»B.   BESTEMMELSE AF INDHOLDET AF DIOXINER (PCDD'er/PCDF'er) OG PCB'er

KAPITEL I

Prøveudtagningsmetoder og fortolkning af analyseresultater

1.   Formål og anvendelsesområde

Prøver til offentlig kontrol af indholdet af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD'er), polychlorerede dibenzofuraner (PCDF'er), dioxinlignende polychlorerede biphenyler (PCB'er) (1) og ikke-dioxinlignende PCB'er i foder udtages som beskrevet i bilag I. De kvantitative krav i forbindelse med kontrol af stoffer og produkter, der er homogent fordelt i foderet, jf. punkt 5.1 i bilag I, skal overholdes. De derved fremkomne samleprøver betragtes som repræsentative for de partier eller delpartier, de er udtaget fra. På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om de i direktiv 2002/32/EF fastsatte grænseværdier er overholdt.

Ved anvendelsen af denne del (del B) gælder definitionerne i bilag I til Kommissionens beslutning 2002/657/EF (2).

Desuden forstås i denne del (del B) ved:

»screeningsmetoder«: metoder til udvælgelse af stikprøver med indhold af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der overskrider grænseværdierne eller indgrebstærsklerne. Sådanne metoder skal give mulighed for omkostningseffektivitet og høj produktivitet med hensyn til antallet af screenede prøver og derved forbedre mulighederne for at opdage nye hændelser med høj eksponering og sundhedsrisici for forbrugerne. Screeningsmetoder skal baseres på bioanalytiske metoder eller GC-MS-metoder. Resultater fra prøver, der overstiger afskæringsværdien, skal verificeres ved en fuldstændig fornyet analyse af den oprindelige prøve efter en verifikationsmetode til kontrol af, at grænseværdien er overholdt

»verifikationsmetoder«: metoder, der giver fuldstændig eller supplerende information, så PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er kan identificeres og kvantificeres entydigt på grænseværdi- eller om nødvendigt indgrebstærskelniveauet. De pågældende metoder omfatter anvendelse af gaskromatografi/højtopløsende massespektrometri (GC-HRMS) eller gaskromatografi/tandemmassespektrometri (GC-MS/MS).

2.   Partiets eller delpartiets overholdelse af grænseværdien

2.1.   For så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB'er

Partiet overholder grænseværdien, hvis analyseresultatet ikke overskrider den grænseværdi for ikke-dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, idet der tages hensyn til måleusikkerheden.

Partiet overholder ikke grænseværdien, hvis analyseresultatets øvre koncentration (3) — bekræftet ved endnu en analyse (4) — overskrider grænseværdien, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, idet der tages hensyn til måleusikkerheden. Middelværdien af de to bestemmelser, under hensyntagen til måleusikkerheden, anvendes til at verificere, om kravene er opfyldt.

Der tages hensyn til måleusikkerheden på en af følgende måder:

—	ved at beregne den ekspanderede usikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Et parti eller delparti opfylder ikke kravene (dvs. er ikke-overensstemmende), hvis den målte værdi minus U ligger over grænseværdien

—	ved at fastlægge beslutningsgrænsen (CCα) i overensstemmelse med punkt 3.1.2.5 i bilag I til beslutning 2002/657/EF. Et parti eller delparti er ikke-overensstemmende, hvis den målte værdi er lig med eller højere end CCα.

Første, andet og tredje afsnit gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved offentlig kontrol. For kontraprøveanalyser eller analyser til referenceformål gælder de nationale regler.

2.2.   For så vidt angår PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er

Partiet overholder grænseværdierne, hvis resultatet fra en enkelt analyse

—	udført efter en screeningsmetode med en andel af falsk overensstemmende resultater på under 5 % viser, at indholdet ikke overskrider den pågældende grænseværdi for PCDD'er/PCDF'er eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF

—	udført efter en verifikationsmetode ikke overskrider den pågældende grænseværdi for PCDD'er/PCDF'er eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, idet der tages hensyn til måleusikkerheden.

For screeningsassays fastlægges en afskæringsværdi, som lægges til grund for beslutninger om, hvorvidt de relevante grænseværdier, der er fastsat for enten PCDD'er/PCDF'er eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, er overholdt i prøverne.

Partiet overholder ikke grænseværdien, hvis analyseresultatets øvre koncentration (5) — tilvejebragt efter en verifikationsmetode og bekræftet ved endnu en analyse — overskrider grænseværdien, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, idet der tages hensyn til måleusikkerheden (6). Middelværdien af de to bestemmelser, under hensyntagen til måleusikkerheden, anvendes til at verificere, om kravene er opfyldt.

Der tages hensyn til måleusikkerheden på en af følgende måder:

—

ved at beregne den ekspanderede usikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Et parti eller delparti er ikke-overensstemmende, hvis den målte værdi minus U ligger over grænseværdien. Hvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, anvendes summen af den anslåede ekspanderede usikkerhed på de separate analyseresultater vedrørende PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er på summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er

—	ved at fastlægge beslutningsgrænsen (CCα) i overensstemmelse med punkt 3.1.2.5 i bilag I til beslutning 2002/657/EF. Et parti eller delparti er ikke-overensstemmende, hvis den målte værdi er lig med eller højere end CCα.

Første til fjerde afsnit gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved offentlig kontrol. For kontraprøveanalyser eller analyser til referenceformål gælder de nationale regler.

3.   Resultater over de indgrebstærskler, der er fastsat i bilag ii til direktiv 2002/32/EF

Indgrebstærskler er et redskab til udvælgelse af prøver i tilfælde, hvor det er nødvendigt at identificere en forureningskilde og træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Med screeningsmetoder fastlægges der relevante afskæringsværdier til udvælgelse af de pågældende prøver. Er det nødvendigt med en betydelig indsats for at identificere en kilde og reducere eller fjerne forureningen, kan det være hensigtsmæssigt at bekræfte overskridelsen af indgrebstærsklerne ved endnu en analyse under anvendelse af en verifikationsmetode og under hensyntagen til måleusikkerheden (7).

KAPITEL II

Klargøring af prøver og krav til analysemetoder, der anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af dioxiner (pcdd'er/pcdf'er) og dioxinlignende pcb'er i foder

1.   Anvendelsesområde

Kravene i dette kapitel anvendes, når foder analyseres med henblik på offentlig kontrol af indholdet af 2,3,7,8-substituerede polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og polychlorerede dibenzofuraner (PCDD'er/PCDF'er) og dioxinlignende polychlorerede biphenyler (dioxinlignende PCB'er) og til andre forskriftsmæssige formål.

Indholdet af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i foder kan overvåges under anvendelse af to forskellige typer analysemetoder:

a)

Screeningsmetoder Formålet med screeningsmetoder er at udvælge stikprøver med indhold af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der overskrider grænseværdierne eller indgrebstærsklerne. Screeningsmetoder skal give mulighed for omkostningseffektivitet og høj produktivitet med hensyn til antallet af screenede prøver og derved forbedre mulighederne for at opdage nye hændelser med høj eksponering og sundhedsrisici for forbrugerne. De bør anvendes med henblik på at undgå falsk overensstemmende resultater. Metoderne kan omfatte bioanalytiske analysemetoder og GC-MS-metoder. Med screeningsmetoder sammenholdes analyseresultatet med en afskæringsværdi, som giver et ja/nej-svar på, om grænseværdien eller indgrebstærsklen er overskredet. Koncentrationen af PCDD'er/PCDF'er og summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøver, der mistænkes for at være ikke-overensstemmende i forhold til grænseværdien, skal bestemmes/bekræftes efter en verifikationsmetode. Screeningsmetoder kan desuden give en indikation af indholdet af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøven. Anvendes der bioanalytiske screeningsmetoder, udtrykkes resultatet som bioanalytiske ækvivalenter (BEQ), mens det udtrykkes i toksicitetsækvivalenter (TEQ), hvis der anvendes fysisk-kemiske GC-MS-metoder. De numerisk angivne resultater fra screeningsmetoder er egnede til at påvise overensstemmelse eller mistænkt ikke-overensstemmelse eller overskridelse af indgrebstærskler og giver en indikation af koncentrationsintervallet i tilfælde af opfølgning efter verifikationsmetoder. De egner sig ikke til formål som at vurdere baggrundsniveauer, foretage skøn over indtag, følge udviklingen i niveauer over tid eller revurdere indgrebstærskler og grænseværdier.

b)

Verifikationsmetoder Verifikationsmetoder gør det muligt entydigt at identificere og kvantificere PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i en prøve og giver fuldstændig information på kongenerniveau. Disse metoder muliggør således kontrol af grænseværdier og indgrebstærskler, herunder bekræftelse af resultater fra screeningsmetoder. Resultaterne kan tillige anvendes til andre formål såsom at bestemme lave baggrundsniveauer i forbindelse med overvågningen af foder, følge udviklingen i niveauer over tid, vurdere eksponeringen og opbygge en database til brug for en eventuel revurdering af indgrebstærskler og grænseværdier. De er også vigtige redskaber til at klarlægge kongenermønstre med henblik på at identificere kilden til en eventuel forurening. De pågældende metoder omfatter anvendelse af GC-HRMS. Også GC-MS/MS kan anvendes til at bekræfte overholdelse eller manglende overholdelse af grænseværdien.

2.   Baggrund

Til beregning af koncentrationer af toksicitetsækvivalenter (TEQ) ganges koncentrationerne af de enkelte stoffer i en given prøve med deres respektive toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) (jf. fodnote (1)* i kapitel I), og summen heraf giver den samlede koncentration af dioxinlignende forbindelser udtrykt i TEQ.

I denne del (del B) forstås ved den accepterede specifikke bestemmelsesgrænse for en enkeltkongener det laveste indhold af analyt, der kan påvises med rimelig statistisk sikkerhed, og som opfylder identifikationskriterierne som beskrevet i internationalt anerkendte standarder, f.eks. i standard EN 16215:2012 (Foderstoffer — Bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB-forbindelser samt indikator-PCB-forbindelser ved GC/HRMS) og/eller EPA-metode 1613 og 1668, som ændret.

Bestemmelsesgrænsen for en enkeltkongener kan identificeres som

a)	koncentrationen af en analyt i prøveekstraktet, som giver et instrumentrespons for de to forskellige ioner, der skal undersøges, med et signal-støj-forhold på 3:1 for det svageste rådatasignal, eller

b)

såfremt beregningen af signal-støj-forholdet af tekniske grunde ikke giver pålidelige resultater, punktet med laveste koncentration på en kalibreringskurve, som giver en acceptabel (≤ 30 %) og ensartet (som minimum målt i begyndelsen og i slutningen af en analyserække af prøver) afvigelse i forhold til den gennemsnitlige relative responsfaktor, beregnet for alle punkter på kalibreringskurven i hver prøverække. LOQ beregnes ud fra punktet med laveste koncentration under hensyntagen til genfindingen af interne standarder og prøvemængde.

Bioanalytiske screeningsmetoder vil ikke give resultater på kongenerniveau, men giver udelukkende en indikation (8) af TEQ-niveauet, udtrykt i bioanalytiske ækvivalenter (BEQ), hvorved der tages hensyn til det forhold, at det ikke nødvendigvis er alle forbindelser i et prøveekstrakt, som giver respons i testen, der opfylder samtlige TEQ-princippets forudsætninger.

Screenings- og verifikationsmetoder kan kun anvendes til kontrol af en bestemt matrix, hvis metoderne er tilstrækkeligt følsomme til på pålidelig vis at påvise forekomst på indgrebstærskel- eller grænseværdiniveauet.

3.   Kvalitetssikringskrav

3.1.   Der skal træffes foranstaltninger til at undgå krydskontaminering i alle faser af prøveudtagnings- og analyseproceduren.

3.2.   Prøverne opbevares og transporteres i beholdere af glas, aluminium, polypropylen eller polyethylen, som egner sig til opbevaring, uden at mængden af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøverne påvirkes. Spor af papirstøv fjernes fra prøvebeholderen.

3.3.   Opbevaring og transport af foderprøven skal foregå, så prøvens integritet bevares.

3.4.   Alle laboratorieprøver findeles og blandes grundigt, hvis det er relevant, efter en metode, for hvilken det er godtgjort, at den resulterer i fuldstændig homogenisering (f.eks. så prøven kan sigtes gennem en 1 mm-sigte). Prøverne tørres før formalingen, hvis vandindholdet er for højt.

3.5.   Det kontrolleres, at reagenser, glasudstyr og andet udstyr ikke påvirker TEQ- eller BEQ-baserede resultater.

3.6.   Der foretages en blindprøveanalyse ved at gennemføre hele analyseproceduren, blot med udeladelse af prøven.

3.7.   For så vidt angår bioanalytiske metoder kontrolleres det, at alt glasudstyr og alle opløsningsmidler, der anvendes til analyser, er fri for forbindelser, der interfererer med påvisningen af målforbindelser i måleområdet. Glasudstyr skylles med opløsningsmidler eller opvarmes til temperaturer, der er tilstrækkeligt høje til at fjerne spor af PCDD'er/PCDF'er, dioxinlignende forbindelser og interfererende forbindelser fra udstyrets overflader.

3.8.   Den prøvemængde, der anvendes til ekstraktionen, skal være tilstrækkelig til, at kravene vedrørende et tilstrækkelig lavt måleområde, som dækker grænseværdi- eller indgrebstærskelkoncentrationerne, er opfyldt.

3.9.   De specifikke procedurer for klargøring af prøver, som anvendes for de pågældende produkter, skal være i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer.

4.   Krav til laboratorier

4.1.   I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier være akkrediteret af et anerkendt organ, der fungerer i overensstemmelse med ISO-vejledning 58, så det sikres, at de anvender analysekvalitetssikring. Laboratorier akkrediteres ifølge EN ISO/IEC 17025-standarden.

4.2.   Laboratoriets præstationer dokumenteres ved løbende, vellykket deltagelse i laboratoriesammenligninger vedrørende bestemmelse af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i de relevante fodermatrixer og koncentrationsområder.

4.3.   Laboratorier, der anvender screeningsmetoder til rutinemæssig kontrol af prøver, skal etablere et tæt samarbejde med laboratorier, der anvender verifikationsmetoden — både i forbindelse med kvalitetskontrol og til bekræftelse af analyseresultater for mistænkte prøver.

5.   Grundlæggende krav til procedurer for analyse af dioxiner (PCDD'er/PCDF'er) og dioxinlignende PCB'er

5.1.   Lavt måleområde og bestemmelsesgrænser

For PCDD'er/PCDF'er skal de påviselige mængder befinde sig i det øvre femtogram-interval (10–15 g) på grund af visse af disse forbindelsers ekstremt høje toksicitet. For de fleste PCB-kongenere er det tilstrækkeligt med en bestemmelsesgrænse i nanogram-intervallet (10–9 g). Til måling af de mere toksiske dioxinlignende PCB-kongenere (især non-ortho-substituerede kongenere) skal den nedre del af måleområdet ligge i den nedre del af pikogram-intervallet (10–12 g). For alle andre PCB-kongenere er det tilstrækkeligt med en bestemmelsesgrænse i nanogram-intervallet (10–9 g).

5.2.   Høj selektivitet (specificitet)

5.2.1.   Der skal kunne skelnes mellem PCDD'er, PCDF'er og dioxinlignende PCB'er og en lang række andre, potentielt interfererende forbindelser i prøveekstraktet, som forekommer i koncentrationer, der er op til mange gange højere end de relevante analytters. For GC-MS-metoders vedkommende skal der kunne skelnes mellem forskellige kongenere, f.eks. mellem toksiske kongenere (såsom de 17 2,3,7,8-substituerede PCDD'er/PCDF'er og 12 dioxinlignende PCB'er) og andre kongenere.

5.2.2.   Bioanalytiske metoder skal kunne påvise målforbindelserne som summen af PCDD'er/PCDF'er og/eller dioxinlignende PCB'er. Ved oprensningen af prøver skal det tilstræbes at fjerne forbindelser, der giver falsk ikke-overensstemmende resultater, og forbindelser, der kan svække responset og give falsk overensstemmende resultater.

5.3.   Høj nøjagtighed (korrekthed og præcision, tilsyneladende bioassay-genfinding)

5.3.1.   For så vidt angår GC-MS-metoder skal bestemmelsen give et pålideligt estimat over den korrekte koncentration i en prøve. Høj nøjagtighed er nødvendig for at undgå, at et resultat af en analyse afvises på grundlag af lav pålidelighed af det bestemte TEQ-niveau. Nøjagtighed udtrykkes som korrekthed (forskellen mellem den målte middelværdi for en analyt i et certificeret materiale og dens certificerede værdi, udtrykt i procent af den certificerede værdi) og præcision (RSDR relativ standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsbetingelser).

5.3.2.   For bioanalytiske metoder bestemmes den tilsyneladende bioassay-genfinding. Ved tilsyneladende bioassay-genfinding forstås BEQ-niveauet beregnet ud fra TCDD- eller PCB 126-kalibreringskurven, korrigeret for blindprøven og efterfølgende divideret med TEQ-niveauet som bestemt efter verifikationsmetoden. Formålet er at korrigere for faktorer såsom tabet af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende forbindelser i ekstraktions– og oprensningsfasen, medekstraherede forbindelser, som forstærker eller svækker responset (henholdsvis agonistisk og antagonistisk virkning), kvaliteten af kurvetilpasningen eller forskelle mellem værdierne for henholdsvis toksicitetsækvivalensfaktoren (TEF) og den relative styrke (REP). Den tilsyneladende bioassay-genfinding beregnes ud fra passende referenceprøver med repræsentative kongenermønstre omkring det relevante niveau.

5.4.   Validering i nærheden af grænseværdien og kvalitetskontrol generelt

5.4.1.   Laboratorierne skal dokumentere en metodes ydeevne i nærheden af grænseværdien, f.eks. 0,5, 1 og 2 gange grænseværdien med en acceptabel variationskoefficient for gentagne analyser, som led i valideringsproceduren og i forbindelse med rutinemæssige analyser.

5.4.2.   Som interne kvalitetskontrolforanstaltninger gennemføres der regelmæssigt blindprøvekontrol og spikingforsøg eller analyse af kontrolprøver (om muligt med certificeret referencemateriale). Kvalitetskontrolkort for blindprøvekontroller, spikingforsøg eller analyser af kontrolprøver registreres og kontrolleres for at sikre, at den analytiske ydeevne er i overensstemmelse med gældende krav.

5.5.   Bestemmelsesgrænse

5.5.1.   For bioanalytiske screeningsmetoders vedkommende er fastlæggelse af bestemmelsesgrænsen (LOQ) ikke et ufravigeligt krav, men det skal godtgøres, at metoden gør det muligt at skelne blindprøveværdien fra afskæringsværdien. I forbindelse med fastlæggelsen af et BEQ-niveau fastsættes et rapporteringsniveau med henblik på håndtering af prøver, som giver et respons under dette niveau. Det skal dokumenteres, at rapporteringsniveauet adskiller sig — som minimum med en faktor tre — fra procedureblindprøver med et respons under måleområdet. Det skal derfor beregnes ud fra prøver med et indhold af målforbindelserne omkring det krævede minimumsniveau og ikke ud fra et bestemt signal-støj-forhold eller en assay-blindprøve.

5.5.2.   LOQ for en verifikationsmetode skal være på ca. en femtedel af grænseværdien.

5.6.   Analysekriterier

For at sikre pålidelige resultater af verifikations- eller screeningsmetoder skal følgende kriterier være opfyldt i nærheden af grænseværdien eller indgrebstærsklen for henholdsvis TEQ- eller BEQ-værdien, bestemt enten som samlet TEQ (som summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er) eller separat for henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er:

	Screening efter bioanalytiske eller fysisk-kemiske metoder	Verifikationsmetoder
Falsk overensstemmende-andel (1)	< 5 %
Korrekthed		– 20 % til + 20 %
Repeterbarhed (RSDr)	< 20 %
Intern reproducerbarhed (RSDR)	< 25 %	< 15 %

5.7.   Specifikke krav til screeningsmetoder

5.7.1.   Både GC-MS-metoder og bioanalytiske metoder kan anvendes til screening. For GC-MS-metoder skal kravene i punkt 6 være opfyldt. Der er fastsat specifikke krav til cellebaserede bioanalytiske metoder i punkt 7.

5.7.2.   Laboratorier, der anvender screeningsmetoder til rutinemæssig kontrol af prøver, skal etablere et tæt samarbejde med laboratorier, der anvender verifikationsmetoden.

5.7.3.   Screeningsmetodens ydeevne skal efterprøves i forbindelse med rutinemæssige analyser, ved analysekvalitetskontrol og ved løbende metodevalidering. Der skal opereres med et fast program for kontrol af overensstemmende resultater.

5.7.4.   Kontrol af eventuel hæmning af celleresponset og cytotoxicitet

20 % af prøveekstrakterne måles i forbindelse med rutinemæssig screening med og uden 2,3,7,8-TCDD tilsat i overensstemmelse med grænseværdien eller indgrebstærsklen med henblik på at kontrollere, om responset måske hæmmes af interfererende stoffer i prøveekstraktet. Den målte koncentration af den spikede prøve sammenholdes med summen af koncentrationen af det ikke-spikede ekstrakt og spikingkoncentrationen. Hvis denne målte koncentration er over 25 % mindre den beregnede (sum-)koncentration, er dette en indikation af mulig signalhæmning, og den pågældende prøve underkastes en GC-HRMS-verifikationsanalyse. Resultaterne registreres i kvalitetskontrolkort.

5.7.5.   Kvalitetskontrol af overensstemmende prøver

Ca. 2-10 % af de overensstemmende prøver, afhængigt af prøvematrix og laboratoriets erfaring, bekræftes ved hjælp af GC-HRMS.

5.7.6.   Bestemmelse af andelen af falsk overensstemmende resultater fra kvalitetskontroldata

Andelen af falsk overensstemmende resultater fra screening af prøver, der ligger under og over grænseværdien eller indgrebstærsklen, bestemmes. Den faktiske andel af falsk overensstemmende resultater skal ligge under 5 %. Når der foreligger mindst 20 bekræftede resultater pr. matrix/matrixgruppe fra kvalitetskontrollen af overensstemmende prøver, drages konklusionerne vedrørende andelen af falsk overensstemmende resultater på grundlag af denne database. Resultaterne fra prøver, der er analyseret i ringtest eller i forbindelse med forureningshændelser og dækker et koncentrationsområde på op til f.eks. 2 gange grænseværdien, kan også tælles med i de mindst 20 resultater, der skal lægges til grund for evalueringen af andelen af falsk overensstemmende resultater. Prøverne skal dække de mest almindelige kongenermønstre og repræsentere forskellige kilder.

Selv om screeningsassays fortrinsvis skal have til formål at påvise prøver, for hvilke indgrebstærsklen er overskredet, er kriteriet for bestemmelse af andelen af falsk overensstemmende resultater grænseværdien, under hensyntagen til måleusikkerheden ved verifikationsmetoden.

5.7.7.   Potentielt ikke-overensstemmende prøver fra screening skal altid verificeres ved en fuldstændig fornyet analyse af den oprindelige prøve efter en verifikationsanalysemetode. Disse prøver kan også anvendes til at evaluere andelen af falsk ikke-overensstemmende resultater. For screeningsmetoder er andelen af falsk ikke-overensstemmende resultater andelen af resultater, for hvilke det ved hjælp af en verifikationsanalyse er bekræftet, at de opfylder kravene (dvs. er overensstemmende), efter at prøven i en tidligere screening er erklæret for potentielt ikke-overensstemmende. Vurderingen af screeningsmetodens hensigtsmæssighed baseres på sammenholdelse af antallet af falsk ikke-overensstemmende prøver med det samlede antal kontrollerede prøver. Denne andel skal være tilstrækkeligt lille til, at screening med fordel kan anvendes.

5.7.8.   Bioanalytiske metoder skal, i det mindste under valideringsbetingelser, give en brugbar indikation af TEQ-niveauet, beregnet og udtrykt som BEQ.

Også for bioanalytiske metoder, der gennemføres under repeterbarhedsbetingelser, er den interne RSDr typisk lavere end reproducerbarheden RSDR.

6.   Specifikke krav, som GC-MS-metoder skal opfylde med henblik på screening eller verifikation

6.1.   Acceptabel difference mellem WHO-TEQ-resultaters øvre og nedre koncentration

Differencen mellem den øvre og den nedre koncentration må ikke overstige 20 % i forbindelse med bekræftelse af overskridelse af grænseværdien eller i tilfælde af behov for indgrebstærskler.

6.2.   Genfindingskontrol

6.2.1.   For at validere analyseproceduren tilsættes 13C-mærkede 2,3,7,8-chlorsubstituerede PCDD'er/PCDF'er og 13C-mærkede dioxinlignende PCB'er som intern standard helt fra begyndelsen af analysen, f.eks. inden ekstraktion. Der tilsættes mindst én kongener for hver af de tetra- til octa-chlorerede homologe grupper af PCDD'er/PCDF'er og mindst én kongener for hver af de homologe grupper af dioxinlignende PCB'er (alternativt tilsættes mindst én kongener for hver massespektrometrisk udvalgt ionregistreringsfunktion, der anvendes til overvågning af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er). For verifikationsmetoders vedkommende anvendes alle 17 13C-mærkede 2,3,7,8-substituerede PCDD'er/PCDF'er og alle 12 13C-mærkede dioxinlignende PCB'er som intern standard.

6.2.2.   Der bestemmes også relative responsfaktorer for de kongenere, som der ikke tilsættes en 13C-mærket analog for, ved hjælp af relevante kalibreringsopløsninger.

6.2.3.   For vegetabilsk foder og animalsk foder, der indeholder under 10 % fedt, er det obligatorisk at tilsætte interne standarder inden ekstraktionen. For animalsk foder, der indeholder over 10 % fedt, tilsættes de interne standarder enten før eller efter fedtekstraktionen. Der foretages en hensigtsmæssig validering af ekstraktionseffektiviteten, afhængigt af det trin, hvor de interne standarder tilsættes, og af, om resultaterne er produktbaserede eller fedtbaserede.

6.2.4.   Inden GC-MS-analyse tilsættes en eller to genfindingsstandarder (surrogat).

6.2.5.   Det er nødvendigt med genfindingskontrol. Niveauet for genfinding af de enkelte interne standarder ved verifikationsmetoder skal ligge på mellem 60 og 120 %. Lavere eller højere genfinding for enkeltkongenere, navnlig for visse hepta- og octa-chlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, kan accepteres, på betingelse af at deres bidrag til TEQ-værdien ikke udgør mere end 10 % af den samlede TEQ-værdi (baseret på summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er). Niveauet for genfinding ved GC-MS-screeningsmetoder skal ligge på mellem 30 og 140 %.

6.3.   Fjernelse af interfererende stoffer

—	Der gennemføres separation af PCDD'er/PCDF'er fra interfererende chlorerede forbindelser som f.eks. ikke-dioxinlignende PCB'er og chlorerede diphenylethere ved hjælp af egnede kromatografiske metoder (helst med florisil-, alumina- og/eller carbonkolonne).

—	Gaskromatografisk separation af isomerer skal være på under < 25 % målt mellem toppene for 1,2,3,4,7,8-HxCDF og 1,2,3,6,7,8-HxCDF.

6.4.   Kalibrering med standardkurve

Kalibreringskurven skal dække det relevante grænseværdi- eller indgrebstærskelniveau.

6.5.   Specifikke kriterier vedrørende verifikationsmetoder

—

For GC-HRMS: — Ved HRMS skal opløsningsevnen typisk være mindst 10 000 for hele masseintervallet ved en dalværdi på 10 %. — Opfyldelse af yderligere identifikations- og bekræftelseskriterier som beskrevet i internationalt anerkendte standarder, f.eks. i standard EN 16215:2012 (Foderstoffer — Bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB-forbindelser samt indikator-PCB-forbindelser ved GC/HRMS) og/eller EPA-metode 1613 og 1668, som ændret.

—

For GC-MS/MS: — Overvågning af mindst 2 specifikke prækursor-ioner, hver med et specifikt tilsvarende transitionsprodukt-ion for alle mærkede og ikke mærkede analytter inden for analysens anvendelsesområde. — Tilladt maksimumstolerance for relative ionintensiteter på ± 15 % for udvalgte transitionsprodukt-ioner sammenholdt med beregnede eller målte værdier (gennemsnit fra kalibreringsstandarder) ved anvendelse af identiske MS/MS-betingelser, især kollisionsenergi og kollisionsgastryk, for hver transition af en analyt. — Opløsningen for hver quadrupol skal enten kunne sidestilles med eller være bedre end enhedsmasseopløsningen (enhedsmasseopløsning: opløsning, der er tilstrækkelig til at adskille en masseenhed i to toppe) for at minimere eventuelle interferenser på den pågældende analyt. — Opfyldelse af de yderligere kriterier som beskrevet i internationalt anerkendte standarder, f.eks. i standard EN 16215:2012 (Foderstoffer — Bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB-forbindelser samt indikator-PCB-forbindelser ved GC/HRMS) og/eller EPA-metode 1613 og 1668, som ændret, undtagen pligten til at anvende GC-HRMS.

7.   Specifikke krav til bioanalytiske metoder

Bioanalytiske metoder er metoder baseret på anvendelse af biologiske principper, såsom cellebaserede assays, receptorassays eller immunoassays. Dette punkt (punkt 7) indeholder krav til bioanalytiske metoder generelt.

Med en screeningsmetode klassificeres en prøve principielt som overensstemmende eller som mistænkt for at være ikke-overensstemmende. I det øjemed sammenholdes det beregnede BEQ-niveau med afskæringsværdien (jf. punkt 7.3). Prøver, der giver resultater under afskæringsværdien, erklæres for overensstemmende, mens prøver, der ligger på eller over afskæringsværdien, erklæres for mistænkt for at være ikke-overensstemmende og nødvendiggør analyse efter en verifikationsmetode. I praksis kan et BEQ-niveau på 2/3 af grænseværdien være afskæringsværdi, såfremt der sikres en andel af falsk overensstemmende resultater på under 5 % og en acceptabel andel af falsk ikke-overensstemmende resultater. Med særskilte grænseværdier for henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er er passende bioassay-afskæringsværdier for PCDD'er/PCDF'er en forudsætning for at kunne kontrollere prøvernes overensstemmelse uden fraktionering. Til kontrol af prøver, for hvilke indgrebstærsklerne er overskredet, vil en passende procentdel af den enkelte indgrebstærskel være en egnet afskæringsværdi.

Der kan desuden for visse bioanalytiske metoders vedkommende fastsættes et vejledende niveau udtrykt i BEQ for prøver i måleområdet, der ligger over rapporteringsgrænsen (jf. punkt 7.1.1 og 7.1.6).

7.1.   Evaluering af testresponset

7.1.1.   Generelle krav

—

Ved beregning af koncentrationerne ud fra en TCDD-kalibreringskurve vil værdierne i den nederste og den øverste del af kurven vise en stor spredning (en høj variationskoefficient (CV)). Måleområdet er det område, hvor CV er på under 15 %. Den nedre del af måleområdet (rapporteringsniveauet) sættes højere — som minimum med en faktor tre — end procedureblindprøverne. Den øvre del af måleområdet er normalt repræsenteret ved EC70-værdien (70 % af den højeste effektive koncentration), men er lavere, hvis CV ligger over 15 % inden for dette interval. Måleområdet fastsættes i forbindelse med validering. Afskæringsværdierne (jf. punkt 7.3) skal ligge klart inden for måleområdet.

—	Standardopløsninger og prøveekstrakter testes mindst to gange. Ved dobbeltbestemmelse skal en standardopløsning eller et kontrolekstrakt, der testes i 4-6 huller fordelt over hele pladen, give et respons eller en koncentration (kun muligt i måleområdet) baseret på en CV på < 15 %.

7.1.2.   Kalibrering

7.1.2.1.   Kalibrering med standardkurve

—	Indholdet i prøver anslås ved at sammenholde testresponset med en kalibreringskurve for TCDD (eller PCB 126 eller en standardblanding af PCDD/PCDF/dioxinlignende PCB) med henblik på at beregne BEQ-niveauet i ekstraktet og efterfølgende i prøven.

—

Kalibreringskurver skal indbefatte 8-12 koncentrationer (som minimum dobbeltbestemmelser), idet der skal være tilstrækkeligt med koncentrationer i den nederste del af kurven (måleområdet). Der lægges særlig vægt på kvaliteten af kurvetilpasningen i måleområdet. R2-værdien er som sådan af begrænset eller slet ingen værdi som grundlag for en goodness-of-fit-vurdering ved ikke-lineær regression. Der opnås et bedre fit ved at minimere forskellen mellem beregnede og observerede niveauer i kurvens måleområde, f.eks. ved at minimere summen af kvadrerede residualer.

—

Det anslåede indhold i prøveekstraktet korrigeres efterfølgende for det BEQ-niveau, der er beregnet for en matrix/opløsningsmiddel-blindprøve (for at tage urenheder fra de anvendte opløsningsmidler og kemikalier i betragtning), og den tilsyneladende genfinding (som beregnes ud fra BEQ-niveauet i passende referenceprøver med repræsentative kongenermønstre omkring grænseværdien eller indgrebstærsklen). Til korrektion for genfinding skal den tilsyneladende genfinding ligge inden for det krævede interval (jf. punkt 7.1.4). Referenceprøver, der anvendes til korrektion for genfinding, skal opfylde kravene i punkt 7.2.

7.1.2.2.   Kalibrering med referenceprøver

Alternativt kan der anvendes en kalibreringskurve fremstillet på grundlag af mindst fire referenceprøver (jf. punkt 7.2.4: en matrixblindprøve plus tre referenceprøver på 0,5, 1 og 2 gange grænseværdien eller indgrebstærsklen), hvorved behovet for at korrigere for blindprøve og genfinding bortfalder. I dette tilfælde kan det testrespons, som svarer til 2/3 af grænseværdien (jf. punkt 7.3), beregnes direkte ud fra disse prøver og anvendes som afskæringsværdi. Til kontrol af prøver, for hvilke indgrebstærsklerne er overskredet, vil en passende procentdel af disse indgrebstærskler være en egnet afskæringsværdi.

7.1.3.   Separat bestemmelse af henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er

Ekstrakter kan opdeles i fraktioner indeholdende henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, således at TEQ-niveauet (i BEQ) kan angives særskilt for henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er. Der anvendes fortrinsvis en PCB 126-standardkalibreringskurve til evaluering af resultaterne for den fraktion, der indeholder dioxinlignende PCB'er.

7.1.4.   Tilsyneladende bioassay-genfinding

Den tilsyneladende bioassay-genfinding beregnes ud fra passende referenceprøver med repræsentative kongenermønstre omkring grænseværdien eller indgrebstærsklen og udtrykkes som procent af BEQ-niveauet i forhold til TEQ-niveauet. Forskellene mellem TEF- og REP-faktorer for dioxinlignende PCB'er kan, afhængigt af, hvilken type assay og TEF'er (9) der anvendes, resultere i lave tilsyneladende genfindingsprocenter for dioxinlignende PCB'er i forhold til PCDD'er/PCDF'er. Hvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, er den tilsyneladende bioassay-genfinding derfor 20-60 % for dioxinlignende PCB'er og 50-130 % for PCDD'er/PCDF'er (disse intervaller gælder for TCDD-kalibreringskurven). Eftersom dioxinlignende PCB'ers bidrag til summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er kan variere afhængigt af forskellige matrixer og prøver, afspejler den tilsyneladende bioassay-genfinding for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er disse intervaller og skal være på 30-130 %. Enhver indvirkning af væsentligt ændrede TEF-værdier på EU-lovgivningen for PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er nødvendiggør en ændring af disse intervaller.

7.1.5.   Kontrol af genfinding efter oprensning

Tabet af forbindelser under oprensningen kontrolleres i forbindelse med validering. En blindprøve tilsat en blanding af de forskellige kongenere underkastes oprensning (mindst n = 3), og genfinding og variabilitet kontrolleres efter en verifikationsmetode. Genfindingen skal være på mellem 60 og 120 %, især for kongenere, der bidrager med over 10 % af TEQ-niveauet i forskellige blandinger.

7.1.6.   Rapporteringsgrænse

Ved indberetning af BEQ-niveauer fastlægges der en rapporteringsgrænse ud fra relevante matrixprøver med typiske kongenermønstre, men ikke ud fra standardernes kalibreringskurve, idet præcisionen i den nederste del af kurven er lav. Der skal tages hensyn til virkningerne af ekstraktion og oprensning. Rapporteringsgrænsen sættes væsentligt højere (som minimum med en faktor tre) end procedureblindprøverne.

7.2.   Anvendelse af referenceprøver

7.2.1.   Referenceprøver skal repræsentere prøvematrix, kongenermønstre og koncentrationsområder for PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er omkring grænseværdien eller indgrebstærsklen.

7.2.2.   Hver analyserække skal omfatte en matrixblindprøve eller, hvor dette ikke er muligt, en procedureblindprøve samt en referenceprøve ved grænseværdien eller indgrebstærsklen. Disse prøver ekstraheres og analyseres samtidig under identiske betingelser. Referenceprøven skal udvise en klart kraftigere reaktion end blindprøven, så der er sikkerhed for testens egnethed. Prøverne kan anvendes til korrektion for blindprøve og genfinding.

7.2.3.   Referenceprøver, der udvælges til korrektion for genfinding, skal være repræsentative for de klargjorte prøver, hvilket betyder, at bestemte kongenermønstre ikke må føre til, at niveauerne vurderes for lavt.

7.2.4.   Der kan inkluderes ekstra referenceprøver på f.eks. 0,5 og 2 gange grænseværdien eller indgrebstærsklen for at vise analysemetodens ydeevne inden for det interval, der er relevant for kontrollen af grænseværdien eller indgrebstærsklen. Kombineret kan disse prøver anvendes til beregning af BEQ-niveauerne i de klargjorte prøver (jf. punkt 7.1.2.2).

7.3.   Fastlæggelse af afskæringsværdier

Relationen mellem bioanalytiske resultater i BEQ og resultater fra verifikationsmetoden i TEQ fastlægges, f.eks. ved hjælp af matrixtilpassede kalibreringsforsøg med referenceprøver tilsat 0, 0,5, 1 og 2 gange grænseværdien, med seks gentagelser på hvert niveau (n = 24). Korrektionsfaktorer (blindprøve og genfinding) kan beregnes skønsmæssigt ud fra dette forhold, men skal efterprøves i overensstemmelse med punkt 7.2.2.

Der fastlægges afskæringsværdier for at kunne afgøre, om en prøve overholder de fastsatte grænseværdier, eller for, hvor det er relevant, at kunne kontrollere indgrebstærsklerne i forhold til de pågældende grænseværdier eller indgrebstærskler, der er fastsat for enten PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er hver for sig eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er. De repræsenteres ved det nedre endepunkt i fordelingen af bioanalytiske resultater (korrigeret for blindprøve og genfinding), som svarer til verifikationsmetodens beslutningsgrænse, med et konfidensniveau på 95 %, hvilket indebærer en falsk overensstemmende-andel på < 5 %, og en RSDR på < 25 %. Verifikationsmetodens beslutningsgrænse er grænseværdien, under hensyntagen til måleusikkerheden.

Afskæringsværdien (i BEQ) beregnes som beskrevet i enten punkt 7.3.1, punkt 7.3.2 eller punkt 7.3.3 (jf. figur 1).

7.3.1.   Anvendelse af det nedre bånd i forventningsintervallet på 95 % ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse:

hvor:

BEQDL	er den BEQ, der svarer til verifikationsmetodens beslutningsgrænse, som er grænseværdien under hensyntagen til måleusikkerheden
sy,x	er den residuale standardafvigelse
t α,f = m-2	er Student-faktoren (α = 5 %, f = frihedsgrader, enkeltsidet)
m	er det samlede antal kalibreringspunkter (indeks j)
n	er antallet af gentagelser på hvert niveau
xi	er prøvekoncentrationen (i TEQ) for kalibreringspunktet i som bestemt efter en verifikationsmetode
	er gennemsnittet af koncentrationerne (i TEQ) af samtlige kalibreringsprøver
	Qxx = er kvadratsum-parameteren, i = indeks for kalibreringspunktet i.

7.3.2.   Beregning ud fra bioanalytiske resultater (korrigeret for blindprøve og genfinding) fra flere analyser af prøver (n ≥ 6) forurenet i koncentrationer ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse som det nedre endepunkt i fordelingen af data ved den tilsvarende BEQ-middelværdi:

Afskæringsværdi = BEQDL — 1,64 x SDR

hvor:

SDR	er standardafvigelse for resultaterne af bioassay ved BEQDL, målt under interne reproducerbarhedsbetingelser.

7.3.3.   Beregning som middelværdi af bioanalytiske resultater (i BEQ, korrigeret for blindprøve og genfinding) fra flere analyser af prøver (n ≥ 6) forurenet i koncentrationer på 2/3 af grænseværdien eller indgrebstærsklen, baseret på den observation, at dette niveau ligger på omkring den afskæringsværdi, der er fastlagt i henhold til punkt 7.3.1 eller punkt 7.3.2:

Figur 1

Bioanalytiske resultater (BEQ)

Regressionslinje med et forventningsinterval på 95 %

Afskæringsværdi

BEQ Indgrebsniveau

BEQBeslutningsgrænse

Indgrebs-niveau

Grænse-værdi

HRGC/HRMS-resultater (TEQ)

Beslutnings-grænse

β = 5 %

Figur 1. Beregning af afskæringsværdier med et konfidensniveau på 95 %, hvilket indebærer en falsk overensstemmende-andel på < 5 %, og en RSDR på < 25 %:

1.	fra det nedre bånd i forventningsintervallet på 95 % ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse,

2.	fra flere analyser af prøver (n ≥ 6) forurenet i koncentrationer ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse som det nedre endepunkt i fordelingen af data (i figuren repræsenteret ved en klokkelignende kurve) ved den tilsvarende BEQ-middelværdi.

7.3.4.   Begrænsninger for afskæringsværdier

BEQ-baserede afskæringsværdier beregnet ud fra RSDR, som er tilvejebragt i forbindelse med validering med et begrænset antal prøver med forskellige matrix/kongenermønstre, kan være højere end de TEQ-baserede grænseværdier eller indgrebstærskler, fordi der opnås en højere præcision end den, der kan opnås i rutinemæssige analyser, når et ukendt spektrum af mulige kongenermønstre skal kontrolleres. I sådanne tilfælde beregnes afskæringsværdierne med udgangspunkt i en RSDR på 25 % eller — om muligt — to tredjedele af grænseværdien eller indgrebstærsklen.

7.4.   Karakteristika for metodens ydeevne

7.4.1.   Da interne standarder ikke kan anvendes i bioanalytiske metoder, skal der gennemføres repeterbarhedsanalyser for bioanalytiske metoder for at tilvejebringe oplysninger om standardafvigelsen inden for og mellem de enkelte analyserækker. Repeterbarheden skal være på under 20 %, mens den interne reproducerbarhed skal ligge på under 25 %. Til grund lægges de beregnede niveauer i BEQ efter korrektion for blindprøve og genfinding.

7.4.2.   Det dokumenteres som led i valideringsprocessen, at testen kan skelne mellem en blindprøve og et indhold på afskæringsværdien, således at det er muligt at identificere prøver over den tilsvarende afskæringsværdi (jf. punkt 7.1.2).

7.4.3.   Målforbindelser, mulige interferenser og højeste tolererede værdier for blindprøver fastlægges.

7.4.4.   Standardafvigelsen i responset eller i den koncentration, der beregnes ud fra responset (kun muligt i måleområdet), ved tredobbelt bestemmelse af et prøveekstrakt må ikke være på over 15 %.

7.4.5.   De ukorrigerede resultater af referenceprøven/prøverne udtrykt i BEQ (blindprøve samt ved grænseværdien eller indgrebstærsklen) bruges til at evaluere den bioanalytiske metodes ydeevne over et konstant tidsrum.

7.4.6.   Kvalitetskontrolkort for procedureblindprøver og for hver enkelt type referenceprøve registreres og kontrolleres med henblik på at sikre, at den analytiske ydeevne er i overensstemmelse med gældende krav, især for procedureblindprøverne for så vidt angår den påkrævede minimumsdifference i forhold til den nedre del af måleområdet og for referenceprøverne med hensyn til den interne reproducerbarhed. Procedureblindprøver holdes under kontrol for at undgå falsk overensstemmende resultater ved fratrækning af værdierne.

7.4.7.   Resultaterne for mistænkte prøver fra verifikationsmetoder samt 2-10 % af de overensstemmende prøver (mindst 20 prøver pr. matrix) indsamles og lægges til grund for en evaluering af screeningsmetodens ydeevne og relationen mellem BEQ og TEQ. Denne database kan anvendes til revurdering af de afskæringsværdier, der finder anvendelse på rutinemæssige prøver til de validerede matrixer.

7.4.8.   En metodes gode ydeevne kan også dokumenteres ved deltagelse i ringtest. Resultaterne fra prøver, der er analyseret i ringtest og dækker et koncentrationsområde på op til f.eks. 2 gange grænseværdien, kan inkluderes i evalueringen af andelen af falsk overensstemmende resultater, såfremt laboratoriet kan dokumentere gode præstationer. Prøverne skal dække de mest almindelige kongenermønstre og repræsentere forskellige kilder.

7.4.9.   I forbindelse med hændelser kan afskæringsværdierne revurderes på baggrund af de specifikke matrix- og kongenermønstre, der observeres under den pågældende hændelse.

8.   Indberetning af resultater

8.1.   Verifikationsmetoder

8.1.1.   Så vidt den anvendte analyseprocedure tillader det, skal analyseresultaterne omfatte værdierne for de enkelte PCDD/PCDF- og dioxinlignende PCB-kongenere og angives som nedre koncentrationer, øvre koncentrationer og middelkoncentrationer med henblik på at sikre, at indberetningen af resultater omfatter så mange oplysninger som muligt, så resultaterne kan fortolkes i overensstemmelse med specifikke krav.

8.1.2.   Rapporten skal omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er.

8.1.3.   Tallene for genfinding af de enkelte interne standarder stilles til rådighed, hvis genfindingen ligger uden for det interval, der er angivet i punkt 6.2.5, hvis grænseværdien er overskredet (i dette tilfælde genfindingen for en af to analyser), og i øvrige tilfælde efter anmodning.

8.1.4.   Da der skal tages hensyn til måleusikkerheden, når det afgøres, om en prøve er overensstemmende, skal denne parameter være tilgængelig. Analyseresultaterne indberettes derfor som x +/- U, hvor x er analyseresultatet og U er den ekspanderede måleusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Hvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, anvendes summen af den anslåede ekspanderede usikkerhed på de separate analyseresultater vedrørende PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er på summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er

8.1.5.   Hvis der tages hensyn til måleusikkerheden ved at anvende CCα (se beskrivelsen i denne del (del B), kapitel I, punkt 2.2), indberettes denne parameter.

8.1.6.   Resultaterne angives i samme enheder og med (mindst) samme antal betydende cifre som de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF.

8.2.   Bioanalytiske screeningsmetoder

8.2.1.   Resultatet af screeningen udtrykkes som værende »overensstemmende« eller som »mistænkt for at være ikke-overensstemmende« (»mistænkt«).

8.2.2.   Derudover kan et resultat for PCDD'er/PCDF'er og/eller dioxinlignende PCB'er udtrykt i BEQ — ikke TEQ — oplyses.

8.2.3.   Prøver, der giver et respons under rapporteringsgrænsen, udtrykkes som værende »under rapporteringsgrænsen«.

8.2.4.   Rapporten skal for hver enkelt type prøvematrix give oplysninger om grænseværdien eller indgrebstærsklen, som vurderingen er baseret på.

8.2.5.   Rapporten skal indeholde oplysninger om, hvilken type test der er anvendt, samt om det grundlæggende prøvningsprincip og den anvendte kalibreringsmåde.

8.2.6.   Rapporten skal omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er.

8.2.7.   I tilfælde, hvor prøver mistænkes for at være ikke-overensstemmende, skal rapporten indeholde en bemærkning om den foranstaltning, der skal træffes. Koncentrationen af PCDD'er/PCDF'er og summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøver med forhøjet indhold skal bestemmes/bekræftes efter en verifikationsmetode

KAPITEL III

Klargøring af prøver og krav til analysemetoder, der anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af ikke-dioxinlignende PCB'er (PCB 28, 52, 101, 138, 153 OG 180)

1.   Anvendelsesområde

Kravene i dette kapitel anvendes, når foder analyseres med henblik på offentlig kontrol af indholdet af ikke-dioxinlignende polychlorerede biphenyler (ikke-dioxinlignende PCB'er) og til andre forskriftsmæssige formål.

2.   Påvisningsmetoder, der kan anvendes

Gaskromatografi/elektronindfangningsdetektion (GC-ECD), GC-LRMS, GC-MS/MS, GC-HRMS eller tilsvarende metoder.

3.   Identifikation og bekræftelse af de relevante analytter

3.1.   Relativ retentionstid i forhold til interne standarder eller referencestandarder (tilladt afvigelse: +/- 0,25 %).

3.2.   Gaskromatografisk separation af alle seks indikator-PCB'er (PCB 28, PCB 52, PCB 101, PCB 138, PCB 153 og PCB 180) fra interfererende stoffer, navnlig fra co-eluerende PCB'er, især hvis niveauet i de pågældende prøver ligger i nærheden af de ved lov fastsatte grænser, og en overskridelse skal bekræftes.

[Kongenere, der erfaringsmæssigt ofte co-eluerer, er f.eks.. PCB 28/31, PCB 52/69 og PCB 138/163/164. For så vidt angår GC-MS skal der også tages hensyn til mulige interferenser fra fragmenter af højere chlorerede kongenere.]

3.3.   Krav til GC-MS-metoder

Overvågning af mindst:

a)	to specifikke ioner ved HRMS

b)	to specifikke ioner med en m/z-værdi på > 200 eller tre specifikke ioner med en m/z-værdi på > 100 ved LRMS

c)	1 prækursor-ion og 2 produkt-ioner ved MS-MS.

Tilladte maksimumstolerancer for isotopforholdet for udvalgte massefragmenter:

Relativ afvigelse for isotopforholdet for udvalgte massefragmenter fra teoretisk isotopforhold eller kalibreringsstandard for målionen (den hyppigst forekommende af de målte ioner) og kvalifikatorionen/ionerne:

Kvalifikatorionens/ionernes relative intensitet i forhold til målionen	GC-EI-MS (relativ afvigelse)	GC-CI-MS, GC-MSn (relativ afvigelse)
>50 %	± 10 %	± 20 %
>20 % til 50 %	± 15 %	± 25 %
>10 % til 20 %	± 20 %	± 30 %
≤ 10 %	± 50 % (2)	± 50 % (2)

3.4.   Krav til GC-ECD-metoder

Resultater, der overskrider tolerancegrænsen, bekræftes med to GC-kolonner med stationære faser med forskellig polaritet.

4.   Dokumentation for metodens ydeevne

Metodens ydeevne valideres i nærheden af grænseværdien (0,5 til 2 gange grænseværdien) med en acceptabel variationskoefficient for gentagne analyser (jf. kravene til intern reproducerbarhed (intermediær præcision) i punkt 9).

5.   Bestemmelsesgrænse

Blindprøverne må ikke repræsentere over 30 % af den forureningsgrad, som svarer til grænseværdien (10).

6.   Kvalitetskontrol

Regelmæssig blindprøvekontrol, analyse af spikede prøver, kvalitetskontrolprøver og deltagelse i laboratoriesammenligninger vedrørende de relevante matrixer.

7.   Genfindingskontrol

7.1.   Der anvendes egnede interne standarder med fysisk-kemiske egenskaber, der er sammenlignelige med de relevante analytters.

7.2.   Tilsætning af interne standarder:

Tilsætning til produkter (inden ekstraktion og oprensning).

7.3.   Krav til metoder, hvor alle seks isotopmærkede indikator-PCB-kongenere anvendes:

a)	Resultater korrigeres for genfinding af interne standarder.

b)	Genfindingsprocenten for isotopmærkede interne standarder skal være på mellem 50 og 120 %.

c)	En lavere eller højere genfindingsprocent er acceptabel for enkeltkongenere, der bidrager til summen af de seks indikator-PCB'er med under 10 %.

7.4.   Krav til metoder, hvor ikke alle seks isotopmærkede interne standarder eller andre interne standarder anvendes:

a)	Genfindingen af de(n) interne standard(er) kontrolleres for hver enkelt prøve.

b)	Genfindingen af interne standarder skal være på mellem 60 og 120 %.

c)	Resultater korrigeres for genfinding af interne standarder.

7.5.   Genfindingen af umærkede kongenere kontrolleres ved hjælp af spikede prøver eller kvalitetskontrolprøver med koncentrationer i nærheden af grænseværdien. Genfindingen af disse kongenere anses for acceptabel, hvis genfindingsprocenten er på mellem 70 og 120 %.

8.   Krav til laboratorier

I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier være akkrediteret af et anerkendt organ, der fungerer i overensstemmelse med ISO-vejledning 58, så det sikres, at de anvender analysekvalitetssikring. Laboratorier akkrediteres ifølge EN ISO/IEC 17025-standarden.

9.   Karakteristika for metodens ydeevne: kriterier vedrørende summen af de seks indikator-PCB'er ved grænseværdien:

Korrekthed	– 30 til + 30 %
Intermediær præcision (RSD %)	≤ 20 %
Forskel mellem øvre og nedre koncentration (beregnet)	≤ 20 %

10.   Indberetning af resultater

10.1.   Så vidt den anvendte analyseprocedure tillader det, skal analyseresultaterne omfatte værdierne for de enkelte PCB-kongenere og registreres som nedre koncentrationer, øvre koncentrationer og middelkoncentrationer, med henblik på at registreringen af resultater omfatter så mange oplysninger som muligt, så resultaterne kan fortolkes i overensstemmelse med specifikke krav.

10.2.   Rapporten skal omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCB'er og fedtstoffer.

10.3.   Tallene for genfinding af de enkelte interne standarder stilles til rådighed, hvis genfindingen ligger uden for det interval, der er angivet i punkt 7, hvis grænseværdien er overskredet, og i øvrige tilfælde efter anmodning.

10.4.   Da der skal tages hensyn til måleusikkerheden, når det afgøres, om en prøve er overensstemmende, skal denne parameter ligeledes være tilgængelig. Analyseresultaterne indberettes derfor som x +/- U, hvor x er analyseresultatet og U er den ekspanderede måleusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %.

10.5.   Hvis der tages hensyn til måleusikkerheden ved at anvende CCα (se beskrivelsen i kapitel I, punkt 2.1), indberettes denne parameter.

10.6.   Resultaterne angives i samme enheder og med (mindst) samme antal betydende cifre som de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF.

1.   Før den fælles beslutningsproces indledes, aftaler den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder en tidsplan for de trin, der skal følges i nævnte proces (i det følgende benævnt »tidsplan for den fælles beslutning«). Hvis de ikke kan nå til enighed, fastsætter den konsoliderende tilsynsmyndighed tidsplanen for den fælles beslutning, efter at de synspunkter og forbehold, de kompetente myndigheder har givet udtryk for, er taget i betragtning.

2.   Tidsplanen for den fælles beslutning opdateres mindst én gang om året og skal omfatte følgende trin:

a)	aftale om inddragelsen af andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til artikel 4

b)	fremlæggelse af rapporterne om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og rapporterne om likviditetsrisikovurderinger fra de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 5 og bidrag fra de andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til artikel 4, stk. 2

c)

den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af udkastene til rapporterne om risikovurderinger for koncerner og om likviditetsrisikovurderinger for koncerner for de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 6, og for andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 6, stk. 7

d)	dialog mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder om udkastene til rapporterne om risikovurderinger for koncerner og om likviditetsrisikovurderinger for koncerner i henhold til artikel 7

e)

den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af rapporterne om risikovurderinger for koncerner og om likviditetsrisikovurderinger for koncerner for de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 8, stk. 2, og for andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 8, stk. 5

f)	relevante kompetente myndigheders fremlæggelse af bidrag til udkastet til den fælles kapitalbeslutning og til udkastet til den fælles likviditetsbeslutning for den konsoliderende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 9, stk. 1

g)	den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af udkastet til dokumentet med den fælles kapitalbeslutning og udkastet til dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning for de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 10, stk. 6, og artikel 11, stk. 5

h)	høring af moderinstituttet i Unionen og koncernens institutter om udkastene til dokumenterne med den fælles kapitalbeslutning og den fælles likviditetsbeslutning, hvis det kræves i medfør af en medlemsstats lovgivning

i)	dialog mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder om udkastet til den fælles kapitalbeslutning og udkastet til den fælles likviditetsbeslutning

j)	opnåelse af den fælles kapitalbeslutning og den fælles likviditetsbeslutning i henhold til artikel 12

k)	den konsoliderende tilsynsmyndigheds og relevante kompetente myndigheders meddelelse af den fælles kapitalbeslutning og den fælles likviditetsbeslutning til moderinstituttet i Unionen og koncernens institutter i henhold til artikel 13

l)	enighed om det efterfølgende års tidsplan for planlægningen af den fælles beslutningsproces.

3.   Tidsplanen for den fælles beslutning skal opfylde følgende krav:

a)	Den skal afspejle de enkelte opgavers omfang og kompleksitet under hensyn til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af koncernens aktiviteter samt dens risikoprofil.

b)	Den skal så vidt muligt tage hensyn til den konsoliderende tilsynsmyndigheds og de relevante kompetente myndigheders forpligtelser i henhold til det tilsynsprogram, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, tredje afsnit, litra c), i direktiv 2013/36/EU.

4.   Tidsplanen for den fælles beslutning skal tages op til revision, hvis det er relevant, især med henblik på at afspejle den hastende karakter af ekstraordinære ajourføringer, der foretages i henhold til artikel 20 og 21.

5.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder skal meddele de institutter i koncernen, som de hver især har ansvaret for, en vejledende dato for den i stk. 2, litra h), omtalte høring om aspekterne af udkastene til dokumenterne med den fælles beslutning, i den udstrækning disse institutter påvirkes.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder meddeler de institutter i koncernen, som de hver især har ansvaret for, en forventet dato for den i stk. 2, litra k), omtalte meddelelse.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan beslutte at inddrage andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i udarbejdelsen af rapporten om risikovurdering for en koncern eller rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern. Beslutningen træffes på grundlag af filialens eller instituttets relevans i koncernen og filialens eller instituttets betydning for det lokale marked.

Sådan inddragelse skal være underlagt fortrolighedskrav, der er ækvivalente med kravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i direktiv 2013/36/EU og, hvis det er relevant, artikel 54 og 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (4).

Ækvivalensen vurderes af den konsoliderende tilsynsmyndighed og alle relevante kompetente myndigheder.

2.   Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutter at inddrage en anden kompetent myndighed som defineret i artikel 2, stk. 2, eller en kompetent myndighed i et tredjeland, skal begge myndigheder nå til enighed om omfanget af inddragelsen af den anden relevante kompetente myndighed eller den kompetente myndighed i et tredjeland. Sådanne aftaler er tilladt til følgende formål:

a)	at give den konsoliderende tilsynsmyndighed bidrag til rapporten om risikovurdering for en koncern eller rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern

b)	tilføje de i dette stykkes litra a) omhandlede bidrag som bilag til udkastet til eller den endelige udgave af rapporten om risikovurdering for en koncern eller rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern.

3.   Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutter at inddrage andre kompetente myndigheder eller kompetente myndigheder i tredjelande, må den konsoliderende tilsynsmyndighed ikke fremlægge udkastene til og de endelige udgaver af rapporterne om risikovurdering for en koncern og rapporterne om likviditetsrisikovurdering for en koncern for de andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande uden samtykke fra alle relevante kompetente myndigheder.

4.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed holder de relevante kompetente myndigheder fuldt underrettet om omfanget, niveauet og arten af inddragelsen af andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i vurderingen af koncernrisici og om, i hvilken udstrækning deres bidrag indgår i rapporten om risikovurdering for en koncern.

1.   Med henblik på at fremme behørig hensyntagen til risikovurderingen af datterselskaber i den fælles beslutning i overensstemmelse med artikel 113, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU skal de relevante kompetente myndigheder sende deres rapporter om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og om likviditetsrisikovurderingen til den konsoliderende tilsynsmyndighed i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning, jf. artikel 3, stk. 2, litra b).

2.   Rapporterne om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen skal udarbejdes ved hjælp af skemaet i bilag I. Disse rapporter skal suppleres af sammenlægninger af pointtal fra tabel 1 i bilag II og sammendraget af kapitalvurderingen fra tabel 2 i bilag II.

Rapporterne om likviditetsrisikovurdering skal udarbejdes ved hjælp af skemaet i bilag V. Disse rapporter skal suppleres af sammenlægninger af pointtal fra tabel 1 i bilag VI og sammendraget af likviditetsvurderingen fra tabel 2 i bilag VI.

Rapporterne om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og om likviditetsrisikovurderingen kan indeholde yderligere relevante oplysninger.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder udkast til rapporter om risikovurderinger for koncerner og udkast til rapporter om likviditetsrisikovurderinger for koncerner på grundlag af følgende:

a)	dens egen rapport om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen eller rapport om likviditetsrisikovurderingen for moderinstituttet i Unionen og for koncernen

b)	rapporterne om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen eller om likviditetsrisikovurderinger for datterselskaber fremlagt af de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 5

c)	bidrag fra andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til artikel 4, stk. 2.

2.   De i stk. 1, litra a) og b), omhandlede rapporter om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og om likviditetsrisikovurderingen knyttes sammen med de i nævnte stykkes litra c) omhandlede bidrag som bilag til udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern eller udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern.

3.   Udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern og udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern skal indeholde resultaterne af vurderingen af, om de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som koncernen og dens institutter har iværksat, og deres kapitalgrundlag og likviditet sikrer en forsvarlig styring og dækning af risici.

4.   Udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern skal udarbejdes ved hjælp af skemaet i bilag III. Rapporten skal suppleres af sammenlægninger af pointtal fra tabel 1 i bilag IV og sammendraget af kapitalvurderingen fra tabel 2 i bilag IV.

Udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern skal udarbejdes ved hjælp af skemaet i bilag VII. Rapporten skal suppleres af sammenlægninger af pointtal fra tabel 1 i bilag VIII og sammendraget af likviditetsvurderingen fra tabel 2 i bilag VIII.

5.   I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet sikrer den konsoliderende tilsynsmyndighed følgende:

a)	Den fælles vurdering afspejler institutternes relevans i koncernen og deres betydning for det lokale marked.

b)	Udkastene til rapporten om risikovurdering for en koncern og til rapporten om likviditetsrisikovurdering angiver, hvordan denne relevans og betydning er blevet taget i betragtning.

6.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender udkastene til rapporterne til de relevante kompetente myndigheder i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til i artikel 3, stk. 2, litra c).

7.   Under forbehold af det i artikel 4, stk. 3, omhandlede samtykke kan den konsoliderende tilsynsmyndighed fremlægge udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern og udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern for de andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed fastsætter formen og omfanget af dialogen med de relevante kompetente myndigheder om udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern og udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern.

2.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder drøfter afstemningen af de kvantitative forslag i de individuelle rapporter om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og om likviditetsrisikovurdering, jf. artikel 6, stk. 1, med de kvantitative forslag i udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern og udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern, hvis det er relevant.

3.   De i stk. 2 omhandlede kvantitative forslag skal bestå af mindst følgende forslag:

a)	forslaget om størrelsen af det kapitalgrundlag, som en koncern skal besidde på konsolideret niveau, og som alle institutter i koncernen skal besidde på individuelt niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

b)	forslaget om niveauet for specifikke likviditetskrav, som en koncern skal opfylde på konsolideret niveau, og som alle institutter i koncernen skal opfylde på individuelt niveau i henhold til artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

1.   På baggrund af den i artikel 7 omhandlede dialog færdiggør den konsoliderende tilsynsmyndighed rapporten om risikovurdering for en koncern og rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern under anvendelse af formatet og indholdet af udkastet til rapporten om risikovurdering for en koncern og udkastet til rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern, jf. artikel 6. Den konsoliderende tilsynsmyndighed redegør for væsentlige ændringer, der måtte være foretaget i rapporten om risikovurdering for en koncern eller rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern. Ændringer skal afspejle dialogens resultater og omfatte nødvendige ajourføringer af bilagene til rapporten om risikovurdering for en koncern eller rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern.

2.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremlægger rapporten om risikovurdering for en koncern og rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern for de relevante kompetente myndigheder i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til artikel 3, stk. 2, litra e).

3.   I overensstemmelse med artikel 113, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/36/EU indleder fremlæggelsen af rapporten om risikovurdering for en koncern for de relevante kompetente myndigheder starten på perioden på fire måneder for at nå frem til den fælles kapitalbeslutning.

4.   I overensstemmelse med artikel 113, stk. 2, litra b), i direktiv 2013/36/EU indleder fremlæggelsen af rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern for de relevante kompetente myndigheder starten på perioden på en måned for at nå frem til den fælles likviditetsbeslutning.

5.   Under forbehold af det i artikel 4, stk. 3, omhandlede samtykke kan den konsoliderende tilsynsmyndighed sende rapporten om risikovurdering for en koncern og rapporten om likviditetsrisikovurdering for en koncern for de andre kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande.

1.   De relevante kompetente myndigheder sender deres bidrag til udkastet til den fælles kapitalbeslutning og udkastet til den fælles likviditetsbeslutning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til artikel 3, stk. 2, litra f). Bidrag skal omfatte alle de institutter i en koncern, som falder inden for anvendelsesområdet for den fælles beslutningsproces.

2.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed bidrager til udkastet til den fælles kapitalbeslutning. Dens bidrag skal omfatte følgende:

a)	alle institutter i koncernen på individuelt niveau, der er meddelt tilladelse i den konsoliderende tilsynsmyndigheds jurisdiktion, og som falder inden for anvendelsesområdet for den fælles beslutningsproces

b)	koncernen på konsolideret niveau.

3.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed bidrager til udkastet til den fælles likviditetsbeslutning. Dens bidrag skal omfatte følgende:

a)	alle institutter i koncernen på individuelt niveau, der er meddelt tilladelse i den konsoliderende tilsynsmyndigheds jurisdiktion, og som falder inden for anvendelsesområdet for den fælles beslutningsproces

b)	koncernen på konsolideret niveau.

4.   Bidrag til udkastet til den fælles kapitalbeslutning skal omfatte de i artikel 10 anførte punkter.

5.   Bidrag til udkastet til den fælles likviditetsbeslutning skal omfatte de i artikel 11 anførte punkter.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder et fuldt begrundet udkast til en fælles kapitalbeslutning, der omfatter koncernen og dens institutter. Udkastet til den fælles kapitalbeslutning skal omfatte følgende:

a)	navnene på den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder, der indgår i den fælles kapitalbeslutningsproces

b)	navnet på koncernen og en liste over alle de institutter i koncernen, som udkastet til den fælles kapitalbeslutning vedrører og finder anvendelse på

c)	henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af fælles kapitalbeslutninger

d)	datoen for udkastet til den fælles kapitalbeslutning og for alle relevante ajourføringer heraf

e)	konklusionen om anvendelsen af artikel 73 og 97 i direktiv 2013/36/EU

f)	konklusionen om, hvorvidt koncernens kapitalgrundlag på konsolideret niveau er tilstrækkeligt

g)	konklusionen om, hvorvidt kapitalgrundlaget for de enkelte institutter i koncernen på individuelt niveau er tilstrækkeligt

h)	konklusionen om størrelsen af det kapitalgrundlag, som de enkelte institutter i koncernen skal besidde på individuelt niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

i)	konklusionen om størrelsen af det kapitalgrundlag, som koncernen skal besidde på konsolideret niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

j)

oplysninger om de tilsynsmæssige mindstekrav, der gælder for de enkelte institutter i medfør af artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 103, 129, 130, 131, og 133 i direktiv 2013/36/EU, og om alle andre relevante tilsynsmæssige krav, retningslinjer, henstillinger eller advarsler, også på makroplan

k)	referencedatoen for de i litra e)-i) omhandlede konklusioner

l)	tidsrammen for gennemførelsen af de i litra e)-i) omhandlede konklusioner, hvis det er relevant.

2.   Den i stk. 1, litra e), omhandlede konklusion skal indeholde følgende:

a)	vurderingen af, om institutterne i koncernen har indført forsvarlige, effektive og fuldstændige strategier og processer med henblik på at vurdere, opretholde og fordele intern kapital, og af, hvorvidt sådanne strategier og processer er ajourført

b)	vurderingen af, om den interne kapitals størrelse, type og fordeling er tilstrækkelig til at dække arten og omfanget af de risici, som institutterne i koncernen er eller kan blive eksponeret for

c)	vurderingen af, om institutterne i koncernen har gennemført egnede ordninger, strategier, processer og mekanismer for at overholde alle kravene i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013

d)	vurderingen af, om de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som institutterne i koncernen har gennemført, sikrer en forsvarlig styring og dækning af deres risici

e)	oplysninger om anvendelsen af tilsynsforanstaltninger og -beføjelser i henhold til artikel 102 og artikel 104, stk. 1, litra b)-l), i direktiv 2013/36/EU til håndtering af de mangler, der identificeres under litra a)-d).

3.   De i stk. 1, litra f) og g), omhandlede konklusioner skal have forbindelse til og være understøttet af den i stk. 1, litra e), omhandlede konklusion.

4.   De i stk. 1, litra h) og i), omhandlede konklusioner skal opfylde følgende krav:

a)	De skal udtrykkes som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf.

b)	De skal give nærmere oplysninger om kvaliteten af det krævede yderligere kapitalgrundlag.

c)	De skal være tilknyttet og understøttet af den i stk. 1, litra e), omhandlede konklusion.

5.   Konklusionerne vedrørende de enkelte institutter i koncernen og koncernen på konsolideret niveau skal være tydeligt identificerbare i udkastet til dokumentet med den fælles kapitalbeslutning.

6.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender udkastet til dokumentet med den fælles kapitalbeslutning til de relevante kompetente myndigheder i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til i artikel 3, stk. 2, litra g).

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder et fuldt begrundet udkast til en fælles likviditetsbeslutning, der omfatter koncernen og dens institutter. Udkastet til den fælles likviditetsbeslutning skal omfatte følgende:

a)	navnene på den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder, der indgår i den fælles likviditetsbeslutningsproces

b)	navnet på koncernen og en liste over alle de institutter i koncernen, som udkastet til den fælles likviditetsbeslutning vedrører og finder anvendelse på

c)	henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af fælles likviditetsbeslutninger

d)	datoen for udkastet til den fælles likviditetsbeslutning og for alle relevante ajourføringer heraf

e)	konklusionen om, hvorvidt koncernens likviditet på konsolideret niveau er tilstrækkelig

f)	konklusionen om, hvorvidt likviditeten hos de enkelte institutter i koncernen på individuelt niveau er tilstrækkelig

g)

konklusionen om foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86 i direktiv 2013/36/EU, og behovet for specifikke likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105 i nævnte direktiv, for de enkelte institutter på individuelt niveau og for koncernen på konsolideret niveau

h)	oplysninger om andre relevante tilsynsmæssige krav, retningslinjer, henstillinger eller advarsler, også på makroplan

i)	referencedatoen for de i litra e)-g) omhandlede konklusioner

j)	tidsrammen for gennemførelsen af den i litra g) omhandlede konklusion, hvis det er relevant.

2.   Den i stk. 1, litra e) og f), omhandlede konklusion skal indeholde følgende:

a)	vurderingen af, om institutterne i koncernen har gennemført solide strategier, politikker, processer og systemer til identifikation, måling, styring og overvågning af likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter

b)	vurderingen af, om likviditeten hos de enkelte institutter i koncernen på individuelt niveau og koncernens likviditet på konsolideret niveau giver tilstrækkelig dækning af likviditetsrisici

c)	vurderingen af, om institutterne i koncernen har gennemført egnede ordninger, strategier, processer og mekanismer for at overholde alle kravene i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.

3.   Den i stk. 1, litra g), omhandlede konklusion skal indeholde nærmere oplysninger om arten af de foranstaltninger, der træffes. Hvis foranstaltningerne vedrører behovet for specifikke likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105 i direktiv 2013/36/EU, skal konklusionen indeholde nærmere oplysninger om udformningen af sådanne likviditetskrav.

4.   Konklusionerne vedrørende de enkelte institutter i koncernen og koncernen på konsolideret niveau skal være tydeligt identificerbare i udkastet til dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning.

5.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender udkastet til dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning til de relevante kompetente myndigheder i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning, med henblik på den i artikel 3, stk. 2, litra i), omhandlede dialog.

1.   Efter at have ført dialog med de relevante kompetente myndigheder om udkastet til den fælles kapitalbeslutning og udkastet til den fælles likviditetsbeslutning, jf. artikel 3, stk. 2, litra i), reviderer den konsoliderende tilsynsmyndighed udkastet til den fælles kapitalbeslutning og udkastet til den fælles likviditetsbeslutning i det omfang, det er nødvendigt for at færdiggøre beslutningerne.

2.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed og alle relevante kompetente myndigheder skal nå til enighed om den fælles kapitalbeslutning og den fælles likviditetsbeslutning.

3.   Aftalen skal dokumenteres skriftligt af repræsentanter for den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder, der har de fornødne beføjelser til at indgå forpligtelser på vegne af deres respektive kompetente myndigheder.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet med den fælles kapitalbeslutning og dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning til ledelsesorganet for moderinstituttet i Unionen i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til artikel 3, stk. 2, litra k). Den konsoliderende tilsynsmyndighed bekræfter meddelelsen over for de relevante kompetente myndigheder.

2.   De relevante kompetente myndigheder i en medlemsstat sender ledelsesorganerne for institutter, der har tilladelse i medlemsstaten, de respektive dele af dokumentet med den fælles kapitalbeslutning og dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning, der vedrører hvert af disse institutter, i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til artikel 3, stk. 2, litra k).

3.   Hvis det er relevant, drøfter den konsoliderende tilsynsmyndighed dokumentet med den fælles kapitalbeslutning og dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning med moderinstituttet i Unionen for at forklare detaljerne ved beslutningerne og deres anvendelse.

4.   Hvis det er relevant, skal de relevante kompetente myndigheder i en medlemsstat med institutterne i den pågældende medlemsstat drøfte de respektive dele af dokumentet med den fælles kapitalbeslutning og dokumentet med den fælles likviditetsbeslutning, der er relevante for hvert af disse institutter, for at forklare detaljerne ved beslutningerne og deres anvendelse.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler udfaldet af de i artikel 13, stk. 3, omhandlede drøftelser til de relevante kompetente myndigheder, hvis et moderinstitut i Unionen er forpligtet til at gøre et af følgende:

a)	opfylde yderligere krav om kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU på individuelt eller konsolideret niveau

b)	afhjælpe væsentlige spørgsmål eller resultater vedrørende likviditetstilsyn eller opfylde særlige likviditetskrav i henhold til artikel 105 i direktiv 2013/36/EU på individuelt eller konsolideret niveau.

2.   De relevante kompetente myndigheder i en medlemsstat meddeler udfaldet af de i artikel 13, stk. 4, omhandlede drøftelser til den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis et institut, der har tilladelse i medlemsstaten er forpligtet til at gøre et af følgende:

a)	opfylde yderligere krav om kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU på individuelt niveau

b)	afhjælpe væsentlige spørgsmål eller resultater vedrørende likviditetstilsyn eller opfylde særlige likviditetskrav i henhold til artikel 105 i direktiv 2013/36/EU på individuelt niveau.

3.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed videregiver udfaldet af de i stk. 2 omhandlede drøftelser til de andre relevante kompetente myndigheder.

4.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder overvåger anvendelsen af de fælles kapitalbeslutninger og de fælles likviditetsbeslutninger, der er relevante for hvert af de institutter i koncernen, som de hver især har ansvaret for.

1.   Hvis det ikke lykkes den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder at nå frem til en fælles kapitalbeslutning eller en fælles likviditetsbeslutning inden for de i hhv. artikel 8, stk. 3 eller 4, omhandlede perioder, skal de beslutninger, der er omhandlet i artikel 113, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, dokumenteres skriftligt og træffes inden den seneste af følgende datoer:

a)	datoen en måned efter udløbet af den i artikel 8, stk. 3 eller 4, anførte periode, alt efter hvad der er relevant

b)	datoen en måned efter rådgivning modtaget fra EBA efter en anmodning om høring fremsat i overensstemmelse med artikel 113, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2013/36/EU

c)	datoen en måned efter afgørelser, der måtte være truffet af EBA i overensstemmelse med artikel 113, stk. 3, første eller andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU, eller en anden dato, der måtte være fastsat af EBA i en sådan afgørelse.

2.   De relevante kompetente myndigheder underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed om de beslutninger, de har truffet på individuelt niveau i mangel af en fælles beslutning.

3.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed samler de stk. 2 omhandlede beslutninger og de beslutninger, den træffer på individuelt og konsolideret niveau, i ét dokument og sender dette dokument til alle relevante kompetente myndigheder.

4.   I tilfælde, hvor EBA er blevet hørt, skal det i stk. 3 omhandlede dokument indeholde en forklaring af eventuelle afvigelser fra EBA's råd.

1.   En kapitalbeslutning, der træffes i mangel af en fælles kapitalbeslutning, skal fremgå af et dokument, der indeholder følgende:

a)	navnet på den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den relevante kompetente myndighed, der træffer kapitalbeslutningen

b)	navnet på koncernen eller det institut i koncernen, som kapitalbeslutningen vedrører og finder anvendelse på

c)	henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører kapitalbeslutningens udarbejdelse, færdiggørelse og anvendelse

d)	datoen for kapitalbeslutningen

e)	konklusionen om anvendelsen af artikel 73 og 97 i direktiv 2013/36/EU

f)	for kapitalbeslutninger, der træffes på konsolideret grundlag, konklusionen om, hvorvidt koncernens kapitalgrundlag på konsolideret niveau er tilstrækkeligt

g)	for kapitalbeslutninger, der træffes på individuelt grundlag, konklusionen om, hvorvidt det relevante instituts kapitalgrundlag på individuelt niveau er tilstrækkeligt

h)	for kapitalbeslutninger, der træffes på konsolideret grundlag, konklusionen om størrelsen af det kapitalgrundlag, som koncernen skal besidde på konsolideret niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

i)	for kapitalbeslutninger, der træffes på individuelt grundlag, konklusionen om størrelsen af det kapitalgrundlag, som det relevante institut skal besidde på individuelt niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

j)

oplysninger om de tilsynsmæssige mindstekrav, der gælder for de relevante institutter i medfør af artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 103, 129, 130, 131, og 133 i direktiv 2013/36/EU, og om alle andre relevante tilsynsmæssige krav, retningslinjer, henstillinger eller advarsler, også på makroplan

k)	referencedatoen for de i litra e)-i) omhandlede konklusioner

l)	en beskrivelse af, hvordan risikovurderingen og de synspunkter og forbehold, som de andre relevante kompetente myndigheder eller den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for, er blevet taget i betragtning, hvis det er relevant

m)	tidsrammen for gennemførelsen af de i litra e)-i) omhandlede konklusioner, hvis det er relevant.

2.   De kapitalbeslutninger, der træffes i mangel af en fælles kapitalbeslutning på individuelt eller konsolideret niveau, skal opfylde kravene i artikel 10, stk. 2-4, hvis det er relevant.

1.   En likviditetsbeslutning, der træffes i mangel af en fælles likviditetsbeslutning, skal fremgå af et dokument, der indeholder følgende:

a)	navnet på den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den relevante kompetente myndighed, der træffer likviditetsbeslutningen

b)	navnet på koncernen og eller det institut i koncernen, som likviditetsbeslutningen vedrører og finder anvendelse på

c)	henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører likviditetsbeslutningens udarbejdelse, færdiggørelse og anvendelse

d)	datoen for likviditetsbeslutningen

e)	for likviditetsbeslutninger, der træffes på konsolideret grundlag, konklusionen om, hvorvidt koncernens likviditet på konsolideret niveau er tilstrækkelig

f)	for likviditetsbeslutninger, der træffes på individuelt grundlag, konklusionen om, hvorvidt det relevante instituts likviditet på individuelt niveau er tilstrækkelig

g)

for likviditetsbeslutninger, der træffes på konsolideret grundlag, konklusionen om foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86 i direktiv 2013/36/EU, og behovet for særlige likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105 i nævnte direktiv, for koncernen på konsolideret niveau

h)

for likviditetsbeslutninger, der træffes på individuelt grundlag, konklusionen om foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86 i direktiv 2013/36/EU, og behovet for særlige likviditetskrav for det relevante institut på individuelt grundlag i overensstemmelse med artikel 105 i nævnte direktiv

i)	referencedatoen for de i litra e)-h) omhandlede konklusioner

j)	oplysninger om andre relevante tilsynsmæssige krav, retningslinjer, henstillinger eller advarsler, også på makroplan

k)	en beskrivelse af, hvordan risikovurderingen og de synspunkter og forbehold, som de andre relevante kompetente myndigheder eller den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for, er blevet taget i betragtning, hvis det er relevant

l)	tidsrammen for gennemførelsen af de i litra g)-h) omhandlede konklusioner, hvis det er relevant.

2.   De likviditetsbeslutninger, der træffes i mangel af en fælles likviditetsbeslutning på individuelt eller konsolideret niveau, skal opfylde kravene i artikel 11, stk. 2-3.

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender det i artikel 15, stk. 3, omhandlede dokument med beslutningen til ledelsesorganet for moderinstituttet i Unionen.

2.   De relevante kompetente myndigheder i en medlemsstat sender ledelsesorganerne for institutter, der har tilladelse i den pågældende medlemsstat, de respektive dele af beslutningsdokumentet, jf. stk. 1, der er relevante for hvert af disse institutter.

3.   Hvis det er relevant, drøfter den konsoliderende tilsynsmyndighed dokumentet med beslutningen med moderinstituttet i Unionen for at forklare detaljerne ved og anvendelsen af de kapitalbeslutninger eller likviditetsbeslutninger, der træffes i mangel af en fælles kapitalbeslutning eller fælles likviditetsbeslutning.

4.   Hvis det er relevant, skal de relevante kompetente myndigheder i en medlemsstat med institutterne i den pågældende medlemsstat drøfte de respektive dele af dokumentet med beslutningen, der er relevante for de enkelte institutter, for at forklare detaljerne ved og anvendelsen af de kapitalbeslutninger eller likviditetsbeslutninger, der træffes i mangel af en fælles kapitalbeslutning eller en fælles likviditetsbeslutning.

1.   Når en anmodning om en ekstraordinær ajourføring af en fælles kapitalbeslutning eller en fælles likviditetsbeslutning fremsættes af den konsoliderende tilsynsmyndighed eller en relevant kompetent myndighed i henhold til artikel 113, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed meddele anmodningen til alle relevante kompetente myndigheder. Den ekstraordinære ajourføring skal følge processen i artikel 9-14.

2.   Hvis en relevant kompetent myndighed anmoder om en ajourføring sammen med den konsoliderende tilsynsmyndighed på bilateralt grundlag af en fælles beslutning vedrørende et institut, der ikke er et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, skal anmodningen fremsættes skriftligt og være fuldt begrundet.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler den i første afsnit omhandlede anmodning til alle relevante kompetente myndigheder. Anmodningen skal indeholde et udkast til et dokument med en fælles kapitalbeslutning, der opfylder kravene i artikel 10, eller et udkast til et dokument med en fælles likviditetsbeslutning, der opfylder kravene i artikel 11. Den konsoliderende tilsynsmyndighed fastsætter en frist, inden for hvilken de kompetente myndigheder kan fremsætte bemærkninger om, hvorvidt ajourføringen bør behandles på bilateralt grundlag.

Hvis ingen af de relevante kompetente myndigheder anmoder om, at ajourføringen behandles på ikke-bilateralt grundlag, inden den fastsatte frist, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og den relevante kompetente myndighed, der anmodede om den ekstraordinære ajourføring, bidrage til og nå til enighed om den fælles beslutning på bilateralt grundlag.

3.   Hvis en relevant kompetent myndighed ikke ønsker at indsende et bidrag til den ajourførte fælles beslutning i overensstemmelse med artikel 9, udarbejder den konsoliderende tilsynsmyndighed den ajourførte beslutning på grundlag af det seneste bidrag til dokumentet med den fælles beslutning, der er modtaget fra den relevante kompetente myndighed.

1.   Den årlige ajourføring af beslutninger, der træffes i mangel af en fælles beslutning, skal følge trinnene i artikel 3, stk. 2, i det omfang de enkelte trin er relevante for anvendelsen af artikel 97, stk. 4, af direktiv 2013/36/EU.

2.   Ekstraordinære ajourføringer af beslutninger, der træffes i mangel af en fælles beslutning i henhold til artikel 113, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU, skal følge processen i artikel 9-14.

Institut:

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Overordnet SREP-vurdering

Samlet SREP-pointtal (efter kapital- og likviditetsvurderingen):

Dette afsnit bør indeholde et sammendrag af vurderingerne i afsnittene nedenfor.

Vurdering af kapitalens tilstrækkelighed

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af vurderingen af likviditetens tilstrækkelighed, 2) forslaget til den fælles beslutning, herunder en erklæring om likviditetens tilstrækkelighed på det respektive enhedsniveau, og påkrævede tilsynsforanstaltninger, hvis relevant, 3) udsigterne for næste vurderingsperiode og 4) en beskrivelse af andre tilsynsforanstaltninger til at håndtere identificerede mangler, hvis relevant.

Afhængigt af tidspunktet for den fælles likviditetsbeslutning bør denne vurdering enten afspejle de sammenfattede resultater i tilsynskontrol- og vurderingsrapporten om likviditeten (se skemaet i bilag 5) eller give en opdateret vurdering

Vurdering af likviditetens tilstrækkelighed

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af vurderingen af likviditetens tilstrækkelighed, 2) forslaget til den fælles beslutning, herunder en erklæring om likviditetens tilstrækkelighed på det respektive enhedsniveau, og påkrævede tilsynsforanstaltninger, hvis relevant, 3) udsigterne for næste vurderingsperiode og 4) en beskrivelse af andre tilsynsforanstaltninger til at håndtere identificerede mangler, hvis relevant.

Afhængigt af tidspunktet for den fælles likviditetsbeslutning bør denne vurdering enten afspejle de sammenfattede resultater i tilsynskontrol- og vurderingsrapporten om likviditeten (se skemaet i bilag 5) eller give en opdateret vurdering.

(1) F.eks. udbytterestriktioner.

A. Analyse af forretningsmodellen (gennemførlighed og bæredygtighed)

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan forretningsmodellen, forretningsstrategien og den finansielle stilling har udviklet sig i observationsperioden, 2) den tilsynsmæssige vurdering af den aktuelle forretningsmodels gennemførlighed og strategiens bæredygtighed og 3) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger.

B. Interne ledelsesstrukturer:

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan den interne ledelsesstruktur har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede mangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med krav til den interne ledelse, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) tiltag, som skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C. Solvensrisici

C.1 Kredit- og modpartsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.2 Afviklings-/leveringsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.3 Koncentrationsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.4 Markedsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.5 Renterisiko i anlægsbeholdningen

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.6 Operationel risiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.7 Risiko for overdreven gearing

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.8 Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan de andre identificerede solvensrisici har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

D. Likviditetsrisici

Samlet pointtal for likviditetsrisiko:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan likviditets- og finansieringsrisiciene har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

Afhængigt af tidspunktet for den fælles likviditetsbeslutning bør denne vurdering enten afspejle de sammenfattede resultater i tilsynskontrol- og vurderingsrapporten om likviditeten (se skemaet i bilag 5) eller give en opdateret vurdering.

Hvis der i vurderingen af likviditets- og finansieringsrisiciene peges på væsentlige problemer i forbindelse med finansieringsrisikoen, der kræver allokering af kapital for at afhjælpe virkningerne af øgede finansieringsomkostninger, beskrives det, hvordan dette afspejles i de yderligere kapitalgrundlagskrav, hvis relevant.

E. Systemisk risiko

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) udsigterne for næste vurderingsperiode, og 3) tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger.

F. Gennemgang af processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP)

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af -resultaterne af vurderingen af, om ICAAP-rammen og instituttets egen kvantificering af risici og den deraf følgende allokering af passende intern kapital er pålidelig, 2) en beskrivelse af, hvordan ICAAP-rammen har udviklet sig i observationsperioden, 3) identificerede mangler, 4) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med ICAAP-rammen, 5) afbødende foranstaltninger, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

Dette afsnit bør også indeholde en erklæring om, hvorvidt ICAAP-estimaterne anses for at være pålidelige, og hvorvidt de kan bidrage til vurderingen af kapitalens tilstrækkelighed.

G. Virkninger af risikospredning

Under hensyn til resultatet af ICAAP-vurderingen og estimaterne af den interne kapital, og kun hvis der identificeres virkninger af risikospredning, angives i dette afsnit en beskrivelse af virkningerne af risikospredningen og en redegørelse for, i hvor stor udstrækning fordele ved risikospredningen kan tages i betragtning i vurderingen af kapitalens tilstrækkelighed.

H. Resultater af stresstest

I dette afsnit gives et sammendrag af resultaterne af institutternes egne stresstest, testenes indvirkning på kapitalens tilstrækkelighed og deres afstemning med tilsynsmyndighedernes stresstest, herunder en redegørelse for, hvordan man er nået frem til stresstestbufferen, hvis relevant.

Andre relevante oplysninger

I dette afsnit gives andre oplysninger, som den kompetente myndighed mener, er relevante med henblik på risikovurderingen for koncernen, og som ikke er oplyst ovenfor.

Kvantitative indikatorer aftalt af den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i EØS-værtslandet i henhold til reguleringsmæssige/gennemførelsesmæssige tekniske standarder om tilsynskollegier)

Angiv kvantitative indikatorer, som efter aftalen skal udveksles i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles risikovurderingsrapport med henblik på at nå frem til en fælles beslutning.

Institut:

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Faktorer i SREP-analysen

Pointtal

A.

Forretningsmodel (gennemførlighed og bæredygtighed)

B.

Interne ledelsesstrukturer:

C.

Solvensrisici

C.1

Kredit- og modpartsrisiko

C.2

Afviklings-/leveringsrisiko

C.3

Koncentrationsrisiko

C.4

Markedsrisiko

C.5

Renterisiko i anlægsbeholdningen

C.6

Operationel risiko

C.7

Risiko for overdreven gearing

C.8

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

C.9

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

D.

Likviditetsrisici

[efter udfaldet af SREP-rapporten om likviditeten]

Disse pointtal bør stemme overens med de respektive vurderinger i den fælles likviditetsbeslutning. Afhængigt af tidspunktet for den fælles likviditetsbeslutning bør denne vurdering enten afspejle de sammenfattede resultater i SREP-rapporten om likviditeten eller give en opdateret vurdering.

E.

Systemisk risiko (den risiko, som instituttet udgør for det finansielle system)

Samlet SREP-pointtal

Institut:

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Faktorer i SREP-analysen

Memorandumposter

Samlet SREP-kapitalkrav/-estimat

(herunder tilsynsmæssig proxyvariabel, hvis relevant)

(i mio. EUR)

Kapitalkrav efter søjle 1

(hvis relevant)

(i mio. EUR)

ICAAP-estimat

(i mio. EUR)

A.

Forretningsmodel (gennemførlighed og bæredygtighed)

B.

Interne ledelsesstrukturer:

C.

Solvensrisici (risici og kontrol)

C.1

Kredit- og modpartsrisiko

C.2

Afviklings-/leveringsrisiko

C.3

Koncentrationsrisiko

C.4

Markedsrisiko

C.5

Renterisiko i anlægsbeholdningen

C.6

Operationel risiko

C.7

Risiko for overdreven gearing

C.8

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

C.9

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

D.

Likviditetsrisici Finansieringsrisiko (set ud fra finansieringsomkostningerne)

E.

Systemisk risiko (den risiko, som instituttet udgør for det finansielle system)

F.

Virkninger af risikospredning

G.

Kapitalplanlægning/stresstestbuffer (hvis relevant)

Kapitalplanlægning/ stresstestbuffer på grundlag af resultaterne af ICAAP-stresstest, hvis relevant

Afstemning af ICAAP-stresstest med tilsynsmæssige stresstest og deraf følgende kapitalplanlægning/stresstestbuffer, hvis relevant

H.

SREP-resultat ifm. kapitalen (foreløbigt forslag til drøftelse af den fælles beslutning)

Samlet kapitalkrav/-estimat

Samlet kapitalkrav efter søjle 1

Samlet ICAAP-kapitalestimat

Samlet ICAAP-kapitalestimat

Vurdering af kapitalens tilstrækkelighed (kapitalen vurderes som tilstrækkelig/utilstrækkelig)

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

Yderligere kapitalgrundlagskrav

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning

(udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

Memorandumposter (værdier på referencedato)

Samlet kapitalgrundlag (mio. EUR) på referencedatoen

Kernekapitalgrundlag (mio. EUR) på referencedatoen

Egentligt kernekapitalgrundlag (mio. EUR) på referencedatoen

Samlede risikovægtede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen

De kapitalgrundlagskrav, der finder anvendelse i hjemlandet i overensstemmelse med i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyn til eventuelle foranstaltninger, der er vedtaget eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 458 i nævnte forordning, og den overgangsordning, der er fastsat i tiende del i nævnte forordning

Størrelsen af den kapitalbevaringsbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 129 i direktiv 2013/36/EU

Størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 130 i direktiv 2013/36/EU

Størrelsen af en systemisk buffer, som instituttet måtte være forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU

Størrelsen af en G-SSI-buffer eller O-SII-buffer, som instituttet måtte være forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 128, stk. 3 og 4, i direktiv 2013/36/EU

Andre tilsynskrav, der måtte gælde for instituttet, herunder tilsynsmæssige foranstaltninger og henstillinger på makroplan fra EBA og ESRB i henhold til artikel 103 i direktiv 2013/36/EU

Koncern:

Koncernens kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Overordnet SREP-vurdering for koncernen

Samlet SREP-pointtal (efter kapital- og likviditetsvurderingen):

Dette afsnit bør indeholde et sammendrag af vurderingerne i afsnittene nedenfor.

Vurdering af kapitalens tilstrækkelighed

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af vurderingen af kapitalens tilstrækkelighed, 2) forslaget til den fælles beslutning, herunder en erklæring om kapitalgrundlagets tilstrækkelighed på koncernniveau, og om kapitalgrundlaget skal være større end kravene i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet) og i forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen), 3) udsigterne for næste vurderingsperiode og 3) en beskrivelse af andre kapitalrelaterede tilsynsforanstaltninger (1).

I dette afsnit angives også, hvordan man er nået frem til kapitalestimaterne i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, og hvordan kapitalestimaterne i processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP) er blevet taget i betragtning, hvis de vurderes at være pålidelige.

Vurdering af likviditetens tilstrækkelighed

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af vurderingen af likviditetens tilstrækkelighed, 2) forslaget til den fælles beslutning, herunder en erklæring om likviditetens tilstrækkelighed på koncernniveau, og andre påkrævede tilsynsforanstaltninger, hvis relevant, 3) udsigterne for næste vurderingsperiode og 4) en beskrivelse af andre tilsynsforanstaltninger til at håndtere identificerede mangler, hvis relevant.

Afhængigt af tidspunktet for den fælles beslutning bør denne vurdering enten afspejle de sammenfattede resultater i rapporten om risikovurdering for koncernen (se skemaet i bilag 7) eller give en opdateret vurdering.

(1) F.eks. udbytterestriktioner.

A. Analyse af forretningsmodellen (gennemførlighed og bæredygtighed)

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan forretningsmodellen, forretningsstrategien og den finansielle stilling har udviklet sig i observationsperioden, 2) den tilsynsmæssige vurdering af den aktuelle forretningsmodels gennemførlighed og strategiens bæredygtighed og 3) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger.

B. Interne ledelsesstrukturer:

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan den interne ledelsesstruktur har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede mangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med krav til den interne ledelse, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) tiltag, som skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C. Solvensrisici

C.1 Kredit- og modpartsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.2 Afviklings-/leveringsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.3 Koncentrationsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.4 Markedsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.5 Renterisiko i anlægsbeholdningen

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.6 Operationel risiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.7 Risiko for overdreven gearing

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C.8 Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan de andre identificerede solvensrisici har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

D. Likviditetsrisici

Samlet pointtal for likviditetsrisiko:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan likviditets- og finansieringsrisiciene har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

Afhængigt af tidspunktet for den fælles beslutning bør denne vurdering enten afspejle de sammenfattede resultater i rapporten om risikovurdering for koncernen (se skemaet i bilag 7) eller give en opdateret vurdering.

Hvis der i vurderingen af likviditets- og finansieringsrisiciene peges på væsentlige problemer i forbindelse med finansieringsrisikoen, der kræver allokering af kapital for at afhjælpe virkningerne af øgede finansieringsomkostninger, beskrives det, hvordan dette afspejles i de yderligere kapitalgrundlagskrav, hvis relevant.

E. Systemisk risiko

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan risikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) udsigterne for næste vurderingsperiode, og 3) tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger.

F. Gennemgang af processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP)

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af resultaterne af vurderingen af, om ICAAP-rammen og instituttets egen kvantificering af risici og den deraf følgende allokering af passende intern kapital er pålidelig, 2) en beskrivelse af, hvordan ICAAP-rammen har udviklet sig i observationsperioden, 3) identificerede mangler, 4) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med ICAAP-rammen, 5) afbødende foranstaltninger, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger, herunder kapitalmæssige og ikke-kapitalmæssige tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

Dette afsnit bør også indeholde en erklæring om, hvorvidt ICAAP-estimaterne anses for at være pålidelige, og hvorvidt de kan bidrage til vurderingen af kapitalens tilstrækkelighed.

G. Virkninger af risikospredning

Under hensyn til resultatet af ICAAP-vurderingen og estimaterne af den interne kapital, og kun hvis der identificeres virkninger af risikospredning, angives i dette afsnit en beskrivelse af virkningerne af risikospredningen og en redegørelse for, i hvor stor udstrækning fordele ved risikospredningen kan tages i betragtning i vurderingen af kapitalens tilstrækkelighed.

H. Resultater af stresstest

I dette afsnit gives et sammendrag af resultaterne af institutternes egne stresstest, testenes indvirkning på kapitalens tilstrækkelighed og deres afstemning med tilsynsmyndighedernes stresstest, herunder en redegørelse for, hvordan man er nået frem til stresstestbufferen, hvis relevant.

Andre relevante oplysninger

I dette afsnit gives andre oplysninger, som de kompetente myndigheder mener er relevante med henblik på koncernrisikovurderingen, og som ikke er oplyst ovenfor. (f.eks. oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 5, i denne gennemførelsesforordning).

Kvantitative indikatorer aftalt af den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i EØS-værtslandet i henhold til reguleringsmæssige/gennemførelsesmæssige tekniske standarder om tilsynskollegier)

Angiv kvantitative indikatorer, som efter aftalen skal udveksles i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles risikovurderingsrapport med henblik på at nå frem til en fælles beslutning.

Institut:

Enhed X/ delkoncern X

Enhed Y/ delkoncern Y

Konsolideret koncern

Instituttets kategori:

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Faktorer i SREP-analysen

Pointtal

Pointtal

Pointtal

A.

Forretningsmodel (gennemførlighed og bæredygtighed)

B.

Interne ledelsesstrukturer:

C.

Solvensrisici

C.1

Kredit- og modpartsrisiko

C.2

Afviklings-/leveringsrisiko

C.3

Koncentrationsrisiko

C.4

Markedsrisiko

C.5

Renterisiko i anlægsbeholdningen

C.6

Operationel risiko

C.7

Risiko for overdreven gearing

C.8

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

C.9

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

D.

Likviditetsrisici

[efter udfaldet af SREP-rapporten om likviditeten]

[efter udfaldet af SREP-rapporten om likviditeten]

[efter udfaldet af SREP-rapporten om likviditeten]

E.

Systemisk risiko (den risiko, som instituttet udgør for det finansielle system)

Samlet SREP-pointtal

Institut:

Enhed X/ delkoncern X

Enhed Y/ delkoncern Y

Konsolideret koncern

Instituttets kategori:

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Faktorer i SREP-analysen

Memorandumposter

Samlet SREP-kapitalkrav/-estimat (herunder tilsynsmæssig proxyvariabel, hvis relevant) (i mio. EUR)

Memorandumposter

Samlet SREP-kapitalkrav/-estimat (herunder tilsynsmæssig proxyvariabel, hvis relevant) (i mio. EUR)

Memorandumposter

Samlet SREP-kapitalkrav/-estimat (herunder tilsynsmæssig proxyvariabel, hvis relevant) (i mio. EUR)

Kapitalkrav efter søjle 1 (hvis relevant) (i mio. EUR)

ICAAP-estimat (i mio. EUR)

Kapitalkrav efter søjle 1 (hvis relevant) (i mio. EUR)

ICAAP-estimat (i mio. EUR)

Kapitalkrav efter søjle 1 (hvis relevant) (i mio. EUR)

ICAAP-estimat (i mio. EUR)

A.

Forretningsmodel (gennemførlighed og bæredygtighed)

B.

Interne ledelsesstrukturer:

C.

Solvensrisici (risici og kontrol)

C.1

Kredit- og modpartsrisiko

C.2

Afviklings-/leveringsrisiko

C.3

Koncentrationsrisiko

C.4

Markedsrisiko

C.5

Renterisiko i anlægsbehold-ningen

C.6

Operationel risiko

C.7

Risiko for overdreven gearing

C.8

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

C.9

Andre risici, som er væsentlige for instituttet (angiv nærmere)

D.

Likviditetsrisici — Finansieringsrisiko (set ud fra finansieringsomkostningerne)

E.

Systemisk risiko (den risiko, som instituttet udgør for det finansielle system)

F.

Virkninger af risikospredning

G.

Kapitalplanlægning/ stresstestbuffer (hvis relevant)

Kapitalplan-lægning/ stresstest-buffer på grundlag af resultaterne af ICAAP-stresstest, hvis relevant

Afstemning af ICAAP-stresstest med tilsynsmæssige stresstest og deraf følgende kapitalplanlægning/ stresstestbuffer, hvis relevant

Kapitalplan-lægning/ stresstest-buffer på grundlag af resultaterne af ICAAP-stresstest, hvis relevant

Afstemning af ICAAP-stresstest med tilsynsmæssige stresstest og deraf følgende kapitalplanlægning/ stresstestbuffer, hvis relevant

Kapitalplan-lægning/ stresstestbuffer på grundlag af resultaterne af ICAAP-stresstest, hvis relevant

Afstemning af ICAAP-stresstest med tilsynsmæssige stresstest og deraf følgende kapitalplanlægning/ stresstestbuffer, hvis relevant

H.

SREP-resultat ifm. kapitalen (foreløbigt forslag til drøftelse af den fælles beslutning)

Samlet kapitalkrav/ -estimat

Samlet kapitalkrav efter søjle 1

Samlet ICAAP-kapitalestimat

Samlet SREP-kapitalestimat

Samlet kapitalkrav efter søjle 1

Samlet ICAAP-kapitalestimat

Samlet SREP-kapitalestimat

Samlet kapitalkrav efter søjle 1

Samlet ICAAP-kapitalestimat

Samlet SREP-kapitalestimat

Vurdering af kapitalens tilstrækkelighed (kapitalen vurderes som tilstrækkelig/utilstrækkelig)

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

Yderligere kapitalgrundlagskrav

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning (udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning (udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning (udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

I.

Virkninger af risikospredning, herunder inden for koncernen (-)

Koncernintern koncentration (+)

Koncerninterne støtteordninger (-)

Andre koncerninterne anliggender (+/-)

J.

Udfaldet af den fælles beslutning (baseret på det foreløbige forslag (H), og som afspejler indvirkningen af koncerninterne anliggender og resultaterne af dialogen mellem de kompetente myndigheder)

Samlet kapitalkrav/-estimat

Samlet SREP-kapitalestimat

Samlet SREP-kapitalestimat

Samlet SREP-kapitalestimat

Vurdering af kapitalens tilstrækkelighed (kapitalen vurderes som tilstrækkelig/ utilstrækkelig)

Tilstrækkelig/ utilstrækkelig

Tilstrækkelig/ utilstrækkelig

Tilstrækkelig/ utilstrækkelig

Yderligere kapitalgrundlagskrav

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning (udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning (udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

Summen af bestanddele eller helhedsbetragtning (udtrykt som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf)

Memorandumposter (værdier på referencedato)

Samlet kapitalgrundlag (mio. EUR) på referencedatoen

Kernekapitalgrundlag (mio. EUR) på referencedatoen

Egentligt kernekapitalgrundlag (mio. EUR) på referencedatoen

Samlede risikovægtede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen

De kapitalgrundlagskrav, der finder anvendelse i hjemlandet i overensstemmelse med i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyn til eventuelle foranstaltninger, der er vedtaget eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 458 i nævnte forordning, og den overgangsordning, der er fastsat i tiende del i nævnte forordning

Størrelsen af den kapitalbevaringsbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 129 i direktiv 2013/36/EU

Størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 130 i direktiv 2013/36/EU

Størrelsen af den systemiske buffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU

Størrelsen af en G-SSI-buffer eller O-SII-buffer, jf. artikel 128, stk. 3 og 4, i direktiv 2013/36/EU, som instituttet måtte være forpligtet til at opretholde

Andre tilsynskrav, der måtte gælde for instituttet, herunder tilsynsmæssige foranstaltninger og henstillinger på makroplan fra EBA og ESRB i henhold til artikel 103 i direktiv 2013/36/EU

Institut:

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Samlet vurdering af likviditetsrisiko i SREP

Samlet pointtal for likviditetsrisiko :

Dette afsnit bør indeholde et sammendrag af de individuelle vurderinger nedenfor.

Vurdering af likviditetens tilstrækkelighed

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af vurderingen af likviditetens tilstrækkelighed, 2) forslaget til den fælles beslutning, herunder en erklæring om likviditetens tilstrækkelighed på det respektive enhedsniveau, og tilsynsforanstaltninger, der måtte være truffet for at afhjælpe væsentlige spørgsmål og mangler, hvis relevant, og 3) udsigterne for næste vurderingsperiode.

A. Vurdering af likviditetsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan likviditetsrisikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

B. Vurdering af finansieringsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan finansieringsrisikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C. Vurdering af styring af likviditets- og finansieringsrisici

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan styringen af likviditets- og finansieringsrisiciene har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

Andre relevante oplysninger

I dette afsnit gives andre oplysninger, som den kompetente myndighed mener er relevante med henblik på koncernrisikovurderingen, og som ikke er oplyst ovenfor.

Institut:

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Likviditetsfaktorer i SREP-analysen

Pointtal

A.

Likviditetsrisiko

B.

Finansieringsrisiko

C.

Styring af likviditets- og finansieringsrisici

E. Samlet pointtal for likviditetsrisiko

Institut:

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Likviditetsfaktorer i SREP-analysen

Resultat af likviditetsvurdering

(i mio. EUR eller forholdstal eller beskrivende oplysninger om foranstaltninger)

A.

Vurdering af likviditetens tilstrækkelighed

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

B.

Forslag til fælles beslutning - kvantitative tiltag (artikel 104 og 105)

Særlige likviditetsbufferkrav [angives som aktiver, der kan indgå i likviditetsdækningsgraden (LCR), efter at en sådan grad blev indført som standard (tidligere valgfri)]

Særlige krav vedrørende stabil finansiering [angives som NSFR, efter at NSFR blev indført som standard (tidligere valgfri)]

Andre kvantitative restriktioner/krav

D

Forslag til fælles beslutning - kvalitative tiltag (artikel 104 og 105)

Memorandumposter (værdier på referencedato)

Faktisk LCR eller andet tilsvarende nationalt mål (indtil likviditetsdækningskravet i kapitalkravsforordningen er gennemført)

Faktisk NSFR eller andet tilsvarende nationalt mål (indtil NSFR-kravet i kapitalkravsforordningen er gennemført)

Krav om LCR-buffer, hvis relevant (søjle 1)

Krav om stabil finansiering (NSFR), hvis relevant (søjle 1)

Andre tilsynskrav, der måtte gælde for instituttet, herunder tilsynsmæssige foranstaltninger og henstillinger på makroplan fra EBA og ESRB i henhold til artikel 103 i direktiv 2013/36/EU

Koncern:

Koncernens kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Samlet vurdering af likviditetsrisiko i SREP

Samlet pointtal for likviditetsrisiko :

Dette afsnit bør indeholde et sammendrag af de individuelle vurderinger nedenfor.

Vurdering af likviditetens tilstrækkelighed

I dette afsnit angives: 1) et sammendrag af vurderingen af likviditetens tilstrækkelighed, 2) forslaget til den fælles beslutning, herunder en erklæring om likviditetens tilstrækkelighed på koncernniveau, og tilsynsforanstaltninger, der måtte være truffet for at afhjælpe væsentlige spørgsmål og mangler, hvis relevant, og 3) udsigterne for næste vurderingsperiode.

A. Vurdering af likviditetsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan likviditetsrisikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

B. Vurdering af finansieringsrisiko

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan finansieringsrisikoen har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

C. Vurdering af styring af likviditets- og finansieringsrisici

Pointtal:

I dette afsnit angives: 1) en beskrivelse af, hvordan styringen af likviditets- og finansieringsrisiciene har udviklet sig i observationsperioden, 2) identificerede kontrolmangler, 3) tilfælde af manglende overholdelse af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet i forbindelse med risici, 4) udsigterne for næste vurderingsperiode, 5) risikoreduktionstiltag, der skal træffes af instituttet, og 6) relevante tilsynsforanstaltninger til at håndtere mangler og manglende overholdelse.

Andre relevante oplysninger

I dette afsnit gives andre oplysninger, som de kompetente myndigheder mener er relevante med henblik på koncernrisikovurderingen, og som ikke er oplyst ovenfor. (f.eks. oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 5, i denne gennemførelsesforordning ).

Institut:

Enhed X/ delkoncern X

Enhed Y/ delkoncern Y

Konsolideret koncern

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Likviditetsfaktorer i SREP-analysen

Pointtal

Pointtal

Pointtal

A.

Likviditetsrisiko

B.

Finansieringsrisiko

C.

Styring af likviditets- og finansieringsrisici

E. Samlet pointtal for likviditetsrisiko

Institut:

Enhed X/ delkoncern X

Enhed Y/ delkoncern Y

Konsolideret koncern

Instituttets kategori:

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

[Baseret på den nationale klassificering, indtil der foreligger fælles klassificeringsprincipper efter EBA-retningslinjerne for fælles SREP-metoder og -procedurer. Den kategori, instituttet placeres i, skal også afspejle instituttets systemiske betydning.]

Referencedato:

Samlede aktiver (mio. EUR) på referencedatoen:

Kompetent myndighed:

Likviditetsfaktorer i SREP-analysen

Resultat af likviditetsvurdering

Resultat af likviditetsvurdering

Resultat af likviditetsvurdering

(i mio. EUR eller forholdstal eller beskrivende oplysninger om foranstaltninger)

(i mio. EUR eller forholdstal eller beskrivende oplysninger om foranstaltninger)

(i mio. EUR eller forholdstal eller beskrivende oplysninger om foranstaltninger)

A.

Vurdering af likviditetens tilstrækkelighed

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

Tilstrækkelig/utilstrækkelig

B.

Forslag til fælles beslutning — kvantitative tiltag (artikel 104 og 105)

Særlige likviditetsbufferkrav [angives som aktiver, der kan indgå i likviditetsdækningsgraden (LCR), efter at en sådan grad blev indført som standard (tidligere valgfri)]

Særlige krav vedrørende stabil finansiering [angives som NSFR, efter at NSFR blev indført som standard (tidligere valgfri)]

Andre kvantitative restriktioner/krav

D

Forslag til fælles beslutning — kvalitative tiltag (artikel 104 og 105)

Memorandumposter (værdier på referencedato)

Faktisk LCR eller andet tilsvarende nationalt mål (indtil likviditetsdækningskravet i kapitalkravsforordningen er gennemført)

Faktisk NSFR eller andet tilsvarende nationalt mål (indtil NSFR-kravet i kapitalkravsforordningen er gennemført)

Krav om LCR-buffer, hvis relevant (søjle 1)

Krav om stabil finansiering (NSFR), hvis relevant (søjle 1)

Andre tilsynskrav, der måtte gælde for instituttet, herunder tilsynsmæssige foranstaltninger og henstillinger på makroplan fra EBA og ESRB i henhold til artikel 103 i direktiv 2013/36/EU

1.   EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.

2.   PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt til Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer inden for rammerne af mandatet med forbehold af HR's beføjelser.

3.   EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2014 til den 28. februar 2015 udgør 1 450 000 EUR.

2.   Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Det er tilladt statsborgere i lande i den vestlige Balkanregion at byde på kontrakter.

3.   Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

1.   Der udpeges specifikt personale til at bistå EUSR med at gennemføre sit mandat og bidrage til sammenhæng, synlighed og effektivitet i Unionens overordnede indsats i Kosovo. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte sin medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter straks og løbende Rådet og Kommissionen om sin medarbejderstabs sammensætning.

2.   Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Lønnen til udstationeret personale afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeresved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

3.   Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutionens eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

1.   EUSR og medarbejdere i dennes stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (3).

2.   HR er bemyndiget til i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til NATO/KFOR.

3.   HR er bemyndiget til i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer og i overensstemmelse med EUSR's operationelle behov at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til De Forenede Nationer (FN) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Der udarbejdes lokale ordninger med henblik herpå.

4.   HR er bemyndiget til at videregive ikke-klassificerede EU-dokumenter vedrørende Rådets forhandlinger om aktionen, som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden (4), til tredjeparter, der er tilknyttet nærværende afgørelse.

1.   Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2.   Unionens delegation og/eller medlemsstaterne yder, alt efter hvad der er relevant, logistisk støtte i regionen.

1.   EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.

2.   På stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for Unionens delegationer i regionen og medlemsstaternes missionschefer. De bestræber sig i videst mulige omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR vejleder chefen for EULEX KOSOVO om lokale politiske forhold, herunder om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer hinanden i fornødent omfang.

3.   EUSR skal også holde tæt kontakt til relevante lokale myndigheder og andre internationale og regionale aktører på stedet.

4.   EUSR sikrer sammen med andre EU-aktører på stedet formidling og udveksling af oplysninger blandt EU-aktører i indsatsområdet med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.

1.   EU-satellitcentret (SATCEN), der er oprettet ved Rådets fælles aktion 2001/555/FUSP, fortsætter og udvikler hermed sine opgaver i overensstemmelse med denne afgørelse.

2.   Nærværende afgørelse berører ikke eksisterende rettigheder og forpligtelser og regler, der er vedtaget inden for rammerne af fælles aktion 2001/555/FUSP. Den berører navnlig ikke gyldigheden af eksisterende ansættelseskontrakter og rettigheder, der følger heraf.

3.   SATCEN har hjemsted i Torrejón de Ardoz, Spanien.

1.   SATCEN støtter Unionens beslutningstagning og aktioner inden for FUSP, især ESFP, herunder Den Europæiske Unions krisestyringsmissioner og -operationer ved, på Rådets eller HR's anmodning, at levere produkter og tjenesteydelser, som hidrører fra udnyttelsen af relevante rumaktiver og supplerende data, herunder satellitbilleder og luftfotos, samt dertil knyttede ydelser i henhold til artikel 3.

2.   Inden for rammerne af SATCEN's opgaver giver HR også efter anmodning herom SATCEN instrukser om, såfremt SATCEN's kapacitet tillader det, og uden at det berører dets hovedopgaver, jf. stk. 1, at levere produkter eller tjenesteydelser til:

i)	en medlemsstat, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen eller EU-agenturer eller -organer, som SATCEN samarbejder med i henhold til artikel 18

ii)	tredjelande, der har godkendt bestemmelserne i bilaget om deltagelse i SATCEN's aktiviteter

iii)	internationale organisationer, såsom De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), hvis der er tale om en relevant anmodning inden for FUSP, især ESFP.

3.   SATCEN kan også i overensstemmelse med artikel 18, og uden at det berører dets hovedopgaver, jf. stk. 1, samarbejde med Kommissionen og med EU-agenturer, -organer eller -medlemsstater med henblik på at opnå størst mulig synergi og komplementaritet i forhold til andre unionsaktiviteter, der har betydning for SATCEN, og såfremt SATCEN's aktiviteter er relevante for disse unionsaktiviteter, navnlig inden for rumfart og sikkerhed.

4.   For at lette tilrettelæggelsen af aktiviteter i Bruxelles skal SATCEN have et forbindelseskontor i Bruxelles.

5.   Efter nedlæggelsen af WEU udfører SATCEN de administrative opgaver i artikel 23. Den enhed, der er ansvarlig for fortsættelsen af disse resterende administrative opgaver, skal have base i Bruxelles.

1.   PSC fører under Rådets ansvar politisk tilsyn med SATCEN's aktiviteter og giver politisk vejledning med hensyn SATCEN's prioriteter.

2.   HR giver i overensstemmelse med HR's ansvar for FUSP, især ESFP, SATCEN operationelle instrukser med forbehold af SATCEN's bestyrelses og direktørs respektive ansvarsområder som fastsat i denne afgørelse. HR skal navnlig prioritere mellem anmodninger henvendt til SATCEN i overensstemmelse med tildelingsretningslinjer, som jævnligt skal gennemses af bestyrelsen, på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vejledning og under hensyntagen til det ressourceniveau, der er tilgængeligt.

3.   HR aflægger som led i udførelsen af HR's opgaver i henhold til denne artikel rapport til Rådet efter behov og mindst hvert halve år, herunder vedrørende bestyrelsens vurdering af SATCEN's gennemførelse af den i stk. 1 omhandlede politiske vejledning og de i stk. 2 omhandlede operationelle instrukser.

1.   De produkter og tjenesteydelser, som SATCEN tilvejebringer efter anmodninger i henhold til artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, nr. ii), og artikel 2, stk. 2, nr. iii), stilles til rådighed for medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og de EU-agenturer eller -organer, som SATCEN samarbejder med i henhold til artikel 18, og for den anmodende part i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler. De pågældende produkter og tjenesteydelser stilles til rådighed for tredjelande, der har godkendt bestemmelserne i bilaget, i overensstemmelse med de nærmere regler i disse.

2.   Af hensyn til åbenheden stiller HR straks alle anmodninger, der er indgivet i henhold til artikel 2, til rådighed for medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og de EU-agenturer eller -organer, som SATCEN samarbejder med i henhold til artikel 18, samt for tredjelande, der har godkendt bestemmelserne i bilaget, i overensstemmelse med de nærmere regler i disse.

3.   De produkter og tjenesteydelser, som SATCEN tilvejebringer efter anmodninger i henhold til artikel 2, stk. 2, nr. i), stilles til rådighed for medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og de EU-agenturer eller -organer, som SATCEN samarbejder med i henhold til artikel 18, og/eller for tredjelande, der har godkendt bestemmelserne i bilaget, efter en afgørelse fra den anmodende part.

4.   PSC kan henstille til HR, at produkter, som SATCEN tilvejebringer efter anmodninger i henhold til artikel 2, stk. 1 og 2, stilles til rådighed for udpegede tredjelande eller organisationer efter vurdering i hvert enkelt tilfælde.

1.   SATCEN har en bestyrelse, der godkender dets årlige og langsigtede arbejdsprogram og det relevante budget. Bestyrelsen er et forum for drøftelse af emner vedrørende SATCEN's drift, personale og udstyr. Bestyrelsen vurderer regelmæssigt SATCEN's gennemførelse af den politiske vejledning og de operationelle instrukser i artikel 3. Bestyrelsen træffer alle de relevante afgørelser vedrørende opfyldelsen af SATCEN's opgaver, herunder forslag til aktiviteter i henhold til artikel 18, 19 og 20, under forudsætning af, at de ikke er forbeholdt Rådet eller SATCEN's direktør i medfør af denne afgørelse.

2.   HR eller HR's repræsentant varetager formandskabet for bestyrelsen. HR aflægger rapport til Rådet om bestyrelsens arbejde.

3.   Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat, der udpeges af denne, og en repræsentant, der udpeges af Kommissionen. Bestyrelsesmedlemmerne kan være repræsenteret eller ledsaget af en suppleant. Akkrediteringsbreve, der er behørigt påtegnet af medlemsstaten eller Kommissionen, stiles til HR.

4.   SATCEN's direktør eller direktørens repræsentant deltager som hovedregel i bestyrelsens møder. Formanden for EU-Militærkomitéen, generaldirektøren for EU-Militærstaben og den øverstbefalende for de civile EU-operationer kan deltage i bestyrelsens møder. Repræsentanter for andre relevante EU-organer kan også indbydes til bestyrelsens møder.

5.   Medmindre andet er fastsat i denne afgørelse, træffes bestyrelsens afgørelser af medlemsstaternes repræsentanter ved afstemning med kvalificeret flertal, idet stemmerne tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 16, stk. 4 og 5, i TEU. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

6.   Bestyrelsen kan beslutte at nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper eller stående udvalg med samme form som bestyrelsen selv til at behandle bestemte emner eller spørgsmål under bestyrelsens overordnede ansvar og med reference til bestyrelsen. Beslutningen om at nedsætte en sådan arbejdsgruppe eller et sådant udvalg skal indeholde bestemmelser om mandat, sammensætning og varighed.

7.   Formanden indkalder bestyrelsen til møde mindst to gange om året, samt også hvis mindst en tredjedel af medlemmerne anmoder derom.

1.   Bestyrelsen vælger og udpeger SATCEN's direktør blandt medlemsstaternes statsborgere efter henstilling fra et rådgivende panel. Direktøren udpeges for en periode på tre år, som kan forlænges en gang for en periode på to år.

2.   Under hensyntagen til den tekniske og operationelle karakter af SATCEN's opgaver skal kandidaterne til rollen som direktør være personer med anerkendt langvarig ekspertise og erfaring på området for geodata og geobilleder eller på området for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Medlemsstaterne indstiller kandidater til bestyrelsen. Det rådgivende panel, som er sammensat af HR (eller dennes repræsentant), som varetager panelets formandskab, af tre repræsentanter for medlemsstaterne fra formandstrioen og af en repræsentant fra EU-Udenrigstjenesten, indstiller mindst tre kandidater til bestyrelsen med henblik på udvælgelsen og udpegelsen af direktøren.

3.   Direktøren repræsenterer SATCEN i retlige anliggender.

4.   Direktøren er ansvarlig for rekruttering af SATCEN's øvrige personale.

5.   Direktøren udpeger SATCEN's vicedirektør med bestyrelsens godkendelse. Vicedirektøren udpeges for en periode på tre år med mulighed for en yderligere forlængelse for en periode på tre år med bestyrelsens godkendelse.

6.   Direktøren sikrer udførelsen af SATCEN's opgaver som fastsat i artikel 2. Direktøren opretholder et højt niveau af ekspertviden og professionalisme i SATCEN samt sørger for, at SATCEN's aktiviteter udføres effektivt. Direktøren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå, bl.a. efter- og videreuddannelse af personale og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter til støtte for centrets opgaver.

Direktøren er desuden ansvarlig for de opgaver, der tillægges ham/hende i denne afgørelse:

a)	forberedelse af bestyrelsens arbejde, navnlig af udkastet til SATCEN's årlige arbejdsprogram

b)	den løbende administration af SATCEN

c)	udarbejdelse af indtægts- og udgiftsoversigten og gennemførelse af SATCEN's budget

d)	sikkerhedsaspekter

e)	alle personalespørgsmål

f)	orientering af PSC om det årlige arbejdsprogram

g)	etablering af arbejdsforbindelser og samarbejde med Kommissionen og EU-agenturer eller -organer i overensstemmelse med artikel 18

h)	etablering af arbejdsforbindelser og samarbejde med medlemsstaternes institutioner i overensstemmelse med artikel 19

i)	etablering af arbejdsforbindelser og samarbejde med tredjelande, organisationer eller enheder i overensstemmelse med artikel 20

j)	forhandling af administrative ordninger efter proceduren i artikel 18 og 20.

7.   Inden for rammerne af SATCEN's arbejdsprogram og budget er direktøren bemyndiget til at indgå kontrakter, ansætte personale, der er godkendt i budgettet, og påføre SATCEN de udgifter, der er nødvendige for dets drift.

8.   Direktøren udarbejder hvert år en beretning om SATCEN's aktiviteter senest den 31. marts det følgende år. Den årlige beretning sendes til bestyrelsen og gennem HR til Rådet, der fremsender den til Europa-Parlamentet og Kommissionen.

9.   Direktøren står til regnskab over for bestyrelsen.

1.   SATCEN's personale, inklusive direktøren, består af kontraktansatte medarbejdere, der rekrutteres på så bredt et grundlag som muligt blandt statsborgere fra medlemsstaterne, og udstationerede eksperter.

2.   Det kontraktansatte personale udpeges af direktøren på grundlag af fortjeneste og ved retfærdige og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer.

3.   Behovet for udstationering af personale ved SATCEN fastsættes af bestyrelsen i samråd med SATCEN's direktør. Efter aftale med direktøren kan eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd fra EU-Udenrigstjenesten, EU-institutioner, -agenturer eller -organer i en aftalt periode udstationeres ved SATCEN til stillinger inden for SATCEN's organisationsstruktur og/eller til bestemte opgaver og projekter.

4.   Kontraktansatte medarbejdere kan i en begrænset periode udstationeres til en stilling uden for SATCEN i overensstemmelse med SATCEN's personalevedtægter.

5.   Bestyrelsen udarbejder på forslag af direktøren SATCEN's personalevedtægter, som vedtages af Rådet.

6.   Bestyrelsen vedtager på forslag af direktøren bestemmelserne om udstationerede eksperter.

1.   Direktøren udarbejder inden den 30. september hvert år et udkast til et årligt arbejdsprogram, der ledsages af et udkast til langsigtet arbejdsprogram med vejledende perspektiver for yderligere to år, og forelægger dem for bestyrelsen med henblik på godkendelse.

2.   Bestyrelsen godkender de årlige og de langsigtede arbejdsprogrammer senest den 30. november hvert år.

1.   Alle SATCEN's indtægter og udgifter fastlægges i overslag for hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret. De opføres på SATCEN's budget, som omfatter en stillingsfortegnelse.

2.   Indtægter og udgifter skal balancere på SATCEN's budget.

3.   SATCEN's indtægter består af bidrag fra medlemsstaterne, med undtagelse af Danmark, i forhold til bruttonationalindkomst-fordelingsnøglen, betalinger for ydelser og diverse indtægter.

4.   For produkter og tjenesteydelser, der leveres i henhold til artikel 2, stk. 2, og som vedrører krisestyringsmissioner og -operationer, opkræves der omkostningsdækkende gebyrer efter retningslinjerne i de finansielle regler for SATCEN, som omhandlet i artikel 12, undtagen for så vidt angår medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten.

5.   Omkostningsdækning for tredjepartsbrugere kan under ekstraordinære omstændigheder fraviges efter afgørelse fra PSC.

6.   Inden for rammerne af ordninger, der kan godkendes i overensstemmelse med artikel 18, 19 eller 20, kan SATCEN i sit budget som formålsbestemte indtægter til et specifikt formål modtage finansielle bidrag fra:

a)	Unionens almindelige budget fra sag til sag under fuld overholdelse af de regler, procedurer og beslutningsprocesser, der gælder herfor

b)	medlemsstaterne, tredjelande eller andre tredjeparter.

7.   Formålsbestemte indtægter må kun anvendes til det specifikke formål, de er afsat til.

1.   Direktøren forelægger senest den 30. september hvert år bestyrelsen et årligt forslag til budget for SATCEN med angivelse af driftsudgifter, aktionsudgifter og forventede indtægter, herunder formålsbestemte indtægter, for det følgende regnskabsår samt langsigtede vejledende overslag over udgifter og indtægter på grundlag af udkastet til langsigtet arbejdsprogram.

2.   Bestyrelsen godkender SATCEN's årlige budget med enstemmighed blandt medlemsstaternes repræsentanter senest den 30. november hvert år.

3.   I tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder kan direktøren forelægge bestyrelsen et forslag til ændringsbudget. Bestyrelsen godkender under behørig hensyntagen til sagens eventuelle hastende karakter ændringsbudgettet med enstemmighed blandt medlemsstaternes repræsentanter.

4.   Kontrollen med forpligtelser og betalinger i forbindelse med alle udgifter og registrering og inkassering af alle indtægter varetages af en uafhængig finansinspektør, der udpeges af bestyrelsen.

5.   Senest den 31. marts hvert år forelægger direktøren Rådet og bestyrelsen detaljerede regnskaber for samtlige indtægter og udgifter i det foregående regnskabsår samt beretningen om SATCEN's aktiviteter.

6.   Bestyrelsen meddeler direktøren decharge for gennemførelsen af SATCEN's budget.

1.   SATCEN's direktørs og personales privilegier og immuniteter er omfattet af afgørelsen af 15. oktober 2011 truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om privilegier og immuniteter for EU's Institut for Sikkerhedsstudier og EU's Satellitcenter og for deres organer og ansatte. I afventning af nævnte afgørelses ikrafttræden kan værtslandet tildele de deri fastsatte privilegier og immuniteter til SATCEN's direktør og personale.

2.   SATCEN's privilegier og immuniteter er dem, der er fastsat i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF.

1.   SATCEN's ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse indeholdt i en af SATCEN indgået kontrakt.

3.   Personalets personlige ansvar over for SATCEN bestemmes af de relevante bestemmelser vedrørende SATCEN's personale.

1.   SATCEN anvender Rådets afgørelse 2013/488/EU (3).

2.   Tredjelande, der har godkendt bestemmelserne i bilaget om deltagelse i SATCEN's aktiviteter, skal i deres forbindelser med SATCEN og vedrørende dettes produkter og tjenesteydelser i en brevveksling med SATCEN bekræfte, at de anvender de sikkerhedsstandarder minimumsstandarder, der er fastsat i afgørelse 2013/488/EU, og dem, som eventuelle leverandører af klassificerede data har fastsat.

1.   Det danske medlem af bestyrelsen deltager i bestyrelsens arbejde under fuldstændig overholdelse af artikel 5 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF.

Danmark kan indgive anmodninger, som ikke er forsvarsrelaterede, til HR i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, nr. i), i denne afgørelse.

2.   Produkter og tjenesteydelser, som følger af SATCEN's opgaver under artikel 2, gøres tilgængelige for Danmark på samme betingelser som for de øvrige medlemsstater, med undtagelse af anmodninger, som er forsvarsrelaterede, i henhold til artikel 2, stk. 2, og af de deraf følgende produkter.

3.   Danmark har ret til at udstationere personale til SATCEN i henhold til artikel 8.

1.   SATCEN kan etablere arbejdsforbindelser og samarbejde med Kommissionen og EU-agenturer og -organer med henblik på at opnå størst mulig synergi og komplementaritet i forhold til andre unionsaktiviteter, der har betydning for SATCEN's opgaver, og såfremt SATCEN's aktiviteter er relevante for disse unionsaktiviteter, navnlig inden for rumfart og sikkerhed.

2.   Inden for rammerne af dette samarbejde kan SATCEN efter bestyrelsens godkendelse heraf bl.a. samarbejde, udveksle ekspertise og rådgivning, bidrage til relevante EU-programmer og -projekter, modtage bidrag fra relevante EU-programmer og -projekter samt stille produkter til rådighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, nr. i).

3.   Med henblik på at fremme dette samarbejde kan SATCEN indgå administrative ordninger med Kommissionen, relevante EU-agenturer og -organer eller medlemsstater. Bestyrelsen beslutter at give direktøren bemyndigelse til at forhandle om sådanne administrative ordninger og giver direktøren direktiver i denne henseende. Forhandlingerne føres i samråd med bestyrelsen. Enhver sådan ordning indgås af SATCEN efter bestyrelsens godkendelse heraf.

1.   SATCEN kan for at opfylde sine opgaver etablere arbejdsforbindelser og samarbejde med tredjelande, organisationer eller enheder. Det kan med henblik herpå indgå administrative ordninger med kompetente myndigheder i tredjelande, internationale organisationer eller enheder.

2.   Bestyrelsen beslutter at give direktøren bemyndigelse til at forhandle om sådanne administrative ordninger og giver direktøren direktiver i denne henseende. Forhandlingerne føres i samråd med bestyrelsen. Enhver sådan ordning indgås af SATCEN efter Rådets godkendelse og undertegnes af direktøren.

3.   NATO-lande, der ikke er medlemmer af EU, og andre lande, der har ansøgt om optagelse i Unionen, kan deltage i SATCEN's aktiviteter efter vurdering i hvert enkelt tilfælde i overensstemmelse med artikel 4 i denne afgørelse og bestemmelserne i bilaget.

1.   Efter nedlæggelsen af WEU udfører SATCEN på vegne af Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige (»de ti medlemsstater«) følgende resterende administrative opgaver i WEU:

a)	administration af pensioner til WEU's tidligere personale

b)	administration af sygeforsikring for WEU's pensionerede tidligere personale

c)	administration af WEU's socialplan

d)	administration af alle tvister mellem WEU og ethvert medlem af dets tidligere personale, samt gennemførelsen af afgørelser, der er truffet af WEU's klageudvalg eller kompetente ret

e)	bistand til de ti medlemsstater i forbindelse med WEU's resterende og andre administrative opgaver, herunder afviklingen af WEU's aktiver.

2.   Administration af pensioner til WEU's tidligere personale:

a)	udføres i overensstemmelse med WEU's gældende pensionsordning pr. 30. juni 2011, som kan ændres af bestyrelsen, jf. stk. 7, inden for rammerne af de samordnede organisationer

b)	forvaltes af en specialiseret myndighed, organisation eller et finansielt institut, som er godkendt af bestyrelsen, jf. stk. 7, på forslag af SATCEN's direktør.

Tvister om disse pensioner, der vedrører WEU's tidligere personale, bilægges i overensstemmelse med stk. 5.

3.   Administrationen af sygeforsikringen for WEU's pensionerede tidligere personale udføres i overensstemmelse med WEU's gældende personalebestemmelser pr. 30. juni 2011, med senere ændringer ved bestyrelsen, jf. stk. 7.

4.   Administrationen af WEU's socialplan udføres i overensstemmelse med den socialplan, der blev vedtaget af WEU den 22. oktober 2010. Den udføres også i overensstemmelse med alle efterfølgende bindende afgørelser, der træffes af det kompetente klageudvalg, og med alle afgørelser om gennemførelse af sådanne afgørelser, der er truffet af WEU eller af bestyrelsen, jf. stk. 7.

5.   Tvister i forbindelse med WEU's tidligere personale vedrørende gennemførelsen af WEU's resterende opgaver er omfattet af tvistbilæggelsesproceduren i WEU's gældende personalebestemmelser pr. 30. juni 2011, med senere ændringer ved bestyrelsen, jf. stk. 7.

Status for WEU's tidligere personale er underlagt WEU's gældende personalebestemmelser pr. 30. juni 2011, med senere ændringer ved bestyrelsen, jf. stk. 7, og alle gældende afgørelser, herunder WEU's socialplan.

6.   Bistand til de ti medlemsstater omfatter håndtering af løbende sager og alle juridiske og økonomiske spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med nedlæggelsen af WEU, og udføres under vejledning af bestyrelsen, jf. stk. 7.

7.   Alle afgørelser i forbindelse med opgaverne i denne artikel, herunder de afgørelser, der træffes af bestyrelsen, og som er omhandlet i denne artikel, vedtages med enstemmighed af bestyrelsen, der er sammensat af repræsentanter for de ti medlemsstater. Bestyrelsen i denne sammensætning træffer afgørelse om, hvordan formandskabet varetages af en af dens medlemmer. SATCEN's direktør eller direktørens repræsentant deltager om nødvendigt i bestyrelsens møder i denne sammensætning. Formanden indkalder bestyrelsen til møde mindst en gang om året, eller hvis mindst tre af medlemmerne anmoder derom. Bestyrelsen kan indkaldes til ad hoc-møder på ekspertplan for at behandle bestemte emner eller spørgsmål. Bestyrelsen kan træffe afgørelser ved skriftlig procedure.

8.   SATCEN ansætter det personale, der er nødvendigt for at udføre opgaverne i stk. 1. Hvis en af de ti medlemsstater tilbyder at udstationere en person til dette formål, skal denne person ansættes. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis ikke alle de påkrævede stillinger besættes via udstationering, skal det nødvendige personale ansættes. SATCEN's personalevedtægt finder anvendelse med forbehold af denne artikel.

9.   Alle udgifter som følge af og indtægter i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel indgår i et budget, der er adskilt fra SATCEN's. Dette budget udarbejdes for hvert enkelt regnskabsår svarende til kalenderåret og vedtages af bestyrelsen, jf. stk. 7, på forslag fra direktøren for SATCEN senest den 30. november hvert år. Indtægterne og udgifterne på budgettet skal balancere. Budgettet indeholder en liste over det personale, der er ansat i overensstemmelse med stk. 8. Indtægterne består af bidrag fra de ti medlemsstater, som er fastlagt i henhold til de gældende bestemmelser for deres bidrag til WEU pr. 30. juni 2011 og af diverse indtægter.

Bestyrelsen, jf. stk. 7, vedtager detaljerede finansielle bestemmelser, der er adskilt fra SATCEN's, med angivelse navnlig af den procedure, der skal følges ved opstilling og gennemførelse af de i dettes stykkes første afsnit omhandlede budget.

10.   En opstartsfond på 5,3 mio. EUR finansieret af de ti medlemsstater udgør en yderligere garanti for, at der er finansielle midler til rådighed for gennemførelsen af WEU's resterende administrative opgaver som omhandlet i denne artikel, navnlig for så vidt angår pensionsrettigheder.

Artikel 1

Formål

Disse bestemmelser vedrører omfanget af og reglerne for tredjelandes deltagelse i SATCEN's aktiviteter.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Tredjelande, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i nærværende afgørelse, kan:

a)	indgive nationale anmodninger om billedanalyse, der skal udføres af SATCEN

b)	indstille kandidater til udstationering som billedanalytikere ved SATCEN i en begrænset periode

c)	få adgang til produkter og tjenesteydelser fra SATCEN i henhold til artikel 5 i disse bestemmelser.

Artikel 3

Anmodninger

Artikel 4

Udstationering af eksperter

Artikel 5

Adgang til SATCEN's produkter

Artikel 6

Rådgivende udvalg

Artikel 7

Ikrafttræden

»Produktet (indsæt navnet på produktet) må kun anvendes i fuldautomatiserede neddypningsprocesser, hvor alle trin i behandlings- og tørringsprocessen er mekaniserede, og ikke omfatter manuelle handlinger, herunder når de behandlede artikler transporteres gennem dyppetanken til drænings-/tørringsområdet og lageret (hvis de ikke allerede er tørre på overfladen, inden de flyttes til lageret). Om nødvendigt skal de træartikler, der skal behandles, fastgøres helt (f.eks. med spændebånd eller fastspændingsanordninger) inden behandling og under neddypningsprocessen og må ikke håndteres manuelt, før overfladen på de behandlede artikler er tør.«