(1)

Formålet med den europæiske satellitbaserede navigationspolitik er at forsyne Unionen med to satellitnavigationssystemer, systemet etableret under programmet Galileo og systemet Egnos ("systemerne"). Disse systemer er etableret henholdsvis under Galileo- og Egnosprogrammerne. Hver infrastruktur består af satellitter og et net af jordstationer.

(2)

Galileoprogrammet har til formål at etablere og drive den første infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Systemet etableret under Galileoprogrammet, fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til den strategiske autonomi for Unionen, hvilket er blevet understreget af Europa-Parlamentet og Rådet.

(3)

Egnosprogrammet har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer ("GNSS") samt signalerne fra den åbne tjeneste, som tilbydes af systemet etableret under Galileoprogrammet, når disse bliver tilgængelige. De tjenester, som Egnosprogrammet leverer, bør som en prioritet dækkemedlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira.

(4)

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har konsekvent bakket fuldt op om Galileo- og Egnosprogrammerne.

(5)

Da Galileo- og Egnosprogrammerne befinder sig på et fremskredent udviklingsstadie, og systemerne har nået driftsfasen, er det nødvendigt, at de får et specifikt juridisk instrument, der opfylder deres behov, navnlig med hensyn til styring og sikkerhed, og sikrer en sund økonomisk forvaltning og fremmer anvendelsen af systemerne.

(6)

Systemerne er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, til en lang række af økonomiske og sociale aktiviteter, herunder udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

(7)

Galileo- og Egnosprogrammerne er et industripolitisk redskab og indgår i Europa 2020-strategien, som det blev foreslået af Kommissionen i meddelelsen af 17. november 2010 "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed". De er også nævnt i Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne". Disse programmer indebærer mange fordele for Unionens økonomi og borgere, hvis anslåede samlede værdi er ca. 130 mia. EUR for perioden 2014-2034.

(8)

Et stigende antal økonomiske sektorer, navnlig transport-, telekommunikations-, landbrugs- og energisektoren bruger i stigende omfang satellitbaserede navigationssystemer. Offentlige myndigheder kan også drage fordel af disse systemer inden for forskellige områder som f.eks. redningstjenester, politi, krisestyring eller grænseforvaltning. Udviklingen af anvendelsen af satellitnavigation giver enorme fordele til økonomien, samfundet og miljøet. Disse socioøkonomiske fordele opdeles i tre hovedkategorier: direkte fordele som følge af væksten i rummarkedet, direkte fordele på grund af væksten på downstreammarkedet for GNSS-baserede applikationer og tjenester, og indirekte fordele på grund af fremkomsten af nye applikationer inden for eller teknologioverførsel til andre sektorer, der fører til nye markedsmuligheder i andre sektorer, produktivitetsgevinster på tværs af industrier og fordele for offentligheden, der skabes ved en reduktion af forureningen eller ved et bedre sikkerhedsniveau.

(9)

Det er derfor vigtigt, at Unionen støtter udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne. Dette vil gøre det muligt for Unionens borgere at nyde godt af fordelene ved systemet og sikre, at offentlighedens tillid til Galileo- og Egnosprogrammerne bevares. Det passende instrument til at finansiere forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med udvikling af GNSS-baserede applikationer er Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation ("Horisont 2020") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (2). En meget specifik forudgående del i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør finansieres fra budgettet, der er tildelt Galileo- og Egnosprogrammerne i medfør af denne forordning, hvis disse aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Denne finansiering bør ikke desto mindre bringe etableringen eller ibrugtagningen samt driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne, i fare.

(10)

Som følge af den øgede brug af satellitnavigation inden for mange aktivitetsområder kan afbrydelser i tjenesterne medføre omfattende skader i det moderne samfund og medføre tab for mange økonomiske aktører. Derudover er satellitnavigationssystemer på grund af deres strategiske betydning infrastrukturer, der er særligt følsomme over for misbrug. De nævnte faktorer kan få indvirkning på Unionens, medlemsstaternes og borgernes sikkerhed. Der bør derfor tages højde for sikkerhedskravene ved udformningen, udviklingen, etableringen, ibrugtagning og driften af de infrastrukturer, der er etableret under Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til standardpraksis.

(11)

Galileoprogrammet omfatter en definitionsfase, som er blevet afsluttet, en udviklings- og valideringsfase indtil 2013, en etablerings- og ibrugtagningsfase, som indledtes i 2008 og forventes afsluttet i 2020, og en driftsfase, som gradvist skulle kunne indledes i 2014-2015, således at hele systemet er fuldt ud operationelt i 2020. De fire første operationelle satellitter er blevet bygget og opsendt under udviklings- og valideringsfasen, mens den samlede konstellation af satellitter bør færdiggøres under etablerings- og ibrugtagningsfasen, og opgraderingen bør finde sted under driftsfasen. Den tilknyttede jordinfrastruktur bør udvikles og drives i overensstemmelse hermed.

(12)

Egnosprogrammet er i driftsfasen, efter at den åbne tjeneste og tjenesten "Safety of Life" erklæredes for operationelle i henholdsvis oktober 2009 og marts 2011. Under hensyntagen til tekniske og finansielle hindringer og på grundlag af internationale aftaler kan den geografiske dækning for disse tjenester, der leveres af Egnossystemet, udvides til andre dele af verden, navnlig territorier i kandidatlande, tredjelande, som er tilknyttet det fælles europæiske luftrum, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Denne udvidelse til andre dele af verden bør dog ikke finansieres ved hjælp af budgetbevillinger, der er afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3) og bør ikke forsinke udvidelsen af dækningen på medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.

(13)

Den oprindelige udformning af Galileos livskritiske tjeneste som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (4) er blevet omprofileret for at sikre dens interoperabilitet med andre GNSS'er, reagere effektivt på behovene hos brugere af livskritiske tjenester og reducere kompleksiteten, risiciene, udgifterne ved den krævede infrastruktur.

(14)

For at maksimere anvendelsen af Egnos' livkritiske tjeneste bør den leveres uden direkte brugerbetaling. Galileos statsregulerede tjeneste (PRS) bør også leveres vederlagsfrit til de følgende PRS-deltagere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU (5): medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og behørigt autoriserede EU-agenturer. Den manglende betaling bør ikke anses for at indvirke på bestemmelserne om omkostningerne ved driften af en kompetent PRS-myndighed som fastsat i afgørelse nr. 1104/2011/EU.

(15)

Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester, bør systemer, net og tjenester fra Galileo- og Egnosprogrammerne både være kompatible og interoperable indbyrdes og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle navigationsmetoder, hvis sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører målet om strategisk autonomi.

(16)

Eftersom Unionen i princippet finansierer Galileo- og Egnosprogrammerne fuldt ud, bør Unionen gøres til ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet inden for rammerne af disse programmer. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere, navnlig med hensyn til væsentlige dele af infrastrukturerne og deres sikkerhed. Det bør være underforstået, at bestemmelserne om ejendomsret til immaterielle aktiver som fastlagt i denne forordning ikke omfatter immaterielle rettigheder, som ikke kan overdrages i henhold til de relevante nationale love. Denne EU-ejendomsret udelukker ikke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem. Unionen bør navnlig kunne overføre ejendomsretten eller licensere de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejdet under Galileo- og Egnosprogrammerne, til tredjemand. Med henblik på at fremme indførelsen af satellitnavigation på markedet, bør det sikres, at tredjemand kan opnå en optimal udnyttelse af bl.a. de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af Galileo- og Egnosprogrammerne, og som tilhører Unionen, herunder på det samfundsøkonomiske område.

(17)

Aktiver, der skabes eller udvikles uden for Galileo- og Egnosprogrammerne, påvirkes ikke af bestemmelserne om ejendomsret, der er fastlagt i denne forordning. Sådanne aktiver kan imidlertid til tider være relevante for programmernes resultater. For at tilskynde til udvikling af ny teknologi uden for Galileo- og Egnosprogrammerne bør Kommissionen tilskynde tredjemand til at henlede dens opmærksomhed på relevante immaterielle aktiver og bør, hvor det vil være gavnligt for programmerne, forhandle vilkår for så vidt angår den passende brug af dem.

(18)

Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase og Egnosprogrammets driftsfase bør finansieres fuldt ud af Unionen. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.966/2012 (6) bør medlemsstaterne kunne bidrage finansielt eller i form af naturalier til Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til passende aftaler for at finansiere supplerende elementer i programmerne, som er relateret til de berørte medlemsstaters potentielle særlige mål. Tredjelande og internationale organisationer bør også kunne bidrage til programmerne.

(19)

For at sikre Galileo- og Egnosprogrammernes kontinuitet og stabilitet og under hensyntagen til deres europæiske dimension og iboende europæiske merværdi bør der afsættes tilstrækkelige midler i løbet af de finansielle planlægningsperioder. Det er ligeledes nødvendigt at angive det beløb, der er nødvendigt for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 til finansiering af færdiggørelsen af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet og driftsfaserne af Galileo- og EGNOS-programmerne.

(20)

Forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 tildeler maksimalt 7 071,73 mio. EUR i løbende priser til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020. Det samlede beløb bør af hensyn til klarheden og for at lette kontrollen med udgifterne opdeles i forskellige kategorier. Kommissionen bør ikke desto mindre med henblik på fleksibilitet og sikring af en tilfredsstillende drift af programmerne være i stand til at omfordele midler fra en kategori til en anden. Programmets aktiviteter bør ligeledes omfatte beskyttelse af systemerne og deres funktion, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et bidrag til udgifterne i forbindelse med tjenester, som kan yde sådan beskyttelse, finansieres over budgettet, som er tildelt Galileo- og Egnosprogrammerne, med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det maksimale beløb, som er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Dette bidrag bør kun anvendes til levering af informationer og tjenester og ikke til erhvervelse af nogen form for infrastruktur. Denne forordning fastlægger for den videre gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne en finansiel ramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7) for Europa-Parlamentet og Rådet under med den årlige budgetprocedure.

(21)

Det bør i denne forordning præciseres, hvilke aktiviteter budgetbevillingerne, som Unionen har afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne for perioden 2014-2020, skal ydes til. Disse bevillinger bør først og fremmest ydes til aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, herunder forvaltnings- og tilsynsaktiviteter under denne fase, og aktiviteter i forbindelse med driften af systemet etableret under Galileoprogrammet, bl.a. aktiviteter forud for eller til forberedelse af denne fase, og driften af Egnossystemet. Der bør ligeledes ydes bevillinger til finansiering af en række andre aktiviteter, som er nødvendige med henblik på forvaltning og gennemførelse af målene for Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig støtte til forskning og udvikling af grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, herunder i givet fald softwaremoduler for positionerings- og integritetsovervågning. Disse elementer udgør grænsefladen mellem de tjenester, som tilbydes af infrastrukturer og downstreamapplikationer, og letter udviklingen af applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Udviklingen af disse fungerer som en katalysator for maksimering af de socioøkonomiske fordele, idet den fremmer indførelsen på markedet af de tilbudte tjenester. Kommissionen bør hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den strategi, der er brugt til at styre omkostningerne.

(22)

Det bør bemærkes, at det nuværende skøn over investeringsomkostningerne og driftsomkostningerne for perioden 2014-2020 ikke tager højde for uforudsete finansielle forpligtelser, som Unionen kan blive nødsaget til at bære, herunder de forpligtelser, der er forbundet med ansvar som følge af tjenesternes resultater eller Unionens ejendomsret til systemerne, især med hensyn til systemernes fejlfunktioner. Disse forpligtelser bliver analyseret nærmere af Kommissionen.

(23)

Det bør ligeledes bemærkes, at de budgetmidler, som er fastsat i nærværende forordning, ikke dækker virksomhed finansieret via Horisont 2020 som f.eks. det til udvikling af applikationer afledt af systemerne. Denne virksomhed vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af de tjenester der ydes under Galileo- og Egnosprogrammerne, sikre et positivt afkast af Unionens investeringer, når det gælder økonomiske og sociale fortjenester, og forbedre ekspertisen inden for satellitnavigationsteknologi hos Unionens virksomheder. Kommissionen bør sikre, at der er gennemsigtighed og klarhed omkring de forskellige finansieringskilder for programmernes forskellige aspekter.

(24)

Endvidere er der behov for, at indtægterne fra driften af systemerne navnlig stammer fra den forretningsmæssige tjeneste, som leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, tilfalder Unionen som delvis godtgørelse for de tidligere investeringer og disse indtægter bør anvendes til at støtte målene for Galileo- og Egnosprogrammerne. Derudover kan der fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i alle kontrakter, som indgås med virksomheder i den private sektor.

(25)

For at undgå de budgetoverskridelser og forsinkelser, som tidligere har påvirket gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, kræves der en forstærket indsats for at kontrollere de risici, der vil kunne medføre meromkostninger og/eller forsinkelser, således som anmodet om af Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011 midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver (8) og i Rådets konklusioner af 31. marts 2011, og som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020".

(26)

En god offentlig styring af Galileo- og Egnosprogrammerne kræver for det første, at der er en klar fordeling af opgaverne, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og for det andet, at denne styring gradvist tilpasses systemernes driftsbehov.

(27)

Eftersom Kommissionen repræsenterer Unionen, der i princippet alene finansierer Galileo- og Egnosprogrammerne og ejer systemerne, bør Kommissionen være ansvarlig for disse programmers gennemførelse og stå for deres overordnede kontrol. Kommissionen bør forvalte de midler, som tildeles programmerne i henhold til denne forordning, kontrollere gennemførelsen af samtlige programaktiviteter og sikre en klar ansvars- og opgavefordeling, navnlig mellem Det Europæiske GNSS-agentur og ESA. I denne forbindelse bør Kommissionen ud over de opgaver, der er forbundet med de generelle forpligtelser, og dens øvrige opgaver i henhold til denne forordning tildeles en række specifikke opgaver. Med henblik på at optimere de berørte parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere en række opgaver ved hjælp af uddelegeringsaftaler i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(28)

I betragtning af betydningen for Galileo- og Egnosprogrammerne af systemernes jordinfrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur være en af de særlige opgaver, Kommissionen pålægges. Etableringen og ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces. Placeringen af sådan infrastruktur bør fastlægges under hensyn til geografiske og tekniske begrænsninger i forbindelse med den optimale geografiske spredning af jordinfrastrukturen og den eventuelle tilstedeværelse af nuværende installationer og udstyr, der er passende for de relevante opgaver, samt ved at sikre opfyldelse af hver jordstations sikkerhedsbehov og hver medlemsstats nationale sikkerhedskrav.

(29)

Det Europæiske GNSS-agentur blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 (9) med henblik på at nå målene for Galileo- og Egnosprogrammerne og udføre en række opgaver i forbindelse med gennemførelsen af disse programmer. Det er et EU-agentur, der som et organ som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 1605/2012 skal opfylde EU-agenturernes forpligtelser. Agenturet bør tildeles en række opgaver, som vedrører programsikkerheden og agenturets eventuelle udpegelse som kompetent PRS-myndighed. Det bør også bidrage til at fremme og markedsføre systemerne, herunder ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere af de tjenester, der leveres under Galileo- og Egnosprogrammerne, og det bør indsamle oplysninger om deres krav og udviklingen på markedet for satellitnavigation. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af en eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmerne, navnlig opgaver i tilknytning til systemernes driftsfaser, herunder den operationelle forvaltning af programmerne, fremme af applikationer og tjenester på markedet for satellitnavigation og fremme af udvikling af grundlæggende elementer i forbindelse med programmerne. For at Kommissionen som repræsentant for Unionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør disse uddelegeringsaftaler navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, som administreres af Det Europæiske GNSS-agentur.

Overdragelsen af ansvaret til Det Europæiske GNSS-agentur for de opgaver, der er forbundet med den operationelle forvaltning af Galileo- og Egnosprogrammerne og deres drift, bør være gradvis og betinget af den vellykkede afslutning af en passende gennemgang af overdragelsen såvel som Det Europæiske GNSS-agenturs villighed til at overtage disse opgaver for at sikre disse programmers kontinuitet. Denne overdragelse bør for Egnos finde sted den 1. januar 2014, og for Galileo forventes den at finde sted i 2016.

(30)

Unionen bør for etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet indgå en uddelegeringsaftale med ESA, der fastsætter ESA's opgaver i den fase. Kommissionen, der repræsenterer Unionen, bør gøre alt for at indgå denne uddelegeringsaftale inden for seks måneder efter denne forordnings anvendelsesdato. For at Kommissionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør uddelegeringsaftalen navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, der administreres af ESA. Da det drejer sig om aktiviteter, som udelukkende finansieres af Unionen, bør disse betingelser indebære en grad af kontrol svarende til, hvad der ville blive krævet, hvis ESA var et EU-agentur.

(31)

Det Europæiske GNSS-agentur bør for Galileo- og Egnosprogrammernes driftsfase indgå arbejdsaftaler med ESA, som fastsætter sidstnævntes opgaver med at udvikle de fremtidige generationer af systemerne og med at yde teknisk bistand i relation til den nuværende generation af systemer. Disse aftaler bør være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. De bør ikke dække ESA's rolle for så vidt angår aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige faser af udviklings- og forskningsaktiviteterne vedrørende infrastrukturerne etableret under Galileo- og Egnosprogrammerne. Sådanne aktiviteter bør finansieres uden for det budget, der er tildelt programmerne, f.eks. de midler, der er tildelt Horisont 2020.

(32)

Ansvaret for Galileo- og Egnosprogrammernes gennemførelse omfatter navnlig ansvaret for program-, system- og driftssikkerheden. Undtagen i forbindelse med anvendelse af Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP (10), som skal revideres for at afspejle ændringer i Galileo- og Egnosprogrammerne, deres styring og de ændringer af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der følger af Lissabontraktaten, påhviler sikkerhedsansvaret Kommissionen, selv om visse sikkerhedsopgaver overdrages til Det Europæiske GNSS-agentur. Det påhviler navnlig Kommissionen at etablere passende foranstaltninger til sikring af en hensigtsmæssig koordinering mellem de forskellige sikkerhedsansvarlige enheder.

(33)

Ved anvendelsen af denne forordning i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål bør Kommissionen høre medlemsstaternes relevante sikkerhedseksperter.

(34)

På baggrund af den særlige sagkundskab, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige forbindelse med administrationer i tredjelande og internationale organisationer, forekommer den egnet til at bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver med tilknytning til systemernes og Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (11). Kommissionen bør sikre, at EU-Udenrigstjenesten er fuldt ud inddraget i dens aktiviteter med at gennemføre sikkerhedsrelaterede opgaver på området for eksterne forbindelser. Med henblik herpå bør der ydes al nødvendig teknisk bistand til EU-Udenrigstjenesten.

(35)

For at sikre sikker udveksling af informationer inden for rammerne af denne forordning bør de relevante sikkerhedsforskrifter give en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der svarer til den, der er indført ved de sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (12) og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU (13). Hver medlemsstat bør sikre, at dens nationale sikkerhedsforskrifter finder anvendelse på alle fysiske personer med bopæl på dens territorium og alle retlige enheder, der er etableret på dens territorium, og som behandler klassificerede EU-oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne. ESA's sikkerhedsbestemmelser og afgørelse af 15. juni 2011 truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (14) bør anses for at svare til sikkerhedsbestemmelserne som fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og til sikkerhedsforskrifternr som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU.

(36)

Denne forordning berører ikke gældende eller fremtidige bestemmelser om adgang til dokumenter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Endvidere bør denne forordning ikke betragtes som en forpligtelse for medlemsstaterne til at se bort fra deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende aktindsigt.

(37)

Ved tildelingen af EU-midler til Galileo- og Egnosprogrammerne, i form af beløb, som ikke må overskrides af Kommissionen, er det af afgørende betydning, at der foreligger effektive offentlige indkøbsprocedurer og navnlig kontraktforhandlinger, der sikrer bedst valuta for pengene, tilfredsstillende resultater, fuldstændig kontinuitet i programmerne, risikostyring og overholdelse af den foreslåede tidsplan. Den relevante ordregivende myndighed bør bestræbe sig på at opfylde disse krav.

(38)

Da Galileo- og Egnosprogrammerne i princippet vil blive finansieret af Unionen, bør de offentlige indkøb under disse programmer være i overensstemmelse med Unionens regler for offentlige indkøb og bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, så der bliver mulighed for afbalanceret deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"). Eventuel misbrug af en dominerende stilling og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at mindske programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, omkostningerne og tidsplanen, bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. Herudover bør udviklingen af Europas industri opretholdes og fremmes inden for alle områder, der er relateret til satellitnavigation i overensstemmelse internationale aftaler, som Unionen er part i. Risikoen, for at kontrakten ikke overholdes i tilstrækkeligt omfang eller misligholdes, bør mindskes mest muligt. Med henblik herpå bør kontrahenterne påvise, at deres kontraktlige resultater er holdbare med hensyn til de tilsagn, der er givet, og varigheden af kontrakten. Derfor bør de ordregivende myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, specificere de krav, der vedrører forsyningssikkerhed og pålidelighed i levering af tjenesteydelser.

Desuden kan de ordregivende myndigheder i tilfælde af indkøb af varer og tjenester af en følsom karakter underlægge sådanne indkøb særlige krav, navnlig med henblik på at sikre informationssikkerhed. Unionens virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for Unionen i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til programmernes strategiske karakter og Unionens sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringerne og af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings- og valideringsfaser, samtidig med at det sikres, at konkurrencebaserede udbud ikke påvirkes negativt.

(39)

For bedre at kunne vurdere de samlede omkostninger ved et produkt, en tjeneste eller et arbejde, der er genstand for udbud, herunder de operationelle udgifter på lang sigt, bør de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet, tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt, ved indkøb ved at bruge en omkostningseffektivitetsstrategi som f.eks. livscyklusomkostningerne under et udbud baseret på det mest økonomisk fordelagtige kriterium for tildeling af kontrakten. Med henblik herpå bør den ordregivende myndighed sikre, at metoden til beregning af omkostningerne for et produkts, en tjenestes eller et arbejdes nyttige livscyklus, udtrykkeligt er nævnt i aftaledokumenterne eller udbudsbekendtgørelsen, og at det giver mulighed for at verificere, at oplysningerne fra tilbudsgiverne er korrekte.

(40)

Satellitnavigation er en kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Dette medfører usikkerhed og risici for de offentlige indkøb under Galileo- og Egnosprogrammerne, især hvis sådanne indkøb vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Af denne grund bør der fastsættes særlige foranstaltninger for offentlige aftaler, der bør gælde ud over bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Den ordregivende myndighed bør således kunne indføre lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har adgang til intern viden om virksomhed med tilknytning til udbuddet. Myndigheden bør på samme måde kunne indgå en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske risici, som kendetegner Galileo- og Egnosprogrammerne, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(41)

Det bør bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") bør afstå fra foranstaltninger, der kan skade Galileo- og Egnosprogrammerne eller tjenesterne. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at de pågældende medlemsstater bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres territorier. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden arbejde sammen og sammen med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at den radiofrekvens, der er nødvendig for systemet etableret under Galileoprogrammet, er tilgængelig og beskyttet for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på dette system, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (15).

(42)

På grund af systemernes globale karakter, er det vigtigt, at Unionen indgår aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af Galileo- og Egnosprogrammerne i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF med henblik på navnlig at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af programmerne, behandle visse spørgsmål vedrørende sikkerhed og opkrævning, optimere tjenesterne over for Unionens borgere og dække tredjelandes og internationale organisationers behov. Det er endvidere hensigtsmæssigt i relevant omfang at tilpasse eksisterende aftaler til ændringer i Galileo- og Egnosprogrammerne. Ved forberedelserne til eller gennemførelsen af disse aftaler kan Kommissionen anmode om teknisk bistand fra EU-Udenrigstjenesten, ESA og Det Europæiske GNSS-agentur inden for rammerne af de tildelte opgaver i henhold til nærværende forordning.

(43)

Det bør bekræftes, at Kommissionen ved udførelsen af visse ikke-forskriftsmæssige opgaver i givet fald, og såfremt det er nødvendigt, kan gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. Andre enheder, som er involveret i den offentlige styring af Galileo- og Egnosprogrammerne, kan desuden gøre brug af samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

(44)

Unionen er baseret på respekten for de grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender udtrykkeligt den grundlæggende ret til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. Der bør træffes foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og sikring af privatlivets fred inden for rammerne af Galileo- og Egnosprogrammerne.

(45)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(46)

Europa-Parlamentet og Rådet bør løbende holdes orienteret om gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig med hensyn til risikostyring, omkostninger, tidsplan og resultater. Derudover mødes Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i Det Interinstitutionelle Galileopanel i overensstemmelse med den fælles erklæring om Det Interinstitutionelle Galileopanel, der er offentliggjort sammen med denne forordning.

(47)

Kommissionen bør foretage evalueringer baseret på aftalte indikatorer med henblik på at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes for at nå målene for Galileo- og Egnosprogrammerne, er effektive.

(48)

For at at sikre systemernes sikkerhed og drift bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til de mål på højt niveau, der er nødvendige for at sikre systemernes sikkerhed og drift. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

(50)

Eftersom god offentlig styring kræver sammenhæng i forvaltningen af Galileo- og Egnosprogrammerne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og ESA kunne deltage som observatører i arbejdet i Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer ("udvalget"), der er oprettet med henblik på at bistå Kommissionen. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen, kunne deltage i udvalgets arbejde under hensyntagen til sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i denne aftale. Disse repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur, ESA, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret.

(51)

Målet med denne forordning, nemlig etablering og drift af satellitbaserede navigationssystemer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det overstiger hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(52)

Fællesforetagendet Galileo, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 (17), indstillede sine aktiviteter den 31. december 2006. Forordning (EF) nr. 876/2002 bør derfor ophæves.

(53)

Under hensyntagen til behovet for evaluering af Galileo- og Egnosprogrammerne, omfanget af de ændringer, der skal foretages i forordning (EF) nr. 683/2008, og af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør forordning (EF) nr. 683/2008 ophæves —

(1)

Det flerårige handlingsprogram for beskatning, der gælder frem til 2014, har ydet et betydeligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet mellem skattemyndigheder i Unionen. Merværdien af dette program, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle interesser, anerkendes af deltagerlandenes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ikke håndteres, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier eller samarbejder intensivt med deres modparter. Fiscalis-programmet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med de deltagende lande, giver medlemsstaterne en EU-ramme til at udvikle disse samarbejdsaktiviteter inden for, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat opstiller individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område.

(2)

Programmet fastlagt ved denne forordning, "Fiscalis 2020", og dets succes er afgørende i den nuværende økonomiske situation, og det bør støtte samarbejdet med hensyn til skatte- og afgiftsspørgsmål.

(3)

Aktiviteterne under Fiscalis 2020, dvs. de europæiske informationssystemer som defineret i denne forordning (europæiske informationssystemer), fælles tiltag for embedsmænd fra skattemyndighederne og de fælles uddannelsesinitiativer, forventes at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at styrke det indre markeds funktion, skabe en ramme til støtte for aktiviteter, der styrker skattemyndighedernes administrative kapacitet og fremmer tekniske fremskridt og innovation. Ved at danne ramme om aktiviteter, der skal gøre skattemyndighederne mere effektive, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, fremme beskæftigelsen og være med til at beskytte medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, vil Fiscalis 2020 aktivt bidrage til at styrke beskatningssystemerne i det indre marked, idet det samtidig er med til gradvis at afvikle de eksisterende barrierer og forvridninger på det indre marked.

(4)

Anvendelsesområdet for Fiscalis 2020 bør bringes i overensstemmelse med de aktuelle behov, således at der fokuseres på alle de skatter og afgifter, som er harmoniseret på EU-plan, og på andre skatter og afgifter, for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

(5)

For at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædende lande som kandidatlande som potentielle kandidatlande og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i Fiscalis 2020, hvis visse betingelser er opfyldt, og hvis deres deltagelse kun støtter aktiviteter under Fiscalis 2020, som har til formål at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og at håndtere aggressiv skatteplanlægning. I betragtning af den stadig større grad af integration i verdensøkonomien bør Fiscalis 2020 også fortsat give mulighed for at indbyde eksterne eksperter til at bidrage til aktiviteter under Fiscalis 2020. Eksterne eksperter, som f.eks. repræsentanter for statslige myndigheder, erhvervsdrivende og deres organisationer eller repræsentanter for internationale organisationer, bør kun inddrages, når deres bidrag betragtes som afgørende for opnåelsen af målene for Fiscalis 2020.

(6)

I målene og prioriteterne for Fiscalis 2020 er der taget hensyn til de problemer og udfordringer, der er identificeret for beskatning i det kommende tiår. Fiscalis 2020 bør fortsat spille en rolle på vigtige områder såsom den konsekvente gennemførelse af EU-retten på skatteområdet, sikringen af informationsudvekslingen og støtten af administrativt samarbejde og af skattemyndighedernes administrative kapacitet. På grund af den måde, hvorpå problemerne i forbindelse med de nye udfordringer udvikler sig, bør der lægges større vægt på at styrke bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der bør endvidere lægges vægt på at nedbringe skattemyndighedernes administrative byrde og skatteydernes opfyldelsesomkostninger samt at forhindre tilfælde af dobbeltbeskatning.

(7)

På det operationelle plan bør Fiscalis 2020 gennemføre, drive og støtte de europæiske informationssystemer og de administrative samarbejdsaktiviteter, styrke skatteembedsmænds færdigheder og kompetencer, styrke forståelsen og gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet og støtte forbedringen af administrative procedurer samt udvekslingen og formidlingen af god administrativ praksis. Disse mål bør forfølges med vægt på at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(8)

De programværktøjer, der er blevet anvendt før Fiscalis 2020, bør suppleres for at kunne håndtere de udfordringer, som skattemyndighederne står over for i det kommende tiår, på passende vis og for fortsat at følge udviklingen i EU-retten. Fiscalis 2020 bør omfatte bilateral og multilateral kontrol og andre former for administrativt samarbejde som fastsat i den relevante EU-ret om administrativt samarbejde, eksperthold, tiltag til opbygning af kapacitet i den offentlige forvaltning, som skal kunne give specifik og specialiseret vejledning på skatteområdet til medlemsstater, der befinder sig i en særlig og ekstraordinær situation, som berettiger sådanne målrettede tiltag, samt i nødvendigt omfang undersøgelser og kommunikationsaktiviteter med henblik på at støtte gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet.

(9)

De europæiske informationssystemer spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at forbinde skattemyndighederne og således styrke beskatningssystemerne i Unionen, og de bør derfor fortsat finansieres og forbedres under Fiscalis 2020. Det bør desuden være muligt at tilføje nye beskatningsrelaterede informationssystemer til Fiscalis 2020, som er oprettet i medfør af EU-retten. De europæiske informationssystemer bør i givet fald baseres på fælles udviklingsmodeller og it-arkitektur.

(10)

I bestræbelserne på at forbedre det administrative samarbejde yderligere og støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning kan det være nyttigt for Unionen at indgå aftaler med tredjelande, så disse lande får mulighed for at gøre brug af EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer med henblik på at støtte en sikker informationsudveksling mellem dem og medlemsstaterne inden for rammerne af bilaterale skatteaftaler.

(11)

Fælles uddannelsesaktiviteter bør også gennemføres under Fiscalis 2020. Fiscalis 2020 bør fortsat bistå de deltagende lande med at styrke faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet gennem uddannelsesindhold, der i højere grad er udviklet i fællesskab, og som er rettet mod skatteembedsmænd og erhvervsdrivende. Til dette formål bør Fiscalis 2020's nuværende fælles uddannelsesstrategi, der fortrinsvis var baseret på en centraliseret udvikling af e-læring, udvikles til et mangestrenget program for støtte til uddannelse i Unionen.

(12)

Fiscalis 2020 bør dække en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 (2).

(13)

Denne forordning fastlægger for hele varigheden af Fiscalis 2020 en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(14)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af Kommissionens meddelelse om en gennemgang af EU's budget for 2010, bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte aktiviteter under Fiscalis 2020 forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, og dobbeltfinansiering kan udelukkes.

(15)

De nødvendige foranstaltninger for den finansielle gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) og med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

(16)

De deltagende lande bør afholde udgifterne i forbindelse med de nationale elementer af Fiscalis 2020, som bl.a. omfatter ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer og eventuel uddannelse, som ikke er en del af de fælles uddannelsesinitiativer.

(17)

Da det er vigtigt, at deltagende lande deltager fuldt ud i de fælles tiltag, er det muligt at opnå en medfinansieringssats på 100 % af de støtteberettigede omkostninger til rejse og ophold, omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementer og dagpenge, når det er nødvendigt for at nå målene for Fiscalis 2020 fuldt ud.

(18)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, uretmæssigt udbetalt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

(19)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(20)

Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge et flerårigt program, som forbedrer beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da de ikke effektivt kan samordne og samarbejde i det nødvendige omfang til at nå dette mål; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten for Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

Kommissionen bør bistås af Fiscalis 2020-udvalget i forbindelse med gennemførelsen af Fiscalis 2020.

(22)

For at lette evalueringen af Fiscalis 2020 bør der fra begyndelsen opstilles passende rammer for tilsynet med resultaterne opnået af Fiscalis 2020. Kommissionen bør sammen med de deltagende lande udarbejde indikatorer, der kan justeres, og fastsætte foruddefinerede basisscenarier til at overvåge resultaterne af aktiviteterne under Fiscalis 2020. Der bør udføres en midtvejsevaluering om opfyldelsen af målene for Fiscalis 2020, dets effektivitet og dets merværdi på europæisk plan. Der bør endvidere foretages en endelig evaluering af den langsigtede effekt af Fiscalis 2020 og bæredygtigheden af dets virkninger. Der bør sikres fuld gennemsigtighed med regelmæssig rapportering om overvågningen og med indsendelse af evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige uafhængige myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i direktiv 95/46/EF, og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(24)

Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF (9). Nævnte beslutning bør derfor ophæves —

(1)

Kommissionen vedtog en meddelelse med titlen "Europa 2020 – en strategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" i marts 2010 ("Europa 2020-strategien"). Meddelelsen blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni 2010. Europa 2020-strategien er en reaktion på den økonomiske krise og tager sigte på at forberede Unionen på det næste årti. Den indeholder fem ambitiøse målsætninger for klima og energi, beskæftigelse, innovation, uddannelse og social inklusion, der skal nås inden udgangen af 2020, og identificerer fem centrale drivkræfter for vækst, der har til formål at gøre Unionen mere dynamisk og konkurrencedygtig. Den understreger også vigtigheden af at styrke den europæiske økonomis vækst og samtidig levere et højt niveau for beskæftigelse, en ressource- og energieffektiv lavemissionsøkonomi og social samhørighed. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bør spille en afgørende rolle med hensyn til at nå Europa 2020-strategimålene. Deres rolle afspejles af, at SMV'er nævnes i seks ud af syv af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer.

(2)

Med henblik på at sikre, at virksomhederne, navnlig SMV'erne, spiller en central rolle i at levere økonomisk vækst i Unionen, hvilket har højeste prioritet, vedtog Kommissionen i oktober 2010 en meddelelse med titlen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed", som Rådet godkendte i december 2010. Dette er et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien. Meddelelsen fastlægger en strategi, der har til formål at sætte skub i væksten og beskæftigelsen ved at opretholde og støtte en stærk, diversificeret og konkurrencedygtig industribase i Europa, navnlig ved at forbedre rammevilkårene for virksomhederne samt ved at styrke flere forskellige aspekter af det indre marked, herunder virksomhedsrelaterede serviceerhverv.

(3)

I juni 2008 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "Tænk småt først – En "Small Business Act" for Europa", der blev hilst velkommen af Rådet i december 2008. "Small Business Act" (SBA) omfatter en omfattende politisk ramme for SMV'er, fremmer iværksætteri og forankrer princippet om "tænk småt først" i love og politikker med henblik på at styrke SMV'ernes konkurrenceevne. SBA fastlægger ti principper og skitserer politikker og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at fremme SMV'ers vækstpotentiale og skabe job. Gennemførelsen af SBA bidrager til at opnå målsætningerne for Europa 2020-strategien. Der er allerede fastlagt flere forskellige tiltag for SMV'er i flagskibsinitiativerne.

(4)

SBA har efterfølgende været genstand for en gennemgang, der blev offentliggjort i februar 2011, på grundlag af hvilken Rådet den 30. og 31. maj 2011 vedtog konklusioner. Denne gennemgang gør status over gennemførelsen af SBA og vurderer SMV'ers behov i det nuværende økonomiske miljø, hvor de i stigende grad finder det svært at opnå adgang til finansiering og til markederne. Den giver et overblik over de fremskridt, der er nået i de første to år med SBA, fastlægger nye tiltag som reaktion på udfordringer, der følger af den økonomiske krise, som interessenterne har givet meddelelse om, og foreslår metoder til at forbedre optagelsen og gennemførelsen af SBA med en tydelig rolle for interessenter og erhvervsorganisationer i forreste linje. De særlige målsætninger for et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er bør afspejle de prioriteter, der er fastsat i denne gennemgang. Det er vigtigt at sikre, at gennemførelsen af et sådant program koordineres med gennemførelsen af SBA.

Navnlig bør tiltag under de specifikke målsætninger bidrage til at opfylde ovennævnte ti principper og de nye tiltag, der er konstateret i forbindelse med gennemgangen af SBA.

(5)

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3) fastlægger den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020. Den flerårlige finansielle ramme beskriver, hvordan man opnår de politiske mål om øget vækst og flere job i Europa, en lavemissions- og mere miljøbevidst økonomi og en mere internationalt fremtrædende Unionen.

(6)

Med henblik på at bidrage til øget konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, særligt SMV'erne, støtte eksisterende SMV'er, fremme en iværksætterkultur og fremme oprettelse og vækst af SMV'er, fremme af videnssamfundet og udvikling baseret på en afbalanceret økonomisk vækst bør der oprettes et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er ("Cosme-programmet").

(7)

Cosme-programmet bør prioritere forenklingsdagsordenen højt i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. februar 2012 med titlen "Dagsorden for forenkling af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020". Anvendelsen af Unionens og medlemsstaternes midler til fremme af virksomheders og SMV’ers konkurrenceevne bør koordineres bedre med henblik på at sikre komplementaritet, større effektivitet og synlighed samt opnå større budgetmæssige synergier.

(8)

Kommissionen har forpligtet sig til at mainstreame klimatiltagene i Unionens udgiftsprogrammer og afsætte mindst 20 % af Unionens budget til klimarelaterede målsætninger. Det er vigtigt at sikre, at bekæmpelse af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse fremmes ved forberedelsen, udarbejdelsen og gennemførelse af Cosme-programmet. Foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at fremme overgangen til en økonomi og et samfund, der er klimarobust og CO2-fattig.

(9)

Det følger af Rådets afgørelse 2001/822/EF (4), at enheder og organer i oversøiske lande og territorier er berettigede til at deltage i Cosme-programmet.

(10)

Unionens konkurrenceevnepolitik har til hensigt at etablere de institutionelle og politiske ordninger, der skaber vilkår, så virksomheder, og navnlig SMV'er, kan vokse på en bæredygtig måde. Opnåelse af konkurrenceevne og bæredygtighed medfører evne til at opnå og fastholde virksomhedernes økonomiske konkurrenceevne og vækst i overensstemmelse med mål for bæredygtig udvikling. Øget produktivitet. navnlig med hensyn til ressourcer og energi, er den primære kilde til en bæredygtig vækst i indkomst. Konkurrenceevnen afhænger også af virksomhedernes evne til fuldt ud at udnytte muligheder, som f.eks. det indre marked. Dette er særlig vigtigt for SMV'er, der udgør 99 % af virksomhederne i Unionen, tegner sig for to ud af tre eksisterende job i den private sektor og 80 % af nye job og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi, der skabes af virksomheder i Unionen. SMV'er er en central drivkraft for økonomisk vækst, beskæftigelse og social integration.

(11)

Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 med titlen "Et opsving med høj beskæftigelse" vurderedes det, at politikker til fremme af overgangen til en grøn økonomi, så som ressourceeffektivitet, energieffektivitet og klimaændringspolitikker, vil kunne skabe mere end fem millioner job i 2020, navnlig inden for SMV'er. Med dette in mente kan specifikke tiltag under Cosme-programmet omfatte fremme af udvikling af bæredygtige produkter, tjenesteydelser, teknologier og processer, samt ressourceeffektivitet og energieffektivitet og virksomheders sociale ansvar.

(12)

Konkurrenceevnen er i de seneste år kommet i fokus i Unionens udformning af politikker på grund af de markedssvigt, fejlslagne politikker og institutionelle mangler, der underminerer konkurrenceevnen blandt Unionens virksomheder, særligt SMV'erne.

(13)

Cosme-programmet bør derfor håndtere markedssvigt, der påvirker Unionens økonomis konkurrenceevne på globalt plan, og som underminerer virksomhedernes, og navnlig SMV'ers, mulighed for at konkurrere med modparter i andre dele af verden.

(14)

Cosme-programmet bør navnlig være rettet mod SMV'er som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (5). Ved anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen høre alle relevante interessenter, herunder organisationer, der repræsenterer SMV'er. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod mikrovirksomheder, virksomheder, der beskæftiger sig med håndværk, selvstændige, liberale erhverv og socialøkonomiske virksomheder. Opmærksomheden bør ligeledes henledes på potentielle, nye, unge og kvindelige iværksættere samt andre særlige målgrupper, som f.eks. ældre, migranter og iværksættere, der tilhører socialt dårligt stillede eller sårbare grupper, såsom personer med handicap, og på fremme af virksomhedsoverdragelse, spin-off- og spin-out-effekter og muligheden for, at iværksættere får en ny chance.

(15)

Mange af Unionens problemer i forbindelse med konkurrenceevnen har at gøre med SMV'ers problemer med at opnå adgang til finansiering, fordi de kæmper med at dokumentere deres kreditværdighed og har svært ved at få adgang til risikovillig kapital. Disse problemer har en negativ effekt på antallet og kvaliteten af nye virksomheder og på virksomhedernes vækst og overlevelse samt på nye iværksætteres beredvillighed til at overtage rentable virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse eller arv. De EU-finansieringsinstrumenter, der er blevet etableret under Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (6), har haft en dokumenteret merværdi og ydet et positivt bidrag til mindst 220 000 SMV'er. Den øgede merværdi for Unionen af de foreslåede finansielle instrumenter består bl.a. i en styrkelse af det indre marked for risikovillig kapital og udvikling af et fælleseuropæisk finansieringsmarked for SMV'er samt håndtering af markedssvigt, som ikke kan løses af medlemsstaterne. Unionens tiltag bør være sammenhængende, konsekvente og supplere medlemsstaternes finansielle instrumenter for SMV'er, have en løftestangseffekt og ikke føre til markedsforvridninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7). De enheder, der har ansvaret for at gennemføre tiltagene, bør sikre additionalitet og undgå dobbeltfinansiering med Unionens midler.

(16)

Kommissionen bør tage hensyn til synligheden af finansiering, der tilvejebringes gennem de finansielle instrumenter i denne forordning, for at sikre, at den tilgængelige EU-støtte er kendt, og at den støtte, der ydes, anerkendes på markedet. I den forbindelse bør finansielle formidlere have pligt til udtrykkeligt at fremhæve over for slutmodtagere, at finansiering er blevet muliggjort gennem støtte fra de finansielle instrumenter i denne forordning. Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger, herunder ved hjælp af brugervenlige onlinesystemer, for at udbrede information om tilgængelige finansielle instrumenter blandt SMV'er og formidlere. Disse systemer, der kan omfatte en enkelt portal, bør ikke overlappe eksisterende systemer.

(17)

Enterprise Europe-netværket ("netværket") har bevist, at det indebærer en merværdi for europæiske SMV'er som en EU-kvikskranke til erhvervsstøtte for at hjælpe virksomhederne med at forbedre deres konkurrenceevne og udforske forretningsmuligheder i og uden for det indre marked. En strømlining af metoder og arbejdsmetoder og tilførelse af en europæisk dimension til erhvervsstøttetjenester kan alene opnås på unionsniveau. Netværket har navnlig hjulpet SMV'er med at finde samarbejds- eller teknologioverførselspartnere i det indre marked og i tredjelande, og få rådgivning vedrørende EU-finansieringskilder, EU-ret og intellektuel ejendomsret samt EU-programmer til fremme af miljøinnovation og bæredygtig produktion. Det har også fået tilbagemeldinger på EU-ret og -standarder. Dets enestående sagkundskab er særlig vigtig for at overvinde informationsasymmetri og mindske omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.

(18)

Fortsatte bestræbelser er nødvendige for yderligere at optimere kvaliteten af tjenesterne og netværkets resultater, navnlig med hensyn til SMV'ernes bevidsthed og efterfølgende modtagelse af de foreslåede tjenester, ved yderligere at integrere internationaliserings- og innovationstjenester, styrke samarbejde mellem netværket og regionale og lokale SMV-interessenter, øget høring og større inddragelse af værtsorganisationer, mindre bureaukrati, bedre it-support, styrkelse af netværkets synlighed og dets tjenester i de geografiske områder, som det dækker.

(19)

Den begrænsede internationalisering af SMV'er, både i og uden for Europa, påvirker konkurrenceevnen. Ifølge visse skøn foretager 25 % af Unionens SMV'er i øjeblikket eksport eller har foretaget eksport inden for de seneste tre år, men kun 13 % af Unionens SMV'er har regelmæssigt eksporteret til lande uden for Unionen, og kun 2 % har investeret uden for deres hjemland. Desuden viser 2012-Eurobarometerundersøgelsen et uudnyttet potentiale for SMV'ers vækst på grønne markeder i og uden for Unionen med hensyn til internationalisering og adgang til offentlige udbud. I overensstemmelse med SBA, der opfordrede Unionen og medlemsstaterne til at støtte og tilskynde SMV'er til at drage fordel af væksten på markederne uden for Unionen, yder Unionen finansiel bistand til en række initiativer som f.eks. EU-Japan-centret for Industrielt Samarbejde og Kinas IPR-helpdesk for SMV'er. Merværdi i Unionen skabes ved at fremme samarbejde og tilbyde tjenester på europæisk plan, der supplerer men ikke overlapper medlemsstaternes centrale handelsfremmende tjenester, og som styrker den samlede indsats fra offentlige og private tjenesteydere på dette område. Sådanne tjenester bør omfatte oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder, standarder og regler og muligheder for offentlige udbud. Der bør tages fuldt hensyn til del II i Rådets konklusioner af 6. december 2011 med titlen "En styrket gennemførelse af industripolitik i hele EU" der omhandler Kommissionens meddelelse med titlen"En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed". I denne forbindelse bør en veldefineret europæisk klyngedannelsesstrategi supplere den nationale og regionale indsats for at fremme klyngedannelsen med henblik på ekspertise og internationalt samarbejde, under hensyntagen til den kendsgerning at SMV-klynger kan være et afgørende middel til at styrke deres evne til at være innovative og til at begynde at virke på de internationale markeder.

(20)

For at forbedre konkurrenceevnen blandt EU-virksomheder, og navnlig SMV'er, skal medlemsstaterne og Kommissionen skabe et gunstigt erhvervsmiljø. SMV'ers interesser og de sektorer, hvor de er mest aktive, kræver særlig opmærksomhed. Initiativer på EU-plan er også nødvendige for at udveksle oplysninger og viden på europæisk plan, og digitale tjenester kan være særlig omkostningseffektive på dette område. Sådanne tiltag kan medvirke til at udvikle lige vilkår for SMV'er.

(21)

Afstandene, fragmenteringen og det unødvendige bureaukrati i det indre marked forhindrer borgere, forbrugere og virksomheder, navnlig SMV'er, i at udnytte alle dets fordele. Det er derfor absolut nødvendigt, at medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab gør en indsats for at afhjælpe mangler i forbindelse med gennemførelse, retlige aspekter og information. Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør i henhold til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet også samarbejde om at reducere og undgå unødvendige administrative og reguleringsmæssige byrder for SMV'er. Tiltag under Cosme-programmet - der er det eneste EU-program, der fokuserer specifikt på SMV'er - bør bidrage til gennemførelsen af disse målsætninger, navnlig ved at bidrage til at forbedre rammevilkårene for virksomheder. Egnethedscheck og konsekvensanalyse, der finansieres under Cosme-programmet, bør spille en rolle i disse bestræbelser.

(22)

En anden faktor, der påvirker konkurrenceevnen, er den relativt svage iværksætterånd i Unionen. Kun 45 % af Unionens borgere (og færre end 40 % af kvinderne) ønsker at blive selvstændige mod 55 % af befolkningen i USA og 71 % i Kina (ifølge 2009-Eurobarometerundersøgelsen om iværksætteri). Ifølge SBA bør der fokuseres på alle de situationer, som iværksættere befinder sig i, herunder opstart, vækst, overdragelse og konkurs (en chance til). Fremme af uddannelse i iværksætteri samt tiltag til forbedring af sammenhæng og konsekvens såsom benchmarking og udveksling af god praksis giver en høj merværdi i Unionen.

(23)

Erasmusprogrammet for unge iværksættere blev indledt med henblik på at give nye eller vordende iværksættere mulighed for at opnå erfaring fra erhvervslivet i en anden medlemsstat end deres egen, og således gøre det muligt for dem at styrke deres iværksættertalent. I forbindelse med målet om at forbedre rammevilkårene for fremme af iværksætteri og iværksætterkultur bør Kommissionen være i stand til at træffe foranstaltninger, der har til formål at hjælpe nye iværksættere med at forbedre deres evne til at udvikle iværksætterknowhow, -kompetencer og -holdninger og forbedre deres teknologiske og virksomhedsledelsesmæssige færdigheder.

(24)

Global konkurrence, demografiske ændringer, ressourcebegrænsninger og nye sociale tendenser skaber udfordringer og muligheder for forskellige sektorer, der står over for globale udfordringer, og som er karakteriseret ved en stor andel af SMV'er. F.eks. er designbaserede sektorer nødt til at tilpasse sig for at kunne drage fordel af det uudnyttede potentiale ved den store efterspørgsel efter personlige, kreative og universelle produkter. Da disse udfordringer gælder alle SMV'er i Unionen i disse sektorer, er det nødvendigt med en samordnet indsats på unionsniveau for at skabe yderligere vækst gennem initiativer, der fremskynder udviklingen af nye produkter og tjenester.

(25)

Til støtte for de tiltag, der er iværksat i medlemsstaterne, kan Cosme-programmet støtte initiativer på såvel sektororienterede som tværgående områder med betydeligt potentiale for vækst og iværksætteraktivitet, navnlig de initiativer, der har en stor andel af SMV'er, og som fremskynder forekomsten af konkurrencedygtige og bæredygtige virksomheder, baseret på de mest konkurrencedygtige forretningsmodeller, bedre produkter og processer, organisationsstrukturer eller ændrede værdikæder. Som nævnt i Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål", som Rådet hilste velkommen i oktober 2010, er turisme en vigtig sektor i Unionens økonomi. Virksomhederne i denne sektor bidrager direkte med 5 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP). Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") anerkender turismens betydning og udstikker rammerne for Unionens beføjelser på dette område. De europæiske turismeinitiativer kan supplere medlemsstaternes tiltag ved at fremme skabelsen af et gunstigt miljø og ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig gennem udveksling af god praksis. Tiltagene kan bestå i at forbedre turismevidensbasen ved at fremlægge data og analyser og ved at udvikle tværnationale samarbejdsprojekter i tæt samarbejde med medlemsstaterne, samtidig med at bindende krav til Unionens virksomheder undgås.

(26)

Cosme-programmet indeholder tiltag vedrørende målsætningerne, den samlede finansieringsramme til at nå disse målsætninger, en minimumsfinansieringsramme for de finansielle instrumenter, forskellige former for gennemførselsforanstaltninger og gennemsigtige ordninger vedrørende overvågning og evaluering og beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(27)

Cosme-programmet supplerer andre unionsprogrammer, samtidig med at der tages hensyn til, at hvert instrument bør fungere efter sine egne specifikke procedurer. Således bør de samme støtteberettigede udgifter ikke finansieres to gange. For at Unionens midler skal skabe en merværdi og en mærkbar virkning, bør der udvikles tætte synergier mellem Cosme-programmet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (8) ("Horisont 2020-programmet"), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (9) ("strukturfondene") og andre unionsprogrammer.

(28)

Der bør i alle de relevante initiativer og tiltag, der er omfattet af Cosme-programmet, tages hensyn til principperne om gennemsigtighed og lige muligheder for kvinder og mænd. I de pågældende initiativer og tiltag bør der ligeledes tages hensyn til respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle borgere.

(29)

Tildeling af tilskud til SMV'er bør være resultatet af en gennemsigtig proces. Tildelingen af sådanne tilskud og udbetalingen deraf bør være gennemsigtig, ubureaukratisk og i overensstemmelse med fælles regler.

(30)

Denne forordning fastsætter for hele Cosme-programmets varighed en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (10).

(31)

For at sikre, at finansieringen begrænses til at håndtere markedssvigt, fejlslagne politikker og institutionelle mangler, og for at undgå markedsforvridninger bør Cosme-programmets finansiering være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.

(32)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og protokollerne til associeringsaftalerne indeholder bestemmelser om de pågældende landes deltagelse i unionsprogrammer. Andre tredjelandes deltagelse bør være mulig, når aftaler og procedurer tillader dette.

(33)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Cosme-programmet og at det gennemføres så effektivt og brugervenligt som muligt samtidig med at retssikkerheden og adgangen til Cosme-programmet for alle deltagere ligeledes garanteres.

(34)

Cosme-programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt for at give mulighed for tilpasninger. Der bør udarbejdes en årlig rapport om implementeringen, hvori der redegøres for de realiserede fremskridt og planlagte aktiviteter.

(35)

Cosme-programmets gennemførelse bør overvåges årligt ved hjælp af nøgleindikatorer til vurdering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder de relevante referencescenarier, skal give et minimumsgrundlag for vurdering af, i hvilket omfang Cosme-programmets målsætninger er blevet opfyldt.

(36)

Kommissionens foreløbige rapport om opfyldelsen af målsætningerne for alle de tiltag, der støttes under Cosme-programmet, bør også indeholde en evaluering af SMV'ers lave deltagelsesgrad, når en sådan konstateres i et betydeligt antal medlemsstater. Hvor dette er relevant, vil medlemsstaterne kunne tage højde for den foreløbige rapports resultater i deres respektive politikker.

(37)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, som er tabt, uberettiget udbetalt eller ukorrekt anvendt, og i givet fald administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(38)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage årlige arbejdsprogrammer for gennemførelsen af Cosme-programmet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11). Nogle af tiltagene i det årlige arbejdsprogram indebærer koordinering af tiltag på nationalt plan. I den forbindelse bør artikel 5, stk. 4, i nævnte forordning finde anvendelse.

(39)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilføjelser til indikatorerne, ændringer af visse specifikke detaljer vedrørende de finansielle instrumenter og ændringer af de vejledende beløb, som overstiger disse beløb med mere end 5 % af værdien af finansieringsrammen i hvert tilfælde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(40)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden, bør afgørelse nr. 1639/2006/EF ophæves -

(1)

Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020" opfordrede til at oprette et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt, herunder de internationale aspekter af videregående uddannelse, der samler handlingsprogrammet for Livslang læring ("Livslang læring"), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF (4), programmet Aktive unge ("Aktive unge") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF (5), handlingsprogrammet Erasmus Mundus ("Erasmus Mundus") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF (6), ALFA III-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (7) samt programmerne Tempus og Edulink for at sikre større effektivitet og et kraftigere fokus på den synergi, der skal udnyttes mellem det samlede programs forskellige aspekter. Desuden foreslås det at lade idræt indgå som led i dette samlede program ("programmet").

(2)

Midtvejsevalueringsrapporterne af de eksisterende programmer – Livslang læring, Aktive unge og Erasmus Mundus – den offentlige høring om de fremtidige EU-aktiviteter på områderne uddannelse og ungdom samt videregående uddannelse afdækkede et stort og på nogle områder voksende behov for fortsat samarbejde og mobilitet på europæisk plan på disse områder. I midtvejsevalueringerne understregedes også betydningen af tættere forbindelser mellem EU-programmerne og udviklingen af politikker for uddannelse og ungdom, og der blev udtrykt ønske om, at Unionens indsats struktureres således, at den bedre svarer til det livslange læringsbegreb. Endelig blev der opfordret til en enklere, mere brugervenlig og fleksibel tilgang til gennemførelsen af en sådan indsats og til at få gjort op med fragmenteringen af internationale videregående uddannelsesprogrammer.

(3)

Programmet bør fokusere på tilgængeligheden af finansiering og gennemsigtigheden i de administrative og finansielle procedurer, herunder gennem anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og digitalisering. Strømlining og forenkling af organiseringen og forvaltningen, samt et vedvarende fokus på at nedbringe de administrative udgifter, er også afgørende for programmets succes.

(4)

Den offentlige høring om Unionens strategiske valg i forbindelse med gennemførelsen af den nye EU-kompetence på idrætsområdet og Kommissionens evalueringsrapport om de forberedende aktioner på idrætsområdet resulterede i nyttige oplysninger om prioriterede områder for Unionens indsats og påviste den merværdi, som Unionen kan skabe ved at støtte aktiviteter, der har til formål at generere, dele og sprede erfaringer og viden om forskellige problemstillinger vedrørende idræt på europæisk plan, forudsat at de navnlig fokuserer på græsrodsplan.

(5)

I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst defineres Unionens vækststrategi for det kommende årti med vægt på at støtte denne vækst, og der fastlægges fem ambitiøse mål, som skal opfyldes inden 2020, navnlig på uddannelsesområdet, hvor målet er at andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, skal sænkes til under 10 %, og hvor mindst 40 % af alle i alderen 30-34 år skal have gennemført en videregående uddannelse eller tilsvarende uddannelse. Det omfatter også flagskibsinitiativerne, især "Unge på vej" og dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job.

(6)

Rådet opfordrede i sine konklusioner af 12. maj 2009 til oprettelsen af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fire strategiske mål, der kan imødegå de resterende udfordringer i forbindelse med udviklingen af et videnbaseret Europa og indsatsen for at gøre livslang læring til en reel mulighed for alle.

(7)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fremmer programmet bl.a. lighed mellem mænd og kvinder og foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling, der er begrundet i køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er behov for at udvide adgangen for dårligt stillede og sårbare grupper og aktivt at håndtere særlige indlæringsbehov for personer med handicap ved gennemførelsen af programmet.

(8)

Programmet bør have en stærk international dimension, navnlig med hensyn til videregående uddannelse, med henblik på ikke kun at forbedre kvaliteten af videregående uddannelser i Europa og dermed opfylde de bredere ET 2020-mål og Unionens attraktivitet som studiested, men også for at fremme den mellemfolkelige forståelse og bidrage til bæredygtig udvikling af videregående uddannelse i partnerlande samt deres bredere socioøkonomiske udvikling, herunder ved at stimulere "hjernemobilitet" gennem mobilitetsforanstaltninger med partnerlandsstatsborgere. Til dette formål bør der stilles midler til rådighed fra instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (Ipa) og partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande (PI). Der kunne også stilles midler til rådighed fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i overensstemmelse med gældende procedurer, der gælder for fonden. Bestemmelserne i denne forordning bør finde anvendelse på anvendelsen af disse midler, idet der sikres overensstemmelse med de respektive forordninger som opretter disse instrumenter og denne fond.

(9)

I sin resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) understregede Rådet behovet for, at alle unge anerkendes som en ressource i samfundet, og forsøgte at fremme deres deltagelse i udviklingen af politikker, som berører dem, gennem en løbende struktureret dialog mellem beslutningstagere, unge og ungdomsorganisationer på alle niveauer.

(10)

At bringe formel, ikke-formel og uformel læring sammen i et enkelt program bør skabe synergier og fremme tværsektorielt samarbejde på tværs af de forskellige uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomssektorer. Under gennemførelsen af programmet bør der tages behørigt hensyn til de forskellige sektorers specifikke behov og, hvor det er hensigtsmæssigt, til de lokale og regionale myndigheders rolle.

(11)

For at fremme mobilitet, lighed og høj studiekvalitet bør Unionen som forsøgsordning oprette en studielånsgarantifacilitet, der giver studerende mulighed for, uanset deres sociale baggrund, at tage deres kandidateksamen i et andet land, hvortil deltagelse i programmet er åbent ("programlandet"). Studielånsgarantifaciliteten bør være til rådighed for finansielle institutioner, der er villige til på favorable vilkår at yde studerende lån til kandidatstudier i andre programlande. Dette supplerende og innovative værktøj for læringsmobilitet bør ikke erstatte nogen nuværende tilskuds- og låneordning eller hæmme udviklingen af fremtidige tilskuds- og låneordninger, der understøtter studerendes mobilitet på lokalt eller, nationalt plan eller på EU-plan. Studielånsgarantifaciliteten bør være underlagt tæt overvågning og evaluering, navnlig vedrørende dens udbredelse på markedet i forskellige lande. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2 og 2a, bør en midtvejsevalueringsrapport forelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest ved udgangen af 2017 med henblik på at opnå politisk vejledning om videreførelse af studielånsgarantifaciliteten.

(12)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter, så vidt muligt, en løsning af administrative spørgsmål, der giver anledning til vanskeligheder med hensyn til at opnå visa og opholdstilladelser. I overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/114/EF (8) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold.

(13)

I Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" fastlægges en ramme inden for hvilken Unionen, medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner kan samarbejde for at øge antallet af kandidater, forbedre uddannelsernes kvalitet og maksimere videregående uddannelses og forsknings bidrag til at hjælpe medlemsstaternes økonomier og samfund med at komme stærkere ud af den globale økonomiske krise.

(14)

For bedre at kunne håndtere ungdomsarbejdsløshed i Unionen bør særlig opmærksomhed rettes mod det tværnationale samarbejde mellem institutioner for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og virksomheder med henblik på at forbedre de studerendes beskæftigelsesegnethed og udvikling af iværksætterfærdigheder.

(15)

Med Bolognaerklæringen, som blev undertegnet af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande den 19. juni 1999, blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket forudsætter vedvarende støtte på EU-plan.

(16)

Den afgørende rolle, som erhvervsuddannelse spiller med hensyn til opfyldelsen af en række af de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, er bredt anerkendt og defineret i den fornyede Københavnproces (2011-2020), navnlig når der tages højde for dens potentiale i forbindelse med håndtering af Europas høje arbejdsløshedsniveau, særlig ungdomsarbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed, fremme af en kultur for livslang læring, imødegåelse af social udstødelse og fremme af et aktivt medborgerskab. Praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet, herunder i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, er nødvendige for at bygge bro mellem den viden, der er erhvervet gennem uddannelse, og de kvalifikationer og kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet, samt for at styrke unges beskæftigelsesegnethed.

(17)

Det er nødvendigt at styrke intensiteten og omfanget af europæisk samarbejde mellem skoler og af underviseres og studerendes mobilitet for at opfylde de prioriteringer, der er fastlagt i dagsordenen for europæisk samarbejde om skoler i det 21. århundrede, nemlig at forbedre kvaliteten af skoleuddannelse i Unionen med hensyn til kompetenceudvikling, og for at fremme lige adgang og inklusion inden for skolesystemer og institutioner og styrke og understøtte lærererhvervet og skoleledelse. I den sammenhæng bør de strategiske mål om at mindske skolefrafald, forbedre resultaterne i grundlæggende færdigheder og øge deltagelsen i og kvaliteten af førskolepædagogik prioriteres sammen med mål om at styrke de faglige kompetencer blandt lærere og skoleledere og forbedre uddannelsesmulighederne for børn med indvandrerbaggrund og børn med vanskelige socioøkonomiske levevilkår.

(18)

Den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse, som er anført i Rådets resolution af 28. november 2011, har til formål at sætte alle voksne i stand til at udvikle og forbedre deres kvalifikationer og kompetencer gennem hele livet. Der bør lægges særlig vægt på at forbedre læringsmuligheder for de mange lavtuddannede europæere, navnlig ved at forbedre læse- og regnefærdigheder og fremme fleksible læringsforløb og voksenundervisning.

(19)

Foranstaltninger gennemført af Det Europæiske Ungdomsforum, NARIC (nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse), Eurydice, Euroguidance og Eurodesk-netværket, eTwinnings National Support Services, nationale Europass-centre og de nationale informationskontorer i naboskabslande er vigtige for at opfylde programmets mål, navnlig fordi de regelmæssigt kan formidle ajourførte oplysninger til Kommissionen om deres forskellige aktivitetsområder og formidle programresultater fra Unionen og i partnerlandene.

(20)

Samarbejde under programmet med internationale organisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt, navnlig Europarådet, bør styrkes.

(21)

Med henblik på at bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser i hele verden og på at imødekomme det stigende behov for viden og dialog om den europæiske integrationsproces og dens fremskridt er det vigtigt at stimulere topkvalitet inden for undervisning, forskning og analyser inden for dette område ved at støtte akademiske institutioner, foreninger, der er aktive inden for europæisk integration, og sammenslutninger, der forfølger mål af europæisk interesse, gennem Jean Monnet-aktionen

(22)

Samarbejde under programmet med civilsamfundsorganisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt på nationalt og EU-plan er af stor betydning for at skabe en bred fornemmelse af ejerskab omkring strategier og politikker for livslang læring og for at tage civilsamfundet og dets interessenters idéer og bekymringer på alle niveauer i betragtning.

(23)

Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af idrættens europæiske dimension" beskriver Kommissionens idéer til EU-foranstaltninger inden for idræt efter Lissabontraktatens ikrafttræden og stiller forslag til en liste over konkrete aktioner, som skal træffes af Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at fremme den europæiske identitet inden for idræt i tre bredt anlagte kapitler: idrættens rolle i samfundet, idrættens økonomiske dimension og idrættens organisering. Det er også nødvendigt at tage hensyn til idrættens, herunder oprindelige idrætsgrenes, merværdi og dens bidrag til Unionens kulturelle og historiske arv.

(24)

Det er navnlig nødvendigt at fokusere på breddeidræt og frivillighed inden for idræt, på grund af den vigtige rolle disse spiller for at fremme social inklusion, lige muligheder og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

(25)

Større gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og øget accept af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer bør bidrage til opbygningen af kvalitetsuddannelser og fremme mobiliteten i forbindelse med både livslang læring og beskæftigelsesformål i hele Unionen, både mellem lande og på tværs af sektorer. Hvis der gives adgang til metoder, praksis og teknologier, der anvendes i andre lande, vil det fremme beskæftigelsesegnetheden.

(26)

Med henblik herpå anbefales det, at der i udpræget grad gøres brug af Unionens fælles ramme for gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF (9), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA) etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF (10), den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 (11), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18.juni 2009 (12) og den europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET) under Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 (13) og det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS).

(27)

For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål.

(28)

Det er nødvendigt at sikre, at alle aktioner, der gennemføres inden for programmets rammer, har en europæisk merværdi, og at de supplerer medlemsstaternes aktiviteter i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF, og andre aktiviteter, især aktiviteter inden for kultur og kommunikationsmedier, beskæftigelse, forskning og innovation, industri og virksomheder, samhørigheds- og udviklingspolitik samt udvidelsespolitik og initiativer, instrumenter og strategier på området for regionalpolitik og eksterne forbindelser.

(29)

Programmet er udformet med henblik på at have en positiv og bæredygtig indvirkning på politik og praksis inden for uddannelse, ungdom og idræt. Denne systemiske indvirkning bør nås ved hjælp af programmets forskellige aktioner og aktiviteter, som sigter mod at fremme ændringer på det institutionelle plan og som i givet fald fører til innovation på systemniveau. Individuelle projekter, hvortil der søges finansiel støtte fra programmet, er ikke forpligtet til at have nogen systemisk indvirkning som sådan. Det er det akkumulerede resultat af disse projekter, som bør bidrage til at opnå systemisk indvirkning.

(30)

Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af specifikke, målbare og realistiske resultatindikatorer, som kan måles over tid, og som afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed.

(31)

Kommissionen og medlemsstaterne bør optimere brugen af ikt og nye teknologier for at fremme adgangen til aktioner vedrørende uddannelse, ungdom og idræt. Dette kunne omfatte virtuel mobilitet, som bør supplere, men ikke erstatte, læringsmobilitet.

(32)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (14) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(33)

Med henblik på at sikre kontinuitet i den fondsstøtte, der ydes efter programmet til organers funktion, bør Kommissionen i programmets indledende fase kunne betragte omkostninger, som er direkte forbundne med gennemførelsen af støttede aktiviteter, som berettigede til støtte, selv om de blev afholdt af modtageren, inden ansøgningen om tilskud var indgivet.

(34)

Der er et behov for at fastlægge de resultatkriterier, som fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne til tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, bør baseres på.

(35)

Lande, der kandiderer til tiltrædelse af Unionen, og de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer på grundlag af rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller tilsvarende aftaler.

(36)

Schweiz kan deltage i EU-programmer i medfør af en aftale, som skal indgås, mellem Unionen og dette land.

(37)

Enkeltpersoner fra et oversøisk land eller territorium (OLT) og de offentlige og/eller private kompetente organer og institutioner i et OLT kan deltage i programmerne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/822/EF (15). Begrænsningerne ved den fjerne beliggenhed, der gælder regionerne i Unionens yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier, bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse.

(38)

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skitserede i deres fælles meddelelse af 25. maj 2011 om en ny tilgang til naboskabslande i forandring bl.a. målet om yderligere at lette naboskabslandes deltagelse i Unionens aktioner vedrørende mobilitet og kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse og åbne det fremtidige uddannelsesprogram for naboskabslande.

(39)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner. Der er et stigende behov for finansiering af ekstern bistand fra Unionen, men Unionens økonomiske og budgetmæssige situation begrænser de ressourcer, der er til rådighed til en sådan bistand. Kommissionen bør derfor tilstræbe den mest effektive og bæredygtige udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, især ved at anvende finansielle instrumenter med løftestangsvirkning.

(40)

For at fremme adgangen til programmet bør tilskuddene til mobilitetsstøtte til enkeltpersoner tilpasses leve- og opholdsomkostningerne i destinationslandet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private organer, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner.

(41)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (16) kan frivilligt arbejde anerkendes som medfinansiering i form af bidrag i form af naturalier.

(42)

I sin meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020" understregede Kommissionen sit tilsagn om at forenkle Unionens finansiering. Oprettelsen af et samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt vil sikre betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet. Gennemførelsen af programmet bør forenkles yderligere gennem anvendelse af tilskud i form af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud samt gennem begrænsning af de formelle og administrative krav til støttemodtagere og medlemsstater.

(43)

En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets mål, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle ressourcer.

(44)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og gennemførelsen heraf på en måde, der er så effektiv og brugervenlig som muligt, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til programmet for alle deltagere garanteres.

(45)

For at sikre en hurtig reaktion på ændrede behov i hele programmets varighed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår bestemmelser vedrørende resultatkriterier og vedrørende yderligere aktioner, der forvaltes af de nationale agenturer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(47)

Programmet bør dække tre forskellige områder, og det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør behandle både horisontale og sektorspecifikke spørgsmål. Det er medlemsstaternes opgave at sikre, at de sender de relevante repræsentanter til at deltage i møder i udvalget i overensstemmelse med punkterne på dagsordenen, og formanden for udvalgets opgave at sikre, at det klart fremgår af mødedagsordener, hvilken eller hvilke sektorer der er omfattet, og hvilke emner i den enkelte sektor der skal drøftes på hvert møde. Hvor det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, bør det være muligt at indbyde eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, til at deltage i udvalgsmøderne som observatører.

(48)

Der bør sikres en korrekt afslutning af programmet, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2014 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet ved udgangen af 2013 under de foregående programmer, fortsat kan forvaltes.

(49)

Målet for denne forordning, nemlig at etablere programmet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(50)

Afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF bør derfor ophæves.

(51)

For at sikre kontinuiteten i den fondsstøtte, der ydes under programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2014. Af hastende årsager bør denne forordning træde i kraft snarest muligt efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende —