19.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/1

(1)

I artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1316/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til inden for det første år efter forordningens ikrafttræden at vedtage delegerede retsakter, som nærmere fastsætter retningslinjer for de finansieringsprioriteter på transportsektoren, der i løbet af CEF's varighed skal afspejles i arbejdsprogrammerne, for de støtteberettigede aktioner i medfør af artikel 7, stk. 2. Det er derfor nødvendigt at vedtage den delegerede retsakt, der nærmere fastsætter finansieringsprioriteterne for transportsektoren, inden arbejdsprogrammerne vedtages.

(2)

I henhold til artikel 21, stk. 3, skal finansieringsprioriteterne for transportsektoren omfatte nærmere retningslinjer for de støtteberettigede aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (2), og som er anført i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1316/2013.

(3)

De støtteberettigede aktioner, der er anført i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1316/2013, uddybes yderligere i forordningens artikel 10 og 11, hvor der fastsættes maksimale finansieringssatser for disse aktioner. Derfor bør der henvises til aktionerne som anført i disse artikler i forbindelse med den nærmere fastsættelse af finansieringsprioriteterne for transportsektoren.

(4)

Projekter af fælles interesse, der er opført i del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013, kan komme i betragtning til at modtage støtte i forbindelse med de flerårige arbejdsprogrammer, der er nævnt i samme forordnings artikel 17, stk. 3. Projekter, der ikke er opført i del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013, men som er støtteberettigede i kraft af samme forordnings artikel 7, stk. 2, kan komme i betragtning til at modtage støtte i forbindelse med de årlige arbejdsprogrammer.

(5)

Da artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1316/2013 henviser til de transportspecifikke mål i forordningens artikel 4, stk. 2, bør der også henvises til disse mål i nærværende forordning.

(6)

Da der skal ydes EU-bidrag til de finansielle instrumenter som led i de årlige arbejdsprogrammer, bør nærværende forordning indeholde en tilsvarende finansieringsprioritet.

(7)

Programstøtteaktioner som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1316/2013, der består af dækning af Kommissionens udgifter til teknisk og administrativ støtte i forbindelse med forvaltningen af Connecting Europe-faciliteten med et loft på 1 % af finansieringsrammen, er ikke omfattet af arbejdsprogrammerne. Imidlertid er de programstøtteaktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, jf. artikel 7, stk. 2, og som der henvises til i artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1316/2013, omfattet af arbejdsprogrammerne; derfor indeholder nærværende forordning en finansieringsprioritet for disse aktioner.

(8)

Samtlige de midler, der henvises til i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1316/2013, herunder de midler, der overføres fra Samhørighedsfonden, vil blive omfattet af de samme arbejdsprogrammer. I henhold til forordningens artikel 11 skal der for de midler, der overføres fra Samhørighedsfonden, iværksættes særlige indkaldelser af forslag.

(9)

Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre en rettidig vedtagelse af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1316/2013 —

19.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/5

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

19.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/7

(1)

Tjenesteydere, hvis tjenester falder ind under direktiv 2006/123/EF, skal gennem kvikskranker og ved hjælp af elektroniske midler kunne gennemføre de procedurer og formaliteter, der er nødvendige for at få adgang til og for at udføre deres aktiviteter. Inden for de grænser, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF, kan der stadig være tilfælde, hvor tjenesteydere skal fremsende originale dokumenter, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser for at gennemføre sådanne procedurer og formaliteter. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt for tjenesteydere at fremsende dokumenter, der er underskrevet elektronisk af kompetente myndigheder.

(2)

Anvendelsen af avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat, på tværs af grænserne fremmes ved Kommissionens beslutning 2009/767/EF af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette anvendelsen af elektroniske procedurer ved hjælp af »kvikskranker« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (2), som bl.a. pålægger medlemsstaterne at foretage risikoanalyser, før de kræver disse elektroniske signaturer fra tjenesteydere, og fastlægger regler for medlemsstaternes accept af avancerede elektroniske signaturer, der er baseret på kvalificerede certifikater og genereret med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem. Beslutning 2009/767/EF omhandler dog ikke formater for elektroniske signaturer i dokumenter udstedt af kompetente myndigheder, som skal fremsendes af tjenesteydere, når de gennemfører de relevante procedurer og formaliteter.

(3)

Da de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i øjeblikket anvender forskellige formater af avancerede elektroniske signaturer til at underskrive deres dokumenter elektronisk, kan de medlemsstater, der skal behandle disse dokumenter, have tekniske problemer som følge af de forskellige signaturformater, der anvendes. For at gøre det muligt for tjenesteydere at gennemføre deres procedurer og formaliteter elektronisk på tværs af grænserne er det nødvendigt at sikre, at i det mindste en række af avancerede formater for elektroniske signaturer kan understøttes teknisk af medlemsstaterne, når de modtager elektronisk underskrevne dokumenter fra de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Ved at fastlægge en række formater for avancerede elektroniske signaturer, som den modtagende medlemsstat skal understøtte teknisk, kan man give mulighed for en større grad af automatisering og forbedre elektroniske procedurers interoperabilitet på tværs af grænserne.

(4)

Indledningsvis var det kun basisniveauet af ETSI's standardiserede formater for avancerede elektroniske signaturer, der var omfattet af afgørelsen. Det er hensigtsmæssigt også at tilføje mere langsigtede niveauer af ETSI's standardiserede formater, som fremmer bevarelsen af elektroniske signaturers gyldighedsrelaterede oplysninger over tid.

(5)

ETSI har offentliggjort nye tekniske specifikationer for baselineprofiler for avancerede elektroniske signaturer, der tager sigte på at begrænse valgene i de relevante standarder og dermed øge interoperabiliteten på tværs af grænserne. Disse profiler dækker alle overensstemmelsesniveauer, fra basisniveauet til det langsigtede niveau.

(6)

Medlemsstater, hvis kompetente myndigheder anvender andre formater for elektronisk signatur end dem, der normalt understøttes, kan have implementeret valideringsmetoder, der gør det muligt at validere deres signaturer også på tværs af grænserne. Når dette er tilfældet, og for at sætte den modtagende medlemsstat i stand til at stole på disse valideringsværktøjer, er det nødvendigt at give adgang til information om disse værktøjer på en let tilgængelig måde, medmindre de nødvendige oplysninger indgår direkte i de elektroniske dokumenter, i de elektroniske signaturer eller i de elektroniske »konvolutter«, som de elektroniske dokumenter fremsendes med.

(7)

Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes bestemmelse af, hvad der udgør en original, en bekræftet kopi eller en bekræftet oversættelse. Dens mål er begrænset til at lette kontrollen af elektroniske signaturer, hvis de bruges i originaler, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser, som det kan være nødvendigt for tjenesteyderne at fremsende via kvikskrankerne.

(8)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at implementere de nødvendige tekniske værktøjer vil det være hensigtsmæssigt, at denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. december 2014.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tjenesteydelsesdirektivet —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige tekniske midler til at sætte dem i stand til at behandle elektronisk underskrevne dokumenter, som tjenesteydere fremsender via kvikskrankerne for at gennemføre procedurer og formaliteter i henhold til artikel 8 i direktiv 2006/123/EF, og som er underskrevet af kompetente myndigheder i en anden medlemsstat med en avanceret elektronisk XML-, CMS- eller PDF-signatur på ethvert overensstemmelsesniveau eller under anvendelse af en container med tilhørende signatur på basisniveau, forudsat at disse er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilaget.«

2)

Bilaget erstattes af bilaget til denne afgørelse.