtighed før og efter handel kun for aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Selv om aktier kan optages til handel på anerkendte børser, der har tilladelse i Canada, mener Kommissionen, at vurderingen af disse krav ikke er relevant i forbindelse med nærværende afgørelse, eftersom formålet med den er at kontrollere ækvivalensen af de retligt bindende krav, der gælder for tredjelandsmarkeder for så vidt angår derivatkontrakter, der gennemføres på sådanne markeder.

(7)

Det bør derfor konkluderes, at de retligt bindende krav til anerkendte børser, der har tilladelse i Canada, giver resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2004/39/EF.

(8)

SRA'er har ansvaret for regulering og overvågning af anerkendte børser, der har tilladelse i deres jurisdiktion. Deres tilsynsbeføjelser omfatter bl.a., at myndigheden kan træffe afgørelse med hensyn til handel og den måde, hvorpå de anerkendte børser udfører deres aktiviteter. Endvidere skal anerkendte børser i henhold til vilkårene i deres afgørelse om anerkendelse indberette det til SRA'erne, hvis de har mistanke om, at deres medlemmer og kunder overtræder lovgivningen om værdipapirer, og de skal også regelmæssigt indberette status for deres undersøgelser og disciplinære foranstaltninger til SRA'erne. Med henblik på deres tilsynsforpligtelser har anerkendte børser særligt undersøgelses- og håndhævelsespersonale, der løbende overvåger handel og foretager undersøgelser på stedet af deltagernes handel. SRA'er har også beføjelse til at pålægge anerkendte børser sanktioner for overtrædelser af værdipapirlovgivningen (retsakter, nationale instrumenter, regler og afgørelser om anerkendelse). Sanktionerne omfatter bøder, irettesættelser, tilbagekaldelse af afgørelsen om anerkendelse eller suspension af registrering eller tilføjelse af vilkår og betingelser, som anerkendte børser skal opfylde for at overholde værdipapirlovgivningen.

(9)

Det bør derfor konkluderes, at de pågældende finansielle markeder kan anses for at være underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i Canada.

(10)

De betingelser, der er fastsat i artikel 2a forordning (EU) nr. 648/2012, bør derfor anses for at være opfyldt for så vidt angår anerkendte børser, der har tilladelse i Canada.

(11)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til anerkendte børser, som er gældende i Canada på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige ordninger for anerkendte børser og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for nærværende afgørelse, er opfyldt. Kommissionen bør navnlig tage denne afgørelse op til revision i lyset af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4).

(12)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for anerkendte børser i Canada, berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som nærværende afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/54

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og de dertil knyttede ækvivalensafgørelser bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for så vidt angår CCP'er, bør de væsentlige resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i New Zealand sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(3)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(4)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(5)

De retligt bindende krav i New Zealand for CCP'er, der har tilladelse der, består af Part 5C i Reserve Bank of New Zealand Act 1989 (»de primære regler«) og af de afgørelser, hvorved CCP'er meddeles tilladelse som udpeget afviklingssystem (»udpegelsesafgørelser«). De primære regler og udpegelsesafgørelserne fastsætter de krav, som CCP'er løbende skal opfylde for at kunne levere clearingydelser i New Zealand. CCP'er, der er etableret i New Zealand, kan meddeles tilladelse som et udpeget afviklingssystem af generalguvernøren efter indstilling fra finansministeren og handelsministeren og i overensstemmelse med en fælles anbefaling fra Bank of New Zealand og Financial Markets Authority (tilsammen »de fælles reguleringsmyndigheder«). Der kan opstilles betingelser for, at en CCP kan meddeles tilladelse som et udpeget afviklingssystem. Udpegelsesafgørelserne godkender de udpegede afviklingssystemers specifikke interne regler og procedurer, der indeholder de krav, som udpegede afviklingssystemer skal opfylde, og som er i overensstemmelse med de fælles reguleringsmyndigheders overordnede politikker, som de fælles reguleringsmyndigheder har offentliggjort. I henhold til Reserve Bank of New Zealand Act 1989 skal udpegede afviklingssystemer opfylde relevante internationale standarder, der vedrører clearing- og afviklingssystemer, herunder de principper for infrastrukturer på de finansielle markeder (»PFMI'er«), der blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»IOSCO«). De fælles reguleringsmyndigheder har udstedt en politikerklæring, »The Designation and Oversight of Designated Settlement Systems«, i henhold til hvilken udpegede afviklingssystemer skal overholde PFMI'erne.

(6)

De retligt bindende krav for CCP'er, der har tilladelse i New Zealand, består derfor af to trin. De centrale principper, som er fastsat i de primære regler, udgør de høje standarder, som udpegede afviklingssystem skal opfylde for at opnå tilladelse til at levere clearingydelser i New Zealand. Disse primære regler udgør det første trin i de retligt bindende krav i New Zealand. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal udpegede afviklingssystemer indgive deres interne regler og procedurer til de fælles reguleringsmyndigheder med henblik på godkendelse. Disse interne regler og procedurer udgør, sammen med udpegelsesafgørelserne, hvorved de godkendes, det andet trin i de retligt bindende krav i New Zealand, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan det udpegede afviklingssystem vil opfylde de nævnte standarder og PFMI'erne. De fælles reguleringsmyndigheder vil vurdere, om det udpegede afviklingssystem overholder de nævnte standarder og PFMI'erne. Når systemet er blevet meddelt tilladelse som et udpeget afviklingssystem, bliver de interne regler og procedurer retligt bindende for det og kan ikke ændres, hvis de fælles reguleringsmyndigheder modsætter sig de påtænkte ændringer.

(7)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for udpegede afviklingssystemer, der er etableret i New Zealand, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse enheder. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå et ækvivalent risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(8)

Det finansielle marked, hvor de udpegede afviklingssystemer, som har tilladelse i New Zealand, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end det, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i New Zealand, udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i udpegede afviklingssystemer, som er etableret i New Zealand, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(9)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for udpegede afviklingssystemer, som er etableret i New Zealand, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for udpegede afviklingssystemer, der har tilladelse i New Zealand, begrænser, suppleret med de interne regler og procedurer, hvorved PFMI'erne gennemføres, det lavere risikoniveau i New Zealand og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(10)

Det bør derfor konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i New Zealand sikrer, at udpegede afviklingssystemer, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(11)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i New Zealand for CCP'er, som har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(12)

Tilsynet med udpegede afviklingssystemer, der har tilladelse i New Zealand, varetages af de fælles reguleringsmyndigheder. De fælles reguleringsmyndigheder kan indhente oplysninger fra udpegede afviklingssystemer og deres deltagere og kan pålægge bøder, hvis de nægter at svare. De fælles reguleringsmyndigheder kan tilbagekalde et udpeget afviklingssystems tilladelse. De fælles reguleringsmyndigheder overvåger, om udpegede afviklingssystemer opfylder de betingelser, som tilladelsen som udpeget afviklingssystem er underlagt. Disse betingelser kan indeholde krav om at underrette de fælles reguleringsmyndigheder om væsentlige hændelser (såsom manglende overholdelse af eller ændringer af systemets risikostyringsrammer eller politik for finansielle ressourcer), regelmæssige rapporter til de fælles reguleringsmyndigheder og om at offentliggøre oplysninger, herunder en egenvurdering i forhold til relevante internationale standarder (PFMI'er). De fælles tilsynsmyndigheder mødes jævnligt med de udpegede afviklingssystemers øverste ledelse og kan tage tilladelsen op til revision og pålægge den yderligere betingelser eller tilbagekalde den, hvis de gældende krav ikke er opfyldt.

(13)

Det bør derfor konkluderes, at udpegede afviklingssystemer, der har tilladelse i New Zealand, til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(14)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i New Zealand indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(15)

CCP'er fra tredjelande kan drive virksomhed i New Zealand, forudsat at de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for dem og deres deltagere, er juridisk solide. CCP'er fra tredjelande skal endvidere være underlagt effektivt tilsyn, der sikrer, at de overholder de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer. Der kan indgås et aftalememorandum mellem Bank of New Zealand og den kompetente tilsynsmyndighed i CCP'ens tredjeland.

(16)

New Zealands retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(17)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til udpegede afviklingssystemer, som er gældende i New Zealand på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør i samarbejde med ESMA fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for udpegede afviklingssystemer i New Zealand og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(18)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i New Zealand for CCP'er, som har tilladelse der, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(19)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/57

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og de dertil knyttede ækvivalensafgørelser bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for så vidt angår CCP'er, bør de væsentlige resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(3)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(4)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(5)

De retligt bindende krav i Japan for CCP'er, som har tilladelse der, består af Financial Instruments and Exchange Act 2006 (»FIEA«), der fastsætter de tilsynsmæssige rammer for organisationer, der clearer værdipapirer og finansielle derivater, og af Commodity Derivatives Act 2009 (»CDA«), der fastsætter de tilsynsmæssige rammer for organisationer, der clearer varer. Nærværende afgørelse dækker kun den ordning, som er omhandlet i CDA for organisationer, der clearer varetransaktioner (»CTCO'er«). CDA fastsætter de krav, som CTCO'er løbende skal opfylde for at kunne levere clearingydelser i Japan. CTCO'er skal meddeles tilladelse af den kompetente minister. Den kompetente minister kan fastsætte betingelser for indrømmelse af en CTCO-licens. Ministeren for Ministry of Agriculture, Forestry and Fisheries (»MAFF«) er den kompetente minister for CTCO'er, der udfører clearingydelser kun for varemarkeder, der vedrører MAFF. Ministeren for Ministry of Economy, Trade and Industry (»METI«) er den kompetente minister for CTCO'er, der udfører clearingydelser kun for varemarkeder, der vedrører METI. For andre CTCO'er er ministrene for METI og MAFF de kompetente ministre.

(6)

Endvidere offentliggjorde METI og MAFF i november 2014 »Basic Guidelines on Supervision of Commodity Clearing Organisations« (»retningslinjerne«), der beskriver de tilsynsmæssige rammer for CTCO'er under hensyntagen til de principper for infrastrukturer på de finansielle markeder (»PFMI'er«), som Udvalget om betalings- og clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation udstedte i april 2012, og særlig beskriver, hvordan CTCO'er skal overholde CDA. Retningslinjerne gennemføres i CTCO'ers interne regler og procedurer.

(7)

I henhold til de primære regler skal CTCO'er vedtage interne forretningsregler — CTCO'ens interne regler og procedurer — som er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og som gør det muligt at gennemføre transaktioner korrekt og sikkert. Interne forretningsregler sikrer også, at CTCO'ers finansielle situation er tilstrækkelig sikker til, at de kan varetage clearing af varer; at de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med den pågældende CTCO's forretningsaktiviteter er tilfredsstillende; at den pågældende CTCO's ansatte har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne foretage clearing af varer på hensigtsmæssig og sikker vis; og at den pågældende CTCO's struktur og system er udviklet hensigtsmæssigt, således at afvikling kan foregå på hensigtsmæssig vis. Disse interne regler og procedurer skal godkendes af den kompetente minister og kan ikke ændres, hvis den kompetente minister modsætter sig dem.

(8)

De retligt bindende krav for CTCO'er, der har tilladelse i Japan, består derfor af to trin. Hovedprincipperne for CTCO'er, som er fastsat i de primære regler, udgør de høje standarder, som CTCO'er skal opfylde for at opnå licens til at levere clearingydelser i Japan (tilsammen »de primære regler«). Nævnte primære regler udgør det første trin i Japans retligt bindende krav gældende for DCO'er. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal CTCO'er indgive deres interne regler og procedurer til den kompetente minister med henblik på godkendelse. Nævnte interne regler og procedurer udgør det andet trin i de retligt bindende krav i Japan gældende for CTCO'er, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan den ansøgende CTCO opfylder nævnte høje standarder i overensstemmelse med retningslinjerne. Endvidere omfatter CTCO'ers interne regler og procedurer yderligere bestemmelser, som supplerer de primære regler. METI og MAFF vil vurdere, om den pågældende CTCO overholder de nævnte standarder og PFMI'erne. Når de interne regler og procedurer er blevet godkendt af den kompetente minister, bliver de retligt bindende for CTCO'en.

(9)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CTCO'er, der er etableret i Japan, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse enheder. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå et ækvivalent risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(10)

Det finansielle marked, hvor de CTCO'er, som har tilladelse i Japan, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end det, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Japan, udgjort mindre end 2 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i CTCO'er, som er etableret i Japan, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(11)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CTCO'er, som er etableret i Japan, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for CTCO'er, der har tilladelse i Japan, begrænser, suppleret med de interne regler og procedurer, hvorved PFMI'erne gennemføres, det lavere risikoniveau i Japan og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)

Det bør derfor konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan sikrer, at CTCO'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(14)

Overvågningen af CTCO'er, der har tilladelse i Japan, varetages af METI og MAFF, inden for deres respektive kompetenceområder, inden for hvert ministeriums beføjelser. METI og MAFF kan pålægge CTCO'er og deres clearingmedlemmer at forelægge rapporter eller materiale om deres aktiver eller virksomhed. METI og MAFF kan også foretage undersøgelser af CTCO'er og deres clearingmedlemmer, herunder undersøge deres bøger og dokumenter og alle andre aspekter, der vedrører deres virksomhed. METI og MAFF kan, når de vurderer, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikre korrekt og pålidelig levering af clearingydelser, pålægge CTCO'er at ændre deres selskabsvedtægter, deres forretningsregler og andre regler, at ændre deres forretningsmetoder eller at træffe nødvendige foranstaltninger for at forbedre deres forretningsaktiviteter eller deres aktivers tilstand. METI og MAFF kan også pålægge CTCO'er disciplinære foranstaltninger og bøder, hvis de ikke opfylder de gældende bestemmelser.

(15)

Det bør derfor konkluderes, at CTCO'er, der har tilladelse i Japan, til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(16)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(17)

CCP'er fra tredjelande kan ansøge om en tilladelse som CTCO, som giver dem mulighed for at levere de samme ydelser i Japan, som de har tilladelse til at levere i tredjelandet. Japan Financial Services Agency (»JFSA«) har beføjelse til at udpege varer — gennem høring af den minister, der har jurisdiktion over et varemarked — der kan handles på et marked for finansielle instrumenter (»FIM«) i overensstemmelse med Japans Financial Instruments and Exchange Act (»FIEA«). Når CCP'er fra tredjelande clearer sådanne udpegede kontrakter, der handles på et FIM, kan CCP'en ansøge om en såkaldt udenlandsk CCP-tilladelse fra JFSA, som giver den mulighed for at levere de samme ydelser i Japan, som de har tilladelse til at levere i tredjelandet. De kriterier, der anvendes på en CCP fra et tredjeland, der ansøger om en licens, svarer til de kriterier, der anvendes på japanske clearingorganisationer, men CCP'er fra tredjelande er fritaget fra visse krav, der gælder for indenlandske CCP'er, der har tilladelse i Japan, hvis de er blevet meddelt en ækvivalent licens fra den relevante myndighed i tredjelandet, som JFSA har indgået en samarbejdsaftale med. CCP'er fra tredjelande, der clearer kontrakter, der ikke er udpeget til handel på et FIM, skal ansøge om en licens fra METI og MAFF i overensstemmelse med Japans Commodity Derivative Act. Når METI og MAFF behandler en ansøgning om licens, vurderer de CCP'ens tilladelsesstatus i tredjelandet.

(18)

Japans retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(19)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til CTCO'er, som er gældende i Japan på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør fortsat overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan for CTCO'er og fortsat overvåge, om de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(20)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i Japan for CCP'er, som har tilladelse der, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for, i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(21)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/61

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og de dertil knyttede ækvivalensafgørelser bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for så vidt angår CCP'er, bør de væsentlige resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Brasilien sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(3)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(4)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(5)

De retligt bindende krav i Brasilien for CCP'er, som har tilladelse der, består af lov 10214 af 27. marts 2001 og resolutioner udstedt af National Monetary Council (CMN), cirkulærer udstedt af Brasiliens centralbank (BCB) og instrukser udstedt af Brasiliens Securities and Exchange Commission (CVM), der er vedtaget i henhold til loven. Resolution 2882, som ændret ved resolution 3081, regulerer clearingcentralers og clearingydelsesleverandørers aktiviteter, fastsætter de principper, der gælder for clearingcentralers og clearingydelsesleverandørers virkemåde, og tillægger BCB beføjelse til at regulerede, godkende og føre tilsyn med clearingcentraler og clearingydelsesleverandører.

(6)

Clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, der er etableret i Brasilien, skal meddeles tilladelse af BCB for at kunne levere clearingydelser. Når BCB vurderer, om en enhed skal meddeles tilladelse som clearingcentral eller clearingydelsesleverandør, skal BCB tage hensyn til Brasiliens betalingssystems robusthed, normale funktion og forbedring. BCB kan også fastsætte betingelser, som BCB måtte finde relevante, før en sådan tilladelse meddeles eller senere, baseret på de finansielle systemers stabilitet, risici og effektivitet hos clearingcentraler og clearingydelsesleverandører. Clearingcentraler, der driver et systemisk vigtigt system, der skaber risici for Brasiliens finansielle systems styrke og gnidningsløse funktion, hvilket skal bestemmes af BCB afhængigt af clearingsystemernes omfang og art, kan være underlagt andre regler end de øvrige clearingcentraler og clearingydelsesleverandører.

(7)

BCB har truffet forskellige foranstaltninger for at gennemføre resolution 2882 og for at sikre, at clearingcentraler og clearingydelsesleverandører overholder de værdier, principper og regler, der gælder for betalingssystemet. Bekendtgørelse 3057 indeholder navnlig detaljerede bestemmelser om clearingcentralers og clearingydelsesleverandørers virkemåde og fastsætter en række krav, som de skal opfylde, herunder kapitalkrav, gennemsigtighedsstandarder, risikokontrolforanstaltninger og operationelle krav. BCB har udstedt Policy Statement nr. 25097 om vedtagelsen af de principper for infrastrukturer på de finansielle markeder (PFMI'er), som Udvalget om betalings- og clearingsystemer (2) (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) udstedte i april 2012; ved Policy Statement nr. 25097 anvender BCB PFMI'erne, når det fører tilsyn med og overvåger clearingcentraler og clearingydelsesleverandører.

(8)

I overensstemmelse med bekendtgørelse 3057 skal clearingcentraler og clearingydelsesleverandører indføre interne regler og procedurer, der sikrer overholdelse af alle relevante krav, og som indeholder alle de aspekter, der vedrører deres virkemåde, herunder sikkerhedsforanstaltningerne til styring af kreditrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. De interne regler og procedurer forelægges for, og vurderes i første omgang af, BCB under godkendelsesproceduren. Derudover skal væsentlige ændringer af de interne regler og procedurer også godkendes af BCB. Alle andre ikke-væsentlige ændringer af interne regler og procedurer skal meddeles BCB, senest tredive dage efter at ændringerne er fortaget, og BCB kan gøre indsigelser mod dem.

(9)

De retligt bindende krav for CCP'er, der har tilladelse i Brasilien, består derfor af to trin. De centrale principper i lov 10214 og de resolutioner, cirkulærer og instrukser, der er vedtaget i henhold til den, fastsætter de høje standarder, som clearingcentraler og clearingydelsesleverandører skal opfylde for at få tilladelse til at levere clearingydelser i Brasilien (tilsammen »de primære regler«). Disse primære regler udgør det første trin i de retligt bindende krav i Brasilien. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal clearingcentraler og clearingydelsesleverandører indgive deres interne regler og procedurer til BCB med henblik på godkendelse eller ikke-afvisning. Disse interne regler og procedurer udgør det andet trin i de retligt bindende krav i Brasilien, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan clearingcentraler og clearingydelsesleverandører vil opfylde nævnte standarder. BCB vil vurdere, om clearingcentraler og clearingydelsesleverandører overholder de nævnte standarder og PFMI'erne. Når de interne regler og procedurer er godkendt af BCB, bliver de retligt bindende for clearingcentralerne og clearingydelsesleverandørerne.

(10)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for clearingcentraler og clearingydelsesleverandører i Brasilien, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse enheder. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå et ækvivalent risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(11)

Det finansielle marked, hvor clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, der er etableret i Brasilien, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end det, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Brasilien, udgjort mindre end 3 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i clearingcentraler og clearingydelsesleverandører clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, for en væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(12)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, der er etableret i Brasilien, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, begrænser, suppleret med deres interne regler og procedurer, hvorved der kræves overholdelse af PFMI'erne, det lavere risikoniveau i Brasilien og sikrer et risikobegrænsende resultat, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

Det bør derfor konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Brasilien sikrer, at clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Brasilien for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(15)

BCB overvåger løbende, om clearingcentraler og clearingydelsesleverandører opfylder de retligt bindende krav, der gælder for dem. Derudover har BCB flere midler til at sikre sådan overholdelse. BCB har navnlig beføjelse til at indhente oplysninger fra clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, udstede advarsler til dem og kræve, at de foretager visse ændringer af deres regler, der skønnes nødvendige. BCB kan også pålægge clearingcentraler og clearingydelsesleverandører bøder, når de ikke opfylder de retligt bindende krav, der gælder for dem, og har også beføjelse til at tilbagekalde tilladelser.

(16)

Det bør derfor konkluderes, at clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, der har tilladelse i Brasilien, til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(17)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Brasilien indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(18)

CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, hvor de retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer en situation, som svarer til den, der sikres med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i Brasilien, og hvor PFMI'erne bliver overholdt, og som har ækvivalente regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og hvor CCP'er er underlagt effektivt tilsyn, kan levere tjenesteydelser i Brasilien. For at opnå anerkendelse er det desuden nødvendigt, at der indgås samarbejdsaftaler mellem BCB og den kompetente tilsynsmyndighed i det tredjeland, som den ansøgende CCP hører under.

(19)

Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(20)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav for clearingcentraler og clearingydelsesleverandører, som er gældende i Brasilien på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for clearingcentraler og clearingydelsesleverandører og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(21)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i Brasilien for CCP'er, som har tilladelse der, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/65

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for så vidt angår CCP'er, bør de væsentlige resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer for Dubai International Financial Centre (herefter »DIFC«) sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(3)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(4)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(5)

De retligt bindende krav i DIFC for CCP'er, som har tilladelse der, består af Regulatory Law 2004 og Markets Law 2012 (DIFC-forskrifterne). De suppleres af Dubais Financial Services Authoritys (DFSA) regelværk, der indeholder et modul om autoriserede markedsinstitutioner (AMI'er).

(6)

CCP'er, der er etableret i DIFC, skal have tilladelse fra DFSA som AMI'er. Nærværende afgørelse vedrører kun den ordning, der gælder for AMI'er, der udfører den autoriserede finansielle tjenesteydelse at drive en clearingcentral i DIFC. For at få meddelt tilladelse til clearing skal AMI'er opfylde specifikke krav, der er fastsat af DFSA og i DFSA's regelværk. AMI'er skal drive clearingfaciliteter sikkert og effektivt, og de skal styre de risici, der er forbundet med deres virksomhed og transaktioner, forsvarligt. De skal endvidere have tilstrækkelige finansielle, menneskelige og systemrelaterede ressourcer.

(7)

DIFC-forskrifterne gennemfører fuldt ud de internationale standarder, der er indført ved de principper for infrastrukturer på de finansielle markeder (»PFMI'er«), som blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer (2) (»CPSS«) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»IOSCO«).

(8)

Ved DIFC-forskrifterne kræves det også, at AMI'erne vedtager interne regler og procedurer, der sikrer overholdelse af alle relevante krav, og som er nødvendige for en hensigtsmæssig regulering af deres clearing- og afviklingsfaciliteter. AMI-regel 5.6 kræver, at AMI'ernes interne regler og procedurer indeholder specifikke bestemmelser, bl.a. regler vedrørende misligholdelse. De interne regler og procedurer, såvel som enhver ændring heraf, skal forelægges for DFSA forud for gennemførelsen. DFSA kan afvise foreslåede regler eller kræve, at de ændres. Efter DIFC-forskrifterne er AMI'ernes interne regler retligt bindende og kan håndhæves over for medlemmer og andre deltagere.

(9)

De retligt bindende krav for AMI'er, der har tilladelse i DIFC, består derfor af to trin. De centrale principper i DFSA's regelværk og DIFC-forskrifterne fastsætter de høje standarder, som AMI'er skal opfylde for at få tilladelse til at levere clearingydelser i DIFC (tilsammen »de primære regler«). Disse primære regler udgør det første trin i de retligt bindende krav i DIFC. For at dokumentere, at de overholder de primære regler, kræver AMI-regel 5.6 om »Forretningsregler« (Business Rules), at AMI'er etablerer og indsender deres interne regler og procedurer til DFSA med henblik på godkendelse, før de gennemføres, og DFSA kan forhindre eller underkende dem. Disse interne regler og procedurer udgør det andet trin i kravene i DIFC.

(10)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for AMI'er i DIFC, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse enheder. Det risikobegrænsende resultat bestemmes både af det risikoniveau, der er forbundet med de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af den evne, som de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er har til at begrænse risikoniveauet. For at opnå et ækvivalent risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(11)

Det finansielle marked, hvor de AMI'er, som har tilladelse i DIFC, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end det, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. Siden 2011 har handel med eller clearing af derivater været minimal. Derfor udsætter deltagelse i CCP'er, som har tilladelse i DIFC, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(12)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i DIFC, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for disse CCP'er, begrænser, suppleret med deres interne regler og procedurer, hvorved der kræves overholdelse af PFMI'erne, det lavere risikoniveau i DIFC og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

Det bør derfor konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i DIFC sikrer, at AMI'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i DIFC for CCP'er, som har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(15)

Som tilsynsførende myndighed for AMI'erne overvåger DFSA AMI'erne i DIFC for at sikre, at de gældende regler overholdes. DFSA har omfattende beføjelser til at autorisere og straffe dem, bl.a. beføjelse til at tilbagekalde AMI'ers licens og beføjelse til at pålægge dem sanktioner. Den daglige overvågning varetages af DFSA. DFSA anvender en løbende risikostyringscyklus, der består af identifikation, vurdering, prioritering og begrænsning af risici. Regulatory Law 2004 giver DFSA omfattende beføjelser til at håndhæve lovgivningen og bestemmelserne. DFSA har beføjelser til at undersøge tilfælde, hvor der er mistanke om overtrædelse af DFSA's regler, og har beføjelse til at foretage undersøgelser, kontrolbesøg, beslaglægge regnskaber og optegnelser eller kræve, at personer deltager i afhøring under ed. DFSA kan bl.a. pålægge finansielle sanktioner, udstede offentlige påtaler og forbyde personer at udøve aktiviteter i DIFC.

(16)

Det bør derfor konkluderes, at AMI'er, der har tilladelse i DIFC, til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(17)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i DIFC indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(18)

CCP'er fra tredjelande, der ønsker at cleare derivater i DIFC, skal ansøge DFSA om anerkendelse. I modulet om anerkendelse er der fastsat kriterier om anerkendelsesprocessen.

(19)

For at der kan gives anerkendelse, skal den retskreds, hvor CCP'en er etableret, have et tilstrækkeligt robust lovgivningssystem svarende til de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i DIFC. Før en ansøgning fra en CCP fra et tredjeland kan godkendes, kræves det desuden, at der indgås samarbejdsaftaler mellem DIFC og de kompetente myndigheder i tredjelandet.

(20)

DIFC's retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(21)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til AMI'er, som er gældende i DIFC på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør i samarbejde med ESMA fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for AMI'er og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(22)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i DIFC for CCP'er, som har tilladelse der, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(23)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/68

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og de dertil knyttede ækvivalensafgørelser bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for så vidt angår CCP'er, bør de væsentlige resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i De Forenede Arabiske Emirater sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau, end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(3)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(4)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(5)

De retligt bindende krav i De Forenede Arabiske Emirater for CCP'er, der har tilladelse der, består af de forskrifter (»forskrifterne«), der er udstedt af De Forenede Arabiske Emiraters Securities and Commodities Authority (SCA). Forskrifterne fastsætter de krav, som CCP'er løbende skal opfylde for at kunne levere clearingydelser i De Forenede Arabiske Emirater. De består af Decision No. 157\R af 2005, der definerer en clearingagent og SCA Board Decision No. 11 af 2015, der fastsætter krav for CCP'er. CCP'er, der er etableret i De Forenede Arabiske Emirater, skal have tilladelse fra SCA.

(6)

SCA har udstedt en forskrift (SCA Board Decision No. 11 af 2015), i henhold til hvilken CCP'er, der har tilladelse i De Forenede Arabiske Emirater, skal overholde de principper for infrastrukturer på de finansielle markeder (»PFMI'er«), som Udvalget om betalings- og clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation udstedte i april 2012.

(7)

I henhold til forskrifterne skal CCP'er indføre interne regler og procedurer, der sikrer overholdelse af alle relevante krav, og som indeholder alle de aspekter, der vedrører deres virkemåde, herunder sikkerhedsforanstaltningerne til styring af kreditrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Disse interne regler og procedurer skal godkendes af SCA. De interne regler og procedurer kan ikke ændres, hvis SCA modsætter sig de påtænkte ændringer. Endvidere skal metoderne til beregning af de finansielle ressourcer og de stresstestscenarier, som en CCP bruger, godkendes af SCA.

(8)

De retligt bindende krav for CCP'er, der har tilladelse i De Forenede Arabiske Emirater, består derfor af to trin. De centrale principper i forskrifterne, navnlig SCA Board Decision No. 11 af 2015, fastsætter de høje standarder, som CCP'er skal opfylde for at opnå tilladelse til at levere clearingydelser i De Forenede Arabiske Emirater. Disse forskrifter udgør det første trin i de retligt bindende krav i De Forenede Arabiske Emirater. CCP'ernes interne regler og procedurer udgør det andet trin i de retligt bindende krav i De Forenede Arabiske Emirater. SCA vurderer, om CCP'en overholder forskrifterne og PFMI'erne. Når de interne regler og procedurer er blevet godkendt af SCA, bliver de retligt bindende for CCP'en.

(9)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, der er etableret i De Forenede Arabiske Emirater, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse enheder. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå et ækvivalent risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(10)

Det finansielle marked, hvor de CCP'er, som har tilladelse i De Forenede Arabiske Emirater, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end det, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i De Forenede Arabiske Emirater, udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i CCP'er, som er etableret i De Forenede Arabiske Emirater, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(11)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som er etableret i De Forenede Arabiske Emirater, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De forskrifter, der gælder for CCP'er, der har tilladelse i De Forenede Arabiske Emirater, begrænser, suppleret med de interne regler og procedurer, hvorved PFMI'erne gennemføres, det lavere risikoniveau i De Forenede Arabiske Emirater og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)

Det bør derfor konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i De Forenede Arabiske Emirater sikrer, at CCP'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i De Forenede Arabiske Emirater for CCP'er, som har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(14)

Tilsynet med CCP'er, der har tilladelse i De Forenede Arabiske Emirater, varetages af SCA. SCA har beføjelser til at foretage løbende overvågning af, om CCP'er opfylder de retligt bindende krav, der gælder for dem. I dette øjemed kan SCA indhente oplysninger fra CCP'er, udføre kontrol på stedet, give instrukser om at rette op på overtrædelser eller potentielle overtrædelser af de tilsynsmæssige krav eller på praksisser, der hindrer de finansielle markeder i at fungere godt, og kræve, at CCP'er iværksætter interne kontrol- og risikostyringsforanstaltninger. SCA kan også fjerne ledelsen, medlemmer af bestemte udvalg og andre ansatte i CCP'en. Derudover har SCA beføjelse til at tilbagekalde CCP'ens tilladelse. SCA kan også pålægge CCP'er disciplinære foranstaltninger og bøder, hvis de ikke opfylder de retligt bindende krav, der gælder for dem.

(15)

Det bør derfor konkluderes, at CCP'er, der har tilladelse i De Forenede Arabiske Emirater, til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(16)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i De Forenede Arabiske Emirater indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(17)

SCA kan anerkende CCP'er, der har tilladelse i tredjelande, hvor de retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer en situation, som svarer til den, der sikres med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i De Forenede Arabiske Emirater. CCP'er fra tredjelande skal endvidere være underlagt effektivt tilsyn, der sikrer, at de overholder de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer. For at opnå anerkendelse er det desuden nødvendigt, at der indgås et aftalememorandum mellem De Forenede Arabiske Emirater og den kompetente tilsynsmyndighed i det tredjeland, som den ansøgende CCP hører under.

(18)

De Forenede Arabiske Emiraters retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(19)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til CCP'er, som er gældende i De Forenede Arabiske Emirater på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør i samarbejde med ESMA fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er i De Forenede Arabiske Emirater og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(20)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i De Forenede Arabiske Emirater for CCP'er, som har tilladelse der, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(21)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

16.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/71

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på bedrifter i Danmark, Tyskland, Ungarn, Nederlandene, Østrig og Sverige (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), og efter at de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

(2)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der oprettes af de berørte medlemsstater i henhold til direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Efter yderligere udbrud af aviær influenza af subtype H5N8 i Tyskland, Ungarn og Nederlandene samt udbrud af sygdommen i Frankrig og Polen blev bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2219 (5) med henblik på at ændre de områder, der er angivet i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122, for at tage hensyn til den nye epidemiologiske situation i Unionen og de nye beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater har oprettet i henhold til direktiv 2005/94/EF.

(4)

Siden datoen for ændringerne af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2219 har Tyskland underrettet Kommissionen om et udbrud af aviær influenza af subtype H5N8 på en bedrift, hvor der holdes fugle i fangenskab, uden for de områder, der i øjeblikket er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122, og hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og landet har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring det pågældende udbrud.

(5)

Siden datoen for ændringerne af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2219 har Frankrig desuden underrettet Kommissionen om yderligere udbrud af aviær influenza af subtype H5N8 på bedrifter uden for de områder, der i øjeblikket er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122, hvor der holdes fjerkræ, og landet har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring de pågældende udbrud.

(6)

Dertil kommer, at også Ungarn siden datoen for ændringerne af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2219 har underrettet Kommissionen om yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i landet. I lyset af den yderligere udvikling i den epidemiologiske situation i Ungarn er det nødvendigt at udvide de områder, som denne medlemsstat foreløbig har oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til direktiv 2005/94/EF.

(7)

Kommissionen har i samtlige tilfælde gennemgået de foranstaltninger, som Tyskland, Frankrig og Ungarn har gennemført i henhold til direktiv 2005/94/EF, og fundet det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i disse medlemsstater har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra enhver bedrift, hvor der er bekræftet et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8.

(8)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med Tyskland, Frankrig og Ungarn, hurtigt at identificere de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i disse medlemsstater i henhold til direktiv 2005/94/EF, på EU-plan. De områder, der i øjeblikket er angivet for nævnte medlemsstater i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122, bør derfor ændres.