12.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/1

(1)

Et egentligt indre marked for finansielle tjenesteydelser er af væsentlig betydning for den økonomiske vækst og jobskabelsen i Unionen.

(2)

Et integreret, effektivt og gennemsigtigt finansielt marked forudsætter markedsintegritet. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand, at værdipapirmarkederne fungerer gnidningsløst, og at offentligheden har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF (4) fuldførte og opdaterede Unionens retlige ramme til beskyttelse af markedsintegriteten. Men i lyset af den lovgivningsmæssige, markedsmæssige og teknologiske udvikling siden nævnte direktiv trådte i kraft, som har medført betydelige forandringer i det finansielle landskab, bør dette direktiv nu erstattes. Der er også behov for et nyt lovgivningsmæssigt instrument for at sikre, at der er ensartede regler og klarhed med hensyn til nøglebegreber samt et fælles regelsæt i overensstemmelse med konklusionerne i rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU, som havde Jacques de Larosière som formand (»de Larosière-gruppen«).

(4)

Der er behov for at etablere mere ensartede og stærkere rammer for at opretholde markedsintegriteten, undgå potentiel regelarbitrage, sikre, at forsøg på manipulation kan sanktioneres, og øge retssikkerheden og mindske reglernes kompleksitet for markedsaktørerne. Denne forordning sigter mod på afgørende vis at sikre det indre markeds korrekte funktion og bør derfor som retsgrundlag have artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som denne fortolkes konsekvent i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(5)

For at fjerne de resterende handelshindringer og de væsentlige konkurrencefordrejninger som følge af divergenser mellem medlemsstaternes love og for at forhindre yderligere handelshindringer og væsentlige konkurrencefordrejninger i at opstå er det nødvendigt at vedtage en forordning om indførelse af en mere ensartet fortolkning af EU-reglerne om markedsmisbrug, der mere klart definerer de gældende regler i alle medlemsstater. Ved at udforme markedsmisbrugskravene i form af en forordning sikres det, at kravene finder direkte anvendelse. Dette bør sikre ensartede vilkår ved at forhindre divergerende nationale krav, som kunne opstå som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning kræver, at alle personer følger de samme regler overalt i Unionen. Den vil også reducere reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesomkostninger, især for virksomheder, der har grænseoverskridende aktiviteter, og den vil medvirke til at fjerne konkurrencefordrejninger.

(6)

Kommissionen opfordrer i sin meddelelse af 25. juni 2008 om en »Small Business Act« for Europa Unionen og medlemsstaterne til at udforme reglerne med henblik på at reducere administrative byrder, tilpasse lovgivningen til de behov, der er hos udstederne på vækstmarkederne for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og lette adgangen til finansiering for disse udstedere. Udstedere, navnlig de udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på vækstmarkederne for SMV'er, er på grund af en række bestemmelser i direktiv 2003/6/EF pålagt administrative byrder, som bør reduceres.

(7)

Markedsmisbrug er et begreb, der omfatter ulovlig adfærd på de finansielle markeder, og i denne forordning bør det forstås som insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation. Sådan adfærd hindrer fuld markedsgennemsigtighed, der er en forudsætning for, at alle økonomiske aktører vil handle på de integrerede finansielle markeder.

(8)

Anvendelsesområdet for direktiv 2003/6/EF havde fokus på finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller for hvilke der var indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant marked. I de senere år er finansielle instrumenter imidlertid i stigende omfang blevet handlet på multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er). Der findes også finansielle instrumenter, som kun handles på andre typer af organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), eller som kun handles over the counter (OTC). Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte alle finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked, en MHF eller en OHF, og enhver anden adfærd eller handling, som kan påvirke et sådant finansielt instrument, uanset om det finder sted på en markedsplads. I tilfælde af visse typer MHF'er, der ligesom regulerede markeder hjælper virksomheder med at rejse egenkapital, gælder forbuddet mod markedsmisbrug også, når der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant marked. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om optagelse til handel på en MHF. Dette bør sikre en bedre investorbeskyttelse, opretholde markedsintegriteten og sikre, at der er et klart forbud mod markedsmisbrug af sådanne instrumenter.

(9)

Med henblik på gennemsigtighed bør operatører på et reguleret marked, en MHF eller en OHF omgående underrette deres kompetente myndighed om de finansielle instrumenter, som er optaget til handel, for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse, eller som er blevet handlet på deres handelssted. Der bør indgives endnu en underretning, når instrumentet ophører med at være optaget til handel. Sådanne forpligtelser bør også gælde for finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på deres handelssted, og for finansielle instrumenter, der er optaget til handel forud for denne forordnings ikrafttræden. Disse underretninger bør anmeldes til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) af de kompetente myndigheder, og ESMA bør offentliggøre en liste over alle de anmeldte finansielle instrumenter. Denne forordning finder anvendelse på finansielle instrumenter, uanset om de er opført på den af ESMA offentliggjorte liste eller ej.

(10)

Det er muligt, at visse finansielle instrumenter, der ikke handles på en markedsplads, anvendes til markedsmisbrug. Dette omfatter finansielle instrumenter, hvis kurs eller værdi afhænger af eller har en indvirkning på de finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads, eller handel, som har en indvirkning på kursen eller værdien af andre finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads. Eksempler på hvornår sådanne instrumenter kan anvendes med henblik på markedsmisbrug, omfatter intern viden om en aktie eller obligation, som kan anvendes til at købe et derivat af den pågældende aktie eller obligation, eller et indeks, hvis værdi afhænger af den pågældende aktie eller obligation. Når et finansielt instrument anvendes som referencekurs, kan et derivat, der handles OTC, anvendes til at drage fordel af manipulerede kurser eller til at manipulere kursen på et finansielt instrument, der handles på en markedsplads. Et andet eksempel er den planlagte udstedelse af nye værdipapirer, der ellers ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, men hvor handel med sådanne værdipapirer kan påvirke kursen eller værdien af eksisterende børsnoterede værdipapirer, der er omfattet af denne forordning. Denne forordning omfatter endvidere den situation, hvor kursen eller værdien af et instrument, der handles på en markedsplads, afhænger af et instrument, der handles OTC. Det samme princip bør gælde for spotkontrakter vedrørende råvarer, hvis kurs er baseret på et derivats kurs, samt køb af spotkontrakter vedrørende råvarer, som ligger til grund for finansielle instrumenter.

(11)

Handel med værdipapirer eller tilsvarende instrumenter til stabilisering af værdipapirer eller handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer kan af økonomiske årsager være lovlig og bør derfor under visse omstændigheder undtages fra forbuddet mod markedsmisbrug, forudsat at aktiviteterne finder sted med den nødvendige gennemsigtighed, hvor relevante oplysninger om stabilisering eller tilbagekøbsprogrammer videregives.

(12)

Handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer eller stabilisering af et finansielt instrument, der ikke kan drage fordel af undtagelserne i denne forordning, bør ikke i sig selv betragtes som markedsmisbrug.

(13)

Medlemsstaterne, medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker, ministerier og andre myndigheder og SPV-selskaber i en eller flere medlemsstater eller EU og visse andre offentlige organer eller personer, der handler på deres vegne, bør ikke pålægges begrænsninger med hensyn til penge- eller valutakurspolitik eller styring af den offentlige gæld, for så vidt de iværksættes i offentlighedens interesse og udelukkende som led i gennemførelsen af disse politikker. Endvidere bør transaktioner eller handelsordrer udført af eller adfærd udvist af Unionen, et SPV-selskab i en eller flere medlemsstater, Den Europæiske Investeringsbank, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske stabilitetsmekanisme eller en international finansiel institution oprettet af to eller flere medlemsstater ikke begrænses i deres tilvejebringelse af finansiering og ydelse af finansiel bistand til fordel for deres medlemmer. Sådan undtagelse fra denne forordnings anvendelsesområde kan i henhold til denne forordning udvides til at omfatte visse offentlige organer, der har ansvar for, eller som deltager i, styringen af den offentlige gæld, og tredjelandes centralbanker. Samtidig bør disse undtagelser med hensyn til penge- eller valutakurspolitik eller styring af den offentlige gæld ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor disse organer udfører transaktioner, handelsordrer eller udviser adfærd, som ikke er et led i gennemførelsen af disse politikker, eller hvor personer, der arbejder for disse organer, udfører transaktioner, handelsordrer eller udviser adfærd for egen regning.

(14)

Fornuftige investorer baserer deres investeringsbeslutninger på de oplysninger, som de i forvejen har til rådighed, dvs. tilgængelige forhåndsoplysninger. Spørgsmålet om, hvorvidt det er sandsynligt, at en fornuftig investor vil tage en bestemt oplysning i betragtning ved sin investeringsbeslutning, bør derfor vurderes på grundlag af de tilgængelige forhåndsoplysninger. En sådan vurdering må tage hensyn til oplysningernes forventede virkning på baggrund af pågældende udsteders samlede aktiviteter, oplysningskildens pålidelighed og andre variable størrelser på markedet, der vil kunne påvirke det pågældende finansielle instrument, de relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller de auktionsprodukter, der er baseret på emissionskvoter, under de givne forhold.

(15)

Oplysninger, der foreligger efterfølgende, kan bruges til at kontrollere formodningen om, at forhåndsoplysningerne var kursrelevante, men bør ikke benyttes til retsforfølgning af personer, der har draget rimelige konklusioner på grundlag af de tilgængelige forhåndsoplysninger.

(16)

Når intern viden vedrører en proces, som foregår trinvis, kan såvel de enkelte trin i processen som den samlede proces anses for at udgøre intern viden. Et mellemtrin i en langvarig proces kan i sig selv udgøre en række forhold eller en hændelse, der opstår, eller som med rimelighed kan forventes at ville opstå eller forekomme, på baggrund af en samlet vurdering af de forhold, der eksisterede på det pågældende tidspunkt. Imidlertid bør dette begreb ikke fortolkes således, at størrelsen af effekten af denne række forhold eller denne hændelse på de pågældende finansielle instrumenters kurser nødvendigvis skal tages i betragtning. Et mellemtrin bør anses for at udgøre intern viden, hvis det i sig selv opfylder de kriterier, der er fastsat i denne forordning for intern viden.

(17)

Oplysninger, der vedrører en hændelse eller en række forhold, der udgør et mellemtrin i en langvarig proces, kan f.eks. vedrøre forløbet af kontraktforhandlinger, betingelser, der er nået foreløbig enighed om i kontraktforhandlinger, muligheden for placering af finansielle instrumenter, betingelserne, hvorunder finansielle instrumenter vil blive markedsført, foreløbige betingelser for placering af finansielle instrumenter eller overvejelser om at optage et finansielt instrument i et større indeks eller sletning af et finansielt instrument fra et sådant indeks.

(18)

Der bør skabes større retssikkerhed for markedsdeltagerne gennem en nærmere definition af to af de elementer, der er væsentlige for definitionen af intern viden, nemlig om den pågældende viden er specifik, og i hvilket omfang den vil kunne påvirke kurserne på de finansielle instrumenter eller på de relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller de auktionsprodukter, der er baseret på emissionskvoter. Når der er tale om derivater, der er engrosenergiprodukter, bør navnlig viden, der skal offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (5), betragtes som intern viden.

(19)

Denne forordning har ikke til formål at forbyde drøftelser af generel karakter vedrørende den forretnings- eller markedsmæssige udvikling mellem aktionærer og ledelsen angående en udsteder. Sådanne relationer er afgørende for velfungerende markeder og bør ikke forbydes ved denne forordning.

(20)

Spotmarkeder og relaterede derivatmarkeder er i høj grad indbyrdes forbundne og globale, og markedsmisbrug kan finde sted såvel på tværs af markeder som på tværs af landegrænser, hvilket kan medføre betydelige systemiske risici. Dette gælder både insiderhandel og markedsmanipulation. Navnlig kan intern viden fra et spotmarked gavne en person, der handler på et finansielt marked. Intern viden i relation til et derivat af en råvare bør defineres som oplysninger, der både opfylder den generelle definition af intern viden i forbindelse med de finansielle markeder, og som skal offentliggøres i henhold til retlige og administrative bestemmelser på EU-plan eller på nationalt plan, markedsregler, kontrakter eller sædvane på de relevante råvarederivat- eller spotmarkeder. Vigtige eksempler på sådanne regler omfatter forordning (EU) nr. 1227/2011 for energimarkedet og Joint Organisations Database Initiative- (JODI-) databasen for olie. Sådanne oplysninger kan danne grundlag for markedsdeltagernes beslutninger om at indgå i råvarederivatkontrakter eller en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer og bør derfor udgøre intern viden, der skal offentliggøres, når det må antages at have en væsentlig indvirkning på sådanne derivatkontrakters eller relaterede spotkontrakter vedrørende råvarers kurser.

Derudover kan manipulerende strategier også anvendes på tværs af spot- og derivatmarkeder. Handel med finansielle instrumenter, bl.a. råvarederivater, kan anvendes til at manipulere kursen på relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer, og spotkontrakter vedrørende råvarer kan anvendes til at manipulere kursen på relaterede finansielle instrumenter. Forbuddet mod markedsmanipulation skal tage højde for disse indbyrdes sammenhænge. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt eller praktisk muligt at udvide denne forordnings anvendelsesområde til adfærd, der ikke involverer finansielle instrumenter, f.eks. til handel med spotkontrakter vedrørende råvarer, som kun påvirker spotmarkedet. Specifikt hvad angår engrosenergiprodukter, skal de kompetente myndigheder tage højde for de specifikke karakteristika for definitionerne i forordning (EU) nr. 1227/2011, når de anvender definitionerne på intern viden, insiderhandel og markedsmanipulation efter denne forordning på finansielle instrumenter relateret til engrosenergiprodukter.

(21)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6) har Kommissionen, medlemsstaterne og andre officielt udpegede organer bl.a. ansvaret for teknisk udstedelse af emissionsrettigheder, gratis tildeling heraf til berettigede industrisektorer og nytilkomne aktører og mere generelt udviklingen og gennemførelsen af Unionens klimapolitiske ramme, der understøtter tilrådighedsstillelsen af emissionsrettigheder til tvungne købere inden for Unionens emissionshandelsordning (EU ETS). Disse offentlige organer kan bl.a. ved udøvelsen af deres opgaver have adgang til prisfølsomme ikkeoffentlige oplysninger, og de kan i henhold til direktiv 2003/87/EF have behov for at udføre visse markedstransaktioner vedrørende emissionskvoter. Som følge af, at emissionskvoter er klassificeret som finansielle instrumenter som led i gennemgangen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (7), vil disse instrumenter også være omfattet af denne forordning.

For at bevare de beføjelser, der er tillagt Kommissionen, medlemsstaterne og andre officielt udpegede organer med hensyn til at udvikle og gennemføre Unionens klimapolitik, bør disse offentlige organers virksomhed, for så vidt som de iværksættes i offentlighedens interesse og udelukkende som led i gennemførelsen af denne politik, og som vedrører emissionsrettigheder, undtages fra anvendelsen af denne forordning. En sådan undtagelse bør ikke påvirke den overordnede markedsgennemsigtighed i negativ retning, da disse offentlige organer er retligt forpligtede til at udøve deres virksomhed på en måde, der sikrer en korrekt, retfærdig og ikkediskriminerende offentliggørelse af og adgang til alle nye beslutninger, udviklinger og data, der er af prisfølsom art. Der findes desuden bestemmelser om en retfærdig og ikkediskriminerende offentliggørelse af specifikke prisfølsomme oplysninger, som offentlige myndigheder ligger inde med, i direktiv 2003/87/EF og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Samtidig bør undtagelsen for offentlige organer, der bidrager til gennemførelsen af Unionens klimapolitik, ikke gælde i tilfælde, hvor disse offentlige organer udfører aktiviteter eller transaktioner, der falder uden for rammerne af Unionens klimapolitik, eller hvor fysiske personer, der arbejder for disse organer, udfører aktiviteter eller transaktioner for egen regning.

(22)

I henhold til artikel 43 i TEUF og til gennemførelsen af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF er Kommissionen, medlemsstaterne og andre officielt udpegede organer bl.a. ansvarlige for forfølgelsen af den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. I forbindelse med udøvelsen af disse opgaver påtager disse offentlige organer sig aktiviteter og træffer foranstaltninger med henblik på forvaltningen af landbrugsmarkederne og fiskeriet, herunder offentlig intervention, pålæggelse af yderligere importafgifter eller suspension heraf. I betragtning af denne forordnings anvendelsesområde, hvoraf visse bestemmelser heraf gælder for spotkontrakter vedrørende råvarer, der har eller kan forventes at få indvirkning på finansielle instrumenter samt finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af værdien af spotkontrakter vedrørende råvarer, og som har eller kan forventes at få en indvirkning på spotkontrakter vedrørende råvarer, er det nødvendigt at sikre, at Kommissionens, medlemsstaternes og andre officielt udpegede organers aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af Unionens fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik ikke begrænses. Med henblik på at bevare Kommissionens, medlemsstaternes og andre officielt udpegede organers mulighed for at udvikle og følge Unionens fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, bør deres aktiviteter, for så vidt som de iværksættes i offentlighedens interesse og udelukkende som led i forfølgelsen af disse politikker, undtages fra anvendelsen af denne forordning. En sådan undtagelse bør ikke påvirke den overordnede markedsgennemsigtighed i negativ retning, da disse offentlige organer er retligt forpligtede til at udøve deres virksomhed på en måde, der sikrer en korrekt, retfærdig og ikkediskriminerende offentliggørelse af og adgang til alle nye beslutninger, udviklinger og data, der er af prisfølsom art. Samtidig bør undtagelsen for offentlige organer i medfør af Unionens fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor disse offentlige organer udfører aktiviteter eller transaktioner, der ikke er led i forfølgelsen af disse fælles politikker, eller hvor fysiske personer, der arbejder for disse organer, udfører aktiviteter eller transaktioner for egen regning.

(23)

Det afgørende kendetegn ved insiderhandel består i, at der opnås en urimelig fordel gennem intern viden til skade for tredjemand, som ikke er i besiddelse af sådan viden, og deraf følgende undergravning af de finansielle markeders og investorernes tillid. Derfor bør forbuddet mod insiderhandel finde anvendelse, når en person, som er i en besiddelse af intern viden, opnår en urimelig fordel ved hjælp af denne viden ved at indgå markedstransaktioner i overensstemmelse med denne viden, ved direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde eller ved at forsøge at erhverve eller afhænde, ved at annullere eller ændre eller ved at forsøge at annullere eller ændre en handelsordre om at erhverve eller afhænde, for egen regning eller for tredjemands regning, finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Brug af intern viden kan ligeledes bestå i at handle med emissionskvoter og derivater heraf og byde i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, som besiddes i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (8).

(24)

Når en fysisk eller juridisk person, der er i besiddelse af intern viden, direkte eller indirekte erhverver eller afhænder eller forsøger at erhverve eller afhænde, for egen eller tredjemands regning finansielle instrumenter, som denne viden vedrører, bør det formodes, at den pågældende person har udnyttet denne viden. Denne formodning berører ikke retten til et forsvar. Spørgsmålet om, hvorvidt en person har overtrådt forbuddet mod insiderhandel eller forsøgt på at begå insiderhandel, bør analyseres i lyset af formålet med denne forordning, som er at beskytte integriteten af det finansielle marked og forbedre investorernes tillid, som til gengæld er baseret på en sikkerhed for, at investorerne får lige vilkår og bliver beskyttet mod misbrug af intern viden.

(25)

Handelsordrer, der er afgivet, før en person kommer i besiddelse af intern viden, bør ikke anses for at være insiderhandel. Dog bør der, når en person får besiddelse af intern viden, være en formodning for, at enhver efterfølgende ændring relateret til denne viden eller disse ordrer indgivet før besiddelsen af sådan viden, herunder annullering eller ændring af en handelsordre eller et forsøg på at annullere eller ændre en handelsordre, udgør insiderhandel. Denne formodning kan dog frafaldes, hvis personen godtgør, at den pågældende ikke anvendte den interne viden i forbindelse med gennemførelsen af transaktionen.

(26)

Brug af intern viden kan bestå i at erhverve eller afhænde et finansielt instrument eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller i annullering eller ændring af en handelsordre, eller i forsøg på at erhverve eller afhænde et finansielt instrument eller på at annullere eller ændre en handelsordre, af en person, der er eller burde have været klar over, at oplysningerne udgør intern viden. I denne forbindelse bør de kompetente myndigheder tage stilling til, hvad en normal og fornuftig person ved eller burde have vidst under de givne omstændigheder.

(27)

Denne forordning bør fortolkes på en måde, der er forenelig med de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger, der sikrer en effektiv beskyttelse af de interesser, som tilfalder indehavere af omsættelige værdipapirer, der giver stemmeret i et selskab (eller får det som følge af udnyttelse af rettigheder eller konvertering), når selskabet bliver gjort til genstand for et offentligt overtagelsestilbud eller enhver anden foreslået ændring i kontrollen med selskabet. Navnlig skal denne forordning fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med de love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn af de af medlemsstaterne udpegede tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (9).

(28)

Analyser og vurderinger på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger bør ikke i sig selv betragtes som intern viden, og alene det forhold, at en transaktion udføres på grundlag af analyser og vurderinger, bør derfor ikke betragtes som brug af intern viden. Dog kan sådanne oplysninger udgøre intern viden, når f.eks. offentliggørelse eller udbredelse af sådanne oplysninger rutinemæssigt forventes af markedet, og når sådan offentliggørelse eller udbredelse bidrager til kursdannelsesprocessen for finansielle instrumenter, eller når oplysningerne videregiver anerkendte markedskommentatorers eller -institutioners synspunkter, der kan påvirke kurserne for relaterede finansielle instrumenter. Markedsaktørerne skal derfor overveje, i hvilket omfang oplysningerne er ikkeoffentlige og deres mulige indvirkning på finansielle instrumenter, der handles med forud for deres offentliggørelse eller udbredelse, for at fastslå, om det ville blive betragtet som handel på grundlag af intern viden.

(29)

For at undgå utilsigtede forbud mod lovlige former for finansiel aktivitet, dvs. når der ikke er nogen markedsmisbrugseffekt, er det nødvendigt at anerkende visse former for lovlig adfærd. Dette kan omfatte for eksempel anerkendelse af »market makers« rolle, når de handler med det legitime formål at sikre markedets likviditet.

(30)

Selve det forhold, at market makers eller personer, der er bemyndiget til at optræde som modparter, blot udfører deres legitime forretninger med køb og salg af finansielle instrumenter, eller at personer, der er bemyndiget til at udføre handelsordrer på vegne af tredjeparter med intern viden, blot pligtskyldigt gennemfører annulleringer eller ændringer af handelsordrer, bør ikke betragtes som brug af sådan intern viden. Men den i denne forordning fastsatte beskyttelse for market makers, instanser, der er bemyndiget til at optræde som modparter eller personer, der er bemyndiget til at udføre handelsordrer på vegne af tredjeparter med intern viden, omfatter ikke aktiviteter, der klart er forbudt i henhold til denne forordning, herunder for eksempel den praksis, der er almindeligt kendt som »front running«. Når juridiske personer har truffet alle rimelige foranstaltninger for at forhindre markedsmisbrug, men hvor fysiske personer ansat i firmaet ikke desto mindre begår misbrug på vegne af den juridiske person, bør dette ikke anses for at udgøre markedsmisbrug begået af den juridiske person. Et andet eksempel, der ikke bør anses for at udgøre brug af intern viden, er transaktioner, der gennemføres for at opfylde en forudgående forpligtelse. Alene det at have adgang til intern viden om et andet selskab og brug af denne viden i forbindelse med et offentligt købstilbud med det formål at opnå kontrol med dette selskab eller foreslå en fusion med dette selskab bør ikke anses for at udgøre insiderhandel.

(31)

Eftersom erhvervelse og afhændelse af finansielle instrumenter nødvendigvis involverer en forudgående beslutning herom fra den person, som foretager en af disse operationer, bør alene det at udføre en sådan erhvervelse eller afhændelse ikke betragtes som brug af intern viden. Ageren på grundlag af ens egne planer og handelsstrategier bør ikke betragtes som udnyttelse af intern viden. Ingen af disse juridiske eller fysiske personer bør dog være beskyttet i kraft af deres erhvervsfunktion; de bør udelukkende være beskyttet, hvis de handler på passende og ordentlig vis og lever op til såvel de standarder, der forventes af deres erhverv, og standarderne i denne forordning, dvs. markedsintegritet og investorbeskyttelse. Der kan stadig vurderes at være sket en overtrædelse heraf, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at der lå ulovlige årsager til grund for disse transaktioner eller handelshandelsordrer eller denne adfærd, eller at personen udnyttede intern viden.

(32)

Markedssonderinger er interaktioner mellem en sælger af finansielle instrumenter og én eller flere potentielle investorer forud for offentliggørelsen af en transaktion med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion såvel som dens kursfastsættelse, størrelse og strukturering. Markedssonderinger kunne omfatte et første eller andet tilbud om relevante værdipapirer og adskiller sig fra almindelig handel. De er et meget værdifuldt redskab til at vurdere potentielle investorers synspunkter, øge dialogen med aktionærerne, sikre, at aftaler gennemføres gnidningsløst, samt at der sker en tilpasning mellem udstederes, nuværende aktionærers og potentielle nye investorers synspunkter. De kan være særligt gavnlige, når der mangler tillid eller et relevant benchmark på markederne, eller hvis disse er ustabile. Muligheden for at foretage markedssonderinger er derfor vigtig for, at de finansielle markeder kan fungere korrekt, og markedssonderinger bør ikke i sig selv betragtes som markedsmisbrug.

(33)

Eksempler på markedssonderinger omfatter situationer, hvor selskabet på sælgers side har været i drøftelser med en udsteder om en mulig transaktion, og det har besluttet at vurdere interessen hos potentielle investorer med henblik på at fastlægge vilkårene for en transaktion; hvor en udsteder agter at offentliggøre en udstedelse af gældsbeviser eller en yderligere kapitalforøgelse, og nøgleinvestorer kontaktes af et selskab på sælgers side og oplyses om de samlede vilkår for handelen i den hensigt at opnå et finansielt tilsagn om deltagelse i transaktionen; eller hvor sælgers side ønsker at sælge en stor mængde værdipapirer på vegne af en investor og forsøger at vurdere den potentielle interesse i disse værdipapirer fra andre potentielle investorers side.

(34)

Når der foretages markedssonderinger, kan videregivelse af intern viden til potentielle investorer være nødvendig. Der vil normalt kun være mulighed for at opnå økonomiske fordele af handel på grundlag af intern viden, som er videregivet i forbindelse med en markedssondering, når der allerede eksisterer et marked for det finansielle instrument, der er genstand for markedssonderingen, eller for et beslægtet finansielt instrument. Grundet timingen af denne type drøftelser er det muligt, at der kan videregives intern viden til de potentielle investorer i løbet af markedssonderingen, efter at et finansielt instrument er blevet optaget til handel på et reguleret marked eller er blevet handlet på en MHF eller en OHF. Inden der indledes en markedssondering, bør den markedsdeltager, der videregiver viden, vurdere, om den pågældende markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden.

(35)

Intern viden bør anses for at være videregivet lovligt, hvis den videregives som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver. Hvis en markedssondering medfører videregivelse af intern viden, vil den markedsdeltager, der videregiver viden, anses for at handle som led i den normale udøvelse af sit arbejde, erhverv eller sine opgaver, når han på det tidspunkt, hvor han videregiver sin viden, informerer og opnår samtykke fra den person, som oplysningerne videregives til, om, at personen må få intern viden, at denne vil blive forhindret af bestemmelserne i denne forordning i at handle eller agere på grundlag af denne viden, at der skal træffes rimelige foranstaltninger for at beskytte den fortsatte fortrolige karakter af denne viden, samt at denne skal oplyse den markedsdeltager, der videregiver viden, om identiteten på alle fysiske og juridiske personer, til hvem oplysningerne videregives, under udarbejdelsen af et svar på markedssonderingen. Den markedsdeltager, der videregiver viden, bør desuden overholde de forpligtelser, der fastsættes i detaljer i reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende vedligeholdelse af fortegnelser over videregivne oplysninger. Der bør ikke være formodning for, at markedsdeltagere, som ikke overholder denne forordning, når de foretager markedssonderinger, har videregivet intern viden på uretmæssig vis, men de bør ikke kunne drage fordel af den undtagelse, der gives til dem, som har overholdt sådanne bestemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt de har overtrådt forbuddet mod uretmæssig videregivelse af intern viden, bør analyseres i lyset af alle de relevante bestemmelser i denne forordning, og alle markedsdeltagere, der videregiver viden, bør være forpligtet til, inden de indleder en markedssondering, skriftligt at notere deres vurdering af, hvorvidt denne markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden.

(36)

Potentielle investorer, som inddrages i en markedssondering, bør på deres side overveje, om den viden, der videregives til dem, udgør intern viden, hvilket i givet fald vil forhindre dem i at handle på grundlag heraf eller selv at videregive denne viden. Potentielle investorer er fortsat underlagt bestemmelserne om insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden som fastsat i denne forordning. For at hjælpe potentielle investorer med deres overvejelser og med, hvilke foranstaltninger de bør træffe for ikke at overtræde denne forordning, bør ESMA udstede retningslinjer.

(37)

Forordning (EU) nr. 1031/2010 indførte bestemmelser om to parallelle regelsæt mod markedsmisbrug gældende for auktion af emissionskvoter. Som følge af, at emissionskvoter er klassificeret som finansielle instrumenter, bør denne forordning imidlertid udgøre et fælles regelsæt for foranstaltninger mod markedsmisbrug, der finder anvendelse på både det primære og det sekundære marked for emissionskvoter. Denne forordning bør også gælde for adfærd eller transaktioner, herunder bud, i forbindelse med auktion på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, af emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, herunder når auktionsprodukterne ikke er finansielle instrumenter, i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010.

(38)

Denne forordning bør indføre foranstaltninger mod markedsmanipulation, som kan tilpasses til nye former for handel eller nye strategier, der kan udgøre misbrug. For at afspejle, at handel med finansielle instrumenter i stigende grad automatiseres, er det ønskeligt, at definitionen på markedsmanipulation giver eksempler på specifikke misbrugsstrategier, som kan gennemføres ved hjælp af ethvert handelsmiddel, der er til rådighed, herunder algoritmisk handel og højfrekvenshandel. Det er ikke hensigten, at eksemplerne skal være udtømmende, og det er heller ikke hensigten at antyde, at de samme strategier gennemført på andre måder ikke også ville udgøre misbrug.

(39)

Forbuddet mod markedsmisbrug bør også omfatte personer, der agerer i fællesskab for at begå markedsmisbrug. Eksempler herpå kan omfatte, men er ikke begrænset til, mæglere, der udtænker og anbefaler en handelsstrategi, som er udformet med sigte på at føre til markedsmisbrug; personer, der tilskynder en person med intern viden til uretmæssigt at videregive denne viden; eller personer, der udvikler software i samarbejde med en handlende med det formål at gøre markedsmisbrug lettere.

(40)

For at sikre, at ansvaret pålægges både den juridiske person og eventuelle fysiske personer, som deltager i beslutningstagningen hos den juridiske person, er det nødvendigt at anerkende de forskellige nationale retlige mekanismer i medlemsstaterne. Sådanne mekanismer bør direkte vedrøre metoderne til pålæggelse af ansvar i national ret.

(41)

Med henblik på at supplere forbuddet mod markedsmanipulation skal denne forordning indeholde et forbud mod at forsøge at foretage markedsmanipulation. Der bør skelnes mellem forsøg på markedsmanipulation og adfærd, som antages at føre til markedsmanipulation, idet begge aktiviteter er forbudt i henhold til denne forordning. Et sådant forsøg kan omfatte situationer, hvor aktiviteten er påbegyndt, men ikke fuldendt, for eksempel som følge af svigtende teknologi eller en instruks om at handle, som ikke er blevet efterlevet. Det er nødvendigt at forbyde forsøg på at foretage markedsmanipulation for at gøre det muligt for myndighederne at pålægge sanktioner for sådanne forsøg.

(42)

Med forbehold af formålet med denne forordning og dens direkte anvendelige bestemmelser har personer, der indgår i transaktioner eller afgiver handelsordrer, som kan anses for at udgøre markedsmanipulation, mulighed for at godtgøre, at begrundelsen for at indgå i sådanne transaktioner eller afgive handelsordrer var legitim, og at disse transaktioner eller handelsordrer var i overensstemmelse med accepteret praksis på det pågældende marked. En accepteret markedspraksis kan kun fastlægges af den kompetente myndighed, som er ansvarlig for tilsynet med markedsmisbrug på det pågældende marked. En praksis, der er accepteret på et konkret marked, kan ikke anses for at være gældende på andre markeder, medmindre de kompetente myndigheder for disse andre markeder officielt har accepteret den pågældende praksis. Der kan stadig vurderes at have fundet en overtrædelse sted, hvis den kompetente myndighed fastslår, at der ligger en ulovlig begrundelse bag disse transaktioner eller handelsordrer.

(43)

Denne forordning bør endvidere præcisere, at markedsmanipulation eller forsøg på markedsmanipulation med et finansielt instrument kan ske ved brug af relaterede finansielle instrumenter som derivater, der handles på en anden markedsplads eller OTC.

(44)

Kursen på mange finansielle instrumenter fastsættes ved henvisning til benchmarks. Faktisk eller tilstræbt manipulation af benchmarks, herunder interbank renter, kan få alvorlige konsekvenser for markedstilliden og kan medføre store tab for investorer eller forvridninger i realøkonomien. Derfor er det nødvendigt med særlige bestemmelser om benchmarks for at bevare markedernes integritet og sikre, at de kompetente myndigheder kan håndhæve et tydeligt forbud mod manipulation af benchmarks. Disse bestemmelser bør omfatte alle offentliggjorte benchmarks, herunder dem, der er tilgængelige via internettet, hvad enten de er gratis eller ej, som f.eks. CDS-benchmarks og indekser af indekser. Det er nødvendigt at supplere det almindelige forbud mod markedsmanipulation med et forbud mod manipulation af benchmarks og videregivelse af falske og vildledende oplysninger, indberetning af falske eller vildledende input eller enhver anden tilsvarende aktivitet, som med forsæt manipulerer beregningen af et benchmark, når denne beregning stort set er defineret således, at den omfatter modtagelse og evaluering af alle data, som er relateret til beregningen af det pågældende benchmark og især omfatter trimmede data, og herunder den anvendte metodologi, hvad enten den helt eller delvist er baseret på algoritmer eller skøn. Disse bestemmelser supplerer forordning (EU) nr. 1227/2011, som indeholder et forbud mod bevidst afgivelse af urigtige oplysninger til virksomheder, der vurderer priser eller udgiver markedsrapporter om engrossalg af energiprodukter, således at markedsdeltagere, der handler på grundlag heraf, vildledes.

(45)

Med henblik på at sikre ensartede markedsvilkår mellem handelssteder og handelsfaciliteter i henhold til denne forordning bør enhver person, der driver regulerede markeder, MHF'er og OHF'er, være forpligtet til at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre markedsmanipulation og misbrugspraksis.

(46)

Manipulation eller forsøg på manipulation med finansielle instrumenter kan også bestå i afgivelse af handelsordrer, som muligvis ikke gennemføres. Et finansielt instrument kan desuden manipuleres gennem adfærd, som finder sted uden for en markedsplads. Personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, bør være forpligtet til at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer til afsløring og indberetning af mistænkelige transaktioner. De bør også indberette mistænkelige handelsordrer og mistænkelige transaktioner, der finder sted uden for en markedsplads.

(47)

Manipulation eller forsøg på manipulation af finansielle instrumenter kan også bestå i videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger kan have en væsentlig indvirkning på priserne på finansielle instrumenter inden for en forholdsvis kort periode. Den kan bestå i at opdigte åbenbart urigtige oplysninger, men også i bevidst at udelade væsentlige kendsgerninger samt forsætligt at videregive urigtige oplysninger. Denne form for markedsmanipulation er særlig skadelig for investorer, fordi den foranlediger dem til at basere deres investeringsbeslutninger på urigtige eller fordrejede oplysninger. Den er også skadelig for udstedere, fordi den mindsker tilliden til de disponible oplysninger om dem. Mangel på markedstillid kan på sin side underminere en udsteders evne til at udstede nye finansielle instrumenter eller til at opnå kredit fra andre markedsdeltagere til at finansiere hans aktiviteter. Oplysninger spredes meget hurtigt via markedet. Som følge heraf kan skade, der påføres investorer og udstedere, vare ved i forholdsvis lang tid, indtil oplysningerne konstateres at være urigtige eller vildledende og kan berigtiges af udstederen eller dem, der er ansvarlige for videregivelsen. Det er derfor nødvendigt at betragte videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, herunder rygter og urigtige eller vildledende nyheder, som en overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det ikke tillades dem, der er aktive på de finansielle markeder, til skade for investorer og udstedere frit at videregive oplysninger, der strider mod deres egen holdning eller bedste skøn, og som de ved eller burde vide er urigtige eller vildledende.

(48)

På grund af den stigende anvendelse af websteder, blogs og sociale medier er det vigtigt at præcisere, at udbredelse af urigtige eller vildledende oplysninger via internettet, herunder gennem sociale medier eller anonyme blogs, i denne forordning bør betragtes som værende på lige fod med udbredelse via mere traditionelle kommunikationskanaler.

(49)

Det er af afgørende betydning, at udstedere offentliggør intern viden for at undgå insiderhandel og sikre, at investorer ikke vildledes. Udstedere bør derfor være forpligtet til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden. Denne forpligtelse kan imidlertid under særlige omstændigheder skade udstederens legitime interesser. Under sådanne omstændigheder bør en udsættelse af offentliggørelsen tillades, forudsat at det ikke er sandsynligt, at udsættelsen vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. Udstederen er kun forpligtet til at offentliggøre intern viden, hvis vedkommende har ansøgt om eller har godkendt optagelse af det finansielle instrument til handel.

(50)

For så vidt angår anvendelsen af kravene vedrørende offentliggørelse af intern viden og udsættelse af sådan offentliggørelse som fastsat i denne forordning kan legitime interesser navnlig vedrøre følgende, ikkeudtømmende, omstændigheder: a) igangværende forhandlinger, eller dermed forbundne elementer, når disse forhandlingers resultater eller sædvanlige forløb må antages at blive påvirket af en offentliggørelse. Især i tilfælde af, at udstederens økonomiske overlevelsesmulighed er i alvorlig og overhængende fare, uden dog at falde ind under anvendelsesområdet for den gældende insolvenslovgivning, kan offentliggørelsen af oplysninger udsættes i en begrænset periode, når en sådan offentliggørelse i alvorlig grad vil bringe eksisterende og potentielle aktionærers interesser i fare ved at undergrave tilendebringelsen af konkrete forhandlinger med sigte på at sikre udstederens økonomiske genopretning på lang sigt; b) trufne beslutninger eller kontrakter udfærdiget af en udsteders ledelsesorgan, som skal godkendes af et andet af udstederens organer for at kunne træde i kraft, hvis en sådan udsteders organisation gør adskillelsen af disse organer påkrævet, forudsat at en offentliggørelse af oplysningerne inden en sådan godkendelse og en samtidig meddelelse om, at denne godkendelse endnu ikke er givet, vil være til fare for en korrekt vurdering af oplysningerne i offentligheden.

(51)

Endvidere skal forpligtelsen til at offentliggøre intern viden gælde deltagerne på emissionskvotemarkedet. For at undgå, at markedet udsættes for indberetninger, der ikke er nyttige, og for at fastholde omkostningseffektiviteten af den påtænkte foranstaltning forekommer det nødvendigt at begrænse de tilsynsmæssige konsekvenser af denne forpligtelse alene til de operatører i EU ETS, som i kraft af deres størrelse og aktiviteter med rimelighed kan forventes at kunne påvirke markedsprisen på emissionskvoter mærkbart, auktionsprodukter, der er baseret herpå, eller relaterede afledte finansielle instrumenter med forbindelse hertil og for at afgive bud på en auktion i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010. Kommissionen bør ved hjælp af en delegeret retsakt vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en minimumstærskelværdi med henblik på anvendelsen af denne undtagelse. De oplysninger, der skal offentliggøres, bør vedrøre den offentliggørende parts fysiske virksomhed og ikke dennes planer eller strategier for handel med emissionsrettigheder, auktionsprodukter, der er baseret herpå, eller på relaterede afledte finansielle instrumenter. Hvis deltagerne på markedet for emissionskvoter allerede opfylder tilsvarende forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af intern viden, især i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, må forpligtelsen til at offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter ikke føre til overlapning med hensyn til obligatoriske offentliggørelser, som i væsentlig grad har samme indhold. Når det drejer sig om deltagere på emissionskvotemarkedet med aggregerede emissioner eller termisk effekt, der ligger under den fastsatte tærskel, fordi oplysningerne om deres fysiske virksomhed ikke betragtes som værende væsentlige for offentliggørelsen, bør det også anses for ikke at have en væsentlig indvirkning på markedsprisen på emissionskvoter, på de auktionsprodukter, der er baseret herpå, eller på relaterede afledte finansielle instrumenter. Sådanne deltagere på emissionskvotemarkedet bør dog være omfattet af forbuddet mod insiderhandel i forhold til alle andre oplysninger, de har adgang til, og som udgør intern viden.

(52)

For at beskytte offentlighedens interesser, bevare stabiliteten i det finansielle system og f.eks. undgå, at likviditetskriser i finansieringsinstitutter udvikler sig til solvenskriser grundet en pludselig tilbagetrækning af midler, kan det under særlige omstændigheder være hensigtsmæssigt at tillade udsættelse af offentliggørelsen af intern viden for kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter. Dette kan navnlig være tilfældet med oplysninger, der er afgørende for midlertidige likviditetsproblemer, hvor de har behov for at modtage lån fra centralbanken, herunder likviditetsstøtte i krisesituationer, og hvor offentliggørelsen af oplysningerne ville få systemiske konsekvenser. Denne udsættelse bør være betinget af, at udstederen indhenter samtykke fra den relevante kompetente myndighed, og af, at det er tydeligt, at den bredere offentlige og økonomiske interesse i at udsætte offentliggørelsen vejer tungere end markedets interesse i at modtage de oplysninger, der er genstand for udsættelsen.

(53)

Hvad angår finansieringsinstitutter, navnlig når de modtager centralbanklån, herunder ydelse af likviditetsstøtte i krisesituationer, bør vurderingen af, hvorvidt den pågældende viden er af systemisk betydning, og hvorvidt en udsættelse af offentliggørelsen vil være i offentlighedens interesse, foretages af den kompetente myndighed, om nødvendigt efter høring af den nationale centralbank, den makroprudentielle myndighed eller en eventuel anden relevant national myndighed.

(54)

Det bør klart forbydes at bruge eller forsøge at bruge intern viden til at handle for egen eller for tredjemands regning. Brug af intern viden kan ligeledes bestå i handel med emissionskvoter og derivater heraf og af bud i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, som besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, af personer, der er klar over, eller der burde være klar over, at den viden, de er i besiddelse af, er intern viden. Viden om markedsdeltagerens egne planer og handelsstrategier bør ikke anses for at være intern viden, selv om viden om en tredjemands planer og handelsstrategier kan udgøre intern viden.

(55)

Kravet om offentliggørelse af intern viden kan være belastende for små og mellemstore virksomheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (10), hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på vækstmarkederne for SMV'er, på grund af omkostningerne ved at kontrollere oplysninger, de er i besiddelse af, og ved at søge juridisk bistand om, hvorvidt og hvornår oplysninger skal offentliggøres. Ikke desto mindre er hurtig offentliggørelse af intern viden af afgørende betydning for at sikre, at investorerne har tillid til disse udstedere. ESMA bør derfor kunne udstede retningslinjer, der kan hjælpe udstederne med at opfylde forpligtelsen til at offentliggøre intern viden uden at gå på kompromis med investorbeskyttelsen.

(56)

Insiderlister er et vigtigt hjælpemiddel for tilsynsmyndighederne i forbindelse med undersøgelse af muligt markedsmisbrug, men nationale forskelle med hensyn til de oplysninger, der skal medtages på disse lister, pålægger udstederne unødige administrative byrder. De krævede datafelter til insiderlister bør derfor være ensartede for at reducere disse omkostninger. Det er vigtigt, at personer, der er opført på insiderlister, orienteres om denne omstændighed og dens betydning i henhold til nærværende forordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU (11). Kravet om at føre og ajourføre insiderlister medfører administrative byrder specielt for udstederne på vækstmarkederne for SMV'er. Da de kompetente myndigheder er i stand til at føre effektivt tilsyn med markedsmisbrug uden at have disse lister til rådighed til enhver tid for disse udstedere, bør disse være undtaget fra denne forpligtelse for at reducere de administrative omkostninger, de pålægges gennem denne forordning. Sådanne udstedere bør dog på anmodning forsyne de kompetente myndigheder med en insiderliste.

(57)

Udarbejdelsen af lister, af udstederne eller andre personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, over personer, der arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden vis, og som har adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører udstederen, er en værdifuld foranstaltning til beskyttelse af markedets integritet. Sådanne lister kan hjælpe udstederne eller sådanne personer med at kontrollere strømmen af intern viden og dermed hjælpe dem med at forvalte deres tavshedspligt. Derudover kan sådanne lister også være et værdifuldt redskab for kompetente myndigheder til at kunne identificere personer, der har adgang til intern viden, samt den dato, hvor de fik adgang dertil. Adgang til intern viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen, blandt personer, der er opført på sådanne lister, berører ikke forbuddene fastlagt i denne forordning.

(58)

Større åbenhed om transaktioner, der udføres af personer med ledelsesansvar i et udstedende selskab og i givet fald af personer, som er tæt knyttet til førstnævnte, udgør en forebyggende foranstaltning mod markedsmisbrug, navnlig insiderhandel. Offentliggørelse af sådanne transaktioner, i det mindste på et individuelt grundlag, kan også være et vigtigt informationselement for investorerne. Det er nødvendigt at præcisere, at forpligtelsen til at offentliggøre sådanne transaktioner foretaget af ledende medarbejdere også omfatter pantsætning eller udlån af finansielle instrumenter, eftersom pantsætning af aktier kan medføre en betydelig og potentielt destabiliserende virkning for selskabet i tilfælde af en pludselig, uforudset afhændelse. Uden en offentliggørelse ville markedet ikke vide, at der var forhøjet risiko for f.eks. en fremtidig væsentlig forandring af aktieejerskabet, et forøget udbud af aktier på markedet eller et tab af stemmeret i det pågældende selskab. Af denne grund er der krav om indberetning i medfør af denne forordning, når pantsætningen af værdipapirer sker som en del af en større transaktion, i forbindelse med hvilken den ledende medarbejder pantsætter værdipapirerne som sikkerhed for at opnå kredit hos en tredjemand. Derudover er fuldstændig og ordentlig markedsgennemsigtighed en forudsætning for markedsaktørernes tillid og navnlig tilliden hos et selskabs aktionærer. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at forpligtelsen til at offentliggøre sådanne transaktioner foretaget af ledende medarbejdere også omfatter transaktioner foretaget af en person, der udøver et skøn på vegne af den ledende medarbejder. Med henblik på at sikre en passende balance mellem graden af gennemsigtighed og antallet af indberetninger, der foretages til de kompetente myndigheder og gøres til genstand for offentliggørelse, indføres der i denne forordning tærskler, under hvilke transaktioner ikke skal indberettes.

(59)

Indberetning af transaktioner, som foretages af personer med ledelsesansvar, for deres egen regning eller af en nært tilknyttet person, er ikke kun værdifuld viden for markedsdeltagere, men udgør desuden endnu en måde, hvorpå de kompetente myndigheder kan føre tilsyn med markederne. Forpligtelsen til at foretage indberetning om transaktioner berører ikke forbuddene fastlagt i denne forordning.

(60)

Indberetning om transaktioner bør ske i overensstemmelse med bestemmelserne om overførsel af personoplysninger i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF (12).

(61)

Personer med ledelsesansvar bør forbydes at handle inden offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsafslutningsrapport, som den pågældende udsteder er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med reglerne for den markedsplads, hvor udstederens aktier er optaget til handel eller med national ret, medmindre der er særlige og begrænsede omstændigheder, der kan begrunde, at udstederen giver personer med ledelsesansvar lov til at handle. En sådan tilladelse fra udstederens side berører ikke forbuddene fastlagt i denne forordning.

(62)

Det vil sikre et effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne får effektive hjælpemidler og beføjelser og ressourcer. Derfor fastsætter denne forordning navnlig et sæt minimumsbeføjelser vedrørende tilsyn og undersøgelse, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bør tillægges efter national ret. Disse beføjelser bør, når den nationale ret kræver det, udøves ved begæring til de kompetente retslige myndigheder. De kompetente myndigheder bør, når de udøver deres beføjelser i henhold til denne forordning, handle objektivt og upartisk og fortsat træffe deres beslutninger selvstændigt.

(63)

Virksomheder, der opererer på markedet, og alle økonomiske aktører bør også bidrage til markedets integritet. I denne forbindelse bør udpegelsen af én kompetent myndighed for markedsmisbrug ikke betyde, at der ikke kan være samarbejdsforbindelser eller ske uddelegering under den kompetente myndigheds ansvar mellem denne myndighed og virksomheder, der opererer på markedet, for at sikre et effektivt tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning. Når personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi i et eller flere finansielle instrumenter, også handler for egen regning i sådanne instrumenter, bør de kompetente myndigheder blandt andet have mulighed for at anmode sådanne personer om eller kræve alle oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om de anbefalinger, der udarbejdes eller udbredes af den pågældende person, er i overensstemmelse med denne forordning.

(64)

Med henblik på at afsløre tilfælde af insiderhandel og markedsmanipulation er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret har mulighed for at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler med henblik på at beslaglægge dokumenter. Adgang til sådanne lokaler er nødvendig, når der er begrundet mistanke om, at der kan findes dokumenter og andre data med tilknytning til undersøgelsens genstand, og at de kan være relevante for bevisførelsen i en sag om insiderhandel eller markedsmisbrug. Desuden er adgang til sådanne lokaler nødvendig, når den person, over for hvem der er anmodet om oplysninger, helt eller delvis, undlader at efterkomme anmodningen, eller hvor der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, hvis den blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som anmodningen om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort. Hvis der i overensstemmelse med national ret er behov for en forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats domstolsmyndighed, bør en sådan adgang først finde sted, når den forudgående tilladelse er indhentet fra domstolen.

(65)

Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og fortegnelser over datatrafik fra investeringsselskaber, kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, der gennemfører og dokumenterer gennemførelsen af transaktioner, såvel som eksisterende fortegnelser over telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører, udgør yderst vigtigt — og undertiden det eneste — bevismateriale, der kan afsløre og bevise insiderhandel og markedsmanipulation. Fortegnelser over telefon- og datatrafik kan fastslå identiteten af en person, som er ansvarlig for videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, eller at personer har været i kontakt med hinanden på et bestemt tidspunkt, og at der er en forbindelse mellem to eller flere personer. De kompetente myndigheder bør derfor kunne kræve at få udleveret eksisterende optagelser af telefonsamtaler og fortegnelser over elektronisk kommunikation og datatrafik fra et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Det er nødvendigt at have adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik for at kunne tilvejebringe dokumentation for og undersøge spor i forbindelse med mulig insiderhandel og markedsmanipulation og dermed kunne afsløre og pålægge sanktioner for markedsmisbrug. For at indføre lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til fortegnelser over telefon- og datatrafik, der opbevares af telekommunikationsoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der opbevares af et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret kunne kræve at få udleveret eksisterende fortegnelser over telefon- og datatrafik, der opbevares af telekommunikationsoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsselskab, i tilfælde hvor der er begrundet mistanke om, at fortegnelserne vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være relevante for at bevise insiderhandel eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning. Adgangen til fortegnelser over telefon- og datatrafik, der opbevares af en telekommunikationsoperatør, omfatter ikke adgang til indholdet af talekommunikation via telefon.

(66)

Selv om denne forordning specificerer et sæt minimumsbeføjelser, som kompetente myndigheder bør have, skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national lovgivning, som sikrer respekten for grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Medlemsstaterne bør med henblik på udøvelsen af disse beføjelser, som kan udmønte sig i alvorlige indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv, hjemmet og kommunikation, have passende og effektive beskyttelsesmekanismer mod misbrug, for eksempel, hvor det er relevant, et krav om at opnå forudgående tilladelse fra en berørt medlemsstats domstolsmyndigheder. Medlemsstaterne bør give mulighed for, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang, det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler til reelt at opnå samme resultat.

(67)

Eftersom markedsmisbrug kan finde sted såvel på tværs af markeder som på tværs af landegrænser, bør de kompetente myndigheder være forpligtede til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre kompetente myndigheder og tilsynsmyndigheder samt med ESMA, navnlig hvad angår undersøgelser, undtagen under ganske særlige omstændigheder. Hvis en kompetent myndighed er overbevist om, at markedsmisbrug finder sted eller har fundet sted i en anden medlemsstat eller påvirker finansielle instrumenter, der handles i en anden medlemsstat, skal den underrette den kompetente myndighed og ESMA. I tilfælde af markedsmisbrug med grænseoverskridende virkning bør ESMA være i stand til at koordinere undersøgelsen, hvis en af de involverede kompetente myndigheder anmoder om det.

(68)

Det er nødvendigt for kompetente myndigheder at have de nødvendige redskaber til at føre effektivt tilsyn med ordrebogen på tværs af markeder. Kompetente myndigheder kan i henhold til direktiv 2014/65/EU anmode om og modtage oplysninger fra andre kompetente myndigheder vedrørende ordrebogen med henblik på at bidrage til tilsynet med og afsløringen af markedsmanipulation på tværs af grænserne.

(69)

Med henblik på at sikre udveksling af oplysninger og samarbejde med myndigheder i tredjelande med hensyn til effektiv håndhævelse af denne forordning, skal de kompetente myndigheder indgå samarbejdsordninger med de tilsvarende myndigheder i tredjelande. Enhver overførsel af personoplysninger, der sker på grundlag af disse aftaler, bør være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (13).

(70)

Solide rammebestemmelser for tilsyn og for den finansielle sektors forretningsførelse bør bygge på stærke tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. I den forbindelse bør tilsynsmyndighederne have tilstrækkelige beføjelser til at handle, og de bør kunne henholde sig til ens og stærke sanktionsordninger med afskrækkende virkning mod alle finansielle uregelmæssigheder, og sanktionerne bør håndhæves effektivt. De Larosière-gruppen har imidlertid vurderet, at ingen af disse elementer aktuelt er på plads. En evaluering af eksisterende beføjelser til at pålægge sanktioner og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens af sanktioner i rækken af overvågningsaktiviteter blev udført i Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

(71)

Der bør derfor ved denne forordning fastsættes sanktioner og andre administrative foranstaltninger for at sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og for at styrke den afskrækkende virkning af disse. Muligheden for forbud mod varetagelse af ledelsesmæssige funktioner i investeringsselskaber bør være til rådighed for den kompetente myndighed. Sanktioner, der pålægges i de konkrete sager, bør, hvor det er relevant, fastlægges under hensyntagen til faktorer som udlevering af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, nødvendigheden af, at bøder har afskrækkende virkning og, hvor det er relevant, indeholde en »rabat« for samarbejde med den kompetente myndighed. Især bør det faktiske beløb, der pålægges i bod i en konkret sag, kunne nå op på det maksimumsniveau, der er fastsat i denne forordning, eller på det højere niveau, der er fastsat i national ret, for meget alvorlige overtrædelser, mens der kan pålægges en bod, som ligger væsentligt under maksimumsniveauet ved mindre overtrædelser, eller hvis der indgås forlig. Denne forordning begrænser ikke medlemsstaternes mulighed for at fastsætte højere administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger.

(72)

Selv om intet forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser om administrative såvel som strafferetlige sanktioner for samme overtrædelser, bør det ikke kræves, at de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for de overtrædelser af denne forordning, som allerede er underlagt den nationale strafferet inden den 3. juli 2016. I overensstemmelse med national ret er medlemsstaterne ikke forpligtet til både at pålægge administrative og strafferetlige sanktioner for samme lovovertrædelse, men de kan gøre det, hvis dette er tilladt i henhold til national ret. Opretholdelsen af strafferetlige sanktioner snarere end administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning eller af direktiv 2014/57/EU bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente myndigheders mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser er henvist til de kompetente retslige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.

(73)

For at sikre at afgørelser, der træffes af kompetente myndigheder, har afskrækkende virkning på den brede offentlighed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelsen af afgørelser er også et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af denne forordning, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse medfører uforholdsmæssigt stor skade for de involverede personer, bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør den kompetente myndighed offentliggøre de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger anonymt i overensstemmelse med national ret, eller udsætte offentliggørelsen. De kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner og andre administrative foranstaltninger, hvis en anonym eller udsat offentliggørelse anses for at være utilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. De kompetente myndigheder bør heller ikke være forpligtet til at offentliggøre foranstaltninger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter, og hvis offentliggørelse ikke ville stå mål med hensigten.

(74)

Informanter kan give de kompetente myndigheder nye oplysninger, som hjælper dem med at afsløre og pålægge sanktioner i tilfælde af insiderhandel og markedsmanipulation. Men rapportering af uregelmæssigheder (»whistleblowing«) kan hindres på grund af frygten for repressalier eller mangel på incitament. Indberetning af overtrædelser af denne forordning er nødvendig for at sikre, at en kompetent myndighed kan afsløre og pålægge sanktioner for markedsmisbrug. Der er behov for foranstaltninger vedrørende indberetning af uregelmæssigheder for at fremme afsløring af markedsmisbrug og for at sikre beskyttelse af og respekt for informantens og de anklagedes rettigheder. Denne forordning bør derfor sikre, at der er passende foranstaltninger til rådighed til at gøre det muligt for informanter at advare de kompetente myndigheder om mulige overtrædelser af denne forordning og beskytte dem mod repressalier. Medlemsstaterne bør kunne tilbyde økonomiske incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger om mulige overtrædelser af denne forordning. Informanter bør dog kun komme i betragtning til sådanne økonomiske incitamenter, hvis de forelægger nye oplysninger, som de ikke allerede er retligt forpligtet til at indberette, og hvor disse oplysninger medfører en sanktion for overtrædelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør også sikre, at de ordninger for indberetning af uregelmæssigheder, som de implementerer, omfatter mekanismer, der giver tilstrækkelig beskyttelse af en anklaget, især med hensyn til retten til beskyttelse af personoplysninger og procedurer, der sikrer den anklagede retten til et forsvar og til at blive hørt, inden der træffes en afgørelse, som vedrører ham, samt retten til at have adgang til effektive retsmidler for en domstol i forhold til en afgørelse, som vedrører ham.

(75)

Da medlemsstaterne har vedtaget lovgivning til gennemførelse af direktiv 2003/6/EF, og da de delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er grundlag for i denne forordning, bør vedtages, inden den foreslåede ramme kan anvendes fornuftigt, er det nødvendigt at udsætte gennemførelsen af de væsentlige bestemmelser i denne forordning i en tilstrækkelig periode.

(76)

Med henblik på at sikre en gnidningsløs overgang til forordningens ikrafttræden kan markedspraksisser, der eksisterer inden denne forordnings ikrafttræden, og som er accepteret af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 (14) ved anvendelsen af artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv 2003/6/EF, fortsat anvendes, forudsat at de er meddelt til ESMA inden for en fastsat frist indtil den kompetente myndighed har truffet en afgørelse vedrørende fortsættelsen af disse praksisser i overensstemmelse med denne forordning.

(77)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (charteret). Denne forordning skal følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. Der skal navnlig, når denne forordning henviser til de bestemmelser, der gælder pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, samt bestemmelser eller kodekser vedrørende journalisterhvervet, tages hensyn til disse frihedsrettigheder, som er garanteret i Unionen og i medlemsstaterne og anerkendt i henhold til artikel 11 i charteret og til andre relevante bestemmelser.

(78)

De kompetente myndigheder bør for at øge gennemsigtigheden og sørge for en bedre informeret afvikling af sanktionsordningerne stille anonymiserede og aggregerede data til rådighed for ESMA på årsbasis. Disse data bør omfatte antallet af undersøgelser, der er åbnet, antallet af verserende sager samt antallet af sager, der er afsluttet i løbet af den pågældende periode.

(79)

Direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 regulerer behandling af personoplysninger, der udføres af ESMA inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, især de uafhængige myndigheder, der er af udpeget af medlemsstaterne. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger af ESMA bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

(80)

Denne forordning samt de delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder og retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse hermed, berører ikke anvendelsen af Unionens konkurrenceregler.

(81)

For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår: udvidelse af undtagelsen fra forordningens anvendelsesområde for visse offentlige organer og centralbanker i tredjelande samt til visse udpegede offentlige organer i tredjelande, som har en sammenkoblingsaftale med Unionen, jf. artikel 25 i direktiv 2003/87/EF; de indikatorer for manipulerende adfærd, der er opført i bilag I til denne forordning; tærsklerne for bestemmelse af anvendelsen af forpligtelsen til offentliggørelse på deltagere på markedet for emissionskvoter; de betingelser, under hvilke der kan gives tilladelse til handel i en lukket periode; samt typen af visse transaktioner udført af personer med ledelsesansvar eller personer tæt på sådanne, der ville udløse underretningsforpligtelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(82)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til indberetning af overtrædelser af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for at præcisere procedurerne, herunder måder hvorpå der kan følges op på indberetninger, samt foranstaltninger til beskyttelse af personer, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt og foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15).

(83)

Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre ensartede vilkår overalt i Unionen vedrørende anliggender, der er omfattet af denne forordning. Eftersom ESMA er et organ med højt specialiseret ekspertise, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at overlade ESMA opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politiske valg, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(84)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA med henblik på at præcisere indholdet af de indberetninger, operatører af regulerede markeder, MHF'er og OHF'er skal foretage vedrørende de finansielle instrumenter, der er optaget til handel, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på deres handelssteder, og ESMA's indsamlingsmetode og -vilkår, offentliggørelse og vedligeholdelse af listerne over disse instrumenter; hvilke betingelser tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger skal opfylde, herunder betingelser for handel, tids- og mængdebegrænsninger, offentliggørelses- og indberetningsforpligtelser samt prisbetingelser for stabiliseringen, vedrørende procedurerne, ordningerne og systemerne for handelssteder med det sigte at forebygge og afsløre markedsmisbrug og vedrørende de systemer og modeller, som benyttes af personer til at afsløre og indberette mistænkelige handelsordrer og transaktioner, og hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser i forbindelse med markedssonderingsprocessen, samt vedrørende de systemer og modeller, som benyttes af personer til at afsløre og indberette mistænkelige handelsordrer og transaktioner, og vedrørende de tekniske ordninger for kategorier af personer med henblik på objektiv præsentation af information, der anbefaler en investeringsstrategi, og på afsløring af særinteresser eller interessekonflikter ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (16). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(85)

Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. ESMA bør tildeles opgaven med at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på forelæggelse for Kommissionen vedrørende offentliggørelsen af intern viden, formaterne for insiderlister og formaterne og proceduren for samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder indbyrdes og med ESMA.

(86)

Målet med denne forordning, nemlig at forhindre markedsmisbrug i form af insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(87)

Da bestemmelserne i direktiv 2003/6/EF ikke længere er relevante eller tilstrækkelige, bør dette direktiv ophæves fra den 3. juli 2016. Kravene og forbuddene i denne forordning er snævert forbundne med dem i direktiv 2014/65/EU og bør derfor træde i kraft på nævnte direktivs ikrafttrædelsesdato.

(88)

Med henblik på korrekt anvendelse af denne forordning er det nødvendigt, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at deres nationale ret inden den 3. juli 2016 er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning vedrørende de kompetente myndigheder og deres beføjelser, administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, indberetning af overtrædelser og offentliggørelse af beslutninger.

(89)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse den 10. februar 2012 (17) —

a)

finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant reguleret marked

b)

finansielle instrumenter, der er handlet på en MHF, optaget til handel på en MHF eller for hvilke, der er indgivet en anmodning om handel på en MHF

c)

finansielle instrumenter, der er handlet på en OHF

d)

finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), og hvis kurs eller værdi afhænger af eller har indvirkning på et af de i disse litraer omhandlede finansielle instrumenters kurs eller værdi, og som kan omfatte, men ikke er begrænset til, credit default swaps eller differencekontrakter.

a)

spotkontrakter vedrørende råvarer, som ikke er engrosenergiprodukter, hvor transaktionen, handelsordren eller adfærden har eller må formodes at få eller skulle have en virkning på kursen eller værdien af et finansielt instrument, der er omhandlet i stk. 1

b)

typer af finansielle instrumenter, herunder derivatkontrakter eller derivatinstrumenter for kreditrisikooverførsel, hvor transaktionen, handelsordren, buddet eller adfærden har eller må formodes at have en virkning på kursen eller værdien af spotkontrakter vedrørende råvarer, hvor kursen eller værdien afhænger af kursen eller værdien af disse finansielle instrumenter, og

c)

adfærd i forbindelse med benchmarks.

a)

er medlem af den enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller

b)

en leder, der ikke af medlem af de i litra a) omhandlede organer, som har regelmæssig adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører enheden, og som har beføjelser til at træffe ledelsesmæssige beslutninger, der påvirker denne enheds fremtidige udvikling og forretningsmuligheder

a)

en ægtefælle eller en partner, som i overensstemmelse med national ret betragtes som sidestillet med en ægtefælle

b)

børn over for hvem der består forsørgerpligt i overensstemmelse med national ret

c)

familiemedlemmer, som har været medlem af samme husstand i mindst et år på datoen for den pågældende transaktion, eller

d)

en juridisk person, trust eller ethvert partnerskab, hvis ledelsesansvar varetages af en person, der varetager ledelsesansvar eller af en person som omhandlet i litra a), b) eller c), eller som direkte eller indirekte er kontrolleret af en sådan person, eller som er etableret til fordel for en sådan person, eller hvis økonomiske interesser i betydelig grad er sammenfaldende med en sådan persons

i)

udarbejdet af en uafhængig analytiker, et investeringsselskab, et kreditinstitut, andre personer, hvis primære virksomhed er at udarbejde investeringsanbefalinger, eller fysiske personer, der arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden vis, som direkte eller indirekte giver udtryk for et bestemt investeringsforslag vedrørende et finansielt instrument, eller en udsteder, eller

ii)

udarbejdet af andre end de i nr. i) omhandlede personer, som direkte foreslår en bestemt investeringsbeslutning vedrørende et finansielt instrument.

i)

aktier og andre værdipapirer svarende til aktier

ii)

obligationer og andre tilsvarende gældsinstrumenter

iii)

gældsinstrumenter, der kan konverteres eller ombyttes til aktier eller andre værdipapirer svarende til aktier.

i)

kontrakter om eller rettigheder til tegning, køb eller salg af værdipapirer

ii)

finansielle derivater baseret på værdipapirer

iii)

hvis værdipapirerne er konvertible eller ombyttelige gældsinstrumenter, de værdipapirer, som disse konvertible eller ombyttelige gældsinstrumenter, kan konverteres eller ombyttes til

iv)

instrumenter, der udstedes eller garanteres af udstederen af værdipapirerne eller garanten for disse værdipapirer, og hvis markedskurs sandsynligvis vil påvirke kursen på værdipapirerne væsentligt, eller omvendt

v)

hvis værdipapirerne svarer til aktier, de aktier, som disse værdipapirer og alle andre værdipapirer, der svarer til disse aktier, repræsenterer

a)

navne og identifikation på finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel, der er optaget til handel, eller der er blevet handlet første gang på regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er

b)

datoen og tidspunktet for anmodningen om optagelse til handel eller optagelse til handel, optagelsen til handel eller for de første handler

c)

detaljer om de handelssteder, hvor disse finansielle instrumenter er genstand for en anmodning om optagelse til handel, optages til handel eller bliver handlet første gang

d)

datoen og tidspunktet, hvorpå de finansielle instrumenter ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel.

a)

indholdet af de i stk. 1 omhandlede anmeldelser, og

b)

metoden til og betingelserne for indsamling, offentliggørelse og vedligeholdelse af den i stk. 3 omhandlede liste.

a)

de nærmere detaljer i programmet offentliggøres inden handelens start

b)

handlerne indberettes som en del af tilbagekøbsprogrammet til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 3 og efterfølgende offentliggøres

c)

passende grænser med hensyn til kurs og volumen overholdes, og

d)

den gennemføres i overensstemmelse med de målsætninger, der er omhandlet i stk. 2, og de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i de i stk. 6 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

a)

at reducere en udsteders kapital

b)

at opfylde forpligtelser som følge af finansielle gældsinstrumenter, der kan konverteres til egenkapitalinstrumenter, eller

c)

at opfylde forpligtelser som følge af aktieoptionsprogrammer eller andre aktietildelinger til udstederens eller et dermed forbundet selskabs ansatte eller til medlemmer af deres administrative ledelses- eller tilsynsorganer.

a)

stabiliseringen gennemføres i et begrænset tidsrum

b)

hvis der offentliggøres relevante oplysninger om stabiliseringen, og den indberettes til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 5

c)

hvis passende grænser med hensyn til kurs overholdes, og

d)

hvis denne handel overholder betingelserne for stabilisering som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 6.

a)

en medlemsstat

b)

medlemmerne af ESCB

c)

et ministerium, en myndighed eller et SPV-selskab i én eller flere medlemsstat(er) eller af en person, der handler på deres vegne

d)

i tilfælde af en medlemsstat, der er en forbundsstat, en af dennes delstater.

a)

Unionen

b)

et SPV-selskab i én eller flere medlemsstater

c)

Den Europæiske Investeringsbank

d)

den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet

e)

den europæiske stabilitetsmekanisme

f)

et internationalt finansieringsinstitut oprettet af to eller flere medlemsstater, som har til formål at tilvejebringe finansiering og yde finansiel bistand til fordel for sine medlemmer, som oplever eller trues af alvorlige finansieringsproblemer.

a)

specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter eller på de heraf afledte finansielle instrumenter

b)

i forbindelse med råvarederivater, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere sådanne derivater, eller som direkte vedrører afledte spotkontrakter vedrørende råvarer, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse derivater eller afledte spotkontrakter vedrørende råvarer, og hvor dette er oplysninger, der med rimelighed kan forventes at blive offentliggjort eller skal offentliggøres i overensstemmelse med retlige og administrative bestemmelser på EU-plan eller nationalt plan, markedsregler, kontrakt, praksis eller sædvane, vedrørende de relevante markeder for råvarederivater eller spotmarkeder

c)

i forbindelse med emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere sådanne instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse instrumenter eller på de afledte finansielle instrumenter

d)

for personer, der har til opgave at udføre handelsordrer med finansielle instrumenter, er intern viden også viden, som formidles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte handelsordrer, som er præcis, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter, kursen på relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller på de afledte finansielle instrumenter

a)

på grundlag af denne viden anbefaler andre at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som disse oplysninger vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage en sådan erhvervelse eller afhændelse, eller

b)

på grundlag af denne viden anbefaler andre at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument, som oplysningerne vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage en sådan annullering eller ændring.

a)

at være medlem af udstederens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer for deltageren på markedet for emissionskvoter

b)

at have kapitalinteresser i det udstedende selskab eller deltageren på markedet for emissionskvoter

c)

at have adgang til denne viden i kraft af ansættelse, erhverv eller funktioner, eller

d)

at deltage i kriminelle aktiviteter.

a)

har etableret, gennemført og opretholdt tilstrækkelige og effektive interne ordninger og procedurer, som effektivt sikrer, at hverken den fysiske person, der traf beslutning på dennes vegne om at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører, eller nogen anden fysisk person, som kan have haft nogen indflydelse på denne beslutning, var i besiddelse af den interne viden og

b)

ikke har opmuntret, anbefalet, tilskyndet eller på anden måde påvirket den fysiske person, som på den juridiske persons vegne erhvervede eller afhændede finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører.

a)

er market maker for det finansielle instrument, som den pågældende viden vedrører, eller er bemyndiget til at handle som modpart, og hvis erhvervelsen eller afhændelsen af finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører, sker lovligt i forbindelse med den normale udøvelse af vedkommendes funktioner som market maker eller som modpart for det pågældende finansielle instrument, eller

b)

er bemyndiget til at udføre ordrer på vegne af tredjemænd, og erhvervelsen eller afhændelsen af de finansielle instrumenter, som handelsordren vedrører, sker for at udføre en sådan handelsordre på lovlig vis i forbindelse med den normale udøvelse af vedkommendes arbejde, erhverv eller funktioner.

a)

denne forpligtelse hidrører fra en afgivet handelsordre eller en aftale, der er indgået, inden den pågældende person kom i besiddelse af intern viden, eller

b)

transaktionen er gennemført for at opfylde en retlig eller administrativ forpligtelse, der opstod, inden den pågældende person kom i besiddelse af intern viden.

a)

en udsteder

b)

en sekundær udbyder af et finansielt instrument, i en sådan mængde eller af en sådan værdi, at transaktionen adskiller sig fra almindelig handel og involverer en salgsmetode, som er baseret på den forudgående vurdering af de potentielle investorers potentielle interesse

c)

en deltager på markedet for emissionskvoter, eller

d)

en tredjemand, der handler på vegne af en person omhandlet i litra a), b), eller c) ovenfor eller for dennes regning.

a)

denne viden er nødvendig for at gøre det muligt for de parter, der disponerer over værdipapirerne, at danne sig en mening om, hvorvidt de er villige til at udbyde deres værdipapirer, og

b)

denne villighed hos de parter, der disponerer over værdipapirerne, til at udbyde deres værdipapirer med rimelighed kan siges at være nødvendig for beslutningen om at fremsætte overtagelsestilbuddet eller foretage fusionen.

a)

indhente samtykke fra den person, der er modtager af markedssonderingen

b)

oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at det er forbudt for vedkommende at udnytte denne viden eller forsøge at bruge denne viden ved for egen eller for tredjemands regning at erhverve eller afhænde, direkte eller indirekte, finansielle instrumenter, som denne viden vedrører

c)

oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at det er forbudt for vedkommende at udnytte denne viden eller forsøge at udnytte denne viden ved at annullere eller ændre en handelsordre, som allerede er afgivet, på et finansielt instrument, som denne viden vedrører, og

d)

oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at vedkommende ved at give samtykke til at modtage denne viden samtidig er forpligtet til at holde denne viden fortrolig.

a)

de faktorer, som sådanne personer skal tage højde for, når der videregives oplysninger til dem som led i en markedssondering, således at de kan fastslå, om disse oplysninger udgør intern viden

b)

de skridt, som sådanne personer skal tage, hvis der er videregivet intern viden til dem for at overholde denne forordnings artikel 8 og 10, og

c)

de optegnelser, som sådanne personer skal føre for at kunne dokumentere, at de har overholdt denne forordnings artikel 8 og 10.

a)

indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, som:

medmindre den person, som indgik en transaktion, udstedte en handelsordre eller deltog i enhver anden adfærd, godtgør, at en sådan transaktion, ordre eller adfærd er foretaget af lovlige årsager og er i overensstemmelse med en accepteret markedspraksis fastlagt i overensstemmelse med artikel 13

b)

indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller enhver anden aktivitet eller adfærd, der påvirker eller antages at påvirke kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, i forbindelse med hvilken der benyttes fingererede planer eller alle andre former for bedrag eller påfund

c)

udbredelse af oplysninger gennem medierne, herunder internettet, eller ved andre metoder, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller som sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt højt niveau, herunder spredning af rygter, når den person, der har spredt dem, var eller burde have været klar over, at oplysningerne var urigtige eller vildledende

d)

videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller indberetning af urigtigt eller vildledende input vedrørende et benchmark, når personen, der stod for videregivelsen eller indberettede inputtet, var eller burde have været klar over, at det var urigtigt eller vildledende, eller enhver anden tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et benchmark.

a)

adfærd, hvorved en person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over udbuddet af eller efterspørgslen efter et finansielt instrument, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter med den virkning eller antagelige virkning, at købs- og salgskurser påvirkes direkte eller indirekte, eller der skaber eller antages at skabe andre urimelige vilkår for transaktionen

b)

køb eller salg af finansielle instrumenter ved markedets åbnings- eller lukketid med den virkning eller antagelige virkning, at investorer, der handler på grundlag af de offentliggjorte kurser, herunder åbnings- og slutkurserne, vildledes

c)

afgivelse af handelsordrer til en markedsplads, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, ved hjælp af ethvert tilgængeligt handelsmiddel, herunder elektroniske midler som f.eks. algoritmiske handelsstrategier og højfrekvenshandelsstrategier, og som har en af de i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede effekter ved:

d)

udnyttelse af lejlighedsvis eller regelmæssig adgang til de traditionelle eller elektroniske medier ved at udsende en meningstilkendegivelse om et finansielt instrument, relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter (eller indirekte om udstederen heraf) efter på forhånd at have erhvervet sig dele af det pågældende finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter og ved senere at drage fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker kursen på instrumentet, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, uden samtidig at have afsløret interessekonflikten over for offentligheden på korrekt og effektiv vis

e)

køb eller salg på det sekundære marked af emissionskvoter eller dermed relaterede derivater inden auktionen, der afholdes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, med den virkning, at auktionsprisen på auktionsprodukterne fastsættes på et unormalt eller kunstigt niveau, eller at budgiverne på auktionerne vildledes.

a)

hvorvidt markedspraksis giver en betydelig grad af gennemsigtighed for markedet

b)

hvorvidt markedspraksis i høj grad sikrer markedskræfternes funktion og et passende samspil mellem udbud og efterspørgsel

c)

hvorvidt markedspraksis har en positiv indflydelse på markedets likviditet og effektivitet

d)

hvorvidt markedspraksis tager hensyn til handelsmekanismen på det relevante marked og giver markedsdeltagerne mulighed for at reagere hensigtsmæssigt og rettidigt på den nye markedssituation, der skabes af den pågældende praksis

e)

hvorvidt markedspraksis ikke indebærer fare for integriteten af direkte eller indirekte forbundne markeder, hvad enten de er regulerede eller ej, i det relevante finansielle instrument inden for Unionen

f)

resultatet af enhver undersøgelse af den pågældende markedspraksis foretaget af en kompetent myndighed eller af en anden myndighed, navnlig en undersøgelse af, hvorvidt den pågældende markedspraksis har overtrådt regler eller forordninger med sigte på at forhindre markedsmisbrug eller adfærdskodekser, uanset om det vedrører det pågældende marked eller direkte eller indirekte hermed forbundne markeder i Unionen, og

g)

de strukturelle karakteristika for det relevante marked, bl.a. hvorvidt det er reguleret, de pågældende typer af finansielle instrumenter, der handles, og markedsdeltagere, herunder omfanget af private investorers deltagelse på det relevante marked.

a)

at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel

b)

at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel eller at tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel, eller

c)

uretmæssigt at videregive intern viden.

a)

passende ordninger, systemer og procedurer, således at personer kan overholde kravene i stk. 1 og 2, og

b)

de indberetningsmodeller, personer skal benytte for at overholde kravene i stk. 1 og 2.

a)

øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter

b)

udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden

c)

udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed.

a)

offentliggørelse af denne interne viden indebærer en risiko for at undergrave udstederens og det finansielle systems finansielle stabilitet

b)

det er i offentlighedens interesse at udsætte offentliggørelsen

c)

oplysningernes fortrolighed kan sikres, og

d)

den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed har godkendt udsættelsen på baggrund af, at betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.

a)

hvis udstederen er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 133, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (25)

b)

i tilfælde, andre end de i litra a) omhandlede, enhver anden national myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med udstederen.

a)

de tekniske metoder til passende offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 1, 2, 8 og 9, og

b)

de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelsen af intern viden, jf. stk. 4 og 5.

a)

udarbejde en liste over alle de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden, som f.eks. rådgivere, revisorer eller kreditvurderingsbureauer (insiderliste)

b)

straks ajourføre insiderlisten i overensstemmelse med stk. 4, og

c)

forelægge insiderlisten for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom.

a)

identiteten på enhver person, der har adgang til intern viden

b)

begrundelsen for at medtage denne person på insiderlisten

c)

dato og tidspunkt for, hvornår den pågældende fik adgang til intern viden, og

d)

datoen for udarbejdelsen af insiderlisten.

a)

hvis begrundelsen for at medtage en person, som allerede står på insiderlisten, ændres

b)

hvis der er en ny person, som får adgang til intern viden, og som det derfor er nødvendigt at tilføje på insiderlisten, og

c)

hvis en person ophører med at have adgang til intern viden.

a)

udstederen tager alle rimelige skridt for at sikre, at enhver person med adgang til intern viden anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel, og uretmæssig videregivelse af intern viden, og

b)

udstederen på anmodning er i stand til at levere insiderlisten til den kompetente myndighed.

a)

deltagere på markedet for emissionskvoter i forbindelse med intern viden om emissionskvoter, som opstår i forbindelse med den pågældende deltagers fysiske operationer

b)

enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, der besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010.

a)

for så vidt angår udstedere, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed

b)

for så vidt angår deltagere på markedet for emissionskvoter, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

a)

har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked, eller

b)

hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller en OHF, har givet tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF.

a)

personens navn

b)

årsagen til indberetningen

c)

navnet på den pågældende udsteder eller på deltageren på markedet for emissionskvoter

d)

en beskrivelse og identifikatoren for det finansielle instrument

e)

transaktionens/transaktionernes art (f.eks. erhvervelse eller afhændelse) med angivelse af, om den/de er sket i forbindelse med gennemførelsen af aktieoptionsprogrammer eller de konkrete eksempler i stk. 7

f)

dato og sted for transaktionen/transaktionerne, og

g)

transaktionens/transaktionernes pris og mængde. Hvis der er tale om en pantsætning, hvor betingelserne fastsætter, at værdien ændrer sig, bør dette offentliggøres sammen med værdien på pantsætningsdatoen.

a)

pantsættelse eller udlån af finansielle instrumenter af eller på vegne af en person med ledelsesansvar eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1

b)

transaktioner foretaget af en person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, eller af en anden person med ledelsesansvar, eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1, herunder de tilfælde, hvor der udøves skøn

c)

transaktioner gennemført i forbindelse med en livsforsikringspolice som defineret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (26), og hvor

a)

reglerne for den markedsplads, hvor udstederens aktier er optaget til handel, eller

b)

national ret

a)

efter afgørelse fra sag til sag grundet foreliggende særlige omstændigheder, som f.eks. alvorlige økonomiske vanskeligheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt aktiesalg, eller

b)

grundet karakteren af den involverede handel, når det drejer sig om transaktioner under eller i forbindelse med en medarbejderaktie eller opsparingsordninger, kvalifikation til eller ret til andel i aktier eller transaktionsoverskud, når der ikke ændres på den egentlige ejers ret til det pågældende værdipapir.

a)

de pågældende personer, eller personer med nær tilknytning til dem direkte eller indirekte drager fordel af eller opnår fortjeneste ved offentliggørelsen eller udbredelsen af de pågældende oplysninger, eller

b)

offentliggørelsen eller udbredelsen sker med det formål at vildlede markedet om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter.

a)

direkte

b)

i samarbejde med andre myndigheder eller med markedsvirksomheder

c)

under den kompetente myndigheds ansvar ved uddelegering til sådanne myndigheder eller til markedsvirksomheder

d)

ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.

a)

at have adgang til ethvert dokument eller andre data i enhver form og få udleveret eller tage en kopi deraf

b)

at anmode om eller kræve oplysninger fra enhver person, herunder dem, der senere er involveret i afgivelsen af handelsordrer eller udførelsen af de pågældende opgaver, og deres principaler, og om nødvendigt indkalde og høre en sådan person for at indhente oplysninger

c)

i forbindelse med råvarederivater at anmode om oplysninger fra markedsdeltagere om relaterede spotmarkeder i henhold til standardiserede formater og have direkte adgang til børshandlernes systemer

d)

at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger

e)

med forbehold af andet afsnit, at skaffe sig adgang til fysiske eller juridiske personers lokaler for at beslaglægge dokumenter og data i enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter eller data vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for et tilfælde af insiderhandel eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning.

f)

at indbringe sager til strafferetlig forfølgelse

g)

at kræve at få udleveret optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller fortegnelse over datatrafik hos investeringsselskaber, kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter

h)

at kræve, såfremt det er tilladt i henhold til national ret, at få udleveret fortegnelser over datatrafik hos en telekommunikationsoperatør, når der er begrundet mistanke om en overtrædelse, og når sådanne fortegnelser kan være af relevans for undersøgelsen af en overtrædelse af artikel 14, litra a) eller b), eller artikel 15

i)

at anmode om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver, eller begge dele

j)

at suspendere handelen med de pågældende finansielle instrumenter

k)

at kræve et midlertidigt stop for enhver praksis, som den kompetente myndighed mener, er i strid med denne forordning

l)

at nedlægge midlertidigt forbud mod udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, og

m)

at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden er korrekt informeret, f.eks. ved berigtigelse af urigtige eller vildledende offentliggjorte oplysninger, eller ved at stille krav om, at en udsteder eller en anden person, som har offentliggjort eller udbredt urigtige eller vildledende oplysninger, offentliggør en berigtigelse.

a)

kommunikationen af relevante oplysninger kunne bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet

b)

efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning

c)

der allerede er indledt en retssag vedrørende samme forhold og mod samme personer ved domstolene i den pågældende medlemsstat, eller

d)

disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.

a)

selv foretage kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

b)

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse

c)

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til selv at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

d)

udpege revisorer eller andre sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

e)

dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.

a)

auktionsplatformen, for så vidt angår auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, der besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, og

b)

kompetente myndigheder, registeradministratorer, herunder den centrale administrator og andre offentlige organer, som har til opgave at overvåge overholdelse inden for rammerne af direktiv 2003/87/EF.

a)

overtrædelser af artikel 14 og 15, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 11, og artikel 20, stk. 1, og

b)

manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 23, stk. 2.

a)

en retsafgørelse, hvori det pålægges personen, der er ansvarlig for overtrædelsen, at bringe den udviste adfærd til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd

b)

udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, for så vidt at dette kan beregnes

c)

en offentlig advarsel, hvori den person, som er ansvarlig for overtrædelsen, og overtrædelsens art nævnes

d)

inddragelse eller suspension af et investeringsselskabs tilladelse

e)

et midlertidigt forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at varetage ledelsesfunktioner i investeringsselskaber

f)

i tilfælde af gentagne overtrædelser af artikel 14 eller 15, et permanent forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at varetage ledelsesfunktioner i investeringsselskaber

g)

et midlertidigt forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at handle for egen regning

h)

maksimale administrative bøder på op til tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt dette kan beregnes

i)

for fysiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

j)

for juridiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

a)

overtrædelsens grovhed og varighed

b)

den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar

c)

den for overtrædelsen ansvarlige persons finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst

d)

den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt dette kan beregnes

e)

den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det strider imod hensynet til at sikre udlevering af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f)

tidligere overtrædelser begået af den for overtrædelsen ansvarlige person, og

g)

foranstaltninger, som den for overtrædelsen ansvarlige person træffer for at forhindre en gentagelse heraf.

a)

særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger

b)

i forbindelse med deres ansættelse, passende beskyttelse af personer, som arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, der indberetter overtrædelser, eller som beskyldes for overtrædelser, mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling, og

c)

beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår den person, der indberetter overtrædelsen, og den fysiske person, som angiveligt begik overtrædelsen, herunder beskyttelse med hensyn til at bevare fortroligheden af deres identitet i alle faser af proceduren, med forbehold af videregivelse af oplysninger, der er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med undersøgelse eller efterfølgende retssager.

a)

udsætte offentliggørelsen af beslutningen, indtil grunden til udsættelsen er ophørt med at eksistere

b)

offentliggøre beslutningen anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med national ret, hvis sådan offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c)

undlade at offentliggøre beslutningen i tilfælde, hvor den kompetente myndighed er af den opfattelse, at offentliggørelse i overensstemmelse med litra a) og b) vil være utilstrækkelig til at sikre:

a)

hensigtsmæssigheden af at indføre fælles bestemmelser om nødvendigheden af, at alle medlemsstater fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for insiderhandel og markedsmanipulation

b)

om definitionen af intern viden er tilstrækkelig til at dække alle oplysninger af relevans for kompetente myndigheders muligheder for effektivt at bekæmpe markedsmisbrug

c)

hensigtsmæssigheden af de betingelser, under hvilke der er hjemmel til at forbyde handel i henhold til artikel 19, stk. 11, med henblik på at fastslå, om der eventuelt er yderligere omstændigheder, under hvilke forbuddet bør finde anvendelse

d)

muligheden for at etablere en EU-ramme for tilsyn med ordrebøger på tværs af markeder i forbindelse med markedsmisbrug, herunder anbefalinger vedrørende en sådan ramme, og

e)

anvendelsesområdet for benchmarkbestemmelserne.

12.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/62

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 812/2004 (3) tillægger Kommissionen beføjelse til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er det hensigtsmæssigt at bringe disse beføjelser i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

Kommissionen bør med henblik på at sikre en effektiv tilpasning af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 812/2004 til tekniske og videnskabelige fremskridt tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tekniske specifikationer og betingelser relateret til signal- og anbringelsesspecifikationer for anvendelse af akustiske alarmer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer, bl.a. på ekspertniveau, under det forberedende arbejde. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(3)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de bestemmelser i forordning (EF) nr. 812/2004, der fastsætter regler for proceduren og formatet i forbindelse med medlemsstaternes rapportering, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).

(4)

I betragtning af kravet om, at medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger med henblik på etablering af en streng beskyttelsesordning for hvaler i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 812/2004, og som følge af manglerne ved nævnte forordning, som konstateret af Kommissionen, bør det senest den 31. december 2015 undersøges, om bestemmelserne i nævnte forordning om beskyttelse af hvaler er hensigtsmæssige og effektive. Kommissionen bør på grundlag af denne undersøgelse, og hvis det er relevant, forelægge et overordnet lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på sikring af en effektiv beskyttelse af hvaler, herunder gennem regionaliseringsprocessen.

(5)

Forordning (EF) nr. 812/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Akustiske alarmer, der anvendes i henhold til artikel 2, stk. 1, skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og anvendelsesbetingelser, der er anført i bilag II. Med henblik på at sikre at bilag II til stadighed afspejler status med hensyn til tekniske og videnskabelige fremskridt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a for at ajourføre signalspecifikationerne og de dertil hørende anbringelsesspecifikationer i bilag II. Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter sikrer Kommissionen, at der er tilstrækkelig tid til gennemførelsen af sådanne tilpasninger.«

2)

I artikel 7 indsættes følgende stykke:

»3.   Senest den 31. december 2015 undersøger Kommissionen, om de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et overordnet lovgivningsmæssigt forslag med henblik på sikring af en effektiv beskyttelse af hvaler.«

3)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Gennemførelse

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastsætter nærmere regler for proceduren og formatet for aflægning af beretning, jf. artikel 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8b, stk. 2.«

4)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 2. juli 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 8b

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af udvalget for fiskeri og akvakultur, der er nedsat ved artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (5). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22)."

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

12.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/65

(1)

Et af den fælles transportpolitiks centrale mål er bæredygtig udvikling. Dette kræver en integreret fremgangsmåde, der sigter på at sikre, både at Unionens transportsystemer fungerer effektivt, og at miljøet beskyttes.

(2)

En bæredygtig udvikling af lufttransport kræver, at der indføres foranstaltninger med henblik på at begrænse støjpåvirkningen fra luftfartøjer i Unionens lufthavne. Disse foranstaltninger bør forbedre støjmiljøet omkring Unionens lufthavne med henblik på at opretholde eller øge livskvaliteten for naboerne og fremme kompatibiliteten mellem luftfartsvirksomhed og boligområder, navnlig med hensyn til natflyvning.

(3)

Ved Resolution A33/7, der er vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), indføres begrebet »afbalanceret strategi« for støjstyring (afbalanceret strategi), og der fastsættes en sammenhængende metode for håndtering af støj fra luftfartøjer. Den afbalancerede strategi bør fortsat danne grundlag for regulering af støj fra luftfarten som en verdensomspændende industri. Den afbalancerede strategi anerkender værdien af og foregriber ikke relevante retlige forpligtelser, eksisterende aftaler, gældende love og etableret praksis. Ved at indarbejde den afbalancerede strategis internationale bestemmelser i denne forordning skulle risikoen for internationale tvister blive mindsket i væsentlig grad, hvis tredjelandes luftfartsselskaber måtte blive berørt af støjrelaterede driftsrestriktioner.

(4)

Efter at de mest støjende luftfartøjer er taget ud af drift i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF (5), er der behov for en ajourføring af, hvordan driftsrestriktionsforanstaltninger kan anvendes, således at myndighederne kan håndtere de nuværende mest støjende luftfartøjer for at forbedre miljøet omkring Unionens lufthavne inden for de internationale rammer af den afbalancerede strategi.

(5)

I Kommissionens rapport af 15. februar 2008»Støjdæmpende driftsrestriktioner i lufthavne i EU« til Europa-Parlamentet og Rådet blev det påpeget, at det er nødvendigt i teksten i direktiv 2002/30/EF at præcisere fordelingen af ansvarsområder og de interesserede parters præcise rettigheder og forpligtelser i forbindelse med støjvurderingen for at sikre, at der træffes omkostningseffektive foranstaltninger for at opfylde støjbekæmpelsesmålene for hver enkelt lufthavn.

(6)

Medlemsstaternes indførelse af driftsrestriktioner i Unionens lufthavne for den enkelte lufthavn begrænser kapaciteten, men kan bidrage til at forbedre støjklimaet omkring lufthavne. Der er dog en risiko for, at en ineffektiv udnyttelse af den eksisterende kapacitet kan skabe konkurrenceforvridning eller hæmme den samlede effektivitet i Unionens lufttrafiknet. Denne forordnings specifikke støjbekæmpelsesmål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af harmoniserede bestemmelser vedrørende indførelsen af driftsrestriktioner som led i støjstyringsprocessen bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. En sådan harmoniseret metode pålægger ikke støjkvalitetsmål, der fortsat udledes af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (6), andre relevante EU-regler eller lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og den foregriber ikke den konkrete udvælgelse af foranstaltninger.

(7)

Denne forordning bør kun finde anvendelse i medlemsstater, i hvilke lufthavne med mere end 50 000 civile luftfartøjsbevægelser pr. kalenderår er beliggende, og når indførelsen af støjrelaterede driftsrestriktioner overvejes i en sådan lufthavn.

(8)

Denne forordning bør finde anvendelse på luftfartøjer i civil luftfart. Den bør ikke finde anvendelse på luftfartøjer såsom militære luftfartøjer og luftfartøjer, der foretager told-, politi- og brandslukningsoperationer. Derudover bør forskellige former for operationer af ekstraordinær karakter, såsom flyvninger af presserende humanitære årsager, eftersøgnings- og redningsaktioner i nødsituationer og flyvninger med henblik på lægehjælp og katastrofehjælp, undtages fra denne forordning.

(9)

Støjvurderinger bør foretages med jævne mellemrum i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF, men sådanne vurderinger bør kun føre til yderligere støjbekæmpelsesforanstaltninger, hvis den aktuelle kombination af støjdæmpende foranstaltninger ikke opfylder støjbekæmpelsesmålene under hensyntagen til forventede lufthavnsudbygninger. I lufthavne, hvor der er påvist et støjproblem, bør der fastlægges yderligere støjbekæmpelsesforanstaltninger i overensstemmelse med metoden i den afbalancerede strategi. For at sikre en bred anvendelse af den afbalancerede strategi i Unionen anbefales det, at den altid anvendes, når de enkelte berørte medlemsstater finder det hensigtsmæssigt, selv uden for denne forordnings anvendelsesområde. Støjrelaterede driftsrestriktioner bør kun indføres, når andre foranstaltninger fra den afbalancerede strategi ikke er nok til at nå de specifikke støjbekæmpelsesmål.

(10)

En cost-benefit-analyse giver en indikation af virkningerne for den samlede økonomiske velfærd ved at sammenligne alle omkostninger og fordele, hvorimod en omkostningseffektivitetsanalyse fokuserer på at opfylde et givet mål på den mest omkostningseffektive måde, hvilket alene kræver en sammenligning af omkostninger. Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i at benytte cost-benefit-analyser, når det er hensigtsmæssigt.

(11)

Der er behov for anerkendelse af vigtigheden af sundhedsaspekter i forbindelse med støjproblemer, og det er derfor vigtigt, at disse aspekter konsekvent tages med i overvejelserne i alle lufthavne, når der træffes beslutning om støjbekæmpelsesmål, under hensyntagen til de eksisterende fælles EU-regler inden for dette område. Sundhedsaspekter bør derfor vurderes i overensstemmelse med EU-regulering om vurdering af støjpåvirkninger.

(12)

Støjvurderinger bør baseres på objektive og målbare kriterier, der er fælles for alle medlemsstaterne, og bør bygge på de foreliggende oplysninger såsom oplysninger, der hidrører fra gennemførelsen af direktiv 2002/49/EF. Medlemsstaterne bør sikre, at disse oplysninger er pålidelige, at de indhentes på en gennemsigtig måde, og at de er tilgængelige for de kompetente myndigheder og interessenter. De kompetente myndigheder bør tilvejebringe de fornødne overvågningsværktøjer.

(13)

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at vedtage støjrelaterede driftsrestriktioner, bør være uafhængig af organisationer, der er involveret i driften af lufthavne, lufttransport eller levering af luftfartstjenester, eller som repræsenterer disses interesser eller lufthavnes naboers interesser. Dette bør ikke forstås som et krav til medlemsstaterne om at ændre deres administrative strukturer eller beslutningsprocedurer.

(14)

Det anerkendes, at medlemsstaterne har truffet afgørelser om støjrelaterede driftsrestriktioner efter national lovgivning ud fra nationalt anerkendte støjmetoder, som indtil videre muligvis ikke er i fuld overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i den officielle rapport fra den europæiske konference for civil luftfart, Doc. 29 med titlen »Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports« (ECAC Doc. 29), og som muligvis heller ikke benytter de internationalt anerkendte oplysninger om luftfartøjers støjniveau. Støjrelaterede driftsrestriktioners effektivitet og omkostningseffektivitet bør imidlertid vurderes i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i ECAC Doc. 29 og den afbalancerede strategi. Medlemsstaterne bør derfor bringe deres vurderinger af driftsrestriktioner efter national lovgivning i fuld overensstemmelse med ECAC Doc. 29.

(15)

Der bør indføres en ny og bredere definition af driftsrestriktioner i forhold til direktiv 2002/30/EF for at lette gennemførelsen af nye teknologier og ny driftskapacitet i luftfartøjer og i udstyr på landjorden. Anvendelsen heraf bør ikke medføre forsinkelse i gennemførelsen af driftsforanstaltninger, der øjeblikkeligt kan afhjælpe støjpåvirkningen uden i væsentlig grad at påvirke en lufthavns driftskapacitet. Sådanne foranstaltninger bør derfor ikke betragtes som nye driftsrestriktioner.

(16)

Centraliseringen af oplysninger om støj vil i høj grad mindske den administrative byrde for både luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører. Disse oplysninger tilvejebringes og forvaltes i øjeblikket af den enkelte lufthavn. Der er behov for at stille disse oplysninger til rådighed for luftfartsselskaber og lufthavne til operative formål. Det er vigtigt at bruge databasen i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (agenturet) vedrørende støjcertificering som et valideringsredskab sammen med data om individuelle flyvninger fra Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol). I øjeblikket anmodes der allerede systematisk om sådanne data med henblik på den centrale lufttrafikstyring, men de er for øjeblikket ikke tilgængelige for Kommissionen eller agenturet, og de vil skulle specificeres med henblik på denne forordning og præstationsreguleringen af lufttrafikstyringen. God adgang til validerede modeldata fastlagt i overensstemmelse med internationalt anerkendte procedurer og god praksis forventes at forbedre kvaliteten af kortlægning af støjkurver omkring de enkelte lufthavne til støtte for den politiske beslutningstagning.

(17)

For at undgå uønskede konsekvenser for luftfartssikkerheden, lufthavnskapaciteten og konkurrencen bør Kommissionen informere den relevante kompetente myndighed, hvis den finder, at den proces, der bliver fulgt i forbindelse med indførelsen af en støjrelateret driftsrestriktion, ikke opfylder kravene i denne forordning. Den relevante kompetente myndighed bør gennemgå Kommissionens underretning og orientere Kommissionen om sine hensigter, inden driftsrestriktioner indføres.

(18)

For at tage hensyn til den afbalancerede strategi bør der gives mulighed for undtagelser under særlige omstændigheder for operatører fra udviklingstredjelande, som ellers vil få unødige problemer. Henvisningen til »udviklingslande« skal forstås i lyset af denne særlige kontekst vedrørende luftfart og omfatter ikke alle de lande, der i anden sammenhæng ville være omfattet af en sådan benævnelse i det internationale samfund. Det bør navnlig sikres, at sådanne undtagelser er forenelige med princippet om ikkeforskelsbehandling.

(19)

For at afspejle de løbende teknologiske fremskridt inden for motor- og skrogteknologier og metoderne til at kortlægge støjkurver bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår regelmæssig ajourføring af støjstandarder for luftfartøjer, der er omhandlet i denne forordning, og af henvisningen til de tilknyttede certificeringsmetoder, under hensyntagen til ændringer af relevante ICAO-dokumenter, når det er hensigtsmæssigt, og for så vidt angår ajourføring af henvisningen til metoden til beregning af støjkurver under hensyntagen til ændringer af relevante ICAO-dokumenter, når det er hensigtsmæssigt. Endvidere bør ændringer af ECAC Doc. 29 også tages i betragtning i nødvendigt omfang med henblik på tekniske opdateringer via delegerede retsakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(20)

Denne forordning kræver en regelmæssig vurdering af støjsituationen i lufthavne, men en sådan vurdering indebærer ikke nødvendigvis vedtagelse af nye støjrelaterede driftsrestriktioner eller revision af eksisterende. Denne forordning kræver derfor ikke revision af støjrelaterede driftsrestriktioner, som allerede er indført på datoen for dens ikrafttræden, herunder dem, der stammer fra retsafgørelser eller lokale mæglingsprocesser. Mindre tekniske ændringer af foranstaltninger uden indholdsmæssige virkninger for kapacitet eller operationer bør ikke betragtes som nye støjrelaterede driftsrestriktioner.

(21)

Hvis høringsprocessen forud for vedtagelsen af en støjrelateret driftsrestriktion blev iværksat i henhold til direktiv 2002/30/EF og stadig ikke er afsluttet på datoen for denne forordnings ikrafttræden, er det hensigtsmæssigt at tillade, at den endelige afgørelse træffes i henhold til direktiv 2002/30/EF for at bevare de fremskridt, som allerede er opnået i denne proces.

(22)

Da der er behov for en konsekvent anvendelse af støjvurderingsmetoden inden for Unionens luftfartsmarked, fastsætter denne forordning fælles bestemmelser for støjrelaterede driftsrestriktioner.

(23)

Direktiv 2002/30/EF bør derfor ophæves —

a)

at lette opfyldelsen af specifikke støjbekæmpelsesmål, herunder sundhedsaspekter, i de enkelte lufthavne i overensstemmelse med de relevante EU-regler, navnlig dem, der er fastsat i direktiv 2002/49/EF, og den relevante lovgivning i den enkelte medlemsstat

b)

at åbne mulighed for at anvende driftsrestriktioner i overensstemmelse med den afbalancerede strategi for at opnå en bæredygtig udvikling af lufthavnenes og lufttrafikstyringsnettets kapacitet ud fra en »gate to gate«-synsvinkel.

a)

at der fastlægges et støjbekæmpelsesmål for den pågældende lufthavn, idet der, når det er relevant, tages hensyn til artikel 8 i og bilag V til direktiv 2002/49/EF

b)

at der identificeres disponible foranstaltninger til at nedbringe støjpåvirkningen

c)

at de støjdæmpende foranstaltningers forventede omkostningseffektivitet evalueres nøje

d)

at der udvælges foranstaltninger, der tager hensyn til offentlighedens interesse på lufttransportområdet hvad angår lufthavnenes udviklingspotentiale, uden at de er til skade for sikkerheden

e)

at de interesserede parter høres på en gennemsigtig måde om planlagte foranstaltninger

f)

at foranstaltningerne vedtages, og at der sørges for tilstrækkelig underretning

g)

at foranstaltningerne gennemføres, og

h)

at der skabes rammer for bilæggelse af tvister.

a)

de forventede følger af en begrænsning af støj fra luftfartøjer ved kilden

b)

fysisk planlægning og forvaltning

c)

støjbekæmpelse ved hjælp af operationelle procedurer

d)

at driftsrestriktioner ikke anvendes i første omfang, men først, når de andre foranstaltninger i den balancerede strategi er taget i betragtning.

a)

at metoden, indikatorerne og oplysningerne i bilag I anvendes på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til bidraget fra hver type foranstaltning i den afbalancerede strategi, inden der indføres driftsrestriktioner

b)

at der på et egnet niveau etableres teknisk samarbejde mellem lufthavnsoperatører, luftfartøjsoperatører og luftfartstjenesteudøvere for at undersøge støjdæmpende foranstaltninger. De kompetente myndigheder skal også sikre, at lokale beboere eller deres repræsentanter og relevante lokale myndigheder høres, og at de får stillet tekniske oplysninger om støjdæmpende foranstaltninger til rådighed

c)

at omkostningseffektiviteten af eventuelle nye driftsrestriktioner vurderes i overensstemmelse med bilag II. Mindre tekniske ændringer af foranstaltninger uden indholdsmæssige virkninger for kapacitet eller operationer skal ikke betragtes som nye driftsrestriktioner

d)

at processen med høring af interesserede parter, som kan være en mæglingsproces, tilrettelægges rettidigt og grundigt, så der sikres åbenhed og gennemsigtighed hvad angår data og beregningsmetoder. Interesserede parter skal have mindst tre måneder til at fremsætte bemærkninger, inden nye driftsrestriktioner vedtages. De interesserede parter omfatter som minimum:

a)

under iagttagelse af national lovgivning, oplysninger om påståede overtrædelser på grund af ændringer i flyveprocedurer for så vidt angår virkningen af disse ændringer samt grundene til, at de blev foretaget

b)

de generelle kriterier, der anvendes til at fordele og styre trafikken i den enkelte lufthavn, i den udstrækning kriterierne kan have miljø- eller støjmæssige konsekvenser, og

c)

oplysninger indsamlet af støjmålingssystemer, hvis disse foreligger.

a)

luftfartøjets nationalitet og registreringsmærke

b)

de benyttede luftfartøjers støjdokumentation og den tilhørende højeste tilladte startmasse

c)

eventuelle ændringer af luftfartøjerne, som påvirker deres støjniveau og er angivet i støjdokumentationen.

a)

får tildelt et støjcertifikat efter de standarder, der er specificeret i kapitel 3, bind 1, i bilag 16 til Chicagokonventionen

b)

har opereret i Unionen i den femårsperiode, der går forud for denne forordnings ikrafttræden

c)

var registreret i det pågældende udviklingsland i denne femårsperiode og

d)

fortsat opereres af en fysisk eller juridisk person, der er etableret i det pågældende land.

a)

operationer, som er af en sådan ekstraordinær karakter, at det vil være urimeligt at nægte en midlertidig undtagelse, herunder humanitære bistandsflyvninger, eller

b)

ikkekommercielle flyvninger med henblik på ombygning, reparation eller vedligeholdelse.

a)

tekniske opdateringer af de støjcertificeringsstandarder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, og artikel 9, stk. 1, litra a), og den certificeringsprocedure, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1

b)

tekniske opdateringer af den metode og de indikatorer, der er fastsat i bilag I.

12.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/79

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (2) skal produkter med dobbelt anvendelse underkastes effektiv kontrol, når de udføres fra eller passerer gennem Unionen eller leveres til et tredjeland som følge af mæglervirksomhed fra en mægler, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen.

(2)

Med henblik på medlemsstaternes og Unionens overholdelse af deres internationale forpligtelser er der i bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 fastsat en fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, som er underkastet kontrol i Unionen. Afgørelser om produkter, der er underkastet kontrol, træffes inden for rammerne af Australiengruppen, Missile Technology Control Regime, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, Wassenaararrangementet og konventionen om forbud mod kemiske våben.

(3)

Ifølge forordning (EF) nr. 428/2009 skal listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I til nævnte forordning ajourføres i overensstemmelse med de relevante forpligtelser og tilsagn ligesom alle ændringer heraf, som medlemsstaterne har accepteret som medlemmer i internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale traktater.

(4)

Listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 skal løbende ajourføres for at sikre overholdelse af internationale sikkerhedsforpligtelser, sikre gennemsigtigheden og opretholde eksportørernes konkurrenceevne. Forsinkelser i ajourføringen af denne liste over produkter med dobbelt anvendelse kan få negative følger for sikkerheden og de internationale ikke-spredningsbestræbelser og for den økonomiske aktivitet, som eksportørerne i Unionen udøver. Samtidig betyder ændringernes tekniske karakter og det forhold, at disse ændringer skal være i overensstemmelse med beslutninger truffet i de internationale eksportkontrolregimer, at der skal anvendes en fremskyndet procedure, for at de nødvendige ajourføringer kan træde i kraft i Unionen.

(5)

Forordning (EF) nr. 428/2009 indfører generelle EU-udførselstilladelser som en af de fire forskellige typer tilladelser i nævnte forordning. Generelle EU-udførselstilladelser giver eksportører etableret i Unionen mulighed for at udføre visse produkter til visse bestemmelsessteder på de betingelser, der er anført i disse tilladelser.

(6)

Bilag II til forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder de gældende generelle EU-udførselstilladelser. Som følge af karakteren af de generelle EU-udførselstilladelser kan der være behov for at slette visse bestemmelsessteder fra anvendelsesområdet for disse tilladelser, navnlig hvis ændrede forhold viser, at tilladte udførselstransaktioner ikke længere bør være tilladte i henhold til en generel EU-udførselstilladelse for så vidt angår et givent bestemmelsessted. Sletningen af et bestemmelsessted fra anvendelsesområdet for en af de generelle EU-udførselstilladelser bør ikke udelukke en eksportør fra at ansøge om en anden form for udførselstilladelse i henhold til de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 428/2009.

(7)

Med henblik på regelmæssige og rettidige ajourføringer af den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse i henhold til de forpligtelser og tilsagn, som medlemsstaterne har indgået i de internationale eksportkontrolregimer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009, jf. nævnte forordnings artikel 15. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(8)

Med henblik på at sikre en hurtig reaktion fra Unionen på ændrede vilkår i forbindelse med vurderingen af udførslens følsomhed i forbindelse med en generel EU-udførselstilladelse bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 428/2009 vedrørende sletning af bestemmelsessteder fra anvendelsesområdet for de generelle EU-udførselstilladelser. Da sådanne ændringer kun foretages som følge af en skønnet forhøjet risiko for de pågældende udførsler og den fortsatte brug af generelle EU-udførselstilladelser for sådanne udførsler kan have overhængende negative følger for Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed, kan Kommissionen gøre brug af en hasteprocedure.

(9)

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(10)

Forordning (EF) nr. 428/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»For at sikre, at kun transaktioner med lav risiko omfattes af de generelle EU-udførselstilladelser omfattet af bilag IIa-IIf, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a for at slette bestemmelsessteder fra anvendelsesområdet for disse generelle EU-udførselstilladelser, hvis disse bestemmelsessteder bliver genstand for våbenembargoer, som omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Når der i tilfælde af sådanne våbenembargoer af særligt hastende årsager kræves sletning af særlige bestemmelsessteder fra anvendelsesområdet for de generelle EU-udførselstilladelser, finder proceduren i artikel 23b anvendelse på delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende stykke.«

2)

I artikel 15 tilføjes følgende stykke:

»3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a vedrørende ajourføring af listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I. Ajourføring af bilag I skal ske i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel. Når ajourføringen af bilag I vedrører produkter med dobbelt anvendelse, der også er opført i bilag IIa-IIg eller IV, ændres disse bilag i overensstemmelse hermed.«

3)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 23a

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 2. juli 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 23b

1.   Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 23a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.«

12.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/84

(1)

Den finansielle krise har afsløret en række svagheder med hensyn til de finansielle markeders gennemsigtighed, som kan øge de skadelige socioøkonomiske virkninger. En styrkelse af denne gennemsigtighed er et af de fælles principper i bestræbelserne på at styrke det finansielle system som bekræftet i stats- og regeringschefernes erklæring fra G20-topmødet i London den 2. april 2009. For at øge gennemsigtigheden og forbedre det indre marked for finansielle instrumenter bør der indføres nye rammer med ensartede krav til gennemsigtigheden af de transaktioner, der udføres på markederne for finansielle instrumenter. Dette regelsæt bør bestå af en række fyldestgørende regler for en bred vifte af finansielle instrumenter. Det bør supplere de krav om gennemsigtighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (4), for ordrer og transaktioner i aktier.

(2)

Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret finansielt regelsæt. I forbindelse med den fremtidige europæiske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd den 18. og 19. juni 2009 behovet for at indføre et fælles europæisk regelsæt for alle finansieringsinstitutter i det indre marked.

(3)

Den nye lovgivning bør således bestå af to forskellige retlige instrumenter, nemlig et direktiv og denne forordning. Disse to retlige instrumenter bør tilsammen danne den juridiske ramme for de krav, der skal finde anvendelse på investeringsselskaber, regulerede markeder og udbydere af dataindberetningstjenester. Denne forordning bør derfor læses sammen med direktivet. Behovet for at etablere et fælles regelsæt for alle institutioner med hensyn til visse krav og for at imødegå risikoen for regelarbitrage samt sikre øget retssikkerhed og mindre reguleringsmæssig kompleksitet for alle markedsdeltagere berettiger anvendelsen af et retsgrundlag, der giver mulighed for at vedtage en forordning. For at fjerne de resterende handelshindringer og betydelige konkurrenceforvridninger som følge af forskellene mellem nationale lovgivninger og for at undgå nye hindringer eller forvridninger er det nødvendigt at vedtage en forordning, hvormed der fastsættes fælles regler for alle medlemsstater. En sådan retsakt, der finder direkte anvendelse, har til formål på afgørende vis at bidrage til et bedre indre marked, og den bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis.

(4)

Der blev med direktiv 2004/39/EF indført regler for at gøre handel med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, før- og efterhandelsgennemsigtig og for indberetning af transaktioner med finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, til de kompetente myndigheder. Direktivet bør omarbejdes for på passende vis at tage højde for udviklingen på de finansielle markeder og for at afhjælpe svaghederne og lukke de smuthuller, der bl.a. blev afdækket i forbindelse med krisen på det finansielle marked.

(5)

Bestemmelser for handel og reguleringsmæssige gennemsigtighedskrav bør vedtages i form af direkte gældende lovgivning, der finder anvendelse på alle investeringsselskaber, som bør følge ensartede regler på alle Unionens markeder, med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af en fælles lovramme, styrke tilliden til gennemsigtigheden på markederne i hele Unionen, at reducere reguleringsmæssig kompleksitet og investeringsselskabernes efterlevelsesomkostninger, særlig for finansielle institutioner, der opererer på tværs af grænserne, samt at bidrage til at afskaffe konkurrenceforvridning. Vedtagelsen af en forordning, der sikrer direkte anvendelse, er den bedste løsning til at opfylde disse lovgivningsmæssige mål, sikre ensartede betingelser og forebygge divergerende nationale krav, som kan opstå ved gennemførelsen af et direktiv i national lovgivning.

(6)

Det er vigtigt at sikre, at handel med finansielle instrumenter så vidt muligt foregår på organiserede markedspladser, og at alle sådanne markedspladser reguleres hensigtsmæssigt. Under direktiv 2004/39/EF blev der udviklet nogle handelssystemer, som ikke i tilstrækkelig grad blev fanget af reguleringsordningerne. Ethvert handelssystem for finansielle instrumenter som f.eks. de foretagender, der kaldes mæglernetværk (broker crossing networks), bør fremover reguleres ordentligt og godkendes under en af typerne af multilaterale markedspladser eller som en systematisk internalisator i henhold til betingelserne i denne forordning og i direktiv 2014/65/EU (5).

(7)

Der bør præciseres definitioner af »reguleret marked« og »multilateral handelsfacilitet« (MHF), som fortsat er indbyrdes nøje afstemte, således at de afspejler det forhold, at begreberne reelt dækker over samme funktion (organiseret handel). Definitionerne bør ikke omfatte bilaterale systemer, hvor et investeringsselskab udfører hver handel for egen regning, selv om det optræder som en risikofri modpart, der skydes ind mellem køber og sælger. Regulerede markeder og MHF'er bør ikke have lov til at udføre kundeordrer over egenbeholdningen. Udtrykket »system« omfatter såvel alle markeder, der består af både et regelsæt og en markedsplatform, som markeder, der udelukkende fungerer på grundlag af et regelsæt. Regulerede markeder og MHF'er er ikke tvunget til at forvalte et »teknisk« system til matchning af ordrer og bør have mulighed for at forvalte andre handelsprotokoller, herunder systemer, hvorved brugerne kan handle for prisstillelser, som de anmoder om fra flere leverandører. Et marked, som udelukkende består af et regelsæt for optagelsen af medlemmer, optagelsen af instrumenter til handel, handel mellem medlemmer, transaktionsindberetning og i givet fald gennemsigtighedskrav, er i denne forordnings forstand et reguleret marked eller en MHF, og de transaktioner, der gennemføres i henhold til disse regler, anses for at være gennemført i henhold til et reguleret markeds eller en MHF's system. Udtrykket »købs- og salgsinteresser« skal opfattes bredt og omfatte ordrer, prisstillelser og interessemarkeringer.

Et af de vigtige krav vedrører forpligtelsen til, at sammenbringe interesserne i systemet efter faste regler, som fastsættes af systemets operatør. Dette krav skal forstås således, at interesserne sammenbringes efter systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer (inklusive IT-procedurer). Ved »faste regler« forstås regler, der ikke giver det regulerede marked eller markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver en MHF, nogen skønsbeføjelse med hensyn til, hvorledes interesserne kan matches. Definitionerne kræver, at interesserne sammenbringes på en sådan måde, at det fører til indgåelsen af en kontrakt, hvilket sker, når udførelsen skal foregå efter systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer.

(8)

For at gøre finansielle markeder i Unionen mere gennemsigtige og effektive og for at skabe ensartede konkurrencevilkår for de forskellige markedspladser, der tilbyder multilaterale handelstjenesteydelser, er det nødvendigt at indføre en ny kategori af markedsplads (organiseret handelsfacilitet — OHF) for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater og at sikre, at den reguleres på passende vis, og at reglerne for adgangen til faciliteten er uden forskelsbehandling. Denne nye kategori defineres bredt, således at den nu og i fremtiden vil kunne omfatte alle typer af organiseret udførelse og formidling af handel, der ikke svarer til de eksisterende markedspladsers funktioner eller reguleringsmæssige specifikationer. Det er således nødvendigt at indføre passende organisatoriske krav og gennemsigtighedsregler, der fremmer en effektiv prisfastsættelse. Denne nye kategori omfatter systemer, der er i stand til at handle clearingegnede og tilstrækkeligt likvide derivater.

Den bør ikke omfatte ikke faciliteter, hvor der ikke udføres eller formidles nogen reel handel i systemet, herunder »opslagstavler«, der anvendes til at reklamere for købs- og salgsinteresser, andre enheder, der samler potentielle købs- og salgsinteresser, elektroniske tjenesteydelser til efterfølgende handelsbekræftelse eller porteføljekomprimering, som reducerer ikkemarkedsbaserede risici i eksisterende porteføljer af derivater uden at ændre porteføljernes markedsrisiko. Porteføljekomprimering kan leveres af en række virksomheder, der ikke som sådan er reguleret af denne forordning eller af direktiv 2014/65/EU, f.eks. centrale modparter (CCP'er), transaktionsregistre samt investeringsselskaber eller markedsoperatører. Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at når investeringsselskaber og markedsoperatører foretager porteføljekomprimering, finder visse bestemmelser i denne forordning og direktiv 2014/65/EU ikke anvendelse i forbindelse med porteføljekomprimering. I betragtning af, at værdipapircentraler (CSD'er) vil blive underlagt de samme krav som investeringsselskaber, når de yder visse former for investeringsservice og udfører visse former for investeringsaktiviteter, bør bestemmelserne i denne forordning og i direktiv 2014/65/EU ikke finde anvendelse på selskaber, der ikke reguleres heraf, når de foretager porteføljekomprimering.

(9)

Denne nye kategori OHF, vil supplere de eksisterende typer af markedspladser. Mens regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter har faste regler for udførelse af transaktioner, bør operatøren af en OHF udføre ordrer på et skønsmæssigt grundlag, om nødvendigt under overholdelse af krav om førhandelsgennemsigtighed og regler for »best execution«. Følgelig bør transaktioner, der udføres på en OHF, som drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, være underlagt regler for god forretningsskik, »best execution« og behandling af kundeordrer. Desuden bør enhver markedsoperatør, der har tilladelse til at drive en OHF, sikre overholdelse af bestemmelserne i kapitel 1 i direktiv 2014/65/EU om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber. Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, bør kunne udøve skøn på to forskellige niveauer: for det første ved beslutningen om at afgive en ordre på en OHF eller tilbagekalde den igen, og for det andet ved beslutningen om ikke at matche en bestemt ordre med de tilgængelige ordrer i systemet på et bestemt tidspunkt, forudsat at dette er i overensstemmelse med de specifikke instrukser, der er modtaget fra kunderne, og med forpligtelserne til bedst mulig udførelse.

Ved det system, hvor kunders ordrer matches, bør operatøren kunne beslutte, hvorvidt, hvornår og hvor meget af to eller flere ordrer, der skal matches i systemet. Selskabet bør i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, 2, 4 og 5, i direktiv 2014/65/EU og med forbehold af artikel 20, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU kunne lette forhandlinger mellem kunder og derved samle to eller flere potentielt forenelige handelsinteresser i en transaktion. På begge skønsniveauer skal OHF-operatøren tage hensyn til sine forpligtelser i henhold til artikel 18 og 27 i direktiv 2014/65/EU. Den markedsoperatør eller det investeringsselskab, der driver en OHF, bør gøre det klart for brugerne af markedspladsen, hvordan de vil udøve skøn. Da en OHF er en egentlig handelsplatform, bør operatøren være neutral. Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver OHF'en, bør således ikke være underlagt krav om gennemførelse uden forskelsbehandling, og hverken investeringsselskabet eller markedsoperatøren, der driver OHF'en, eller noget foretagende, som er en del af samme koncern eller juridiske person som investeringsselskabet og/eller markedsoperatøren, bør have mulighed for at udføre kundeordrer i en OTF mod sit kapitalgrundlag.

Med henblik på at lette udførelsen af en eller flere kundeordrer på obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, som ikke er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (6), vil det kunne tillades, at en OHF-operatør anvender ejermatchningshandel som defineret i direktiv 2014/65/EU, forudsat at kunden har givet sit samtykke til denne proces. I forbindelse med statsgældsinstrumenter for hvilke der ikke findes et likvidt marked, bør et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, kunne deltage i handel for egen regning, bortset fra ejermatchningshandel. Når ejermatchningshandel anvendes i al før- og efterhandel, skal gennemsigtighedskravene og forpligtelserne til bedst mulig udførelse overholdes. OHF-operatøren eller et foretagende, som er en del af samme koncern eller juridiske person som investeringsselskabet eller markedsoperatøren, bør ikke agere som systematisk internalisator i den OHF, vedkommende driver. Endvidere bør en OHF-operatør være underlagt de samme forpligtelser som en MHF-operatør med hensyn til ansvarlig håndtering af potentielle interessekonflikter.

(10)

Al organiseret handel bør udføres på regulerede markedspladser og være fuldstændig gennemsigtig, både før og efter handel. Hensigtsmæssigt tilpassede gennemsigtighedskrav bør derfor gælde for alle typer markedspladser, samt alle finansielle instrumenter, som handles på disse.

(11)

For at sikre, at mere handel finder sted via regulerede markedspladser og systematiske internalisatorer, bør der for investeringsselskaber ved denne forordning indføres en handelsforpligtelse for så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller som handles på en markedsplads. Denne handelsforpligtelse kræver, at investeringsselskaber gennemfører alle handeler, herunder handeler for egen regning og handeler i form af udførelse af kundeordrer på et reguleret marked, en MHF eller gennem en systematisk internalisator eller på en tilsvarende markedsplads i et tredjeland. Der bør imidlertid gives undtagelse fra denne handelsforpligtelse, hvis der er en lovlig begrundelse herfor. Sådanne lovlige begrundelser er, når handelerne er usystematiske, ad hoc, uregelmæssige og sjældne eller er tekniske handeler såsom give-up-handler, der ikke bidrager til prisfastsættelsesprocessen. En sådan undtagelse fra denne handelsforpligtelse bør ikke benyttes til at omgå de begrænsninger, der er indført på anvendelsen af dispensation fra referencekursen og fra den forhandlede kurs, eller til at drive et mæglernetværk eller et andet netværk.

Muligheden for, at handler indgås gennem en systematisk internalisator, berører ikke ordningen for systematisk internalisering fastlagt i denne forordning. Hensigten er, at hvis investeringsselskabet selv opfylder de relevante kriterier, der er fastlagt i denne forordning for at blive betragtet som en systematisk internalisator i forbindelse med den pågældende aktie, kan handelen indgås på denne måde; hvis investeringsselskabet imidlertid ikke betragtes som en systematisk internalisator i forbindelse med den pågældende aktie, bør det stadig kunne indgå handelen gennem en anden systematisk internalisator, når dette opfylder dets forpligtelser til bedst mulig udførelse, og der er mulighed for det. For at sikre, at multilateral handel hvad angår aktier, depotbeviser, exchange-traded funds (ETF'er), certifikater og andre lignende finansielle instrumenter reguleres ordentlig, bør et investeringsselskab, der driver et internt matchningssystem på et multilateralt grundlag, desuden have tilladelse som MHF. Det bør præciseres, at bestemmelserne om bedst mulig udførelse i direktiv 2014/65/EU bør anvendes på en sådan måde, at de ikke er til hinder for handelsforpligtelserne i nærværende forordning.

(12)

Handel med depotbeviser, ETF'er, certifikater, andre lignende finansielle instrumenter og andre aktier end dem, der er optaget til handel på et reguleret marked, foregår på stort set samme måde og opfylder et næsten identisk økonomisk mål som handel med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelserne om gennemsigtighed, der gælder for aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, bør derfor udvides til også at omfatte disse finansielle instrumenter.

(13)

Det erkendes, at der i princippet er behov for en ordning, der giver mulighed for at dispensere fra kravene om førhandelsgennemsigtighed for at fremme velfungerende markeder, men de nuværende bestemmelser om dispensation for aktier, der gælder på grundlag af direktiv 2004/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 (7), bør dog undersøges nærmere for at fastslå, om det gældende anvendelsesområde og de gældende betingelser fortsat er hensigtsmæssige. For at sikre en ensartet anvendelse af dispensationer fra kravene om førhandelsgennemsigtighed i aktier og eventuelt andre lignende finansielle instrumenter og produkter, der ikke er aktieprodukter, for specifikke markedsmodeller og typer og størrelser af ordrer, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1095/2010 (8) (»ESMA«), vurdere hver enkelt dispensationsanmodnings forenelighed med reglerne fastsat i denne forordning og i delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. ESMA's vurdering bør foreligge i form af en udtalelse i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Desuden bør de allerede eksisterende dispensationer for aktier gennemgås af ESMA inden for en passende tidsramme, og ESMA bør efter samme procedure foretage en vurdering af, om de fortsat er i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og i de i nærværende forordning foreskrevne delegerede retsakter.

(14)

Den finansielle krise har afsløret specifikke svagheder i den måde, hvorpå oplysninger om handelsmuligheder i og priserne på andre finansielle instrumenter end aktier er tilgængelige for markedsdeltagerne, særlig med hensyn til timing, detaljeringsniveau, lige adgang og pålidelighed. Der bør således indføres krav om betimelig før- og efterhandelsgennemsigtighed, der tager hensyn til de forskellige karakteristika og markedsstrukturer for særlige andre typer finansielle instrumenter end aktier, og som tilpasses forskellige typer af handelssystemer, herunder ordrebogssystemer, prisstillersystemer, hybridsystemer, periodiske auktionshandelssystemer og røsthandelssystemer (voice trading systems). For at tilvejebringe et hensigtsmæssigt regelsæt for gennemsigtighed for alle relevante finansielle instrumenter bør disse regler finde anvendelse på obligationer og strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og på derivater, som handles på en markedsplads. Derfor bør det kun i visse forud fastsatte tilfælde være muligt at opnå fritagelse for førhandelsgennemsigtighed og tilpasning af kravene vedrørende udsættelse af offentliggørelse.

(15)

Det er nødvendigt at indføre et passende niveau af handelsgennemsigtighed på markederne for obligationer, strukturerede finansielle produkter og derivater for at fremme værdiansættelsen af produkter samt en effektiv prisdannelse. Strukturerede finansielle produkter bør navnlig omfatte værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver som defineret i artikel 2, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 (9), herunder bl.a. strukturerede kreditobligationer (collateralised debt obligations).

(16)

For at sikre ensartede vilkår mellem markedspladser bør de samme krav til før- og efterhandelsgennemsigtighed finde anvendelse på de forskellige typer af markedspladser. Der bør foretages en afvejning af gennemsigtighedskravene for de forskellige typer af finansielle instrumenter, herunder aktier, obligationer og derivater, og i den forbindelse bør der tages højde for investorers, udstederes, herunder statsobligationsudstederes interesser og markedets likviditet. Derudover bør der foretages en afvejning af gennemsigtighedskravene for forskellige typer handel, herunder ordrebogssystemer og prisstillersystemer, f.eks. »request for quote«-systemer, samt hybridsystemer og mæglingssystemer med personlig kontakt (voice broking), og tages hensyn til transaktionsstørrelse, herunder omsætning og andre relevante kriterier.

(17)

For at undgå eventuelle negative virkninger for kursdannelsesprocessen er det nødvendigt at indføre en passende volumenbegrænsningsmekanisme for ordrer, der afgives i systemer, der bygger på en handelsmetode, hvor kursen fastsættes i overensstemmelse med en referencekurs, og for visse forhandlede transaktioner. Denne mekanisme bør bestå af en dobbelt begrænsning, hvorved en volumenbegrænsning anvendes på de markedspladser, der anvender disse dispensationer, således at kun en vis procentdel af handelen kan foregå på hver markedsplads, og derudover gælder en samlet volumenbegrænsning, som, hvis den overskrides, vil bevirke, at anvendelsen af disse dispensationer suspenderes i hele Unionen. For så vidt angår forhandlede transaktioner bør mekanismen kun finde anvendelse på de transaktioner, der foretages inden for det gældende volumenvægtede spread, der fremgår af ordrebogen, eller prisstillernes prisstillelser på den markedsplads, der driver dette system. Mekanismen bør udelukke forhandlede transaktioner i illikvide aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter, og transaktioner, der afhænger af andre forhold end den gældende markedskurs, eftersom de ikke bidrager til kursdannelsesprocessen.

(18)

For at sikre, at OTC-handel ikke forhindrer en effektiv prisfastsættelse eller gennemsigtige konkurrencevilkår mellem forskellige handelsformer, bør investeringsselskaber, der for egen regning foretager OTC-handel med finansielle instrumenter, være omfattet af passende krav om førhandelsgennemsigtighed, når denne handel foregår i deres egenskab af systematiske internalisatorer, i forhold til aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter, for hvilke der findes et likvidt marked, og obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, som handles på en markedsplads, og for hvilke der findes et likvidt marked.

(19)

Et investeringsselskab, der udfører kundeordrer over kapitalgrundlaget, bør betragtes som en systematisk internalisator, medmindre transaktionerne gennemføres uden for en markedsplads og lejlighedsvist, ad hoc og uregelmæssigt. Systematiske internalisatorer bør derfor defineres som investeringsselskaber, der på et organiseret, hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag handler for egen regning ved at udføre kundeordrer uden for en markedsplads. Kravene til systematiske internalisatorer i denne forordning bør kun finde anvendelse på et investeringsselskab i forhold til hvert enkelt finansielt instrument, f.eks. på ISIN-kode-niveau, hvor det fungerer som systematisk internalisator. For at sikre en objektiv og effektiv anvendelse af definitionen af systematisk internalisator på investeringsselskaber bør der være en forud fastsat grænseværdi for systematisk internalisering, der omfatter en nøjagtig angivelse af, hvad der menes med et hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag.

(20)

Mens en OHF er ethvert system eller facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser interagerer i systemet, bør en systematisk internalisator ikke have tilladelse til at sætte forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i forbindelse med hinanden. For eksempel kan en såkaldt single dealer-platform, hvor handel altid finder sted mod et enkelt investeringsselskab, betragtes som en systematisk internalisator, hvis den opfylder kravene i denne forordning. En såkaldt multidealer-platform med flere handlere, der interagerer for det samme finansielle instrument, bør imidlertid ikke betragtes som en systematisk internalisator.

(21)

Systematiske internalisatorer bør på grundlag af deres forretningspolitik og på en objektiv og ikke-diskriminerende måde kunne beslutte, hvilke kunder der skal have adgang til deres stillede priser, i hvilken forbindelse de også bør have ret til at skelne mellem kategorier af kunder, f.eks. hvad angår kreditrisiko. Systematiske internalisatorer bør ikke være forpligtede til at offentliggøre bindende prisstillelser, udføre kundeordrer og give adgang til deres stillede priser med hensyn til aktietransaktioner over normal markedsstørrelse og transaktioner i andet end aktier over den størrelse, der er specifik for det finansielle instrument. Systematiske internalisatorers overholdelse af deres forpligtelser bør kontrolleres af de kompetente myndigheder, og der skal stilles oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som sætter dem i stand til at udføre denne kontrol.

(22)

Det er ikke formålet med denne forordning at kræve anvendelse af reglerne om førhandelsgennemsigtighed på transaktioner, der foretages på OTC-grundlag, undtagen inden for en systematisk internalisator.

(23)

Markedsdata bør være let tilgængelige for brugerne i et format, der er så udspecificeret som muligt for at give investorer — og udbydere af datatjenesteydelser, der tjener deres behov — mulighed for at skræddersy deres dataløsninger i videst muligt omfang. Data om før- og efterhandelsgennemsigtighed bør derfor stilles til rådighed for offentligheden på »ubundtet« vis for at mindske omkostningerne for markedsdeltagere ved køb af data.

(24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11) finder fuldt ud anvendelse på medlemsstaternes og ESMA's udveksling, overførsel og behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning, særlig afsnit IV.

(25)

I betragtning af den enighed, som parterne i G20-topmødet i Pittsburgh den 25. september 2009 nåede frem til med hensyn til at flytte handel med standardiserede OTC-derivatkontrakter til enten børser eller elektroniske handelsplatforme, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, bør der defineres en formel forskriftsprocedure for at tillade handel mellem finansielle modparter og store ikke-finansielle modparter med alle derivater, som er blevet vurderet som clearingegnede, og som er tilstrækkeligt likvide til at finde sted på en række markedspladser, der er omfattet af tilsvarende regler, og som giver deltagerne mulighed for at handle med forskellige modparter. Der bør ved vurderingen af tilstrækkelig likviditet tages hensyn til de nationale markedsforhold, herunder elementer som f.eks. antallet og typen af markedsdeltagere på et bestemt marked, og til transaktionsforhold, som f.eks. størrelsen og hyppigheden af transaktioner på dette marked.

Et likvidt marked inden for en produktklasse af derivater vil være kendetegnet ved et stort antal aktive markedsdeltagere, herunder en passende blanding af likviditetsudbydere og likviditetstagere i forhold til antallet af handlede produkter, som hyppigt udfører transaktioner i disse produkter af en størrelsesorden, der ikke er af større omfang. Denne type markedsaktivitet bør fremgå af et stort antal køb og salg inden for det pågældende derivat, hvilket fører til et mindre spread for en transaktion af normal markedsstørrelse. Der bør ved vurderingen af tilstrækkelig likviditet tages hensyn til, at et derivats likviditet kan variere betydeligt i forhold til markedsvilkår og produktets livscyklus.

(26)

I betragtning af den enighed, som parterne i G20-mødet i Pittsburgh den 25. september 2009 nåede frem til med hensyn til at flytte handel med standardiserede OTC-derivatkontrakter til enten børser eller elektroniske handelsplatforme, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, på den ene side, og den relativt lavere likviditet af forskellige OTC-derivater på den anden side, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en passende række af godkendte markedspladser, hvor der kan handles i henhold til denne aftale. Alle godkendte markedspladser bør være omfattet af nøje tilpassede krav i lovgivningen med hensyn til organisatoriske og operationelle aspekter, foranstaltninger til at mindske interessekonflikter, overvågning af al handelsaktivitet, før- og efterhandelsgennemsigtighed, der tilpasses det enkelte finansielle instrument og typen af handelssystem, og for at flere tredjepartshandelsinteresser kan indgå i et samspil med hinanden. Der bør dog tages højde for den mulighed, som operatører af markedspladser har for skønsmæssigt at arrangere transaktioner i henhold til denne aftale mellem flere tredjeparter, for at forbedre betingelserne for udførelse og likviditet.

(27)

Forpligtelsen til at gennemføre transaktioner i derivater tilhørende en klasse af derivater, der er omfattet af handelsforpligtelsen på et reguleret marked, en MHF, en OHF eller en markedsplads i et tredjeland, bør ikke finde anvendelse på komponenter af ikkeprisdannende efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, der reducerer ikkemarkedsbaserede risici i derivatporteføljer, herunder eksisterende porteføljer af OTC-derivater i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012 uden at ændre porteføljernes markedsrisiko. Desuden har denne forordning — selv om det er hensigtsmæssigt at indføre særlige bestemmelser for porteføljekomprimering — ikke til formål at forhindre brugen af andre efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion.

(28)

Handelsforpligtelsen for disse derivater bør give mulighed for effektiv konkurrence mellem godkendte markedspladser. Derfor bør disse markedspladser ikke kunne påberåbe sig eksklusive rettigheder i relation til derivater, der er omfattet af denne handelsforpligtelse, der forhindrer andre markedspladser i at tilbyde handel med disse finansielle instrumenter. For at sikre en effektiv konkurrence mellem markedspladser for derivater er det vigtigt, at markedspladsernes adgang til CCP'er er ikke-diskriminerende og gennemsigtig. Ikke-diskriminerende adgang til en central modpart (CCP) vil betyde, at en markedsplads har ret til ikke-diskriminerende behandling med hensyn til, hvorledes kontrakter, der handles på dens platform, behandles med hensyn til sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsvarende kontrakter samt cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP, og ikke-diskriminerende clearinggebyrer.

(29)

De kompetente myndigheders beføjelser bør suppleres med en eksplicit mekanisme til at forbyde eller begrænse markedsføring, distribution og salg af ethvert finansielt instrument eller struktureret indlån, som giver anledning til alvorlige betænkeligheder med hensyn til investorbeskyttelse, de finansielle markeders eller råvaremarkeders korrekte funktion og integritet eller dele af eller hele det finansielle systems stabilitet, og med passende koordinerings- og interventionsbeføjelser for ESMA eller, hvad angår strukturerede indlån, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (12). De kompetente myndigheders og, i særlige tilfælde, ESMA's eller EBA's udøvelse af disse beføjelser bør være betinget af, at visse specifikke betingelser er opfyldt. Såfremt disse betingelser er opfyldt, bør den kompetente myndighed eller, i særlige tilfælde, ESMA eller EBA kunne indføre et forbud eller en begrænsning af forsigtighedsgrunde, før et finansielt instrument eller et struktureret indlån er markedsført, distribueret eller afsat til kunder.

Disse beføjelser indebærer ikke noget krav om, at den kompetente myndighed, ESMA eller EBA skal indføre eller anvende en produktgodkendelse eller -licens, og fratager ikke investeringsselskaber deres ansvar for at overholde alle relevante krav fastlagt i denne forordning og i direktiv 2014/65/EU. Råvaremarkedernes korrekte funktion og integritet bør indføjes som et kriterium for, at de kompetente myndigheder kan gribe ind og træffe foranstaltninger for at modvirke eventuelle negative eksterne virkninger på råvaremarkederne som følge af aktiviteter på de finansielle markeder. Dette gælder navnlig markederne for landbrugsråvarer, der har til formål at sikre befolkningen en stabil fødevareforsyning. I disse tilfælde bør foranstaltningerne koordineres med de kompetente myndigheder for de pågældende råvaremarkeder.

(30)

De kompetente myndigheder bør underrette ESMA om de nærmere detaljer i deres anmodninger om positionsnedsættelse på en derivatkontrakt og om ethvert ad hoc-positionsloft eller forudgående positionsloft for at forbedre koordineringen og konvergensen med hensyn til, hvorledes disse beføjelser anvendes. De væsentlige oplysninger om eventuelle forudgående positionslofter, som anvendes af en kompetent myndighed, bør offentliggøres på ESMA's websted.

(31)

ESMA bør kunne anmode alle om oplysninger om deres position i forhold til en derivatkontrakt, anmode om, at denne position reduceres, samt kunne begrænse personers mulighed for at foretage individuelle transaktioner i forbindelse med råvarederivater. ESMA bør derefter underrette relevante kompetente myndigheder om de foranstaltninger, myndigheden påtænker at gennemføre, og ESMA bør ligeledes offentliggøre disse foranstaltninger.

(32)

Oplysninger om transaktioner med finansielle instrumenter bør indberettes til de kompetente myndigheder for at give dem mulighed for at konstatere og undersøge eventuelle tilfælde af markedsmisbrug, at sørge for redelige og velfungerende markeder samt overvåge investeringsselskabernes aktiviteter. Anvendelsesområdet for dette tilsyn omfatter alle finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads, og finansielle instrumenter, hvor det underliggende instrument er et finansielt instrument, der handles på en markedsplads, eller hvor det underliggende instrument er et indeks eller en portefølje af finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads. Forpligtelsen bør gælde, uanset om sådanne transaktioner i et af disse finansielle instrumenter har fundet sted på en markedsplads eller ej. For at undgå unødvendige administrative byrder for investeringsselskaber bør finansielle instrumenter, som ikke er genstand for markedsmisbrug, udelukkes fra indberetningsforpligtelsen. Ved indberetningen bør der anvendes en identifikator for hver juridisk enhed i overensstemmelse med G20-forpligtelserne. ESMA bør rapportere til Kommissionen om, hvordan sådan indberetning til de kompetente myndigheder fungerer, og Kommissionen bør kunne tage skridt til at foreslå eventuelle ændringer, hvis det er hensigtsmæssigt.

(33)

Operatøren af en markedsplads bør give sin kompetente myndighed relevante referencedata for finansielle instrumenter. Disse meddelelser fremsendes straks af de kompetente myndigheder til ESMA, som omgående bør offentliggøre dem på sin websted, så ESMA og de kompetente myndigheder kan anvende, analysere og udveksle transaktionsindberetninger.

(34)

For at tjene deres formål som et redskab til markedsovervågning, bør transaktionsindberetninger indeholde en angivelse af den person, som har truffet den pågældende investeringsbeslutning, samt af de personer, der er ansvarlige for dens udførelse. Foruden reglerne om gennemsigtighed i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 (13) giver markeringen af short selling nyttige supplerende oplysninger, så de kompetente myndigheder kan overvåge omfanget af short selling. De kompetente myndigheder skal have fuld adgang til registre på alle stadier af ordreudførelsen, lige fra den oprindelige beslutning om at handle, til selve gennemførelsen. Investeringsselskaber bør derfor opbevare registre over alle deres ordrer og alle deres transaktioner med finansielle instrumenter, og operatører af platforme er forpligtede til at opbevare registre over alle ordrer, der afgives til deres systemer. ESMA bør koordinere udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder for at sikre, at de har adgang til alle transaktions- og ordreregistre, herunder transaktioner og ordrer på platforme, der opererer uden for deres område, med finansielle instrumenter under deres tilsyn.

(35)

Dobbelt indberetning af de samme oplysninger bør undgås. Indberetninger til transaktionsregistre, der er registrerede eller godkendte i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012 for de relevante finansielle instrumenter, og som indeholder alle de til transaktionsindberetningsformål påkrævede oplysninger, bør ikke nødvendigvis indberettes til de kompetente myndigheder, men overføres til disse af transaktionsregistrene. Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres med henblik herpå.

(36)

Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF. Enhver udveksling eller overførsel af oplysninger fra ESMA bør foregå i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger som fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001, som bør gælde fuldt ud for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.

(37)

Forordning (EU) nr. 648/2012 fastlægger kriterier for, hvornår klasser af OTC-derivater bør være omfattet af clearingforpligtelsen. Dette forhindrer også konkurrenceforvridninger ved at kræve ikke-diskriminerende adgang til CCP'er, der tilbyder clearing af OTC-derivater på markedspladser og ikke-diskriminerende adgang til handelsfeeds fra markedspladser til CCP'er, der tilbyder clearing af OTC-derivater. Da OTC-derivater er defineret som derivatkontrakter, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked, er der behov for at indføre lignende krav for regulerede markeder i henhold til denne forordning. Derivater, der handles på regulerede markeder, bør også cleares centralt.

(38)

Ud over kravene i direktiv 2004/39/EF og i direktiv 2014/65/EU, som forhindrer medlemsstaterne i uretmæssigt at begrænse adgangen til efterhandelsinfrastrukturer såsom CCP'er og afviklingsordninger, er det nødvendigt, at denne forordning ophæver forskellige andre handelsmæssige hindringer, der kan anvendes til at hindre konkurrence i clearing af finansielle instrumenter. For at undgå enhver form for diskriminerende praksis bør CCP'er acceptere at cleare transaktioner, der finder sted på forskellige markedspladser, såfremt disse pladser opfylder de operationelle og tekniske krav, der fastsættes af CCP'en, herunder krav vedrørende risikostyring. En CCP bør give adgang, hvis visse adgangskriterier, som er specificeret i reguleringsmæssige tekniske standarder, er opfyldt. I forbindelse med nyligt etablerede CCP'er, der er blevet godkendt eller anerkendt for en periode på mindre end tre år på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, for så vidt angår værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at godkende en overgangsperiode på op til to et halvt år før de udsættes for fuld ikke-diskriminatorisk adgang for så vidt angår værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Hvis en CCP imidlertid vælger at benytte sig af overgangsordningen, bør den ikke kunne udnytte retten til adgang til en markedsplads i henhold til denne forordning i overgangsperioden. Desuden bør en markedsplads, der er tæt knyttet til denne CCP, ikke kunne udnytte retten til adgang til en CCP i henhold til denne forordning i overgangsperioden.

(39)

Forordning (EU) nr. 648/2012 fastlægger på hvilke betingelser OTC-derivater bør gives ikke-diskriminerende adgang mellem CCP'er og markedspladser. Forordning (EU) nr. 648/2012 definerer OTC-derivater som derivatkontrakter, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 19, stk. 6, i direktiv 2004/39/EF. For at forhindre enhver form for mangler eller overlapning og for at sikre sammenhæng mellem forordning (EU) nr. 648/2012 og denne forordning finder kravene i denne forordning om ikke-diskriminerende adgang mellem CCP'er og markedspladser anvendelse på derivater, der handles på regulerede markeder eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv 2014/65/EU, og på alle ikke-afledte finansielle instrumenter.

(40)

Markedspladser bør også have pligt til at sikre adgang, herunder til datafeeds, på et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag for CCP'er, der ønsker at cleare transaktioner, som gennemføres på markedspladsen. Dette bør imidlertid ikke nødvendiggøre anvendelse af interoperabilitetsordninger til clearingtransaktioner for derivater eller skabe fragmentering af likviditet på en måde, som vil bringe markedernes gnidningsløse og korrekte funktion i fare. En markedsplads bør kun nægte adgang, hvis visse adgangskriterier, som er specificeret i de reguleringsmæssige tekniske standarder, ikke er opfyldt. For så vidt angår børshandlede derivater vil det være ude af proportion at kræve, at mindre markedspladser, navnlig dem, der er tæt knyttet til CCP'er, straks opfylder kravene om ikke-diskriminerende adgang, hvis de endnu ikke har erhvervet den tekniske kapacitet til at konkurrere på lige vilkår med størstedelen af efterhandelsinfrastrukturmarkedet. Markedspladser under en relevant tærskel bør derfor have mulighed for at fritage sig selv, og dermed deres tilknyttede CCP'er, for kravene om ikke-diskriminerende adgang for så vidt angår børshandlede derivater i en periode på 30 måneder med mulighed for efterfølgende forlængelse. Hvis en markedsplads vælger at fritage sig selv, bør den dog ikke kunne udnytte retten til adgang til en CCP i henhold til denne forordning i fritagelsesperioden.

Desuden bør en CCP, der er tæt knyttet til denne markedsplads, ikke kunne udnytte retten til adgang til en markedsplads i henhold til denne forordning i fritagelsesperioden. Forordning (EU) nr. 648/2012 anfører, at hvis kommercielle og intellektuelle ejendomsrettigheder vedrører finansielle tjenesteydelser knyttet til derivatkontrakter, bør licenser stilles til rådighed på forholdsmæssige, fair, fornuftige og ikke-diskriminerende vilkår. Adgang til licenser til og oplysninger vedrørende benchmarks, der anvendes til værdiansættelse af finansielle instrumenter, bør derfor stilles til rådighed for CCP'er og andre markedspladser på et forholdsmæssigt, fair, fornuftigt og ikke-diskriminerende grundlag, og alle licenser bør tildeles på rimelige handelsvilkår. Med forbehold for anvendelsen af konkurrencereglerne, bør pligten — hvis der udarbejdes et nyt benchmark efter, at denne forordning er trådt i kraft — til at licensere benchmarks begynde senest 30 måneder efter, at handelen med et finansielt instrument med reference til dette benchmark begyndte, eller det blev optaget til handel. Adgang til licenser er afgørende for at lette adgangen mellem markedspladser og CCP'er i henhold til artikel 35 og 36, eftersom licensordninger ellers stadig ville kunne forhindre adgang mellem markedspladser og CCP'er, som de har anmodet om adgang til.

Formålet med at fjerne barrierer og diskriminerende praksisser er at øge konkurrencen inden for clearing og handel med finansielle instrumenter med henblik på at mindske investerings- og låneomkostninger, fjerne ineffektivitet og fremme innovation på Unionens markeder. Kommissionen bør fortsat overvåge efterhandelsinfrastrukturens udvikling nøje, og den bør om nødvendigt gribe ind for at forhindre konkurrenceforvridninger i at opstå i det indre marked, navnlig når nægtelse af adgang til infrastruktur eller benchmarks er i modstrid med artikel 101 eller 102 i TEUF. Licenseringspligten i denne forordning berører ikke den generelle pligt, som registrerede ejere af benchmarks har i henhold til EU-konkurrencereglerne, og navnlig artikel 101 og 102 i TEUF, vedrørende adgang til benchmarks, som er uomgængelige for at komme ind på et nyt marked. Kompetente myndigheders godkendelse af manglende anvendelse af adgangsrettighederne i overgangsperioder udgør ikke tilladelser eller ændringer af tilladelser.

(41)

Tredjelandsselskabers levering af tjenesteydelser i Unionen er underlagt nationale regelsæt og krav. Disse regelsæt er meget forskellige, og de selskaber, der er godkendt i henhold hertil, har ikke ret til at levere tjenesteydelser og ret til etablering i andre medlemsstater end i deres hjemland. Der bør derfor indføres en fælles lovramme på EU-niveau. Den fælles lovramme bør harmonisere de eksisterende, fragmenterede regelsæt, sørge for sikkerhed for og ensartet behandling af tredjelandsselskaber, der får adgang til Unionen, sikre, at Kommissionen har foretaget en vurdering af effektiv ækvivalens i relation til tredjelandes tilsynsmæssige rammer og rammer for god forretningsskik samt sikre et sammenligneligt beskyttelsesniveau for kunder i Unionen, der modtager tjenesteydelser fra tredjelandsselskaber.

Ved anvendelsen af regelsættet bør Kommissionen og medlemsstaterne prioritere de områder, der er omfattet af G20-forpligtelser og aftaler med Unionens største handelspartnere, og tage højde for den centrale rolle, som Unionen spiller på finansielle markeder verden over og sikre, at anvendelsen af tredjelandes krav hverken hindrer EU-investorer og -udstedere i at investere i eller opnå finansiering fra tredjelande, eller hindrer tredjelandes investorer og udstedere i at investere, rejse kapital eller erhverve sig andre finansielle tjenesteydelser på EU-markederne, medmindre dette er nødvendigt af objektive og evidensbaserede tilsynsmæssige årsager. Når den foretager disse vurderinger, bør Kommissionen tage højde for Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheders (IOSCO's) mål og principper for regulering på værdipapirområdet og dens henstillinger som ændret og fortolket af IOSCO.

Hvis der ikke kan nås frem til en afgørelse, der fastlægger den effektive ækvivalens, vedbliver tredjelandsselskabers ydelse af service i Unionen med at være underlagt nationale ordninger. Kommissionen bør iværksætte ækvivalensvurderingen på eget initiativ. Medlemsstaterne bør kunne tilkendegive deres interesse i, at et bestemt tredjeland eller bestemte tredjelande underkastes den ækvivalensvurdering, som Kommissionen foretager, uden at sådanne tilkendegivelser binder Kommissionen til at igangsætte ækvivalensprocessen. Ækvivalensvurderingen bør være resultatbaseret; den bør vurdere, i hvilket omfang det respektive tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer opnår tilsvarende og tilstrækkelige reguleringsmæssige effekter, og i hvilket omfang, de opfylder de samme mål, som EU-retten. I forbindelse med iværksættelsen af disse ækvivalensvurderinger bør Kommissionen kunne prioritere blandt tredjelandes jurisdiktioner, således at der tages hensyn til væsentligheden af ækvivalensresultaterne for EU-virksomheder og -kunder, eksistensen af tilsyns- og samarbejdsaftaler mellem tredjelandet og medlemsstaterne, eksistensen af et effektivt ækvivalent system til anerkendelse af investeringsselskaber, som har opnået tilladelse under udenlandske ordninger, samt tredjelandets interesse i og vilje til at deltage i ækvivalensvurderingsprocessen. Kommissionen bør holde øje med alle væsentlige ændringer af tredjelandets retlige og tilsynsmæssige rammer og om nødvendigt genoverveje ækvivalensafgørelser.

(42)

Leveringen af tjenesteydelser uden filial bør i denne forordning være begrænset til godkendte modparter og egentlige professionelle kunder. Den bør være underlagt krav om registrering hos ESMA og tilsyn i tredjelandet. Der bør etableres passende samarbejdsordninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i tredjelandet.

(43)

De i denne forordning fastsatte bestemmelser om, hvorledes tredjelandsselskaber skal levere tjenesteydelser eller udføre aktiviteter, bør hverken forhindre personer, der er etableret i Unionen, i på deres eget initiativ at modtage investeringsservice fra et tredjelandsselskab eller forhindre EU-investeringsselskaber eller -kreditinstitutter i på deres eget initiativ at modtage investeringsservice eller udførte aktiviteter fra et tredjelandsselskab eller forhindre kunder i at modtage investeringsservice fra et tredjelandsselskab på deres eget initiativ via mægling fra et sådant kreditinstitut eller investeringsselskab. Leverer et tredjelandsselskab tjenesteydelser til en person, som er etableret i Unionen, på denne persons eget initiativ, bør disse tjenesteydelser ikke betragtes som værende leveret på Unionens område. Opsøger et tredjelandsselskab kunder eller potentielle kunder i Unionen eller forsøger et sådan selskab at fremme salget af eller reklamere for investeringsservice eller -aktiviteter sammen med accessoriske tjenesteydelser i Unionen, bør dette ikke betragtes som tjenesteydelser, der leveres på kundens eget initiativ.

(44)

For så vidt angår anerkendelse af tredjelandes virksomheder og i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, herunder den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, bør afgørelser om fastsættelse af, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland er ækvivalent med Unionens retlige og tilsynsmæssige ramme, kun vedtages, hvis de retlige og tilsynsmæssige rammer i tredjelandet indeholder et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af investeringsselskaber, der har tilladelse i henhold til udenlandske retlige systemer, i overensstemmelse med bl.a. de generelle reguleringsmæssige mål og standarder, som G20 fastsatte i september 2009 om at forbedre gennemsigtigheden på derivatmarkederne, reducere systemiske risici og beskytte mod markedsmisbrug. Et sådant system bør anses for ækvivalent, hvis det sikrer, at den væsentlige virkning af den gældende retlige ramme svarer til Unionens krav, og det bør anses for effektivt, hvis disse regler anvendes konsekvent.

(45)

På de sekundære spotmarkeder for emissionskvoter er der opstået en række svigagtige fremgangsmåder, som kan undergrave tilliden til den ordning for handel med kvoter, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (14), og der træffes i øjeblikket foranstaltninger med henblik på at styrke registrene over emissionskvoter og betingelserne for åbning af en konto med henblik på handel med disse kvoter. For at styrke disse markeders integritet og sikre, at de fungerer effektivt, herunder bl.a. ved et fuldstændigt tilsyn med handelsaktiviteten, bør foranstaltningerne i direktiv 2003/87/EF kompletteres ved fuldt ud at medtage emissionskvoter under anvendelsesområdet for denne forordning og direktiv 2014/65/EU, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (15) og for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU (16), idet de klassificeres som finansielle instrumenter.

(46)

Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Navnlig bør der vedtages delegerede retsakter om udvidelsen af anvendelsesområdet for visse bestemmelser i nærværende forordning til centralbanker i tredjelande, de specifikke oplysninger vedrørende definitioner, specifikke omkostningsrelaterede bestemmelser vedrørende tilgængeligheden af markedsdata, adgang til prisstillelser, de størrelser, hvor eller hvorunder et selskab skal indgå transaktioner med enhver anden kunde, som har fået stillet prisstillelsen til rådighed, porteføljekomprimering og den nærmere fastlæggelse af hvornår, der foreligger væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod investorbeskyttelsen, de finansielle markeders eller råvaremarkeders korrekte funktion og integritet eller stabiliteten i dele af eller hele det finansielle system i Unionen, der berettiger ESMA, EBA eller de kompetente myndigheder til at træffe foranstaltninger, ESMA's beføjelser vedrørende positionsforvaltning, forlængelse af overgangsperioden i henhold til artikel 35, stk. 5, i denne forordning i et bestemt tidsrum og vedrørende udelukkelse af børshandlede derivater fra denne forordnings anvendelsesområde i et bestemt tidsrum. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til vedtagelsen af en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandes retlige og tilsynsmæssige ramme med henblik på tredjelandsselskabers levering af tjenesteydelser eller tredjelandes markedspladser, med det formål at fastlægge egnetheden som markedsplads for derivater, der er omfattet af handelsforpligtelsen, og med hensyn til adgang for tredjelandes CCP'er og tredjelandes markedspladser til markedspladser og CCP'er etableret i Unionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(48)

Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge ensartede krav for finansielle instrumenter i forbindelse med offentliggørelse af handelsdata, indberetning af transaktioner til de kompetente myndigheder, handel med derivater og aktier på organiserede markedspladser, ikke-diskriminerende adgang til CCP'er, markedspladser og benchmarks, beføjelser vedrørende produktintervention, positionsforvaltning og positionslofter, tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice eller -aktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det, selv om de nationale kompetente myndigheder er i en bedre position til at overvåge udviklingen på markedet, kun er muligt at danne sig et indtryk af den samlede virkning af de problemer, der vedrører handelsgennemsigtighed, transaktionsindberetning, handel med derivater og forbud mod produkter og praksisser, i en overordnet EU-kontekst, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(49)

Ingen foranstaltninger, der træffes af en kompetent myndighed eller af ESMA under udøvelsen af deres hverv, bør direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater som lokalitet for levering af investeringsservice og -aktiviteter i en hvilken som helst valuta. Ingen foranstaltninger, der træffes af EBA under udøvelsen af dets hverv i henhold til denne forordning, bør direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater.

(50)

Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(51)

Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der udvikles af ESMA for så vidt angår den nøjagtige fastlæggelse af handelsgennemsigtighedskravene, for så vidt angår de pengepolitiske og valutapolitiske tiltag samt tiltag vedrørende politikken for finansiel stabilitet samt de typer af visse transaktioner, der er relevante i henhold til denne forordning, for så vidt angår de nærmere betingelser for dispensation fra kravene om førhandelsgennemsigtighed, for så vidt angår ordninger for udsættelse af offentliggørelsen af efterhandelsoplysninger, for så vidt angår forpligtelsen til at give separat adgang til før- og efterhandelsoplysninger, for så vidt angår kriterier for anvendelsen af kravene om førhandelsgennemsigtighed for systematiske internalisatorer, for så vidt angår efterhandelsoffentliggørelse fra investeringsselskaber, for så vidt angår indhold og hyppighed af dataanmodninger om levering af oplysninger med henblik på gennemsigtighed og andre beregninger, for så vidt angår transaktioner, der ikke bidrager til prisfastsættelsesprocessen, for så vidt angår ordredata, der skal opbevares, for så vidt angår indholdet af og specifikationer for transaktionsindberetninger, for så vidt angår indholdet af og specifikationer for referencedata for finansielle instrumenter, for så vidt angår de typer af aftaler, som har en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, og de tilfælde, hvor handelsforpligtelsen for derivater er nødvendig, for så vidt angår kravene til systemer og procedurer til sikring af, at transaktioner i clearede derivater forelægges og accepteres til clearing, for så vidt angår specifikation af typerne af indirekte clearingordninger, for så vidt angår derivater omfattet af en forpligtelse til handel på organiserede markedspladser, for så vidt angår ikke-diskriminerende adgang til en CCP og til en markedsplads, og for så vidt angår ikke-diskriminerende adgang og pligt til at licensere benchmarks, for så vidt angår de oplysninger, som et tredjelandsselskab skal indgive til ESMA ved ansøgning om registrering. Kommissionen bør vedtage disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(52)

Artikel 95 i direktiv 2014/65/EU fastsætter bestemmelse om en undtagelse for visse C6-energiderivatkontrakter i en overgangsperiode. Det er derfor nødvendigt, at de tekniske standarder, der specificerer den clearingforpligtelse, som ESMA har udviklet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, tager højde for dette og ikke lægger en clearingforpligtelse på derivatkontrakter, som efterfølgende vil kunne opnå overgangsundtagelsen for C6-energiderivatkontrakter.

(53)

Anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning bør udskydes, således at den er sammenfaldende med anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne for det omarbejdede direktiv, og for at fastlægge alle væsentlige gennemførelsesforanstaltninger. Hele reguleringspakken bør herefter anvendes fra samme tidspunkt. Kun anvendelsen af beføjelser til gennemførelsesforanstaltninger bør ikke udskydes, således at det indledende arbejde med at udarbejde udkast og vedtage disse gennemførelsesforanstaltninger kan begynde så tidligt som muligt.

(54)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16), retten til forbrugerbeskyttelse (artikel 38), adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) samt retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse (artikel 50), og forordningen skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(55)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 10. februar 2012 (18) —

a)

offentliggørelse af handelsoplysninger

b)

transaktionsindberetning til de kompetente myndigheder

c)

handel med derivater på organiserede markedspladser

d)

ikke-diskriminerende adgang til clearing og til handel med benchmarks

e)

de kompetente myndigheders, ESMA's og EBA's beføjelser vedrørende produktintervention og ESMA's beføjelser vedrørende positionsforvaltningskontrol og positionslofter

f)

tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice eller udøvelse af investeringsaktiviteter efter en gældende ækvivalensafgørelse fra Kommissionen, med eller uden filial.

a)

identificeres bestemmelser, som er gældende i de relevante tredjelande, vedrørende administrativt fastlagte krav om offentliggørelse af centralbanktransaktioner, herunder transaktioner, der foretages af medlemmer af ESCB i disse tredjelande, og

b)

vurderes de potentielle virkninger, som administrativt fastlagte krav om offentliggørelse i Unionen kan have for tredjelandes centralbanktransaktioner.

a)

med henblik på artikel 9, 11 og 18, et marked for et finansielt instrument eller en klasse af finansielle instrumenter, hvor der løbende er parate og villige købere og sælgere, og hvor markedet vurderes efter følgende kriterier og under hensyntagen til de specifikke markedsstrukturer for det pågældende finansielle instrument eller den pågældende klasse af finansielle instrumenter:

b)

med henblik på artikel 4, 5 og 14 et marked for et finansielt instrument, der handles dagligt, hvor markedet vurderes ud fra følgende kriterier:

a)

deltagerne på en markedsplads ikke er i stand til at indgå en transaktion med en eller flere deltagere på denne markedsplads, fordi der mangler clearingordninger, som alle deltagere har adgang til

b)

et clearingmedlem eller dets kunder ville være nødt til at besidde positioner i et finansielt instrument hos flere end én CCP, hvilket begrænser muligheden for netting af finansielle eksponeringer

a)

systemer, der matcher ordrer baseret på en handelsmetode, hvorefter kursen på det finansielle instrument i artikel 3, stk. 1, stammer fra den markedsplads, hvor dette finansielle instrument første gang blev optaget til handel, eller det mest relevante marked med hensyn til likviditet, hvis denne referencekurs er bredt tilgængelig og af markedsdeltagerne betragtes som en pålidelig referencekurs. Fortsat anvendelse af denne dispensation er omfattet af betingelserne i artikel 5

b)

systemer, der formaliserer forhandlede transaktioner, som

c)

ordrer af stort omfang sammenlignet med den normale markedsstørrelse

d)

ordrer, der opbevares i et ordrestyringssystem på markedspladsen, indtil de offentliggøres.

a)

middelkursen for de aktuelle købs- og salgskurser på markedspladsen, hvor dette finansielle instrument første gang blev optaget til handel, eller det mest relevante marked med hensyn til likviditet, eller

b)

når kursen i litra a) ikke foreligger, åbnings- eller lukkekursen for den relevante handelsperiode.

a)

skal disse transaktioner gennemføres i overensstemmelse med markedspladsens regler

b)

markedspladsen skal sikre, at der findes ordninger, systemer og procedurer til at forhindre og afsløre markedsmisbrug eller forsøg på markedsmisbrug i forbindelse med sådanne forhandlede transaktioner, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014

c)

markedspladsen skal etablere, vedligeholde og implementere systemer til at afsløre eventuelle forsøg på at benytte dispensationen til at omgå andre krav i denne forordning eller i direktiv 2014/65/EU samt til at indberette sådanne forsøg til den kompetente myndighed.

a)

intervallet af købs- og salgspriser eller af prisstillerkurser samt markedsdybden ved disse priser, der skal offentliggøres for hver klasse af berørte finansielle instrumenter i henhold til artikel 3, stk. 1, under hensyntagen til den nødvendige tilpasning til de forskellige typer af handelssystemer, jf. artikel 3, stk. 2

b)

det mest relevante marked målt i likviditet for et finansielt instrument i henhold til stk. 1, litra a)

c)

de særlige karakteristika ved en forhandlet transaktion i forhold til de forskellige måder, hvorpå et medlem eller en deltager på en markedsplads kan foretage en sådan transaktion

d)

de forhandlede transaktioner, der ikke bidrager til prisdannelsen, og som gør brug af dispensationen omhandlet i stk. 1, litra b), nr. iii)

e)

størrelsen af ordrer, der er store, og typen og minimumsstørrelsen af ordrer, der opbevares i et ordrestyringssystem på en markedsplads, indtil de offentliggøres, for hvilke der kan dispenseres fra kravet om førhandelsoffentliggørelse i henhold til stk. 1 for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter.

a)

procentdelen af handelen med et finansielt instrument gennemført på en markedsplads under disse dispensationer begrænses til 4 % af dette finansielle instruments samlede handelsvolumen på alle markedspladser i hele EU over de foregående 12 måneder

b)

den samlede EU-handel med et finansielt instrument gennemført under disse dispensationer begrænses til 8 % af dette finansielle instruments samlede handelsvolumen på alle markedspladser i hele Unionen over de foregående 12 måneder.

a)

gøre det muligt at identificere alle handeler, som har fundet sted på deres markedspladser under disse dispensationer, og

b)

sikre, at de under ingen omstændigheder overskrider den tilladte procentdel af handel under disse dispensationer, jf. stk. 1, litra a).

a)

oplysninger om transaktioner, som investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer og markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal stille til rådighed for offentligheden for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter i henhold til artikel 6, stk. 1, herunder identifikatorer for de forskellige typer af transaktioner offentliggjort i henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 20, idet der sondres mellem dem, der bestemmes ud fra faktorer, der hovedsagelig er knyttet til de finansielle instrumenters værdiansættelse, og dem, der bestemmes ud fra andre faktorer

b)

den tidsfrist, der vil blive anset for at være i overensstemmelse med forpligtelsen til offentliggørelse så tæt på realtid som muligt, når handler gennemføres uden for normal åbningstid

c)

betingelserne for at give investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, og markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, tilladelse til at foretage udsættelse af offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter i henhold til nærværende artikels stk. 1, og artikel 20, stk. 1