24.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1

(1)

Del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (4) indeholder bestemmelser om en skoleordning for frugt og grøntsager og en skolemælksordning.

(2)

Ud fra erfaringerne med anvendelsen af de nuværende skoleordninger samt konklusionerne i de eksterne evalueringer og den efterfølgende analyse af forskellige politikløsninger og af de sociale vanskeligheder, som medlemsstaterne står over for, tyder det på, at fortsættelse og styrkelse af de to skoleordninger er yderst vigtigt. Unionens støtte til finansiering af uddeling af udvalgte landbrugsprodukter til børn i uddannelsesinstitutioner bør gøre mere for at fremme sunde kostvaner og forbrug af lokale produkter i lyset af den nuværende situation, hvor forbruget af frisk frugt og friske grøntsager og mælkeprodukter er faldende, især blandt børn, og hvor der er øget forekomst af fedme blandt børn som følge af forbrugsvaner indrettet efter stærkt forarbejdede fødevarer, som derudover ofte har et højt indhold af tilsat sukker, salt, fedt eller tilsætningsstoffer.

(3)

Analysen af forskellige politikløsninger indikerer, at en samlet tilgang inden for en fælles lovgivningsmæssig og finansiel ramme er den mest relevante og effektive måde at opfylde de specifikke mål, som den fælles landbrugspolitik tilstræber at realisere gennem skoleordningerne. Igennem en sådan tilgang vil medlemsstaterne kunne maksimere virkningen af uddelingen inden for et fast budget og opnå en mere effektiv forvaltning. Visse elementer, såsom de respektive budgetbevillinger, bør dog fortsat holdes adskilt for at tage hensyn til forskellene mellem frugt og grøntsager, herunder bananer, og mælk og mejeriprodukter, dvs. »skolefrugt og -grøntsager« og »skolemælk« som defineret i denne forordning, og deres forsyningskæder. Det bør på baggrund af erfaringerne med de nuværende ordninger fortsat være frivilligt for medlemsstaterne at deltage i skoleordningen. Det bør for de deltagende medlemsstater og regioner i betragtning af de forskellige forbrugsmønstre i medlemsstaterne i forbindelse med deres strategi være muligt at vælge hvilke af de produkter, der er støtteberettigede til uddeling til børn i uddannelsesinstitutioner, de ønsker at uddele. Medlemsstaterne kan også overveje at indføre målrettede foranstaltninger for at imødegå det faldende mælkeforbrug i målgruppen.

(4)

Der er konstateret en tendens til, at forbruget af især frisk frugt og friske grøntsager og konsummælk er faldende. Det er derfor relevant, at der gennem skoleordningen fokuseres på uddeling af disse produkter som en prioritet. Dette vil også være med til at mindske skolers organisationsmæssige byrde og til at forøge virkningen af uddelingen inden for et begrænset budget og være i overensstemmelse med den nuværende praksis, eftersom det oftest er disse produkter, der bliver uddelt. For at følge kostanbefalingerne vedrørende calciumoptagelse og for at fremme forbruget af bestemte produkter eller for at opfylde særlige ernæringsmæssige behov hos børn på deres område og i betragtning af forøgelsen af problemer med intolerans over for lactose i mælk bør medlemsstaterne, forudsat at de allerede uddeler konsummælk eller laktosefrie udgaver heraf, imidlertid have mulighed for at uddele andre mejeriprodukter uden tilsatte smagsstoffer, tilsat frugt, tilsatte nødder eller tilsat kakao såsom yoghurt og ost, der har gavnlige virkninger for børns sundhed. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at uddele forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, forudsat at de allerede uddeler frisk frugt og friske grøntsager. Desuden bør der stræbes efter at sikre uddeling af lokale og regionale produkter. I tilfælde, hvor medlemsstater finder det nødvendigt for at opfylde målene med skoleordningen og de mål, der er fastsat i deres strategier, bør de have mulighed for at supplere uddelingen af de ovennævnte produkter med visse andre mejeriprodukter og mælkebaserede drikkevarer. Alle disse produkter bør være fuldt EU-støtteberettigede. For så vidt angår ikkelandbrugsprodukter er det kun mælkebestanddelen, der bør være støtteberettiget. For at tage hensyn til den videnskabelige udvikling og for at sikre at produkter, der uddeles, opfylder skoleordningens formål bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU) med henblik på at supplere den liste over udelukkede smagsforstærkere, der er opstillet i denne forordning, og på at definere maksimumniveauerne for tilsat sukker, tilsat salt og tilsat fedt i forarbejdede produkter.

(5)

Det er nødvendigt med pædagogiske ledsageforanstaltninger, der kan supplere uddelingen, så skoleordningen kan nå de kort- og langsigtede mål om at øge forbruget af udvalgte landbrugsprodukter og skabe sundere kost. I betragtning af hvor vigtige disse foranstaltninger er, bør de supplere uddelingen af skolefrugt og -grøntsager og skolemælk. Som pædagogiske ledsageforanstaltninger udgør de et afgørende redskab til at øge børns kendskab til landbruget og de mange forskellige EU-landbrugsprodukter, især dem, der produceres i deres region, ved hjælp af f.eks. ernæringseksperter og landbrugere. Medlemsstaterne bør for at nå skoleordningens mål i deres foranstaltninger kunne medtage et større udvalg af landbrugsprodukter samt andre lokale, regionale eller nationale specialiteter, såsom honning, spiseoliven og olivenolie.

(6)

For at anspore til sunde kostvaner bør medlemsstaterne sikre passende inddragelse af deres nationale myndigheder med ansvar for sundhed og ernæring i forbindelse med opstillingen af en liste over de produkter, der skal uddeles, eller disse myndigheders relevante godkendelse af denne liste i overensstemmelse med nationale procedurer.

(7)

Kommissionen bør for at sikre, at EU-midler anvendes effektivt og målrettet, og for at lette gennemførelsen af skoleordningen delegeres beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TFEU for så vidt angår fastlæggelse af omkostninger og foranstaltninger, der er berettigede til EU-støtte.

(8)

EU-støtten bør tildeles særskilt for skolefrugt og -grøntsager og skolemælk i overensstemmelse med den frivillige tilgang til uddeling. Denne støtte bør tildeles den enkelte medlemsstat under hensyntagen til antallet af seks- til tiårige børn i den pågældende medlemsstat og udviklingsniveauet i regionerne i den pågældende medlemsstat, således at det sikres, at højere støtte tildeles mindre udviklede regioner, de mindre øer i Det Ægæiske Hav og regionerne i den yderste periferi i betragtning af deres begrænsede diversificering af landbruget og det forhold, at det i de pågældende regioner ofte er umuligt at finde visse produkter, hvilket medfører højere transport- og lageromkostninger. For at medlemsstaterne kan opretholde omfanget af deres nuværende skolemælksordninger og for at opfordre andre medlemsstater til at påtage sig at uddele mælk, er det desuden hensigtsmæssigt at kombinere disse kriterier med den hidtidige anvendelse af EU-støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til børn, med undtagelse af Kroatien, for hvilket et bestemt beløb skal fastsættes.

(9)

Medlemsstater, der ønsker at deltage i uddeling af støtteberettigede produkter, bør af hensyn til forsvarlig forvaltning og budgetstyring hvert år indgive ansøgninger om EU-støtte.

(10)

En national eller regional strategi bør være en betingelse for en medlemsstats deltagelse i skoleordningen. Enhver medlemsstat, der ønsker at deltage, bør forelægge en strategi i form af et dokument, der omfatter en periode på seks år, og som fastsætter dets prioriteter. Medlemsstaterne bør kunne ajourføre deres strategier regelmæssigt, særlig på baggrund af evalueringer og revurderinger af prioriteter eller mål og af, hvor vellykkede deres ordninger er. Strategier kan endvidere indeholde specifikke elementer vedrørende gennemførelsen af skoleordningen, som vil sætte medlemsstaterne i stand til at opnå effektivitetsgevinster i blandt andet forvaltningen af støtteansøgninger.

(11)

For at øge kendskabet til skoleordningen og synligheden af EU-støtten bør Kommissionen delegeres beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TFEU om medlemsstaternes forpligtelse til klart at oplyse om EU-støtten til gennemførelse af ordningen, herunder for så vidt angår oplysningsinstrumenter og, hvis det er relevant, en fælles identifikator eller grafiske elementer.

(12)

For at sikre skoleordningens synlighed bør medlemsstaterne i deres strategi forklare, hvordan de vil sikre deres ordningers merværdi, særlig i tilfælde, hvor produkter, der er støttet af EU-ordningen, konsumeres samtidig med andre måltider til børn i uddannelsesinstitutioner. For at sikre effektiv opfyldelse af EU-ordningens pædagogiske formål bør Kommissionen delegeres beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TFEU for så vidt angår regler for uddeling af produkter, der finansieres inden for EU-ordningen, i forbindelse med servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner og tilberedelse heraf.

(13)

Med henblik på at undersøge, om skoleordningen i medlemsstaterne er effektive, bør der ydes finansiering af Unionen til initiativer til overvågning og evaluering af de resultater, der opnås, med særlig opmærksomhed på forbrugsændringer på mellemlang sigt.

(14)

Medfinansieringsprincippet for uddeling af skolefrugt og -grøntsager bør afskaffes.

(15)

Denne forordning bør ikke berøre den regionale eller lokale kompetencefordeling i medlemsstaterne.

(16)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. For at tage hensyn til hvornår skoleåret begynder, bør de nye regler anvendes fra den 1. august 2017 —

1)

Del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 1, affattes således:

»Afdeling 1

Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner

Artikel 22

Målgruppe

Støtteordningen til forbedring af distributionen af landbrugsprodukter og børns kostvaner henvender sig til børn, der er indskrevet i børnehaver, førskoleinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner på primær- eller sekundærtrinnet, som forvaltes eller er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Artikel 23

Støtte til uddeling af skolefrugt og -grøntsager og af skolemælk, pædagogiske ledsageforanstaltninger og relaterede omkostninger

1.   EU-støtte ydes for børn i de uddannelsesinstitutioner, der er omhandlet i artikel 22, til:

Rådet sætter i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TFEU grænser for den del af EU-støtten, som dækker de i dette stykkes første afsnit, litra b) og c), omhandlede foranstaltninger og omkostninger.

2.   I denne afdeling forstås ved:

a)   »skolefrugt og -grøntsager«: de produkter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), og stk. 4, litra a)

b)   »skolemælk«: de produkter, der er omhandlet i stk. 3, litra b), og stk. 4, litra b), samt de produkter, der er omhandlet i bilag V.

3.   Medlemsstater, der ønsker at deltage i den i henhold til stk. 1 fastsatte støtteordning (»skoleordningen«), og som anmoder om den dertil hørende EU-støtte, prioriterer under hensyntagen til nationale forhold uddeling af produkter fra en eller begge af de følgende grupper:

4.   Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne for at fremme forbruget af bestemte produkter og/eller for at opfylde særlige ernæringsmæssige behov hos børn på deres område give mulighed for uddeling af produkter fra en eller begge af de følgende grupper:

5.   I tilfælde, hvor medlemsstater finder det nødvendigt for at opfylde målene med skoleordningen og de mål, der er fastsat i strategierne omhandlet i stk. 8, kan de supplere uddelingen af de produkter, der er omhandlet i stk. 3 og 4, med produkter, der er opført i bilag V.

I sådanne tilfælde udbetales EU-støtte kun for mælkebestanddelen af det uddelte produkt. Den pågældende mælkebestanddel må ikke være lavere end 90 vægtprocent for produkter i kategori I i bilag V og 75 vægtprocent for produkter i kategori II i bilag V.

Niveauet for EU-støtte for mælkebestanddelen fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

6.   Produkter, der uddeles i skoleordningen, må ikke indeholde noget af følgende:

Enhver medlemsstat kan uanset dette stykkes første afsnit og efter indhentelse af den relevante godkendelse fra sine nationale myndigheder med ansvar for sundhed og ernæring efter nationale procedurer beslutte, at støtteberettigede produkter, der er omhandlet i stk. 4 og 5, må indeholde begrænsede mængder af tilsat sukker, salt og/eller fedt.

7.   Ud over de produkter, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5 i denne artikel kan medlemsstaterne give mulighed for, at pædagogiske ledsageforanstaltninger omfatter andre landbrugsprodukter, navnlig dem, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra g) og v).

8.   Som betingelse for en medlemsstats deltagelse i skoleordningen fastlægger den, inden den deltager i ordningen, og efterfølgende hvert sjette år på nationalt eller regionalt plan en strategi for gennemførelse af ordningen. Strategien kan ændres af den myndighed, der er ansvarlig for dens fastlæggelse på nationalt eller regionalt plan, navnlig på baggrund af overvågning og evaluering og af de opnåede resultater. Strategien fastlægger som minimum, hvilke behov der skal opfyldes, og opstiller dem efter prioritet, målgruppe, de resultater, der forventes opnået, og i givet fald de kvantificerede mål, der skal nås, i forhold til udgangssituationen, og hvilke instrumenter og foranstaltninger der er bedst egnede til at nå disse mål.

Strategien kan indeholde specifikke elementer vedrørende gennemførelse af skoleordningen, herunder elementer, der har til formål at forenkle forvaltningen heraf.

9.   Medlemsstaterne opstiller i deres strategier en liste over alle de produkter, der skal uddeles som led i skoleordningen, enten gennem regelmæssig uddeling eller gennem pædagogiske ledsageforanstaltninger. Med forbehold af stk. 6 sikrer medlemsstaterne også passende inddragelse af deres nationale myndigheder med ansvar for sundhed og ernæring i forbindelse med opstillingen af denne liste eller disse myndigheders relevante godkendelse af denne liste efter nationale procedurer.

10.   Desuden træffer medlemsstaterne for at gøre skoleordningen mere effektiv pædagogiske ledsageforanstaltninger, der blandt andet kan omfatte foranstaltninger og aktiviteter, hvis formål er at øge børns kendskab til landbruget gennem aktiviteter, f.eks. besøg på gårde, og uddeling af et større udvalg af landbrugsprodukter, jf. stk. 7. Disse foranstaltninger kan også indrettes med henblik på at oplyse børn om relaterede emner, såsom sunde kostvaner, lokale fødevarekæder, økologisk landbrug, bæredygtig produktion og bekæmpelse af madspild.

11.   Medlemsstaterne udvælger de produkter, der skal indgå i uddelingen eller i de pædagogiske ledsageforanstaltninger, på grundlag af objektive kriterier, der skal omfatte et eller flere af følgende kriterier: sundheds- og miljøhensyn, årstid, sort og tilgængeligheden af lokale eller regionale produkter, idet de så vidt praktisk muligt prioriterer produkter, der har oprindelse i Unionen. Medlemsstaterne kan tilskynde til navnlig lokale eller regionale indkøb, økologiske produkter, korte forsyningskæder eller miljøfordele og, hvis det er relevant, produkter, der er anerkendt i henhold til de ved forordning (EU) nr. 1151/2012 oprettede kvalitetsordninger.

Medlemsstaterne kan i deres strategi overveje at prioritere bæredygtigheds- og fairtradehensyn.

Artikel 23a

Finansieringsbestemmelser

1.   Med forbehold af denne artikels stk. 4 må den støtte, der inden for skoleordningen tildeles til uddeling af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, ikke overstige 250 mio. EUR pr. skoleår.

Inden for denne overordnede grænse må støtten ikke overstige:

2.   Den i stk. 1 omhandlede støtte tildeles den enkelte medlemsstat under hensyntagen til følgende:

Tildelingerne til de berørte medlemsstater skal sikre, at højere støtte tildeles regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, for at tage hensyn til disse regioners særlige situation med hensyn til indkøb af produkter og for at fremme indkøb mellem regioner i den yderste periferi, der er i geografisk nærhed af hinanden.

De tildelinger til skolemælk, der følger af anvendelsen af de i dette stykke fastlagte kriterier, skal sikre, at alle medlemsstater har ret til at modtage mindst et minimumsbeløb EU-støtte pr. barn i den aldersgruppe, der er nævnt i første afsnit, litra a). Dette beløb må ikke være lavere end den gennemsnitlige anvendelse af EU-støtte pr. barn i alle medlemsstaterne i den skolemælksordning, der var gældende før den 1. august 2017.

Foranstaltninger vedrørende fastsættelse af de vejledende og de endelige tildelinger og vedrørende omfordeling af EU-støtte til skolefrugt og -grøntsager og til skolemælk træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TFEU.

3.   Medlemsstater, der ønsker at deltage i skoleordningen, skal hvert år indgive deres ansøgning om EU-støtte med angivelse af det beløb, der ansøges om til skolefrugt og -grøntsager, og det beløb, der ansøges om til skolemælk, som de ønsker at uddele.

4.   Uden at overskride den i stk. 1 fastlagte overordnede grænse på 250 mio. EUR kan en medlemsstat én gang hvert skoleår overføre op til 20 % af en af sine vejledende tildelinger.

Denne procentdel kan forhøjes til 25 % for medlemsstater med regioner i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og i andre behørigt begrundede tilfælde, såsom når en medlemsstat er nødt til at tage højde for en bestemt markedssituation i den sektor, der er omfattet af skoleordningen, sine særlige betænkeligheder ved et lavt forbrug af en af grupperne af produkter eller andre samfundsmæssige forandringer.

Overførsler kan ske enten:

De i tredje afsnit, litra a), omhandlede overførsler kan ikke foretages fra den vejledende tildeling for den gruppe produkter, for hvilken den berørte medlemsstat anmoder om et beløb, der overstiger dens vejledende tildeling. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen beløbet for eventuelle overførsler mellem vejledende tildelinger.

5.   Skoleordningen berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger, der er forenelige med EU-retten. EU-støtten omhandlet i artikel 23 kan anvendes til at udvide anvendelsesområdet for eller effektiviteten af eventuelle eksisterende nationale skoleordninger eller skoleordninger for uddeling af skolefrugt og -grøntsager og skolemælk, men må ikke erstatte finansieringen af disse eksisterende nationale ordninger, undtagen gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner. Hvis en medlemsstat beslutter at udvide anvendelsesområdet for en eksisterende national skoleordning eller gøre den mere effektiv ved at anmode om EU-støtte, anfører den i den strategi, der er omhandlet i artikel 23, stk. 8, hvordan dette skal opnås.

6.   Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtte yde national støtte til finansiering af skoleordningen.

Medlemsstaterne kan finansiere denne støtte ved en afgift, der opkræves i den pågældende sektor, eller ved hjælp af et andet bidrag fra den private sektor.

7.   Unionen kan i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 også finansiere informations-, oplysnings-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skoleordningen, herunder foranstaltninger til at øge offentlighedens kendskab til ordningens mål, og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed med henblik på udveksling af erfaringer og bedste praksis for at lette gennemførelsen og forvaltningen af ordningen.

Kommissionen kan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24, stk. 4, udarbejde en fælles identifikator eller grafiske elementer for at øge synligheden af skoleordningen.

8.   De medlemsstater, der deltager i skoleordningen, oplyser på skoler eller andre relevante steder om deres deltagelse i ordningen og det forhold, at den er støttet af Unionen. Medlemsstaterne kan anvende alle egnede oplysningsinstrumenter, som kan omfatte plakater, særlige websteder, grafisk informationsmateriale og oplysnings- og bevidstgørelseskampagner. Medlemsstaterne sikrer merværdi og synlighed af EU-skoleordningen i forhold til servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner.

Artikel 24

Delegerede beføjelser

1.   For at give børn sundere kostvaner og for at sikre, at støtten i skoleordningen henvender sig til børn i den målgruppe, der er omhandlet i artikel 22, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 227 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler om:

2.   For at sikre, at EU-midler anvendes effektivt og målrettet, og for at lette gennemførelsen af skoleordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 227 vedrørende:

3.   For at tage hensyn til den videnskabelige udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere den liste over kunstige smagsforstærkere, der er omhandlet i Artikel 23, stk. 6, første afsnit, litra e).

For at sikre at produkter, der uddeles i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, 4 og 5, opfylder skoleordningens mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at definere maksimumniveauerne for tilsat sukker, tilsat salt og tilsat fedt, som kan tillades af medlemsstaterne i henhold til artikel 23, stk. 6, andet afsnit, og som er teknisk nødvendige for at tilberede eller fremstille forarbejdede produkter.

4.   For at øge kendskabet til skoleordningen og synligheden af EU-støtten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der pålægger de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, klart at oplyse om, at de modtager EU-støtte til gennemførelse af ordningen, blandt andet med hensyn til:

5.   For at sikre merværdien og synligheden af skoleordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for uddeling af produkter i forhold til servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner.

6.   Under hensyntagen til behovet for at sikre, at EU-støtten afspejles i den pris, som produkterne er til rådighed til i skoleordningen, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der pålægger medlemsstaterne i deres strategi at forklare, hvordan dette vil blive opnået.

Artikel 25

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af bestemmelserne i denne afdeling, herunder foranstaltninger vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).«"

2)

Artikel 217 affattes således:

»Artikel 217

Nationale betalinger til uddelingen af produkter til børn

Medlemsstaterne kan foretage nationale betalinger til uddeling af de grupper støtteberettigede produkter, der er omhandlet i artikel 23, til børn i uddannelsesinstitutioner, til pædagogiske ledsageforanstaltninger vedrørende sådanne produkter og til de dermed forbundne omkostninger, jf. artikel 23, stk. 1, litra c).

Medlemsstaterne kan finansiere disse betalinger ved en afgift, der opkræves i den pågældende sektor, eller ved hjælp af et andet bidrag fra den private sektor.«

3)

I artikel 225 tilføjes følgende litraer:

4)

Bilag V affattes således:

24.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/11

(1)

Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) er beregnet til måling af inflationen på en harmoniseret måde i medlemsstaterne. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) bruger HICP i deres vurdering af prisstabiliteten i medlemsstaterne i medfør af artikel 140 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

Harmoniserede indeks anvendes som led i Kommissionens procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3).

(3)

Prisstatistikker af høj kvalitet og med en høj grad af sammenlignelighed er afgørende for dem, der er ansvarlige for den offentlige politik i Unionen, forskere og alle europæiske borgere.

(4)

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) anvender HICP som et indeks for at måle opfyldelsen af ESCB's målsætning om prisstabilitet i henhold til artikel 127, stk. 1, i TEUF, hvilket er særlig relevant for formuleringen og gennemførelsen af Unionens monetære politik i henhold til artikel 127, stk. 2, i TEUF. I henhold til artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i TEUF skal ECB høres om ethvert forslag til EU-retsakt inden for dens kompetenceområde.

(5)

Målet med denne forordning er at indføre en fælles ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af harmoniserede forbrugerprisindeks og af det harmoniserede boligprisindeks på EU-plan og nationalt plan. Dette udelukker dog ikke muligheden for i fremtiden om nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for denne ramme til det subnationale plan.

(6)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 (4) indførtes en fælles ramme for oprettelse af harmoniserede forbrugerprisindeks. Denne retlige ramme bør tilpasses de aktuelle krav og den tekniske udvikling for dermed at forbedre relevansen og sammenligneligheden af harmoniserede forbrugerprisindeks og det harmoniserede boligprisindeks yderligere. På baggrund af den nye ramme, der indføres ved nærværende forordning, bør arbejdet med et sæt supplerende indikatorer for prisudvikling iværksættes.

(7)

Nærværende forordning tager højde for Kommissionens dagsorden for bedre regulering og navnlig Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2010 med titlen: »Smart regulering i Den Europæiske Union«. På det statistiske område har Kommissionen prioriteret en forenkling og forbedring af de lovgivningsmæssige rammer inden for statistik, jf. Kommissionens meddelelse af 10. august 2009 om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti.

(8)

HICP og det harmoniserede forbrugerprisindeks til faste skattesatser (HICP-CT) bør være opdelt efter kategorier i den europæiske klassifikation af individuelt forbrug efter formål (ECOICOP). En sådan klassifikation bør sikre, at alle europæiske statistikker vedrørende det private forbrug er sammenhængende og sammenlignelige. ECOICOP bør også være i overensstemmelse med FN's COICOP, som er den internationale standardklassifikation af individuelt forbrug efter formål, og ECOICOP bør derfor tilpasses efter ændringer i FN's COICOP.

(9)

HICP er baseret på observerede priser, som omfatter produktskatter. Inflationen er derfor påvirket af ændringer i skattesatserne for produkter. Til inflationsanalyse og konvergensvurdering i medlemsstaterne er det nødvendigt også at indsamle oplysninger om skatteændringers virkninger på inflationen. Med henblik herpå bør HICP desuden beregnes på grundlag af priser ved faste skattesatser.

(10)

Udarbejdelsen af prisindeks for boliger, og navnlig for ejerboliger, er et vigtigt skridt i retning af at forbedre relevansen og sammenligneligheden af HICP yderligere. Boligprisindekset er et nødvendigt grundlag for udarbejdelse af ejerboligprisindekset. Boligprisindekset er desuden i sig selv en vigtig indikator. Kommissionen bør senest den 31. december 2018 udarbejde en rapport med en vurdering af, i hvilket omfang ejerboligprisindekset er egnet til at indgå i HICP. Afhængigt af resultaterne af den pågældende rapport bør Kommissionen, hvis det er relevant, inden for en rimelig tidsramme forelægge et forslag til ændring af denne forordning med henblik på at lade ejerboligprisindekset indgå i HICP.

(11)

Tidlige foreløbige oplysninger om det månedlige HICP i form af et flashestimat er afgørende for den monetære politik i euroområdet. Derfor bør medlemsstater, der har euroen som valuta, forelægge sådanne flashestimater.

(12)

HICP er udformet med henblik på vurdering af prisstabilitet. Det er ikke ment som et leveomkostningsindeks. Foruden HICP bør der iværksættes forskning vedrørende et harmoniseret leveomkostningsindeks.

(13)

Referenceperioden for de harmoniserede indeks bør ajourføres regelmæssigt. Der bør fastsættes regler for de fælles indeksreferenceperioder for de harmoniserede indeks og deres delindeks, der integreres på forskellige tidspunkter, for at sikre, at de udarbejdede indeks er sammenlignelige og relevante.

(14)

For at styrke den gradvise harmonisering af harmoniserede forbrugerprisindeks og det harmoniserede boligprisindeks bør der iværksættes pilotundersøgelser med henblik på at vurdere muligheden for at anvende forbedrede grundlæggende oplysninger eller nye metodologiske tilgange. Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger og finde de rette incitamenter, herunder økonomisk støtte, til at fremme pilotundersøgelser.

(15)

Kommissionen (Eurostat) bør kontrollere de kilder og metoder, medlemsstaterne anvender til at beregne harmoniserede indeks, og bør overvåge gennemførelsen af den retlige ramme i medlemsstaterne. Med henblik herpå bør Kommissionen (Eurostat) opretholde en løbende dialog med medlemsstaternes statistiske myndigheder.

(16)

Baggrundsoplysninger er afgørende for vurderingen af, om de detaljerede harmoniserede indeks, der indsendes af medlemsstaterne, er tilstrækkeligt sammenlignelige. Hertil kommer, at gennemsigtige beregningsmetoder og fremgangsmåder i medlemsstaterne hjælper alle interessenter med at forstå de harmoniserede indeks og forbedre deres kvalitet yderligere. Der bør derfor fastsættes et sæt regler for indberetning af harmoniserede metadata.

(17)

For at sikre kvaliteten af de statistiske data fra medlemsstaterne bør Kommissionen anvende passende beføjelser som fastsat i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (5).

(18)

For at sikre tilpasning til ændringer i FN's COICOP, for at ændre listen over elementer, der er omfattet af gennemførelsesretsakter, ved at tilføje elementer for at tage hensyn til den tekniske udvikling af de statistiske metoder og på grundlag af evalueringen af pilotundersøgelserne samt for at ændre listen over delindeks under ECOICOP, som medlemsstaterne ikke er forpligtet til at udarbejde for at medtage tilfældighedsspil i HICP og HICP-CT bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(19)

For at sikre fuld sammenlignelighed af de harmoniserede indeks er det nødvendigt med ensartede betingelser for anvendelsen af ECOICOP med henblik på HICP og HICP-CT, for opdelingen af flashestimatet af HICP fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, og for opdelingerne af ejerboligprisindekset og boligprisindekset, for kvaliteten af de harmoniserede indeks' vægt, for de forbedrede metoder, der er baseret på frivillige pilotundersøgelser, for den hensigtsmæssige metodologi, for nærmere regler for reskaleringen af de harmoniserede indeks, for standarderne for udveksling af data og metadata, for revision af de harmoniserede indeks og deres delindeks samt for de tekniske krav til kvalitetssikring af indholdet af de årlige standardkvalitetsrapporter, fristen for fremsendelse af rapporterne til Kommissionen (Eurostat) samt strukturen i oversigterne og fristen for fremsendelse af oversigterne til Kommissionen (Eurostat). For at sikre sådanne ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(20)

Kommissionen bør ved vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter i henhold til denne forordning, hvor det er relevant, overveje omkostningseffektivitet og sikre, at disse foranstaltninger og retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.

(21)

Målet for denne forordning, nemlig etablering af fælles statistiske standarder for harmoniserede forbrugerprisindeks og det harmoniserede boligprisindeks, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)

Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet bedt om at yde faglig rådgivning i forbindelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 223/2009.

(23)

Forordning (EF) nr. 2494/95 bør derfor ophæves —

a)

for så vidt angår HICP og HICP-CT:

b)

for så vidt angår ejerboligprisindekset:

c)

for så vidt angår boligprisindekset:

—

af husholdninger

—

i pengetransaktioner

—

på medlemsstatens økonomiske område

—

til produkter, der anvendes til direkte dækning af individuelle behov eller ønsker, som defineret i bilag A, afsnit 3.101, til ENS 2010

—

i en af eller begge de perioder, der sammenlignes

a)

0,1 procentpoint for det samlede HICP, HICP-CT, ejerboligprisindeks eller boligprisindeks

b)

henholdsvis 0,3, 0,4, 0,5 eller 0,6 procentpoint for alle ECOICOP-hovedgrupper, -grupper, -kategorier eller -undergrupper (5 cifre) for HICP eller HICP-CT.

a)

mindre end eller lig med 0,1 procentpoint i gennemsnit over en periode på et år i forhold til året før sammenholdt med et indeks, der er udarbejdet efter den metode, der er anvendt i denne forordning, for så vidt angår HICP og HICP-CT

b)

mindre end eller lig med 1 procentpoint i gennemsnit over en periode på et år i forhold til året før sammenholdt med et indeks, der er udarbejdet efter den metode, der er anvendt i denne forordning, for så vidt angår ejerboligprisindekset og boligprisindekset.

i)

stikprøveudvælgelse og repræsentativitet

ii)

indsamling og behandling af priser

iii)

produktudskiftning og kvalitetskorrektion

iv)

indeksberegning

v)

revisioner

vi)

særindeks

vii)

behandling af produkter på særlige områder.

a)

for så vidt angår månedlige indeks, med indekset for januar i året efter indeksreferenceperioden

b)

for så vidt angår kvartalsvise indeks, med indekset for det første kvartal i året efter indeksreferenceperioden.

a)

de delindeks under HICP og HICP-CT, der tegner sig for mindre end en tusindedel af de samlede udgifter

b)

ejerboligprisindekset og de delindeks under boligprisindekset, der tegner sig for mindre end en hundrededel af henholdsvis de samlede ejerboligudgifter og det samlede boligkøb.

a)

for så vidt angår februar- til decemberindeksene, 15 kalenderdage og, for så vidt angår januarindeksene, 20 kalenderdage efter udgangen af den måned, for hvilken indeksene er beregnet, og

b)

85 kalenderdage efter udgangen af det kvartal, for hvilket indeksene er beregnet.

a)

for så vidt angår de månedlige indeks, den 13. februar hvert år

b)

for så vidt angår de kvartalsvise indeks, den 15. juni hvert år.

a)

årlige standardkvalitetsrapporter vedrørende de kvalitetskriterier, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009

b)

årligt ajourførte oversigter med oplysninger om anvendte datakilder, definitioner og metoder

c)

yderligere oplysninger i tilknytning hertil med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for at evaluere overholdelsen af sammenlignelighedskravene og kvaliteten af de harmoniserede indeks, hvis Kommissionen (Eurostat) anmoder herom.

24.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/39

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 (2) er blevet ændret væsentligt flere gange (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Mange af de fattigste udviklingslande har et presserende behov for bedre adgang til essentielle lægemidler til en overkommelig pris til at behandle overførbare sygdomme. Disse lande er stærkt afhængige af import af lægemidler, da lægemiddelfremstilling lokalt er meget begrænset.

(3)

Prissegmentering mellem de udviklede landes markeder og de fattigste udviklingslandes markeder er nødvendig for at sikre, at de fattigste udviklingslande kan forsynes med essentielle lægemidler til stærkt nedsatte priser. Derfor kan disse stærkt nedsatte priser ikke anvendes som reference for den pris, der skal betales for samme produkter på udviklede landes markeder.

(4)

Lovgivning og administrative bestemmelser er på plads i de fleste udviklede lande til at forhindre importen under visse omstændigheder af lægemidler, men sådanne instrumenter risikerer at blive utilstrækkelige, efterhånden som betydelige mængder lægemidler til stærkt nedsat pris sælges til de fattigste udviklingslandes markeder, og den økonomiske interesse i en omlægning af handelen til markeder med høje priser kan derfor vokse betydeligt.

(5)

Lægemiddelfabrikanter bør tilskyndes til at levere lægemidler til stærkt nedsatte priser i betydeligt større mængder ved på basis af denne forordning at sikre, at sådanne produkter forbliver på de fattigste udviklingslandes markeder. Gaver af lægemidler samt produkter, der sælges i henhold til kontrakter, der er tildelt efter offentlige udbud fra nationale regeringer eller internationale indkøbsorganer, eller i henhold til et partnerskab, der er aftalt mellem fabrikanten og et bestemmelseslands regering, bør kunne komme i betragtning under denne forordning på lige vilkår, idet det dog skal bemærkes, at gaver ikke bidrager til at forbedre adgangen til sådanne produkter på et varigt grundlag.

(6)

Det er nødvendigt at sørge for en procedure til at identificere, hvilke produkter, lande og sygdomme der er omfattet af denne forordning.

(7)

Formålet med denne forordning er at hindre, at der indføres produkter til differentierede priser i Unionen. Der bør fastsættes mulighed for undtagelser i visse situationer på betingelse af, at det nøje sikres, at de pågældende produkters endelige bestemmelse er et af de lande, der er nævnt i bilag II.

(8)

Fabrikanterne af produkter til differentierede priser bør anvende en anderledes præsentation af sådanne produkter for at gøre det lettere at identificere dem.

(9)

Det vil være hensigtsmæssigt at revidere listerne over de sygdomme og bestemmelseslande, der er omfattet af denne forordning, samt den metode, der anvendes til at identificere produkter til differentieret pris, bl.a. på baggrund af erfaringerne med forordningens anvendelse.

(10)

Hvad angår produkter til differentieret pris, der medføres i rejsendes personlige bagage til personlig brug, gælder samme regler som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 (4).

(11)

Hvis produkter til differentieret pris er blevet beslaglagt i henhold til denne forordning, bør den kompetente myndighed være i stand til i overensstemmelse med den nationale lovgivning og for at sikre, at de beslaglagte produkter anvendes efter hensigten til fuld gavn for de lande, der er anført i bilag II, at beslutte at afgive dem til humanitære formål i disse lande. Hvis der ikke træffes en sådan afgørelse, bør de beslaglagte produkter destrueres.

(12)

For at tilføje produkter til listen over produkter, der er omfattet af denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilagene til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet —

a)

kriterierne for bestemmelse af, hvad et produkt til differentieret pris er

b)

under hvilke vilkår toldmyndighederne skal gribe ind

c)

hvilke foranstaltninger de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal træffe.

a)

genudførsel til andre bestemmelseslande

b)

henførsel under en transit- eller toldoplagsprocedure eller anbringelse i frizoner eller på frilagre med henblik på genudførsel til et bestemmelsesland.

a)

højst den procentdel af den vejede gennemsnitlige pris ab fabrik, som en fabrikant forlanger på markeder omfattet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for samme produkt på tidspunktet for ansøgningen, som angivet i bilag III, eller

b)

en fabrikants direkte produktionsomkostninger med tillæg af den maksimumsprocentdel, som er omhandlet i bilag III.

a)

produktnavn samt aktivt lægemiddelstof i produktet til differentieret pris og tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere, til hvilke sygdomme det anvendes til at forebygge, diagnosticere og behandle

b)

den tilbudte pris i henhold til en af de valgfrie prisberegninger som omhandlet i artikel 3 med tilstrækkelige enkeltheder til, at der kan foretages en efterprøvning. I stedet for at indgive sådanne detaljerede oplysninger kan ansøgeren indgive en attest, der er udstedt af en uafhængig revisor og som angiver, at prisen er efterprøvet og svarer til et af kriterierne i bilag III. Den uafhængige revisor udpeges efter aftale mellem fabrikanten og Kommissionen. Alle oplysninger, som ansøgeren indgiver til revisoren, er fortrolige

c)

bestemmelsesland eller -lande, til hvilke ansøgeren agter at sælge det pågældende produkt

d)

kodenummer baseret på den kombinerede nomenklatur som angivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (5) og om nødvendigt suppleret med Taric-underopdelinger for klart at identificere de pågældende produkter samt

e)

enhver foranstaltning, som fabrikanten eller eksportøren har truffet for at gøre det let at skelne produktet til differentieret pris fra identiske produkter, der udbydes til salg inden for Unionen.

24.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/53

(1)

Europol blev oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA (2) som en EU-enhed finansieret over Unionens almindelige budget til at støtte og styrke de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater. Afgørelse 2009/371/RIA trådte i stedet for konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen) (3).

(2)

I artikel 88 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bestemmes det, at Europol skal reguleres ved en forordning, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Det bestemmes også, at der deri skal fastlægges de nærmere bestemmelser om Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter, med forbehold af artikel 12, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 9 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF (»protokol nr. 1«), med henblik på at øge Europols demokratiske legitimitet og ansvarlighed over for Unionens borgere. Afgørelse 2009/371/RIA bør derfor erstattes med en forordning, der bl.a. indeholder bestemmelser om parlamentarisk kontrol.

(3)

»Stockholmprogrammet — et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse« (4) opfordrer til, at Europol udvikles og bliver et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshåndhævende tjenester. Efter en vurdering af Europols virke er det nødvendigt yderligere at forbedre Europols operationelle effektivitet, hvis dette mål skal nås.

(4)

Omfattende kriminelle netværk og terroristnetværk udgør en betydelig trussel mod Unionens indre sikkerhed og mod borgernes sikkerhed og levebrød. De foreliggende vurderinger af truslen viser, at kriminelle grupper i stigende grad er involveret i mange former for kriminalitet og opererer på tværs af landegrænserne. De nationale retshåndhævende myndigheder har derfor brug for at samarbejde tættere med deres kolleger i andre medlemsstater. I den forbindelse er det nødvendigt at give Europol midlerne til bedre at støtte medlemsstaterne i forebyggelsen af kriminalitet og i analyser og efterforskning af kriminalitet i hele Unionen. Dette blev også bekræftet i evalueringen af afgørelse 2009/371/RIA.

(5)

Formålet med denne forordning er at ændre og udvide bestemmelserne i afgørelse 2009/371/RIA og i Rådets afgørelse 2009/934/RIA (5), 2009/935/RIA (6), 2009/936/RIA (7) og 2009/968/RIA (8) til gennemførelse af afgørelse 2009/371/RIA. Eftersom der skal foretages et stort antal væsentlige ændringer, bør disse afgørelser af klarhedshensyn erstattes som helhed for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af denne forordning. Europol som oprettet ved denne forordning bør træde i stedet for Europol som oprettet ved afgørelse 2009/371/RIA, som derfor bør ophæves, og overtage dets opgaver.

(6)

Da grov kriminalitet ofte begås på tværs af indre landegrænser, bør Europol støtte og styrke medlemsstaternes indsats og deres samarbejde om at forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater. Eftersom terrorisme er en af de væsentligste trusler mod Unionens sikkerhed, bør Europol bistå medlemsstaterne med at imødegå fælles udfordringer herfra. Som Unionens retshåndhævelsesagentur bør Europol også støtte og styrke indsatsen for at tackle de former for kriminalitet, der berører Unionens interesser, og samarbejdet herom. Blandt de former for kriminalitet, som Europol har kompetence til at beskæftige sig med, vil organiseret kriminalitet fortsat falde inden for rammerne af Europols hovedmålsætninger, da den på grund af dens omfang, betydning og følger også kræver en fælles tilgang fra medlemsstaternes side. Europol bør også tilbyde støtte til forebyggelse og bekæmpelse af relaterede strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, som henhører under Europols kompetenceområde, eller for at fremme eller begå sådanne handlinger eller sikre, at de kan begås ustraffet.

(7)

Europol bør udarbejde strategiske analyser og trusselsvurderinger til hjælp for Rådet og Kommissionen, når de skal fastlægge Unionens strategiske og operationelle prioriteter for bekæmpelse af kriminalitet og foretage den operationelle gennemførelse af disse prioriteter. Hvis Kommissionen anmoder herom i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (9), bør Europol også foretage risikoanalyser, blandt andet om organiseret kriminalitet, for så vidt som de pågældende risici kan underminere medlemsstaternes anvendelse af Schengenreglerne. Desuden bør Europol efter anmodning fra Rådet eller Kommissionen, hvor det er relevant, levere strategiske analyser og trusselsvurderinger som bidrag til evalueringen af stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen.

(8)

Angreb på informationssystemer, der påvirker Unionens organer eller to eller flere medlemsstater, er en voksende trussel i Unionen, navnlig i betragtning af deres hastighed og konsekvenser og vanskelighederne med at fastslå kilderne til dem. Medlemsstaterne bør ved behandling af anmodninger fra Europol om at indlede en efterforskning af et alvorligt angreb af formodet kriminel oprindelse på informationssystemer med konsekvenser for Unionens organer eller to eller flere medlemsstater hurtigst muligt svare Europol, under hensyntagen til den omstændighed, at indsatsens hurtighed er afgørende for at tackle IT-kriminalitet.

(9)

I betragtning af betydningen af samarbejde mellem agenturer bør Europol og Eurojust sørge for, at der etableres de nødvendige ordninger for at optimere deres operationelle samarbejde under behørig hensyntagen til deres respektive opgaver og mandater og medlemsstaternes interesser. Europol og Eurojust bør navnlig holde hinanden underrettet om alle aktiviteter vedrørende finansiering af fælles efterforskningshold.

(10)

Når der oprettes et fælles efterforskningshold, bør den relevante aftale fastlægge betingelserne for Europolansattes deltagelse i holdet. Europol bør føre et register over sin deltagelse i fælles efterforskningshold, der er målrettet kriminelle handlinger, som falder inden for rammerne af Europols målsætninger.

(11)

Europol bør kunne anmode medlemsstaterne om at indlede, gennemføre eller koordinere strafferetlige efterforskninger i konkrete sager, hvor samarbejde på tværs af landegrænserne vil være nyttigt. Europol bør underrette Eurojust om disse anmodninger.

(12)

Europol bør være et knudepunkt for informationsudveksling i Unionen. Oplysninger, der indsamles, lagres, behandles, analyseres og udveksles med Europol, omfatter kriminalefterretninger, som vedrører oplysninger om kriminalitet eller kriminelle handlinger, der falder inden for rammerne af Europols målsætninger, opnået med henblik på at fastslå, om der er begået eller i fremtiden kan blive begået konkrete strafbare handlinger.

(13)

For at sikre Europols effektivitet som et knudepunkt for informationsudveksling bør der fastsættes klare forpligtelser, der kræver, at medlemsstaterne meddeler Europol de nødvendige oplysninger, så Europol kan opfylde sine målsætninger. I forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser bør medlemsstaterne lægge særlig vægt på at meddele oplysninger, der er relevante for bekæmpelsen af de former for kriminalitet, som anses for at være strategiske og operationelle prioriteter inden for de relevante politikinstrumenter i Unionen, især de prioriteter, der fastsættes af Rådet inden for rammerne af EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet. Medlemsstaterne bør også bestræbe sig på at tilsende Europol en kopi af bilaterale og multilaterale udvekslinger med andre medlemsstater af information om kriminalitet, der er omfattet af Europols målsætninger. Når medlemsstaterne giver Europol de nødvendige oplysninger, bør de medtage oplysninger om eventuelle påståede cyberangreb, der påvirker unionsorganer, som er etableret på deres område. Samtidig bør Europol i højere grad yde støtte til medlemsstaterne med henblik på at styrke det gensidige samarbejde og øge informationsudvekslingen. Europol bør forelægge en årsrapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og de nationale parlamenter om de oplysninger, der meddeles af de enkelte medlemsstater.

(14)

For at sikre et effektivt samarbejde mellem Europol og medlemsstaterne bør der oprettes en national enhed i hver medlemsstat (den »nationale enhed«). Den nationale enhed bør være forbindelsesled mellem de nationale kompetente myndigheder og Europol og derved have en koordinerende rolle med hensyn til medlemsstaternes samarbejde med Europol og således bidrage til at sikre, at hver medlemsstat svarer på en ensartet måde på anmodninger fra Europol. For at sikre en løbende og effektiv udveksling af oplysninger mellem Europol og de nationale enheder og fremme deres samarbejde bør hver national enhed udpege mindst én forbindelsesofficer, der tilknyttes Europol.

(15)

Under hensyntagen til visse medlemsstaters decentraliserede struktur og behovet for hurtigt at udveksle oplysninger bør Europol kunne samarbejde direkte med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de af medlemsstaterne fastsatte betingelser, samtidig med at de nationale enheder på anmodning af sidstnævnte holdes underrettet.

(16)

Der bør tilskyndes til oprettelse af fælles efterforskningshold, og Europols personale bør kunne deltage i dem. For at sikre, at denne deltagelse er mulig i samtlige medlemsstater, fastsættes det i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 (10), at Europols personale ikke er omfattet af immuniteter, når det deltager i fælles efterforskningshold.

(17)

Det er også nødvendigt at forbedre styringen af Europol ved at søge effektivitetsforbedringer og strømline procedurer.

(18)

Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i Europols bestyrelse (»bestyrelsen«), så de effektivt kan føre tilsyn med Europols virksomhed. Medlemmerne af og suppleanterne til bestyrelsen bør udnævnes under hensyn til deres relevante ledelses-, administrations- og budgetkvalifikationer og kendskab til retshåndhævelsessamarbejde. Suppleanter bør optræde som medlem i medlemmers fravær.

(19)

Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bør bestræbe sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter bør tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

(20)

Bestyrelsen bør kunne indbyde observatører uden stemmeret, hvis synspunkter kan være relevante for diskussionen, herunder en repræsentant, der er udpeget af Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol.

(21)

Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser, særlig til at opstille budgettet, kontrollere dets gennemførelse og vedtage de nødvendige finansielle regler og planlægningsdokumenter samt vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for så vidt angår bestyrelsesmedlemmerne, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for Europols administrerende direktørs beslutningstagning og vedtage årsberetningen. Den bør have beføjelser som ansættelsesmyndighed over for agenturets personale, herunder den administrerende direktør.

(22)

For at sikre effektiv daglig drift af Europol bør den administrerende direktør repræsentere Europol i retlig henseende og forestå ledelsen heraf, handle uafhængigt i udøvelsen af sine opgaver og sikre, at Europol udfører de opgaver, der er fastsat i denne forordning. Særligt bør den administrerende direktør være ansvarlig for at udarbejde de budget- og planlægningsdokumenter, der forelægges for bestyrelsen til vedtagelse, og for at gennemføre Europols flerårige programmering og årlige arbejdsprogrammer og andre planlægningsdokumenter.

(23)

For at kunne forebygge og bekæmpe den kriminalitet, der falder inden for rammerne af Europols målsætninger, er det nødvendigt, at Europol har så fyldige og aktuelle oplysninger som muligt. Europol bør derfor kunne behandle de oplysninger, som medlemsstaterne, EU-organer, tredjelande, internationale organisationer og, under strenge betingelser som fastsat i denne forordning, private parter har meddelt Europol, samt oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, så Europol kan få en forståelse af fænomener og tendenser inden for kriminalitet, indsamle efterretninger om kriminelle netværk og opdage forbindelser mellem forskellige strafbare handlinger.

(24)

Europol bør anvende ny teknologi til databehandling, så agenturet mere effektivt kan give medlemsstaternes kompetente myndigheder præcise analyser af kriminalitet. Europol bør hurtigt kunne opdage forbindelser mellem undersøgelser og afdække fremgangsmåder, der er fælles for forskellige kriminelle grupper, tjekke sammenfald i data og skaffe sig et klart overblik over tendenser, samtidig med at der garanteres en høj standard for beskyttelse af personoplysninger. Europols databaser bør derfor være opbygget således, at agenturet kan vælge den mest effektive IT-struktur. Europol bør også kunne fungere som tjenesteudbyder, især ved at stille et sikkert netværk til udvekslingen af oplysninger såsom netværksprogrammet for sikker informationsudveksling (SIENA) til rådighed med henblik på at lette informationsudvekslingen mellem medlemsstater, Europol, andre EU-organer, tredjelande og internationale organisationer. For at sikre et højt databeskyttelsesniveau bør det fastsættes, til hvilke formål data kan behandles, og til hvilke formål der kan gives adgang til data, og der bør fastsættes særlige yderligere garantier. Navnlig bør principperne om nødvendighed og proportionalitet overholdes i forbindelse med behandlingen af personoplysninger.

(25)

Europol bør sikre, at alle personoplysninger, der behandles til operationelle analyser, tildeles et bestemt formål. Dog bør Europol for at kunne opfylde sin funktion have tilladelse til at behandle alle personoplysninger, der er modtaget, med henblik på at finde forbindelser mellem forskellige kriminalitetsområder og efterforskninger og bør ikke være begrænset til kun at finde sammenhænge inden for et kriminalitetsområde.

(26)

Af hensyn til ejendomsretten til oplysninger og beskyttelsen af personoplysninger bør medlemsstater, EU-organer, tredjelande og internationale organisationer kunne bestemme, til hvilket eller hvilke formål Europol må behandle de data, som de meddeler, og begrænse adgangsrettighederne. Formålsbegrænsning er et grundlæggende princip inden for behandling af personoplysninger; navnlig øger det gennemsigtigheden, retssikkerheden og forudsigeligheden og er særlig vigtigt inden for retshåndhævelsessamarbejde, hvor de registrerede som regel er uvidende om, at deres personoplysninger bliver indsamlet og behandlet, og hvor brugen af personoplysninger kan have meget betydelig indflydelse på enkeltpersoners liv og frihedsrettigheder.

(27)

For at sikre, at adgang til data kun gives til dem, der har brug for adgang for at kunne udføre deres arbejdsopgaver, bør forordningen fastsætte detaljerede regler om, i hvilket omfang der skal gives ret til at få adgang til data, der behandles af Europol. Disse regler bør ikke gribe ind i de adgangsbegrænsninger, som leverandørerne af oplysninger har fastsat, da princippet om ejendomsret til oplysninger bør overholdes. Med henblik på en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af den kriminalitet, der falder inden for rammerne af Europols målsætninger, bør Europol underrette medlemsstaterne om oplysninger, der vedrører dem.

(28)

For at styrke det operationelle samarbejde mellem agenturerne og særligt for at kunne konstatere, om der er forbindelser mellem oplysninger, der allerede er i de forskellige agenturers besiddelse, bør Europol give Eurojust og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mulighed for at få adgang til oplysninger hos Europol for at få svar på, om der findes oplysninger om søgeemnet. Europol og Eurojust bør være i stand til at indgå en samarbejdsordning, der på gensidig vis inden for deres respektive mandater sikrer adgang til og mulighed for at søge i alle oplysninger, der er meddelt med henblik på krydstjek i overensstemmelse med de særlige sikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelsesgarantier, der er fastsat i denne forordning. Enhver adgang til oplysninger hos Europol bør ved hjælp af tekniske midler blive begrænset til information, der falder ind under disse EU-organers respektive mandat.

(29)

Europol bør opretholde samarbejdsrelationer med andre EU-organer, myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og private parter, i det omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver.

(30)

For at sikre operationel effektivitet bør Europol kunne udveksle alle relevante oplysninger, undtagen personoplysninger, med andre EU-organer, myndigheder i tredjelande samt internationale organisationer, i det omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver. Da selskaber, virksomheder, erhvervssammenslutninger, ikkestatslige organisationer og andre private parter besidder sagkundskab og oplysninger, der har umiddelbar relevans for forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme, bør Europol også kunne udveksle sådanne oplysninger med private parter. For at forebygge og bekæmpe IT-kriminalitet forbundet med sikkerhedsrelaterede hændelser i net og informationssystemer bør Europol i henhold til den gældende EU-retsakt om fastsættelse af foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele Unionen, samarbejde og udveksle oplysninger, dog undtagen personoplysninger, med de nationale myndigheder, der er ansvarlige for sikkerheden af net og informationssystemer.

(31)

Europol bør kunne udveksle relevante personoplysninger med andre EU-organer, i det omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver eller EU-organerne deres opgaver.

(32)

Grov kriminalitet og terrorisme har ofte forbindelser uden for Unionen. Europol bør derfor kunne udveksle personoplysninger med myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer, såsom Den Internationale Kriminalpolitiorganisation — Interpol, i det omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver.

(33)

Alle medlemsstater er tilknyttet Interpol. Med henblik på at opfylde sin funktion modtager, opbevarer og videregiver Interpol oplysninger for at bistå de kompetente retshåndhævende myndigheder med at forebygge og bekæmpe international kriminalitet. Derfor er det relevant at styrke samarbejdet mellem Europol og Interpol ved at fremme en effektiv udveksling af personoplysninger, samtidig med at overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder med hensyn til automatisk behandling af personoplysninger sikres. Når der overføres personoplysninger fra Europol til Interpol, bør denne forordning finde anvendelse, navnlig bestemmelserne om internationale videregivelser.

(34)

For at garantere formålsbegrænsning er det vigtigt at sikre, at Europol kun kan overføre personoplysninger til EU-organer, tredjelande og internationale organisationer, hvis det er nødvendigt for at forebygge og bekæmpe kriminalitet, der er omfattet af Europols målsætninger. Med henblik herpå er det nødvendigt, når der overføres personoplysninger, at sikre, at modtageren giver tilsagn om, at oplysningerne udelukkende vil blive anvendt af modtageren eller videregivet til en kompetent myndighed i et tredjeland til det formål, hvortil de oprindelig blev overført. Yderligere videregivelse af oplysninger bør finde sted i overensstemmelse med denne forordning.

(35)

Europol bør kunne videregive personoplysninger til myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen om, at det pågældende land eller den pågældende organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (»afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau«), eller, når der ikke er truffet en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, på grundlag af en international aftale indgået af Unionen i medfør af artikel 218 i TEUF eller en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland inden denne forordnings ikrafttræden. I lyset af artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, skal retsvirkningerne af disse aftaler bevares, indtil aftalerne ophæves, annulleres eller ændres i medfør af traktaterne. Hvis det er relevant og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11), bør Kommissionen kunne høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) inden og under forhandlingerne om en international aftale. Hvis bestyrelsen konstaterer, at der et operationelt behov for samarbejde med et tredjeland eller en international organisation, bør den kunne foreslå Rådet, at sidstnævnte henleder Kommissionens opmærksomhed på, at der er behov for en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller for en henstilling om at indlede forhandlinger om en international aftale som omhandlet ovenfor.

(36)

Når personoplysninger ikke kan videregives på grundlag af en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller en international aftale indgået af Unionen eller en gældende samarbejdsaftale, bør bestyrelsen efter aftale med EDPS kunne give tilladelse til en gruppe videregivelser, når særlige forhold gør det nødvendigt, og der sikres tilstrækkelige garantier. Den administrerende direktør bør kunne give tilladelse til videregivelse af oplysninger i ekstraordinære enkeltstående tilfælde, når en sådan videregivelse er påkrævet, på bestemte strenge betingelser.

(37)

Europol bør kun kunne behandle personoplysninger, der hidrører fra private parter og privatpersoner, hvis disse oplysninger videregives til Europol af en af følgende: en national enhed i henhold til national ret; et kontaktpunkt i et tredjeland eller en international organisation, hvormed der er et etableret samarbejde på grundlag af en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået i henhold til artikel 23 i afgørelse 2009/371/RIA inden denne forordnings ikrafttræden; en myndighed i et tredjeland eller en international organisation, som er omfattet af en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller hvormed Unionen har indgået en international aftale i henhold til artikel 218 i TEUF. Dog bør Europol, i tilfælde, hvor Europol modtager personoplysninger direkte fra private parter, og den berørte nationale enhed, det berørte kontaktpunkt eller den berørte myndighed ikke kan identificeres, kun kunne behandle disse personoplysninger med henblik på at identificere disse enheder, og sådanne oplysninger bør slettes, medmindre disse enheder igen meddeler disse personoplysninger senest fire måneder efter, at overførslen finder sted. Europol bør ved hjælp af tekniske midler sikre, at disse oplysninger i denne periode ikke er tilgængelige for behandling til andre formål.

(38)

Under hensyn til den ekstraordinære og specifikke trussel, som terrorisme og andre former for alvorlig kriminalitet udgør for Unionens interne sikkerhed, navnlig når de lettes, fremmes eller begås ved hjælp af internettet, bør de aktiviteter, som Europol bør gennemføre på grundlag af denne forordning som følge af gennemførelsen af Rådets konklusioner af 12. marts 2015 og opfordringen fra Det Europæiske Råd den 23. april 2015, især i forbindelse med de pågældende prioriterede områder, navnlig den hermed overensstemmende praksis med direkte udveksling af personoplysninger med private parter, evalueres af Kommissionen senest den 1. maj 2019.

(39)

Oplysninger, der tydeligvis er opnået i åbenbar strid med menneskerettighederne, bør ikke kunne behandles.

(40)

Databeskyttelsesreglerne for Europol bør strammes op og bør følge principperne i forordning (EF) nr. 45/2001, så der sikres et højt niveau for beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personoplysninger. Da erklæring nr. 21 om beskyttelse af personoplysninger inden for retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, anerkender den specifikke karakter af behandling af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelse, bør databeskyttelsesreglerne for Europol være selvstændige regler, som er forenelige med andre relevante databeskyttelsesinstrumenter, der gælder inden for politisamarbejde i Unionen. Disse instrumenter omfatter navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (12) samt Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og dets anbefaling R(87) 15 (13).

(41)

Enhver behandling af personoplysninger af Europol bør være lovlig og rimelig med hensyn til de registrerede. Princippet om rimelig behandling kræver gennemsigtighed i behandlingen, der gør det muligt for de registrerede at udøve deres rettigheder i henhold til denne forordning. Det bør dog være muligt at afslå eller begrænse adgang til deres personoplysninger, hvis et sådant afslag eller en sådan begrænsning under behørig hensyntagen til den pågældende registreredes interesser udgør en nødvendig foranstaltning for at gøre det muligt for Europol at udføre sine opgaver korrekt, for at beskytte sikkerheden og den offentlige orden eller hindre kriminalitet, for at sikre, at en national efterforskning ikke bringes i fare, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder. For at fremme gennemsigtighed bør Europol offentliggøre et dokument, der i forståelig form redegør for de gældende bestemmelser om behandling af personoplysninger og de midler, der står til rådighed for registreredes udøvelse af deres rettigheder. Europol bør også på sit websted offentliggøre en liste over afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, aftaler og administrative ordninger vedrørende videregivelse af personoplysninger til tredjelande og internationale organisationer. Desuden bør Europol for at øge sin gennemsigtighed over for EU-borgere og sin ansvarlighed på sit websted offentliggøre en liste over sine bestyrelsesmedlemmer og, hvis det er relevant, sammenfatninger af resultaterne af bestyrelsesmøderne under overholdelse af databeskyttelseskravene.

(42)

Der bør så vidt muligt sondres mellem forskellige kategorier af personoplysninger, alt efter hvor korrekte og pålidelige de er. Der bør sondres mellem kendsgerninger og personlige vurderinger for både at sikre beskyttelsen af fysiske personer og kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger, der behandles af Europol. For så vidt angår oplysninger, der er opnået fra offentligt tilgængelige kilder, navnlig kilder på internettet, bør Europol så vidt muligt med særlig omhu vurdere rigtigheden af sådanne oplysninger og kildens pålidelighed for at imødegå de risici, der er forbundet med internettet hvad angår beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.

(43)

Der behandles personoplysninger i relation til forskellige kategorier af registrerede i forbindelse med retshåndhævelsessamarbejde. Europol bør gøre sondringerne mellem personoplysninger for forskellige kategorier af registrerede så klare som muligt. Personoplysninger om personer såsom ofre, vidner og personer i besiddelse af relevante oplysninger samt personoplysninger om mindreårige bør i særlig grad beskyttes. Europol bør kun behandle følsomme oplysninger, hvis disse oplysninger supplerer andre personoplysninger, der allerede er blevet behandlet af Europol.

(44)

I lyset af de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af personoplysninger bør Europol ikke opbevare personoplysninger længere end nødvendigt til, at det kan udføre sine opgaver. Behovet for fortsat opbevaring af sådanne oplysninger bør undersøges senest tre år efter påbegyndelsen af den oprindelige behandling.

(45)

For at garantere sikkerheden af personoplysninger bør Europol og medlemsstaterne træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

(46)

Enhver registreret bør have ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, ret til at få berigtiget disse oplysninger, hvis de er urigtige, og ret til at få dem slettet eller begrænset, hvis disse oplysninger ikke længere er nødvendige. Omkostningerne ved udøvelse af retten til indsigt i personoplysninger bør ikke være en hindring for effektivt at udøve denne ret. Den registreredes rettigheder og udøvelsen heraf bør ikke have nogen indvirkning på Europols forpligtelser og bør undergives begrænsningerne i denne forordning.

(47)

Beskyttelsen af de registreredes rettigheder og friheder kræver en klar ansvarsfordeling i henhold til denne forordning. Særligt bør medlemsstaterne være ansvarlige for oplysningernes rigtighed, for at de oplysninger, de har videregivet til Europol, bliver ajourført, og for at videregivelserne af disse oplysninger er lovlige. Europol bør være ansvarlig for oplysningernes rigtighed og for, at de oplysninger, der stammer fra andre leverandører af oplysninger eller fra Europols egne analyser, bliver ajourført. Europol bør sikre, at oplysninger behandles loyalt og lovligt, og at de indsamles og behandles til udtrykkeligt angivne formål. Europol bør også sikre, at oplysningerne er tilstrækkelige og relevante og ikke for omfattende i forhold til formålet med behandlingen, at de ikke opbevares længere end nødvendigt til det pågældende formål, og at de behandles på en måde, der garanterer passende sikkerhed af personoplysninger og fortrolig databehandling.

(48)

Europol bør registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkøring og sletning af personoplysninger med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandlingen, udøve egenkontrol og garantere dataenes integritet og sikkerhed. Europol bør have pligt til at samarbejde med EDPS og til efter anmodning at stille registreringer eller dokumentation til rådighed for den tilsynsførende, så de kan bruges i forbindelse med kontrollen af databehandlingen.

(49)

Europol bør udpege en databeskyttelsesansvarlig til at bistå sig med kontrollen af, om denne forordning overholdes. Den databeskyttelsesansvarlige bør være i stand til at udøve sit hverv uafhængigt og effektivt og bør råde over de nødvendige ressourcer med henblik herpå.

(50)

Det er afgørende for beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, at der findes uafhængige, gennemsigtige, ansvarlige og effektive tilsynsstrukturer som krævet i artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Nationale myndigheder, der har beføjelser til at føre tilsyn med behandling af personoplysninger, bør kontrollere lovligheden af de personoplysninger, som medlemsstaterne meddeler Europol. EDPS bør kontrollere lovligheden af databehandling, der er udført af Europol, ved udøvelsen af sit hverv, og være fuldstændig uafhængig. I denne forbindelse er den forudgående høringsmekanisme en vigtig garanti for nye typer af behandlingsoperationer. Dette bør ikke finde anvendelse på specifikke individuelle operationelle aktiviteter som f.eks. operationelle analyseprojekter, men på anvendelse af nye IT-systemer til behandling af personoplysninger og væsentlige ændringer af disse.

(51)

Det er vigtigt at sikre styrket og effektivt tilsyn med Europol og garantere, at EDPS kan gøre brug af passende ekspertise inden for databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet, når vedkommende påtager sig ansvar for databeskyttelsestilsynet med Europol. EDPS og de nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde tæt med hinanden om særlige spørgsmål, der kræver, at de nationale myndigheder inddrages, og bør sikre ensartet anvendelse af denne forordning overalt i Unionen.

(52)

For at lette samarbejdet mellem EDPS og de nationale tilsynsmyndigheder, men uden at dette berører EDPS' uafhængighed og dennes ansvar for databeskyttelsestilsynet med Europol, bør de mødes regelmæssigt i samarbejdsrådet, der som rådgivende organ bør udarbejde udtalelser, retningslinjer, henstillinger og bedste praksis om forskellige spørgsmål, der kræver, at de nationale myndigheder inddrages.

(53)

Da Europol også behandler personoplysninger, der ikke er operationelle oplysninger, og som ikke vedrører strafferetlig efterforskning, f.eks. personoplysninger om Europols ansatte, tjenesteydere eller besøgende, bør forordning (EF) nr. 45/2001 finde anvendelse på behandlingen af sådanne oplysninger.

(54)

De registrerede bør kunne indgive klage til EDPS, der bør undersøge klagen. Behandlingen af en klage bør foretages, i det omfang det er relevant i det konkrete tilfælde, med mulighed for domstolsprøvelse. Den nationale tilsynsmyndighed bør underrette den registrerede om behandlingen og resultatet af klagen inden en rimelig frist.

(55)

Enhver fysisk person bør have adgang til retsmidler over for afgørelser truffet af EDPS vedrørende den pågældende selv.

(56)

De almindelige regler om ansvar i og uden for kontrakt, der gælder for EU-institutionerne og EU-agenturer og -organer, bør finde anvendelse på Europol, dog med undtagelse af reglerne om ansvar for ulovlig databehandling.

(57)

Det er muligvis ikke klart for den pågældende fysiske person, om den skade, den pågældende har lidt som følge af ulovlig databehandling, skyldes Europols eller en medlemsstats handlinger. Europol og medlemsstaten, hvor den skadevoldende handling skete, bør derfor være solidarisk ansvarlige.

(58)

Samtidig med at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle med hensyn til kontrol af Europols aktiviteter respekteres, er det nødvendigt, at Europol er en fuldt ansvarlig og gennemsigtig intern organisation. Med henblik herpå bør der i lyset af artikel 88 i TEUF fastlægges procedurer for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol af Europols aktiviteter. Disse procedurer bør være omfattet af artikel 12, litra c), i TEU og af artikel 9 i protokol nr. 1, som fastsætter, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i fællesskab tilrettelægger og fremmer et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde inden for Unionen. De procedurer, der skal fastsættes for kontrol af Europols aktiviteter, bør tage hensyn til nødvendigheden af at sikre, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er ligestillede, samt nødvendigheden af at sikre fortroligheden af operationelle oplysninger. Den måde, hvorpå de nationale parlamenter udøver kontrol med deres regering i relation til Den Europæiske Unions aktiviteter, falder dog ind under den enkelte medlemsstats særlige forfatningsmæssige system og praksis.

(59)

Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (»personalevedtægten«) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (»ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte«), der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (14), bør finde anvendelse på Europols personale. Europol bør kunne ansætte personale fra medlemsstaternes kompetente myndigheder som midlertidigt ansatte med en begrænset ansættelsesperiode ud fra et princip om rotation, da det fremmer et tæt samarbejde mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder, når sådant personale siden reintegreres i den kompetente myndighed, som det kom fra. Medlemsstaterne bør træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personale, der er midlertidigt ansat hos Europol, kan vende tilbage til den nationale forvaltningsmyndighed, de tilhører, når ansættelsesperioden hos Europol ophører.

(60)

I betragtning af karakteren af Europols opgaver og den administrerende direktørs rolle bør det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet kunne opfordre den administrerende direktør til at give møde for det inden den pågældendes udnævnelse samt inden en eventuel forlængelse af den pågældendes ansættelsesperiode. Den administrerende direktør bør også forelægge årsberetningen for Europa-Parlamentet og Rådet. Desuden bør Europa-Parlamentet og Rådet have mulighed for at opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af sine opgaver.

(61)

For at sikre Europol fuld selvstændighed og uafhængighed bør agenturet råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne hovedsagelig kommer fra et bidrag fra Unionens almindelige budget. Unionens budgetprocedure bør gælde, for så vidt angår Unionens bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Unionens almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

(62)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (15), bør finde anvendelse på Europol.

(63)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør som følge af deres specifikke retlige og administrative beføjelser og deres tekniske kompetence med hensyn til at udføre informationsudvekslingsaktiviteter, operationer og efterforskninger på tværs af landegrænserne, herunder som led i fælles efterforskningshold, og med hensyn til at tilbyde uddannelsesfaciliteter kunne modtage tilskud fra Europol uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med artikel 190, stk. 1, litra d), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (16).

(64)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (17) bør finde anvendelse på Europol.

(65)

Europol behandler oplysninger, der kræver særlig beskyttelse, da de omfatter følsomme ikkeklassificerede og EU-klassificerede informationer. Europol bør derfor fastsætte regler om fortroligheden og behandlingen af sådanne oplysninger. Reglerne for beskyttelse af EU's klassificerede informationer bør være i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (18).

(66)

Anvendelsen af denne forordning bør regelmæssigt evalueres.

(67)

De nødvendige bestemmelser vedrørende lokaler til Europol i Haag, hvor det har sit hjemsted, og de særlige regler, der skal gælde for hele Europols personale og dets familiemedlemmer, bør fastsættes i en hjemstedsaftale. Endvidere bør værtsmedlemsstaten sikre de nødvendige vilkår for et velfungerende Europol, herunder skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser, så der kan tiltrækkes højt kvalificerede medarbejdere fra så stort et geografisk område som muligt.

(68)

Europol som oprettet ved denne forordning erstatter og efterfølger Europol som oprettet ved afgørelse 2009/371/RIA. Det bør derfor retligt succedere i alle sine kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, og i sine forpligtelser og ejendomsrettigheder. Internationale aftaler indgået af Europol som oprettet ved afgørelse 2009/371/RIA og aftaler indgået af Europol som oprettet ved Europolkonventionen inden den 1. januar 2010 bør forblive i kraft.

(69)

For at Europol fortsat bedst muligt kan udføre de opgaver, som Europol oprettet ved afgørelse 2009/371/RIA udførte, bør der fastsættes overgangsforanstaltninger, navnlig med hensyn til bestyrelsen, den administrerende direktør og personale, der er lokalt ansat i henhold til en kontrakt på ubestemt tid indgået af Europol som oprettet ved Europolkonventionen, som bør tilbydes muligheden for ansættelse som midlertidigt ansat eller kontraktansat personale i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

(70)

Rådets retsakt af 3. december 1998 (19) om vedtægten for Europols personale er ophævet ved artikel 63 i afgørelse 2009/371/RIA. Den bør dog fortsat gælde for personale, der blev ansat af Europol før ikrafttrædelsen af afgørelse 2009/371/RIA. Overgangsbestemmelser bør derfor fastsætte, at kontrakter, der er indgået i henhold til denne personalevedtægt, stadig skal reguleres af den.

(71)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for retshåndhævelsessamarbejde på EU-plan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(72)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(73)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(74)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(75)

EDPS er blevet hørt og afgav udtalelse den 31. maj 2013.

(76)

I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder og følges de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til respekt for privatliv som beskyttet ved charterets artikel 8 og 7 samt artikel 16 i TEUF —

a)

strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde

b)

strafbare handlinger, der begås for at lette eller begå handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde

c)

strafbare handlinger, der begås for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.

a)

indsamle, opbevare, behandle, analysere og udveksle oplysninger, herunder kriminalefterretninger

b)

uden ophold give medlemsstaterne meddelelse om alle oplysninger og indbyrdes forbindelser mellem strafbare handlinger, der vedrører dem, via de nationale enheder, der oprettes eller udpeges i henhold til artikel 7, stk. 2

c)

koordinere, organisere og gennemføre efterforskninger og operationelle foranstaltninger for at støtte og styrke medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats, der udføres:

d)

deltage i fælles efterforskningshold og foreslå, at sådanne hold oprettes i henhold til artikel 5

e)

meddele oplysninger og yde analytisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med større internationale begivenheder

f)

udarbejde trusselsvurderinger, strategiske og operationelle analyser og rapporter om den generelle situation

g)

udvikle, dele og fremme ekspertviden om metoder til forebyggelse af kriminalitet, efterforskningsprocedurer og tekniske og kriminaltekniske metoder samt rådgive medlemsstaterne

h)

støtte medlemsstaternes informationsudvekslingsaktiviteter, operationer og efterforskninger på tværs af landegrænserne samt fælles efterforskningshold, herunder ved at yde operationel, teknisk og finansiel støtte

i)

levere specialiseret uddannelse og bistå medlemsstaterne med at tilrettelægge uddannelse, herunder med levering af finansiel støtte, inden for rammerne af sine målsætninger og i overensstemmelse med de personale- og budgetressourcer, som det har til sin rådighed, i samordning med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)

j)

samarbejde med de EU-organer, der er oprettet med hjemmel i afsnit V i TEUF, og med OLAF, navnlig gennem informationsudvekslinger og ved at yde dem analytisk bistand inden for deres kompetenceområder

k)

meddele oplysninger og yde støtte til EU-krisestyringsstrukturer og -missioner, der er oprettet med hjemmel i TEU, inden for rammerne af Europols målsætninger som fastsat i artikel 3

l)

udvikle specialiserede EU-ekspertisecentre for bekæmpelse af visse former for kriminalitet inden for rammerne af Europols målsætninger, navnlig Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet

m)

støtte medlemsstaternes indsats for at forebygge og bekæmpe de former for kriminalitet, der er anført i bilag I, som lettes, fremmes eller begås ved hjælp af internettet, herunder i samarbejde med medlemsstaterne foretage indberetninger af internetindhold, med hvilket sådanne former for kriminalitet lettes, fremmes eller begås, til de pågældende udbydere af onlinetjenester med henblik på deres frivillige overvejelse af, om det indberettede internetindhold er i overensstemmelse med deres egne vilkår og betingelser.

a)

være i modstrid med den pågældende medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser, eller

b)

bringe gennemførelsen af en igangværende efterforskning eller en enkeltpersons sikkerhed i fare.

a)

meddele Europol de oplysninger, som er nødvendige, for at Europol kan opfylde sine målsætninger, herunder oplysninger om de former for kriminalitet, hvis forebyggelse eller bekæmpelse anses for en prioritet for Unionen

b)

sikre, at alle relevante kompetente myndigheder kommunikerer og samarbejder effektivt med Europol

c)

øge bevidstheden om Europols aktiviteter

d)

i overensstemmelse med artikel 38, stk. 5, litra a), sikre overholdelse af national ret, når de videregiver oplysninger til Europol.

a)

være i modstrid med den pågældende medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser

b)

bringe gennemførelsen af en igangværende efterforskning eller en persons sikkerhed i fare, eller

c)

afsløre oplysninger, der vedrører organisationer eller særlig efterretningsvirksomhed i forbindelse med national sikkerhed.

a)

en bestyrelse

b)

en administrerende direktør

c)

om fornødent andre rådgivende organer, som bestyrelsen opretter i medfør af artikel 11, stk. 1, litra s).

a)

hvert år med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer og i overensstemmelse med artikel 12 vedtage et dokument med Europols flerårige programmering og dets årlige arbejdsprogram for det følgende år

b)

med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer vedtage Europols årlige budget og udøve andre funktioner vedrørende Europols budget i medfør af kapitel X

c)

vedtage en konsolideret årsberetning om Europols aktiviteter og sende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og de nationale parlamenter inden den 1. juli i det følgende år. Den konsoliderede årsberetning offentliggøres

d)

vedtage de finansielle bestemmelser for Europol i henhold til artikel 61

e)

vedtage en intern strategi for bekæmpelse af svig, som står i rimeligt forhold til risikoen for svig og tager omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal gennemføres, i betragtning

f)

vedtage bestemmelser til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for så vidt angår bestyrelsesmedlemmerne, herunder i relation til deres interesseerklæringer

g)

over for Europols ansatte udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har beføjelse til at indgå en ansættelseskontrakt for øvrige ansatte (»beføjelserne som ansættelsesmyndighed«), jf. stk. 2

h)

vedtage de nærmere bestemmelser til gennemførelse af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i medfør af personalevedtægtens artikel 110

i)

vedtage interne regler for udvælgelsesproceduren for den administrerende direktør, herunder regler for sammensætning af udvælgelseskomitéen, som sikrer dens uafhængighed og upartiskhed

j)

foreslå Rådet en slutliste over kandidater til stillingerne som administrerende direktør og vicedirektører og i påkommende tilfælde foreslå Rådet, at deres embedsperiode forlænges, eller at de afskediges, jf. artikel 54 og 55

k)

opstille resultatindikatorer og føre tilsyn med den administrerende direktørs resultater, herunder med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser

l)

udnævne en databeskyttelsesansvarlig, som er funktionelt uafhængig under udførelsen af sit hverv

m)

udnævne en regnskabsfører, som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på, og som skal være funktionelt uafhængig i udøvelsen af sit hverv

n)

eventuelt etablere en intern revisionsfunktion

o)

sikre passende opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af OLAF og EDPS

p)

fastsætte evalueringskriterier for årsrapporten i henhold til artikel 7, stk. 11

q)

vedtage retningslinjer med nærmere angivelse af procedurerne for Europols behandling af oplysninger i henhold til artikel 18 efter høring af EDPS

r)

træffe afgørelse om indgåelse af samarbejdsordninger og administrative ordninger i overensstemmelse med henholdsvis artikel 23, stk. 4, og artikel 25, stk. 1

s)

under hensyntagen til både forretningsmæssige og finansielle krav træffe afgørelse om etablering af Europols interne strukturer, herunder EU-ekspertisecentre som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra l), på et forslag af den administrerende direktør

t)

vedtage sin forretningsorden, herunder bestemmelser om sit sekretariats opgaver og funktion

u)

eventuelt vedtage andre interne regler.

a)

den daglige administration af Europol

b)

fremsættelse af forslag til bestyrelsen med henblik på etablering af Europols interne strukturer

c)

gennemførelse af bestyrelsens afgørelser

d)

udarbejdelse af udkastet til den flerårige programmering og de årlige arbejdsprogrammer og forelæggelse heraf for bestyrelsen efter høring af Kommissionen

e)

gennemførelse af den flerårige programmering og de årlige arbejdsprogrammer og aflæggelse af rapport om gennemførelsen heraf til bestyrelsen

f)

udarbejdelse af udkast til de nærmere bestemmelser til gennemførelse af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i medfør af personalevedtægtens artikel 110

g)

udarbejdelse af udkastet til en konsolideret årsberetning om Europols aktiviteter og forelæggelse heraf for bestyrelsen til vedtagelse

h)

forberedelse af en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i de interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer og undersøgelsesrapporter og henstillinger fra undersøgelser foretaget af OLAF og EDPS samt aflæggelse af en statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen

i)

beskyttelse af Unionens finansielle interesser gennem anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og anden ulovlig aktivitet og gennem effektiv kontrol, der dog ikke må gribe ind i OLAF's undersøgelsesbeføjelser, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til uregelmæssigheden og har afskrækkende virkning

j)

udarbejdelse af et udkast til Europols interne strategi for bekæmpelse af svig og forelæggelse heraf for bestyrelsen til vedtagelse

k)

udarbejdelse af udkast til interne regler om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og forelæggelse af disse udkast til regler for bestyrelsen til vedtagelse

l)

udarbejdelse af udkast til finansielle bestemmelser for Europol

m)

udarbejdelse af Europols udkast til overslag over indtægter og udgifter og gennemførelse af dets budget

n)

ydelse af støtte til bestyrelsesformanden i forbindelse med forberedelsen af bestyrelsesmøderne

o)

regelmæssig informering af bestyrelsen om gennemførelsen af Unionens strategiske og operationelle prioriteter for bekæmpelse af kriminalitet

p)

udførelse af andre opgaver i henhold til denne forordning.

a)

medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret og artikel 7

b)

EU-organer, tredjelande og internationale organisationer i henhold til kapitel V

c)

private parter og privatpersoner i henhold til kapitel V.

a)

krydstjek med henblik på at finde sammenhænge eller andre relevante forbindelser mellem oplysninger om:

b)

analyser af strategisk eller tematisk art

c)

operationelle analyser

d)

lettelse af informationsudvekslingen mellem medlemsstater, Europol, andre EU-organer, tredjelande og internationale organisationer.

a)

For hvert operationelt analyseprojekt fastlægger den administrerende direktør det specifikke formål, kategorier af personoplysninger og kategorier af registrerede, deltagere, opbevaringens varighed og betingelser for adgang, videregivelse og anvendelse af de pågældende oplysninger og underretter bestyrelsen og EDPS herom.

b)

Personoplysninger må kun indsamles og behandles med henblik på det fastlagte operationelle analyseprojekts formål. Hvis det bliver klart, at personoplysninger kan være relevante for et andet operationelt analyseprojekt, er yderligere behandling af disse personoplysninger kun tilladt, for så vidt en sådan videre behandling er nødvendig og forholdsmæssig, og personoplysningerne er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for det andet analyseprojekt, jf. litra a).

c)

Kun bemyndigede ansatte må få adgang til og behandle oplysninger vedrørende det pågældende projekt.

a)

former for kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, og

b)

andre former for grov kriminalitet, jf. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (22).

a)

en afgørelse, Kommissionen har vedtaget i overensstemmelse med artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680, der fastslår, at tredjelandet eller et territorium eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller den pågældende internationale organisation sikrer et tilstrækkeligt niveau for databeskyttelse (»afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau«)

b)

en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i medfør af artikel 218 i TEUF, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder

c)

en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation før den 1. maj 2017 i henhold til artikel 23 i afgørelse 2009/371/RIA.

a)

nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser

b)

nødvendig for at beskytte den registreredes legitime interesser, hvis det er påkrævet ved lov i den medlemsstat, der videregiver personoplysningerne

c)

afgørende for at afværge en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige sikkerhed

d)

nødvendig i enkeltsager med henblik på forebyggelsen, efterforskningen, opdagelsen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner, eller

e)

nødvendig i enkeltsager med henblik på at fastslå et retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en domstol i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af en konkret strafbar handling eller fuldbyrdelse af en konkret strafferetlig sanktion.

a)

en medlemsstats nationale enhed i overensstemmelse med national ret

b)

kontaktpunktet i et tredjeland eller en international organisation, hvormed Europol før den 1. maj 2017 har indgået en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af personoplysninger, i medfør af artikel 23 i afgørelse 2009/371/RIA, eller

c)

en myndighed i et tredjeland eller en international organisation, der er omfattet af en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), i denne forordning, eller hvormed Unionen har indgået en international aftale i medfør af artikel 218 i TEUF.

a)

videregivelsen uden tvivl er i den registreredes interesse, og den registrerede enten har givet sit samtykke hertil, eller omstændighederne muliggør en klar formodning om et sådant samtykke, eller

b)

videregivelsen er strengt nødvendig for at afværge en nært forestående kriminel handling, herunder terrorisme, som henhører under Europols kompetence, eller

c)

videregivelsen af personoplysninger, der er offentligt tilgængelige, er strengt nødvendig for udførelsen af opgaven i artikel 4, stk. 1, litra m), og følgende betingelser er opfyldt:

a)

nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser, eller

b)

nødvendig for at beskytte den registreredes legitime interesser, eller

c)

afgørende for at afværge en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige sikkerhed, eller

d)

nødvendig i enkeltsager med henblik på forebyggelsen, efterforskningen, opdagelsen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger, som henhører under Europols kompetenceområde, eller

e)

nødvendig i enkeltsager med henblik på at fastslå et retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en domstol i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af en konkret strafbar handling, som henhører under Europols kompetenceområde.

a)

en national enhed i overensstemmelse med national ret

b)

kontaktpunktet i et tredjeland eller en international organisation, hvormed Europol inden den 1. maj 2017 har indgået en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af personoplysninger, i medfør af artikel 23 i afgørelse 2009/371/RIA, eller

c)

en myndighed i et tredjeland eller en international organisation, der er omfattet af en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), eller hvormed Unionen har indgået en international aftale i medfør af artikel 218 i TEUF.

a)

behandles loyalt og lovligt

b)

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke gøres til genstand for yderligere behandling, som er uforenelig med disse formål. Yderligere behandling af personoplysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål anses ikke for at være uforenelig med disse formål, såfremt Europol giver de fornødne garantier, især til sikring af, at oplysningerne ikke behandles til andre formål

c)

være tilstrækkelige og relevante og begrænses til det, der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles

d)

være korrekte og ajourførte; der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige, under hensyntagen til de formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges

e)

opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i længere tid end nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne behandles, og

f)

behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for personoplysningerne.

A: hvor der ikke hersker tvivl om kildens ægthed, pålidelighed og kompetence, eller hvor oplysningerne er meddelt af en kilde, der har vist sig at være pålidelig i alle tilfælde

B: hvor oplysningerne er meddelt af en kilde, der i de fleste tilfælde har vist sig at være pålidelig

C: hvor oplysningerne er meddelt af en kilde, der i de fleste tilfælde har vist sig at være upålidelig

X: hvor kildens pålidelighed ikke kan vurderes.

1: oplysninger, hvis rigtighed der ikke er tvivl om

2: oplysninger, som kilden har personligt kendskab til, men som den rapporterende tjenestemand ikke har personligt kendskab til

3: oplysninger, som kilden ikke har personligt kendskab til, men som underbygges af andre allerede registrerede oplysninger

4: oplysninger, som kilden ikke har personligt kendskab til, og som ikke kan underbygges.

a)

dette ville være i strid med hensynet til en registreret, der har behov for beskyttelse. I så fald anvendes oplysningerne udelukkende med den registreredes udtrykkelige og skriftlige samtykke

b)

deres rigtighed bestrides af den registrerede, før medlemsstaterne eller, efter omstændighederne, Europol har haft mulighed for at fastslå, om de er rigtige

c)

de skal bevares som bevismiddel, eller for at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares, eller

d)

den registrerede modsætter sig deres sletning og i stedet anmoder om, at anvendelse heraf begrænses.

a)

forhindre, at uautoriserede personer får adgang til det databehandlingsudstyr, der benyttes til behandling af personoplysninger (fysisk adgangskontrol)

b)

forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller fjernelse af datamedier (kontrol med datamedier)

c)

forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret adgang til og ændring og sletning af de opbevarede personoplysninger (kontrol med opbevaring)

d)

forhindre, at uautoriserede personer benytter automatiske databehandlingssystemer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

e)

sikre, at autoriserede brugere af et automatisk databehandlingssystem kun får adgang til de oplysninger, som henhører under deres adgangsautorisation (adgangskontrol)

f)

sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke organer der kan videregives eller er blevet videregivet personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

g)

sikre, at det kan efterprøves og fastslås, hvilke personoplysninger der er blevet indlæst i automatiske databehandlingssystemer, og hvornår og af hvem oplysningerne blev indlæst (kontrol med indlæsning)

h)

sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, hvilke medarbejdere der har haft adgang til hvilke oplysninger og hvornår (adgangslogning)

i)

forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med videregivelse af personoplysninger eller transport af datamedier (kontrol med transport)

j)

sikre, at det er muligt i tilfælde af tekniske forstyrrelser straks at genetablere de anvendte systemer (genopretning), og

k)

sikre, at systemet fungerer fejlfrit, at indtrufne fejl straks meldes (pålidelighed), og at lagrede oplysninger ikke bliver forkerte som følge af fejlfunktioner i systemet (integritet).

a)

beskrive arten af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, kategorierne og antallet af berørte registrerede samt kategorierne og antallet af berørte dataregistreringer

b)