12.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/9

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/1371

af 10. august 2016

om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til personlige computere, bærbare computere og tablets

(meddelt under nummer C(2016) 5010)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 6, stk. 7, og artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU-miljømærket.

(2)	Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)	Med sigte på at afspejle det aktuelle tekniske niveau på markedet for denne produktgruppe og innovationen på området er det hensigtsmæssigt at ændre anvendelsesområdet for produktgruppen og opstille et revideret sæt miljøkriterier.

(4)

Kommissionens afgørelse 2011/330/EU (2) og Kommissionens afgørelse 2011/337/EU (3) behandler hver for sig henholdsvis bærbare computere og personlige computere. Kriterierne, der er fastsat i afgørelse 2011/330/EU og 2011/337/EU, bør slås sammen i ét sæt kriterier med henblik på at mindske den administrative byrde for de ansvarlige organer og ansøgerne. Desuden afspejler de reviderede kriterier en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte nye produkter såsom tablets og bærbare alt-i-én-computere samt nye krav vedrørende farlige stoffer, som blev indført efter afgørelse 2011/330/EU og 2011/337/EU ved forordning (EF) nr. 66/2010.

(5)

Kriterierne tager navnlig sigte på at fremme produkter, som har en reduceret miljøvirkning og bidrager til bæredygtig udvikling over hele deres livscyklus, som er energieffektive, holdbare, kan repareres og opgraderes, er lette at demontere og indvinde ressourcer fra til genanvendelse, når de er udtjente, og som begrænser tilstedeværelsen af farlige stoffer (4). Produkter med forbedrede præstationer i forhold til disse aspekter bør fremmes ved hjælp af miljømærket. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte EU-miljømærkekriterier for produktgruppen »personlige computere, bærbare computere og tablets«.

(6)

Kriterierne bør også fremme den sociale dimension af bæredygtig udvikling ved at indføre krav vedrørende arbejdstagernes forhold i fabrikker, hvor den endelige samling af produkterne foregår, med henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, FN's Global Compact-initiativ, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.

(7)	De reviderede kriterier og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav bør gælde i tre år fra vedtagelsen af denne afgørelse, idet der tages hensyn til innovationscyklussen for denne produktgruppe.

(8)	Afgørelse 2011/330/EU og 2011/337/EU bør derfor erstattes af nærværende afgørelse.

(9)

Producenter, hvis produkter er blevet tildelt EU-miljømærket for henholdsvis personlige computere og bærbare computere på grundlag af kriterierne i afgørelse 2011/330/EU og 2011/337/EU, bør indrømmes en overgangsperiode, så de får tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til de reviderede kriterier og krav.

(10)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Produktgruppen »personlige computere, bærbare computere og tablets« omfatter desktopcomputere, integrerede desktopcomputere, bærbare alt-i-én-computere, bærbare computere, bærbare 2-i-1-computere, tablets, tynde klienter, arbejdsstationer og hjemmeservere.

2. Spillekonsoller og digitale fotorammer anses ikke for at være computere i forbindelse med nærværende afgørelse.

Artikel 2

Ved anvendelsen af denne afgørelse gælder følgende definitioner, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 (5) og aftalen mellem USA og Unionen som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 (6) som ændret ved Energy Star v 6.1 (7):

»computer«: en enhed, der udfører logiske operationer og behandler data, og som omfatter en centralenhed (CPU), der udfører operationer; rummer den ikke en CPU, skal den fungere som klientadgang til en computerserver, der fungerer som en CPU. Selv om computere kan anvende indlæsningsanordninger (f.eks. tastatur, mus eller touchpad) og udlæse til skærme, kræves det ikke, at sådanne anordninger følger med computeren ved levering

»desktopcomputer«: en computer, hvor hovedenheden er beregnet til at være fast placeret et sted og ikke er konstrueret til at være bærbar, og som er konstrueret til anvendelse med ekstern skærm, tastatur og mus. Desktopcomputere er konstrueret til en lang række hjemme- og kontoranvendelser.

»integreret desktopcomputer«: en desktopcomputer, hvor computeren og skærmen er indbygget i samme kabinet, fungerer som en samlet enhed og er tilsluttet elnettet (vekselspænding) med et enkelt kabel. Der findes to former for integrerede desktopcomputere:

a)	et system, hvor computeren og computerskærmen fysisk er sammenbygget til en enkelt enhed eller

b)	et system, der leveres som et enkelt system, hvor skærmen er for sig, men forbundet til selve computeren med et strømforsyningskabel til jævnspænding, og både computeren og skærmen drives af en enkelt strømforsyning

»bærbar alt-i-én-computer«: en computer konstrueret til at være begrænset bærbar, og som opfylder alle de følgende kriterier:

a)	Den har en integreret skærm med en skærmdiagonal på mindst 17,4 tommer.

b)	Den har ikke noget tastatur, som er indbygget i produktets fysiske kabinet i dets konfiguration ved levering.

c)	Den omfatter og benytter hovedsageligt input via touchskærm (med mulighed for at tilslutte tastatur).

d)	Den har trådløs netforbindelse.

e)	Den har et indbygget batteri, men er først og fremmest beregnet til brug med tilslutning til elnettet (vekselspænding)

»bærbar computer«: en computer, der er specielt konstrueret til at være bærbar og kunne fungere i længere tid, både med og uden direkte tilslutning til elnettet (vekselspænding). En bærbar computer har en indbygget skærm, et ikkeaftageligt mekanisk tastatur (som har fysiske, bevægelige taster) og et pegeredskab, og kan strømforsynes fra et indbygget genopladeligt batteri eller en anden bærbar strømkilde. En bærbar computer er typisk konstrueret til at fungere på samme måde som desktopsystemer, herunder anvende software med nogenlunde samme funktioner som software til desktopsystemer.

En bærbar computer med en vendbar, men ikke aftagelig, berøringsfølsom skærm og et indbygget fysisk tastatur regnes for at være en bærbar computer.

a) »mobil tynd klient«: en computer, som stemmer overens med definitionen af en tynd klient, men som er specielt konstrueret til at være bærbar, og som også stemmer overens med definitionen af en bærbar computer. I forbindelse med nærværende afgørelse regnes disse produkter for at være bærbare computere

b) »bærbar 2-i-1-computer«: en computer, som ligner en bærbar computer med et clamshell-kabinet og et fysisk tastatur, men som har en berøringsfølsom skærm, som er aftagelig og kan fungere som en uafhængig tablet, efter at den er taget af, og produktets tastatur- og skærmdel skal leveres som en integreret enhed. En bærbar 2-i-1-computer regnes i forbindelse med nærværende afgørelse for at være en bærbar computer

»tablet« (også kaldet en »tavlecomputer«): en computer konstrueret til at være bærbar, og som opfylder alle de følgende kriterier:

a)	Den har en integreret skærm med en skærmdiagonal større end 6,5 tommer og mindre end 17,4 tommer.

b)	Den har ikke noget fysisk tilsluttet tastatur i produktets konfiguration ved levering.

c)	Den omfatter og benytter hovedsageligt input via touchskærm (med mulighed for at tilslutte tastatur).

d)	Den har og benytter først og fremmest trådløs netforbindelse (f.eks. Wi-Fi, 3G osv.).

e)	Den omfatter og strømforsynes først og fremmest fra et indbygget genopladeligt batteri (kan forbindes til elnettet, hvorved hovedformålet er opladning af batteriet og ikke strømforsyning af enheden)

»hjemmeserver«: en computer, der som regel anvender desktopkomponenter i et desktopkabinet, men som først og fremmest er konstrueret til at være vært for andre computere. Hjemmeservere er beregnet til at udføre funktioner såsom levering af netværksinfrastrukturtjenester og data/medieværtsfunktioner. Deres primære funktion er hverken at behandle data for andre systemer eller at fungere som webservere. En hjemmeserver har følgende egenskaber:

a)	Den er konstrueret som opretstående computer, i towerkabinet eller anden formfaktor som en desktopcomputer, således at al databehandling og -lagring samt alle netværksinterfaces findes i ét kabinet eller produkt.

b)	Den er konstrueret til at fungere 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, med mindst muligt driftsudfald (i størrelsesordenen 65 timer/år).

c)	Den kan fungere i et miljø med mange samtidige brugere, hvor flere brugere betjenes gennem netværkskoblede klientenheder.

d)	Operativsystemet er udformet til almindelige hjemme- eller kontorserverapplikationer (bl.a. Windows Home Server, Mac OS X Server, Linux, UNIX, Solaris)

»tynd klient«: en computer med uafhængig strømforsyning, som har brug for adgang til fjernressourcer for at kunne udføre primære funktioner. Dens hovedfunktioner tilvejebringes af fjernressourcerne. Tynde klienter, der er omfattet af denne specifikation, er begrænset til enheder, som ikke har indbyggede roterende databærere, og er konstrueret til at være permanent placeret på et sted og ikke til at være bærbare.

a) »integreret tynd klient«: en tynd klient, hvor computerhardware og skærm er tilsluttet elnettet (vekselspænding) med et enkelt kabel. Integrerede tynde klienter kan enten være et system, hvor computeren og computerskærmen fysisk er sammenbygget til en enkelt enhed, eller et system, der leveres som et samlet system, hvor skærmen er for sig, men forbundet til selve computeren med et strømforsyningskabel til jævnspænding, og både computeren og skærmen drives af en enkelt strømforsyning. Som en underkategori af tynde klienter er integrerede tynde klienter typisk konstrueret til at fungere på samme måde som tynde klienter.

b) »ultratynd klient«: en computer med færre lokale ressourcer end en almindelig tynd klient, som sender rå input fra mus og tastatur til en fjernressource og modtager rå video tilbage fra fjernressourcen. Ultratynde klienter kan ikke interface med flere enheder samtidigt eller køre fjernapplikationer i vinduer, da der ikke er noget brugertilgængeligt klientoperativsystem på enheden (dvs. at de opererer på et niveau, som ligger under firmware-niveauet og ikke er tilgængelig for brugere)

»arbejdsstation«: en højperformant enkeltbrugercomputer, som typisk anvendes til grafik, CAD, softwareudvikling og finansielle og videnskabelige anvendelser, herunder opgaver, som kræver stor regnekraft. Arbejdsstationer, som er omfattet af denne specifikation, skal markedsføres som arbejdsstationer, have en MTBF (middeltid mellem fejl) på mindst 15 000 timer (enten efter Bellcore TR-NWT-000332, nr. 6, 12/97, eller ifølge data fra anvendelsen i praksis) og understøtte ECC-hukommelse (fejlkorrektionskode) og/eller hukommelse med bufferfunktion. Derudover skal en arbejdsstation opfylde tre eller flere af følgende kriterier:

a)	Den har supplerende strømforsyning til avanceret grafik (f.eks. PCI-E 6-benet 12V supplerende strømforsyning).

b)	Den har serielle tilslutninger til mere end x4 PCI-E (Peripheral Component Interconnect Express) på bundkortet foruden slot(s) til grafik og/eller PCI-X-understøttelse.

c)	Den understøtter ikke UMA-grafik (Uniform Memory Access).

d)	Den har fem PCI-, PCI-E- eller PCI-X-slots eller derover.

e)	Den kan multiprocessorunderstøtte 2 eller flere processorer (skal understøtte fysisk adskilte processorpakker/sokler, dvs. at kravet ikke kan opfyldes med understøttelse af en enkelt multi-core processor) og/eller

f)	den er godkendt med mindst 2 uafhængige produktcertificeringer fra ISV (Independent Software Vendor)

Følgende yderligere definition gælder med henblik på at definere et underprodukt inden for definitionerne »bærbar computer« og »bærbar 2-i-1-computer«:

»ultrabærbar computer«: en type bærbar computer, som har en tykkelse på under 21 mm og vejer under 1,8 kg. Bærbare 2-i-1-computere (se definitionen i nr. 4), litra b)), der er ultrabærbare computere, har en tykkelse på under 23 mm. Ultrabærbare computere har lavenergiprocessorer og SSD (solid state drive). De har normalt ikke optiske diskdrev. Ultrabærbare computeres genopladelige batteri giver en længere brugstid end for en bærbar computer, typisk mere end 8 timers brugstid.

Artikel 3

Kriterierne for tildeling af EU-miljømærket til et produkt i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010, hvis det tilhører produktgruppen »personlige computere, bærbare computere og tablets« som defineret i artikel 1, samt de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav er anført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 4

Kriterierne og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav i bilaget gælder i en periode på tre år fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.

Artikel 5

Til administrative formål tildeles produktgruppen »personlige computere, bærbare computere og tablets« kodenummeret »050«.

Artikel 6

Afgørelse 2011/330/EU og afgørelse 2011/337/EU ophæves.

Artikel 7

1. Denne afgørelse finder anvendelse to måneder efter dens vedtagelsesdato. EU-miljømærkeansøgninger, der indgives for produkter i produktgruppen »personlige computere, bærbare computere og tablets« inden to måneder efter vedtagelsesdatoen for denne afgørelse, kan dog enten baseres på kriterierne i afgørelse 2011/330/EU eller 2011/337/EU eller på kriterierne i denne afgørelse. Ansøgninger bedømmes efter de kriterier, de baseres på.

2. EU-miljømærket tildelt i overensstemmelse med kriterierne i afgørelse 2011/330/EU eller afgørelse 2011/337/EU kan anvendes i 12 måneder efter datoen for nærværende afgørelses vedtagelse.

Artikel 8

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2016.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(2) Kommissionens afgørelse 2011/330/EF af 6. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til bærbare computere (EUT L 148 af 7.6.2011, s. 5).

(3) Kommissionens afgørelse 2011/337/EF af 9. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til personlige computere (EUT L 151 af 10.6.2011, s. 5).

(4) Stoffer med fareklassificeringer, der er fastlagt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1) (CLP-forordningen), og som er identificeret i henhold til artikel 59, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1) (REACH-forordningen).

(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 af 26. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af computere og computerservere (EUT L 175 af 27.6.2013, s. 13).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et EU-program for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1).

(7) Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1402 af 15. juli 2015 om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning til en afgørelse truffet af administrationsenhederne i henhold til aftalen mellem Amerikas Forenede Staters regering og Den Europæiske Union om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, for så vidt angår revision af specifikationerne for computere i aftalens bilag C (EUT L 217 af 18.8.2015, s. 9).

BILAG

EU-MILJØMÆRKEKRITERIER OG VURDERINGS- OG VERIFIKATIONSKRAV

Kriterier for tildeling af EU-miljømærket til personlige computere, bærbare computere og tablets:

Energiforbrug

a)	Computerens samlede energiforbrug

b)	Strømstyring

c)	Grafikfunktioner

d)	Indbyggede strømforsyninger

e)	Højtydende skærme

Farlige stoffer og blandinger i produktet, delmontager og komponenter

a)	Begrænsninger af særligt problematiske stoffer (SVHC)

b)	Begrænsninger af tilstedeværelsen af specifikke farlige stoffer

c)	Begrænsninger, som bygger på CLP-fareklassifikationer

Forlængelse af levetiden

a)	Holdbarhedsprøvning for bærbare computere

b)	Genopladelige batteriers kvalitet og levetid

c)	Pålidelighed og beskyttelse af datalagringsdrev

d)	Muligheder for opgradering og reparation

Design, materialevalg og håndtering af udtjent udstyr

a)	Materialevalg og genanvendelsesegnethed

b)	Design med tanke på demontage og genanvendelse

Virksomhedernes sociale ansvar

a)	Indkøb af »konflikfri« mineraler

b)	Arbejdstagernes forhold og menneskerettigheder under fremstillingen

Brugerinformation

a)	Brugsanvisning

b)	Oplysninger på EU-miljømærket

Vurdering og verifikation: Der er for hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav.

Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyser, prøvningsrapporter eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, kan disse stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller deres leverandør(er) og/eller tredjepartscertificerings- og prøvningsorganer alt efter omstændighederne.

Hvis det er muligt, bør verifikation udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer, som er akkrediteret af det nationale akkrediteringsorgan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (1) om krav til akkreditering og markedsovervågning. De kompetente organer skal fortrinsvis anerkende:

—	prøvningsrapporter, som er udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret i henhold til den relevante harmoniserede standard for prøvnings- og kalibreringslaboratorier

—	verifikationer fra overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret i henhold til den relevante harmoniserede standard for organer, der certificerer produkter, processer og tjenester, og

—	verifikationer fra overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret i henhold til den relevante harmoniserede standard for organer, der foretager inspektioner.

Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført for de enkelte kriterier, hvis disse er beskrevet i brugsanvisningen til EU-miljømærkekriterieansøgningen, og hvis det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen, accepterer dem som ligeværdige.

De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve supplerende dokumentation og foretage uafhængig verifikation eller kontrolbesøg på stedet.

Ved ændringer af leverandører og produktionssteder, der vedrører produkter, som miljømærket er tildelt, underrettes de ansvarlige organer herom, og der fremsendes støttedokumentation, som gør det muligt at verificere den fortsatte opfyldelse af kriterierne.

Kriterium 1. Energiforbrug

1a) Computerens samlede energiforbrug

Computerens samlede energiforbrug skal overholde de krav til energieffektivitet, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 106/2008, som ændret ved Energy Star v6.1.

Funktionsbetingede justeringer, der er tilladt ifølge aftalen, som ændret ved Energy Star v6.1, kan anvendes, undtagen for:

—	diskrete grafikprocessorer (GPU): Se kriterium 1c)

—	indbyggede strømforsyninger: Se kriterium 1d)

Et specifikt yderligere krav finder anvendelse for højtydende integrerede skærme, som er anført i kriterium 1e).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en rapport om prøvningen af computermodellen udført i overensstemmelse med Energy Star v6.1's prøvningsmetode for computere. Registreringer i USA i henhold til Energy Star v6.1 skal accepteres, forudsat at der er gennemført prøvning i henhold til de europæiske krav til indgangseffekt.

1b) Strømstyring

Strømstyringsfunktioner skal leveres som standardindstilling. Hver gang brugeren eller software forsøger at deaktivere standardindstillingen for strømstyring, skal der vises en advarselsmeddelelse for brugeren, som oplyser, at en energisparefunktion vil blive slået fra, og som giver mulighed for at bevare standardindstillingen.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en beskrivelse af strømstyringsindstillingerne, som fremgår af modellens brugsvejledning, ledsaget af skærmudskrifter, som viser advarselsmeddelelserne.

1c) Grafikfunktioner

De i tabel 1 angivne tilladte TECgraphics-værdier for funktionstillæg for diskrete grafikkort (dGfx) i desktopcomputere, integrerede desktopcomputere og bærbare computere gælder i stedet for værdierne i Energy Star v6.1-mærkningskriterierne. dGfx skal have strømstyring, som nedlukker grafikprocessoren (GPU) i lang tomgangstilstand.

Tabel 1

Tilladte funktionstilføjelser for diskrete grafikkort (dGfx) i desktopcomputere, integrerede desktopcomputere og bærbare computere

dGfx-kategori (gigabyte/sekund) (2)	Tilladt typisk elforbrug (TEC) (kWh/år)
dGfx-kategori (gigabyte/sekund) (2)	Desktopcomputere og integrerede desktopcomputere	Bærbare computere
G1 (FB_BW ≤ 16)	30	9
G2 (16 < FB_BW ≤ 32)	37	12
G3 (32 < FB_BW ≤ 64)	47	20
G4 (64 < FB_BW ≤ 96)	62	25
G5 (96 < FB_BW ≤ 128)	76	38
G6 (FB_BW > 128 med databredde < 192 bits)	76	38
G7 (FB_BW > 128 med databredde ≥ 192 bits)	90	48

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære overensstemmelse med Energy Star v6.1 baseret på strengere tillæg og som dokumentation forelægge en beregning af ETEC_MAX og ydelsesdata fra modellens prøvningsrapport.

1d) Indbyggede strømforsyninger

Indbyggede strømforsyninger i desktopcomputere og integrerede desktopcomputere skal overholde kravene for tilladte TECPSU-værdier i Energy Star v6.1 og skal opnå mindsteeffektiviteter i forhold til den nominelle udgangseffekt på 0,84 ved 10 %, 0,87 ved 20 %, 0,90 ved 50 % og 0,87 ved 100 %.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at modellens indbyggede strømforsyning opfylder Energy Star v6.1 og som dokumentation forelægge en beregning af produktets ETEC_MAX og enten ydelsesdata fra modellens prøvningsrapport eller en uafhængig certificering af strømforsyningens præstation.

1e) Højtydende skærme

Integrerede desktopcomputere og bærbare computere, som har højtydende skærme, jf. definitionen i Energy Star v6.1, og dermed kan gøre krav på tillægget for TECINT_DISPLAY, skal automatisk regulere skærmens lysstyrke afhængigt af det omgivende lys. Denne automatiske lysstyrkeregulering (ABC) skal være installeret som standardindstilling, og det skal være muligt for brugeren at justere og kalibrere den. ABC-standardinstillingen valideres ved hjælp af følgende prøvningsprocedure:

Test i)

Formula

Test ii)

Formula

Test iii)P 300 ≥ P 100

hvor Pn er effektforbruget i tændt tilstand med ABC slået til ved n lux med en direkte lyskilde.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en prøvningsrapport for computermodellen, som viser, at den opfylder den specificerede prøvningsprocedure.

Kriterium 2. Farlige stoffer og blandinger i produktet, delmontager og komponenter

Tilstedeværelsen i produktet eller definerede delmontager eller komponenter af stoffer, som er identificeret i henhold til artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2005 (REACH-forordningen) eller af stoffer og blandinger, som opfylder kriterierne for klassificering i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 (CLP-forordningen) for de farer, der er anført i tabel 2, skal begrænses i overensstemmelse med kriterium 2a), 2b) og 2c). I forbindelse med dette kriterium er SVHC på kandidatlisten og CLP-fareklassificeringer i tabel 2 grupperet efter deres farlige egenskaber.

Tabel 2

Gruppeinddeling af SVHC på kandidatlisten samt CLP-farer

Faregruppe 1

Farer, som identificerer et stof eller en blanding som henhørende i gruppe 1:

—	Stoffer, der optræder på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC)

—	Kræftfremkaldende, mutagen og eller reproduktionstoksisk (CMR) kategori 1A eller 1B: CMR H340, H350, H350i, H360, H360F, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df

Faregruppe 2

Farer, som identificerer et stof eller en blanding som henhørende i gruppe 2:

—	Kategori 2 CMR: H341, H351, H361f, H361d, H361fd, H362

—	Kategori 1 akvatisk toksicitet: H400, H410

—	Kategori 1 og 2 akut toksicitet: H300, H310, H330

—	Kategori 1 aspirationstoksicitet: H304

—	Kategori 1 specifik målorgantoksicitet (STOT): H370, H372

Faregruppe 3

Farer, som identificerer et stof eller en blanding som henhørende i gruppe 3:

—	Kategori 2, 3 og 4 akvatisk toksicitet: H411, H412, H413

—	Kategori 3 akvatisk toksicitet: H301, H311, H331, EUH070

—	Kategori 2 STOT: H371, H373

2a) Begrænsninger af særligt problematiske stoffer (SVHC)

Produktet må ikke indeholde stoffer, som er identificeret i henhold til proceduren i artikel 59, stk. 1, i REACH-forordningen, som er opført på kandidatlisten over SVHC, og som forekommer i koncentrationer på over 0,10 vægtprocent. Samme begrænsning gælder for de i tabel 3 anførte delmontager og komponenter, der indgår i produktet.

Der gøres ingen undtagelse fra dette krav for SVHC på kandidatlisten, som forekommer i produktet eller de anførte delmontager eller komponenter i koncentrationer på over 0,10 vægtprocent.

Tabel 3

Delmontager eller komponenter, for hvilke kriterium 2a) finder anvendelse

—	Udfyldt bundkort (inkl. CPU, RAM, grafikenheder)

—	Datalagringsenheder (HDD og SSD)

—	Optisk drev (CD og DVD)

—	Skærmenhed (inkl. baggrundsbelysning)

—	Chassis og fastgørelsesanordninger

—	Casings og rammer

—	Eksternt tastatur, mus og/eller pegefelt

—	Indbyggede og eksterne strømforsyninger

—	Eksterne vekselstrøms- og jævnstrømskabler

—	Genopladelige batterienheder

Ved meddelelse af dette krav til leverandører af de anførte delmontager og komponenter kan ansøgerne prescreene REACH-forordningens kandidatliste ved at bruge listen over stoffer, som skal oplyses, i IEC 62474 (3). Screeningen skal baseres på at identificere potentialet for stoffers tilstedeværelse i produktet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal indsamle erklæringer om, at der ikke forefindes SVHC i koncentrationer, som er lig med eller overskrider den anførte grænseværdi for produktet og de i tabel 3 anførte delmontager og komponenter. Erklæringerne skal tage udgangspunkt i den seneste version af kandidatlisten, der er offentliggjort af ECHA (4). Hvis erklæringerne udarbejdes på grundlag af en prescreening af kandidatlisten ved hjælp af IEC 62474, skal den screenede liste, der er givet til delmontage- og komponentleverandørerne, også stilles til rådighed af ansøgeren. Den anvendte version af listen over stoffer, som skal oplyses, i IEC 62474 skal afspejle den seneste version af kandidatlisten.

2b) Begrænsninger af tilstedeværelsen af specifikke farlige stoffer

De delmontager og komponenter, der er anført i tabel 4, må ikke indeholde de angivne specifikke farlige stoffer i koncentrationer, som er lig med eller overskrider de fastsatte grænseværdier.

Tabel 4

Begrænsning af stoffer, som gælder for delmontager og komponenter

Stoffer og blandinger

Begrænsningens omfang

Koncentrationsgrænser (hvis relevant)

Vurdering og verifikation

i)	Loddemetal og kontakter

Undtagelse 7b i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (5) er ikke tilladt for blyloddemateriale i hjemmeservere.

0,1 vægtprocent

Erklæring forelægges af fabrikant eller færdigsamlende virksomhed understøttet af en gyldig prøvningsrapport.

Prøvningsmetode: IEC 62321-5

Undtagelse 8b i henhold til direktiv 2011/65/EU er ikke tilladt for cadmium i elkontakter.

0,01 vægtprocent

ii)	Polymer-stabilisatorer, farvestoffer og forurenende stoffer

De følgende organiske stabilisatorforbindelser med tin, der er klassificeret i faregruppe 1 og 2, må ikke forekomme i eksterne vekselstrøms- og jævnstrømskabler og batterienheder:

—	dibutyltinoxid

—	dibutyltindiacetat

—	dibutyltindilaurat

—	dibutyltinmaleat

—	dioctyltinoxid

—	dioctyltindilaurat

n/a

Erklæring forelægges af delmontage-leverandøren.

Plastcasings og -rammer må ikke indeholde følgende farvestoffer:

—	azofarvestoffer, der kan spaltes til kræftfremkaldende arylaminer opført i bilag 8 til REACH-forordningen og/eller

—	farvestofforbindelser, som er opført på listen over stoffer, som skal oplyses, i IEC 62474.

n/a

Erklæring forelægges af delmontage-leverandøren.

Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), der er klassificeret i faregruppe 1 og 2, må ikke forefindes i koncentrationer, som er større end eller lig med individuelle og samlede koncentrationsgrænser i alle eksterne overflader af plast eller syntetisk gummi i:

—	bærbare computere og tablets

—	perifere tastaturer

—

mus

—	lyspenne og/eller pegefelter

—	eksterne strømkabler

Tilstedeværelse og koncentration af følgende PAH skal kontrolleres:

PAH begrænset i medfør af REACH-forordningen:

—	benzo[a]pyren

—	benzo[e]pyren

—	benzo[a]anthracen

—

chrysen

—	benzo[b]fluoranthen

—	benzo[j]fluoranthen

—	benzo[k]fluoranthen

—	dibenzo[a,h]anthracen

Yderligere PAH, som der er fastsat begrænsninger for:

—	acenaphthen

—	acenaphthylen

—

anthracen

—	benzo[ghi]perylen

—	fluoranthen

—

fluoren

—	indeno[1,2,3-cd]pyren

—	naphthalen

—	phenanthren

—

pyren

De individuelle koncentrationsgrænser for PAH, der er begrænset i medfør af REACH-forordningen, er 1 mg/kg

Den samlede koncentration af de 18 anførte PAH må ikke overskride 10 mg/kg

Prøvningsrapport forelægges af ansøgeren for de relevante dele af produktets oplyste dele

Prøvningsmetode: AfPS GS 2014:01 PAK.

iii)	Biocidholdige produkter

Biocidholdige produkter med antibakteriel virkning må ikke indgå i plast- eller gummidele i tastaturer og perifert udstyr.

n/a

Erklæring forelægges af delmontageleverandøren.

iv)	Kviksølv i bagbelysning

Undtagelse 3 i overensstemmelse med direktiv 2011/65/EU om anvendelsen af kviksølv i koldkatodelysstoflamper og lysstoflamper med ekstern elektrode (CCFL og EEFL) er ikke tilladt.

n/a

Erklæring forelægges af delmontageleverandøren.

v)	Stoffer til forædling af glas

Arsenik og arsenikforbindelser må ikke bruges ved fremstillingen af glas til LCD-skærmenheder, dækglas til skærme og pegefelters glasoverflade.

0,0050 vægtprocent

Erklæring forelægges af leverandør(-er) af skærmglas, understøttet af analytisk prøvningsrapport.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge erklæringer om overensstemmelse og prøvningsrapporter som angivet i kravene i tabel 4. Prøvningsrapporter skal, hvis de kræves, være gyldige på ansøgningstidspunktet for den relevante produktionsmodel og alle dertil knyttede leverandører. Hvis delmontager eller komponenter med de samme tekniske specifikationer leveres af en række forskellige leverandører, skal prøvninger i givet fald udføres for dele fra hver enkelt leverandør.

2c) Begrænsninger, som bygger på CLP-fareklassifikationer

Flammehæmmere, blødgørere, ståladditiver og belægninger, katodemateriale, solventer og salte, som opfylder kriterierne for klassificering med CLP-farerne i tabel 2, må ikke forefindes i delmontager og komponenter opført i tabel 5 i koncentrationer lig med eller større end 0,10 vægtprocent.

Tabel 5

Delmontager eller komponenter, for hvilke kriterium 2c) finder anvendelse

Dele indeholdende flammehæmmere

—	Primært trykt kredsløbskort (PCB'er)

—	Centrale databehandlingsenheder (CPU'er)

—	Stikforbindelser og sokler

—	Datalagringsenheder (HDD og SSD)

—	Plastcasings og -rammer

—	Indbyggede og eksterne strømforsyninger

—	Eksterne vekselstrøms- og jævnstrømskabler

Dele indeholdende blødgørere

—	Indbyggede kabler og ledninger

—	Eksterne vekselstrøms- og jævnstrømskabler

—	Eksterne strømforsyningsenheder

—	Plastcasings og -rammer

Dele med legeringer af rustfrit stål og/eller nikkelbelægninger

—	Chassis, casings, bolte, møtrikker, skruer og klammer

Genopladelige batterienheder

—	Genopladelige battericeller

i) Undtagelser vedrørende brug af farlige flammehæmmere og blødgørere

Brugen af flammehæmmere og blødgørere, som opfylder kriterierne for klassificering med CLP-farerne i tabel 2, er undtaget fra kriterium 2c), forudsat at de opfylder betingelserne i tabel 6. Naturligt flammehæmmende materialer i eksterne vekselstrøms- og jævnstrømskabler skal også opfylde betingelser i tabel 6, nr. ii), litra b).

Tabel 6

Betingelser, der gælder for undtagelser vedrørende brugen af flammehæmmere og blødgørere

Stoffer og blandinger

Delmontage eller komponent

Undtagelsens omfang

Vurdering og verifikation

Flammehæmmere

i)	Primært trykte kredsløbkort

Brugen af flammehæmmere i bundkortsbelægninger er undtaget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Flammehæmmeren er klassificeret i faregruppe 3. Ved angivelser i overensstemmelse med IEC 61249-2-21 (6) godtgøres det med en brandprøvning af PCB, hvorved der simuleres uforsvarlig WEEE-bortskaffelse, at kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarbonemissioner (PAH-emissioner) ≤ 0,1 mg TEQ/g

Flammehæmmeren er reageret ind i polymerharpiksen, og brandprøvningsresultater af PCB, hvorved der simuleres uforsvarlig WEEE-bortskaffelse, skal godtgøre, at emissionerne af polybrominerede dibenzo-p-dioxin og polybrominerede dibenzofuran (PBDD/DF) er ≤ 0,4 ng TEQ/g, og de kræftfremkaldende PAH-emissioner er ≤ 0,1 mg TEQ/g

Erklæring forelægges af delmontageleverandøren, understøttet af dokumentation, som bekræfter fareklassificeringen.

og hvis det er påkrævet:

En tredjepartsprøvningsrapport for kombinationen af kortets grundmateriale, komponenter og flammehæmmeren.

Prøvningsmetode: ISO 5660 under oxidativ pyrolyse-forhold (IEC 60695-7-1 brandtype 1b med en varmeflux på 50 kW/m2).

Kvantificeringen skal foretages i henhold til EN 1948 (PBDD/DF) og/eller ISO 11338 (PAH'er).

ii)	Eksterne vekselstrøms- og jævnstrømskabler.

Brugen af flammehæmmere og deres synergister er undtaget, hvis en af de følgende betingelser er opfyldt:

a)	Flammehæmmeren og dens synergist er klassificeret i faregruppe 3. Ved angivelser i overensstemmelse med IEC 62821 (7) skal det med en brandprøvning af strømforsyningskabelpolymeren godtgøres, at emissionerne af halogensur gas er mindre end 5,0 mg/g.

b)	Brandprøvningsresultater for strømforsyningskablet, hvorved der simuleres uforsvarlig WEEE-bortskaffelse, skal godtgøre, at emissioner af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og polychlorerede dibenzofuraner (PCDD/DF) ≤ 0,3 ng TEQ/g

Strømforsyningskabler isoleret med naturligt flammehæmmende materialer er underlagt brandprøvningskravene i del ii), litra b).

Erklæring forelægges af delmontageleverandøren, understøttet af dokumentation, som bekræfter fareklassificeringen.

og hvis det er påkrævet:

En tredjepartsprøvningsrapport for strømkablet.

Prøvningsmetode: IEC 60754-1 eller ISO 19700 under underventilerede forhold (IEC 60695-7-1 brandtype 3a med en varmeflux på 50 kW/m2).

Kvantificering af PCDD/DF skal foretages i overensstemmelse med EN 1948.

iii)	Eksterne plastcasings og -rammer

Der indrømmes undtagelse for flammehæmmere og deres synergister, som er klassificeret i faregruppe 2 og 3.

Erklæring forelægges af delmontageleverandøren, understøttet af dokumentation, som bekræfter fareklassificeringen.

iv)

Forskellige delmontager og dele:

—

CPU-delen

—	Datalagringsdrev

—	Indbyggede stikforbindelser og sokler

—	Strømforsyningsenheder

Der indrømmes undtagelse for flammehæmmere, som er klassificeret i faregruppe 3.

Erklæring forelægges af delmontageleverandøren, understøttet af dokumentation, som bekræfter fareklassificeringen.

Blødgørere

i)	Eksterne strømkabler og batterienheder, eksterne casings og indbyggede kabler

Der indrømmes undtagelse for blødgørere, som er klassificeret i faregruppe 3.

Erklæring forelægges af delmontage-leverandøren, understøttet af dokumentation, som bekræfter fareklassificeringen.

ii) Undtagelser indrømmet for brugen af additiver, belægninger, katodemateriale, solventer og salte

Brugen af metaladditiver og belægninger, batterikatodematerialer, batterisolventer og salte, som opfylder kriterierne for klassificering med CLP-farerne i tabel 2, er undtaget fra kriterium 2c), forudsat at de opfylder betingelserne i tabel 7.

Tabel 7

Dele og delmontager, for hvilke der indrømmes en specifik undtagelse

Stoffer og blandinger

Delmontage eller komponent

Undtagelsens omfang

Vurdering og verifikation

Metaladditiver og belægninger

i)	Metalkomponenter

Rustfri stållegeringer og kradsebestandige belægninger indeholdende nikkel klassificeret med H351, H372 og H412.

Betingelse for undtagelse:

Frigivelseshastigheden for metallisk nikkel fra kradsebestandige belægninger på dele af en casing, som kan være i direkte og langvarig kontakt med huden, må ikke være > 0,5 μg/cm2/uge.

Identifikation af de relevante dele med angivelse af vægt og placering i produktet. Hvis eksterne casings er i direkte og langvarig kontakt med huden, forelægges en prøvningsrapport.

Prøvningsmetode:

EN 1811

Battericelle-katodemateriale

ii)	Lithium-ion- og polymerbatterier

Celle-katodemateriale klassificeret i faregruppe 2 og 3. Det omfatter:

—	lithium-koboltoxid

—	lithium-mangandioxid

—	lithium-jernphosphat

—	lithium-kobolt-nikkel-manganoxid

Erklæring forelægges af batteri- eller battericelleleverandøren, understøttet af dokumentation, som bekræfter fareklassificeringen.

Batteri-elektrolyt-solventer og salte

Elektrolytsolventer og salte klassificeret i faregruppe 2 og 3. Det omfatter:

—	propylencarbonat

—	ethylencarbonat

—	diethylcarbonat

—	di-methylcarbonat

—	ethylmethylcarbonat

—	lithiumhexafluorphosphat

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at kriterium 2c) er opfyldt. Erklæringen skal ledsages af oplysninger flammehæmmere, blødgørere, ståladditiver og belægninger, katodemateriale, solventer og salte, der er anvendt i delmontager og komponenter opført i tabel 5, sammen med erklæringer om deres fareklassificering eller ingen fareklassificering.

Der skal for hvert stof og hver blanding fremlægges følgende oplysninger til støtte for en fareklassificering eller ingen fareklassificering:

—	CAS-, EC- eller listenummer (hvor dette findes for blandinger)

—	Et stofs fysiske form og den tilstand, det anvendes i

—	Harmoniserede CLP-fareklassificeringer for stoffer

—	Selvklassificerede registreringer i ECHA's database over stoffer registreret i henhold til REACH-forordningen (8) (hvis der ikke findes en harmoniseret klassificering)

—	Klassificering af blandinger i overensstemmelse med kriterierne i CLP-forordningen.

Selvklassificerede registreringer fra fælles indgivelser gives forrang ved registreringer i REACH-databasen over registrerede stoffer.

Hvis der under en klassificering er angivet »data mangler« eller »data ikke entydige« i henhold til REACH-databasen over registrerede stoffer, eller hvis et stof endnu ikke er registreret under REACH-systemet, skal der forelægges toksikologiske data, der opfylder kravene i REACH-forordningens bilag VII, og som er tilstrækkelige til at understøtte endelige selvklassificeringer i overensstemmelse med bilag I til CLP-forordningen og ECHA's vejledende retningslinjer. Hvis der i databaseregistreringer er angivet »data mangler« eller »data ikke entydige«, verificeres selvklassificeringerne, hvorved følgende informationskilder accepteres:

—	Toksikologiske undersøgelser og farevurderinger foretaget af regeludstedende organer på samme niveau som ECHA (9), medlemsstaternes regeludstedende organer eller mellemstatslige organer

—	Et sikkerhedsdatablad, som er fuldstændigt udfyldt, jf. bilag II til REACH-forordningen

—

En dokumenteret ekspertudtalelse fra en professionel toksikolog. Udtalelsen skal baseres på en gennemgang af den videnskabelige litteratur og foreliggende prøvningsdata, i givet fald understøttet af resultater fra nye prøvninger udført af uafhængige laboratorier under anvendelse af metoder, som er godkendt af ECHA

—	En attest, i givet fald på grundlag af en ekspertudtalelse, der er udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesprøvningsorgan, som udfører farevurderinger i henhold til GHS- eller CLP-fareklassificeringssystemet.

Oplysninger om stoffers eller blandingers fareegenskaber kan i overensstemmelse med REACH-forordningens bilag XI fremskaffes på anden måde end ved forsøg, for eksempel ved hjælp af alternative metoder som in vitro-metoder, ved hjælp af modeller for kvantitative struktur-aktivitets-relationer eller ved hjælp af kategorisering af stoffer og analogislutninger (»read-across«).

For de undtagne stoffer og blandinger anført i tabel 6 og 7 skal ansøgeren forelægge dokumentation for, at alle betingelser for undtagelsen er opfyldt. Hvis der skal forelægges prøvningsrapporter, skal de være gyldige for en produktmodel på ansøgningstidspunktet.

Kriterium 3. Forlænget produktlevetid

3a) Holdbarhedsprøvning for bærbare computere

i) Prøvning af bærbare computere

En model bærbar computer skal bestå holdbarhedsprøvningerne. Det skal verificeres, at hver model fungerer som specificeret og overholder de anførte præstationskrav efter udførelsen af de obligatoriske prøvninger i tabel 8 og én af de yderligere prøvninger i tabel 9.

Tabel 8

Specifikation af obligatoriske holdbarhedsprøvninger for bærbare computere

Prøvning	Prøvningsbetingelser og funktionelle præstationskrav	Prøvningsmetode
Modstandsdygtighed over for strømstød	Specifikation: Top, bund, højre og venstre side samt for- og bagside af produktet påvirkes tre gange med et halv- sinusbølgestrømstød med maksimum på mindst 40G i mindst 6 ms. Funktionelt krav: Den bærbare computer skal være tændt og køre en softwareapplikation under prøvningen. Den skal fortsat fungere efter prøvningen.	IEC 60068 Del 2-27: Ea Del 2-47
Modstandsdygtighed over for vibrationer	Specifikation: Produktets top, bund, højre og venstre side samt for- og bagside påvirkes i mindst 1 sweep-cyklus til enden af hver akse med tilfældige sinussvingninger i frekvensområdet 5 Hz op til højst 250 Hz. Funktionelt krav: Den bærbare computer skal være tændt og køre en softwareapplikation under prøvningen. Den skal fortsat fungere efter prøvningen.	IEC 60068 Del 2-6: Fc Del 2-47
Faldprøvning	Specifikation: Den bærbare computer skal falde fra en højde på 76 cm ned på en fast overflade, der er dækket af mindst 30 mm træ. Faldprøvningen består af ét fald på hhv. top, bund, højre og venstre side, for- og bagside samt hvert af de nederste hjørner. Funktionelt krav: Den bærbare computer skal være slukket under prøvningen, men skal starte uden problemer efter hvert fald. Computerens casing skal være hel, og skærmen skal være ubeskadiget efter hver prøvning.	IEC 60068 Del 2-31: Ec (Freefall, procedure 1)

Tabel 9

Specifikation af yderligere holdbarhedsprøvninger for bærbare computere

Prøvning	Prøvningsbetingelser og præstationsbenchmarks	Prøvningsmetode
Temperaturprøvning	Specifikation: Den bærbare computer udsættes for en prøvningscyklus på mindst 24 timer i et prøvningskammer. Den bærbare computer skal være tændt under en kuldecyklus på – 25 °C og en tør varmecyklus på + 40 °C. Den bærbare computer skal være slukket under en kuldecyklus på – 50 °C og en tør varmecyklus på mellem + 35 °C og + 60 °C. Funktionelt krav: Det skal kontrolleres, at den bærbare computer fungerer efter hver af de fire temperaturcyklusser.	IEC 60068 Del 2-1: Ab/e Del 2-2: B
Skærmholdbarhed	Specifikation: Der gennemføres to belastningsprøvninger. Skærmen belastes jævnt med en vægt på mindst 50 kg. Skærmens midte belastes jævnt med en vægt på mindst 25 kg. Den bærbare computer skal være placeret på en flad overflade under hver prøvning. Funktionelt krav: Det kontrolleres efter hver belastningsprøve, at skærmoverfladen og pixler er fri for linjer, pletter og revner.	Det anvendte prøvningsudstyr og prøveopstillingen skal bekræftes af ansøgeren.
Vandindtrængning	Specifikation: Prøvningen skal udføres to gange. Mindst 30 ml væske hældes jævnt ud over den bærbare computers tastatur eller på tre bestemte separate steder, tørres bort efter højst 5 sekunder, og computeren funktionsprøves efter 3 minutter. Prøvningen udføres med både en varm og en kold væske. Funktionelt krav: Den bærbare computer skal fungere både under og efter prøvningen. Den bærbare computer skal derefter skilles ad, og der foretages en visuel inspektion med henblik på at sikre, at den opfylder acceptkriterierne i IEC 60529.	Acceptkriterier: IEC 60529 (vandindtrængning)
Tastaturlevetid	Specifikation: Tastaturet udsættes for 10 mio. tilfældige anslag. Antallet af anslag pr. tast skal vægtes, så de afspejler, hvilke taster der anvendes mest. Funktionelt krav: Tasterne kontrolleres derefter for at se, om de er hele og fungerer.	Det anvendte prøvningsudstyr og prøveopstillingen skal bekræftes af ansøgeren.
Skærmhængsellevetid	Specifikation: Skærmen åbnes fuldt og lukkes 20 000 gange. Funktionelt krav: Skærmen kontrolleres derefter for at se, om der er tab af stabilitet, eller om hængslet er i stykker.	Det anvendte prøvningsudstyr og prøveopstillingen skal bekræftes af ansøgeren.

ii) Prøvninger, som finder anvendelse på tablets og bærbare 2-i-1-computere

En tabletmodel eller tabletdelen af en bærbar 2-i-1-computermodel skal bestå holdbarhedsprøvningerne. Det skal verificeres, at hver model fungerer som anført og overholder de fastlagte præstationskrav for hver prøvning, jf. tabel 10.

Tabel 10

Specifikation af obligatoriske holdbarhedsprøvninger for tablets og bærbare 2-i-1-computere

Prøvning

Prøvningsbetingelser og funktionelle præstationskrav

Prøvningsmetode

Faldprøvning

Specifikation:

Den pågældende tablet skal falde fra en højde på 76 cm ned på en fast overflade, der er dækket af mindst 30 mm træ. Faldprøvningen består af ét fald på hhv. top, bund, højre og venstre side, for- og bagside samt hvert af de nederste hjørner.

Funktionelt krav:

Tabletten skal være slukket under prøvningen og skal starte uden problemer efter hvert fald. Computerens casing skal være hel og skærmen skal være ubeskadiget efter hver prøvning.

IEC 60068

Del 2-31: Ec (Freefall, procedure 1)

Skærmholdbarhed

Specifikation:

Der gennemføres to belastningsprøvninger. Skærmen belastes jævnt med en vægt på mindst 50 kg. Skærmens midte belastes jævnt med en vægt på mindst 25 kg. Tabletten skal være placeret på en flad overflade under hver prøvning.

Funktionelt krav:

Det kontrolleres efter hver belastningsprøve, at skræmoverfladen og pixler er fri for linjer, pletter og revner.

Det anvendte prøvningsudstyr og prøveopstillingen skal bekræftes af ansøgeren.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge prøvningsrapporter, der viser, at modellen er prøvet og opfylder præstationskravene for holdbarhed. Prøvningen skal kontrolleres af en tredjepart. Eksisterende prøvninger for samme model, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, skal accepteres, uden at en fornyet prøvning er nødvendig.

3b) Genopladelige batteriers kvalitet og levetid

Mindste batterilevetid: Bærbare computere, tablets og bærbare 2-i-1-computere skal give brugeren mindst 7 timer batterilevetid (genopladelige batterier) efter den første opladning.

Dette benchmarkes for bærbare computere under anvendelse af:

—	for hjemme- og forbrugerprodukter: Futuremark PCMark 8 »Home«-scenariet

—	for erhvervs- eller virksomhedsprodukter: BAPCo Mobilemark 2012 »Office productivity«-scenariet. For modeller, som kan tildeles Energy Star TECgraphics-tillæg, anvendes »Media creation & consumption«-scenariet i stedet for.

ii)

Præstationskrav til opladningscyklus: Genopladelige batterier til bærbare computere, tablets og bærbare 2-i-1-computere skal opfylde følgende præstationskrav, alt efter om det genopladelige batteri kan udskiftes uden at benytte værktøj (som anført i kriterium 3d)):

—	Modeller, hvor de genopladelige batterier kan skiftes uden at benytte værktøj, skal fortsat have 80 % af deres opgivne indledende kapacitet efter 750 opladningscyklusser.

—	Modeller, hvor de genopladelige batterier ikke kan skiftes uden at benytte værktøj, skal fortsat have 80 % af deres opgivne indledende kapacitet efter 1 000 opladningscyklusser.

Dette præstationskrav skal verificeres for genopladelige batteripakker eller deres individuelle celler i overensstemmelse med IEC EN 61960-prøvningen »endurance in cycles«, som udføres ved 25 °C og enten 0,2 It A eller 0,5 It A (accelerated test procedure). Delopladning må anvendes til at opfylde dette krav (jf. kriterium 3b), nr. iii).

iii)

Mulighed for delopladning med henblik på at nå opladningscykluspræstationen: De præstationskrav, der er anført i kriterium 3b), nr. ii), kan nås ved at anvende fabriksinstalleret software og firmware, som deloplader batteriet til 80 % af dets kapacitet. I dette tilfælde indstilles delopladning som standard for opladning, og batteriydelsen skal så verificeres op til 80 % opladning i overensstemmelse med kravene i kriterium 3b), nr. ii). Den maksimale delopladning skal give en batterilevetid, som opfylder kriterium 3b), nr. i).

iv)	Minimumsgaranti: Ansøgeren skal give en minimumshandelsgaranti på to år for defekte batterier (10).

Brugerinformation: Oplysninger om kendte faktorer, der har indflydelse på genopladelige batteriers levetid, samt anvisninger på, hvordan brugeren kan forlænge batterilevetiden, skal være inkluderet i fabriksinstalleret energistyringssoftware, skriftlige brugsanvisninger og fremgå af producentens websted.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en tredjepartsprøvningsrapport, som viser, at den genopladelige batteripakke eller celletyper, der udgør produktets pakke, opfylder de anførte krav til levetid og opladningscykluskapacitet for det genopladelige batteri. Delopladning og den accelererede prøvningsmetode i IEC EN 61960 kan anvendes til at påvise overholdelsen. Ansøgeren skal også levere en demonstrationsversion af energistyringssoftwaren og teksten i brugsanvisninger og på websteder.

3c) Pålidelighed og beskyttelse af datalagringsdrev

i) Desktopcomputere, arbejdsstationer, tynde klienter og hjemmeservere

De datalagringsdrev, der anvendes i desktopcomputere, arbejdsstationer og tynde klienter, som markedsføres til erhvervsbrug, skal have en forventet årlig fejlrate (AFR) (11) på under 0,25 %.

Hjemmeservere skal have en forventet AFR på under 0,44 % og en Bit Error Rate for ugenoprettelige data på mindre end 1 i 1016 bits.

ii) Bærbare computere

Det primære datalagringsdrev anvendt i bærbare computere skal være specificeret til at beskytte både drev og data mod strømstød og vibrationer. Drevet skal opfylde et af følgende kriterier:

—	Harddiskdrevet (HDD) skal være konstrueret til at modstå et halv- sinusbølgestrømstød på 400 G (tændt tilstand) og 900 G (slukket tilstand) i 2 ms, uden at der sker skade på data eller drevets funktion.

—	HDD-hovedet bør løfte sig fra diskoverfladen højst 300 millisekunder efter, at det registreres, at den bærbare computer er i frit fald.

—	Der anvendes en solid state storage drive-teknologi såsom SSD (Solid State-drive) eller eMMC (embedded Multi Media Card).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en specifikation for de drev, der er indbygget i produktet. Denne fås fra producenten af drevet, og i forbindelse med modstandsdygtighed over for strømstød og løft af drevets læsehoved skal den være støttet af en uafhængigt certificeret teknisk rapport, som verificerer, at drevet opfylder de anførte præstationskrav.

3d) Muligheder for opgradering og reparation

Med sigte på at kunne opgradere ældre komponenter eller foretage reparation og udskiftning af slidte komponenter eller dele skal følgende kriterier være opfyldt:

Design med tanke på opgradering og reparation: Følgende af computerens komponenter skal være let tilgængelige og kunne udskiftes ved hjælp af almindeligt værktøj (dvs. udbredt anvendte kommercielt tilgængelige værktøjer som skruetrækker, spatel, tang eller pincet):

—	Datalagringsdrev (HDD, SSD eller eMMC)

—	Hukommelse (RAM)

—	Skærmdelen og LCD-baggrundslysenheder (hvis indbygget)

—	Tastatur og pegefelt (hvis de anvendes)

—	Ventilatorenhed (i desktopcomputere, arbejdsstationer og hjemmeservere).

ii)

Udskiftning af genopladelige batterier: Den genopladelige batteripakke skal nemt kunne udtages af én person (enten en ikke-professionel bruger eller en professionel reparatør) i henhold til de i det følgende beskrevne trin (12). Genopladelige batterier må ikke være limet eller loddet fast til et produkt, og der må ikke være metalbånd, klæbestrimler eller kabler, der blokerer adgangen til at udtage batteriet. Derudover gælder følgende krav og definitioner vedrørende nem udtagelighed:

—	For bærbare computere og bærbare alt-i-en-computere skal det være muligt at udtage det genopladelige batteri manuelt uden brug af værktøj

—	For ultrabærbare computere skal det være muligt at udtage det genopladelige batteri i højst tre trin ved hjælp af en skruetrækker

—	For tablets og bærbare 2-i-1-computere skal det være muligt at udtage det genopladelige batteri i højst fire trin ved hjælp af en skruetrækker og en spatel.

Enkle anvisninger på, hvordan genopladelige batteripakker udtages, skal angives i en reparationsmanual eller via fabrikantens websted.

iii)

Reparationsmanual: Ansøgeren skal stille tydelige anvisninger om adskillelse og reparation til rådighed (f.eks. på papir eller elektronisk, video), således at produktet kan adskilles på en ikkedestruktiv måde i forbindelse med udskiftning af vigtige komponenter eller dele med henblik på opgradering eller reparation. De skal være offentligt tilgængelige eller tilgængelige ved at indtaste produktets unikke serienummer på en webside. Derudover skal der placeres et diagram på indersiden af stationære computeres casing, der viser placeringen af de komponenter, der er opført i nr. i), og hvordan de kan tilgås og udskiftes. For bærbare computere skal et diagram, som viser placeringen af batteri, datalagringsdrev og hukommelse, stilles til rådighed i præinstallerede brugsanvisninger og via producentens websider i en periode på mindst fem år.

iv)

Reparationsservice/Information: Der bør være oplysninger i brugsanvisningen eller på producentens websider om, hvem der er kvalificeret til at reparere eller servicere computeren, inkl. kontaktoplysninger. I den garantiperiode, der er omhandlet i vi), kan dette være begrænset til ansøgerens godkendte tjenesteudbydere.

v)	Adgang til reservedele: Ansøgeren skal sikre, at originale reservedele eller reservedele, som kan anvendes i tidligere modeller, herunder også genopladelige batterier (hvis relevant), er tilgængelige i mindst fem år efter, at modellen ikke produceres længere.

vi)

Handelsgaranti: Ansøgeren skal uden yderligere omkostninger give tre års garanti fra købsdatoen for produktet. Denne garanti skal omfatte en serviceaftale for forbrugeren med en mulighed for afhentning og tilbagelevering eller reparation på stedet. Denne garanti skal ydes, uden at det berører producentens eller sælgerens retlige forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal over for det ansvarlige organ erklære, at produktet opfylder disse krav. Herudover skal ansøgeren forelægge:

—	en kopi af brugsanvisningen

—	en kopi af reparationsmanualen og tilhørende diagrammer

—	en beskrivelse støttet af fotografier, som påviser overholdelsen for så vidt angår udtagning af batteriet

—	en kopi af garantien og serviceaftalen

—	billeder af eventuelle diagrammer, mærker og anvisninger på computerens kabinet.

Kriterium 4. Design, materialevalg og håndtering af udtjent udstyr

4a) Materialevalg og genanvendelsesegnethed

Ansøgere skal som minimum opfylde del i) af kriteriet sammen med enten del ii) eller del iii). Kriterium ii) og iii) finder ikke anvendelse på tablets, ultrabærbare computere, bærbare 2-i-1-computere og produkter med metalcasing og metalkabinetter.

Oplysninger om materialer med henblik på at lette genanvendelsen: Plastdele med en vægt på over 25 gram for tablets og 100 gram for alle andre computere skal mærkes i overensstemmelse med ISO 11469 og ISO 1043, del 1-4. Mærkerne skal være store nok og placeret synligt, så de let kan identificeres. Følgende tilfælde er undtaget:

—	trykte kredsløbskort, polymethylmethacrylatkort (PMMA) og optiske plastdisplaydele i skærmenheder

—	hvis mærkningen ville forringe plastdelens præstationer eller funktion

—	hvis mærkning ikke er teknisk mulig på grund af produktionsmetoden

—	hvis mærkningen fører til øgede fejlrater ved kvalitetskontrol og således medfører materialespild, som kunne undgås

—	hvis dele ikke kan mærkes, fordi der ikke er tilstrækkeligt overfladeareal til rådighed til, at mærkningen har en læsbar størrelse og kan identificeres af en affaldssorterer.

ii)

Forbedring af genanvendelsesegnetheden af plastcasings, -kabinetter og -rammer:

Dele må ikke indeholde indstøbte eller pålimede metalindsatser, medmindre de kan fjernes med almindeligt værktøj. Demontageanvisningerne skal vise, hvordan de fjernes (se kriterium 3d)).

For dele, som vejer mere end 25 gram (tablets) og 100 gram (alle andre computere), må følgende behandlinger og additiver ikke resultere i > 25 % reduktion af »notched izod«-slagstyrken for genanvendt harpiks, når der foretages prøvning i henhold til ISO 180:

—	Malinger og belægninger

—	Flammehæmmere og deres synergister

Eksisterende prøvningsresultater for genanvendt harpiks accepteres, forudsat at det genanvendte harpiks er afledt af samme inputmateriale, som produktets plastdele består af.

iii)

Mindsteindhold af genanvendt plast: Produktet skal gennemsnitligt indeholde mindst 10 % genanvendt materiale fra forbrugsprodukter målt som andel af samlet plast (vægtprocent) i produktet, dog ikke trykte kredsløbskort og optiske plasticdisplays. Hvis andelen af genanvendt materiale er større end 25 %, kan dette anføres i tekstboksen, som ledsager miljømærket (se kriterium 6b)).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal verificere genanvendelsesegnetheden ved at forelægge gyldige mekaniske/fysiske prøvningsrapporter i henhold til ISO 180 og demontageanvisninger. Gyldige prøvningsrapporter fra plastgenanvendelsesvirksomheder, harpiksproducenter eller uafhængige pilotprøvninger accepteres.

Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en eksploderet tegning af computeren eller en liste over dele i skreven eller audiovisuel form. De skal identificere plastdelene efter vægt, polymersammensætning og deres ISO 11469- og ISO 1043-mærker. Dimensioner og placering af mærket skal vises og, hvis der gælder undtagelser, skal de tekniske begrundelser herfor angives.

Ansøgeren skal forelægge tredjepartsverifikation og sporbarhed tilbage til plastkomponentleverandører for den angivne genanvendelsesprocent af forbrugsprodukter. Angivet gennemsnitligt indhold kan beregnes periodevis eller årligt for modellen.

Kriterium 4b) Design med tanke på demontage og genanvendelse

Af hensyn til genanvendelse skal computere være konstrueret således, at målkomponenter og -dele let kan udtages af produktet. Der udføres en demontageprøvning i overensstemmelse med prøvningsproceduren i tillægget. Ved prøvningen registreres antallet af trin og det tilhørende værktøj og de påkrævede handlinger for at udtage de målkomponenter og -dele, der er identificeret i nr. i) og ii).

De følgende målkomponenter og -dele, i det omfang, de findes i produktet, udtages under demontageprøvningen:

Alle produkter

—	Trykte kredsløbskort > 10 cm2 til regnefunktioner

Stationære computerprodukter

—	Indbygget strømforsyningsenhed

—

HDD-drev

Bærbare computerprodukter

—	Genopladelige batterier

Skærme (hvis de er integreret i produktets kabinet)

—	Trykte kredsløbskort > 10 cm2

—	TFT-enhed og filmleder i skærmenheder > 100 cm2

—	LED-baggrundslysenheder

ii)

Mindst to af de følgende målkomponenter og -dele, udvalgt efter, om de er relevant for produktet, skal også udtages under prøvningen, efter prøvning af komponenter og dele under nr. i):

—	HDD-drev (bærbare produkter)

—	Optiske drev (hvis de forefindes)

—	Trykte kredsløbskort ≤ 10 cm2 og > 5 cm2

—	Højttalerenheder (bærbare computere, integrerede desktopcomputere og bærbare alt-i-en-computere).

—	Polymethylmethacrylat (PMMA)-baserede lysledere (hvis skærmstørrelse > 100 cm2).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en »demontageprøvningsrapport«, som nøjagtigt beskriver den valgte demontagesekvens, herunder en detaljeret beskrivelse af de specifikke trin og procedurer, for de måldele og -komponenter, der er anført i nr. i) og ii).

Demontageprøvningen kan udføres af:

—	ansøgeren eller en udnævnt leverandør i eget laboratorium, eller

—	et uafhængigt tredjepartsprøvningsorgan, eller

—	en genanvendelsesvirksomhed, som har tilladelse til at behandle elektrisk affald i henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (13), eller som er certificeret i henhold til nationale bestemmelser.

Kriterium 5. Virksomhedernes sociale ansvar

5a) Indkøb af »konfliktfri« mineraler

Ansøgeren skal understøtte ansvarligt indkøb af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld fra konflikt- og højrisikoområder ved at:

i)	handle forsvarligt i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder og

ii)	fremme ansvarlig mineraludvinding og -handel for de udpegede mineraler, der anvendes i produktets komponenter, i overensstemmelse med OECD's retningslinjer i konflikt- og højrisikoområder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en erklæring om, at kravene er overholdt, sammen med følgende støttedokumentation:

—	En rapport, som beskriver due diligence-aktiviteterne i hele forsyningskæden for de fire nævnte mineraler. Støttedokumenter såsom attestering af overensstemmelse udstedt under EU-ordningen accepteres også.

—	Identifikation af de komponenter, der indeholder de nævnte mineraler, og leverandørerne heraf samt den forsyningskæde eller det projekt, der er benyttet for at sikre et ansvarligt indkøb.

5b) Arbejdstagernes forhold og menneskerettigheder under fremstillingen

Med henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, FN's Global Compact-initiativ (søjle 2), FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder skal ansøgeren sørge for tredjepartsverifikation støttet af audits på stedet af, at de relevante principper i ILO's grundlæggende konventioner og i de supplerende bestemmelser, der er nævnt i det følgende, respekteres i den fabrik, hvor den endelige samling af produktet foregår.

ILO's grundlæggende konventioner:

Børnearbejde:

—	Konventionen om mindstealderen for adgang til beskæftigelse, 1973 (nr. 138)

—	Konventionen om de værste former for børnearbejde, 1999 (nr. 182).

ii)

Tvangsarbejde:

—	Konvention nr. 29 af 1930 om tvangsarbejde og 2014 protokollen til konventionen om tvangsarbejde

—	Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde, 1957 (nr. 105).

iii)

Foreningsfrihed og ret til kollektive forhandlinger:

—	Konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, 1948 (nr. 87).

—	Konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, 1949 (nr. 98).

iv)

Forskelsbehandling:

—	Konventionen om lige løn, 1951 (nr. 100)

—	Konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 1958 (nr. 111)

Yderligere bestemmelser:

Arbejdstid:

—	ILO's konvention om arbejdstid, 1919 (nr. 1)

vi)

Løn:

—	ILO's konvention om fastsættelse af mindstelønninger, 1970 (nr. 131)

—

Eksistenssikrende løn: Ansøgeren skal sikre, at den løn, der betales for en normal arbejdsuge, mindst opfylder de retlige eller branchefastlagte mindstekrav, er tilstrækkelig til at sikre arbejdstagernes grundlæggende behov og giver et vist rådighedsbeløb. Gennemførelsen auditeres med henvisning til SA8000 (14) retningslinjerne for »aflønning«.

vii)

Sikkerhed og sundhed:

—	ILO's konvention om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø, 1981, (nr. 155).

—	ILO's konvention vedrørende sikkerhed i forbindelse med anvendelse af kemikalier på arbejdspladsen, 1990, (nr. 170).

På steder, hvor retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger er begrænset ved lov, skal virksomheden anerkende legitime arbejdstagersammenslutninger, med hvilke den kan føre en dialog om arbejdstagerspørgsmål.

Auditprocessen skal inkludere drøftelser med eksterne interesseparter i de lokale områder omkring produktionssteder, herunder fagforeninger, lokalsamfundsorganisationer, NGO'er og eksperter i arbejdstagerforhold. Ansøgeren skal offentliggøre aggregerede resultater og de vigtigste konklusioner fra audits online for at dokumentere deres leverandørs resultater på området over for interesserede forbrugere.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal godtgøre overholdelsen af disse krav ved at forelægge overholdelsescertifikater og støttende auditrapporter for hvert produktionssted, hvor den endelige samling af de produkter, der skal miljømærkes, foregår, sammen med et link til, hvor onlineoffentliggørelse af resultaterne og anmærkningerne kan findes.

Tredjepartsaudits på stedet skal udføres af auditører, som er kvalificeret til at vurdere, om elektronikbranchens forsyningskæder overholder de sociale standarder eller adfærdskodekser, eller — i lande, som har ratificeret ILO's konvention nr. 81 om arbejdstilsyn af 1947, og hvor ILO's tilsyn giver belæg for, at det nationale arbejdstilsyn er effektivt, og at kontrolordningens anvendelsesområde dækker de ovenfor anførte områder (15) — af den eller de tilsynsførende, der er udnævnt af en offentlig myndighed.

Gyldige certifikater, fra tredjepartsordninger eller inspektionsprocesser, der tilsammen eller til dels kontrollerer overholdelsen af de gældende principper i de anførte grundlæggende ILO-konventioner og de supplerende bestemmelser om arbejdstid, aflønning og sikkerhed og sundhed, skal accepteres. Disse certifikater må højst være 12 måneder gamle.

Kriterium 6. Brugerinformation

6a) Brugsanvisning

Computeren skal sælges med relevant brugerinformation, som rådgiver om produktets miljøpræstationer. Oplysningerne placeres ét enkelt sted, der er let at finde, i brugsanvisningen og på producentens websted. Oplysningerne skal mindst omfatte:

Energiforbrug: Det typiske årlige elforbrug (TEC) i henhold til Energy Star v6.1 samt det maksimale effektforbrug i alle driftstilstande. Derudover skal der gives anvisninger på, hvordan enhedens energibesparende tilstand anvendes, og oplysning om, at energieffektivitet reducerer energiforbruget og dermed sparer penge gennem lavere elregninger.

ii)

Følgende oplysninger om, hvordan energiforbruget kan reduceres, når computeren ikke bruges:

—	Slukkes computeren, reduceres energiforbruget, men den forbruger stadig energi.

—	Reduceres skærmens lysstyrke, reduceres energiforbruget.

—	Pauseskærme kan forhindre computere i at indtræde i energibesparende tilstand, når de ikke er i brug. Sikring af, at computerens pauseskærm ikke er aktiveret, kan derfor reducere energiforbruget.

—	Opladning af tablet via et USB-stik fra en anden desktopcomputer eller bærbar computer kan øge energiforbruget, hvis desktopcomputeren eller den bærbare computer er i en energiforbrugende tomgangstilstand udelukkende for at oplade tablet'en.

iii)	For bærbare computere, tablets og bærbare 2-i-1-computere oplyses, at en forlængelse af computerens levetid mindsker produktets samlede miljøvirkning.

iv)

Følgende anvisninger på, hvordan computerens levetid kan forlænges:

—	Oplysninger, som informerer brugeren om de faktorer, der har indflydelse på genopladelige batteriers levetid, samt anvisninger til brugeren, som forlænger batteriernes levetid (gælder kun for mobile computere, der strømforsynes af genopladelige batterier).

—	Tydelige anvisninger om demontage og reparation, således at produktet kan adskilles på en ikkedestruktiv måde i forbindelse med udskiftning af vigtige komponenter eller dele med henblik på opgradering eller reparation.

—	Oplysninger til brugeren om, hvem der er kvalificeret til at reparere eller servicere computeren, inkl. kontaktoplysninger. Serviceydelser bør ikke være begrænset udelukkende til ansøgerens godkendte tjenesteudbydere.

Anvisninger på korrekt bortskaffelse af udtjente computere, herunder separate anvisninger på, hvordan genopladelige batterier bortskaffes korrekt ved aflevering på kommunale afleveringssteder eller hos detailhandlere, der er med i en returordning, som skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (16).

vi)	Oplysninger om, at produktet er tildelt EU-miljømærket, sammen med en kort forklaring om, hvad dette indebærer, og at yderligere oplysninger om miljømærket kan findes på netadressen http://www.ecolabel.eu.

vii)	Brugsanvisninger og reparationsmanualer skal stilles til rådighed i en papirudgave og også online i elektronisk format i en periode på mindst fem år.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en erklæring om, at produktet opfylder kravene, og angive et link til onlineversionen eller forelægge en kopi af brugsanvisningerne og reparationsmanualen.

6b) Oplysninger på EU-miljømærket

Det valgfrie mærke med tekstrubrik skal anføre tre ud af de følgende tekster:

—	Høj energieffektivitet

—	Konstrueret med tanke på forlænget levetid (gælder kun for bærbare computere, bærbare 2-i-1-computere og tablets)

—	Begrænset indhold af farlige stoffer

—	Konstrueret med tanke på nem reparation, opgradering og genanvendelse

—	Kontrol af arbejdstagerforhold på produktionsstedet

Følgende tekst kan vises, hvis andelen (vægtprocent) af genanvendt plast er større end 25 % af det samlede indhold af plast.

—	Indeholder xy % genanvendt plast fra forbrugsprodukter

Retningslinjerne for brugen af valgfri mærkning med tekstboks findes i »Guidelines for the use of the EU Ecolabel logo« på webstedet:

http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/documents/logo_guidelines.pdf

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal stille en prøve af produktets mærke eller et eksempel på emballagen, hvor EU-miljømærket anbringes, til rådighed, og afgive en erklæring om, at kriteriet er opfyldt.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(2) Kategorier er defineret i henhold til frame buffer-båndbredden i gigabyte pr. sekund (GB/s).

(3) Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), IEC 62474: Material declaration for products of and for the electrotechnical industry, http://std.iec.ch/iec62474.

(4) ECHA, Candidate List of substances of very high concern for Authorisation, http://www.echa.europa.eu/candidate-list-table.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning) (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

(6) I henhold til IEC 61249-2- 21 kan angivelser gøres gældende om, at et trykt kredsløbskort består af et »halogenfrit« materiale.

(7) I henhold til IEC 62821 kan angivelser om »halogenfri kabler med lav røgudvikling« gøres gældende.

(8) ECHA, REACH registered substances database, http://www.echa.europa.eu/information-on-chemicals/registered-substances.

(9) ECHA, Co-operation with peer regulatory agencies, http://echa.europa.eu/en/about-us/partners-and-networks/international-cooperation/cooperation-with-peer-regulatory-agencies.

(10) Ved »defekt« forstås også, at batteriet ikke kan oplades, eller det ikke kan konstateres, om batteriet er forbundet. En gradvis forringelse af batteriets kapacitet som følge af brug anses ikke for at være en defekt, medmindre den er omfattet af en specifik garantibestemmelse.

(11) AFR beregnes på grundlag af middeltiden mellem fejl (MTBF). MTBF bestemmes på grundlag af Bellcore TR-NWT-000332, nr. 6, 12/97 eller data fra anvendelsen i praksis.

(12) Et trin består af en handling, som afsluttes med fjernelsen af en komponent eller del og/eller med et skift af værktøj.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(14) Social Accountability International, Social Accountability 8000 International Standard, http://www.sa-intl.org.

(15) Se ILO normlex (http://www.ilo.org/dyn/normlex/en) og den tilhørende vejledning i brugervejledningen.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

TILLÆG

PROTOKOL FOR EN DEMONTAGEPRØVNING AF ET PRODUKT

a) Begreber og definitioner

i)	Måldele og -komponenter: Dele og/eller komponenter, som skal udtages under demontagen.

ii)	Demontagetrin: En handling, som slutter med udtagningen af en komponent eller del og/eller med et skift af værktøj.

b) Prøvningsbetingelser

i)	Personale: Prøvningen skal udføres af én person.

ii)	Prøveemne: Det produkt, som prøvningen foretages på, må ikke være beskadiget.

iii)	Værktøj: Udtagningen skal udføres ved hjælp af manuelle eller elektriske kommercielt tilgængelige standardværktøjer (dvs. tænger, skruetrækkere, klippere og hammere som defineret i ISO 5742, ISO 1174, ISO 15601).

iv)	Udtagningssekvensen: Udtagningssekvensen dokumenteres, og hvis prøvningen skal udføres af en tredjepart, forelægges de oplysninger, som personerne, der foretager udtagningen, har modtaget.

c) Dokumentation og registrering af prøvningsbetingelser og -trin

i)	Dokumentation af trin: De individuelle trin i udtagningssekvensen dokumenteres, og de værktøjer, der hører til hvert trin, specificeres.

ii)	Optagemedier: Der skal tages billeder og optages en video af udtagningen af komponenterne. Trinene i udtagningssekvensen skal tydeligt kunne identificeres ud fra videoen og billederne.

12.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/38

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1372

af 10. august 2016

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Letland og Polen

(meddelt under nummer C(2016) 5319)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. I del I, II, III og IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i disse medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation. Listen omfatter visse områder i Letland og Polen.

(2)

I august 2016 forekom der udbrud af afrikansk svinepest i populationer af vildtlevende svin i området Tukums i Letland. Dette område er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU og ligger i umiddelbar nærhed af de områder i Letland, der ikke er underlagt restriktioner. I august 2016 forekom der et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Gulbenes i Letland; området er opført i del II i bilaget til nævnte afgørelse. Forekomsten af dette andet udbrud udgør en øget risiko, som det er nødvendigt at tage hensyn til. Visse områder i Letland, som er opført på listen i del I, bør derfor nu opføres på listen i del II, visse nye områder i Letland bør opføres på listen i del I, og visse områder i Letland, som er opført i del II, bør opføres på listen i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(3)

I august 2016 forekom der et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Wysokomazowiecki i Polen i et område, der på nuværende tidspunkt er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Forekomsten af dette udbrud udgør — sammen med fraværet af afrikansk svinepest-virus i de populationer af vildtlevende svin, der lever i nærheden af udbruddet — en øget risiko, som det er nødvendigt at tage hensyn til. I august 2016 forekom der endnu et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Siemiatycki i Polen i umiddelbar nærhed af grænsen til Hviderusland. Forekomsten af dette andet udbrud udgør — sammen med den ukendte situation i det tilstødende tredjeland — en øget risiko, som det er nødvendigt at tage hensyn til. Visse områder i Polen, som er opført på listen i del I, bør derfor nu opføres på listen i del III, og visse nye områder i Polen bør opføres på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(4)

Udviklingen i den nuværende epidemiologiske situation for afrikansk svinepest i de berørte populationer af vildtlevende svin i Unionen bør indgå i vurderingen af den dyresundhedsmæssige risiko, som denne situation udgør for så vidt angår den pågældende sygdom Letland og Polen. For at målrette de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, jf. gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest, samt for at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør EU-listen over områder, der er omfattet af de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastlagt i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, ændres med henblik på at tage hensyn til ændringerne i den nuværende epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom i Letland og Polen.

(5)	Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(6)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

BILAG

»BILAG

DEL I

1. Letland

Følgende områder i Letland:

—	i Bauskas novads: Īslīces, Gailīšu, Brunavas og Ceraukstes pagasti

—	i Dobeles novads: Bikstu, Zebrenes, Annenieku, Naudītes, Penkules, Auru, Krimūnu, Dobeles og Berzes pagasti, den del af Jaunbērzes pagasti, der ligger vest for hovedvej P98, og Dobele pilsēta

—	i Jelgavas novads: Glūdas, Svētes, Platones, Vircavas, Jaunsvirlaukas, Zaļenieku, Vilces, Lielplatones, Elejas og Sesavas pagasti

—	i Kandavas novads: Vānes og Matkules pagasti

—	i Talsu novads: Lubes, Īves, Valdgales, Ģibuļu, Lībagu, Laidzes, Ārlavas og Abavas pagasti, Sabile, Talsi, Stende og Valdemārpils pilsētas

—	Brocēnu novads

—	Dundagas novads

—	Jaunpils novads

—	Rojas novads

—	Rundāles novads

—	Stopiņu novads

—	Tērvetes novads

—	Bauska pilsēta

—	Jelgava republikas pilsēta

—	Jūrmala republikas pilsēta.

2. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	i Jurbarkas rajono savivaldybė: Raudonės, Veliuonos, Seredžiaus og Juodaičių seniūnijos

—	i Pakruojis rajono savivaldybė: Klovainių, Rozalimo og Pakruojo seniūnijos

—	i Panevežys rajono savivaldybė: den del af Krekenavos seniūnija, der ligger vest for Nevėžis-floden

—	i Raseiniai rajono savivaldybė: Ariogalos, Ariogalos miestas, Betygalos, Pagojukų og Šiluvos seniūnijos

—	i Šakiai rajono savivaldybė: Plokščių, Kriūkų, Lekėčių, Lukšių, Griškabūdžio, Barzdų, Žvirgždaičių, Sintautų, Kudirkos Naumiesčio, Slavikų og Šakių seniūnijos

—	Pasvalys rajono savivaldybė

—	Vilkaviškis rajono savivaldybė

—	Radviliškis rajono savivaldybė

—	Kalvarija savivaldybė

—	Kazlų Rūda savivaldybė

—	Marijampolė savivaldybė.

3. Polen

Følgende områder i Polen:

I województwo podlaskie:

—	kommunerne Augustów med byen Augustów, Nowinka, Płaska, Sztabin og Bargłów Kościelny i powiat augustowski

—

kommunerne Brańsk med byen Brańsk, Boćki, Rudka, Wyszki, den del af kommunen Bielsk Podlaski, der ligger vest for den linje, der udgøres af hovedvej nr. 19 (der går mod nord fra byen Bielsk Podlaski), og som forlænges af den østlige grænse til byen Bielsk Podlaski og hovedvej nr. 66 (der går mod syd fra byen Bielsk Podlaski), byen Bielsk Podlaski, den del af kommunen Orla, der ligger vest for hovedvej nr. 66 i powiat bielski

—	kommunerne Choroszcz, Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, Tykocin, Łapy, Poświętne, Zawady og Dobrzyniewo Duże i powiat białostocki

—	kommunerne Drohiczyn, Dziadkowice, Grodzisk, Milejczyce og Perlejewo i powiat siemiatycki

—	kommunerne Rutka-Tartak, Szypliszki, Suwałki og Raczki i powiat suwalski

—	kommunerne Suchowola og Korycin i powiat sokólski

—	de dele af kommunerne Kleszczele og Czeremcha, der ligger vest for hovedvej nr. 66 i powiat hajnowski

—	łomżyński powiat

—	powiat M. Białystok

—	powiat M. Łomża

—	powiat M. Suwałki

—	powiat moniecki

—	powiat sejneński

—	wysokomazowiecki powiat

—	powiat zambrowski.

I województwo mazowieckie:

—	kommunerne Ceranów, Jabłonna Lacka, Sterdyń og Repki i powiat sokołowski

—	kommunerne Korczew, Przesmyki og Paprotnia i powiat sokólski

—	kommunerne Rzekuń, Troszyn, Czerwin og Goworowo i powiat ostrołęcki

—	powiat łosicki

—	powiat ostrowski.

I województwo lubelskie:

—	kommunen Hanna i powiat włodawski

—	kommunerne Konstantynów, Janów Podlaski, Leśna Podlaska, Rokitno, Biała Podlaska, Zalesie, Terespol med byen Terespol, Piszczac, Kodeń, Tuczna, Sławatycze og Sosnówka i powiat bialski

—	powiat M. Biała Podlaska.

DEL II

1. Estland

Følgende områder i Estland:

—	Kallaste linn

—	Rakvere linn

—	Tartu linn

—	Viljandi linn

—	Harjumaa maakond (undtagen den del af Kuusalu vald, der ligger nord for hovedvej nr. 1 (E20), Aegviidu vald og Anija vald)

—	Ida-Virumaa maakond

—	Läänemaa maakond

—	Pärnumaa maakond

—	Põlvamaa maakond

—	Raplamaa maakond

—	den del af Kuusalu vald, der ligger nord for hovedvej nr. 1 (E20)

—	den del af Pärsti vald, der ligger vest for hovedvej nr. 24126

—	den del af Suure-Jaani vald, der ligger vest for hovedvej nr. 49

—	den del af Tamsalu vald, der ligger nordøst for Tallinn-Tartu-banelinjen

—	den del af Tartu vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen

—

den del af Viiratsi vald, der ligger vest for den linje, der tegnes af den vestlige del af hovedvej nr. 92, indtil den krydser hovedvej nr. 155, derefter hovedvej nr. 155, indtil den krydser hovedvej nr. 24156, derefter hovedvej nr. 24156, indtil den krydser Verilaske-floden, og derefter Verilaske-floden, indtil den når den sydlige grænse af Viiratsi vald

—

Abja vald

—	Alatskivi vald

—	Avanduse vald

—	Haaslava vald

—	Haljala vald

—	Halliste vald

—	Kambja vald

—	Karksi vald

—	Koonga vald

—

Kõpu vald

—	Laekvere vald

—	Luunja vald

—	Mäksa vald

—	Märjamaa vald

—	Meeksi vald

—	Peipsiääre vald

—	Piirissaare vald

—	Rägavere vald

—	Rakvere vald

—	Saksi vald

—	Sõmeru vald

—

Vara vald

—	Vihula vald

—	Võnnu vald.

2. Letland

Følgende områder i Letland:

—	i Balvu novads:Vīksnas, Bērzkalnes, Vectilžas, Lazdulejas, Briežuciema, Tilžas, Bērzpils og Krišjāņu pagasti

—	i Bauskas novads: Mežotnes, Codes, Dāviņu og Vecsaules pagasti

—	i Dobeles novads: den del af Jaunbērzes pagasti, der ligger øst for hovedvej P98

—	i Gulbenes novads: Lejasciema, Lizuma, Rankas, Druvienas, Tirzas og Līgo pagasti

—	i Jelgavas novads: Kalnciema, Līvbērzes og Valgundes pagasti

—	i Kandavas novads: Cēres, Kandavas, Zemītes og Zantes pagasti, Kandava pilsēta

—	i Limbažu novads: Skultes, Vidrižu, Limbažu og Umurgas pagasti

—	i Rugāju novads: Lazdukalna pagasti

—	i Salacgrīvas novads: Liepupes pagasts

—	i Talsu novads: Ķūļciema, Balgales, Vandzenes, Laucienes, Virbu og Strazdes pagasti

—	Ādažu novads

—	Aizkraukles novads

—	Aknīstes novads

—	Alūksnes novads

—	Amatas novads

—	Apes novads

—	Babītes novads

—	Baldones novads

—	Baltinavas novads

—	Carnikavas novads

—	Cēsu novads

—	Cesvaines novads

—	Engures novads

—	Ērgļu novads

—	Garkalnes novads

—	Iecavas novads

—	Ikšķiles novads

—	Ilūkstes novads

—	Inčukalna novads

—	Jaunjelgavas novads

—	Jaunpiebalgas novads

—	Jēkabpils novads

—	Ķeguma novads

—	Ķekavas novads

—	Kocēnu novads

—	Kokneses novads

—	Krimuldas novads

—	Krustpils novads

—	Lielvārdes novads

—	Līgatnes novads

—	Līvānu novads

—	Lubānas novads

—	Madonas novads

—	Mālpils novads

—	Mārupes novads

—	Mērsraga novads

—	Neretas novads

—	Ogres novads

—	Olaines novads

—	Ozolnieki novads

—	Pārgaujas novads

—	Pļaviņu novads

—	Priekuļu novads

—	Raunas novads

—	Ropažu novads

—	Salas novads

—	Salaspils novads

—	Saulkrastu novads

—	Sējas novads

—	Siguldas novads

—	Skrīveru novads

—	Smiltenes novads

—	Tukuma novads

—	Varakļānu novads

—	Vecpiebalgas novads

—	Vecumnieku novads

—	Viesītes novads

—	Viļakas novads

—	Limbaži pilsēta

—	Jēkabpils republikas pilsēta

—	Valmiera republikas pilsēta.

3. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	i Anykščiai rajono savivaldybė: Kavarskas og Kurkliai seniūnijos og den del af Anykščiai, der ligger syd for hovedvej nr. 121 og nr. 119

—	i Jonava rajono savivaldybė: Šilų og Bukonių seniūnijos og, i Žeimių seniūnija, landsbyerne Biliuškiai, Drobiškiai, Normainiai II, Normainėliai, Juškonys, Pauliukai, Mitėniškiai, Zofijauka og Naujokai

—	i Kaunas rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Babtų, Batniavos, Čekiškės, Domeikavos, Ežerėlio, Garliavos, Garliavos apylinkių, Kačerginės, Kulautuvos, Linksmakalnio, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Užliedžių, Vilkijos, Vilkijos apylinkių og Zapyškio seniūnijos

—	i Kėdainiai rajono savivaldybė: Josvainių, Pernaravos, Krakių, Dotnuvos, Gudžiūnų, Surviliškio, Vilainių, Truskavos, Šėtos og Kėdainių miesto seniūnijos

—	i Panevėžys rajono savivaldybė: Karsakiškio, Naujamiesčio, Paįstrio, Panevėžio, Ramygalos, Smilgių, Upytės, Vadoklių og Velžio seniūnijos og den del af Krekenavos seniūnija, som ligger øst for Nevėžis-floden

—	i Prienai rajono savivaldybė: Veiverių, Šilavoto, Naujosios Ūtos, Balbieriškio, Ašmintos, Išlaužo og Pakuonių seniūnijos

—	i Šalčininkai rajono savivaldybė: Jašiūnų, Turgelių, Akmenynės, Šalčininkų, Gerviškių, Butrimonių, Eišiškių, Poškonių og Dieveniškių seniūnijos

—	i Varėna rajono savivaldybė: Kaniavos, Marcinkonių og Merkinės seniūnijos

—

i Vilnius rajono savivaldybė: de dele af Sudervė og Dūkštai seniūnija, der ligger nordøst for hovedvej nr. 171, Maišiagala, Zujūnų, Avižienių, Riešės, Paberžės, Nemenčinės, Nemenčinės miesto, Sužionių, Buivydžių, Bezdonių, Lavoriškių, Mickūnų, Šatrininkų, Kalvelių, Nemėžių, Rudaminos, Rūkainių, Medininkų, Marijampolio, Pagirių og Juodšilių seniūnijos

—	Alytus miesto savivaldybė

—	i Utena rajono savivaldybė: Sudeikių, Utenos, Utenos miesto, Kuktiškių, Daugailių, Tauragnų, Saldutiškio seniūnijos

—	i Alytus miesto savivaldybė: Pivašiūnų, Punios, Daugų, Alovės, Nemunaičio, Raitininkų, Miroslavo, Krokialaukio, Simno og Alytaus seniūnijos

—	Kaunas miesto savivaldybė

—	Panevėžys miesto savivaldybė

—	Prienai miesto savivaldybė

—	Vilnius miesto savivaldybė

—	Biržai rajono savivaldybė

—	Druskininkai savivaldybė

—	Ignalina rajono savivaldybė

—	Lazdijai rajono savivaldybė

—	Molėtai rajono savivaldybė

—	Rokiškis rajono savivaldybė

—	Širvintos rajono savivaldybė

—	Švenčionys rajono savivaldybė

—	Ukmergė rajono savivaldybė

—	Zarasai rajono savivaldybė

—	Birštonas savivaldybė

—	Visaginas savivaldybė.

4. Polen

Følgende områder i Polen:

I województwo podlaskie:

—	kommunerne Czarna Białostocka, Gródek, Michałowo, Supraśl, Wasilków og Zabłudów i powiat białostocki

—	kommunerne Dąbrowa Białostocka, Janów, Krynki, Kuźnica, Nowy Dwór, Sidra, Sokółka og Szudziałowo i powiat sokólski

—	kommunen Lipsk i powiat augustowski

—	kommunen Dubicze Cerkiewne, de dele af kommunerne Kleszczele og Czeremcha, der ligger øst for vej nr. 66 i powiat hajnowski

—

den del af kommunen Bielsk Podlaski, der ligger øst for den linje, der udgøres af vej nr. 19 (der går mod nord fra byen Bielsk Podlaski) og forlænget ved den østlige grænse af byen Bielsk Podlaski og vej nr. 66 (der går mod syd fra byen Bielsk Podlaski), del af kommunen Orla, der ligger øst for vej nr. 66 i powiat bielski.

DEL III

1. Estland

Følgende områder i Estland:

—

Elva linn

—	Võhma linn

—	Jõgevamaa maakond

—	Järvemaa maakond

—	Valgamaa maakond

—	Võrumaa maakond

—	den del af Kuusalu vald, der ligger syd for hovedvej nr. 1 (E20)

—	den del af Pärsti vald, der ligger øst for hovedvej nr. 24126

—	den del af Suure-Jaani vald, der ligger øst for hovedvej nr. 49

—	den del af Tamsalu vald, der ligger sydvest for Tallinn-Tartu-banelinjen

—	den del af Tartu vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen

—

den del af Viiratsi vald, der ligger øst for den linje, der tegnes af den vestlige del af vej nr. 92, indtil den krydser vej nr. 155, derefter vej nr. 155, indtil den krydser vej nr. 24156, derefter vej nr. 24156, indtil den krydser Verilaske-floden, og derefter Verilaske-floden, indtil den når den sydlige grænse af Viiratsi vald

—	Aegviidu vald

—	Anija vald

—	Kadrina vald

—	Kolga-Jaani vald

—	Konguta vald

—

Kõo vald

—	Laeva vald

—

Nõo vald

—	Paistu vald

—	Puhja vald

—	Rakke vald

—	Rannu vald

—	Rõngu vald

—	Saarepeedi vald

—

Tapa vald

—	Tähtvere vald

—	Tarvastu vald

—	Ülennurme vald

—	Väike-Maarja vald.

2. Letland

Følgende områder i Letland:

—	i Balvu novads: Kubuļu og Balvu pagasti

—	i Gulbenes novads: Beļavas, Galgauskas, Jaungulbenes, Daukstu, Stradu, Litenes og Stāmerienas pagasti

—	i Limbažu novads: Viļķenes, Pāles og Katvaru pagasti

—	i Rugāju novads: Rugāju pagasti

—	i Salacgrīvas novads: Ainažu og Salacgrīvas pagasti

—	Aglonas novads

—	Alojas novads

—	Beverīnas novads

—	Burtnieku novads

—	Ciblas novads

—	Dagdas novads

—	Daugavpils novads

—	Kārsavas novads

—	Krāslavas novads

—	Ludzas novads

—	Mazsalacas novads

—	Naukšēnu novads

—	Preiļu novads

—	Rēzeknes novads

—	Riebiņu novads

—	Rūjienas novads

—	Strenču novads

—	Valkas novads

—	Vārkavas novads

—	Viļānu novads

—	Zilupes novads

—	Ainaži pilsēta

—	Salacgrīva pilsēta

—	Daugavpils republikas pilsēta

—	Rēzekne republikas pilsēta.

3. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	i Anykščiai rajono savivaldybė: Debeikių, Skiemonių, Viešintų, Andrioniškio, Svėdasų, Troškūnų og Traupio seniūnijos og den del af Anykščiai seniūnija, der ligger nordøst for hovedvej nr. 121 og nr. 119

—	i Alytus rajono savivaldybė: Butrimonių seniūnija

—

i Jonava rajono savivaldybė: Upninkų, Ruklos, Dumsių, Užusalių og Kulvos seniūnijos og, i Žeimiai seniūnija, landsbyerne Akliai, Akmeniai, Barsukinė, Blauzdžiai, Gireliai, Jagėlava, Juljanava, Kuigaliai, Liepkalniai, Martyniškiai, Milašiškiai, Mimaliai, Naujasodis, Normainiai I, Paduobiai, Palankesiai, Pamelnytėlė, Pėdžiai, Skrynės, Svalkeniai, Terespolis, Varpėnai, Žeimių gst., Žieveliškiai og Žeimių miestelis

—	Kaišiadorys rajono savivaldybė

—	i Kaunas rajono savivaldybė: Vandžiogalos, Lapių, Karmėlavos og Neveronių seniūnijos

—	i Kėdainiai rajono savivaldybė: Pelėdnagių seniūnija

—	i Prienai rajono savivaldybė: Jiezno og Stakliškių seniūnijos

—	i Panevėžys rajono savivaldybė: Miežiškių og Raguvos seniūnijos

—	i Šalčininkai rajono savivaldybė: Baltosios Vokės, Pabarės, Dainavos og Kalesninkų seniūnijos

—	i Varėna rajono savivaldybė: Valkininkų, Jakėnų, Matuizų, Varėnos og Vydenių seniūnijos

—	i Vilnius rajono savivaldybė: de dele af Sudervė og Dūkštai seniūnija, der ligger sydvest for hovedvej nr. 171

—	i Utena rajono savivaldybė: Užpalių, Vyžuonų og Leliūnų seniūnijos

—	Elektrėnai savivaldybė

—	Jonava miesto savivaldybė

—	Kaišiadorys miesto savivaldybė

—	Kupiškis rajono savivaldybė

—	Trakai rajono savivaldybė.

4. Polen

Følgende områder i Polen:

—	kommunerne Czyże, Białowieża, Hajnówka med byen Hajnówka, Narew og Narewka i powiat hajnowski

—	kommunerne Mielnik, Nurzec-Stacja, Siemiatycze med byen Siemiatycze i powiat siemiatycki.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

—	Hele Sardinien.«

12.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/53

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/1374

af 27. juli 2016

vedrørende retsstatsprincippet i Polen

EUROPA-KOMMISSIONEN,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den Europæiske Union bygger på et fælles sæt regler, der er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og som omfatter respekten for retsstatsprincippet. Udover at have til opgave at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen er Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Rådet ansvarlig for at garantere Unionens fælles værdier.

(2)

Derfor vedtog Kommissionen, under hensyntagen til sine opgaver i medfør af traktaterne, den 11. marts 2014 meddelelsen »En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet« (1). Denne retsstatsramme fastsætter, hvordan Kommissionen vil reagere, hvis der i en EU-medlemsstat er klare tegn på en trussel mod retsstatsprincippet, og forklarer de principper, som retsstatsprincippet indebærer.

(3)	Retsstatsrammen opstiller retningslinjer for en dialog mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, der skal forhindre en optrapning af systemiske trusler mod retsstatsprincippet.

(4)

Formålet med dialogen er at sætte Kommissionen i stand til at finde en løsning sammen med den pågældende medlemsstat med henblik på at forebygge fremkomsten af en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, som vil kunne udvikle sig til en »klar risiko for alvorligt brud«, der potentielt vil kunne udløse iværksættelsen af proceduren i henhold til artikel 7 i TEU. Hvis der er klare tegn på en systemisk trussel mod retsstatsprincippet i en medlemsstat, kan Kommissionen indlede en dialog med denne medlemsstat inden for retsstatsrammen.

(5)

Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis samt en række dokumenter, Europarådet har udarbejdet, og som navnlig bygger på Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Rets (»Venedigkommissionen«) ekspertise, indeholder en ikke-udtømmende liste over disse principper, hvori retsstatsprincippet grundlæggende defineres som en fælles værdi i Unionen, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Et af disse principper er legalitetsprincippet, der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk procedure for vedtagelse af love, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder er overholdt, og lighed for loven (2). Udover at sikre overholdelsen af disse principper og værdier er de statslige institutioner også forpligtet til at arbejde loyalt sammen.

(6)

Den retlige ramme vil blive aktiveret i situationer, hvor en medlemsstats myndigheder træffer foranstaltninger eller tolererer situationer, som systematisk og negativt vil kunne påvirke institutionernes integritet, stabilitet eller hensigtsmæssige funktion og de mekanismer, der er indført på nationalt plan for at beskytte retsstatsprincippet (3). Formålet er at tage hånd om systemiske trusler mod retsstatsprincippet (4). Den politiske, institutionelle og/eller retslige orden i en medlemsstat som sådan, dens forfatningsmæssige struktur, magtfordeling, retsvæsenets uafhængighed eller upartiskhed samt systemet med domstolsprøvelse, herunder forfatningsdomstole, hvor et sådant system findes, skal være truet (5). Den retlige ramme vil blive aktiveret i situationer, hvor de nationale foranstaltninger til beskyttelse af retsstatsprincippet ikke synes effektivt at kunne afværge disse trusler.

(7)

Retsstatsrammen har tre faser. I den første fase (»Kommissionens vurdering«) indsamler og undersøger Kommissionen alle relevante oplysninger og vurderer, om der er klare tegn på en systemisk trussel mod retsstatsprincippet. Hvis Kommissionen på grundlag af denne foreløbige vurdering finder, at der er en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, vil den indlede en dialog med den pågældende medlemsstat ved at sende en »udtalelse vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet« og underbygge de problemer, den har konstateret, idet medlemsstaten får mulighed for at svare. Denne udtalelse kan være resultatet af en udveksling af korrespondance og møder med de relevante myndigheder, som følges op af yderligere udvekslinger. I den anden fase (»Kommissionens henstilling«) kan Kommissionen medmindre der i mellemtiden allerede er fundet en tilfredsstillende løsning, fremkomme med en »henstilling vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet« rettet til den pågældende medlemsstat. Kommissionen vil i så tilfælde anføre årsagerne til sin bekymring og henstille til, at medlemsstaten finder en løsning på de indkredsede problemer inden en fastsat frist og informerer Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet med henblik herpå. I den tredje fase (»Opfølgning af Kommissionens henstilling«) vil Kommissionen overvåge medlemsstatens opfølgning af den henstilling, den har modtaget. Hele processen bygger på en fortløbende dialog mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Hvis en tilfredsstillende opfølgning af henstillingen ikke finder sted inden for den fastsatte frist, kan proceduren efter artikel 7 i TEU iværksættes; proceduren kan iværksættes ved et begrundet forslag fra en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissionen.

(8)

I november 2015 blev Kommissionen opmærksom på en igangværende strid i Polen om navnlig sammensætningen af forfatningsdomstolen såvel som forkortelsen af embedsperioden for den nuværende formand og næstformand. Forfatningsdomstolen vedtog to afgørelser herom, henholdsvis den 3. og den 9. december 2015.

(9)	Den 22. december 2015 vedtog det polske parlaments underhus Sejm en lov om forfatningsdomstolen, der berører domstolens funktionsmåde såvel som dommernes uafhængighed (6).

(10)

I brev af 23. december 2015 rettet til den polske regering (7) anmodede Kommissionen om at blive underrettet om den forfatningsmæssige situation i Polen, herunder om hvilke skridt de polske myndigheder havde til hensigt at tage vedrørende forfatningsdomstolens to afgørelser som nævnt ovenfor. Hvad angår ændringerne i den lov om forfatningsdomstolen, som blev vedtaget den 22. december 2015, meddelte Kommissionen, at den forventede, at loven ikke ville blive endelig vedtaget eller i det mindste ikke ville træde i kraft, inden alle spørgsmål vedrørende dens virkninger for forfatningsdomstolens uafhængighed og funktionsmåde ville være blevet fuldstændigt afklaret. Kommissionen anbefalede ligeledes de polske myndigheder at arbejde tæt sammen med Europarådets Venedigkommission.

(11)

Den 23. december 2015 bad den polske regering Venedigkommission om en udtalelse om den lov, der var blevet vedtaget den 22. december 2015. Den polske regering afventede imidlertid ikke denne udtalelse, før den tog yderligere skridt, og loven blev kundgjort i statstidende og trådte i kraft den 28. december 2015.

(12)

Den 30. december 2015 skrev Kommissionen til den polske regering (8) og udbad sig yderligere oplysninger om de foreslåede reformer af forvaltningen af de statsejede radio- og tv-stationer. Den 31. december 2015 vedtog det polske senat »den lille medielov« om ledelsen og bestyrelsen af de polske offentlige radio- og tv-stationer. Den 7. januar 2016 modtog Kommissionen et svar fra den polske regering (9) på brevet om medieloven, hvori enhver negativ indvirkning på mediepluralisme blev afvist. Den 11. januar modtog Kommissionen et svar fra den polske regering om reformen af forfatningsdomstolen (10). Svarene fjernede ikke de eksisterende betænkeligheder.

(13)

Den 13. januar 2016 havde kommissærkollegiet en første orienterende drøftelse for at vurdere situationen i Polen. Kommissionen besluttede at undersøge situationen i henhold til retsstatsrammen og gav førstenæstformand Timmermans beføjelser til at indlede en dialog med Republikken Polens institutioner med henblik på at afklare problemstillingen og finde mulige løsninger. Samme dag skrev Kommissionen til den polske regering (11) og informerede denne om, at Kommissionen ville foretage en undersøgelse i henhold til retsstatsrammen, og at den ønskede at gå i dialog med Republikken Polens institutioner med henblik på at afklare problemstillingen og finde mulige løsninger. Den 19. januar 2016 skrev Kommissionen til den polske regering (12) og tilbød at bidrage med ekspertise og drøfte spørgsmål vedrørende den nye medielov.

(14)

Den 19. januar 2016 skrev den polske regering til Kommissionen (13) og redegjorde for sine synspunkter i striden om udnævnelsen af dommere og henviste bl.a. til en forfatningsmæssig tradition for udnævnelse af dommere. Den polske regering fremhævede en række positive virkninger, som ændringen af loven om forfatningsdomstolen forventes at ville få.

(15)	Samme dag afholdt Europa-Parlamentet et plenarmøde om situationen i Polen.

(16)

Den 1. februar 2016 skrev Kommissionen til den polske regering (14) og bemærkede, at forfatningsdomstolens afgørelser om udnævnelse af dommere stadig ikke var blevet opfyldt. Det blev ligeledes understreget i brevet, at der er behov for en yderligere undersøgelse af loven om forfatningsdomstolen, navnlig med hensyn til den »kombinerede effekt« af de mange foretagne ændringer, og der blev anmodet om mere detaljerede forklaringer. I brevet blev der ligeledes anmodet om oplysninger om andre love, der var blevet vedtaget for nylig, navnlig den nye lov om offentlig tjeneste, loven om ændring af politiloven og visse andre love såvel som loven om den offentlige anklager, og om hvilke lovgivningsmæssige reformer, der var planlagt, især yderligere reformer af medielovgivningen.

(17)

Ved brev af 29. februar 2016 (15) fremlagde den polske regering yderligere præciseringer for Kommissionen om embedsperioden for formanden for forfatningsdomstolen. I brevet blev det præciseret, at de foreløbige bestemmelser i den ændrede lov, hvorefter nedlæggelsen af formandens embedsperiode blev fastlagt, ifølge domstolens afgørelse af 9. december 2015 var kendt forfatningsstridige og havde mistet deres retsvirkning. Den nuværende formand for domstolen vil følgelig fortsat udøve sit hverv i henhold til de gamle lovbestemmelser, indtil hans embedsperiode udløber den 19. december 2016. Det fremgik ligeledes af brevet, at den næste formands embedsperiode vil være tre år. I brevet blev der desuden bedt om en afklaring af, hvad Kommissionen mente, når den insisterede på, at de bindende og endelige afgørelser fra forfatningsdomstolen stadig ikke var blevet opfyldt, og en forklaring på, hvorfor de resolutioner, ved hvilke der den 2. december 2015 var blevet valgt tre dommere til forfatningsdomstolen, ifølge Kommissionen skulle være i modstrid med domstolens efterfølgende afgørelse.

(18)

Den 3. marts 2016 skrev Kommissionen til den polske regering (16) for at uddybe spørgsmålet om udnævnelse af dommere, hvilket den polske regering havde bedt om ved brev af 29. februar 2016. Hvad angår ændringen af loven om forfatningsdomstolen blev det i brevet bemærket, at visse ændringer, både i sig selv og set som et samlet hele, ifølge en foreløbig vurdering vanskeliggør de forhold, under hvilke forfatningsdomstolen kan kontrollere forfatningsmæssigheden af nyligt vedtagne love, og der blev anmodet om yderligere præciseringer. I brevet blev der ligeledes anmodet om oplysninger om andre nyligt vedtagne love og yderligere lovgivningsmæssige reformer, der var planlagt.

(19)	Den 9. marts 2016 fastslog forfatningsdomstolen, at den lov, der blev vedtaget den 22. december 2015, var forfatningsstridig. Denne afgørelse er indtil videre ikke blevet kundgjort af regeringen i statstidende med den konsekvens, at den ikke har retsvirkning.

(20)

Den 11. marts 2016 vedtog Venedigkommissionen en udtalelse om »ændringer af loven af 25. juni 2015 om forfatningsdomstolen« (17). Hvad angår udnævnelse af dommere blev det polske parlament i udtalelsen opfordret til at finde en løsning baseret på retsstatsprincippet under iagttagelse af domstolens afgørelser. Det blev også bl.a. påpeget, at et højt beslutningsdygtigt antal på to tredjedeles flertal for godkendelse af afgørelser og strenge regler, der gør det umuligt at behandle hastesager, navnlig kombineret set, ville have gjort domstolen ineffektiv. Endelig fremgår det af udtalelsen, at afvisningen af at kundgøre afgørelsen af 9. marts 2016 vil forværre den forfatningsmæssige krise i Polen.

(21)

Den 21. marts 2016 skrev den polske regering til Kommissionen og inviterede førstenæstformand Timmermans til et møde i Polen med henblik på at gøre status over den hidtil førte dialog mellem den polske regering og Kommissionen og beslutte, hvordan dialogen kunne fortsætte på upartisk, evidensbaseret og samarbejdsorienteret vis.

(22)

Den 31. marts 2016 skrev den polske regering til Kommissionen og fremlagde de nyeste oplysninger og retlige vurderinger vedrørende striden om forfatningsdomstolen i Polen. Den 5. april 2016 fandt der møder sted i Warszawa mellem førstenæstformand Timmermans og Polens udenrigsminister, justitsminister og vicepremierminister samt formanden og næstformand for forfatningsdomstolen. Efter disse møder fandt der adskillige møder sted mellem den polske regering, repræsenteret ved justitsministeriet, og Kommissionen.

(23)	Efter afgørelsen af 9. marts 2016 begyndte forfatningsdomstolen atter at træffe afgørelser. Den polske regering deltog ikke i disse sager, og de afgørelser, som forfatningsdomstolen har afsagt siden den 9. marts 2016, er indtil videre ikke blevet kundgjort af regeringen i statstidende (18).

(24)

Den 13. april 2016 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om situationen i Polen og opfordrede bl.a. den polske regering til at overholde, kundgøre og straks fuldt ud opfylde forfatningsdomstolens afgørelse af 9. marts 2016 og til at opfylde afgørelserne af 3. og 9. december 2015, ligesom den polske regering blev opfordret til fuldt ud at efterkomme Venedigkommissionens henstillinger.

(25)	Den 20. april 2016 mødtes Kommissionen med repræsentanter fra Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole og Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole med det formål at drøfte situationen i Polen.

(26)	Den 26. april 2016 vedtog den polske højesterets præsidium en beslutning, hvorved det slås fast, at forfatningsdomstolens afgørelser er gyldige, også selv om den polske regering nægter at kundgøre dem i statstidende.

(27)

Den 29. april 2016 fremlagde en gruppe af medlemmer af Sejm et lovforslag for Sejm om en ny lov om forfatningsdomstolen med henblik på at erstatte den eksisterende lov. Forslaget indeholdt adskillige bestemmelser, som allerede var blevet kritiseret af Venedigkommissionen i dens udtalelse af 11. marts 2016 og erklæret forfatningsstridige af domstolen i dens afgørelse af 9. marts 2016. Der var bl.a. tale om kravet om to tredjedeles flertal ved vedtagelse af afgørelser om en »abstrakt« forfatningsmæssig gennemgang af nyligt vedtagne love. I løbet af april blev der samlet en ekspertgruppe i Sejm, hvis opgave var at hjælpe med at forberede en ny lov om forfatningsdomstolen.

(28)

Den 24. maj 2016 havde førstenæstformand Timmermans møder i Warszawa med Polens premierminister, formanden og næstformanden for forfatningsdomstolen, ombudsmanden og Warszawas borgmester samt med medlemmer af oppositionspartierne i Sejm. Den 26. maj 2016 mødtes førstenæstformand Timmermans med den polske vicepremierminister i Bruxelles. Efterfølgende fandt der yderligere udvekslinger og møder sted mellem Kommissionen og den polske regering.

(29)

Til trods for, at Kommissionen og den polske regering havde både detaljerede og konstruktive udvekslinger, var de imidlertid ikke i stand til at fjerne Kommissionens betænkeligheder. Den 1. juni 2016 vedtog Kommissionen en udtalelse vedrørende Polens overholdelse af retsstatsprincippet. Som opfølgning på den dialog med de polske myndigheder, som havde været i gang siden den 13. januar, fandt Kommissionen det nødvendigt at formalisere sin vurdering af den aktuelle situation i denne udtalelse. I udtalelsen giver Kommissionen udtryk for sine betænkeligheder og fokuserer på den igangværende dialog med de polske myndigheder, hvis formål er at komme frem til en løsning.

(30)

Den 24. juni 2016 skrev den polske regering til Kommissionen og bekræftede modtagelsen af Kommissionens udtalelse af 1. juni vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet (19). I brevet informerede den polske regering Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til det parlamentariske arbejde i Polen, herunder arbejdet med den nye lov om forfatningsdomstolen, og der blev givet udtryk for overbevisningen om, at parlamentets arbejde var den rigtige måde at nå en konstruktiv løsning på. Efterfølgende fortsatte dialogen mellem Kommissionen og den polske regering.

(31)

Den 22. juli 2016 vedtog Sejm en ny lov om forfatningsdomstolen, som ophævede loven af 25. juni 2015 om forfatningsdomstolen. Førstebehandlingen fandt sted den 10. juni 2016, andenbehandlingen blev sat i gang den 5. juli 2016, og tredjebehandlingen blev afsluttet den7. juli. Senatet vedtog ændringer den 21. juli 2016. Sejm vedtog den af senatet ændrede lov den 22. juli 2016. Før loven kan træde i kraft, skal den underskrives af den polske præsident og kundgøres i statstidende. Kommissionen har fremsat bemærkninger og drøftet indholdet af udkastet til lov med de polske myndigheder på forskellige stadier af lovgivningsprocessen,

HENSTILLER, AT:

Polen bør tage behørigt hensyn til Kommissionens analyse som anført nedenfor og træffe foranstaltningerne i denne henstillings afsnit 6 med henblik på at løse de konstaterede problemer inden for den fastsatte frist.

1. HENSTILLINGENS ANVENDELSESOMRÅDE

I nærværende henstilling giver Kommissionen udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til Polens overholdelse af retsstatsprincippet og kommer med anbefalinger til de polske myndigheder om, hvordan de kan tage hånd om disse betænkeligheder. Betænkelighederne vedrører følgende:

1)	udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen og den manglende opfyldelse af forfatningsdomstolens afgørelser af 3. og 9. december 2015 på dette område

2)	den manglende kundgørelse i statstidende og den manglende opfyldelse af afgørelsen af 9. marts 2016 og af de afgørelser, som forfatningsdomstolen har truffet siden den 9. marts 2016

3)	effektiviteten af forfatningsdomstolens virkemåde og effektiviteten af den forfatningsretlige gennemgang af ny lovgivning, navnlig set i lyset af den lov om forfatningsdomstolen, som Sejm vedtog den 22. juli 2016.

2. UDNÆVNELSE AF DOMMERE TIL FORFATNINGSDOMSTOLEN

Forud for parlamentsvalget til Sejm den 25. oktober 2015 udpegede den afgående lovgivende forsamling den8. oktober fem personer, som skulle »udnævnes« til dommere ved forfatningsdomstolen af den polske præsident. Tre dommere skulle indtage de pladser, som var blevet ledige under den afgående lovgivende forsamling, mens to dommere skulle indtage de pladser, som ville blive ledige under den nye lovgivende forsamlings mandat, som begyndte den 12. november 2015.

Den 19. november 2015 vedtog Sejm efter en hasteprocedure en ændring af loven om forfatningsdomstolen, som giver mulighed for at ophæve de retslige udnævnelser, som den afgående lovgivende forsamling havde foretaget, og udnævne fem nye dommere. Den 25. november 2015 vedtog Sejm et forslag, der ophæver de fem udnævnelser, som den forrige lovgivende forsamling havde foretaget, og den 2. december blev der udnævnt fem nye dommere.

Forfatningsdomstolen anfægtede afgørelserne fra både den forrige og den nye lovgivende forsamling. Domstolen traf følgelig to afgørelser, henholdsvis den 3. og den 9. december 2015.

I sin afgørelse af 3. december (20) fastslog forfatningsdomstolen bl.a., at Sejms forrige lovgivende forsamling havde været berettiget til at udnævne tre dommere som erstatning for de dommere, hvis embedsperiode udløb den 6. november 2015. Samtidig gjorde domstolen det klart, at Sejm ikke havde været berettiget til at udnævne to dommere som erstatning for dem, hvis embedsperiode udløb i december. I afgørelsen blev der også specifikt henvist til, at den polske præsident er forpligtet til øjeblikkeligt at tage en dommer i ed, som er valgt af Sejm.

Den 9. december (21) underkendte forfatningsdomstolen bl.a. retsgrundlaget for de udnævnelser, som Sejms nye lovgivende forsamling havde foretaget af tre dommere til de pladser, som blev ledige den 6. november 2015, og som den forrige lovgivende forsamling allerede på lovlig vis havde udnævnt dommere til.

Til trods for disse afgørelser har de tre dommere, som den forrige lovgivende forsamling har udnævnt, ikke påbegyndt deres hverv ved forfatningsdomstolen, og den polske præsident har endnu ikke taget dem i ed. Omvendt har den polske præsident taget de tre dommere udnævnt af den nye lovgivende forsamling uden gyldigt retsgrundlag, i ed.

De to dommere, der er valgt af den nye lovgivende forsamling som erstatning for de dommere, der fratrådte i december 2015, er i mellemtiden begyndt at varetage deres hverv som dommer ved forfatningsdomstolen.

10.

Den 28. april 2016 tog den polske præsident en ny dommer ved forfatningsdomstolen i ed, som var blevet udnævnt af Sejm for at udfylde den ledige plads, som opstod, da en dommer tidligere på måneden havde forladt forfatningsdomstolen ved udløbet af sin embedsperiode.

11.

Den 22. juli 2016 vedtog Sejm en ny lov om forfatningsdomstolen. § 90 i denne lov foreskriver, at »Med virkning fra denne lovs ikrafttræden skal formanden for domstolen inkludere de dommere, som har aflagt ed for republikkens præsident, men som på datoen for denne lovs ikrafttræden endnu ikke er begyndt at varetage hvervet som dommere, i de paneler, der skal træffe afgørelser, og tildele dem sager«. I § 6, stk. 7, i den nye lov understreges det, at »dommerne, efter at de er taget i ed, skal møde op ved domstolen for at varetage deres hverv, og formanden for domstolen skal tildele dem sager og skabe de betingelser, der gør det muligt for dem at varetage deres opgaver«.

12.

Kommissionen finder, at de bindende og endelige afgørelser fra forfatningsdomstolen af 3. og 9. december 2015 stadig ikke er blevet opfyldt hvad angår udnævnelse af dommere. Ifølge disse afgørelser skal Polens statslige institutioner samarbejde loyalt for i overensstemmelse med retsstatsprincippet at sikre, at de tre dommere, som er udnævnt af Sejms forrige lovgivende forsamling, kan begynde at varetage deres hverv som dommere ved forfatningsdomstolen, og at de tre dommere udnævnt af den nye lovgivende forsamling uden gyldigt retsgrundlag ikke begynder at varetage dette hverv. Den kendsgerning, at disse afgørelser ikke er blevet opfyldt, rejser alvorlig tvivl om overholdelsen af retsstatsprincippet, idet overholdelse af endelige retsafgørelser er en afgørende forudsætning, der er iboende i retsstatsprincippet.

13.

Den polske regering har i et af sine breve henvist til eksistensen af en forfatningsmæssig tradition for udnævnelse af dommere i Polen, som skulle berettige det standpunkt, som Sejms nye lovgivende forsamling har indtaget. Kommissionen bemærker imidlertid, ligesom Venedigkommissionen (22), at det tilkommer forfatningsdomstolen at fortolke og anvende national forfatningsret og -traditioner, og at forfatningsdomstolen i sine afgørelser ikke har henvist til en sådan tradition. Afgørelsen af 3. december, som har valideret retsgrundlaget for Sejms forrige lovgivende forsamlings udnævnelse af tre dommere til posterne, der blev ledige den 6. november, kan ikke ophæves ved at påberåbe sig en angivelig forfatningsmæssig tradition, som domstolen ikke anerkender.

14.

En begrænsning af virkningen af disse afgørelser til en simpel forpligtelse til, at regeringen skal kundgøre dem, hvilket de polske myndigheder har hævdet er tilstrækkeligt, vil hindre, at afgørelserne af 3. og 9. december får nogen form for juridisk og operationel effekt. Navnlig fratages den polske præsident forpligtelsen til at tage de pågældende dommere i ed, til trods for at dette formkrav er blevet bekræftet af forfatningsdomstolen.

15.

Kommissionen bemærker endvidere, at også Venedigkommissionen mener, at en løsning på den aktuelle konflikt vedrørende forfatningsdomstolens sammensætning »skal være baseret på forpligtelsen til at overholde og fuldt ud opfylde forfatningsdomstolens afgørelser«, og at »alle statslige organer, navnlig Sejm, opfordres til fuldt ud at overholde og opfylde afgørelserne« (23).

16.

Hvad angår loven, der blev vedtaget den 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen, bemærker Kommissionen desuden, at denne lov ikke er forenelig med afgørelserne af 3. og 9. december. Ifølge § 90 og § 6, stk. 7, skal formanden for forfatningsdomstolen tildele sager til alle dommere, som har aflagt ed over for den polske præsident, men som endnu ikke er begyndt at varetage deres hverv som dommere. Denne bestemmelse lader til at være målrettet den situation, hvor tre dommere i december 2015 ulovligt blev udnævnt af Sejms nye lovgivende forsamling. Det vil gøre det muligt for disse dommere at varetage deres hverv og udfylde de pladser, som Sejms forrige lovgivende forsamling allerede på lovlig vis havde udnævnt tre dommere til. Disse bestemmelser er følgelig i modstrid med forfatningsdomstolens afgørelser af 3. og 9. december 2015 og med Venedigkommissionens udtalelse.

17.

Kommissionen mener derfor, at de polske myndigheder bør overholde og fuldt ud opfylde forfatningsdomstolens afgørelser af 3. og 9. december 2015. Ifølge disse afgørelser skal de statslige institutioner samarbejde loyalt for i overensstemmelse med retsstatsprincippet at sikre, at de tre dommere, som er udnævnt af den forrige lovgivende forsamling kan begynde at varetage deres hverv som dommere ved forfatningsdomstolen, og at de tre dommere udnævnt af den nye lovgivende forsamling ikke begynder at varetage et sådant hverv uden at være blevet lovligt valgt. De relevante bestemmelser i den lov, der blev vedtaget den 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen, er i strid med forfatningsdomstolens afgørelser af 3. og 9. december 2015 og med Venedigkommissionens udtalelse, og er derfor genstand for alvorlige betænkeligheder, hvorvidt retsstatsprincippet er overholdt.

3. MANGLENDE KUNDGØRELSE OG OPFYLDELSE AF FORFATNINGSDOMSTOLENS AFGØRELSE AF 9. MARTS 2016 OG AF DE AFGØRELSER, DER ER AFSAGT EFTER DEN 9. MARTS 2016

18.

Den 22. december 2015 vedtog Sejm efter en hasteprocedure en ændring af loven om forfatningsdomstolen (24). Ændringerne er beskrevet mere indgående i nedenstående afsnit 4.1. I sin afgørelse af 9. marts 2016 erklærede forfatningsdomstolen såvel loven af 22. december 2015 i sin helhed som specifikke bestemmelser heri for forfatningsstridig. De polske myndigheder har endnu ikke kundgjort afgørelsen i statstidende. Den polske regering bestrider afgørelsens lovlighed, eftersom forfatningsdomstolen ikke anvendte den procedure, som er fastsat i loven, der blev vedtaget den 22. december 2015. Regeringen indtager samme standpunkt for så vidt angår de afgørelser, som domstolen har afsagt efter den 9. marts 2016.

19.

Kommissionen er af den opfattelse, at afgørelsen af 9. marts 2016 er bindende og skal overholdes. Det var med rette, at forfatningsdomstolen ikke anvendte den procedure, der var fastsat i den lov, som blev vedtaget den 22. december 2015. Kommissionen giver i den henseende Venedigkommissionen ret, når den udtaler, at »en simpel retsakt, som er en trussel mod den forfatningsmæssige kontrol, skal vurderes på sin egen forfatningsmæssighed, før den kan anvendes af domstolen. […] Selve idéen om forfatningens forrang indebærer, at en sådan lov, der angiveligt bringer forfatningsretten i fare, skal kontrolleres og om nødvendigt ophæves af forfatningsdomstolen, før den træder i kraft« (25). Kommissionen understreger endvidere, at den lov, som blev vedtaget den 22. december 2015, kræver et beslutningsdygtigt antal dommere på 13 for at træffe en afgørelse i plenum, og eftersom forfatningsdomstolen kun bestod af 12 dommere, kunne den ikke vurdere forfatningsmæssigheden ved ændringerne af 22. december 2015, hvilket højesterettens første næstformand, ombudsmanden og det nationale råd for retsvæsenet havde anmodet om. Dette ville have været i modstrid med den polske forfatning, ifølge hvilken forfatningsdomstolen har til opgave at sikre en forfatningsmæssig prøvelse. Ligeså har domstolen ikke kunnet træffe afgørelse om forfatningsmæssigheden ved kravet om kvalificeret flertal ved afstemning i overensstemmelse med det krav, hvis forfatningsmæssighed den var i færd med at undersøge.

20.

Regeringens manglende vilje til at kundgøre forfatningsdomstolens afgørelse af 9. marts 2016 rejser alvorlige tvivl om overholdelsen af retsstatsprincippet, idet overholdelse af endelige afgørelser er en afgørende forudsætning, der er en fast bestanddel af retsstatsprincippet. Navnlig i tilfælde, hvor kundgørelsen af en afgørelse er en forudsætning for dens ikrafttræden, og hvor en sådan kundgørelse påhviler en anden statslig myndighed end den ret, som har truffet afgørelsen, er denne statslige myndigheds efterfølgende kontrol af afgørelsen lovlighed uforenelig med retsstatsprincippet. Afvisning af kundgørelsen af afgørelsen forhindrer den automatiske og operationelle effekt ved en bindende og endelig afgørelse og er i modstrid med legalitets- og magtfordelingsprincipperne.

21.

Afvisning af kundgørelsen af afgørelsen af 9. marts skaber en grad af usikkerhed og polemik, som får negativ indvirkning ikke blot på denne afgørelse, men på alle efterfølgende og fremtidige afgørelser truffet af domstolen. Eftersom disse afgørelser, efter afgørelsen af 9. marts 2016, er truffet i overensstemmelse med de regler, der var gældende før den 22. december 2015, vil risikoen for en fortløbende kontrovers om enhver fremtidig afgørelse forhindre den polske forfatningsret i at fungere korrekt. Risikoen er allerede en realitet, da domstolen til dato har truffet 20 afgørelser siden afgørelsen af 9. marts 2016, og ingen af disse afgørelser er blevet kundgjort i statstidende.

22.

Kommissionen bemærker, at den nye lov, der blev vedtaget den 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen, ikke fjerner ovennævnte betænkeligheder. § 80, stk. 4, i loven foreskriver, at formanden for forfatningsdomstolen skal »ansøge« premierministeren om kundgørelse af afgørelser. Dette tyder på, at kundgørelsen af afgørelser er afhængig af premierministerens afgørelse. Det vækker alvorlig bekymring om domstolens uafhængighed.

23.

Derudover fremgår det af § 89, at »I en periode på 30 dage fra denne lovs ikrafttræden, vil afgørelser truffet af domstolen før den 20. juli 2016 på en måde, som er i strid med loven om forfatningsdomstolen af 25. juni 2015, blive kundgjort med undtagelse af afgørelser vedrørende normative retsakter, som er ophævet«. Denne bestemmelse giver anledning til bekymring, idet kundgørelsen af afgørelser ikke bør afhænge af lovgivers afgørelse. Derudover strider tilkendegivelsen af, at afgørelserne er truffet ulovligt, mod princippet om magtfordeling, idet det ikke er op til Sejm at tage stilling til foreneligheden med forfatningen. Derudover er bestemmelsen uforenelig med afgørelsen af 9. marts 2016 og Venedigkommissionens konklusioner.

24.

Den kendsgerning, at den polske regering indtil videre har afvist at kundgøre afgørelsen af 9. marts 2016 om forfatningsdomstolen såvel som alle efterfølgende afgørelser i statstidende skaber usikkerhed om det retsgrundlag, på hvilket domstolen skal fungere, og på retsvirkningen af de afgørelser, den træffer. Denne usikkerhed undergraver effektiviteten af den forfatningsmæssige prøvelse og vækker alvorlige betænkeligheder med hensyn til overholdelsen af retsstatsprincippet. Den lov, som blev vedtaget den 22. juli 2016, fjerner ikke disse betænkeligheder.

4. PRØVELSE AF LOVEN OM FORFATNINGSDOMSTOLEN OG EFFEKTIVITET AF DEN FORFATNINGSMÆSSIGE PRØVELSE AF NY LOVGIVNING

25.

Kommissionen bemærker, at Sejm den 22. juli 2016 vedtog en ny lov om forfatningsdomstolens virkemåde, hvorved loven af 25. juni 2015 om forfatningsdomstolen blev ophævet. Den er en efterfølger til loven vedtaget den 22. december 2015, som blev erklæret forfatningsstridig af forfatningsdomstolen. Det skal derfor undersøges, om denne lov er forenelig med retsstatsprincippet ved at undersøge dens virkninger på effektiviteten af den forfatningsmæssige prøvelse, bl.a. i forbindelse med nyligt vedtagne love, og om den på passende vis afhjælper de betænkeligheder, som Kommissionen gav udtryk for i udtalelsen vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet af 1. juni. Den berørte lovgivning og dennes virkninger undersøges nærmere nedenfor, idet der tages hensyn til bestemmelsernes virkninger, både enkeltvis og kombineret med hinanden, og forfatningsdomstolens tidligere retspraksis samt Venedigkommissionens udtalelse.

4.1. Ændring af loven om forfatningsdomstolen af 22. december 2015

26.

Den 22. december 2015 vedtog Sejm efter en hasteprocedure en ændring af loven om forfatningsdomstolen (26). Ændringerne omfattede bl.a. en forhøjelse af det antal dommere, der er beslutningsdygtigt til at behandle sager (27), en forhøjelse af det flertal, der er nødvendigt for, at forfatningsdomstolen kan træffe afgørelse i plenum (28), en forpligtelse til at behandle sager i kronologisk rækkefølge (29) og en minimumsfrist for afholdelse af retsmøder (30). Nogle ændringer (31) øgede inddragelsen af andre statslige institutioner i disciplinærsager, hvori dommere ved domstolen var impliceret.

27.

I sin afgørelse af 9. marts 2016 erklærede forfatningsdomstolen loven af 22. december 2015 forfatningsstridig i sin helhed, såvel som specifikke bestemmelser heri, særlig de bestemmelser, der er nævnt ovenfor. De polske myndigheder har endnu ikke kundgjort afgørelsen i Polens statstidende (se afsnit 3).

28.

Som det allerede blev nævnt i udtalelsen af 1. juni 2016, finder Kommissionen, at ændringerne vedrørende det beslutningsdygtige antal, stemmeflertallet, den kronologiske behandling af sager og minimumsfristen for afholdelse af retsmøder, navnlig kombineret set, undergraver forfatningsdomstolens evne til effektivt at udfylde sin rolle som garant for forfatningen. Venedigkommissionen deler denne holdning. Da disse konklusioner er relevante for vurderingen af loven af 22. juli 2016, gengives de vigtigste punkter heri nedenfor.

4.1.1. Beslutningsdygtigt antal

29.

I henhold til den ændrede § 44, stk. 3, skulle mindst 13 dommere være til stede, for at forfatningsdomstolen kunne træffe afgørelse i plenum (32). I henhold til den ændrede § 44, stk. 1, skulle forfatningsdomstolen træffe afgørelse i plenum, medmindre andet var fastsat i loven. Dette gjaldt navnlig i såkaldt »abstrakte sager« vedrørende den forfatningsmæssige prøvelse af nyligt vedtagne love. Den ændrede § 44, stk. 1, indeholdt også undtagelser for navnlig individuelle klager eller sager indbragt af de almindelige domstole. Ifølge den tidligere udgave af loven krævede en afgørelse i plenum tilstedeværelsen af mindst 9 dommere (§ 44, stk. 3, nr. 3, i loven før ændringen).

30.

Kommissionen fandt, at et beslutningsdygtigt antal på 13 dommere ud af 15 for at træffe afgørelse i plenum (i forbindelse med den »abstrakte« forfatningsmæssige prøvelse af nyligt vedtagne love) udgør en væsentlig begrænsning af forfatningsdomstolens beslutningsproces, og at det risikerer at blokere processen. Kommissionen bemærkede, at et beslutningsdygtigt antal på 13 dommere ud af 15 er usædvanlig højt sammenlignet med kravene i andre medlemsstater, hvilket Venedigkommissionen tilsluttede sig. Det kunne sagtens tænkes, at det af diverse årsager til tider ikke vil være muligt at samle et sådant beslutningsdygtigt antal, og at forfatningsdomstolen således i det mindste midlertidigt ville være ude af stand til at træffe afgørelser. Det er faktisk tilfældet i den nuværende situation, da forfatningsdomstolen i øjeblikket kun råder over 12 dommere.

4.1.2. Stemmeflertal

31.

I henhold til den ændrede § 99, stk. 1, krævede afgørelser (i »abstrakte sager«), som træffes af forfatningsdomstolen i plenum, et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende dommere. I betragtning af det nye (øgede) beslutningsdygtige antal (jf. ovenfor) betød det, at en afgørelse skulle godkendes af mindst 9 dommere, hvis forfatningsdomstolen traf afgørelse i plenum (33). Kun i de tilfælde, hvor forfatningsdomstolen bestod af et panel på syv eller tre dommere (individuelle klager og anmodninger om præjudicielle afgørelser fra de almindelige domstole), var et simpelt flertal tilstrækkeligt. Ifølge den tidligere udgave af loven var et simpelt flertal tilstrækkeligt, til at der kunne træffes afgørelse i plenum (§ 99, stk. 1, i loven før ændringen).

32.

Sammen med forøgelsen af det beslutningsdygtige antal indebar kravet om et flertal på to tredjedele af dommerne for at træffe afgørelse (i forbindelse med den »abstrakte« forfatningsmæssige prøvelse af nyligt vedtagne love) endnu videre begrænsninger af forfatningsdomstolens beslutningsproces. Kommissionen bemærkede, at der i langt størsteparten af de europæiske retssystemer kun kræves et simpelt flertal, hvilket Venedigkommissionen bekræftede. Under alle omstændigheder fandt forfatningsdomstolen, at afgørelser i henhold til den polske forfatning skal træffes ved simpelt flertal, og at det nye krav om kvalificeret flertal derfor var forfatningsstridigt.

4.1.3. Behandling af sager i kronologisk rækkefølge

33.

Ifølge den ændrede § 80, stk. 2 (34), skulle datoen for retsmøder for åbne eller lukkede døre, hvor anmodninger vedrørende den abstrakte forfatningsmæssige prøvelse behandles, fastsættes ud fra den rækkefølge, hvorefter sagerne er indbragt for domstolen. Der var ingen undtagelser til denne regel, og ifølge ændringen gjaldt denne bestemmelse alle verserende sager, for hvilke der endnu ikke var fastsat en dato for retsmødet (35). Den tidligere version af loven indeholdt ikke en tilsvarende bestemmelse.

34.

Denne regel, hvorved forfatningsdomstolen skulle behandle sager i den rækkefølge, som de blev registreret i, påvirkede negativt domstolens evne til at træffe hurtige afgørelser vedrørende nye loves forfatningsmæssighed, navnlig i betragtning af det store antal verserende sager. Eftersom forfatningsdomstolen ikke havde mulighed for at tage hensyn til sagens karakter (navnlig i forbindelse med spørgsmål om grundlæggende rettigheder), dens vigtighed eller dens særlige forhold, risikerede domstolen at blive forhindret i at opfylde kravet om rettergang inden for en rimelig frist, som er fastsat i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og i artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Venedigkommissionen bemærkede desuden, at denne regel også kunne have afskrækket retterne fra at indbringe anmodninger om præjudicielle afgørelser for domstolen, særligt hvis det var nødvendigt at afholde et retsmøde efter modtagelsen af den præjudicielle afgørelse.

4.1.4. Minimumsfrist for afholdelse af retsmøder

35.

Ifølge den ændrede § 87, stk. 2 (36), måtte et retsmøde ikke finde sted tidligere end tre måneder efter den dato, hvor de implicerede underrettes om datoen for retsmødet, og tidligere end seks måneder i tilfælde af sager, der behandles i plenum. Efter den tidligere version af loven måtte et retsmøde ikke blive afholdt tidligere end 14 dage efter den dato, hvor de implicerede underrettes om datoen for retsmødet.

36.

Endelig skulle dette spørgsmål ses i tilknytning til kravet vedrørende fastlæggelse af datoen for behandlingen af sager. Minimumsfristen for afholdelsen af retsmøder (de implicerede underrettes om datoen for retsmødet i forfatningsdomstolen mindst tre — og i vigtige tilfælde seks — måneder før datoen for retsmødet) risikerede at forsinke sagsbehandlingen. Som beskrevet ovenfor er fraværet af en generel bestemmelse, hvorved forfatningsdomstolen kunne afkorte fristerne i hastetilfælde, uforenelig med kravet om rettergang inden for en rimelig frist i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

4.1.5. Disciplinærsager

37.

Ifølge den ændrede § 28a (37) kunne der også indledes disciplinærsager på grundlag af en anmodning fra Republikken Polens præsident eller justitsminister senest tre uger efter datoen for modtagelsen af anmodningen, medmindre domstolens formand fastslog, at anmodningen var ubegrundet. I henhold til den ændrede § 31a, stk. 1 (38), skulle præsidiet i særligt alvorlige tilfælde anmode Sejm om at afsætte den pågældende dommer. En sådan handling fra præsidiets side kunne indledes på en begæring fra Republikken Polens præsident eller justitsminister efter den ændrede § 31a, stk. 2, selv om forfatningsdomstolen stadig selv kunne bestemme. Den endelige beslutning skulle træffes af Sejm. Ifølge den tidligere version af loven var den udøvende myndighed ikke bemyndiget til at indlede disciplinærsager, og Sejm havde ikke bemyndigelse til at afsætte en forfatningsdommer. Alene forfatningsdomstolen var bemyndiget til at afsætte en af sine dommere.

38.

Kommissionen bemærkede med bekymring, at nogle ændringer øgede inddragelsen af andre statslige institutioner i disciplinærsager, hvori dommere ved domstolen var impliceret. Navnlig havde Republikken Polens præsident og justitsminister fået beføjelse til at indlede disciplinærsager over for dommere ved forfatningsdomstolen (39), og i særligt alvorlige tilfælde var Sejm bemyndiget til at træffe den endelige afgørelse om at afsætte en dommer efter en anmodning fra forfatningsdomstolen (40).

39.

Kommissionen fandt, at det forhold, at et politisk organ på anmodning fra forfatningsdomstolen kan træffe afgørelse om (og således eventuelt afvise at pålægge) en disciplinær sanktion, kan skabe et problem for så vidt angår den dømmende magts uafhængighed, eftersom parlamentet (som politisk organ) kunne forventes at træffe afgørelse ud fra politiske overvejelser. Det var ligeledes heller ikke klart, hvorfor politiske institutioner såsom præsidenten eller justitsministeren skulle have beføjelse til at indlede disciplinærsager. Selv om sådanne sager krævede forfatningsdomstolens eller dens formands godkendelse, risikerede det forhold, at de kunne indledes af politiske institutioner, at påvirke domstolens uafhængighed. Det vakte bekymring med hensyn til magtfordelingen og forfatningsdomstolens uafhængighed, eftersom domstolens forslag om at afsætte en dommer kunne forkastes af Sejm.

4.2. Lov om forfatningsdomstolen vedtaget den 22. juli 2016

40.

Foruden bestemmelser om udnævnelse af dommere ved forfatningsdomstolen og kundgørelsen af domstolens afgørelser (se afsnit 2 og 3) indeholder loven af 22. juli 2016 andre bestemmelser om domstolens funktion. Loven bygger på loven om forfatningsdomstolen af 1. august 1997, men indeholder nye bestemmelser om bl.a. det antal dommere, der er beslutningsdygtigt, det flertal, der er nødvendigt for, at forfatningsdomstolen kan træffe afgørelser i plenum, behandlingen af sager i kronologisk rækkefølge, mindstefrist for afholdelse af retsmøder, generalstatsadvokatens rolle, udsættelse af voteringer, overgangsbestemmelser for verserende sager og vacantio legis.

41.

Selv om der kan konstateres visse forbedringer i forhold til ændringsloven af 22. december 2015, og nogle af problemerne er blevet løst som beskrevet nedenfor, finder Kommissionen alligevel, at en række af de betænkeligheder, der blev givet udtryk for i forbindelse med loven af 22. december 2015, fortsat er til stede, og samtidig rejser flere af de nye bestemmelser nye spørgsmål. Overordnet set giver virkningen af nogle af bestemmelserne i loven af 22. juli 2016, både enkeltvis og kombineret med hinanden, anledning til bekymring med hensyn til effektiviteten af den forfatningsmæssige prøvelse og retsstatsprincippet.

4.2.1. Beslutningsdygtigt antal

42.

I henhold til § 26, stk. 2, skal mindst 11 dommere være til stede, for at en sag kan behandles af forfatningsdomstolen i plenum. I henhold til § 26, stk. 1, litra g), skal domstolen desuden træffe afgørelse i plenum i sager, hvor tre forfatningsdommere har indgivet en anmodning herom inden for 14 dage efter at have modtaget en kopi af en klage over en krænkelse af forfatningen, eller en anmodning eller retsspørgsmål som omhandlet i § 38, stk. 1

43.

Med artikel 26, stk. 2, øges det antal dommere, der skal være til stede, for at domstolen kan træffe afgørelse i plenum, fra 9 dommere (som i loven om forfatningsdomstolen fra 1997 og loven af 25. juni 2015, før den blev ændret den 22. december 2015) til 11. Det udgør en begrænsning af forfatningsdomstolens beslutningsproces. Antallet af dommere er blevet sænket i forhold til de 13, der krævedes efter ændringsloven af 22. december 2015. Det kan dog ske, at der ikke kan samles et beslutningsdygtigt antal dommere, navnlig i betragtning af at der i øjeblikket kun er 12 dommere til at behandle sager ved forfatningsdomstolen, hvilket vil forhindre domstolen i at træffe afgørelser.

44.

Derudover skal domstolen i henhold til § 26, stk. 1, litra g), bl.a. også træffe afgørelse i plenum i sager, hvor tre dommere anmoder herom. Disse dommere skal ikke nødvendigvis være udpeget til dommerpanelet i den givne sag. Loven stiller ikke krav om, at anmodningen skal være begrundet eller opfylde bestemte betingelser. En sådan bestemmelse kan give anledning til, at et uforudsigeligt antal sager vil skulle behandles i plenum, hvilket forhindrer domstolen i at fungere effektivt og således hæmmer effektiviteten af den forfatningsmæssige prøvelse.

4.2.2. Stemmeflertal

45.

Ifølge § 69 skal afgørelser træffes ved simpelt flertal. Det er en forbedring i forhold til ændringsloven af 22. december 2015, eftersom der ikke længere er noget ubetinget krav om et flertal på to tredjedele til at træffe afgørelser, og bestemmelsen imødegår således Kommissionens tidligere betænkeligheder.

4.2.3. Behandling af sager i kronologisk rækkefølge

46.

I henhold til § 38, stk. 3, skal datoen for retsmøder til behandling af anmodninger fastsættes ud fra den rækkefølge, hvormed anmodningerne er indgivet til domstolen. § 38, stk. 4, indeholder en liste over de specifikke tilfælde, hvor rækkefølgen ikke er relevant. I henhold til § 38, stk. 5, kan domstolens formand se bort fra betingelsen i stk. 3 og fastsætte datoen for retsmødet i sager, hvor det er begrundet af hensyn til beskyttelse af borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, statens sikkerhed eller den forfatningsmæssige orden. Formanden for domstolen kan på anmodning fra 5 dommere genoverveje sin beslutning om datoen for retsmødet.

47.

Denne regel, hvorved domstolen skal behandle sager i den rækkefølge, som anmodningerne registreres i, blev indført med ændringsloven af 22. december 2015, og domstolen har allerede erklæret den i strid med bl.a. forordningen under henvisning til, at bestemmelsen griber ind i den dømmende magts uafhængighed og princippet om magtadskillelse.

48.

I henhold til § 38, stk. 3, anvendes denne regel ved anmodninger og ikke ved klager over forfatningskrænkelser. Selv om reglen kun anvendes ved anmodninger, påvirker den domstolens evne til at træffe hurtige afgørelser om lovenes forfatningsmæssighed på anmodning fra institutionelle aktører.

49.

§ 38, stk. 5, giver adgang til, at forfatningsdomstolens formand kan fravige reglen. Denne mulighed er imidlertid begrænset til specifikke sager og kan give anledning til forsinkelser, eftersom fem dommere kan anmode formanden om at genoverveje sin beslutning om fastsættelse af datoen for retsmødet. Det er desuden ikke klart, hvorvidt betingelserne giver forfatningsdomstolens formand mulighed for at fravige reglen i forbindelse med sager, der kræver en hurtig afgørelse.

50.

Selv om loven af 22. juli 2016 er en forbedring i forhold til loven af 22. december 2015, kan bestemmelsen om prioriteret rækkefølge og dens virkninger for domstolens effektivitet give anledning til betænkeligheder.

4.2.4. Minimumsfrist for afholdelse af retsmøder

51.

Ifølge § 61, stk. 1, må et retsmøde ikke afholdes tidligere end 30 dage efter meddelelsen af datoen for retsmødet. I henhold til § 60, stk. 3, kan forfatningsdomstolens formand i sager om retsspørgsmål, klager over forfatningskrænkelser og kompetencetvister mellem statens vigtigste forfatningsmæssige myndigheder anordne en halvering af fristen i stk. 1, medmindre klageren, den domstol, der indbringer spørgsmålet, eller ansøgeren gør indsigelse herimod inden for syv dage fra modtagelsen af meddelelsen fra domstolens formand. Det forhold, at forfatningsdomstolens formand kan kræve perioden på 30 dage halveret, er en forbedring i forhold til loven af 22. december 2015, selv om klageren, den domstol, der indbringer spørgsmålet, eller ansøgeren kan gøre indsigelse mod afkortelsen af perioden.

4.2.5. Disciplinærsager

52.

Loven af 22. juli 2016 indeholder ingen bestemmelser om inddragelsen af andre statslige institutioner i forbindelse med disciplinærsager, hvori dommere ved domstolen er impliceret. Det er en forbedring i forhold til loven af 22. december 2015, og spørgsmålet giver derfor ikke længere anledning til betænkeligheder.

4.2.6. Generalstatsadvokatens mulighed for at forhindre behandlingen af sager

53.

Ifølge § 61, stk. 6, forhindrer generalstatsadvokatens eller dennes repræsentants manglende tilstedeværelse ikke, forudsat at vedkommende er blevet behørigt underrettet om retsmødet, at sagen behandles, medmindre pligten til at deltage følger af bestemmelser i loven. Ifølge § 30, stk. 5, skal generalstatsadvokaten eller dennes repræsentant deltage i sager, der behandles af domstolen i plenum.

54.

I praksis forekommer kombinationen af § 61, stk. 6, og § 30, stk. 5, at give generalstatsadvokaten, som desuden er justitsminister, mulighed for at udsætte eller ligefrem forhindre behandlingen af visse sager, herunder sager, der behandles i plenum, ved ikke at deltage i retsmødet. Det ville indebære utilbørlig indblanding i domstolens virkemåde og ville således krænke den dømmende myndigheds uafhængighed og være i strid med magtadskillelsesprincippet.

4.2.7. Udsættelse af voteringer

55.

Ifølge § 68, stk. 5, kan mindst fire dommere under voteringer i plenum gøre indsigelse mod den foreslåede afgørelse, hvis de finder, at spørgsmålet er af særlig relevans for statens organisering eller den offentlige orden, og hvis de ikke er enige i domskonklusionen. Ifølge § 68, stk. 6, udsættes voteringen med tre måneder i tilfælde af en indsigelse efter stk. 5, og ved de efterfølgende voteringer efter denne periode fremsætter de dommere, der gjorde indsigelse, et fælles forslag til afgørelse. I henhold til § 68, stk. 7, kan mindst fire dommere ved den nye votering efter stk. 6 atter gøre indsigelse, hvorved voteringen udsættes i yderligere tre måneder. Ved udgangen af denne periode finder en ny votering og afstemning sted.

56.

Ved sager, der behandles i plenum — hvilket risikerer at være et større antal, se ovenfor — giver loven af 22. juli 2016 mulighed for, at mindst fire dommere ved forfatningsdomstolen gør indsigelse mod et forslag til afgørelse. Dette kan føre til, at voteringen i en sag udsættes i mindst tre måneder og i visse tilfælde i seks måneder, efter at forfatningsdomstolen er nået til voteringsstadiet. Loven indeholder ingen undtagelsesbestemmelser, som giver mulighed for en hurtigere behandling af sager.

57.

Virkningerne af disse bestemmelser på effektiviteten af den forfatningsmæssige prøvelse giver anledning til betænkeligheder set i lyset af reststatsprincippet, eftersom de forhindrer forfatningsdomstolen i at sikre en reel forfatningsmæssig prøvelse og garantere en effektiv og rettidig domstolsprøvelse i alle sager.

4.2.8. Overgangsbestemmelser for verserende sager

58.

Ifølge § 83, stk. 1, finder alle lovens bestemmelser anvendelse på sager, der allerede var blevet indledt, men ikke afsluttet på datoen for lovens ikrafttrædelse. I henhold til § 83, stk. 2, skal domstolen afslutte de sager, der er omhandlet i stk. 1, inden for et år efter lovens ikrafttrædelse. Den etårige frist finder ikke anvendelse for sager nævnt i § 84. I henhold til § 84, stk. 1, skal domstolen stille sager vedrørende anmodninger fra myndigheder omhandlet i forfatningens § 191, stk. 1, nr. 1-5, som verserede forud for lovens ikrafttrædelse, i bero i seks måneder og bede de anmodende myndigheder om at komplettere deres anmodninger i overensstemmelse med betingelserne i § 33, stk. 2-5. I henhold til § 84, stk. 2, skal domstolen anordne sagen genåbnet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, når anmodningen omhandlet i samme stykke er kompletteret i overensstemmelse med betingelserne i § 33, stk. 2-5. I modsat fald henlægges sagen.

59.

Ifølge § 85, stk. 1, skal retsmødet udsættes, hvis datoen herfor blev fastsat før lovens ikrafttrædelse, og det kompetente dommerpanel skal tilpasses i overensstemmelse med loven. Ifølge § 85, stk. 2, fastsættes der en ny dato for retsmødet. Retsmødet skal finde sted i overensstemmelse med loven. I henhold til § 86 skal kundgørelsen af afgørelsen udsættes, hvis datoen herfor blev fastsat før lovens ikrafttrædelse, og det kompetente dommerpanel og afgørelsens betingelser skal tilpasses i overensstemmelse med loven.

60.

På den ene side fastsættes der i § 83, stk. 2, en frist på et år fra datoen for lovens ikrafttrædelse til at behandle verserende sager. På den anden side fastslås det i § 84, som en delvis ophævelse af § 83, stk. 2, at verserende anmodninger (dvs. anmodninger fra institutionelle aktører om forfatningsmæssig prøvelse af love) skal fastfryses i en periode på seks måneder. Domstolen skal anmode ansøgerne om at komplettere deres anmodninger, så de lever op til de nye formalia, og kan først genoptage sit arbejde med disse anmodninger, efter at perioden på seks måneder er udløbet (selv om ansøgerne kompletterer deres anmodninger inden da). Loven indeholder ingen undtagelsesbestemmelser, som giver mulighed for en hurtigere behandling af sager.

61.

§§ 85 og 86 har karakter af et lovgivningsmæssigt indgreb i verserende sager, navnlig dem, der allerede har nået et fremskredent stadie, og kan hæmme domstolens rette funktion.

62.

Samlet set giver disse overgangsbestemmelser anledning til bekymring, idet de i betydelig grad vil forsinke domstolens arbejde med anmodninger og forhindre den i at sikre en effektiv forfatningsmæssig prøvelse. Det er særlig relevant i forbindelse med alle de kontroversielle nye love som omhandlet i Kommissionens udtalelse (se afsnit 4.3 nedenfor).

4.2.9. Vacatio legis

63.

Ifølge § 92 i loven af 22. juli 2016 træder loven i kraft 14 dage efter kundgørelsen. Medmindre der træffes foranstaltninger til en forebyggende forfatningsmæssig prøvelse af loven, er vacatio legis-perioden på 14 dage for kort til at kunne foretage en effektiv forfatningsmæssig prøvelse af loven. Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt, at forfatningsdomstolen gives tilstrækkelig tid til at prøve lovens forenelighed med forfatningen, før den træder i kraft.

64.

I den forbindelse bemærkes, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 11. marts 2016 påpegede, at forfatningsdomstolen skal have mulighed for at prøve den lovgivning, der regulerer domstolens funktion, før lovgivningen træder i kraft.

4.3. Konsekvenser af den manglende effektivitet af den forfatningsmæssige prøvelse af ny lovgivning

65.

Sejm har vedtaget en række særlig kontroversielle nye love, ofte ved hjælp af hasteprocedurer, bl.a. navnlig en medielov (41), men også en ny tjenestemandslov (42), en lov om ændring af politiloven og visse andre love (43) og love om den offentlige anklagemyndighed (44) samt en ny lov om ombudsmanden og om ændring af visse andre love (45). I sine breve af 1. februar og 3. marts 2016 forhørte Kommissionen sig hos den polske regering om status for og indholdet af disse lovændringer, men den har endnu ikke modtaget oplysninger herom. Derudover har Sejm vedtaget en række andre kontroversielle lovforslag, bl.a. loven om det nationale medieråd (46) og en ny lov om terrorbekæmpelse (47).

66.

Kommissionen finder, at så længe forfatningsdomstolen forhindres i at foretage en effektiv forfatningsmæssig prøvelse, vil der ikke blive foretaget en effektiv undersøgelse af loves (som f.eks. de ovenfor nævnte) forenelighed med forfatningen, herunder om de respekterer de grundlæggende rettigheder.

67.

Kommissionen bemærker f.eks., at nye love (navnlig medieloven (48)) giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mediefrihed og mediepluralisme. helt specifikt ændrer den nye medielov reglerne for udpegelse af ledelsen og bestyrelsen af de offentlige radio- og tv-stationer, så de underlægges regeringens kontrol (finansministeriet) og ikke længere er et uafhængigt organ. Den nye lov indeholder også bestemmelser om øjeblikkelig afskedigelse af den nuværende ledelse og bestyrelse. I den forbindelse sætter Kommissionen navnlig spørgsmålstegn ved, hvilke retsmidler de personer, der berøres af den nye lov, har adgang til.

68.

Love som den nye tjenestemandslov (49) er ligeledes relevante set ud fra retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder. I sine breve af 1. februar og 3. marts 2016 spurgte Kommissionen i den forbindelse den polske regering om, hvilke retsmidler, de personer, der berøres af loven, har adgang til (50). Den polske regering har indtil videre ikke besvaret Kommissionens spørgsmål.

69.

Loven om ændring af politiloven og af visse andre love (51) kan også give anledning til spørgsmål med hensyn til dens forenelighed med de grundlæggende rettigheder, bl.a. beskyttelse af privatlivet og af personoplysninger. Den 28.-29. april 2016 aflagde en delegation fra Venedigkommissionen et besøg i Warszawa for at drøfte ændringerne af politiloven og af visse andre love, og den afgav en udtalelse på sit møde den 10.-11. juni 2016 (52). Ifølge udtalelsen er bl.a. lovens retssikkerhedsgarantier og materielle betingelser stadig ikke tilstrækkelige til at forhindre en overdreven anvendelse heraf eller uberettiget krænkelse af personers privatliv.

70.

Den nye lov om terrorbekæmpelse kan desuden give anledning til spørgsmål vedrørende dens forenelighed med de grundlæggende rettigheder (53) og er genstand for forfatningsmæssig prøvelse.

71.

Kommissionen konkluderer således, at så længe forfatningsdomstolen forhindres i at foretage en effektiv forfatningsmæssig prøvelse, vil der ikke blive foretaget en effektiv undersøgelse af loves iagttagelse af de grundlæggende rettigheder. Det giver anledning til alvorlige betænkeligheder for så vidt angår retsstatsprincippet, navnlig i betragtning af, at Sejm for nylig har vedtaget en række særlig kontroversielle nye love, som bør kunne underkastes forfatningsmæssig prøvelse. Disse betænkeligheder kommer så meget desto mere til udtryk ved, at loven af 22. juli 2016 som nævnt i det foregående vil medføre, at en række verserende sager stilles i bero.

5. KONSTATERING AF EN SYSTEMISK TRUSSEL MOD RETSSTATEN

72.

Af ovennævnte årsager finder Kommissionen, at den polske retsstat er udsat for en systemisk trussel. Det forhold, at forfatningsdomstolen forhindres i at foretage en effektiv forfatningsmæssig prøvelse har negative konsekvenser for dens integritet, stabilitet og korrekte funktion, hvilket er blandt de vigtigste garantier for retsstaten i Polen. Når der findes et forfatningssikret retssystem, er dette systems rette virkemåde et centralt element i retsstaten.

73.

Respekten for retsstatsprincippet er ikke alene en forudsætning for beskyttelsen af alle de grundlæggende rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Det er også en forudsætning for at opretholde alle de rettigheder og pligter, der følger af traktaterne og af international ret, og for at skabe gensidig tillid mellem borgere, virksomheder og nationale retslige myndigheder i alle medlemsstaterne.

6. ANBEFALEDE TILTAG

74.

Kommissionen henstiller, at de polske myndigheder hurtigst muligt iværksætter passende tiltag til at imødegå den systemiske trussel mod retsstaten. Kommissionen henstiller særlig, at de polske myndigheder:

til fulde opfylder forfatningsdomstolens afgørelser af 3. og 9. december 2015, ifølge hvilke de tre dommere, som på lovlig vis blev udnævnt af den forrige lovgivende forsamling i oktober 2015, kan begynde at varetage deres hverv som dommere ved forfatningsdomstolen, og at de tre dommere, der er udnævnt af den nye lovgivende forsamling uden gyldigt retsgrundlag, ikke begynder at varetage et sådant hverv uden at være blevet lovligt valgt

b)	kundgør og til fulde opfylder forfatningsdomstolens afgørelser af 9. marts 2016 og efterfølgende afgørelser og sørger for, at kundgørelsen af kommende afgørelser sker automatisk og ikke er afhængig af en beslutning fra den udøvende eller den lovgivende magt

sikrer, at enhver reform af loven om forfatningsdomstolen er i overensstemmelse med forfatningsdomstolens afgørelser, herunder afgørelserne af 3. og 9. december 2015 og afgørelsen af 9. marts 2016, og tager hensyn til Venedigkommissionens udtalelse; sikrer, at forfatningsdomstolens rolle som garant for forfatningen ikke undergraves af betingelser, uanset om de vurderes enkeltvis eller samlet, såsom de ovenfor nævnte vedrørende det beslutningsdygtige antal, behandlingen af sager i kronologisk rækkefølge, generalstatsadvokatens mulighed for at forhindre behandlingen af sager, udsættelsen af voteringer eller overgangsbestemmelserne, som påvirker verserende sager og stiller sager i bero

d)	sikrer, at forfatningsdomstolen kan prøve foreneligheden af den nye lov om forfatningsdomstolen af 22. juli 2016, før den træder i kraft, og kundgør og efterkommer domstolens afgørelse i den forbindelse

e)	afstår fra handlinger og erklæringer, som kunne undergrave forfatningsdomstolens legitimitet og effektivitet.

75.

Kommissionen understreger, at det loyale samarbejde, som kræves mellem de forskellige statslige institutioner inden for retsstatsforhold, er afgørende for at nå frem til en løsning i den nuværende situation. Kommissionen opfordrer desuden de polske myndigheder til at indhente Venedigkommissionens holdning til den nye lov om forfatningsdomstolen af 22. juli 2016.

76.

Kommissionen opfordrer den polske regering til at rette op på de svagheder, der er konstateret i denne henstilling, senest tre måneder efter modtagelsen af denne henstilling samt til at underrette Kommissionen om de tiltag, der gøres med henblik herpå.

77.

Kommissionen står parat til at føre en konstruktiv dialog med den polske regering med udgangspunkt i denne henstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2016.

På Kommissionens vegne

Frans TIMMERMANS

Næstformand

(1) COM(2014) 158 final, i det følgende benævnt »meddelelsen«.

(2) Se COM(2014) 158 final, bilag I, andet afsnit.

(3) Se afsnit 4.1 i meddelelsen.

(4) Se fodnote 3.

(5) Se fodnote 3.

(6) Lov vedtaget den 22. december 2015 om ændring af lov af 25. juni 2015 om forfatningsdomstolen. Den ændrede lov blev kundgjort i den polske statstidende den 28. december, punkt 2217.

(7) Brev af 23. december 2015 fra førstenæstformand Timmermands til den polske udenrigsminister Waszczykowski og den polske justitsminister Ziobro.

(8) Brev af 30. december 2015 fra førstenæstformand Timmermands til den polske udenrigsminister Waszczykowski og den polske justitsminister Ziobro.

(9) Brev af 7. januar 2016 fra den polske understatssekretær Stepkowski til førstenæstformand Timmermans.

(10) Brev af 11. januar 2016 fra den polske justitsminister Ziobro til førstenæstformand Timmermans.

(11) Brev af 13. januar 2016 fra førstenæstformand Timmermands til den polske justitsminister Ziobro.

(12) Brev af 19. januar 2016 fra kommissær Oettinger til den polske justitsminister Ziobro.

(13) Brev af 19. januar 2016 fra den polsk3e justitsminister Ziobro til førstenæstformand Timmermans.

(14) Brev af 1. februar 2016 fra førstenæstformand Timmermans til den polske justitsminister Ziobro.

(15) Brev af 29. februar 2016 fra den polske udenrigsminister Waszczykowski til førstenæstformand Timmermans.

(16) Brev af 3. marts 2016 fra førstenæstformand Timmermands til den polske udenrigsminister Waszczykowski.

(17) Udtalelse nr. 833/2015, CDL-AD(2016)001.

(18) Siden den 9. marts 2016 er tyve domme, som forfatningsdomstolen har afsagt, ikke blevet kundgjort.

(19) Brev af 24. juni 2016 fra den polske udenrigsminister Waszczykowski til førstenæstformand Timmermans.

(20) K 34/15.

(21) K 35/15.

(22) Udtalelse, punkt 112.

(23) Udtalelse, punkt 136.

(24) Lov af 25. juni 2015 om forfatningsdomstolen, kundgjort i Polens statstidende den 30. juli 2015, punkt 1064, som ændret. Den lov, der blev vedtaget den 22. december 2015, blev kundgjort i den polske statstidende den 28. december, punkt 2217.

(25) Udtalelse, punkt 41.

(26) Lov af 25. juni 2015 om forfatningsdomstolen, kundgjort i Polens statstidende den 30. juli 2015, punkt 1064, som ændret. Den lov, der blev vedtaget den 22. december 2015, blev kundgjort i Polens statstidende den 28. december, punkt 2217.

(27) Jf. § 1, stk. 9 (ny), som erstatter § 44, stk. 1-3.

(28) Jf. § 1, stk. 14 (ny), som erstatter § 99, stk. 1.

(29) Jf. § 1, stk. 10 (ny), som tilføjer en ny § 80, stk. 2.

(30) Jf. § 1, stk. 12 (ny), som erstatter § 87, stk. 2.

(31) Jf. § 1, stk. 5 (ny), som tilføjer en ny § 28a, og § 1, stk. 7 (ny), som tilføjer en ny § 31a.

(32) Det nye beslutningsdygtige antal gælder også beslutninger truffet af præsidiet, medmindre andet er fastsat i loven, jf. § 1, stk. 3 (ny), som ændrer § 10, stk. 1.

(33) Ifølge ændringen finder de samme bestemmelser — det beslutningsmæssige antal og to tredjedele af stemmerne — også anvendelse for domstolens præsidium.

(34) Jf. § 1, stk. 10 (ny), som tilføjer en ny § 80, stk. 2.

(35) Jf. § 2 (ny).

(36) Jf. § 1, stk. 12 (ny).

(37) Jf. § 1, stk. 5 (ny).

(38) Jf. § 1, stk. 7 (ny).

(39) Jf. § 1, stk. 5 (ny), som tilføjer en ny § 28a.

(40) Jf. § 1, stk. 7 (ny), som tilføjer en ny § 31a.

(41) Lov af 30. december 2015 om ændring af medieloven, kundgjort i Polens statstidende den 7. januar 2016, punkt 25.

(42) Lov af 30. december 2015 om ændring af tjenestemandsloven og visse andre love, kundgjort i Polens statstidende den 8. januar 2016, punkt 34.

(43) Lov af 15. januar 2016 om ændring af politiloven og andre love, kundgjort i Polens statstidende den 4. februar 2016, punkt 147.

(44) Lov af 28. januar 2016 om anklagemyndigheden, kundgjort i Polens statstidende den 15. februar 2016, punkt 177; Lov af 28. januar 2016 om opfyldelse af loven om anklagemyndigheden, kundgjort i Polens statstidende den 15. februar 2016, punkt 178.

(45) Lov af 18. marts 2016 om ombudsmanden og om ændring af visse andre love. Loven blev undertegnet af præsidenten den 4. maj 2016.

(46) Lov af 22. juni 2016 om det nationale medieråd. Loven blev undertegnet af præsidenten den 27. juni 2016.

(47) Lov af 10. juni 2016 om terrorbekæmpelse. Loven blev undertegnet af præsidenten den 22. juni 2016. Kommissionen er desuden opmærksom på, at justitsministeren den 5. maj 2016 fremlagde en ny lov om ændring af loven om det nationale domstolsråd og af visse andre love for det nationale lovgivningscenter.

(48) Lov af 30. december 2015 om ændring af medieloven, kundgjort i Polens statstidende den 7. januar 2016, punkt 25, og lov af 22. juni 2016 om det nationale medieråd. Loven blev undertegnet af præsidenten den 27. juni 2016.

(49) Lov af 30. december 2015 om ændring af tjenestemandsloven og visse andre love, kundgjort i Polens statstidende den 8. januar 2016, punkt 34.

(50) Brev af 1. februar 2016 fra førstenæstformand Timmermans til den polske justitsminister Zbigniew Ziobro; Brev af 3. marts 2016 fra førstenæstformand Timmermans til den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski.

(51) Lov af 15. januar 2016 om ændring af politiloven og andre love, kundgjort i Polens statstidende den 4. februar 2016, punkt 147.

(52) Udtalelse nr. 839/2016.

(53) Lov af 10. juni 2016 om terrorbekæmpelse. Loven blev undertegnet af præsidenten den 22. juni 2016.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 217

Dansk udgave	Retsforskrifter	59. årgang 12. august 2016

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1368 af 11. august 2016 om fastlæggelse af en liste over kritiske benchmarks, der bruges på de finansielle markeder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1369 af 11. august 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien	4
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1370 af 11. august 2016 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	7
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1371 af 10. august 2016 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til personlige computere, bærbare computere og tablets (meddelt under nummer C(2016) 5010) ( 1 )	9
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1372 af 10. august 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Letland og Polen (meddelt under nummer C(2016) 5319) ( 1 )	38
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1373 af 11. august 2016 om godkendelse af netpræstationsplanen for den anden referenceperiode for det fælles europæiske luftrums præstationsordning (2015-2019) ( 1 )	51
		HENSTILLINGER
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374 af 27. juli 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen	53
		FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER
	*	Ændring af Domstolens procesreglement	69
	*	Ændring af Rettens procesreglement	71
	*	Ændring af Rettens procesreglement	72
	*	Ændringer af Rettens procesreglement	73
	*	Ændringer af Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement	78

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	131,8
0702 00 00	ZZ	131,8
0707 00 05	TR	116,3
0707 00 05	ZZ	116,3
0709 93 10	TR	134,4
0709 93 10	ZZ	134,4
0805 50 10	AR	182,4
	CL	152,2
	MA	115,2
	TR	156,0
	UY	153,5
	ZA	150,3
	ZZ	151,6
0806 10 10	EG	223,0
	MA	178,5
	TR	158,2
	ZZ	186,6
0808 10 80	AR	145,1
	BR	102,1
	CL	123,4
	CN	90,3
	NZ	135,1
	PE	106,8
	US	167,6
	UY	92,2
	ZA	96,7
	ZZ	117,7
0808 30 90	AR	197,7
	CL	127,1
	TR	147,9
	ZA	133,0
	ZZ	151,4
0809 30 10 , 0809 30 90	TR	135,1
0809 30 10 , 0809 30 90	ZZ	135,1

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/466 af 31. marts 2016 om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen ( EUT L 85 af 1.4.2016 )	81