31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/2

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/3

1.

»Kompetent myndighed« betyder:

eller enhver anden myndighed, som den pågældende part til enhver tid måtte give den anden part skriftlig underretning om.

2.

»Udstyr« betyder de i afsnit 1, 3, 4, 5, 6 og 7 i bilag B til IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 254/rev.10/del 1 (Guidelines for Nuclear Transfers — retningslinjer for nukleare overførsler) anførte genstande.

3.

»Viden« betyder de videnskabelige eller tekniske data, forsknings- og udviklingsresultater eller -metoder, der stammer fra fælles forskningsprojekter, samt eventuelle andre oplysninger, som parterne og/eller deltagerne i de fælles forskningsprojekter anser det for nødvendigt at udlevere eller udveksle i henhold til denne aftale eller i forbindelse med den forskning, der udføres i henhold til denne aftale.

4.

»Intellektuel ejendomsret« har den betydning, der er anført i artikel 2 i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret udfærdiget den 14. juli 1967, som ændret den 28. september 1979. Den kan udvides efter aftale mellem parterne.

5.

»Fælles forskningsprojekter« betyder forskning eller teknologisk udvikling, der gennemføres med eller uden økonomisk støtte fra den ene part eller begge parter, og som indebærer medvirken af deltagere fra både Fællesskabet og Sydafrika, og som skriftligt betegnes som fælles forskning af parterne eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer, der gennemfører de videnskabelige forskningsprogrammer. I tilfælde, hvor kun den ene part står for finansieringen, betegner den pågældende part og deltageren i det pågældende projekt dette som et fælles forskningsprojekt.

6.

»Nukleart materiale« betyder udgangsmateriale og specielt fissilt materiale som defineret i artikel XX i IAEA's statut. Enhver beslutning, som måtte blive truffet af IAEA's Styrelsesråd i henhold til artikel XX i IAEA's statut, og som medfører en ændring af listen over materiale, der betragtes som »udgangsmateriale« eller »specielt fissilt materiale«, får kun virkning i henhold til denne aftale, når parterne skriftligt har underrettet hinanden om, at de accepterer den pågældende beslutning.

7.

»Ikkenukleart materiale« betyder:

8.

»Deltager« betyder en person, et forskningsinstitut, en juridisk person eller en virksomhed eller et andet organ, som en af parterne giver tilladelse til at deltage i samarbejdsaktiviteter og/eller fælles forskningsprojekter i henhold til denne aftale, herunder parterne selv.

9.

»Person« betyder enhver fysisk person, virksomhed eller anden enhed, som er underkastet de gældende love og administrative bestemmelser inden for parternes respektive territoriale jurisdiktion, men omfatter ikke parterne.

10.

»Resultater af intellektuel virksomhed« betyder viden og/eller intellektuel ejendomsret.

11.

»Parter« betyder Sydafrika på den ene side og Fællesskabet på den anden side.

»Fællesskabet« betyder både

12.

»Teknologi« har den betydning, der er defineret i bilag A til IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 254/rev. 10/del 1.

a)

forskning og udvikling inden for kerneenergi (herunder fusionsteknologier)

b)

brug af nukleare materialer og teknologier såsom anvendelse inden for sundhed og landbrug

c)

overførsel af nukleare materialer og udstyr

d)

nuklear sikkerhed, forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel, nedlukning og strålingsbeskyttelse, herunder nødberedskab

e)

sikkerhedsforanstaltninger på det nukleare område

f)

andre områder, som aftales af parterne, for så vidt de er omfattet af parternes respektive programmer.

a)

levering af nukleart og ikkenukleart materiale, udstyr og tilhørende teknologier

b)

levering af tjenesteydelser inden for den nukleare brændselscyklus

c)

eventuel oprettelse af arbejdsgrupper, der skal gennemføre specifikke undersøgelser og projekter inden for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling

d)

udveksling af eksperter, videnskabelig og teknologisk viden, afholdelse af videnskabelige seminarer og konferencer samt uddannelse af administrativt, videnskabeligt og teknisk personale

e)

høring om forskningsmæssige og teknologiske spørgsmål samt gennemførelse af fælles forskning under de aftalte programmer

f)

samarbejdsaktiviteter til fremme af nuklear sikkerhed og

g)

andre former for samarbejde, som aftales skriftligt mellem parterne.

a)

at det er blevet videreoverført uden for den modtagende parts jurisdiktion i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne aftale, eller

b)

at det nukleare materiale ikke længere kan anvendes til en nuklear aktivitet, der kan give anledning til sikkerhedskontrol som omhandlet i artikel VI, stk. 1, i denne aftale eller at det i praksis ikke kan genvindes, eller

c)

at udstyret eller det ikkenukleare materiale ikke længere kan bruges til nukleare formål, eller

d)

at parterne i fællesskab er blevet enige om, at det ikke længere skal være omfattet af denne aftale.

a)

i Fællesskabet: Euratoms sikkerhedskontrol i henhold til Euratomtraktaten og IAEA's sikkerhedskontrol i overensstemmelse med følgende aftaler om sikkerhedskontrol, hvor dette er relevant, eventuelt ændret og erstattet, så længe der sikres dækning i overensstemmelse med ikkespredningstraktaten:

b)

i Sydafrika: IAEA's sikkerhedskontrol i henhold til aftalen mellem Den Sydafrikanske Republiks regering og IAEA om anvendelse af sikkerhedskontrol i forbindelse med traktaten om ikkespredning af kernevåben, som blev undertegnet og trådte i kraft den 16. september 1991 og blev offentliggjort som INFCIRC, 394, suppleret med tillægsprotokollen, som blev undertegnet og trådte i kraft den 13. september 2002, og traktaten om Afrika som kernevåbenfri zone, som blev undertegnet den 11. april 1996 og trådte i kraft den 15. juli 2009.

a)

skal Fællesskabet på sin side anvende sikkerhedskontrol, der bygger på Euratoms sikkerhedskontrolsystem, og som giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i denne artikels stk. 1, litra a), eller, hvis dette ikke er muligt,

b)

skal parterne træffe foranstaltninger til anvendelse af sikkerhedskontrol, som giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i denne artikels stk. 1, litra a) eller b).

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/11

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (1) bemyndiger Kommissionen til gennem forordninger at erklære, at visse nærmere bestemte former for støtte er forenelige med det indre marked og ikke er omfattet af underretningspligten i artikel 108, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

Statsstøtte er et objektivt begreb, der defineres i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Kommissionens bemyndigelse til at vedtage gruppefritagelser i henhold til forordning (EF) nr. 994/98 gælder alene for foranstaltninger, der opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og derfor udgør statsstøtte. Medtagelse af en vis kategori af støtte i forordning (EF) nr. 994/98 eller i en fritagelsesforordning foregriber ikke, at en foranstaltning betegnes som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(3)

Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at erklære, at støtte til små og mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, støtte til beskæftigelse og uddannelse samt støtte tildelt i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i hver medlemsstat, på visse betingelser er forenelig med det indre marked og ikke er omfattet af underretningspligten.

(4)

Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til forskning og udvikling, men ikke støtte til innovation. Innovation er siden blevet en politisk prioritet for EU som led i Innovations i EU, der er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien. Desuden er mange støtteforanstaltninger til fordel for innovation forholdsvis små, og de skaber ingen væsentlige konkurrencefordrejninger.

(5)

I sektoren for kultur og bevarelse af kulturarven vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I den udstrækning foranstaltningerne inden for kultur og bevarelse af kulturarven faktisk udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF har medlemsstaterne dog på nuværende tidspunkt pligt til at underrette Kommissionen om dem. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til små og mellemstore virksomheder, men anvendelsen af en sådan fritagelse vil på kulturområdet være begrænset, da støttemodtagerne ofte er store virksomheder. Små projekter inden for kultur, skabende kunst og bevarelse af kulturarven giver dog normalt ikke anledning til nogen væsentlige fordrejninger, selv om de gennemføres af større virksomheder, og nyere sager har vist, at en sådan støtte har begrænset indvirkning på samhandelen.

(6)

Fritagelser i sektoren for kultur og bevarelse af kulturarven kan udformes på grundlag af Kommissionens erfaringer, som findes i retningslinjer for f.eks. film- og audiovisuelle produktioner, eller som er udviklet fra sag til sag. Når der udarbejdes sådanne gruppefritagelser, bør Kommissionen tage hensyn til, at de udelukkende bør dække foranstaltninger, der udgør statsstøtte, at de i princippet bør fokusere på foranstaltninger, der bidrager til målene i forbindelse med »Modernisering af EU's statsstøttepolitik«, og at kun støtte, som Kommissionen allerede har betydelig erfaring med, gruppefritages. Desuden bør der tages hensyn til medlemsstaternes primære beføjelse på kulturområdet og den særlige beskyttelse, som den kulturelle mangfoldighed nyder i henhold til artikel 167, stk. 1, i TEUF, og kulturens særlige karakter.

(7)

Medlemsstaterne har også pligt til at underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, som skal råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer. De beløb, der ydes på dette område, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til kun at fritage en sådan støtte for underretningspligten, hvis den ydes til små og mellemstore virksomheder. Store virksomheder kan dog også blive ramt af naturkatastrofer. Det er Kommissionens erfaring, at en sådan støtte ikke medfører væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer.

(8)

Medlemsstaterne har også pligt til at underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, som skal råde bod på skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren. De beløb, der ydes på dette område, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til kun at fritage en sådan støtte for underretningspligten, hvis den ydes til små og mellemstore virksomheder. Store virksomheder kan dog også blive påvirket af ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren. Det er Kommissionens erfaring, at en sådan støtte ikke medfører væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer.

(9)

Under visse omstændigheder finder statsstøttereglerne ikke anvendelse på en række støtteforanstaltninger til fordel for landbrugsprodukter, der er opført i bilag I i TEUF, jf. artikel 42 i TEUF. Artikel 42 gælder ikke for skovbrug eller for produkter, der ikke er opført i bilag I. På nuværende tidspunkt kan støtte til skovbrug og til fremme af produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I, derfor kun fritages i henhold til forordning (EF) nr. 994/98, hvis den er begrænset til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen bør kunne fritage visse typer støtte til skovbrug, bl.a. støtte, der er anført i programmerne for udvikling af landdistrikter, samt støtte til fremme af og reklame for produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I, når konkurrencefordrejningerne efter Kommissionens erfaring er begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier.

(10)

I henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (2) gælder artikel 107, 108 og 109 i TEUF for støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder i fiskerisektoren, undtagen betalinger fra medlemsstaterne i henhold til og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1198/2006. Yderligere statsstøtte til bevarelse af havets og ferskvandsområdernes biologiske ressourcer har normalt begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, bidrager til Unionens mål inden for hav- og fiskeripolitikken og skaber ikke væsentlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier.

(11)

Inden for idrætssektoren, navnlig inden for amatørsport, vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I den udstrækning foranstaltningerne til fremme af sport faktisk udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, har medlemsstaterne dog på nuværende tidspunkt pligt til at underrette Kommissionen om dem. Statsstøtteforanstaltninger til fordel for sport, navnlig foranstaltninger inden for amatørsport eller dem, der er i mindre målestok, har ofte begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, og de skaber ikke væsentlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt også begrænsede. Der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer, så det sikres, at støtte til sport ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger.

(12)

I forbindelse med støtte til luft- og søtransport er det Kommissionens erfaring, at støtte af social karakter til transport af beboere i afsidesliggende områder, som f.eks. regioner i den yderste periferi og øer, herunder ømedlemsstater, der kun består af én region, og tyndt befolkede områder, ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger, forudsat at støtten ydes uden forskelsbehandling med hensyn til transportselskab. Desuden kan der fastlægges klare forenelighedskriterier.

(13)

Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer med og udarbejdet retningslinjer for støtte til bredbåndsinfrastruktur (3). Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer med og udarbejdet retningslinjer for støtte til bredbånd. Det er Kommissionens erfaring, at støtte til visse typer bredbåndsinfrastruktur ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger og kan være omfattet af en gruppefritagelse, forudsat at visse forenelighedskriterier er opfyldt, og at infrastrukturen udrulles i »hvide« områder, dvs. områder, hvor der ikke findes nogen infrastruktur af samme kategori (enten bredbånd eller næste generation af meget hurtige accessnet (NGA-net)), og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan i nær fremtid, som beskrevet i kriterierne i retningslinjerne. Dette gælder støtte til etablering af basale bredbåndsnet og støtte til små individuelle støtteforanstaltninger vedrørende NGA-net og støtte til bredbåndsrelateret bygge- og anlægsarbejde og passiv bredbåndsinfrastruktur.

(14)

Hvad angår infrastruktur vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes, eller fordi foranstaltningen består af kompensation for en tjeneste af generel økonomisk interesse, der opfylder alle kriterierne i Altmarkdommen (4). I den udstrækning finansieringen af infrastruktur udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, har medlemsstaterne dog pligt til at underrette Kommissionen om den. Med hensyn til infrastruktur kan små støttebeløb til infrastrukturprojekter være en effektiv måde at støtte Unionens mål på, i den udstrækning støtten minimerer omkostningerne, og den potentielle konkurrencefordrejning begrænses. Kommissionen bør derfor kunne fritage statsstøtte til infrastrukturprojekter til støtte for målene i denne forordning, og til støtte for andre mål af fælles interesse, navnlig Europa 2020-målene (5). Dette kunne omfatte støtte til projekter, der involverer tværsektorielle net eller faciliteter, hvor der er brug for relativt små støttebeløb. Gruppefritagelser kan imidlertid kun gives til de infrastrukturprojekter, hvor Kommissionen har tilstrækkelig erfaring til at definere klare og strenge forenelighedskriterier, der sikrer, at risikoen for potentiel konkurrencefordrejning er begrænset, og at større støttebeløb stadig er underkastet underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(15)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor udvides til at omfatte nye støttekategorier. Denne medtagelse af nye kategorier har ingen indvirkning på, om en foranstaltning betegnes som statsstøtte i de kategorier eller sektorer, hvor medlemsstaterne allerede er aktive.

(16)

I forordning (EF) nr. 994/98 er det fastsat, at lofterne for hver enkelt støttekategori, for hvilken Kommissionen vedtager en gruppefritagelsesforordning, fastsættes enten som støtteintensitet i forhold til samtlige støtteberettigede omkostninger eller som maksimale støttebeløb. Denne betingelse gør det vanskeligt at vedtage en gruppefritagelse for visse typer foranstaltninger, der involverer statsstøtte, som på grund af foranstaltningernes særlige udformning ikke kan udtrykkes præcist som støtteintensitet eller maksimale støttebeløb, f.eks. finansieringstekniske instrumenter eller visse typer foranstaltninger til fremme af risikokapitalinvesteringer. Dette skyldes især, at sådanne komplekse foranstaltninger kan involvere støtte på forskellige niveauer (direkte, formidlende og indirekte støttemodtagere). I betragtning af sådanne foranstaltningers voksende betydning og deres bidrag til Unionens mål bør der skabes større fleksibilitet for at give mulighed for at fritage dem. Det bør derfor i forbindelse med sådanne foranstaltninger være muligt at fastsætte lofterne for en specifik tildeling af støtte som maksimalt offentligt støtteniveau i eller forbundet med den pågældende foranstaltning. Det maksimale offentlige støtteniveau kan omfatte et element af støtte, som eventuelt ikke er statsstøtte, forudsat at den pågældende foranstaltning omfatter mindst nogle elementer, der indeholder statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og disse elementer ikke er marginale.

(17)

I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 skal medlemsstaterne fremlægge resuméer af oplysningerne om de støtteforanstaltninger, de har gennemført, og som er omfattet af en fritagelsesforordning. Offentliggørelsen af disse resuméer er nødvendig for at sikre gennemsigtighed i de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager. Deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende var den mest effektive måde, hvorpå der kunne sikres gennemsigtighed på det tidspunkt, hvor forordning (EF) nr. 994/98 blev vedtaget. Med udviklingen i de elektroniske kommunikationsmidler er det imidlertid hurtigere og mere effektivt at offentliggøre disse resuméer på Kommissionens websted, ligesom det øger gennemsigtigheden til gavn for de interesserede parter. Offentliggørelsen af disse resuméer bør derfor ske på Kommissionens websted i stedet for i Den Europæiske Unions Tidende.

(18)

Udkast til forordninger og andre dokumenter, der skal behandles af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 994/98, bør også offentliggøres på Kommissionens websted i stedet for i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre større gennemsigtighed og mindske den administrative byrde og den tid, der går, inden offentliggørelsen finder sted.

(19)

I overensstemmelse med høringsproceduren i artikel 8 i forordning (EF) nr. 994/98 skal Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, inden den offentliggør et udkast til forordning. For at skabe større gennemsigtighed bør udkastet til forordning dog offentliggøres på Kommissionens websted samtidig med, at Kommissionen hører Det Rådgivende Udvalg første gang.

(20)

Forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Forordningens titel affattes således:

»Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte«

2)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   Ved iværksættelsen af støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en ordning, der er blevet fritaget i henhold til forordninger omhandlet i artikel 1, stk. 1, sender medlemsstaterne straks Kommissionen et resumé af oplysningerne om dem til offentliggørelse på Kommissionens websted.«

4)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/15

(1)

Som led i den gennemgribende modernisering af statsstøttereglerne, som skal bidrage til såvel gennemførelsen af Europa 2020-strategien for vækst (1) som til budgetkonsolideringen, bør der sikres en effektiv og ensartet anvendelse af artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i hele Unionen. Med forordning (EF) nr. 659/1999 (2) blev Kommissionens hidtidige praksis kodificeret og styrket for at øge retssikkerheden og støtte udviklingen af statsstøttepolitikken under åbne forhold. I lyset af erfaringen med dens anvendelse og i lyset af den seneste udvikling, bl.a. udvidelsen af Unionen og den økonomiske og finansielle krise, bør visse aspekter af forordning (EF) nr. 659/1999 dog ændres, for at Kommissionen kan handle mere effektivt.

(2)

Vurderingen af alle anmeldte eller ulovlige statsstøtteforanstaltningers forenelighed med det indre marked henhører i henhold til artikel 108 i TEUF under Kommissionens enekompetence, og det bør derfor sikres, at Kommissionen med henblik på statsstøttereglernes håndhævelse har beføjelse til at anmode om alle nødvendige markedsoplysninger fra enhver medlemsstat, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, når den er i tvivl om, hvorvidt den pågældende foranstaltning er forenelig med EU-reglerne, og derfor har indledt den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen bør navnlig gøre brug af denne beføjelse i sager, hvor det viser sig at være nødvendigt med en kompleks og grundig vurdering. Kommissionen bør, når den tager stilling til, om der skal gøres brug af denne beføjelse, tage behørigt hensyn til varigheden af den foreløbige undersøgelse.

(3)

Med henblik på vurderingen af en støtteforanstaltnings forenelighed efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure og navnlig i forbindelse med teknisk komplicerede sager, der kræver en grundig vurdering, bør Kommissionen ved simpel begæring eller ved afgørelse kunne afkræve enhver medlemsstat, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder alle markedsoplysninger, der er nødvendige for, at den kan afslutte sin vurdering, hvis de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har afgivet under den foreløbige undersøgelse, ikke er tilstrækkelige, idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

(4)

I betragtning af det særlige forhold, der består mellem støttemodtagere og den pågældende medlemsstat, bør Kommissionen kun kunne begære oplysninger fra en støttemodtager med den pågældende medlemsstats samtykke. Det, at modtageren af den pågældende støtteforanstaltning afgiver oplysninger, udgør ikke et retsgrundlag for bilaterale forhandlinger mellem Kommissionen og den pågældende modtager.

(5)

Kommissionen bør udvælge modtagerne af begæringer om oplysninger på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes fra sag til sag, idet den, når begæringen rettes til et udvalg af virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, sikrer, at udvalget af respondenter er repræsentativt inden for hver kategori. De ønskede oplysninger bør navnlig omfatte faktuelle selskabs- og markedsoplysninger og faktabaserede analyser af, hvordan markedet fungerer.

(6)

Kommissionen, der tager initiativet til proceduren, bør være ansvarlig for at kontrollere dels medlemsstaternes, virksomhedernes eller virksomhedssammenslutningernes videregivelse af oplysninger dels den påståede fortrolige karakter af de oplysninger, der skal videregives.

(7)

For at kunne sikre, at enhver virksomhed eller sammenslutning af virksomheder efterkommer begæringer om oplysninger, bør Kommissionen efter behov kunne pålægge sanktioner i form af rimelige bøder og tvangsbøder. Ved fastsættelsen af bøders og tvangsbøders størrelse bør Kommissionen tage behørigt hensyn til proportionalitets- og rimelighedsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. De parter, der anmodes om at afgive oplysninger, har visse rettigheder, som bør beskyttes ved at give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden det eventuelt besluttes at pålægge dem bøder eller tvangsbøder. Den Europæiske Unions Domstol bør have fuld prøvelsesret vedrørende sådanne bøder og tvangsbøder, jf. artikel 261 i TEUF.

(8)

Under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet bør Kommissionen kunne nedsætte tvangsbøderne eller helt give afkald på dem, når modtagerne af begæringer om oplysninger afgiver de ønskede oplysninger, også selv om det sker efter fristens udløb.

(9)

Medlemsstaterne kan ikke pålægges bøder og tvangsbøder, da de i henhold til artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) har pligt til at samarbejde loyalt med Kommissionen og give Kommissionen alle de oplysninger, som den har behov for med henblik på at varetage sine opgaver i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999.

(10)

Med henblik på at beskytte den pågældende medlemsstats ret til et forsvar bør den modtage kopi af de begæringer om oplysninger, der sendes til andre medlemsstater, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, og have mulighed for at kommentere de modtagne bemærkninger Den bør også underrettes om, hvilke virksomheder og sammenslutninger af virksomheder, der er begæret oplysninger fra, medmindre disse enheder har godtgjort, at de har en legitim interesse i, at deres identitet beskyttes.

(11)

Kommissionen bør tage behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Den bør i en afgørelse ikke kunne anvende fortrolige oplysninger fra respondenter, som ikke kan aggregeres eller på anden måde anonymiseres, medmindre den på forhånd har fået deres tilladelse til at videregive oplysningerne til den pågældende medlemsstat.

(12)

For de tilfælde, hvor oplysninger, der er markeret som fortrolige, ikke ser ud til at være undergivet tavshedspligt, bør der indføres en mekanisme, der giver Kommissionen mulighed for at afgøre, i hvilket omfang sådanne oplysninger kan videregives. I enhver sådan afgørelse om at afvise krav om fortrolig behandling bør der anføres en frist, ved hvis udløb oplysningerne videregives, således at respondenten har mulighed for at påberåbe sig den juridiske beskyttelse, han har adgang til, herunder enhver foreløbig forholdsregel.

(13)

Kommissionen bør på eget initiativ kunne undersøge oplysninger om ulovlig støtte fra enhver kilde med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 108 i TEUF og navnlig anmeldelseskravet og standstillklausulen i artikel 108, stk. 3, i TEUF og vurdere støttens forenelighed med det indre marked. Klager er i den forbindelse en vigtig informationskilde til afsløring af overtrædelser af EU-reglerne om statsstøtte.

(14)

For at forbedre kvaliteten af de klager, der indgives til Kommissionen, og samtidig øge gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilke betingelser en klage bør opfylde for at sikre, at Kommissionen råder over oplysninger om en påstået ulovlig støtte, og der kan indledes en foreløbig undersøgelse. Klager, der ikke opfylder disse betingelser, bør behandles som generelle markedsoplysninger og bør ikke nødvendigvis føre til undersøgelser, der iværksættes på eget initiativ.

(15)

Klagere bør pålægges at godtgøre, at de er interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, i TEUF og artikel 1, litra h), i forordning (EF) nr. 659/1999. De bør også pålægges at afgive visse oplysninger i en form, som Kommissionen bør have beføjelse til at fastlægge i en gennemførelsesbestemmelse. For ikke at fjerne incitamentet for potentielle klagere bør gennemførelsesbestemmelsen tage hensyn til, at de krav, der stilles til interesserede parter i forbindelse med indgivelse af en klage, ikke bør være byrdefulde.

(16)

Det er af hensyn til retssikkerheden hensigtsmæssigt at fastsætte forældelsesfrister for pålæg og fuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder.

(17)

For at sikre, at Kommissionen behandler ensartede spørgsmål på en konsekvent måde i hele det indre marked, er det hensigtsmæssigt at supplere Kommissionens eksisterende beføjelser ved at indføre et specifikt retsgrundlag, der giver den mulighed for at undersøge erhvervssektorer eller visse støtteinstrumenter i flere medlemsstater. Af hensyn til proportionaliteten og i betragtning af den store administrative byrde, som sådanne undersøgelser medfører, bør der kun udføres sektorundersøgelser, hvis der ud fra de tilgængelige oplysninger er en begrundet mistanke om, at statsstøtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor kan begrænse eller fordreje konkurrencen væsentligt på det indre marked i flere medlemsstater, eller at eksisterende støtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor i flere medlemsstater ikke eller ikke længere er forenelige med det indre marked. Sådanne undersøgelser vil sætte Kommissionen i stand til at håndtere horisontale statsstøttespørgsmål på en effektiv og gennemsigtig måde og på forhånd danne sig et helhedsbillede af den pågældende sektor.

(18)

Hvis statsstøttereglerne skal anvendes på en konsekvent måde, forudsætter det, at der træffes foranstaltninger til etablering af et samarbejde mellem medlemsstaternes domstole og Kommissionen. Et sådant samarbejde er relevant for alle domstole i medlemsstaterne, som anvender artikel 107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF. De nationale domstole bør især have mulighed for at anmode Kommissionen om oplysninger eller om en udtalelse vedrørende aspekter af statsstøttereglernes anvendelse. Kommissionen bør desuden have mulighed for at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger til domstole, der behandler sager om anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF. Når Kommissionen bistår de nationale domstole på dette område, bør den handle i overensstemmelse med sin pligt til at forsvare den offentlige interesse.

(19)

Disse bemærkninger og udtalelser fra Kommissionen bør ikke berøre artikel 267 i TEUF og bør ikke være juridisk bindende for de nationale domstole. De bør fremsættes inden for rammerne af de nationale retsplejeregler og national praksis, bl.a. vedrørende beskyttelsen af parternes rettigheder, med fuld respekt for de nationale domstoles uafhængighed. Kommissionen bør kun fremsætte bemærkninger på eget initiativ i sager, der er vigtige for en konsekvent anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF, navnlig i sager, der er af væsentlig betydning for håndhævelsen eller videreudviklingen af Unionens retspraksis i forbindelse med statsstøtte.

(20)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør oplysninger om Kommissionens afgørelser offentliggøres. Det er således hensigtsmæssigt at offentliggøre afgørelser om at pålægge bøder eller tvangsbøder, da de berører de pågældende kilders interesser. Når Kommissionen offentliggør sine afgørelser, bør den overholde reglerne om tavshedspligt, herunder beskyttelse af alle fortrolige oplysninger og personoplysninger, jf. artikel 339 i TEUF.

(21)

Kommissionen bør i tæt samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte kunne vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastlægger de nærmere regler om form, indhold og andre kriterier vedrørende klager, der indgives i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999.

(22)

Forordning (EF) nr. 659/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Titlen på forordningen affattes således:

»RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 659/1999 AF 22. MARTS 1999 OM FASTLÆGGELSE AF REGLER FOR ANVENDELSEN AF ARTIKEL 108 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE«.

2)

Overskriften til artikel 5 affattes således:

»Begæring om oplysninger fremsat til den anmeldende medlemsstat«.

3)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 6a

Begæring om oplysninger fremsat til andre kilder

1.   Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, jf. artikel 6, og navnlig i forbindelse med teknisk komplicerede sager, der kræver en grundig vurdering, kan Kommissionen, hvis de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har afgivet under den foreløbige undersøgelse, ikke er tilstrækkelige, afkræve en anden medlemsstat, en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder alle de markedsoplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan afslutte sin vurdering af den pågældende foranstaltning, idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

2.   Kommissionen må kun begære oplysninger:

3.   Virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der afgiver oplysninger efter en begæring fra Kommissionen om markedsoplysninger i henhold til stk. 6 og 7, skal afgive deres svar samtidigt til Kommissionen og den pågældende medlemsstat, for så vidt de forelagte dokumenter ikke indeholder oplysninger, der er fortrolige i forhold til den pågældende medlemsstat.

Kommissionen styrer og overvåger videregivelsen af oplysninger mellem de berørte medlemsstater, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og kontrollerer den påståede fortrolige karakter af de videregivne oplysninger.

4.   Kommissionen må kun begære oplysninger, som medlemsstaten, virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder eller en medlemsstat, som er berørt af begæringen, er i besiddelse af.

5.   Medlemsstaterne afgiver oplysningerne på grundlag af en simpel begæring og inden for en af Kommissionen fastsat frist, der normalt ikke bør overstige en måned. Hvis en medlemsstat ikke afgiver de ønskede oplysninger inden udløbet af fristen, eller hvis oplysningerne er ufuldstændige, sender Kommissionen en rykkerskrivelse.

6.   Kommissionen kan ved simpel begæring anmode en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder om at afgive oplysninger. Når Kommissionen sender en simpel begæring om oplysninger til en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder, anfører den retsgrundlaget og formålet med begæringen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal afgives. Den henviser desuden til de bøder, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 1, og som pålægges ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.

7.   Kommissionen kan ved afgørelse afkræve en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder oplysninger. Når Kommissionen ved afgørelse pålægger en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder at afgive oplysninger, anfører den retsgrundlaget og formålet med begæringen, og præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal afgives. Den henviser desuden til de bøder, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 1, og henviser til eller pålægger de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 2, alt efter hvad der er relevant. Den henviser derudover til den ret, som virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder har til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol.

8.   Ved fremsættelse af en begæring i henhold til stk. 1 eller 6 eller vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 7 skal Kommissionen endvidere samtidigt give den pågældende medlemsstat en kopi heraf. Kommissionen angiver de kriterier, der er lagt til grund for udvælgelsen af modtagerne af begæringen eller afgørelsen.

9.   Virksomhedernes indehavere eller disses repræsentanter eller, hvis der er tale om juridiske personer eller selskaber eller foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, afgiver de ønskede oplysninger på deres vegne. Behørigt befuldmægtigede personer kan afgive de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.

Artikel 6b

Bøder og tvangsbøder

1.   Kommissionen kan, hvis det skønnes nødvendigt og rimeligt, ved afgørelse pålægge virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder bøder på op til 1 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

2.   Kommissionen kan ved afgørelse pålægge virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder, såfremt en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder ikke afgiver fuldstændige og rigtige oplysninger som begæret af Kommissionen ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 6a, stk. 7.

Tvangsbøderne må ikke overstige 5 % af den pågældende virksomheds eller sammenslutnings gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen overskrides, beregnet fra det tidspunkt, der er fastsat i afgørelsen, indtil den afgiver fuldstændige og rigtige oplysninger som begæret af Kommissionen.

3.   Ved fastsættelsen af bødens eller tvangsbødens størrelse tages der hensyn til overtrædelsens art, grovhed og varighed under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

4.   Når virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge tvangsbøder ville føre til. Kommissionen kan også give afkald på en tvangsbøde.

5.   Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til stk. 1 eller 2, fastsætter den en sidste frist på to uger for modtagelsen af de manglende markedsoplysninger fra de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og giver også dem mulighed for at fremsætte bemærkninger.

6.   Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret, jf. artikel 261 i TEUF, vedrørende de bøder eller tvangsbøder, som Kommissionen pålægger. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.«

4)

I artikel 7 indsættes som stk. 8, 9 og 10:

»8.   Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til stk. 2-5, giver den den pågældende medlemsstat mulighed for inden for en frist, der normalt ikke må overstige en måned, at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, og som er blevet givet til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 6a, stk. 3.

9.   Kommissionen må i en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 2-5 ikke anvende fortrolige oplysninger fra respondenter, som ikke kan aggregeres eller på anden måde anonymiseres, medmindre den har fået deres tilladelse til at videregive oplysningerne til den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan vedtage en begrundet afgørelse, som meddeles den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, og hvori den fastslår, at de oplysninger, som respondenten har markeret som fortrolige, ikke er undergivet beskyttelse, og fastsætter en frist, ved hvis udløb oplysningerne offentliggøres. Fristen skal være mindst en måned.

10.   Kommissionen tager behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. En virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder, som afgiver oplysninger i henhold til artikel 6a, og som ikke er begunstiget af den pågældende statsstøtteforanstaltning, kan under henvisning til risikoen for skade kræve, at dens identitet ikke meddeles den pågældende medlemsstat.«

5)

I artikel 10 affattes stk. 1 og 2 således:

»1.   Kommissionen kan på eget initiativ undersøge oplysninger om påstået ulovlig støtte fra enhver kilde, jf. dog artikel 20.

Kommissionen undersøger straks enhver klage, som indgives af en interesseret part i henhold til artikel 20, stk. 2, og sikrer, at den pågældende medlemsstat holdes fuldt og regelmæssigt underrettet om undersøgelsens forløb og resultater.

2.   Om nødvendigt fremsætter Kommissionen en begæring om oplysninger over for den pågældende medlemsstat. Artikel 2, stk. 2, og artikel 5, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure kan Kommissionen også begære oplysninger af en anden medlemsstat, en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder i overensstemmelse med artikel 6a og 6b, der finder tilsvarende anvendelse.«

6)

Efter artikel 14 indsættes følgende kapiteloverskrift:

»KAPITEL IIIA

FORÆLDELSESFRISTER«.

7)

Overskriften til artikel 15 affattes således:

»Forældelsesfrist for krav om tilbagebetaling af støtte«.

8)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 15a

Forældelsesfrist for pålæg af bøder og tvangsbøder

1.   De beføjelser, som Kommissionen har i henhold til artikel 6b, forældes efter tre år.

2.   Den i stk. 1 fastsatte frist regnes fra den dag, hvor den i artikel 6b omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.

3.   Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer med henblik på undersøgelsen eller proceduren i forbindelse med en i artikel 6b omhandlet overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder med virkning fra det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev meddelt den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder.

4.   Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode på seks år, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges med den tid, hvor forældelsesfristen har været suspenderet i henhold til stk. 5.

5.   Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse verserer for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 15b

Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder

1.   Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 6b, forældes efter fem år.

2.   Den i stk. 1 fastsatte forældelsesfrist regnes fra den dag, hvor den i henhold til artikel 6b vedtagne afgørelse bliver endelig.

3.   Den i stk. 1 omhandlede forældelsesfrist afbrydes ved:

4.   Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse.

5.   Den i stk. 1 fastsatte forældelsesfrist suspenderes, så længe

9)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Misbrug af støtte

I tilfælde af misbrug af støtte kan Kommissionen indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 4, stk. 4, jf. dog artikel 23. Artikel 6, 6a, 6b, 7, 9 og 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12-15 finder tilsvarende anvendelse.«

10)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2.   Alle interesserede parter kan indgive en klage for at underrette Kommissionen om påstået ulovlig støtte eller om påstået misbrug af støtte. Den interesserede part skal i den forbindelse behørigt udfylde en formular, som er fastlagt i en gennemførelsesbestemmelse, jf. artikel 27, og skal angive obligatoriske oplysninger, der anmodes om deri.

Hvis Kommissionen vurderer, at den interesserede part ikke har overholdt den obligatoriske klageformular, eller at de faktiske og retlige omstændigheder, som den interesserede part beskriver, ikke giver et tilstrækkeligt grundlag til efter en indledende undersøgelse at kunne påvise, at der foreligger ulovlig støtte eller misbrug af støtte, underretter Kommissionen den interesserede part herom og opfordrer den til at fremsætte bemærkninger inden for en fastsat frist, der normalt ikke må overstige en måned. Hvis den interesserede part ikke har fremsat sine bemærkninger inden for den fastsatte frist, anses klagen for at være trukket tilbage. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat, når en klage anses for at være trukket tilbage.

Kommissionen sender klageren en kopi af enhver afgørelse i en sag, der vedrører klagens indhold.«

11)

Efter artikel 20 indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL VIA

UNDERSØGELSER AF ERHVERVSSEKTORER OG STØTTEINSTRUMENTER

Artikel 20a

Undersøgelser af erhvervssektorer og støtteinstrumenter

1.   Hvis der ud fra de tilgængelige oplysninger er en begrundet mistanke om, at statsstøtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan begrænse eller fordreje konkurrencen væsentligt på det indre marked i flere medlemsstater, eller at eksisterende støtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor i flere medlemsstater ikke eller ikke længere er forenelige med det indre marked, kan Kommissionen undersøge denne erhvervssektor eller brugen af det pågældende støtteinstrument i forskellige medlemsstater. I forbindelse med undersøgelsen kan Kommissionen anmode medlemsstaterne og/eller de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder om at afgive de nødvendige oplysninger med henblik på anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF, idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet.

Kommissionen begrunder undersøgelsen og valget af modtagerne i alle anmodninger om oplysninger i henhold til denne artikel.

Kommissionen offentliggør en rapport om resultaterne af sin undersøgelse af bestemte erhvervssektorer eller bestemte støtteinstrumenter i forskellige medlemsstater og opfordrer medlemsstaterne og enhver berørt virksomhed eller sammenslutning af virksomheder til at fremsætte bemærkninger.

2.   Oplysninger, der indhentes fra sektorundersøgelser, kan benyttes inden for rammerne af denne forordnings procedurer.

3.   Artikel 5, 6a og 6b finder tilsvarende anvendelse.«

12)

Efter artikel 23 indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL VIIA

SAMARBEJDE MED NATIONALE DOMSTOLE

Artikel 23a

Samarbejde med nationale domstole

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF kan medlemsstaternes domstole anmode Kommissionen om oplysninger, som den har til sin rådighed, eller om en udtalelse om spørgsmål vedrørende statsstøttereglernes anvendelse.

2.   Hvis hensynet til den konsekvente anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF kræver det, kan Kommissionen på eget initiativ fremsætte skriftlige bemærkninger til medlemsstaternes domstole, der har ansvar for anvendelse af statsstøttereglerne. Med tilladelse fra den pågældende domstol kan den også fremsætte mundtlige bemærkninger.

Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om sin hensigt om at fremsætte bemærkninger, inden den fremsætter dem formelt.

Udelukkende med henblik på udarbejdelsen af sine bemærkninger kan Kommissionen anmode medlemsstatens relevante domstol om at tilsende den de dokumenter, som domstolen har til sin rådighed, og som er nødvendige med henblik på Kommissionens vurdering af spørgsmålet.«

13)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Afgørelsers adressater

1.   Afgørelserne vedtaget i henhold til artikel 6a, stk. 7, artikel 6b, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 9, rettes til den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder. Kommissionen meddeler straks afgørelsen til adressaten, og giver adressaten mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger den anser for at være undergivet tavshedspligt.

2.   Alle andre afgørelser vedtaget af Kommissionen i henhold til kapitel II, III, IV, V og VII rettes til den pågældende medlemsstat. Kommissionen meddeler straks disse afgørelser til den pågældende medlemsstat og giver denne medlemsstat mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger den anser for at være undergivet tavshedspligt.«

14)

I artikel 26 indsættes som stk. 2a:

»2a.   Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 6b, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions Tidende.«

15)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 29 vedrørende:

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/23

(1)

Den 4. februar 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 101/2011.

(2)

Oplysningerne om tre personer i listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør ændres, og der bør udarbejdes nye begrundelser for deres opførelse på listen.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/25

(1)

Forordning (EU) nr. 528/2012 giver mulighed for at forlænge varigheden af det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktive stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, som blev påbegyndt i henhold til artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (2).

(2)

Artikel 89, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 fastsætter, at arbejdsprogrammet skal færdiggøres senest den 14. maj 2014.

(3)

Ifølge Kommissionens seneste skøn, jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (3), vil undersøgelsen af alle eksisterende aktivstoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, først blive afsluttet den 31. december 2024.

(4)

Arbejdsprogrammet bør derfor forlænges indtil nævnte dato —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/26

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 (2) fastsættes der regler for udarbejdelse, udvælgelse, gennemførelse, finansiering og kontrol af de oplysningskampagner og salgsfremstød, som omhandles i forordning (EF) nr. 3/2008.

(2)

Listen over de temaer og produkter, som der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3/2008 kan gennemføres tiltag for på det indre marked, er anført i del A i bilag I til forordning (EF) nr. 501/2008, og listen over de produkter, som der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3/2008 kan gennemføres salgsfremstød for i tredjelande, er anført i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 501/2008. Disse lister skal tages op til revision hvert andet år.

(3)

De retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3/2008, er anført i del B i bilag I til forordning (EF) nr. 501/2008.

(4)

På baggrund af krisen i fårekødssektoren og med henblik på at øge kendskabet til fårekød og dets produktion og forbrug bør sektorens erhvervs- og brancheorganisationer have mulighed for at modtage medfinansiering til oplysningsprogrammer og salgsfremstød for det generiske produkt fårekød med oprindelse i Unionen.

(5)

Fakultative kvalitetsudtryk, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (3), er supplerende kvalitetsordninger, der skaber merværdi. De kan formidles på det indre marked og henviser til særlige horisontale karakteristika for en eller flere produktkategorier, produktions- eller fremstillingsmetoder, som finder anvendelse i bestemte områder. Med henblik på at muliggøre salgsfremstød for alle gældende kvalitetsordninger på det indre marked bør produkter, der er omfattet af ordningen for fakultative kvalitetsudtryk, kunne komme i betragtning sammen med de produkter, der er omfattet af ordningerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanterede traditionelle specialiteter (GTS).

(6)

Perioden efter fugleinfluenzaen har været tilstrækkelig lang til, at forbrugernes tillid har kunnet genetableres, og derfor er ikke længere grundlag for at yde støtte til fjerkrækød. Henvisningerne til fjerkrækød bør derfor udgå.

(7)

Ved udpegelsen af de tredjelande, der opføres i del B i bilag II til forordning (EF) nr. 501/2008, tages der hensyn til markederne i de tredjelande, hvor der er reel eller potentiel efterspørgsel. På grundlag af fortsat stigende forbrug og voksende potentiale og interesse for EU's landbrugsprodukter samt EU-programmers og -samarbejdsprojekters fortsatte udbredelse bør nye lande og områder komme i betragtning som markeder for salgsfremstød.

(8)

I forbindelse med Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. juli 2013 bør landet fjernes fra listen over tredjelande.

(9)

Forordning (EF) nr. 501/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/32

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan ændres i overensstemmelse med den fælles procedure, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Der blev den 1. februar 2011 indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende en række tilsætningsstoffer i tangbaserede fiskeproduktanaloger, og ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne.

(4)

Tangbaserede fiskerognsanaloger er fremstillet ud fra ekstrakter af tang, som udgør ca. 85 % af produktet. Yderligere ingredienser er vand, krydderier og godkendte tilsætningsstoffer. Tangbaserede fiskerognsanaloger tilhører fødevarevarekategorien 04.2.4.1 »Tilberedninger af frugt og grøntsager, undtagen kompot« i henhold til del D i listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(5)

Da disse produkter ikke har et tiltrækkende udseende, er det nødvendigt at anvende visse fødevarefarvestoffer. Det er nødvendigt at bruge sødestoffer for at justere smagen, maskere bitterheden og samtidig undgå, at anvendelsen af sukker begrænser disse produkters mikrobiologiske stabilitet og holdbarhed. Der er desuden brug for yderligere tilsætningsstoffer som stabilisatorer og antioxidanter.

(6)

De tangbaserede fiskerognsanaloger skal først og fremmest anvendes som garniture eller pynt til madretter som et alternativ til fiskerogn. Den yderligere eksponering som følge af anvendelsen af disse tilsætningsstoffer vil derfor være ubetydelig sammenlignet med deres anvendelse i andre fødevarer og kan ikke få virkninger for menneskers sundhed. Det bør derfor tillades at anvende visse farvestoffer, sødestoffer, antioxidanter og stabilisatorer i fiskerognsanaloger.

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom tilladelsen til at anvende curcumin (E 100), riboflavin (E 101), carminer (carminsyre, cochenille) (E 120), chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks (E 141), karamel (E 150a), vegetabilsk kul (E 153), blandede karotener (E 160a), paprikaekstrakt (capsanthin, capsorubin) (E 160c), beta-apo-8'-carotenal (C 30) (E 160e), rødbedefarve (betaniner) (E 162), anthocyaniner (E 163), titandioxid (E 171), jernoxider og jernhydroxider (E 172), ekstrakter af rosmarin (E 392), phosphorsyre — phosphater — di-, tri- og polyphosphater (E 338-452) og saccharin og dets Na-, K- og Ca-salte (E 954) i tangbaserede fiskerognsanaloger udgør en opdatering af nævnte liste, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

(8)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/35

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Der fastsættes i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(3)

Disse lister kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Der blev den 11. februar 2011 indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails, og ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne.

(5)

Der er et teknologisk behov for anvendelsen af stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator — iskrystalfremmende middel — for at opnå og bibeholde en forekomst af is-dispersioner i en række fryseklare alkoholholdige cocktails. Disse produkter købes af forbrugeren i flydende form og indfryses i egen fryser til semifrosne drikkevarer. Stigmasterolrige plantesteroler, der tilsættes cocktails som et iskrystalfremmende middel (stabilisator), sikrer, at cocktails fryser, og at der dannes en tilfredsstillende halvfrossen drikkevare i forbrugerens fryser. Uden anvendelse af stigmasterolrige plantesteroler kan der ske en underafkøling af drikkevaren, og det kan ikke garanteres, at der dannes is, hvilket resulterer i produktfejl.

(6)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(7)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet evaluerede sikkerheden af stigmasterolrige plantesteroler, som anvendes som fødevaretilsætningsstof i fryseklare alkoholholdige cocktails, og afgav udtalelse herom den 14. maj 2012 (4). Autoriteten fandt, at de foreliggende toksikologiske data om stigmasterolrige plantesteroler ikke er tilstrækkelige til, at der kan fastsættes et acceptabelt dagligt indtag. På grundlag af foreliggende data konkluderede den dog, at den foreslåede anvendelse og de foreslåede anvendelsesniveauer af stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails ikke er problematisk(e) i sikkerhedsmæssig henseende. Autoriteten fandt desuden, at det gennemsnitlige daglige indtag, idet der tages hensyn til den skønnede eksponering for plantesteroler fra alle kilder (dvs. fra nye anvendelser, fra naturlige kilder og tilsat som ny levnedsmiddelingrediens) ikke vil overstige 3 g/dag.

(8)

Derfor bør fødevaretilsætningsstoffet stigmasterolrige plantesteroler tillades anvendt som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails og tildeles E-nummer E 499

(9)

Phytosteroler og phytostanoler og estere deraf er tidligere blevet evalueret af flere videnskabelige myndigheder, herunder Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og er godkendt til anvendelse i forskellige fødevarer i Unionen ved et niveau for indtag på op til 3 g/dag. Disse stoffer anvendes som nye levnedsmiddelingredienser for at hjælpe personer med hyperkolesterolæmi med at kontrollere indholdet af LDL-kolesterol i blodet.

(10)

Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 af 31. marts 2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere (5) indeholder bestemmelser om obligatoriske mærkningsoplysninger for sådanne fødevarer ud over dem, der er nævnt i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (6). Disse mærkningskrav vedrører virkningerne af phytosterol, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere på kolesterolindholdet i blodet.

(11)

Da niveauet af stigmasterolrige plantesteroler til den påtænkte anvendelse i alkoholholdige drikkevarer ikke er tilstrækkeligt til at påvirke blodets kolesterolindhold, bør fryseklare alkoholholdige cocktails, der indeholder stigmasterolrige plantesteroler fritages for at opfylde mærkningskravene i forordning (EF) nr. 608/2004.

(12)

Specifikationerne for stigmasterolrige plantesteroler bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 231/2012.

(13)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vurderede i sin udtalelse om sikkerheden af stigmasterolrige plantesteroler af 14. maj 2012 specifikationerne for dette fødevaretilsætningsstof som foreslået af ansøgeren og fastsat i bilag II til denne forordning. Den konkluderede, at specifikationerne er baseret på dem, der er fastsat for phytosteroler, phytostanoler og estere deraf af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler (7), og analyseresultaterne for stigmasterolrige plantesteroler bekræftede, at der ved produktionsprocessen fremstilles et konsistent produkt, der falder ind under de foreslåede specifikationer.

(14)

Når specifikationerne i forordning (EU) nr. 231/2012 opdateres, skal der desuden tages hensyn til specifikationerne og analysemetoderne for tilsætningsstoffer, således som de er fastsat i Codex Alimentarius af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler.

(15)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/40

(1)

Ved afgørelse 2012/735/EU bemyndigede Rådet undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«). I medfør af afgørelse 2012/735/EU bør aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for aftalens indgåelse. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013.

(2)

Bilag II til aftalen vedrører definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde. For så vidt angår en række produkter fastsætter tillæg 2A til nævnte bilag undtagelser fra de oprindelsesregler, der er fastsat i samme bilag, inden for rammerne af de årlige kontingenter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelser for anvendelsen af disse undtagelser til import fra Colombia.

(3)

De kontingenter, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II, bør forvaltes af Kommissionen efter først til mølle-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(4)

Toldindrømmelser bør gives på betingelse af, at det relevante oprindelsesbevis forelægges for toldmyndighederne i henhold til aftalen.

(5)

Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/43

(1)

Ved afgørelse 2012/735/EU gav Rådet bemyndigelse til, at handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side blev undertegnet på Den Europæiske Unions vegne. I henhold til afgørelse 2012/735/EU skal aftalen anvendes midlertidigt indtil procedurerne for dens indgåelse er afsluttet. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013.

(2)

Aftalens bilag I, tillæg 1, afdeling B, underafdeling 1, vedrører EU-partens toldafviklingsplan for varer med oprindelse i Columbia. Den indeholder bestemmelser om anvendelse af toldkontingenter for en række specifikke produkter. Der bør derfor åbnes toldkontingenter for sådanne produkter.

(3)

Toldkontingenterne bør forvaltes af Kommissionen efter »først til mølle«-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(4)

Toldindrømmelser bør gives på betingelse af, at der for toldmyndighederne forelægges det relevante oprindelsesbevis i henhold til aftalen.

(5)

Bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (3), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 (4), indeholder nye KN-koder, som er forskellige fra dem, der henvises til i aftalen. De nye koder bør derfor fremgå af bilaget til denne forordning.

(6)

Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/47

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/49

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter pulveriseret majskolbe.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er pulveriseret majskolbe vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 14, rodenticider, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(3)

Grækenland blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 22. oktober 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har sammen med ansøgeren gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 21. september 2012.

(5)

Det fremgår af vurderingsrapporten, at biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder pulveriseret majskolbe, kan forventes at overholde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, og den henstiller derfor, at pulveriseret majskolbe optages til anvendelse i produkttype 14 i bilag I til nævnte direktiv. Denne henstilling bør følges.

(6)

Ligeledes fremgår det af vurderingsrapporten, at biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder pulveriseret majskolbe, kun forventes at udgøre en meget lille risiko for mennesker, dyr uden for målgruppen og miljøet, særlig hvad angår de anvendelser, der blev undersøgt og fremlagt i vurderingsrapporten, dvs. anvendelse i form af pellets i tørre omgivelser. Det henstilles derfor i rapporten, at pulveriseret majskolbe optages til denne anvendelse i bilag I A til direktiv 98/8/EF. Denne henstilling bør følges.

(7)

I henhold til gældende praksis og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, bør optagelsen af det aktive stof begrænses til ti år.

(8)

Ikke alle potentielle anvendelser og eksponeringsscenarier er blevet vurderet på EU-plan. Det bør derfor kræves, at medlemsstaterne vurderer de anvendelser eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan, og sikrer, at der i forbindelse med udstedelse af produktgodkendelser træffes passende foranstaltninger eller stilles specifikke betingelser, som begrænser de konstaterede risici til et acceptabelt omfang.

(9)

Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter i produkttype 14, som indeholder det aktive stof pulveriseret majskolbe, på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(10)

Før et aktivt stof optages i bilag I og I A til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(11)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(12)

Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres.

(13)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (3) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(14)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 28, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, har ikke afgivet nogen udtalelse om foranstaltningerne i dette direktiv, og derfor har Kommissionen forelagt Rådet et forslag til foranstaltninger og fremsendt forslaget til Europa-Parlamentet. Da Rådet ikke traf afgørelse inden for den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4), forelagde Kommissionen straks forslaget for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har ikke inden for fristen på fire måneder efter forelæggelsen af forslaget modsat sig foranstaltningerne —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/52

(1)

Rådet vedtog den 31. januar 2011 afgørelse 2011/72/FUSP.

(2)

Oplysningerne om tre personer i listen over personer og enheder i bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP bør ændres, og der bør udarbejdes nye begrundelser for deres opførelse på listen.

(3)

Bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/54

(1)

Kommissionen fastsatte i sin skrivelse af 9. oktober 2012 de prioriterede områder, som vil få tilskud fra Unionen inden for rammerne af programmerne for fiskerikontrol. I de prioriterede områder indgår forbedringer i medlemsstaternes kontrolordninger, måling af maskineffekt og sporbarheden af fiskevarer. Endvidere præciserede Kommissionen i sin skrivelse af 14. maj 2012, hvilke krav operatørerne og medlemsstaterne skal opfylde, når de investerer i sporbarhedsprojekter.

(2)

Medlemsstaterne har i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 861/2006 sendt Kommissionen deres fiskerikontrolprogrammer for 2013 sammen med ansøgninger om EU-tilskud til udgifterne til gennemførelse af projekterne i disse programmer.

(3)

På dette grundlag og som følge af de budgetmæssige begrænsninger er der givet afslag på de ansøgninger i programmerne om EU-tilskud, der vedrører ikke-prioriterede foranstaltninger såsom installering af automatiske identifikationssystemer (AIS) om bord på fiskerfartøjer, uddannelsesprojekter, der ingen sammenhæng har til forbedringerne i medlemsstaternes kontrolordninger, samt køb eller modernisering af skibe og luftfartøjer til fiskerikontrol, eftersom de ikke indgår i de prioriterede områder.

(4)

Der bør fastsættes maksimumsbeløb og satser for EU-tilskuddet inden for beløbsgrænserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 861/2006 og betingelser for ydelse af et sådant tilskud.

(5)

Det er vigtigt at sikre, at sporbarhedsprojekterne udvikles på grundlag af internationalt anerkendte standarder i henhold til artikel 67, stk. 8, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (2).

(6)

Ansøgningerne om EU-tilskud er blevet vurderet for at se, om de er i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 391/2007 af 11. april 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 for så vidt angår medlemsstaternes udgifter til gennemførelsen af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik (3).

(7)

Kommissionen har vurderet projekter, hvor udgifterne ikke overstiger 40 000 EUR ekskl. moms, og har udvalgt dem, der er berettigede til EU-medfinansiering på basis af de forbedringer, de forventes at tilføre kontrolordningerne i de ansøgende medlemsstater.

(8)

For at fremme investeringer inden for Kommissionens prioriterede områder og i betragtning af den økonomiske krises negative indvirkning på medlemsstaternes budgetter bør der inden for grænserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes en høj medfinansieringssats for udgifter til disse prioriterede områder.

(9)

For at være tilskudsberettigede skal automatiske fartøjslokaliseringsanordninger og elektroniske registrerings- og indberetningsanordninger om bord på fiskerfartøjer opfylde kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —