ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
57. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
* |
||
|
|
2014/210/EU |
|
|
* |
||
|
|
2014/211/EU |
|
|
* |
||
|
|
||
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 382/2014 af 7. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for offentliggørelse af tillæg til prospektet ( 1 ) |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
|
||
|
|
DIREKTIVER |
|
|
* |
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
|
2014/215/EU |
|
|
* |
Rådets afgørelse af 14. april 2014 om makrofinansiel bistand til Ukraine |
|
|
* |
||
|
|
2014/217/EU |
|
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/1 |
Meddelelse om ikrafttrædelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side
Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side, som blev undertegnet i Rom den 15. december 2003, træder i kraft den 1. maj 2014.
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/2 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 14. april 2014
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side for så vidt angår artikel 49, stk. 3
(2014/210/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) blev undertegnet den 15. december 2003 med forbehold af senere indgåelse. |
(2) |
I henhold til artikel 54, stk. 1, i aftalen skal aftalen træde i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken de kontraherende parter har meddelt hinanden, at de procedurer, som er nødvendige i så henseende, er afsluttet. |
(3) |
Alle de kontraherende parter i aftalen, herunder alle Unionens medlemsstater på tidspunktet for aftalens undertegnelse, har nu deponeret deres ratifikationsinstrumenter, med undtagelse af Unionen. |
(4) |
I aftalens artikel 49, stk. 3, fastsættes forpligtelser for de kontraherende parter om tilbagetagelse af ulovlige migranter. Som følge heraf henhører denne bestemmelse under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 79, stk. 3. |
(5) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater. |
(6) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. |
(7) |
Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab. |
(8) |
Aftalen bør godkendes for så vidt angår artikel 49, stk. 3. En særskilt afgørelse (1) om indgåelse af aftalen med undtagelse af artikel 49, stk. 3, vil blive vedtaget parallelt med denne afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side godkendes herved på Unionens vegne for så vidt angår artikel 49, stk. 3 (2).
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne de notifikationer, der er omhandlet i artikel 54 i aftalen (3), og afgiver følgende meddelelser:
— |
»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og udøver fra den nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« eller til »Fællesskabet« gælder i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union« eller til »Unionen«.« |
— |
»De bestemmelser i aftalen, som henhører under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som del af Den Europæiske Union, medmindre Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland i fællesskab har meddelt den mellemamerikanske part, at Det Forenede Kongerige og/eller Irland er bundet som del af Den Europæiske Union i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis Det Forenede Kongerige og/eller Irland ophører med at være bundet som del af Den Europæiske Union i henhold til artikel 4a i protokol nr. 21, underretter Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland straks den mellemamerikanske part om enhver ændring i deres holdning, i hvilket tilfælde de forbliver bundet af bestemmelserne i aftalen på egne vegne. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.« |
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) Rådets afgørelse 2014/211/EU (se side 4 i denne EUT).
(2) Aftalen er offentliggjort i EUT L 111 af 15.4.2014, s. 6 sammen med afgørelse 2014/211/EU.
(3) Aftalens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende af Generalsekretariatet for Rådet.
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/4 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 14. april 2014
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side, undtagen artikel 49, stk. 3
(2014/211/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) blev undertegnet den 15. december 2003 med forbehold af senere indgåelse. |
(2) |
I henhold til artikel 54, stk. 1, i aftalen, skal aftalen træde i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken de kontraherende parter har meddelt hinanden, at de procedurer, som er nødvendige i så henseende, er afsluttet. |
(3) |
Alle de kontraherende parter i aftalen, herunder alle Unionens medlemsstater på tidspunktet for aftalens undertegnelse, har nu deponeret deres ratifikationsinstrumenter, med undtagelse af Unionen. |
(4) |
I aftalens artikel 49, stk. 3, fastsættes forpligtelser for de kontraherende parter om tilbagetagelse af ulovlige migranter. Som følge heraf henhører denne bestemmelse under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 79, stk. 3, og protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der begge er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, finder anvendelse. |
(5) |
Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab. |
(6) |
Aftalen bør godkendes, med undtagelse af artikel 49, stk. 3. En særskilt afgørelse (1) om indgåelse af aftalens artikel 49, stk. 3, vil blive vedtaget parallelt med denne afgørelse. |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side godkendes herved på Unionens vegne, undtagen artikel 49, stk. 3.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i artikel 54 i aftalen (2) og afgiver følgende meddelelser:
»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og udøver fra den nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« eller til »Fællesskabet« gælder i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union« eller til »Unionen«.«
»De bestemmelser i aftalen, som henhører under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som del af Den Europæiske Union, medmindre Unionen sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland har meddelt den mellemamerikanske part, at Det Forenede Kongerige og/eller Irland er bundet som del af Den Europæiske Union i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis Det Forenede Kongerige og/eller Irland ophører med at være bundet som del af Den Europæiske Union i henhold til artikel 4a i protokol nr. 21, underretter Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland straks den mellemamerikanske part om enhver ændring i deres holdning, i hvilket tilfælde de forbliver bundet af bestemmelserne i aftalen på egne vegne. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) Rådets afgørelse 2014/210/EU (se side 2 i denne EUT).
(2) Datoen for aftalen ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende af Generalsekretariatet for Rådet.
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/6 |
AFTALE OM POLITISK DIALOG OG SAMARBEJDE
mellem det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side
KONGERIGET BELGIEN,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
IRLAND,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,
på den ene side og
REPUBLIKKEN COSTA RICA,
REPUBLIKKEN EL SALVADOR,
REPUBLIKKEN GUATEMALA,
REPUBLIKKEN HONDURAS,
REPUBLIKKEN NICARAGUA,
REPUBLIKKEN PANAMA,
på den anden side,
SOM TAGER HENSYN TIL de traditionelle historiske og kulturelle bånd mellem parterne og deres ønske om at styrke deres forbindelser på grundlag af de eksisterende mekanismer, som regulerer deres indbyrdes forbindelser,
SOM TAGER HENSYN TIL, at den positive udvikling i begge regioner i det sidste årti har betydet, at de fælles mål og interesser er blevet fremmet på en sådan måde, at deres indbyrdes forbindelser nu går ind i en ny, uddybet og mere moderne og permanent fase, således at parterne kan tage de aktuelle interne udfordringer op og reagere på internationale begivenheder,
SOM BEKRÆFTER deres respekt for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne,
SOM HENVISER TIL deres tilslutning til retsstatsprincippet og princippet om god regeringsførelse,
SOM BASERER SIG på principperne om fælles ansvar og som er overbevist om, hvor vigtigt det er at hindre brug af ulovlig narkotika og at begrænse de skadelige virkninger deraf samt at imødegå ulovlig dyrkning, produktion, forarbejdning og handel med narkotika og deres prækursorer,
SOM PEGER PÅ deres forpligtelse til at arbejde sammen om at realisere målene om udryddelse af fattigdom, retfærdig og bæredygtig udvikling, herunder aspekter vedrørende sårbarhed over for naturkatastrofer, miljøbevarelse og miljøbeskyttelse, biodiversitet og gradvis integration af de mellemamerikanske lande i verdensøkonomien,
SOM FREMHÆVER den betydning, som de tillægger en befæstelse af den politiske dialog og det økonomiske samarbejde, der er opbygget mellem parterne inden for rammerne af San José-dialogen, som blev indledt i 1984 og fornyet i Firenze i 1996 og i Madrid i 2002,
SOM FREMHÆVER behovet for at styrke samarbejdsprogrammet, som bygger på rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama, undertegnet i 1993, i det følgende benævnt rammeaftalen om samarbejde af 1993,
SOM ANERKENDER fremskridtene i processen for mellemamerikansk økonomisk integration, f.eks. bestræbelserne for en hurtig oprettelse af en mellemamerikansk toldunion, ikrafttrædelsen af ordningen for bilæggelse af handelstvister, undertegnelsen af den mellemamerikanske traktat om investeringer og handel med tjenesteydelser, samt behovet for at uddybe den regionale integrationsproces, handelsliberaliseringen i regionen og den økonomiske reform i den mellemamerikanske region,
SOM ER KLAR OVER behovet for at fremme bæredygtig udvikling i begge regioner gennem et udviklingspartnerskab, i hvilket alle relevante aktører inddrages, herunder civilsamfundet og den private sektor, på linje med principperne i Monterrey-konsensussen og Johannesburg-erklæringen og gennemførelsesplanen herfor,
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ behovet for at etablere et samarbejde om migrationsspørgsmål,
SOM ANERKENDER, at ingen i bestemmelse i denne aftale i nogen henseende må referere til eller fortolkes eller udlægges på en sådan måde, at den antages at være udtryk for parternes holdning i igangværende eller fremtidige bilaterale eller multilaterale handelsforhandlinger,
SOM FREMHÆVER deres vilje til at samarbejde i internationale fora om anliggender af gensidig interesse,
SOM ERINDRER SIG det strategiske partnerskab, der er etableret mellem Den Europæiske Union og Latinamerika og Vestindien inden for rammerne af Rio-topmødet i 1999 og bekræftet på ny på Madrid-topmødet i 2002, og
SOM HENVISER TIL Madrid-erklæringen af maj 2002,
HAR BESLUTTET AT INDGÅ DENNE AFTALE:
AFSNIT I
AFTALENS PRINCIPPER, MÅL, ART OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Principper
1. Respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne samt retsstatsprincippet danner grundlaget for parternes interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.
2. Parterne bekræfter deres tilslutning til at fremme bæredygtig udvikling og til at bidrage til at realisere Millenniumudviklingsmålene.
3. Parterne bekræfter deres tilslutning til princippet om god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption.
Artikel 2
Mål og anvendelsesområde
1. Parterne bekræfter deres fælles mål at befæste deres indbyrdes forbindelser gennem en udvikling af den politiske dialog og en styrkelse af samarbejdet.
2. Parterne bekræfter på samme måde, at de er besluttet på at styrke samarbejdet om handel, investeringer og de økonomiske forbindelser.
3. Parterne bekræfter, at det er deres fælles mål at arbejde for at skabe grundlaget for, at der på basis af resultaterne af Doha-arbejdsprogrammet, som de har forpligtet sig til at fuldføre inden udgangen af 2004, kan forhandles om en gennemførlig og gensidigt fordelagtig associeringsaftale mellem dem, herunder en frihandelsaftale.
4. Denne aftale skal hjælpe til at skabe dette grundlag, idet parterne tilstræber politisk og social stabilitet, uddyber den regionale integrationsproces og mindsker fattigdommen inden for rammerne for bæredygtig udvikling i Mellemamerika.
5. Denne aftale regulerer den politiske dialog og samarbejdet mellem parterne og indeholder de nødvendige institutionelle ordninger for dens anvendelse. Ingen bestemmelse i denne aftale antages at være udtryk for parternes holdning i igangværende eller fremtidige bilaterale eller multilaterale handelsforhandlinger.
6. Parterne forpligter sig til med mellemrum at vurdere fremskridt under hensyntagen til, hvilke fremskridt der er opnået inden aftalens ikrafttræden.
AFSNIT II
POLITISK DIALOG
Artikel 3
Formål
1. Parterne er enige om at styrke deres løbende politiske dialog på basis af principperne i fælleserklæringerne fra San José-processen, særlig erklæringerne fra San José (28.-29. september 1984), Firenze (21. marts 1996) og Madrid (18. maj 2002).
2. Parterne er enige om, at den politiske dialog skal omfatte alle aspekter af fælles interesse og alle internationale anliggender. Den skal bane vejen for nye initiativer til at realisere fælles mål og danne grundlag for fælles tiltag på områder som regional integration, fattigdomsreduktion og social samhørighed, bæredygtig udvikling. regional sikkerhed og stabilitet, konfliktforebyggelse og -løsning, menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, migration og bekæmpelse af korruption, terrorisme, narkotika samt håndvåben og lette våben. Den skal også danne grundlag for initiativer til og støtte bestræbelser for at udvikle initiativer, herunder samarbejde, og foranstaltninger i hele den latinamerikanske region.
3. Parterne er enige om, at en styrket politisk dialog skal åbne mulighed for en omfattende udveksling af oplysninger og være et forum for fælles initiativer på internationalt plan.
Artikel 4
Ordninger
Parterne er enige om, at den politiske dialog skal finde sted:
a) |
på stats- og regeringschefplan, når det er relevant og begge parter har givet deres tilslutning hertil |
b) |
på ministerplan, særlig på San José-dialogens ministermøder |
c) |
på højt embedsmandsplan |
d) |
på arbejdsplan |
og der skal i størst muligt omfang gøres brug af de diplomatiske kanaler.
Artikel 5
Samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik
Parterne sigter så vidt muligt og i overensstemmelse med deres interesser mod at koordinere deres holdninger og tage fælles initiativer i passende internationale fora og samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
AFSNIT III
SAMARBEJDE
Artikel 6
Formål
1. Parterne er enige om, at samarbejdet i henhold til rammeaftalen om samarbejde af 1993 skal styrkes og udvides til andre områder. Det skal fokusere på følgende mål:
a) |
fremme af politisk og social stabilitet gennem demokrati, respekt for menneskerettighederne og god forvaltningspraksis |
b) |
en uddybning af processen for regional integration blandt landene i Mellemamerika for at bidrage til en højere økonomisk vækst og en gradvis forbedring af deres folks livskvalitet |
c) |
bekæmpelse af fattigdom og fremme af en mere retfærdig adgang til sociale ydelser og udbyttet af den økonomiske vækst for derved at sikre en passende balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige komponenter inden for rammerne af bæredygtig udvikling. |
2. Parterne er enige om, at der i samarbejdet tillige skal tages hensyn til tværgående aspekter af den økonomiske og sociale udvikling, såsom kønsaspektet, respekt for oprindelige folk og andre mellemamerikanske etniske grupper, forebyggelse af og reaktion på naturkatastrofer, miljøbevarelse og miljøbeskyttelse, biodiversitet, kulturel mangfoldighed og forskning og teknologisk udvikling. Regional integration skal også betragtes som et tværgående emne, og i den forbindelse skal samarbejdsforanstaltningerne på nationalt plan være forenelige med den regionale integrationsproces.
3. Parterne er enige om, at foranstaltninger til at bidrage til den regionale integration i Mellemamerika og til at styrke de mellemregionale forbindelser mellem de to parter skal fremmes.
Artikel 7
Fremgangsmåde
Parterne er enige om, at samarbejdet gennemføres ved hjælp af faglig og finansiel bistand, undersøgelser, uddannelsestiltag, udveksling af information og sagkundskab, møder, seminarer, forskningsprojekter og alle andre midler, som parterne er blevet enige om inden for samarbejdsområdet, de forfulgte mål og de disponible midler i overensstemmelse med de standarder og forskrifter, der gælder for samarbejdet. Af alle instanser, der er inddraget i samarbejdet, vil der blive krævet en gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af ressourcerne.
Artikel 8
Samarbejde inden for menneskerettigheder, demokrati og god forvaltningspraksis
Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område aktivt skal støtte regeringerne og repræsentanter for civilsamfundet med foranstaltninger på navnlig følgende områder:
a) |
fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og befæstelse af demokratiseringsprocessen, herunder styring af valg |
b) |
styrkelse af retsstaten og god og gennemsigtig forvaltning af offentlige anliggender, herunder bekæmpelse af korruption på lokalt, regionalt og nationalt plan og |
c) |
styrkelse af retssystemernes uafhængighed og effektivitet. |
Artikel 9
Samarbejde om konfliktforebyggelse
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal fremme og understøtte en alsidig fredspolitik, som ansporer til dialog mellem demokratiske nationer på baggrund af de aktuelle udfordringer, herunder konfliktforebyggelse og -løsning, genskabelse af fred og retfærdighed i forbindelse med menneskerettighederne. Politikken skal bygge på princippet om ejerskab og i første række fokusere på udvikling af kapaciteten på regionalt, subregionalt og nationalt plan. Med henblik på at forebygge konflikter skal den f.eks. garantere lige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle muligheder for alle samfundsgrupper, styrke den demokratiske legitimitet, fremme social samhørighed og en effektiv forvaltning af offentlige anliggender, opbygge effektive ordninger til at forlige forskellige gruppers interesser på fredelig vis og fremme et aktivt og organiseret civilsamfund, idet man særlig gør brug af eksisterende regionale institutioner.
2. Samarbejdsaktiviteterne kan bl.a. omfatte støtte til mægling mellem lande, forhandlings- og forsoningsprocesser, tiltag til at hjælpe børn, kvinder og ældre og en indsats til rydning af personnelminer.
3. Parterne samarbejder også om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben med henblik på bl.a. at tilstræbe en koordination af tiltag til at styrke lovgivnings-, institutions- og politisamarbejdet, samt om indsamling og tilintetgørelse af ulovlige håndvåben og lette våben i civiles besiddelse.
Artikel 10
Samarbejde om at styrke moderniseringen af staten og den offentlige forvaltning
1. Parterne er enige om, at målet med samarbejdet på dette område er at styrke moderniseringen og professionaliseringen af den offentlige forvaltning i de mellemamerikanske lande, bl.a. med støtte til decentralisering og organisatoriske ændringer som følge af den mellemamerikanske integrationsproces. Generelt er målet at forbedre den organisatoriske effektivitet, at sikre en åben forvaltning af offentlige midler og ansvarligholdelse og at forbedre de retlige og institutionelle rammer på basis af bl.a. bedste praksis hos parterne og med udgangspunkt i erfaringer med udvikling af politikker og instrumenter i Den Europæiske Union.
2. Samarbejdet kan bl.a. omfatte programmer for opbygning af kapacitet til udformning af politik og implementering på alle områder af gensidig interesse, f.eks. levering af offentlige ydelser, budgetsammensætning og -gennemførelse, forebyggelse og bekæmpelse af korruption og styrkelse af retssystemerne.
Artikel 11
Samarbejde om regional integration
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal styrke den regionale integrationsproces i den mellemamerikanske region, særlig med hensyn til udvikling af et fælles marked og til gennemførelse heraf.
2. Samarbejdet skal støtte opbygningen og en styrkelse af fælles institutioner i den mellemamerikanske region og bevirke et nærmere samarbejde mellem de berørte institutioner.
3. Samarbejdet skal også befordre udviklingen af fælles politikker og harmoniseringen af lovgivning, men kun i det omfang de berøres af de mellemamerikanske integrationsinstrumenter og er aftalt af parterne, herunder sektorpolitik på områder som f.eks. handel, told, energi, transport, kommunikation, miljø og konkurrence samt koordination af makroøkonomisk politik på områder som pengepolitik, budgetpolitik og offentlige finanser.
4. Her kan der mere specifikt blive tale om følgende ved hjælp af bl.a. handelsrelateret faglig bistand:
a) |
støtte til at styrke processen for befæstelse og implementering af en velfungerende mellemamerikansk toldunion |
b) |
bistand til mindskelse og fjernelse af hindringer for udviklingen af handelen inden for regionen |
c) |
samarbejde om forenkling, modernisering, harmonisering og integration af told- og forsendelsesprocedurer og støtte til udformning af lovgivning, standarder og erhvervsuddannelse og |
d) |
støtte til at uddybe processen for konsolidering af et regionalt fællesmarked og dets funktionsmåde. |
Artikel 12
Regionalt samarbejde
Parterne er enige om at benytte alle eksisterende samarbejdsinstrumenter til at fremme aktiviteter til at opbygge et aktivt og gensidigt samarbejde mellem Den Europæiske Union og Mellemamerika og — uden at underminere samarbejdet mellem parterne — mellem Mellemamerika og andre lande/regioner i Latinamerika og Vestindien på bl.a. områder som fremme af handel og investeringer, miljø, forebyggelse af og reaktion på naturkatastrofer, videnskabelig, teknisk og teknologisk forskning, energi, transport, kommunikationsinfrastruktur, kultur, regionaludvikling og fysisk planlægning.
Artikel 13
Handelssamarbejde
1. Parterne er enige om, at samarbejdet inden for handel skal bidrage til integrationen af de mellemamerikanske landes integration i verdensøkonomien. Det sigter desuden ved hjælp af handelsrelateret faglig bistand mod, så vidt det er muligt, at udvikle og diversificere handelen inden for regionen samt handelen med Den Europæiske Union.
2. Parterne er enige om at gennemføre en integreret handelssamarbejdsdagsorden for bedst muligt at udnytte de muligheder, som handel byder på, gennem en udvidelse af produktionsgrundlaget, som vil kunne drage fordel af handel, herunder udvikling af mekanismer til at imødegå udfordringer, der måtte opstå som følge af større markedskonkurrence, og opbygning af de nødvendige kvalifikationer, instrumenter og teknikker til, at alle fordelene ved handel kan udnyttes hurtigere.
3. Med henblik på gennemførelsen af samarbejdet og for at opnå de største muligheder i forbindelse med bilaterale, regionale eller multilaterale handelsforhandlinger og -aftaler er parterne enige om at styrke opbygningen af den regionale faglige kapacitet.
Artikel 14
Samarbejde på området tjenesteydelser
1. Parterne er enige om at styrke samarbejdet på området tjenesteydelser i overensstemmelse med reglerne i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) på en måde, der afspejler tjenesteydelsers stigende betydning for en udvikling og diversificering af deres økonomier. Det udvidede samarbejde rettes mod at forbedre den mellemamerikanske servicesektors konkurrenceevne på en måde, der er forenelig med bæredygtig udvikling.
2. Parterne identificerer de servicesektorer, som de vil fokusere deres samarbejde på. Aktiviteterne rettes bl.a. mod forskriftsmiljøet under behørig hensyntagen til national lovgivning samt mod adgang til kapital og teknologi.
Artikel 15
Samarbejde om intellektuel ejendomsret
Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal rettes mod at fremme investeringer, teknologioverførsel, udbredelse af information, kulturelle og kreative aktiviteter og dermed forbunden erhvervsvirksomhed samt fælles adgang til og del i fordele på de af parterne indkredsede områder. Samarbejdet rettes mod at forbedre lovgivning og politikker med sigte på at øge beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder efter de højeste internationale standarder.
Artikel 16
Samarbejde om offentlige indkøb
Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal sigte mod at sikre gensidige, ikke-diskriminerende, gennemsigtige og, skulle parterne enes derom, åbne (1) procedurer for de respektive regeringers indkøb og offentlige udbud, og hvor det er passende, på alle nivauer.
Artikel 17
Samarbejde om konkurrencepolitik
Parterne er enige om, at samarbejdet om konkurrencepolitik skal sigte mod en effektiv fastlæggelse og anvendelse af konkurrenceregler samt udbredelse af information for at fremme gennemsigtigheden og retssikkerheden for virksomheder, der opererer på de mellemamerikanske og Den Europæiske Unions markeder.
Artikel 18
Toldsamarbejde
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette felt skal rettes mod foranstaltninger med berøring til told og handelslettelse og fremme af udvekslingen af information om parternes toldsystemer for at lette deres indbyrdes handel.
2. Samarbejdet kan bl.a. efter aftale mellem parterne omfatte:
a) |
forenkling og harmonisering af import- og eksportdokumentation baseret på internationale standarder, herunder anvendelse af forenklede angivelser |
b) |
forbedring af toldprocedurerne ved metoder som risikoanalyse, forenklede procedurer for import og frigivelse af varer, indrømmelse af status som godkendt erhvervsdrivende, elektronisk dataudveksling (EDI) og automatiserede systemer |
c) |
foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden og procedurer for appel af toldafgørelser |
d) |
ordninger til at fremme en løbende konsultation af erhvervslivet om import- og eksportregler og -procedurer. |
3. Det vil inden for de institutioner, der oprettes ved denne aftale, kunne overvejes at indgå en protokol om gensidig bistand i toldspørgsmål.
Artikel 19
Samarbejde om tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurdering
1. Parterne er enige om, at samarbejdet om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurdering er et centralt mål for udviklingen af handelen, særlig handelen inden for regionen.
2. Samarbejdet skal som aftalt af parterne fremme:
a) |
programmer for Mellemamerika for faglig bistand i forbindelse med standardisering, akkreditering, certificering og måling for på disse områder til at udvikle systemer og strukturer, der er forenelige med:
|
b) |
samarbejdet i denne forbindelse skal bidrage til at lette adgangen til markeder. |
3. I praksis skal samarbejdet:
a) |
tilvejebringe organisatorisk teknisk støtte til at fremme oprettelsen af regionale net og organer og øge koordinationen af politikker til at fremme en fælles tilgang til anvendelsen af internationale og regionale standarder med berøring til tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer |
b) |
befordre alle foranstaltninger til at udligne forskellene mellem parterne på området overensstemmelsesvurdering og standardisering og |
c) |
befordre alle foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden, god lovgivningsmæssig praksis og fremme af kvalitetsstandarder for varer og erhvervspraksis. |
Artikel 20
Industrisamarbejde
1. Parterne er enige om, at industrisamarbejdet skal fremme en modernisering og omstrukturering af den mellemamerikanske industri og individuelle sektorer samt industrisamarbejdet mellem virksomheder med det formål at styrke den private sektor på vilkår, der garanterer, at miljøet beskyttes.
2. Industrisamarbejdsinitiativerne skal afspejle prioriteter, som parterne fastlægger i fællesskab. De tager hensyn til de regionale aspekter af industriudviklingen og fremmer tværnationale partnerskaber, hvor dette er relevant. De skal særlig bestå i at skabe egnede rammebetingelser for en forbedring af management-knowhow og fremme større gennemsigtighed med hensyn til markeder og erhvervsbetingelser.
Artikel 21
Samarbejde om udvikling af små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder
Parterne er enige om at arbejde for et gunstigt klima for udvikling af små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder, også i landdistrikter, navnlig ved at:
a) |
fremme kontakter mellem erhvervsdrivende, tilskynde til fælles investering og joint ventures og informationsnet via eksisterende horisontale programmer |
b) |
lette adgangen til finansieringsmidler, formidle information og anspore til innovation. |
Artikel 22
Samarbejde inden for landbrug, landdistrikter, skovbrug og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger
1. Parterne er enige om at arbejde sammen inden for landbrug for at fremme et bæredygtig landbrug, udvikling af landbrug og landdistrikter, skovbrug, bæredygtig social og økonomisk udvikling og fødevaresikkerhed i landene i Mellemamerika.
2. Samarbejdet rettes mod at fremme kapacitetsopbygning, infrastruktur og overførsel af teknologi med berøring til anliggender som:
a) |
sundheds-, plantesundheds-, miljø- og fødevarekvalitetsforanstaltninger under hensyn til begge parters gældende lovgivning og i overensstemmelse med WTO-reglerne og andre kompetente internationale organisationers regler |
b) |
diversificering og omstrukturering af landbrugssektorer |
c) |
gensidig udveksling af information, herunder om udviklingen i parternes landbrugspolitik |
d) |
faglig bistand til forbedring af produktiviteten og udveksling af alternative afgrødeteknologier |
e) |
videnskabelige og teknologiske forsøg |
f) |
foranstaltninger, der sigter mod at højne kvaliteten af landbrugsprodukter, kapacitetsopbygning til fordel for producentsammenslutninger og støtte til handelsfremmende aktiviteter |
g) |
øget kapacitet til at gennemføre sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger for at lette markedsadgang samt sikring af et passende sundhedsbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med bestemmelserne i WTO's SPS-aftale. |
Artikel 23
Samarbejde om fiskeri og akvakultur
Parterne er enige om at udvikle det økonomiske og tekniske samarbejde inden for fiskeri og akvakultur, særlig vedrørende aspekter som bæredygtig udnyttelse, forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne, herunder vurderinger af virkningerne på miljøet. Samarbejdet skal også omfatte områder som forarbejdningsindustrien og lettelse af handelen. Samarbejdet inden for fiskeri vil kunne føre til indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem parterne eller mellem Det Europæiske Fællesskab og et eller flere mellemamerikanske lande og/eller til indgåelse af multilaterale fiskeriaftaler mellem parterne.
Artikel 24
Samarbejde om minedrift
Parterne er enige om, at samarbejdet om minedrift i første række under hensyntagen til miljøbevarelsesaspekterne skal fokusere på følgende:
a) |
tilskynde inddragelse af virksomheder fra parterne i prospektering, udvinding og bæredygtig udnyttelse af mineraler i overensstemmelse med deres lovgivning |
b) |
tilskynde udveksling af information, erfaringer og teknologi vedrørende prospektering og udvinding |
c) |
tilskynde udveksling af eksperter og gennemførelse af fælles forskning for at skabe bedre muligheder for teknologisk udvikling |
d) |
udvikle foranstaltninger til at fremme investeringerne på dette område i overensstemmelse med hvert af de mellemamerikanske landes og Den Europæiske Unions og medlemsstaternes lovgivning |
e) |
udvikle foranstaltninger til at sikre den miljømæssige integritet og virksomhedernes miljøansvar i sektoren. |
Artikel 25
Energisamarbejde
1. Parterne er enige om, at deres fælles mål skal være at fremme et samarbejde inden for energi i nøglesektorer som vandkraft, el, olie og gas, vedvarende energikilder, energibesparelsesteknologi, elektrificering af landdistrikter og regional integration af energimarkeder som identificeret af parterne og i overensstemmelse med national lovgivning.
2. Samarbejdet kan bl.a. omfatte følgende:
a) |
udformning og planlægning af energipolitik, også vedrørende sammenkoblet infrastruktur af regional betydning, forbedring og diversificering af energiudbuddet og forbedring af energimarkederne, herunder lettelse af transit, transmission og distribution inden for de mellemamerikanske lande |
b) |
management og uddannelse til energisektoren og overførsel af teknologi og knowhow |
c) |
fremme af energibesparelser, energieffektivitet, vedvarende energikilder og undersøgelse af energiproduktion og -forbrug på miljøet |
d) |
fremme af ren udvikling til at støtte klimaændringsinitiativer og klimavariabiliteten |
e) |
spørgsmålet om ikke-forurenende og fredelig udnyttelse af kernekraft. |
Artikel 26
Transportsamarbejde
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal rettes mod omstrukturering og modernisering af transportinfrastruktur og beslægtet infrastruktur, forbedring af person- og godstransporten og bedre adgang til by-, luft-, jernbane- og vejtransportmarkederne gennem en afpudsning af transportforvaltningen fra et operationelt og administrativt synspunkt og gennem en højnelse af driftsstandarderne.
2. Samarbejdet kan omfatte følgende:
a) |
udveksling af information om parternes politikker, særlig for bytransport og multimodale transportnets sammenkobling og interoperabilitet og andre anliggender af gensidig interesse |
b) |
forvaltning af jernbaner, havne og lufthavne, herunder passende samarbejde mellem de relevante myndigheder |
c) |
samarbejdsprojekter for overførsel af europæisk teknologi i det verdensomspændende satellitnavigationssystem og centre for offentlig bytransport |
d) |
forbedring af sikkerheds- og forureningsforebyggelsesstandarderne, herunder samarbejde i de relevante internationale fora med sigte på en bedre håndhævelse af internationale standarder. |
Artikel 27
Samarbejde om informationssamfundet, informationsteknologi og telekommunikation
1. Parterne er enige om, at informationsteknologi og kommunikation er nøglesektorer i et moderne samfund og er af vital betydning for den økonomiske og sociale udvikling og en gnidningsløs overgang til informationssamfundet. Samarbejdet på dette område skal bidrage til at mindske den digitale kløft og udvikle de menneskelige ressourcer.
2. Samarbejdet på dette område skal sigte mod at befordre:
a) |
dialogen om alle aspekter af informationssamfundet |
b) |
dialogen om regulerings- og politikaspekter af informationsteknologi og kommunikation, herunder standarder, i overensstemmelse med parternes interne lovgivning |
c) |
udveksling af information om standarder, overensstemmelsesvurdering og typegodkendelse |
d) |
udbredelse af nye informations- og kommunikationsteknologier |
e) |
fælles forskningsprojekter om informations- og kommunikationsteknologier og pilotprojekter inden for informationssamfundsapplikationer |
f) |
sammenkobling af og driftskompatibilitet i telematiknet og -tjenester |
g) |
udveksling og uddannelse af specialister |
h) |
udvikling af e-forvaltningsapplikationer. |
Artikel 28
Samarbejde på det audiovisuelle område
Parterne er enige om at fremme et samarbejde på det audiovisuelle område og mellem medierne, generelt på basis af fælles initiativer for uddannelse samt audiovisuel udvikling, produktion og distribution, herunder inden for uddannelse og kultur. Samarbejdet skal forløbe i overensstemmelse med de relevante nationale regler om ophavsret og gældende internationale aftaler.
Artikel 29
Samarbejde om turisme
Parterne er enige om, at samarbejdet på dette felt skal sigte mod at konsolidere den bedste praksis for at garantere en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turismen i den mellemamerikanske region. Samarbejdet bør sigte mod at udforme strategier til at fremhæve og reklamere for regionen i Europa som en konkurrencedygtig turistdestination.
Artikel 30
Samarbejde mellem finansielle institutioner
Parterne er enige om efter eget behov og inden for deres respektive programmer og lovgivning at befordre et samarbejde mellem finansielle institutioner.
Artikel 31
Samarbejde på området investeringsfremme
1. Parterne er enige om inden for deres respektive kompetence at arbejde for et attraktivt og stabilt klima for gensidige investeringer.
2. Samarbejdet kan omfatte:
a) |
tilskyndelsesordninger for udveksling og udbredelse af information om investeringslovgivning og -muligheder |
b) |
udformning af retlige rammer til at fremme investeringerne hos begge parter, hvor det er passende, ved indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og de mellemamerikanske lande om fremme og beskyttelse af investeringer |
c) |
fremme af forenklede administrative procedurer |
d) |
udvikling af joint venture-mekanismer. |
Artikel 32
Makroøkonomisk dialog
1. Parterne er enige om, at samarbejdet skal sigte mod at fremme en informationsudveksling vedrørende parternes respektive makroøkonomiske trends og politikker samt udveksling af erfaringer med koordination af makroøkonomiske politikker inden for rammerne af et fælles marked.
2. Parterne fokuserer også på at udvide dialogen mellem deres myndigheder med ansvar for makroøkonomiske anliggender, der som aftalt mellem parterne kan omfatte f.eks. pengepolitik, budgetpolitik, offentlige finanser, makroøkonomisk stabilisering og udlandsgæld.
Artikel 33
Samarbejde på det statistiske område
1. Parterne er enige om, at hovedmålet skal være at udvikle bedre statistiske metoder og programmer, også for indsamling og udbredelse af statistikker, med sigte på at opstille indikatorer, der lettere lader sig sammenligne mellem parterne, for således at sætte parterne i stand til at bruge hinandens statistikker om handel med varer og tjenesteydelser og mere generelt på andre områder, der er omfattet af aftalen, og for hvilke der kan udarbejdes statistikker.
2. Samarbejdet kan bl.a. omfatte tekniske udvekslinger mellem statistiske kontorer i Mellemamerika og Den Europæiske Unions medlemsstater og Eurostat, udvikling af bedre og, hvor det er relevant, forenelige metoder for indsamling, analyse og fortolkning af data samt seminarer, arbejdsgrupper eller uddannelsesprogrammer inden for statistik.
Artikel 34
Samarbejde om forbrugerbeskyttelse
Parterne er enige om, at samarbejdet på dette felt bl.a. og så vidt muligt kan omfatte:
a) |
større forståelse af hinandens forbrugerlovgivning for at undgå handelshindringer samtidig med, at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau |
b) |
udveksling af information om forbrugerbeskyttelsesordninger. |
Artikel 35
Samarbejde om databeskyttelse
1. Parterne er enige om at samarbejde om beskyttelse i forbindelse med behandling af personoplysninger og andre oplysninger med henblik på at fremme de højeste internationale standarder.
2. Parterne er også enige om at samarbejde om beskyttelse af personoplysninger for at højne beskyttelsesniveauet og arbejde mod fri bevægelighed for personoplysninger mellem parterne under behørig hensyntagen til parternes nationale lovgivning.
Artikel 36
Videnskabeligt og teknologisk samarbejde
1. Parterne er enige om, at samarbejdet inden for videnskab og teknologi skal forløbe i begge parters interesse og i overensstemmelse med deres politikker og sigte mod:
a) |
at udveksle videnskabelig og teknologisk information og erfaringer på regionalt plan, særlig om politikker og programmer |
b) |
at fremme udviklingen af de menneskelige ressourcer |
c) |
at fremme forbindelserne mellem parternes forskersamfund |
d) |
at tilskynde til inddragelse af erhvervslivet hos parterne i det videnskabelige og teknologiske samarbejde, særlig fremme af innovation |
e) |
at fremme innovation og teknologioverførsel mellem parterne, også hvad angår e-forvaltning og renere teknologi. |
2. Parterne er enige om at fremme og øge indsatsen inden for videnskab, forskning, teknologisk udvikling og innovation med inddragelse af højere læreanstalter, forskningscentre, produktionserhverv, navnlig små og mellemstore virksomheder.
3. Parterne er enige om at fremme det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutter og produktionserhverv i begge regioner, også ved hjælp af stipendier og udveksling af studerende og specialister.
4. Parterne er enige om at styrke samarbejdsforbindelserne mellem instanser, der arbejder med forskning, teknologi og innovation med henblik på fremme, udbredelse og overførsel af teknologi.
Artikel 37
Samarbejde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette felt skal fokusere på, hvordan almen uddannelse og erhvervsuddannelse kan forbedres. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på unges, kvinders, ældres, oprindelige folks og andre mellemamerikanske etniske gruppers adgang til uddannelse, herunder tekniske kurser, højere uddannelse og erhvervsuddannelse, idet der også satses på at realisere Millennium-udviklingsmålene i denne forbindelse.
2. Parterne er enige om at udbygge samarbejdet om almen uddannelse og erhvervsuddannelse og at fremme samarbejdet mellem universiteter og virksomheder med henblik på at hæve ekspertiseniveauet hos ledende personale.
3. Parterne er også enige om at være særlig opmærksomme på decentrale tiltag og programmer (ALFA, ALBAN, URB-AL osv.) og knytte varige bånd mellem specialiserede organer hos begge parter, som kan anspore til sammenlægning og udveksling af erfaringer og tekniske ressourcer. Samarbejdet kan i denne forbindelse også bidrage til at støtte uddannelsestiltag og -programmer til at dække særlige behov i de mellemamerikanske lande.
4. Parterne vil fremme uddannelse af oprindelige folk, også på deres eget sprog.
Artikel 38
Samarbejde om miljø og biodiversitet
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal fremme miljøbeskyttelse med sigte på bæredygtig udvikling. I denne forbindelse anses forbindelsen mellem fattigdom og miljø samt erhvervsvirksomheds indvirkning på miljøet for at være et vigtigt aspekt. Samarbejdet bør også bidrage til at fremme en faktisk deltagelse i internationale miljøaftaler på områder som klimaændring, biodiversitet, ørkendannelse og håndtering af kemikalier.
2. Samarbejdet kan bl.a. fokusere på:
a) |
at forhindre miljøforringelse; samarbejdet bør med henblik herpå også beskæftige sig med overførsel af miljømæssigt bæredygtige og/eller rene teknologier |
b) |
at fremme bevarelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne (herunder biodiversitet og genetiske ressourcer) |
c) |
at anspore til national og regional overvågning af biodiversiteten |
d) |
at udveksle oplysninger og erfaringer om miljølovgivning og om fælles miljøproblemer i begge parter |
e) |
at fremme harmonisering af miljølovgivningen i Mellemamerika |
f) |
at styrke miljøhensynet i alle sektorer på alle forvaltningsniveauer |
g) |
at fremme miljøuddannelse, kapacitetsskabelse og større inddragelse af borgerne |
h) |
at tilskynde til fælles regionale forskningsprogrammer. |
Artikel 39
Samarbejde på området naturkatastrofer
Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal sigte mod at mindske den mellemamerikanske regions sårbarhed over for naturkatastrofer gennem en styrkelse af den regionale forsknings-, planlægnings-, overvågnings-, forebyggelses-, reaktions- og rehabiliteringskapacitet, harmonisering af lovgivning og forbedring af koordinationen mellem institutioner og den offentlige støtte.
Artikel 40
Samarbejde på det kulturelle område
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette felt samt kulturforbindelserne og -kontakterne mellem kulturarbejdere i begge regioner skal udvides.
2. Målet er at fremme kultursamarbejdet mellem parterne ved at inddrage og skabe samvirke med EU-medlemsstaternes bilaterale ordninger.
3. Samarbejdet skal forløbe i overensstemmelse med de relevante nationale regler om ophavsret og internationale aftaler.
4. Samarbejdet kan omfatte alle aspekter af kulturlivet, hvoriblandt kan nævnes:
a) |
oversættelse af litterære værker |
b) |
bevarelse, restaurering, restituering og revitalisering af kulturarven |
c) |
kulturarrangementer og dermed forbundne aktiviteter samt udveksling af kunstnere og kulturarbejdere |
d) |
fremme af den kulturelle diversitet, særlig hos de oprindelige folk og andre mellemamerikanske etniske grupper |
e) |
udveksling af unge |
f) |
bekæmpelse og forhindring af ulovlig handel med kulturværdier |
g) |
fremme af håndværk og kulturerhverv. |
Artikel 41
Samarbejde på sundhedsområdet
1. Parterne er enige om, at samarbejdet i sundhedssektoren skal sigte mod at støtte sektorreformer, som kan bidrage til i højere grad at rette sundhedsydelserne mod de fattige på en mere retfærdig måde, såvel som rimelige finansieringsordninger, som kan forbedre de fattiges adgang til sundhedspleje og ernæringssikkerhed.
2. Parterne er enige om, at primær forebyggelse også forudsætter, at andre sektorer såsom uddannelse og vand og sanitet involveres. I denne forbindelse sigter parterne mod yderligere at styrke og udvikle partnerskaber ud over sundhedssektoren for at realisere Millennium-udviklingsmålene, særlig inden for bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose og andre epidemier. Partnerskaber med civilsamfundet, ngo'er og den private sektor skal også beskæftige sig med seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i en tilgang, der er afstemt efter kønsaspektet, og de skal arbejde med de unge for at forhindre seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet, forudsat at disse mål ikke er i strid med lovgivningen og landenes kultursensitivitet.
Artikel 42
Samarbejde på det sociale område
1. Parterne er enige om at samarbejde om at befordre inddragelse af arbejdsmarkedets parter i en dialog om leve- og arbejdsvilkår, social beskyttelse og integration i samfundet. Der tages særligt hensyn til behovet for at undgå diskrimination i behandlingen af en parts statsborgere, der opholder sig lovligt på den anden parts område.
2. Parterne anerkender betydningen af social udvikling, som skal forløbe side om side med enhver økonomisk udvikling, og er enige om at prioritere beskæftigelse, boliger og etablering i overensstemmelse med deres respektive politikker og forfatningsbestemmelser, samt fremme af de grundlæggende principper om og retten til arbejde som nedfældet i Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner, de såkaldte grundlæggende arbejdsstandarder.
3. Parterne kan samarbejde på ethvert område af gensidig interesse på ovennævnte felter.
4. Hvor det er relevant fører parterne i overensstemmelse med deres interne procedurer denne dialog i koordination med henholdsvis Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og dets mellemamerikanske modpart.
Artikel 43
Inddragelse af civilsamfundet i samarbejdet
1. Parterne erkender civilsamfundets rolle i og potentielle bidrag til samarbejdsprocessen og er enige om at befordre en effektiv dialog med civilsamfundet.
2. Med forbehold af hver af parternes lovgivning og administrative bestemmelser kan civilsamfundet:
a) |
høres i planlægningsfasen på landeniveau efter de demokratiske principper |
b) |
holdes informeret og deltage i konsultationer om udviklings- og samarbejdsstrategier og sektorpolitikker, særlig på områder, der berører dem, på alle stadier i udviklingsprocessen |
c) |
opnå finansielle midler, for så vidt hver af parternes interne regler tillader det, og støtte til kapacitetsopbygning på kritiske områder |
d) |
deltage i gennemførelsen af samarbejdsprogrammer på områder, der berører det. |
Artikel 44
Samarbejde på ligestillingsområdet
Parterne er enige om, at samarbejdet skal hjælpe til at underbygge politikker, programmer og mekanismer til at garantere, forbedre og udvide mænds og kvinders inddragelse på lige vilkår med lige muligheder i alle dele af det politiske og økonomiske liv, samfunds- og kulturlivet, også om nødvendigt ved hjælp af positive foranstaltninger til støtte af kvinder. Det skal også hjælpe til at lette kvinders adgang til alle nødvendige ressourcer til, at de fuldt ud kan udøve deres grundlæggende rettigheder.
Artikel 45
Samarbejde om oprindelige folk og andre mellemamerikanske etniske grupper
1. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal bidrage til at oprette og udbygge organisationer for oprindelige folk og andre mellemamerikanske etniske grupper som led i fattigdomsudryddelse, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og respekt for menneskerettigheder og demokrati og kulturel diversitet.
2. Parterne vil desuden systematisk tage hensyn til de oprindelige folks og andre mellemamerikanske etniske gruppers situation på alle niveauer i udviklingssamarbejdet og indarbejde hensynet til deres særlige situation i deres politikker og styrke kapaciteten hos deres organisationer for at øge de positive virkninger af udviklingssamarbejdet for disse grupper i overensstemmelse med parternes nationale og internationale forpligtelser.
Artikel 46
Samarbejde om hjemstedsfordrevne og demobiliserede kombattanter
1. Parterne er enige om, at samarbejdet til støtte af hjemstedsfordrevne og demobiliserede kombattanter skal bidrage til at dække disses væsentlige behov fra det tidspunkt, hvor den humanitære bistand ophører, indtil der findes en mere langsigtet løsning på deres stilling.
2. Samarbejde kan bl.a. omfatte følgende aktiviteter:
a) |
hjemstedsfordrevnes og demobiliserede kombattanters selvforsyning og genindpasning i samfunds- og erhvervslivet |
b) |
støtte til lokale værtssamfund og genbosættelsesområder til at skabe accept af og integrere hjemstedsfordrevne og demobiliserede kombattanter |
c) |
hjælp til personer, der frivilligt vender tilbage til og bosætter sig i deres oprindelsesland eller tredjelande, hvis omstændighederne tillader det |
d) |
tiltag til at hjælpe folk med at generhverve deres ejendele eller ejendomsrettigheder og hjælp til retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser |
e) |
styrkelse af den institutionelle kapacitet i de lande, der berøres af disse anliggender |
f) |
støtte til genindpasning i det politiske liv, samfundslivet og arbejdslivet, også, hvor det er relevant, som en del af forsoningsprocessen. |
Artikel 47
Samarbejde om bekæmpelse af ulovlig narkotika og dermed forbundet kriminalitet
1. Ud fra princippet om fælles ansvar er parterne enige om, at samarbejdet på dette område rettes mod at koordinere og øge fælles bestræbelser på at forhindre og mindske produktionen, den ulovlige handel og forbruget af ulovlig narkotika. Parterne er også enige om at bestræbe sig på at bekæmpe organiseret kriminalitet i forbindelse hermed bl.a. gennem internationale organisationer og instanser. Uden at dette berører andre samarbejdsmekanismer, er parterne enige om, at koordinerings- og samarbejdsmekanismen mellem Den Europæiske Union, Latinamerika og de vestindiske lande vedrørende narkotika også kan benyttes til dette formål.
2. Parterne skal på dette område særlig samarbejde om at gennemføre:
a) |
programmer til at forebygge narkotikamisbrug, særlig blandt sårbare grupper og højrisikogrupper |
b) |
projekter til at uddanne, behandle og rehabilitere stofmisbrugere og genindpasse dem i samfundet |
c) |
projekter for harmonisering af lovgivning og indgreb på dette område i Mellemamerika |
d) |
fælles forskningsprogrammer |
e) |
foranstaltninger og samarbejdsaktiviteter rettet mod at tilskynde til alternativ udvikling, særlig fremme af lovlige afgrøder hos småproducenter |
f) |
foranstaltninger til at kontrollere handelen med prækursorer og essentielle produkter svarende til dem, der er vedtaget af Det Europæiske Fællesskab og de kompetente internationale organer |
g) |
foranstaltninger til at mindske udbuddet af ulovlig narkotika, herunder uddannelse i administrative kontrolsystemer til at hindre omdirigering af kemiske prækursorer, og kontrol med dermed forbunden kriminalitet. |
Artikel 48
Samarbejde om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og dermed forbundet kriminalitet
1. Parterne er enige om at samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og ulovlig narkotikahandel i særdeleshed.
2. Dette samarbejde omfatter administrativ og teknisk bistand til udformning og implementering af forskrifter og passende, effektivt fungerende standarder og mekanismer. Som led i samarbejdet udveksles der navnlig information og fastsættes passende standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge svarende til dem, der er vedtaget af Det Europæiske Fællesskab og internationale organer på området, såsom Financial Action Task Force (FATF) og De Forenede Nationer. Der skal tilskyndes til samarbejde på regionalt plan.
Artikel 49
Samarbejde om migration
1. Parterne bekræfter betydningen af en fælles forvaltning af migrationsstrømmene mellem deres territorier. Parterne indleder med henblik på at styrke samarbejdet en alsidig dialog om alle migrationsspørgsmål, herunder ulovlig migration, menneskesmugling og -handel, samt flygtningestrømmene. Migrationsanliggender bør indarbejdes i de nationale strategier for økonomisk og social udvikling i migranternes oprindelses-, transit- og bestemmelseslande.
2. Det erkendes, at migration er et fænomen, og at forskellige perspektiver bør analyseres og drøftes til at løse spørgsmålet i overensstemmelse med den relevante gældende internationale, fællesskabs- og nationale lovgivning. Der fokuseres særlig på:
a) |
de grundlæggende årsager til migration |
b) |
udarbejdelse og gennemførelse af national lovgivning og praksis, for så vidt angår international beskyttelse, for at opfylde bestemmelserne i Genève-konventionen af 1951 om flygtninges status og i protokollen af 1967 og andre relevante regionale og internationale instrumenter til at sikre overholdelse af princippet om »non-refoulement« |
c) |
indrejseregler, de indrejste personers rettigheder og status, retfærdig behandling af og integrationspolitikker for alle lovligt fastboende udlændinge, uddannelse og foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad og alle gældende bestemmelser vedrørende migranters menneskerettigheder |
d) |
opstilling af en effektiv og præventiv politik mod ulovlig migration. Der fokuseres også på menneskesmugling og -handel tillige med spørgsmålet om, hvorledes netværk og kriminelle organisationer af smuglere kan bekæmpes, og ofrene herfor beskyttes |
e) |
tilbagevenden under humane og værdige omstændigheder af personer, der har taget ulovligt ophold, og deres tilbagetagelse i overensstemmelse med stk. 3 |
f) |
på visumområdet, spørgsmål af gensidig interesse |
g) |
hvad angår grænsekontrol, spørgsmål vedrørende organisation, uddannelse, bedste praksis og andre operationelle foranstaltninger i felten og, hvor det er relevant, materiel, idet der tages hensyn til den potentielle dobbelte anvendelse af sådant materiel. |
3. Inden for rammerne af deres samarbejde om at forebygge og kontrollere ulovlig indvandring er parterne også enige om, at tilbagetage deres ulovlige migranter. Med henblik herpå:
— |
accepterer hvert mellemamerikansk land på anmodning og uden yderligere formaliteter at tilbagetage sine statsborgere, der opholder sig ulovligt på en af Den Europæiske Unions medlemsstaters område, og udstyrer deres statsborgere med passende identitetspapirer og giver dem de administrative faciliteter, der er nødvendige til dette formål |
— |
accepterer hver af Den Europæiske Unions medlemsstater på anmodning og uden yderligere formaliteter at tilbagetage sine statsborgere, der opholder sig ulovligt på et mellemamerikansk lands område, og udstyrer deres statsborgere med passende identitetspapirer og giver dem de administrative faciliteter, der er nødvendige til dette formål. |
Parterne er enige om på anmodning og så snart som muligt at indgå en aftale om Den Europæiske Unions medlemsstaters og de mellemamerikanske landes specifikke forpligtelser i forbindelse med tilbagetagelse. Aftalen skal også indeholde bestemmelse om tilbagetagelse af andre landes statsborgere og statsløse personer.
Med henblik herpå forstås ved »parter« Fællesskabet, enhver af dets medlemsstater og ethvert af de mellemamerikanske lande.
Artikel 50
Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme
Parterne bekræfter på ny, hvilken betydning de tillægger bekæmpelse af terrorisme, og vedtager i overensstemmelse med internationale konventioner, relevante FN-resolutioner og deres respektive lovgivning og administrative bestemmelser at samarbejde om forhindring og undertrykkelse af terrorisme. Det skal navnlig ske:
a) |
inden for rammerne af implementeringen af FN's Sikkerheds resolution 1373, andre relevante FN-resolutioner, internationale konventioner og instrumenter |
b) |
ved udveksling af oplysninger om terroristgrupper og deres støttenetværk i overensstemmelse med folkeretten og national lovgivning og |
c) |
ved udveksling af synspunkter om midler og metoder til at modvirke terrorisme, også på det tekniske område og inden for uddannelse, og ved udveksling af erfaringer med forebyggelse af terrorisme. |
AFSNIT IV
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 51
Midler
1. For at bidrage til virkeliggørelsen af de ved denne aftale fastsatte samarbejdsmål forpligter parterne sig til efter evne og gennem egne kanaler at stille passende ressourcer til rådighed, herunder finansielle ressourcer. I denne forbindelse vedtager parterne så vidt muligt et flerårigt program og fastlægger prioriteter under hensyntagen til de mellemamerikanske landes behov og udviklingsniveau.
2. Parterne træffer egnede foranstaltninger til at befordre og lette Den Europæiske Investeringsbanks virksomhed i Mellemamerika i overensstemmelse med Bankens egne procedurer og finansieringskriterier og med parternes lovgivning og administrative bestemmelser, uden at dette berører deres egne kompetente myndigheders beføjelser.
3. De mellemamerikanske lande indrømmer eksperter fra Det Europæiske Fællesskab faciliteter og garantier og fritagelse for afgifter på import til samarbejdsaktiviteter i overensstemmelse med rammekonventioner, der indgås mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert af de mellemamerikanske lande.
Artikel 52
Institutioner
1. Parterne er enige om at opretholde det blandede udvalg, der er nedsat ved samarbejdsaftalen med Mellemamerika af 1985 og videreført med rammeaftalen om samarbejde af 1993.
2. Det blandede udvalg har ansvaret for den almindelige gennemførelse af aftalen. Det drøfter desuden alle spørgsmål vedrørende de økonomiske forbindelser mellem partene, også med enkelte medlemslande i Mellemamerika.
3. Dagsordenen for det blandede udvalgs møder fastsættes ved fælles overenskomst. Udvalget fastsætter selv bestemmelser om mødehyppighed og -sted, formandskab og andre eventuelle anliggender og kan om nødvendigt også nedsætte underudvalg.
4. Der nedsættes et blandet rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for det rådgivende udvalg for det mellemamerikanske integrationssystem (CC-SICA) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, til at bistå det blandede udvalg med at fremme dialogen med civilsamfundets økonomiske og sociale organisationer.
5. Parterne ansporer Europa-Parlamentet og det mellemamerikanske parlament (Parlacen) til at nedsætte et tværparlamentarisk udvalg inden for aftalens rammer i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 53
Definition af parterne
Med henblik på aftalen forstås ved »parterne« Fællesskabet, dets medlemsstater eller Fællesskabet og dets medlemsstater inden for deres respektive kompetenceområder på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side i overensstemmelse med deres respektive kompetence. Aftalen finder også anvendelse på foranstaltninger, der træffes af staten, regionale eller lokale myndigheder på parternes område.
Artikel 54
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, som er nødvendige i så henseende.
2. Notifikationerne sendes til generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, som er depositar for denne aftale.
3. I overensstemmelse med stk. 1 træder denne aftale fra datoen for dens ikrafttræden i stedet for rammeaftalen om samarbejde af 1993.
Artikel 55
Varighed
1. Denne aftale indgås for et ubestemt tidsrum. Parterne erindrer i denne forbindelse som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i denne aftale, om Madrid-erklæringen af 17. maj 2002.
2. Hver af parterne kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige denne aftale. Opsigelsen får virkning seks måneder efter meddelelsen til den anden part.
Artikel 56
Opfyldelse af forpligtelser
1. Parterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale, og drager omsorg for, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med denne aftales målsætninger.
2. Såfremt en af parterne finder, at den anden part har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til aftalen, kan den træffe passende foranstaltninger. Den meddeler forud herfor inden 30 dage det blandede udvalg alle nødvendige oplysninger for at muliggøre en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.
Foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i denne aftales funktion, skal foretrækkes. Det blandede udvalg underrettes straks om de pågældende foranstaltninger, som gøres til genstand for konsultationer i udvalget, hvis den anden part anmoder herom.
3. Som en fravigelse af stk. 2 kan hver af parterne straks træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten i tilfælde af:
a) |
at denne aftale brydes uden hjemmel i folkerettens almindelige bestemmelser |
b) |
at den anden part overtræder de væsentlige elementer i aftalen som omhandlet i artikel 1, stk. 1. |
Den anden part kan anmode om, at parterne indkaldes til hastemøde inden 15 dage, for at der kan foretages en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at finde en for parterne acceptabel løsning.
Artikel 57
Fremtidig udvikling
1. Parterne kan indbyrdes aftale at udvide denne aftale med sigte på at udvide og supplere dens anvendelsesområde i overensstemmelse med deres respektive lovgivning ved at indgå aftaler om specifikke sektorer eller aktiviteter i lyset af de erfaringer, der indhøstes med dens gennemførelse.
2. Ingen mulighed for samarbejde må udelukkes på forhånd. Parterne kan i det blandede udvalg udforske praktiske muligheder for samarbejde i fælles interesse.
3. Hver af parterne kan med hensyn til denne aftales gennemførelse fremkomme med forslag til en udvidelse af samarbejdet på alle områder under hensyn til erfaringerne med dens gennemførelse.
Artikel 58
Beskyttelse af oplysninger
Med henblik på denne aftale er parterne enige om, at personoplysninger og andre oplysninger behandles med en meget høj grad af fortrolighed på højde med de strengeste internationale standarder.
Artikel 59
Anvendelsesområde
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de i denne traktat fastsatte betingelser, og på den anden side for Costa Ricas, El Salvadors, Guatemalas, Honduras', Nicaraguas og Panamas område.
Artikel 60
Autentiske tekster
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Hecho en Roma, el quince de diciembre del dos mil tres.
Udfærdiget i Rom den femtende december to tusind og tre.
Geschehen zu Rom am fünfzehnten Dezember zweitausendunddrei.
'Εγινε στη Ρώμη, στις δέκα πέντε Δεκεμβρίου dύο χιλιάδες τρία.
Done in Rome on the fifteenth day of December in the year two thousand and three.
Fait à Rome, le quinze décembre deux mille trois.
Fatto a Roma, addi' quindici dicembre duemilatre.
Gedaan te Rome, de vijftiende december tweeduizenddrie.
Feito em Roma, em quinze de Dezembro de dois mil e três.
Tehty Roomassa viidentenätoista päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakolme.
Som skedde i Rom den femtonde december tjugohundratre.
Pour le Royaume de Belgique
Voor het Koninkrijk België
Für das Königreich Belgien
Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.
Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.
Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.
På Kongeriget Danmarks vegne
Für die Bundesrepublik Deutschland
Για την Ελληνική Δημοκρατία
Por el Reino de España
Pour la République française
Thar cheann Na hÉireann
For Ireland
Per la Repubblica italiana
Pour le Grand-Duché de Luxembourg
Voor het Koninkrijk der Nederlanden
Für die Republik Österreich
Pela República Portuguesa
Suomen tasavallan puolesta
För Konungariket Sverige
For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland
Por la Comunidad Europea
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Voor de Europese Gemeenschap
Pela Comunidade Europeia
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Por la República de Costa Rica
Por la República de El Salvador
Por la República de Guatemala
Por la República de Honduras
Por la República de Nicaragua
Por la República de Panamá
(1) »Åben« må ikke fortolkes som »adgang«, jf. artikel 2, stk. 5, andet punktum.
BILAG
ENSIDIGE ERKLÆRINGER FRA EU
Erklæring fra Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union om klausulen vedrørende ulovlige migranters tilbagevenden og tilbagetagelse (artikel 49)
Artikel 49 berører ikke den interne fordeling af beføjelser mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater til indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.
Erklæring fra Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union om klausulen vedrørende definitionen af parterne (artikel 53)
De bestemmelser i denne aftale, som henhører under tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som del af Det Europæiske Fællesskab, indtil Det Forenede Kongerige eller Irland, alt efter tilfældet, giver den mellemamerikanske part notifikation om, at det er blevet bundet som del af Det Europæiske Fællesskab i overensstemmelse med protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling, som er knyttet til de nævnte traktater.
Fælles erklæring vedrørende afsnit II om politisk dialog
Parterne er enige om, at Belize som fuldt medlem af Det Centralamerikanske Integrationssystem (SICA) deltager i den politiske dialog.
FORORDNINGER
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/29 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 380/2014
af 14. april 2014
om ændring af forordning (EU) nr. 1284/2009 om visse særlige restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215, stk. 1,
under henvisning til Rådets beslutning 2010/638/FUSP af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (1),
under henvisning til det fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 (2) blev der indført visse restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea i henhold til Rådets fælles holdning 2009/788/FUSP (3) (erstattet af afgørelse 2010/638/FUSP). Disse foranstaltninger omfatter et forbud mod at yde teknisk eller finansiel bistand og andre ydelser i forbindelse med militært udstyr samt en embargo på salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse. |
(2) |
Den 14. april 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/213/FUSP (4) om ændring af afgørelse 2010/638/FUSP om ophævelse af våbenembargoen og embargoen vedrørende udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse. |
(3) |
Da visse aspekter af ophævelsen af disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er lovgivning på EU-plan nødvendig for deres gennemførelse, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender dem ensartet. |
(4) |
Forordning (EU) nr. 1284/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 1284/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1 udgår litra a), b) og c). |
2) |
Artikel 2, 3, 4 og 5 udgår. |
3) |
Artikel 7 affattes således: »Artikel 7 Forbuddene i artikel 6, stk. 2, medfører ikke nogen form for ansvar for de fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, som har stillet pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed, hvis disse ikke vidste og ikke havde nogen rimelig grund til at formode, at deres handlinger ville være i strid med det pågældende forbud.« |
4) |
Bilag I udgår. |
5) |
Bilag III affattes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 280 af 26.10.2010, s. 10.
(2) Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 af 22. december 2009 om visse særlige restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (EUT L 346 af 23.12.2009, s. 26).
(3) Rådets fælles holdning 2009/788/FUSP af 27. oktober 2009 om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (EUT L 281 af 28.10.2009, s. 7).
(4) Rådets afgørelse 2014/213/FUSP af 14. april 2014 om ændring af afgørelse 2010/638/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (se side 83 i denne EUT)
BILAG
»BILAG III
Websteder med oplysninger om kompetente myndigheder og adresse til brug ved meddelelser til Europa-Kommissionen
BELGIEN
http://www.diplomatie.be/eusanctions
BULGARIEN
http://www.mfa.bg/en/pages/135/index.html
TJEKKIET
http://www.mfcr.cz/mezinarodnisankce
DANMARK
http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/sanktioner/
TYSKLAND
http://www.bmwi.de/DE/Themen/Aussenwirtschaft/aussenwirtschaftsrecht,did=404888.html
ESTLAND
http://www.vm.ee/est/kat_622/
IRLAND
http://www.dfa.ie/home/index.aspx?id=28519
GRÆKENLAND
http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html
SPANIEN
http://www.exteriores.gob.es/Portal/es/PoliticaExteriorCooperacion/GlobalizacionOportunidadesRiesgos/Documents/ORGANISMOS%20COMPETENTES%20SANCIONES%20INTERNACIONALES.pdf
FRANKRIG
http://www.diplomatie.gouv.fr/autorites-sanctions/
KROATIEN
http://www.mvep.hr/sankcije
ITALIEN
http://www.esteri.it/MAE/IT/Politica_Europea/Deroghe.htm
CYPERN
http://www.mfa.gov.cy/sanctions
LETLAND
http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539
LITAUEN
http://www.urm.lt/sanctions
LUXEMBOURG
http://www.mae.lu/sanctions
UNGARN
http://www.kulugyminiszterium.hu/kum/hu/bal/Kulpolitikank/nemzetkozi_szankciok/
MALTA
https://www.gov.mt/en/Government/Government%20of%20Malta/Ministries%20and%20Entities/Officially%20Appointed%20Bodies/Pages/Boards/Sanctions-Monitoring-Board-.aspx
NEDERLANDENE
www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-vrede-en-veiligheid/sancties
ØSTRIG
http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f_id=12750&LNG=en&version=
POLEN
http://www.msz.gov.pl
PORTUGAL
http://www.portugal.gov.pt/pt/os-ministerios/ministerio-dos-negocios-estrangeiros/quero-saber-mais/sobre-o-ministerio/medidas-restritivas/medidas-restritivas.aspx
RUMÆNIEN
http://www.mae.ro/node/1548
SLOVENIEN
http://www.mzz.gov.si/si/zunanja_politika_in_mednarodno_pravo/zunanja_politika/mednarodna_varnost/omejevalni_ukrepi/
SLOVAKIET
http://www.mzv.sk/sk/europske_zalezitosti/europske_politiky-sankcie_eu
FINLAND
http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet
SVERIGE
http://www.ud.se/sanktioner
DET FORENEDE KONGERIGE
https://www.gov.uk/sanctions-embargoes-and-restrictions
Adresse til brug ved meddelelser til Europa-Kommissionen:
Europa-Kommissionen |
Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter |
EU-Udenrigstjenesten 02/309 |
1049 Bruxelles |
BELGIEN |
E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu«
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/33 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 381/2014
af 14. april 2014
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (1), særlig artikel 14, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 5. marts 2014 forordning (EU) nr. 208/2014. |
(2) |
Der bør medtages yderligere personer på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014. |
(3) |
Desuden bør identifikationsoplysningerne for tre personer, der er opført på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014, ændres. |
(4) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De personer, der er opført på listen i bilag I til nærværende forordning, tilføjes på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014.
Artikel 2
Bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 ændres herved som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
BILAG I
Personer omhandlet i artikel 1
|
Navn |
Identifikationsoplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelsen |
19. |
Serhiy Arbuzov |
født den 24. marts 1976, Ukraines tidligere premierminister |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
20. |
Yuriy Ivanyushchenko |
født den 21. februar 1959, parlamentsmedlem for Regionspartiet. |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
21. |
Oleksandr Klymenko |
født den 16. november 1980, tidligere finansminister. |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
22. |
Edward Stavytskyi |
født den 4. oktober 1972, Ukraines tidligere energiminister. |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
BILAG II
Oplysningerne om følgende personer, der er opført på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014, affattes således:
|
Navn |
Identifikationsoplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse |
9. |
Oleksandr Viktorovych Yanukovych |
født den 10. juli 1973, søn af den tidligere præsident, forretningsmand |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine. |
6.3.2014 |
12. |
Serhii Petrovych Kliuiev |
født den 19. august 1969, bror til Andrii Kliuiev, forretningsmand |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine. |
6.3.2014 |
14. |
Oleksii Mykolayovych Azarov |
født den 13. juli 1971, søn af den tidligere premierminister Azarov |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine. |
6.3.2014 |
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/36 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 382/2014
af 7. marts 2014
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for offentliggørelse af tillæg til prospektet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (1), særlig artikel 16, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 2003/71/EF har til formål at harmonisere kravene ved udarbejdelse, godkendelse og udsendelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, der er beliggende i eller er aktivt i en medlemsstat. |
(2) |
I henhold til direktiv 2003/71/EF kræves det også, at enhver væsentlig ny omstændighed, materiel fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, og som indtræder eller konstateres mellem tidspunktet for godkendelsen af prospektet og den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden, eller i givet fald starten af handelen på et reguleret marked, afhængigt af hvad der sker sidst, skal angives i et tillæg til prospektet. |
(3) |
Komplette oplysninger om værdipapirer og udstedere af sådanne sikrer investorerne beskyttelse. Et tillæg bør derfor indeholde alle væsentlige oplysninger om de særlige situationer, der har givet anledning til tillægget, og som skal indgå i prospektet i henhold til direktiv 2003/71/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 (2). |
(4) |
For at sikre ensartet harmonisering, for at præcisere kravene i direktiv 2003/71/EF og for at tage hensyn til den tekniske udvikling på finansmarkederne er det nødvendigt at præcisere de situationer, hvor der kræves offentliggørelse af tillæg til prospektet. |
(5) |
Det er ikke muligt at identificere alle de situationer, hvor der kræves et tillæg til prospektet, da dette kan afhænge af den pågældende udsteder og de pågældende værdipapirer. Derfor er det hensigtsmæssigt at definere de minimumssituationer, hvor der kræves et tillæg. |
(6) |
Reviderede årsregnskaber spiller en afgørende rolle for investorerne, når de træffer investeringsbeslutninger. For at sikre, at investorerne baserer deres investeringsbeslutninger på de seneste finansielle oplysninger, er det nødvendigt at offentliggøre et tillæg med nye reviderede årsregnskaber for udstedere af værdipapirer, der er kapitalandele, og udstedere af underliggende aktier i tilfælde af aktiebeviser, som er offentliggjort efter godkendelsen af prospektet. |
(7) |
For at tage hensyn til, at resultatforventninger og -prognoser kan have indflydelse på en investeringsbeslutning, bør udstedere af værdipapirer, der er kapitalandele, og udstedere af underliggende aktier i tilfælde af aktiebeviser offentliggøre et tillæg indeholdende eventuelle ændringer af implicitte eller eksplicitte tal, der udgør resultatforventninger og -prognoser, og som allerede indgår i prospektet. |
(8) |
Oplysninger om identiteten af de største aktionærer eller en eventuel kontrollerende enhed for udstederen er af afgørende betydning for, at der kan foretages en informeret vurdering af udstederen, uanset hvilken type værdipapir der er tale om. En situation, hvor der sker en ændring vedrørende kontrollen med udstederen, er imidlertid af særlig stor betydning, hvis udbuddet vedrører værdipapirer, der er kapitalandele, og aktiebeviser, da disse typer værdipapirer normalt er mere prisfølsomme over for denne situation. Der bør derfor offentliggøres et tillæg, hvis der sker en ændring vedrørende kontrollen med en udsteder af værdipapirer, der er kapitalandele, eller en udsteder af underliggende aktier i tilfælde af aktiebeviser. |
(9) |
Det er vigtigt, at potentielle investorer, der vurderer et udbud af værdipapirer, der er kapitalandele, eller aktiebeviser, kan sammenligne vilkårene og betingelserne for et sådant udbud med kurs- eller ombytningsvilkårene i tilknytning til et offentligt overtagelsestilbud, der måtte blive fremsat i udbudsperioden. Resultatet af et offentligt overtagelsestilbud er desuden også vigtigt for investeringsbeslutningen, da investorerne har behov for at vide, om det indebærer en ændring vedrørende kontrollen med udstederen. I sådanne tilfælde er det derfor nødvendigt med et tillæg. |
(10) |
Hvis erklæringen om arbejdskapitalen ikke længere er aktuel, er investorerne ikke i stand til at træffe en fuldt informeret investeringsbeslutning om udstederens finansielle situation i den umiddelbare fremtid. Investorerne bør kunne revurdere deres investeringsbeslutninger i lyset af de nye oplysninger om udstederens adgang til kontanter og andre tilgængelige likvide midler for at opfylde sine forpligtelser. I sådanne tilfælde er det derfor nødvendigt med et tillæg. |
(11) |
Der er situationer, hvor en udsteder eller udbyder efter godkendelsen af et prospekt beslutter at udbyde værdipapirerne i andre medlemsstater end dem, der er nævnt i prospektet, eller at ansøge om optagelse af værdipapirerne til handel på et reguleret i flere medlemsstater end dem, der fremgår af prospektet. Oplysninger om disse udbud i andre medlemsstater eller optagelse til handel på regulerede markeder heri er vigtige for investorens vurdering af visse aspekter af udstederens værdipapirer og vil derfor gøre det nødvendigt med et tillæg. |
(12) |
Enhedens finansielle stilling eller dens forretninger vil sandsynligvis blive påvirket af en væsentlig finansiel forpligtelse. Derfor bør investorerne være berettiget til at modtage supplerende oplysninger om følgerne af en sådan forpligtelse i et tillæg til prospektet. |
(13) |
En forhøjelse af det samlede nominelle beløb for et udbudsprogram giver oplysning om udstederens finansieringsbehov eller en stigning i efterspørgslen efter udstederens værdipapirer. Hvis der sker en forhøjelse af det samlede nominelle beløb for et udbudsprogram, som indgår i prospektet, bør der derfor offentliggøres et tillæg til prospektet. |
(14) |
Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen. |
(15) |
ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af situationer, i hvilke der skal offentliggøres et tillæg til prospektet.
Artikel 2
Forpligtelse til at offentliggøre et tillæg
Der skal offentliggøres et tillæg til prospektet i følgende situationer:
a) |
hvis der offentliggøres nye reviderede årsregnskaber af:
|
b) |
hvis der offentliggøres en ændring til resultatforventninger eller -prognoser, der allerede indgår i prospektet, af:
|
c) |
hvis der er tale om ændring vedrørende kontrollen for så vidt angår:
|
d) |
hvis der foreligger et nyt offentligt overtagelsestilbud fra tredjemand som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (4), og i forbindelse med resultatet af et offentligt overtagelsestilbud vedrørende:
|
e) |
hvis der i forbindelse med aktier og andre omsættelige værdipapirer, der svarer til aktier som omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. 1), i forordning (EF) nr. 809/2004, og konverterbare eller ombyttelige obligationer, som er kapitalandele, der opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 17, stk. 2, foretages ændringer i den erklæring om arbejdskapitalen, der indgår i et prospekt, i tilfælde af at arbejdskapitalen bliver tilstrækkelig eller utilstrækkelig i forhold til udstederens øjeblikkelige behov |
f) |
hvis en udsteder søger optagelse til handel på yderligere et eller flere regulerede markeder i yderligere en eller flere medlemsstater eller har til hensigt at gennemføre et udbud til offentligheden i yderligere en eller flere medlemsstater ud over den eller dem, der er nævnt i prospektet |
g) |
hvis der indgås en ny væsentlig finansiel forpligtelse, som forventes at give anledning til en væsentlig bruttoændring som omhandlet i artikel 4a, stk. 6, i forordning (EF) nr. 809/2004, og prospektet vedrører aktier og andre omsættelige værdipapirer, der svarer til aktier som omhandlet i nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, nr. 1), og andre værdipapirer, der er kapitalandele, der opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 17, stk. 2 |
h) |
hvis det samlede nominelle beløb for udbudsprogrammet forhøjes. |
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/40 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 383/2014
af 2. april 2014
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Beurre de Bresse (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Beurre de Bresse« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør denne betegnelse registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
BILAG
Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:
Kategori 1.5. Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)
FRANKRIG
Beurre de Bresse (BOB)
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/42 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) nr. 384/2014
af 3. april 2014
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Crème de Bresse (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Crème de Bresse« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør denne betegnelse registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
BILAG
Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:
Kategori 1.4. Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør, m.m.)
FRANKRIG
Crème de Bresse (BOB)
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/44 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 385/2014
af 3. april 2014
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Elbe-Saale Hopfen (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Tysklands ansøgning om registrering af betegnelsen »Elbe-Saale Hopfen« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør denne betegnelse registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
BILAG
Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:
Kategori 1.8. Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)
TYSKLAND
Elbe-Saale Hopfen (BGB)
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/46 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 386/2014
af 14. april 2014
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 af 27. marts 2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (1), særlig artikel 13, stk. 1, litra d) og e), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag IV til forordning (EF) nr. 329/2007 indeholder en liste over personer, enheder og organer på baggrund af afgørelser truffet af Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd. |
(2) |
Bilag V til forordning (EF) nr. 329/2007 indeholder navnene på de personer, organer og enheder, som Rådet har opført på listen, og som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til nævnte forordning. |
(3) |
Den 14. april 2014 besluttede Rådet (2) på baggrund af sanktionskomitéens beslutning at ændre oplysningerne om en enhed på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, og at slette en enhed fra bilag IV. Bilag IV bør derfor ændres. |
(4) |
Den 14. april 2014 besluttede Rådet ligeledes at slette en person fra listen i bilag V. Bilag V bør derfor ændres. |
(5) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 329/2007 foretages følgende ændringer:
(1) |
Bilag IV ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning. |
(2) |
Bilag V ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter
(1) EUT L 88 af 29.3.2007, s. 1.
(2) Rådets afgørelse 2014/212/CFSP af 14. april 2014 om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea. (Se side 79 i denne EUT).
BILAG I
Bilag IV til forordning (EF) nr. 329/2007 under overskriften »B. Juridiske personer, enheder og organer« affattes punktet »Korea Ryonha Machinery Joint Venture Corporation« således:
»(16) |
Korea Ryonha Machinery Joint Venture Corporation (alias a) Chosun Yunha Machinery Joint Operation Company; b) Korea Ryenha Machinery J/V Corporation; c) Ryonha Machinery Joint Venture Corporation; d) Ryonha Machinery Corporation; e) Ryonha Machinery; f) Ryonha Machine Tool; g) Ryonha Machine Tool Corporation; h) Ryonha Machinery Corp; i) Ryonhwa Machinery Joint Venture Corporation; j) Ryonhwa Machinery JV; k) Huichon Ryonha Machinery General Plant; (l) Unsan; m) Unsan Solid Tools; og n) Millim Technology Company). Adresse: a) Tongan-dong, Central District, Pyongyang, DPRK; b) Mangungdae- gu, Pyongyang, DPRK; c) Mangyongdae District, Pyongyang, DPRK. Andre oplysninger: E-mailadresser: a) ryonha@silibank.com; sjc-117@hotmail.com; og b) millim@silibank.com. Tlf.: a) 850-2-18111; b) 850-2-18111-8642; og c) 850-2-18111-381-8642. Fax: 850-2-381-4410. Dato for udpegelse: 22.1.2013.« |
BILAG II
I bilag V til forordning (EF) nr. 329/2007 under overskriften »A. Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a)« slettes følgende punkt:
|
Navn (og eventuelle kaldenavne) |
Identificerende oplysninger |
Grunde |
»1. |
Chang Song-taek (alias JANG Song-Taek) |
Fødselsdato: 2.2.1946 eller 6.2.1946 eller 23.2.1946 (provinsen Hamgyong Nord) Pasnr. (pr. 2006): PS 736420617 |
Medlem af den nationale forsvarskommission. Direktør for administrationsafdelingen i det koreanske arbejderparti.« |
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/48 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 387/2014
af 14. april 2014
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
64,0 |
TN |
117,5 |
|
TR |
93,7 |
|
ZZ |
91,7 |
|
0707 00 05 |
MK |
58,5 |
TR |
124,3 |
|
ZZ |
91,4 |
|
0709 93 10 |
MA |
44,0 |
TR |
96,8 |
|
ZZ |
70,4 |
|
0805 10 20 |
EG |
47,3 |
IL |
67,5 |
|
MA |
40,7 |
|
TN |
46,6 |
|
TR |
62,2 |
|
ZZ |
52,9 |
|
0805 50 10 |
MA |
35,6 |
TR |
65,8 |
|
ZZ |
50,7 |
|
0808 10 80 |
AR |
96,5 |
BR |
88,0 |
|
CL |
101,3 |
|
CN |
98,6 |
|
MK |
26,7 |
|
NZ |
138,0 |
|
US |
175,3 |
|
ZA |
130,1 |
|
ZZ |
106,8 |
|
0808 30 90 |
AR |
98,5 |
CL |
147,3 |
|
CN |
82,0 |
|
ZA |
98,5 |
|
ZZ |
106,6 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/50 |
RÅDETS DIREKTIV 2014/48/EU
af 24. marts 2014
om ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets direktiv 2003/48/EF (3) har fundet anvendelse i medlemsstaterne siden 1. juli 2005 og har vist sig at være effektivt gennem de første tre års anvendelse inden for grænserne af anvendelsesområdet. Det fremgår imidlertid af Kommissionens første beretning af 15. september 2008 om dets anvendelse, at det ikke fuldt ud lever op til ambitionerne i de konklusioner, der blev vedtaget med enstemmighed af Rådet på samlingen den 26.-27. november 2000. Navnlig er visse finansielle instrumenter svarende til rentebærende værdipapirer og visse indirekte måder at opbevare rentebærende værdipapirer på ikke omfattet. |
(2) |
For bedre at opfylde målet med direktiv 2003/48/EF er det nødvendigt først at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der anvendes til at fastlægge de retmæssige ejeres identitet og bopæl. I denne henseende bør den betalende agent anvende både fødselsdato og fødested samt skattemæssigt identifikationsnummer eller tilsvarende, hvis et sådant er tildelt af medlemsstaterne. Direktiv 2003/48/EF pålægger ikke medlemsstaterne pligt til at indføre skattemæssige identifikationsnumre. I denne henseende bør oplysninger om fælles konti og andre situationer med flere retmæssige ejere ligeledes forbedres. |
(3) |
Direktiv 2003/48/EF finder kun anvendelse på rentebetalinger, der foretages til umiddelbar fordel for fysiske personer med bopæl i Unionen. Disse fysiske personer kan således omgå direktiv 2003/48/EF ved at anvende et mellemled i form af en enhed eller et retligt arrangement, især en enhed eller et retligt arrangement, der er etableret i en jurisdiktion, hvor beskatning af indtægter betalt til denne enhed eller dette retlige arrangement ikke sikres. Under hensyntagen til de foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge, der fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (4), er det derfor hensigtsmæssigt at kræve, at de betalende agenter anvender »look-through-tilgangen« i forbindelse med betalinger til visse enheder og retlige arrangementer, der er etableret eller har deres sted for den faktiske ledelse i visse lande eller områder, hvor direktiv 2003/48/EF eller foranstaltninger med samme eller tilsvarende virkning ikke finder anvendelse. De betalende agenter bør anvende de oplysninger, som allerede er tilgængelige for dem om den eller de retmæssige ejere af sådanne enheder eller retlige arrangementer, for at sikre, at direktiv 2003/48/EF finder anvendelse, når den således identificerede retmæssige ejer er en fysisk person med bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor den betalende agent er etableret. For at reducere den administrative byrde for de betalende agenter bør der udarbejdes en vejledende liste over enheder og retlige arrangementer i de tredjelande og jurisdiktioner, som er berørt af denne foranstaltning. |
(4) |
Omgåelse af direktiv 2003/48/EF ved kunstig kanalisering af en indtægtsbetaling via en økonomisk aktør uden for Unionen bør ligeledes undgås. Det er derfor nødvendigt at præcisere det ansvar, der påhviler økonomiske aktører, når de opdager, at en rentebetaling til en aktør etableret uden for det geografiske anvendelsesområde for direktiv 2003/48/EF sker til fordel for en fysisk person, som de ved er bosiddende i en anden medlemsstat, og som kan betragtes som værende en af deres kunder. I sådanne tilfælde bør disse økonomiske aktører betragtes som betalende agenter. Dette vil også især medvirke til at forhindre misbrug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter, dvs. filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingselskaber, til at omgå direktiv 2003/48/EF. |
(5) |
Erfaringerne har vist, at der er behov for bedre præcisering med hensyn til forpligtelsen til at optræde som betalende agent ved modtagelse af en rentebetaling. Især bør de mellemliggende strukturer, som er omfattet af en sådan forpligtelse, identificeres tydeligt. Bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF bør finde anvendelse på enheder og retlige arrangementer, som ikke er underlagt reel beskatning, når de har modtaget rentebetalinger fra økonomiske aktører i forudgående led. En vejledende liste over sådanne enheder og retlige arrangementer i hver medlemsstat vil lette gennemførelsen af de nye bestemmelser. |
(6) |
Det fremgår af den første beretning om anvendelsen af direktiv 2003/48/EF, at det kan omgås ved anvendelse af finansielle instrumenter, som med hensyn til risikoniveau, fleksibilitet og på forhånd fastsatte investeringsafkast svarer til fordringer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at det ikke blot dækker rentebetalinger, men også andre stort set tilsvarende indtægter. |
(7) |
Ligeledes bør livsforsikringskontrakter, som indeholder en garanti for udbytte, eller hvis ydelser for mere end 40 %'s vedkommende er forbundet med indtægter fra fordringer eller tilsvarende indtægter, der er omfattet af direktiv 2003/48/EF, være omfattet af det direktivs anvendelsesområde. |
(8) |
Med hensyn til investeringsfonde i Unionen dækker direktiv 2003/48/EF på nuværende tidspunkt kun indtægter, som hidrører fra institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), der er godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (5), som bl.a. ophævede og erstattede Rådets direktiv 85/611/EØF (6). Tilsvarende indtægter fra ikke-UCITS henhører kun under anvendelsesområdet for direktiv 2003/48/EF, hvis ikke-UCITS er enheder, der ikke har status som juridisk person og derfor optræder som betalende agenter efter modtagelse af rentebetalinger. For at sikre, at de samme regler finder anvendelse på alle investeringsfonde eller -ordninger uanset deres retlige form, bør henvisningen i direktiv 2003/48/EF til direktiv 85/611/EØF erstattes med en henvisning til deres registrering i henhold til lovgivningen i en medlemsstat eller til deres fondsbestemmelser eller vedtægter, der er underlagt lovgivningen i en af medlemsstaterne. Endvidere bør lige behandling sikres under hensyntagen til traktaten om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). |
(9) |
Med hensyn til investeringsfonde, der ikke er etableret i en EU- eller EØS-medlemsstat, er det nødvendigt at præcisere, at direktivet omfatter rentebetalinger og tilsvarende indtægter fra alle disse fonde uanset deres retlige form og deres placering i forhold til investorerne. |
(10) |
Definitionen af rentebetaling bør præciseres for at sikre, at ikke blot direkte investeringer i fordringer, men også indirekte investeringer tages i betragtning ved beregningen af procentsatsen for de aktiver, som investeres i sådanne instrumenter. Desuden bør det for at forenkle de betalende agenters anvendelse af direktiv 2003/48/EF i forbindelse med indtægter, der hidrører fra institutter for kollektiv investering i andre lande, præciseres, at beregningen af aktivernes sammensætning i forbindelse med behandling af visse indtægter fra sådanne institutter er underlagt reglerne i den EU- eller EØS-medlemsstat, hvori de er etableret. |
(11) |
Både »attest«-proceduren, der gør det muligt for retmæssige ejere med skattemæssig bopæl i en medlemsstat at undgå opkrævning af kildeskat for rentebetalinger modtaget i en medlemsstat, der optræder på listen i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/48/EF, og den alternative procedure med frivillig udlevering til den retmæssige ejers bopælsland, har fordele. Dog er proceduren med frivillig udlevering mindre byrdefuld for den retmæssige ejer, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at lade valget af procedure være op til de retmæssige ejere. |
(12) |
Medlemsstaterne bør indgive relevante statistikker om anvendelsen af direktiv 2003/48/EF for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som Kommissionen anvender til forberedelse af den beretning, som forelægges for Rådet hvert tredje år, om direktivets anvendelse. |
(13) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Den Europæiske Unions interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. |
(14) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2003/48/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8). |
(15) |
Målene for dette direktiv, nemlig at sikre reel beskatning af indtægter fra opsparing i form af grænseoverskridende opsparing, der i alle medlemsstaterne generelt medregnes i den skattepligtige indkomst for bosiddende fysiske personer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(16) |
Direktiv 2003/48/EF bør ændres — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2003/48/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 2, affattes således: »2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af dette direktiv, udføres af betalende agenter og andre økonomiske aktører, der er etableret eller i givet fald har deres sted for den faktiske ledelse på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver anledning til rentebetalingen, er etableret.« |
2) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 1a Definitioner af visse udtryk I dette direktiv forstås ved: a) »økonomisk aktør«: et kredit- eller finansieringsinstitut, en anden juridisk person eller fysisk person, der regelmæssigt eller lejlighedsvis foretager eller sikrer en rentebetaling i henhold til dette direktiv under udøvelsen af sin virksomhed b) »sted for den faktiske ledelse«: for en enhed med eller uden status som juridisk person den adresse, hvor der træffes de centrale forvaltningsbeslutninger, som er nødvendige for enhedens virksomhed som helhed. Når sådanne beslutninger træffes i mere end ét land eller én jurisdiktion, anses stedet for den faktiske ledelse for at være på den adresse, hvor de fleste af de centrale forvaltningsbeslutninger vedrørende de aktiver, der giver anledning til rentebetalinger, jf. dette direktiv, træffes c) »sted for den faktiske ledelse«: for en trust eller et andet retligt arrangement:
d) »underlagt reel beskatning«: det forhold, at en enhed eller et retligt arrangement er skattepligtigt af alle sine indtægter eller af den del af sine indtægter, der tilskrives dens/dets ikkebosiddende deltagere, herunder af enhver rentebetaling.« |
3) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Definition af retmæssig ejer 1. I dette direktiv og med forbehold af stk. 2-4 forstås ved »retmæssig ejer« enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en sådan betaling sikres, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel, dvs.
2. Hvis en betalende agent har oplysninger, der peger i retning af, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling sikres, muligvis ikke er den retmæssige ejer, og hvis stk. 1, litra a), b) eller c), ikke finder anvendelse på denne fysiske person, tager den betalende agent rimelige skridt til at fastlægge den retmæssige ejers identitet, jf. artikel 3, stk. 2. Hvis den betalende agent ikke kan identificere den retmæssige ejer, behandler han den pågældende fysiske person som den retmæssige ejer. 3. Hvis en økonomisk aktør, som også er omfattet af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (*1), foretager en rentebetaling til eller sikrer en sådan betaling for en enhed eller et retligt arrangement, som ikke er underlagt reel beskatning, og som er etableret eller har sit sted for den faktiske ledelse i et land eller en jurisdiktion uden for det område, der er defineret i artikel 7 i nærværende direktiv, og uden for den territoriale dækning af de aftaler og ordninger, der indeholder de samme foranstaltninger eller tilsvarende foranstaltninger som i nærværende direktiv, gælder andet til femte afsnit i dette stykke. Betalingen betragtes som foretaget til eller sikret til umiddelbar fordel for en fysisk person, der er bosat i en anden medlemsstat end den økonomiske aktør, og som i artikel 3, nr. 6), i direktiv 2005/60/EF er defineret som den retmæssige ejer af enheden eller det retlige arrangement. Den fysiske persons identitet fastlægges i overensstemmelse med de kundelegitimationsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og artikel 8, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv. Denne fysiske person betragtes også som den retmæssige ejer i forbindelse med nærværende direktiv. Med henblik på første afsnit betragtes de kategorier af enheder og retlige arrangementer, der er nævnt i den vejledende liste, jf. bilag I, som ikke underlagt reel beskatning. Den økonomiske aktør, der er nævnt i første afsnit, fastlægger enhedens eller det retlige arrangements retlige form og etableringssted eller i givet fald stedet for den faktiske ledelse på grundlag af oplysningerne fra en fysisk person, der optræder på vegne af enheden eller det retlige arrangement, navnlig i overensstemmelse med stk. 1, litra b) og c), medmindre den økonomiske aktør har mere pålidelige oplysninger, som viser, at de modtagne oplysninger er ukorrekte eller ufuldstændige med henblik på anvendelsen af dette stykke. Hvis en enhed eller et retligt arrangement ikke henhører under en af kategorierne i bilag I eller henhører under disse kategorier, men påberåber sig at være underlagt reel beskatning, skal den økonomiske aktør, jf. første afsnit, fastslå, om den/det er underlagt reel beskatning, på grundlag af almindeligt anerkendte kendsgerninger eller på grundlag af officielle dokumenter, som enheden eller det retlige arrangement forelægger, eller som er tilgængelige ved hjælp af de kundelegitimationsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF. 4. Hvis en enhed eller et retligt arrangement anses for at være betalende agent ved modtagelse af en rentebetaling eller ved sikring af en sådan betaling i henhold til artikel 4, stk. 2, anses rentebetalingen for at tilfalde følgende fysiske personer, der anses for at være de retmæssige ejere i henhold til dette direktiv:
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).«" |
4) |
Artikel 3 og 4 affattes således: »Artikel 3 De retmæssige ejeres identitet og bopæl 1. Hver medlemsstat skal på sit område fastlægge og sikre anvendelsen af de procedurer, der er nødvendige for at gøre det muligt for den betalende agent at identificere de retmæssige ejere og deres bopæl med henblik på artikel 8-12. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med de i stk. 2 og 3 fastsatte minimumsstandarder. 2. Den betalende agent fastlægger den retmæssige ejers identitet på grundlag af minimumsstandarder, der varierer efter, hvornår den betalende agent og den retmæssige ejer har optaget forbindelser:
De oplysninger, der henvises til i første afsnit, litra b), fastlægges på grundlag af et pas, et officielt identitetskort eller et andet officielt identitetsdokument, eventuelt i henhold til den liste, der er nævnt i stk. 4, som forevises af den retmæssige ejer. Oplysninger, der ikke er anført i disse dokumenter, fastlægges på grundlag af ethvert andet dokument, der beviser identiteten, som forevises af den retmæssige ejer. 3. Hvis den retmæssige ejer frivilligt forelægger en attest for skattemæssig bopæl, som er udstedt af et lands kompetente myndighed højst tre år inden betalingsdatoen eller på et senere tidspunkt, hvor betalingen anses for at tilfalde den retmæssige ejer, anses vedkommendes bopæl for at være i dette land. Hvis dette ikke er tilfældet, anses personen for at have bopæl i det land, hvor vedkommende har fast adresse. Den betalende agent fastlægger den retmæssige ejers faste adresse på grundlag af følgende minimumsstandarder:
I den situation, der er nævnt i første afsnit, litra b), hvor retmæssige ejere forelægger et pas, et officielt identitetskort eller et andet officielt identitetsdokument udstedt af en medlemsstat og erklærer sig som hjemmehørende i et tredjeland, fastlægges bopælen ved hjælp af en skattemæssig bopælsattest udstedt højst tre år inden betalingsdatoen eller på et senere tidspunkt, hvor betalingen anses for at tilfalde den retmæssige ejer, af den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor den retmæssige ejer hævder at være hjemmehørende. Hvis en sådan attest ikke kan fremvises, anses bopælen for at befinde sig i den medlemsstat, der har udstedt passet, det officielle identitetskort eller ethvert andet officielt identitetsdokument. For retmæssige ejere, for hvilke den betalende agent har officiel dokumentation til sin rådighed, der beviser, at de har skattemæssig bopæl i et andet land end det land, hvor de har fast adresse på grund af privilegier forbundet med deres diplomatiske status eller med andre internationalt aftalte regler, fastlægges bopælen ved hjælp af sådan officiel dokumentation, som er tilgængelig for den betalende agent. 4. Hver medlemsstat, der tildeler skattemæssige identifikationsnumre eller tilsvarende, underretter senest den 31. december 2014 Kommissionen om disse numres struktur og format og om den officielle dokumentation, der indeholder oplysninger om tildelte identifikationsnumre. Hver medlemsstat underretter endvidere Kommissionen, hvis der sker ændringer i dette. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en samlet liste over de modtagne oplysninger. Artikel 4 Betalende agenter 1. En økonomisk aktør, der er etableret i en medlemsstat, og som betaler renter til eller sikrer en sådan betaling til umiddelbar fordel for den retmæssige ejer, betragtes som betalende agent i henhold til dette direktiv. I forbindelse med dette stykke har det ingen betydning, om den berørte økonomiske aktør er debitor eller udsteder af fordringen eller værdipapiret, som vedrører indtægterne, eller om vedkommende er den økonomiske aktør, som debitoren, udstederen eller den retmæssige ejer pålægger at betale indtægterne eller sikre betalingen af disse. En økonomisk aktør etableret i en medlemsstat anses også for at være betalende agent i henhold til dette direktiv, når følgende betingelser er opfyldt:
Hvis betingelserne i første afsnit, litra a) og b), er opfyldt, anses den betaling, der er foretaget eller sikret af den første økonomiske aktør, for at være foretaget eller sikret til umiddelbar fordel for den retmæssige ejer, der er omhandlet i litra b) i nævnte afsnit. 2. En enhed eller et retligt arrangement, der har sit sted for den faktiske ledelse i en medlemsstat, og som ikke er underlagt reel beskatning i henhold til de generelle regler om direkte beskatning, som er gældende enten i denne medlemsstat eller i den medlemsstat, hvor den/det er etableret, eller i et andet land eller en anden jurisdiktion, hvor den/det på anden måde har skattemæssig bopæl, anses for at være en betalende agent ved modtagelse af en rentebetaling eller efter at have sikret en sådan betaling. I forbindelse med dette stykke betragtes de kategorier af enheder og retlige arrangementer, der er nævnt i den vejledende liste, jf. bilag II, ikke som værende underlagt reel beskatning. Hvis en enhed eller et retligt arrangement ikke tilhører i en af kategorierne i den vejledende liste, jf. bilag II, eller er omfattet af bilaget, men påberåber sig at være underlagt reel beskatning, skal den økonomiske aktør fastslå, om den/det er underlagt reel beskatning, på grundlag af almindeligt anerkendte kendsgerninger eller på grundlag af officielle dokumenter, som enheden eller det retlige arrangement forelægger, eller som er tilgængelige ved hjælp af de kundelegitimationsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF. Enhver økonomisk aktør, der er etableret i en medlemsstat, og som foretager en rentebetaling til eller sikrer en sådan betaling for en enhed eller et retligt arrangement, der er omhandlet i dette stykke, og som har sit sted for den faktiske ledelse i en anden medlemsstat end den stat, hvor den økonomiske aktør er etableret, underretter, under anvendelse af de oplysninger, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, fjerde afsnit, eller andre tilgængelige oplysninger, sin medlemsstats kompetente myndighed om følgende:
Det fastslås efter bestemmelserne i artikel 2, stk. 4, hvilke fysiske personer der skal anses for at være de retmæssige ejere af en rentebetaling, der er foretaget til eller sikret for de enheder eller retlige arrangementer, der er omhandlet i dettes stykkes første afsnit. Når litra c) i artikel 2, stk. 4, finder anvendelse, meddeler enheden eller det retlige arrangement, når en fysisk person på et senere tidspunkt får ret til de aktiver, der giver anledning til denne rente, eller til andre aktiver, der repræsenterer rentebetalingen, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den/det har sit sted for den faktiske ledelse, de oplysninger, der er anført i artikel 8, stk. 1, andet afsnit. Enheden eller det retlige arrangement underretter også sin kompetente myndighed om enhver flytning af stedet for den faktiske ledelse. De forpligtelser, der er nævnt i det femte afsnit, gælder i ti år fra datoen for den seneste rentebetaling, som enheden eller det retlige arrangement har modtaget eller sikret, eller den seneste dato, hvor en fysisk person fik ret til de aktiver, der giver anledning til en sådan rente, eller til andre aktiver, der repræsenterer rentebetalingen, idet det sidste tidspunkt gælder. Hvis en enhed eller et retligt arrangement i et tilfælde, hvor artikel 2, stk. 4, litra c), finder anvendelse, har flyttet sit sted for den faktiske ledelse til en anden medlemsstat, sender den første medlemsstats kompetente myndighed følgende oplysninger til den nye medlemsstats kompetente myndighed:
Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis enheden eller det retlige arrangement fremlægger bevis for, at den/det befinder sig i en af følgende situationer:
3. En enhed som omhandlet i stk. 2, der svarer til et institut for kollektiv investering eller anden kollektiv investeringsfond eller -ordning som omhandlet i stk. 2, ottende afsnit, litra a), kan med henblik på dette direktiv vælge at blive behandlet som et sådant institut eller en sådan investeringsfond eller -ordning. Hvis en enhed benytter den i dette stykkes første afsnit omhandlede mulighed, udsteder den medlemsstat, hvor den har sit sted for den faktiske ledelse, en attest herfor. Enheden forelægger denne attest for den økonomiske aktør, der foretager eller sikrer rentebetalingen. Den økonomiske aktør er i så fald undtaget fra forpligtelsen i stk. 2, fjerde afsnit. Medlemsstaterne fastlægger de nærmere regler vedrørende den i dettes stykkes første afsnit omhandlede mulighed for enheder, som har deres sted for den faktiske ledelse på deres område, med henblik på at sikre effektiv anvendelse af direktivet.« |
5) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Definition af rentebetalinger 1. I dette direktiv forstås ved »rentebetalinger«:
2. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra b), skal den samlede betaling, hvis en betalende agent ikke har nogen oplysninger om størrelsen af den indtægt, der er betalt, realiseret eller krediteret, anses for at være rentebetaling. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra c), skal den samlede betaling, hvis en betalende agent ikke har nogen oplysninger om størrelsen af den rente eller indtægt, der er påløbet eller kapitaliseret i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb, anses for at være rentebetaling. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra d) og e), skal den samlede indkomst, hvis en betalende agent ikke har nogen oplysninger om, hvor stor en del af indkomsten der afledes af rentebetalinger i henhold til litra a), b) og c) i det nævnte afsnit, anses for at være rentebetaling. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra f), skal den samlede betaling, hvis en betalende agent ikke har nogen oplysninger om størrelsen af udbyttet fra en livsforsikringskontrakt, anses for at være rentebetaling. 3. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra e), skal procentsatsen, hvis en betalende agent ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de aktiver, der er investeret i fordringer eller i relevante værdipapirer eller i andele eller enheder i henhold til nævnte litra, anses for at være højere end 40 %. Hvis agenten ikke er i stand til at fastlægge beløbet for den indkomst, som den retmæssige ejer har realiseret, betragtes indkomsten som værende provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet af andelene eller enhederne. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra f), nr. ii), anses den ydelsesprocent, der er forbundet med rentebetalinger, jf. litra a), b), c), d) eller e) i det nævnte afsnit, for at være over 40 %, hvis den betalende agent ikke har nogen oplysninger om denne procent. 4. Hvis en rentebetaling som angivet i stk. 1 foretages til en enhed eller et retligt arrangement som omhandlet i artikel 4, stk. 2, eller krediteres en sådan enheds eller et sådant retligt arrangements konto, anses den for at tilfalde en fysisk person som omhandlet i artikel 2, stk. 4. Hvis der er tale om en enhed, gælder dette kun, hvis enheden ikke har benyttet muligheden i artikel 4, stk. 3. 5. Med hensyn til stk. 1, første afsnit, litra c) og e), skal medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at betalende agenter på deres område beregner renterne eller andre relevante indtægter på årsbasis i en periode, der ikke må overstige et år, og behandler sådanne på årsbasis beregnede renter eller andre relevante indtægter som rentebetalinger, også selv om der ikke finder afståelse, indfrielse eller tilbagekøb sted i den pågældende periode. 6. Uanset stk. 1, første afsnit, litra d) og e), skal det være muligt for medlemsstaterne at holde enhver i de pågældende bestemmelser omhandlet form for indtægter fra institutter, enheder eller investeringsfonde eller -ordninger, der har fondsbestemmelser eller vedtægter, som er underlagt deres lovgivning, uden for definitionen af rentebetaling, hvis de pågældende institutters, enheders eller fondes eller ordningers direkte eller indirekte investeringer i fordringer som omhandlet i litra a) i nævnte afsnit, eller i værdipapirer som omhandlet i litra b) i nævnte afsnit, ikke har oversteget 15 % af deres aktiver. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne ligeledes beslutte at holde de renteudbetalinger, der foretages til eller krediteres en konto tilhørende en enhed eller et retligt arrangement som omhandlet i artikel 4, stk. 2, der har sit sted for den faktiske ledelse på deres område, uden for definitionen af rentebetaling, jf. stk. 1, hvis de pågældende enheders eller retlige arrangementers direkte eller indirekte investeringer i fordringer omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), eller i værdipapirer omhandlet i litra b) i det nævnte afsnit, ikke har oversteget 15 % af deres aktiver. Hvis der er tale om en enhed, gælder dette kun, hvis enheden ikke har benyttet muligheden i artikel 4, stk. 3. Hvis en medlemsstat gør brug af en af eller begge de i første og andet afsnit omhandlede muligheder, underretter den Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende, at der er gjort brug af denne mulighed, og med gyldighed fra datoen for en sådan offentliggørelse bliver brugen af muligheden bindende for de andre medlemsstater. 7. Den i stk. 1, første afsnit, litra e) og litra f), nr. ii), og stk. 3 omhandlede tærskel på 40 % fastsættes fra den 1. januar 2016 til 25 %. 8. De i stk. 1, første afsnit, litra e), og stk. 6 omhandlede procentsatser fastsættes under henvisning til investeringspolitikken eller under henvisning til investeringsstrategien og -målene som fastlagt i driftsdokumenterne for de berørte institutter, enheder eller investeringsfonde eller -ordninger. I forbindelse med dette stykke omfatter dokumenterne
Hvis dokumenterne ikke definerer en investeringspolitik, en investeringsstrategi eller investeringsmål, fastsættes disse procentsatser under henvisning til den faktiske sammensætning af de berørte institutters, enheders eller investeringsfondes eller -ordningers aktiver på baggrund af gennemsnittet af aktiver i begyndelsen eller på datoen for deres første halvårsrapport og ved udgangen af deres seneste regnskabsperiode inden den dato, hvor rentebetalingen til den retmæssige ejer foretages eller sikres af den betalende agent. For nyetablerede institutter, enheder eller investeringsfonde eller -ordninger bygger en sådan faktisk sammensætning på gennemsnittet af aktiver på startdatoen og datoen for den første evaluering af aktiverne som fastsat i de pågældende institutters, enheders eller fondes eller ordningers driftsdokumenter. Sammensætningen af aktiverne måles i overensstemmelse med de gældende regler i en medlemsstat eller i et land i EØS-området, der ikke er medlem af Unionen, hvor et institut for kollektiv investering eller anden kollektiv investeringsfond eller -ordning er registreret som sådant/sådan, eller hvis lovgivning gælder for dets/dens fondsbestemmelser eller vedtægter. Den således målte sammensætning er bindende for de øvrige medlemsstater. 9. De i stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede indtægter, betragtes kun som en rentebetaling for så vidt de værdipapirer, der giver anledning til indtægterne, først er udstedt den 1. juli 2014 eller senere. De værdipapirer, der er udstedt før denne dato, medregnes ikke i de procentsatser, der er omhandlet i litra e) i det nævnte afsnit og i stk. 6. 10. Udbytte fra en livsforsikringskontrakt anses kun for at være en rentebetaling i henhold til stk. 1, første afsnit, litra f), for så vidt den livsforsikringskontrakt, der giver anledning til et sådant udbytte, først er indgået den 1. juli 2014 eller senere. 11. Medlemsstaterne har mulighed for kun at betragte indkomst omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra e), nr. i), i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af andele eller enheder i etablerede institutter for kollektiv investering, som ikke er UCITS, der er godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (*2), som rentebetaling, for så vidt den er tilfaldet disse institutter den 1. juli 2014 eller senere. (*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).«" |
6) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Den betalende agents indgivelse af information 1. Når den retmæssige ejer har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor den betalende agent er etableret, omfatter den information, som den betalende agent skal indgive til sit etableringslands kompetente myndighed, som et minimum følgende:
Hvis den retmæssige ejer er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor den betalende agent som omhandlet i artikel 4, stk. 2, har sit sted for den faktiske ledelse, giver denne betalende agent den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han har sit sted for den faktiske ledelse, den i dette stykkes første afsnit, litra a)-d), nævnte information. Herudover indgiver en sådan betalende agent også information om følgende:
2. Den information, som den betalende agent skal indgive vedrørende rentebetaling, skal som et minimum indeholde en differentiering mellem nedenstående kategorier af rentebetaling og angive følgende:
Den betalende agent underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er etableret eller, hvis der er tale om en betalende agent i henhold til artikel 4, stk. 2, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han har sit sted for den faktiske ledelse, når han indgiver information om de samlede beløb i overensstemmelse med første afsnit, litra b), c), d) og e), i dette stykke. 3. I situationer med flere retmæssige ejere underretter den betalende agent den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er etableret, eller, hvis der er tale om en betalende agent i henhold til artikel 4, stk. 2, underrettes den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han har sit sted for den faktiske ledelse, om, hvorvidt det beløb, der rapporteres for hver retmæssig ejer, er det fulde beløb, der tilskrives samlet til de retmæssige ejere, eller om det er den berørte retmæssige ejers faktiske andel eller en ligelig andel. 4. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne tillade, at de betalende agenter kun indgiver følgende oplysninger:
Den betalende agent underretter om, hvorvidt de samlede beløb i henhold til første afsnit, litra a), b) og c), i dette stykke indberettes.« |
7) |
Artikel 9 ændres således:
|
8) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
9) |
Artikel 11 ændres således:
|
10) |
Artikel 13 affattes således: »Artikel 13 Undtagelser fra kildeskatteproceduren 1. Medlemsstater, der opkræver kildeskat i henhold til artikel 11, følger følgende procedurer for at sikre, at de retmæssige ejere kan kræve, at der ikke tilbageholdes nogen skat:
2. På begæring af den retmæssige ejer udsteder den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende har sin skattemæssige bopæl, en attest, som angiver:
En sådan attest er gyldig i højst tre år. Den udstedes til enhver retmæssig ejer, der har anmodet derom, inden for to måneder efter fremsættelsen af anmodningen.« |
11) |
Artikel 14 ændres således:
|
12) |
I artikel 15, stk. 1, andet afsnit, erstattes udtrykket »bilaget« af »bilag III« |
13) |
Artikel 18, første punktum, affattes således: »Kommissionen aflægger hvert tredje år beretning til Rådet om, hvorledes dette direktiv virker, på baggrund af de i bilag IV omhandlede statistikker, som skal indgives af hver medlemsstat til Kommissionen.« |
14) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 18a Gennemførelsesforanstaltninger 1. Kommissionen kan, ved at handle efter proceduren i artikel 18b, stk. 2, træffe foranstaltninger i forbindelse med:
2. Kommissionen ajourfører listen i bilag III på anmodning af den medlemsstat, der er direkte berørt. Artikel 18b Udvalg 1. Kommissionen bistås af udvalget for administrativt samarbejde om beskatning (»udvalget«). 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.« |
15) |
Bilaget ændres som angivet i bilaget til dette direktiv. |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. januar 2016 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den første dag i det tredje kalenderår efter kalenderåret for dette direktivs ikrafttræden.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2014.
På Rådets vegne
A. TSAFTARIS
Formand
(1) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 488.
(2) EUT C 277 af 17.11.2009, s. 109.
(3) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(6) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3).
(7) EUT C 321 f 31.12.2003, s. 1.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
BILAG
Bilaget til direktiv 2003/48/EF ændres således:
1) |
Bilaget bliver bilag III. |
2) |
Følgende bilag indsættes som »Bilag I«: »BILAG I Vejledende liste over kategorier af enheder og retlige arrangementer, der ikke betragtes som værende underlagt reel beskatning i forbindelse med artikel 2, stk. 3
|
3) |
Følgende bilag indsættes som »Bilag II«: »BILAG II Vejledende liste over kategorier af enheder og retlige arrangementer, der ikke betragtes som værende underlagt reel beskatning i forbindelse med artikel 4, stk. 2
|
4) |
Følgende bilag tilføjes som »Bilag IV«: »BILAG IV LISTE OVER STATISTISKE OPLYSNINGER, SOM MEDLEMSSTATERNE ÅRLIGT INDGIVER TIL KOMMISSIONEN 1. Økonomiske oplysninger 1.1. Kildeskat: For Østrigs og Luxembourgs vedkommende (så længe de anvender overgangsbestemmelserne i kapitel III), det samlede årlige skatteindtægtsbeløb fra kildeskatten, delt efter de retmæssige ejeres bopælsmedlemsstat. For Østrigs og Luxembourgs vedkommende (så længe de anvender overgangsbestemmelserne i kapitel III), det samlede årlige skatteindtægtsbeløb, der hidrører fra den kildeskat, som opkræves i henhold til artikel 11, stk. 5, og som deles med de øvrige medlemsstater. Oplysninger om de samlede beløb, der opkræves i form af kildeskat, delt efter de retmæssige ejeres bopælsmedlemsstat, bør også sendes til den nationale institution, der udarbejder betalingsbalancestatistikker. 1.2. Rentebetalinger/salgsindtægter: For medlemsstater, der udveksler oplysninger eller har valgt at gøre brug af den i artikel 13 omhandlede bestemmelse vedrørende frivillig udlevering, beløbet af rentebetalinger på deres område, som er genstand for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 9, delt efter de retmæssige ejeres bopælsmedlemsstat eller afhængige eller associerede territorier. For medlemsstater, der udveksler oplysninger eller har valgt at gøre brug af den i artikel 13 omhandlede bestemmelse vedrørende frivillig udlevering, beløbet af salgsindtægter på deres område, som er genstand for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 9, delt efter de retmæssige ejeres bopælsmedlemsstat eller afhængige eller associerede territorier. For medlemsstater, der udveksler oplysninger, eller har valgt at gøre brug af mekanismen for frivillig udlevering, beløbet af rentebetalinger, som er genstand for udveksling af oplysninger, delt efter typen af rentebetaling i henhold til kategorierne i artikel 8, stk. 2. Oplysningerne vedrørende de samlede beløb af rentebetalinger og salgsindtægter, delt efter de retmæssige ejeres bopælsmedlemsstat, bør også meddeles den nationale institution, som udarbejder betalingsbalancestatistikker. 1.3. Retmæssig ejer: For alle medlemsstater, antallet af retmæssige ejere, der er bosiddende i andre medlemsstater samt afhængige eller associerede territorier, delt efter den bopælsmedlemsstat eller det afhængige eller associerede territorium, hvor vedkommende har bopæl. 1.4. Betalende agenter: For alle medlemsstater, antallet af betalende agenter (pr. afsendende medlemsstat), som er involveret i udveksling af oplysninger eller kildeskat i henhold til dette direktiv. 1.5. Betalende agenter ved modtagelse: For alle medlemsstater, antallet af betalende agenter efter modtagelse, som har modtaget rentebetalinger i henhold til artikel 6, stk. 4. Dette vedrører både medlemsstater, hvor der er foretaget rentebetalinger til betalende agenter efter modtagelse, hvis sted for den faktiske ledelse befinder sig i andre medlemsstater, og modtagende medlemsstater med sådanne enheder eller retlige arrangementer beliggende på deres område. 2. Tekniske oplysninger 2.1. Registre: For medlemsstater, der udveksler oplysninger eller har valgt at gøre brug af den frivillige bestemmelse i artikel 13 vedrørende udlevering, antallet af afsendte og modtagne journaler. En journal svarer til en betaling for en retmæssig ejer. 2.2. Behandlede/korrigerede journaler:
3. Fakultative oplysninger:
|
(1) Gibraltars udenrigsanliggender varetages af Det Forenede Kongerige i henhold til betingelserne i artikel 355, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union funktionsmåde.«
AFGØRELSER
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/79 |
RÅDETS AFGØRELSE 2014/212/FUSP
af 14. april 2014
om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til Rådets afgørelse 2013/183/FUSP af 22. april 2013 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (1), særlig artikel 19, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 22. april 2013 afgørelse 2013/183/FUSP. |
(2) |
I overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i afgørelse 2013/183/FUSP har Rådet foretaget en revision af listerne i bilag II og III til afgørelse 2013/183/FUSP over de personer og enheder, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, litra b) og c), og artikel 15, stk. 1, litra b) og c). Rådet har konkluderet, at med undtagelse af én person, der er opført i bilag II, bør de berørte personer og enheder fortsat være omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i nævnte afgørelse. |
(3) |
Yderligere bør oplysningerne om én enhed, der er opført i bilag I, slettes fra bilag II. |
(4) |
Artikel 22 bør endvidere ændres. |
(5) |
Den 31. december 2013 ajourførte sanktionskomitéen, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006) om Den Demokratiske Folkerepublik Korea, desuden listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. |
(6) |
Listerne over personer og enheder i bilag I og II til afgørelse 2013/183/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2013/183/FUSP foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 22, stk. 2, affattes således: »2. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b) og c), og artikel 15, stk. 1, litra b) og c), tages op til revision regelmæssigt og mindst hver 12. måned. De ophører med at finde anvendelse på de berørte personer og enheder, hvis Rådet efter proceduren i artikel 19, stk. 2, fastslår, at betingelserne for deres anvendelse ikke længere er opfyldt.« |
2) |
Bilag I og II til afgørelse 2013/183/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
BILAG
1.
I bilag I til afgørelse 2013/183/FUSP indsættes følgende overskrift:»Liste over personer omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), og over personer og enheder omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a)«.
2.
I bilag I til afgørelse 2013/183/FUSP affattes underoverskriften »A. Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a)« således:
»A. |
Personer«. |
3.
Oplysningerne om de personer, der er opført i bilag I til afgørelse 2013/183/FUSP, og som er opført nedenfor, ændres til følgende oplysninger:
|
Navn |
Alias |
Fødselsdato |
Udpegningsdato |
Andre oplysninger |
»1. |
Chang Myong- Chin |
Jang Myong-Jin |
Født den 19. februar 1968; eller født i 1965 eller 1966 |
22.1.2013 |
Generaldirektør for Sohae Satellitopsendelsesstationen og leder af det opsendelsescenter, hvorfra opsendelserne den 13. april og den 12. december 2012 fandt sted. |
2. |
Ra Ky'ong-Su |
Ra Kyung-Su |
Født den 4. juni 1954; Pasnr.: 645120196 |
22.1.2013 |
Ra Ky'ong-Su er embedsmand i Tanchon Commercial Bank (TCB). I denne egenskab har han lettet transaktionerne for TCB. Tanchon blev udpeget af sanktionskomitéen i april 2009 som DPRK's vigtigste finansielle enhed med ansvar for salg af konventionelle våben, ballistiske missiler og varer, der vedrører montering og fremstilling af sådanne våben. |
3. |
Kim Kwang-il |
|
Født den 1. september 1969; Pasnr.: PS381420397 |
22.1.2013 |
Kim Kwang-il er embedsmand i Tanchon Commercial Bank (TCB). I denne egenskab har han lettet transaktionerne for TCB og for Korea Mining Development Trading Corporation (KOMID). Tanchon blev udpeget af sanktionskomitéen i april 2009 som DPRK's vigtigste finansielle enhed med ansvar for salg af konventionelle våben, ballistiske missiler og varer, der vedrører montering og fremstilling af sådanne våben. KOMID blev udpeget af sanktionskomitéen i april 2009 og er DPRK's største våbenhandler og hovedeksportør af varer og udstyr, der vedrører ballistiske missiler og konventionelle våben.« |
4.
I bilag I til afgørelse 2013/183/FUSP affattes underoverskriften »B. Liste over enheder, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a)« således:
»B. |
Enheder«. |
5.
Oplysningerne om de enheder, der er opført i bilag I til afgørelse 2013/183/FUSP, og som er opført nedenfor, ændres til følgende oplysninger:
|
Navn |
Alias |
Beliggenhed |
Udpegningsdato |
Andre oplysninger |
»1. |
Korea Ryonha Machinery Joint Venture Corporation |
Chosun Yunha Machinery Joint Operation Company; Korea Ryenha Machinery J/V Corporation; Ryonha Machinery Joint Venture Corporation; Ryonha Machinery Corporation; Ryonha Machinery; Ryonha Machine Tool; Ryonha Machine Tool Corporation; Ryonha Machinery Corp; Ryonhwa Machinery Joint Venture Corporation; Ryonhwa Machinery JV; Huichon Ryonha Machinery General Plant; Unsan; Unsan Solid Tools; og Millim Technology Company |
Tongan-dong, Central District, Pyongyang, DPRK; Mangungdae- gu, Pyongyang, DPRK; Mangyongdae District, Pyongyang, DPRK. E-mailadresser: ryonha@silibank.com; sjc-117@hotmail.com; og millim@silibank.com Telefonnumre: 850-2-18111; 850-2-18111-8642; og 850 2 18111-3818642 Fax: 850-2-381-4410 |
22.1.2013 |
Korea Ryonbong General Corporation er moderselskab for Korea Ryonha Machinery Joint Venture Corporation. Korea Ryonbong General Corporation blev udpeget af sanktionskomitéen i april 2009 og er et forsvarskonglomerat specialiseret i indkøb for DPRK's forsvarsindustri og støtte til landets militærrelaterede salg.« |
6.
Følgende person og enhed fjernes fra listen i bilag II til afgørelse 2013/183/FUSP:
A. |
Personer
|
B. |
Enheder
|
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/83 |
RÅDETS AFGØRELSE 2014/213/FUSP
af 14. april 2014
om ændring af afgørelse 2010/638/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 25. oktober 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/638/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (1). |
(2) |
På baggrund af udviklingen i Republikken Guinea bør våbenembargoen og embargoen på udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, ophæves. |
(3) |
Afgørelse 2010/638/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2010/638/FUSP udgår artikel 1 og 2.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/84 |
RÅDETS AFGØRELSE 2014/214/FUSP
af 14. april 2014
om ændring af afgørelse 2013/184/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Myanmar/Burma
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 22. april 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/184/FUSP (1). |
(2) |
På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2013/184/FUSP bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 30. april 2015. |
(3) |
Afgørelse 2013/184/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse 2013/184/FUSP ændres således:
Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
Denne afgørelse anvendes indtil den 30. april 2015. Den overvåges løbende. Den kan, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, forlænges eller ændres, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.«.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) Rådets afgørelse 2013/184/FUSP af 22. april 2013 om restriktive foranstaltninger over for Myanmar/Burma og ophævelse af afgørelse 2010/232/FUSP (EUT L 111 af 23.4.2013, s. 75).
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/85 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 14. april 2014
om makrofinansiel bistand til Ukraine
(2014/215/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 213,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Ukraine udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Unionen og Ukraine trådte i kraft den 1. marts 1998. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af associeringsagendaen EU-Ukraine, der blev vedtaget den 23. november 2009. En associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskabs og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»associeringsaftalen«) omfattende et vidtgående og omfattende frihandelsområde blev forhandlet i 2007-2011 og blev paraferet i 2012. Den 21. november 2013 besluttede Ukraines ministerkabinet at suspendere undertegnelsen af associeringsaftalen. Efter den ukrainske regerings tilbagetræden i februar 2014 har den nuværende ukrainske regering imidlertid erklæret sig rede til at undertegne associeringsaftalen i den nærmeste fremtid. Den 6. marts 2014 fastslog Det Europæiske Råd i sin erklæring om Ukraine, at det meget snart ville undertegne alle politiske kapitler i associeringsaftalen og ensidigt vedtage foranstaltninger, som gør det muligt for Ukraine at drage væsentlig fordel af aftalen om et vidtgående og omfattende frihandelsområde. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning herom blev vedtaget af Kommissionen den 11. marts 2014. |
(2) |
Den aktuelle politiske krise har meget alvorlige konsekvenser for Ukraines allerede prekære økonomiske og finansielle stabilitet. Ukraine står over for en meget svag og hurtig forværring af betalingsbalancen og den finanspolitiske situation, hvor økonomien igen bevæger sig mod recession. De facto-afbrydelsen af Ruslands bistand i henhold til pakken på 15 mia. USD og den bebudede afbrydelse af de reducerede gaspriser, som selskabet Gazprom tidligere har indrømmet fra april 2014, vil forværre situationen yderligere. Under disse omstændigheder står Ukraine over for en alvorlig risiko for misligholdelse af sine forpligtelser i den nærmeste fremtid. |
(3) |
Efter den tidligere regerings afgang udnævnte det ukrainske parlament en ny midlertidig præsident og en ny regering henholdsvis den 22. og den 27. februar 2014. Selv om den ukrainske forfatning fra 2004 blev genindført, og det blev bebudet, at der vil blive afholdt præsidentvalg den 25. maj 2014, kunne Ukraine ikke genfinde politisk stabilitet, eftersom landets suverænitet og territoriale integritet for nylig er blevet krænket af Den Russiske Føderation. |
(4) |
På denne baggrund har Ukraine behov for akut finansiel bistand fra internationale kreditorer og donorer. Hvis afgørelsen om sådan finansiel bistand skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) efter den almindelige lovgivningsprocedure, ville det ikke være muligt at påbegynde udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine i første halvdel af 2014, og det ville derfor ikke være muligt at tackle Ukraines presserende finansielle behov. Det er derfor berettiget at stille Unionens makrofinansielle bistand til rådighed på grundlag af en rådsafgørelse vedtaget i henhold til artikel 213 TEUF. |
(5) |
Bistandens hastende karakter hænger sammen med Ukraines øjeblikkelige behov for midler ud over dem, der stilles til rådighed af andre internationale finansielle institutioner og andre bilaterale donorer, og den makrofinansielle bistand i henhold til Rådets afgørelse 2002/639/EF (1) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/2010/EU (2). |
(6) |
Den nuværende krise i Ukraine berettiger den ekstraordinære anvendelse af hasteproceduren i henhold til artikel 213 TEUF. Denne afgørelse om makrofinansiel bistand til Ukraine er ikke til hinder for andre fremtidige transaktioner bestående i tildeling af makroøkonomisk bistand. |
(7) |
Siden den ukrainske regerings afgang har Unionen ved flere lejligheder givet tilsagn om at støtte Ukraines nye regering i dens mål om at stabilisere situationen og fastholde reformkursen. Unionen har også erklæret sig rede til fuldt ud at støtte de bestræbelser, der gøres af det internationale samfund og de internationale finansielle institutioner, især Den Internationale Valutafond (IMF), med hensyn til en international hjælpepakke til afhjælpning af akutte behov i Ukraine, som er betinget af Ukraines klare tilsagn om gennemførelse af reformer. Finansiel støtte fra Unionen til Ukraine er i overensstemmelse med Unionens politik som beskrevet i den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. |
(8) |
Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument for ubundet og ubestemt betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt. |
(9) |
De ukrainske myndigheder og IMF forventes snart at nå til enighed om et økonomisk program, som vil blive bakket op af en finansieringsaftale med IMF. |
(10) |
Med henvisning til den kraftige forværring af betalingsbalancesituationen i Ukraine bebudede Kommissionen den 5. marts 2014 en hjælpepakke, som inkluderede den foreslåede makrofinansielle bistand fra Unionen. Denne pakke blev godkendt på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 6. marts 2014. Denne pakke omfatter finansiel bistand på 11 mia. EUR i perioden 2014-2020, herunder et samlet beløb på op til 1 565 mia. EUR i gavebistand i samme periode under det europæiske naboskabsinstrument, naboskabsinvesteringsfaciliteten, instrumentet til sikring af stabilitet og fred og budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udbetalingen af den makrofinansielle bistand i henhold til afgørelse 2002/639/EF og afgørelse nr. 646/2010/EU kan ske, så snart IMF-programmet er på plads. |
(11) |
Eftersom Ukraine er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, er landet berettiget til at modtage Unionens makrofinansielle bistand. |
(12) |
Eftersom den dramatiske stigning i Ukraines eksterne finansieringsbehov forventes at overstige de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, betragtes Unionens hastende makrofinansielle bistand til Ukraine under de nuværende ekstraordinære omstændigheder som et passende svar på Ukraines anmodning om støtte til sikring af finansiel stabilitet. Unionens makrofinansielle bistand støtter Ukraines økonomiske stabilisering og strukturreformer, idet den udgør et supplement til de midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning. |
(13) |
Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Ukraine og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling. |
(14) |
Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en foreløbig kvantitativ vurdering af Ukraines resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, landet har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere IMF's og Verdensbankens programmer og midler. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også hensyn til behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement. |
(15) |
Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker. |
(16) |
Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik. |
(17) |
Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Ukraines tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel. |
(18) |
Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstatsprincippet, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i forvaltningen af de offentlige finanser i Ukraine og at fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar vækst og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med, at såvel forudsætningerne opfyldes, som at disse målsætninger nås. |
(19) |
For at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand bør Ukraine træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision. |
(20) |
Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand sker med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets beføjelser. |
(21) |
Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme. |
(22) |
Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation. |
(23) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (3) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Unionen stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Ukraine på højst 1 mia. EUR med henblik på at understøtte Ukraines økonomiske stabilisering og reformer (»Unionens makrofinansielle bistand«). Bistanden skal bidrage til at løse Ukraines presserende betalingsbalanceproblemer, som identificeret i regeringens økonomiske program, der støttes af IMF.
2. Hele Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine ydes i form af lån. Kommissionen bemyndiges til på vegne af Unionen at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner med henblik på at udlåne dem til Ukraine. Lånene skal have en løbetid på højst 15 år.
3. Tilrådighedsstillelsen af Unionens makrofinansielle bistand forvaltes af Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Ukraine, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsagendaen EU-Ukraine aftalt i medfør af den europæiske naboskabspolitik.
4. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i god tid disse institutioner med den relevante dokumentation.
5. Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på ét år begyndende fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i denne afgørelses artikel 3, stk. 1. Denne periode kan forlænges ved en afgørelse vedtaget af Rådet på forslag fra Kommissionen.
6. Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Ukraines finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, reducerer, suspenderer eller annullerer Kommissionen bistanden efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.
Artikel 2
Det er en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstatsprincippet, samt sikrer overholdelse af menneskerettighederne.
Kommissionen kontrollerer, at denne forudsætning overholdes i hele den periode, hvor Unionens makrofinansielle bistand ydes.
Denne artikel anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (4).
Artikel 3
1. Kommissionen aftaler efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2, klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser med de ukrainske myndigheder, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum indeholdende en tidsfrist for opfyldelsen af disse betingelser.
De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Ukraine gennemfører med støtte fra IMF.
2. Disse betingelser har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i systemerne for forvaltning af de offentlige finanser i Ukraine og for anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens politik i forhold til tredjelande skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres i retning af disse mål.
3. De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og de ukrainske myndigheder.
4. Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum, om betingelserne fastsat i artikel 4, stk. 3, til stadighed er opfyldt, herunder om Ukraines økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 4
1. Med forbehold af betingelserne i stk. 3 stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i to lånerater. Raternes størrelse fastsættes i aftalememorandummet. Hvis omstændighederne undtagelsesvist gør det påkrævet, kan Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en enkelt lånerate.
2. Unionens makrofinansielle bistand finansieres om nødvendigt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (5).
3. Kommissionen frigiver låneraterne under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
forudsætningen i artikel 2 |
b) |
en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der omfatter tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-kreditaftale |
c) |
gennemførelsen af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet inden for en bestemt tidsfrist. |
En eventuel anden rate udbetales ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første rate.
4. Såfremt betingelserne i stk. 3 ikke opfyldes, suspenderer eller annullerer Kommissionen midlertidigt udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om grundene til denne suspendering eller annullering.
5. Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Ukraines centralbank
6. Udbetalingerne indledes, så snart IMF-programmet er på plads.
Artikel 5
1. Låntagnings- og långivningstransaktionerne i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i euro med samme valørdato og må for Unionen ikke indebære nogen ændring af løbetiden eller eventuelle valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.
2. Tillader omstændighederne det, og anmoder Ukraine herom, kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at låntagningsbetingelserne indeholder en tilsvarende klausul.
3. Tillader omstændighederne en forbedring af rentesatsen på lånet, og anmoder Ukraine herom, kan Kommissionen beslutte at refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner gennemføres i overensstemmelse med stk. 1 og 4 og må ikke resultere i en forlængelse af løbetiden for de pågældende lån eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.
4. Alle Unionens omkostninger, som vedrører de låntagnings- og långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, afholdes af Ukraine.
5. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.
Artikel 6
1. Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7).
2. Gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand sker gennem direkte forvaltning.
3. Det aftalememorandum og den låneaftale, der indgås med de ukrainske myndigheder, skal indeholde bestemmelser,
a) |
som sikrer, at Ukraine regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse |
b) |
som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (10) |
c) |
som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentant til at foretage kontrol og inspektion på stedet |
d) |
som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger, og |
e) |
som sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Ukraine i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser. |
4. I forbindelse med gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand overvåger Kommissionen ved hjælp af operationelle vurderinger, om Ukraine råder over fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.
Artikel 7
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg skal være et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 8
1. Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en vurdering af denne gennemførelse. I denne rapport:
a) |
gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand |
b) |
vurderes Ukraines økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger |
c) |
redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Ukraines aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand. |
2. Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens afsluttede makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.
Artikel 9
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) Rådets afgørelse 2002/639/EF af 12. juli 2002 om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine (EFT L 209 af 6.8.2002, s. 22).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 388/2010/EU af 7. juli 2010 om makrofinansiel bistand til Ukraine (EUT L 179 af 14.7.2010, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(4) Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
(5) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(7) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).
(8) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(9) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/91 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/216/FUSP
af 14. april 2014
om gennemførelse af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (1), særlig artikel 2, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 5. marts 2014 afgørelse 2014/119/FUSP. |
(2) |
Der bør medtages yderligere personer på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2014/119/FUSP. |
(3) |
Desuden bør identifikationsoplysningerne for tre personer, der er opført på listen i bilaget til afgørelse 2014/119/FUSP, ændres. |
(4) |
Bilaget til afgørelse 2014/119/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De personer, der er opført på listen i bilag I til nærværende afgørelse, tilføjes på listen i bilaget til afgørelse 2014/119/FUSP.
Artikel 2
Bilaget til afgørelse 2014/119/FUSP ændres herved som angivet i bilag II til nærværende afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
BILAG I
Personer omhandlet i artikel 1
|
Navn |
Identifikationsoplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelsen |
19. |
Serhiy Arbuzov |
født den 24. marts 1976, Ukraines tidligere premierminister |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
20. |
Yuriy Ivanyushchenko |
født den 21. februar 1959, parlamentsmedlem for Regionspartiet |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
21. |
Oleksandr Klymenko |
født den 16. november 1980, tidligere finansminister |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
22. |
Edward Stavytskyi |
født den 4. oktober 1972, Ukraines tidligere energiminister |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og ulovlig udførsel fra Ukraine heraf. |
15.4.2014 |
BILAG II
Oplysningerne om følgende personer, der er opført på listen i bilaget til afgørelse 2014/119/FUSP, affattes således:
|
Navn |
Identifikationsoplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse |
9. |
Oleksandr Viktorovych Yanukovych |
født den 10. juli 1973, søn af den tidligere præsident, forretningsmand |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine. |
6.3.2014 |
12. |
Serhii Petrovych Kliuiev |
født den 19. august 1969, bror til Andrii Kliuiev, forretningsmand. |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine. |
6.3.2014 |
14. |
Oleksii Mykolayovych Azarov |
født den 13. juli 1971, søn af den tidligere premierminister Azarov |
Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine. |
6.3.2014 |
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/94 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 11. april 2014
om EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af fårekopper i Bulgarien i 2013 og i Grækenland i 2013 og 2014
(meddelt under nummer C(2014) 2334)
(Kun den bulgarske og den græske udgave er autentiske)
(2014/217/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Fårekopper er en infektiøs virussygdom hos får og geder, som har alvorlige konsekvenser for fåreavlens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i handelen inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
(2) |
I tilfælde af et udbrud af fårekopper er der en risiko for, at sygdomsagenset spreder sig både til andre fårebedrifter i den pågældende medlemsstat og til andre medlemsstater og tredjelande via handel med levende får eller produkter heraf. |
(3) |
Ved Rådets direktiv 92/119/EØF (2) er der fastsat foranstaltninger, som i tilfælde af et udbrud straks skal gennemføres af medlemsstaterne for at forebygge yderligere spredning af virusset og for at udrydde sygdommen. |
(4) |
I henhold til artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3) skal der forud for indgåelsen af en forpligtelse til at afholde en udgift over Unionens budget foreligge en finansieringsafgørelse, som angiver de vigtigste elementer i den foranstaltning, der medfører en udgift, og som er vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som institutionen har delegeret beføjelser til. |
(5) |
Der er ved beslutning 2009/470/EF fastsat nærmere vilkår for EU-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. I henhold til beslutningens artikel 3 kan medlemsstaterne få EU-tilskud til dækning af visse udgifter i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af fårekopper. |
(6) |
Ved artikel 3, stk. 6, i beslutning 2009/470/EF er der fastsat bestemmelser om, hvor stor en andel af medlemsstaternes udgifter der kan dækkes af EU-tilskuddet. |
(7) |
Udbetaling af EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til udryddelse af fårekopper finder sted efter reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 (4). |
(8) |
Der var udbrud af fårekopper i Bulgarien i 2013 og i Grækenland i 2013 og 2014. Bulgarien og Grækenland har truffet foranstaltninger til bekæmpelse af disse udbrud i overensstemmelse med direktiv 92/119/EØF. |
(9) |
De bulgarske og græske myndigheder underrettede via Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med EU-lovgivningen om anmeldelse og udryddelse af sygdommen og resultaterne heraf. |
(10) |
De bulgarske og græske myndigheder har derfor opfyldt deres tekniske og administrative forpligtelser vedrørende de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i beslutning 2009/470/EF og artikel 6 i forordning (EF) nr. 349/2005. |
(11) |
EU-tilskuddets størrelse kan ikke fastlægges nøjagtigt på nuværende tidspunkt. Ud fra de seneste oplysninger, som de berørte medlemsstater har fremsendt, anslås udgifterne til godtgørelser og aktionsudgifterne til 79 186,33 EUR og 1 484 304,16 EUR for henholdsvis Bulgarien og Grækenland. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
EU-tilskud til Bulgarien og Grækenland
1. Der ydes EU-tilskud på op til 40 000 EUR til Bulgarien til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger i medfør af artikel 3, stk. 2 og 6, i beslutning 2009/470/EF til bekæmpelse af fårekopper i 2013.
2. Der ydes EU-tilskud på op til 700 000 EUR til Grækenland til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger i medfør af artikel 3, stk. 2 og 6, i beslutning 2009/470/EF til bekæmpelse af fårekopper i 2013 og 2014.
3. Den endelige størrelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede EU-tilskud fastsættes ved en senere afgørelse, som vedtages efter proceduren i artikel 40, stk. 2, i beslutning 2009/470/EF.
Artikel 2
Udbetaling af tilskuddet
En første rate på 310 000 EUR, der finansieres over budgetpost 17 04 04 i EU's finansbudget for 2014, udbetales til Grækenland som en del af EU-tilskuddet, jf. artikel 1, stk. 2.
Artikel 3
Adressater
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien og Den Hellenske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2014.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.
(2) Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12).
Berigtigelser
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/96 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 368/2014 af 10. april 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet
( Den Europæiske Unions Tidende L 108 af 11. april 2014 )
Side 33, underskriften:
I stedet for:
»Joaquín ALMUNIA«
læses:
»Siim KALLAS«.
15.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 111/96 |
Berigtigelse til den endelig vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014
( Den Europæiske Unions Tidende L 51 af 20. februar 2014 )
Side I/171 til I/173:
I stedet for:
»Opdelte bevillinger«
læses:
»Ikke-opdelte bevillinger«.
Side I/267, Kapitel 1 2, Anmærkninger:
I stedet for:
»Der er anvendt en fast nedskæring på 3,7 %…«
læses:
»Der er anvendt en fast nedskæring på3 %…«.
Side I/484 til I/493:
I stedet for:
»Opdelte bevillinger«
læses:
»Ikke-opdelte bevillinger«.
Side I/528 til I/530 med undtagelse af konto 2 2 3 8 og 2 2 3 9:
I stedet for:
»Opdelte bevillinger«
læses:
»Ikke-opdelte bevillinger«.