27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/1

(1)

Unionens miljøpolitik, som opstillet i handlingsprogrammerne på miljøområdet, navnlig i sjette miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (3), har som et af sine formål at opnå et luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative følger og risici for menneskers sundhed og miljøet.

(2)

Artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at Unionens politik på miljøområdet skal tage sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen.

(3)

Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (4) fastsætter det maksimale svovlindhold i fuelolie, gasolie, marin gasolie og marin dieselolie, der anvendes i Unionen.

(4)

Emissioner fra skibsfart, som skyldes forbrænding af skibsbrændstoffer med et højt svovlindhold, bidrager til forurening af luften med svovldioxid og partikler, som er skadelige for menneskers sundhed og for miljøet, og som bidrager til dannelsen af sur nedbør. Uden foranstaltningerne i dette direktiv ville emissionerne fra skibsfart inden længe være højere end emissionerne fra alle landbaserede kilder.

(5)

Luftforurening forårsaget af skibe, som ligger ved kaj, er et stort problem for mange havnebyer i forhold til deres bestræbelser på at overholde Unionens grænseværdier for luftkvalitet.

(6)

Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af elektricitet fra land, idet elektriciteten til skibe i dag almindeligvis leveres af hjælpemotorer.

(7)

I henhold til direktiv 1999/32/EF skal Kommissionen rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af nævnte direktiv og kan sammen med rapporten forelægge forslag til ændringer heraf, navnlig med hensyn til reduktion af svovlgrænser for skibsbrændstoffer i SOx-kontrolområder (SECA-områder), baseret på arbejdet i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

(8)

I 2008 vedtog IMO en beslutning om at ændre bilag VI til protokollen af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (Marpol), der indeholder regler for forebyggelse af luftforurening fra skibe. Det reviderede bilag VI til Marpol trådte i kraft den 1. juli 2010.

(9)

Det reviderede bilag VI til Marpol indfører bl.a. strengere svovlgrænser for skibsbrændstoffer i SECA-områder (1,00 % pr. 1. juli 2010 og 0,10 % pr. 1. januar 2015) samt i havområder uden for SECA-områder (3,50 % pr. 1. januar 2012 og, i princippet, 0,50 % pr. 1. januar 2020). De fleste medlemsstater skal i henhold til deres internationale forpligtelser kræve, at skibe anvender brændstof med maksimalt 1,00 % svovlindhold i SECA-områder pr. 1. juli 2010. For at sikre overensstemmelse med international ret samt at sikre behørig håndhævelse af nye globalt etablerede svovlstandarder i Unionen bør direktiv 1999/32/EF tilpasses til det reviderede bilag VI til Marpol. For at sikre en minimumskvalitet for brændstof, der anvendes af skibe enten som brændstof eller til teknologibaseret overholdelse af kravene, bør skibsbrændstoffer, hvis svovlindhold overstiger den generelle standard på 3,50 vægtprocent, ikke tillades til anvendelse i Unionen, undtagen for brændstoffer, der leveres til skibe, som anvender emissionsreduktionsmetoder, der fungerer i et lukket system.

(10)

Der kan foretages ændringer af bilag VI til Marpol vedrørende SECA-områder i henhold til IMO-procedurerne. I tilfælde af, at der indføres yderligere ændringer, herunder undtagelser, vedrørende anvendelsen af grænseværdierne for SECA-områderne i bilag VI til Marpol, bør Kommissionen behandle enhver sådan ændring og i givet fald straks fremsætte det nødvendige forslag i henhold til TEUF med henblik på fuldt ud at bringe direktiv 1999/32/EF i overensstemmelse med IMO-reglerne vedrørende SECA-områder.

(11)

Indførelsen af eventuelle nye emissionskontrolområder bør ske gennem IMO-proceduren i henhold til bilag VI til Marpol og bør underbygges af velbegrundede argumenter, der er baseret på miljømæssige og økonomiske hensyn og understøttet af videnskabelige data.

(12)

Medlemsstaterne bør, i henhold til regel 18 i det reviderede bilag VI til Marpol, bestræbe sig på at sikre tilgængeligheden af skibsbrændstof, som er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.

(13)

I betragtning af det globale aspekt af miljøpolitik og skibsemissioner bør der opstilles ambitiøse emissionsstandarder på globalt plan.

(14)

Passagerskibe sejler hovedsagelig i havne eller tæt på kystområder, og deres virkninger på menneskers sundhed og miljøet er væsentlige. For at forbedre luftkvaliteten omkring havne og kyster kræves det, at sådanne skibe anvender skibsbrændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 1,50 %, indtil strengere svovlstandarder finder anvendelse på alle skibe i medlemsstaternes territorialfarvande, eksklusive økonomiske zoner og forureningskontrolzoner.

(15)

I overensstemmelse med artikel 193 i TEUF bør dette direktiv ikke være til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at fremme tidlig gennemførelse med hensyn til det maksimale svovlindhold i skibsbrændstoffer, f.eks. ved at anvende emissionsreduktionsmetoder uden for SECA-områderne.

(16)

Med henblik på at lette overgangen til nye motorteknologier med potentiale for væsentligt større emissionsreduktioner inden for søfartssektoren bør Kommissionen undersøge mulighederne for at muliggøre og fremme anvendelsen af gasdrevne motorer i skibe nærmere.

(17)

For at opfylde målene med direktiv 1999/32/EF er det nødvendigt på behørig vis at håndhæve forpligtelserne med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer. Erfaringen fra gennemførelsen af direktiv 1999/32/EF har vist, at der er et behov for en stærkere overvågnings- og håndhævelsesordning for at sikre behørig gennemførelse af nævnte direktiv. Til det formål er det nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer tilstrækkeligt hyppig og nøjagtig prøvetagning af skibsbrændstoffer, der markedsføres eller anvendes om bord på skibe, samt regelmæssig kontrol af skibenes logbøger og bunkerleveringsattester. Det er også nødvendigt, at medlemsstaterne etablerer et system med sanktioner for manglende overholdelse af direktiv 1999/32/EF, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. For at sikre mere informationsgennemsigtighed er det også hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelse om, at registeret over lokale leverandører af skibsbrændstoffer gøres offentligt tilgængeligt.

(18)

Medlemsstaternes rapportering i medfør af direktiv 1999/32/EF har vist sig at være utilstrækkelig med henblik på kontrol af overholdelsen af nævnte direktiv på grund af manglende harmoniserede og tilstrækkeligt nøjagtige bestemmelser om indholdet og formatet af medlemsstaternes rapporter. Derfor er der behov for mere detaljerede angivelser med hensyn til rapportens indhold og format for at sikre en mere harmoniseret rapportering.

(19)

Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle missioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (5), som omarbejder Unionens lovgivning om industriemissioner, er det nødvendigt at ændre bestemmelserne i direktiv 1999/32/EF om maksimalt svovlindhold i fuelolie i overensstemmelse hermed.

(20)

Opfyldelse af de lave svovlgrænser for skibsbrændstof, navnlig i SECA-områder, kan resultere i en væsentlig forøgelse af prisen for sådanne brændstoffer, i hvert fald på kort sigt, og kan have en negativ virkning på nærskibsfartens konkurrenceevne sammenlignet med andre transportformer samt på industriernes konkurrenceevne i de lande, der grænser op til SECA-områder. Der er behov for egnede løsninger for at reducere omkostningerne til overholdelse af kravene for de berørte industrier, såsom at muliggøre alternative, mere omkostningseffektive metoder til overholdelse af kravene end brændstofbaseret overholdelse af kravene, og at yde støtte, hvor det er nødvendigt. Kommissionen vil bl.a. på basis af rapporter fra medlemsstaterne nøje overvåge skibsfartssektorens efterlevelse af de nye brændstofkvalitetsstandarder, især ud fra muligheden for et modalskift fra søtransport til landbaseret transport, og vil om fornødent træffe de nødvendige foranstaltninger til at modvirke en sådan tendens.

(21)

Det er vigtigt at begrænse modalskiftet fra søtransport til landbaseret transport, eftersom en voksende andel varer transporteret ad landevej i mange tilfælde ville være i modstrid med Unionens målsætninger vedrørende klimaforandringer og ville øge de trafikale trængselsproblemer.

(22)

Omkostningerne ved nye krav til reduktion af svovldioxidemissioner kan medføre et modalskift fra søtransport til landbaseret transport og kan have negative konsekvenser for erhvervslivets konkurrenceevne. Kommissionen bør i fuld udstrækning gøre brug af instrumenter som Marco Polo og de transeuropæiske transportnet for at yde målrettet bistand med henblik på at minimere risikoen for et modalskift. Medlemsstaterne kan finde det nødvendigt at yde støtte til operatører, der berøres af dette direktiv i overensstemmelse med de gældende regler for statsstøtte.

(23)

I overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, og med forbehold for fremtidige ændringer af disse, kan medlemsstaterne yde statsstøtte til operatører, der berøres af dette direktiv, herunder støtte til ombygning af eksisterende fartøjer, hvis sådanne støtteforanstaltninger anses for forenelige med det indre marked i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i TEUF, navnlig i lyset af de gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Kommissionen kan i denne forbindelse tage hensyn til, at visse emissionsreduktionsmetoder går videre end kravene i dette direktiv ved at reducere ikke blot SO2-emissioner, men også andre emissioner.

(24)

Adgang til emissionsreduktionsmetoder bør fremmes. De pågældende metoder kan give emissionsreduktioner, der mindst svarer til eller endog er større end dem, der kan opnås ved anvendelse af brændstof med lavt svovlindhold, forudsat at de ikke har nogen væsentlige negative virkninger på miljøet, såsom marine økosystemer, og at de udvikles i henhold til passende godkendelses- og kontrolmekanismer. De allerede kendte alternative metoder, såsom anvendelse af anlæg om bord til rensning af udstødningsgasser, blanding af brændstof og flydende naturgas (LNG) eller anvendelse af biobrændstoffer, bør anerkendes i Unionen. Det er vigtigt at fremme afprøvningen og udviklingen af nye emissionsreduktionsmetoder for bl.a. at begrænse modalskift fra søtransport til landbaseret transport.

(25)

Emissionsreduktionsmetoder har potentiale for betydelige emissionsreduktioner. Kommissionen bør derfor fremme afprøvningen og udviklingen af disse teknologier ved bl.a. at overveje at etablere et samfinansieret fælles program med erhvervslivet baseret på principper fra lignende programmer, såsom Clean Sky-programmet.

(26)

Kommissionens bør i samarbejde med medlemsstaterne og de interesserede parter yderligere udvikle de foranstaltninger, der blev udpeget i arbejdsdokumentet af 16. september 2011 fra Kommissionens tjenestegrene om reduktion af emissioner af forurenende stoffer fra søtransport og værktøjskassen til bæredygtig vandtransport.

(27)

Alternative emissionsreduktionsmetoder, såsom visse typer skrubbere, kan producere affald, som bør håndteres ordentligt og ikke udledes i havet. I afventning af en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (6) bør medlemsstaterne i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser sikre tilgængeligheden af modtagefaciliteter i havne, der er tilstrækkelige til at imødegå behovet hos de skibe, der anvender anlæg til rensning af udstødningsgasser. Kommissionen bør ved revisionen af direktiv 2000/59/EF overveje at lade affald fra anlæg til rensning af udstødningsgasser omfatte af princippet om ikke at pålægge specialafgifter på affald fra skibe i henhold til nævnte direktiv.

(28)

Kommissionen bør som led i sin omarbejdelse af politikken om luftkvalitet i 2013 undersøge muligheden for at nedbringe luftforurening, herunder i medlemsstaternes territorialfarvande.

(29)

Det er vigtigt for gennemførelsen af direktiv 1999/32/EF, at der findes sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør lade sådanne sanktioner omfatte bøder, der er udregnet på en sådan måde, at det sikres, at bøderne som minimum fratager de ansvarlige de økonomiske fordele ved overtrædelsen, og at bøderne gradvist forhøjes ved gentagne overtrædelser. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen bestemmelserne om sådanne sanktioner.

(30)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af de ækvivalente emissionsværdier og kriterierne for anvendelse af emissionsreduktionsmetoder med henblik på at tilpasse bestemmelserne i direktiv 1999/32/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling og således sikre streng overensstemmelse med de relevante IMO-instrumenter og for så vidt angår ændring af artikel 2, nr. 1), 2), 3), 3a), 3b) og 4), artikel 6, stk. 1a, litra b), og artikel 6, stk. 2, i direktiv 1999/32/EF med henblik på at tilpasse bestemmelserne i nævnte direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(31)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 1999/32/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (7).

(32)

Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) (8) bør bistå Kommissionen med godkendelse af de emissionsreduktionsmetoder, der ikke er dækket af Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe (9).

(33)

I den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (10) har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

(34)

Direktiv 1999/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 2, litra h), affattes således:

2)

Artikel 2 ændres således:

3)

Artikel 3 ændres således:

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3a

Maksimalt svovlindhold i skibsbrændstoffer

Medlemsstaterne sikrer, at skibsbrændstoffer ikke anvendes på deres område, hvis deres svovlindhold overstiger 3,50 vægtprocent, bortset fra brændstoffer beregnet til skibe, som anvender de i artikel 4c omtalte emissionsreduktionsmetoder, der fungerer i lukkede systemer.«

5)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at gasolier ikke anvendes på deres område, hvis deres svovlindhold overstiger 0,10 vægtprocent.«

6)

Artikel 4a ændres således:

7)

Artikel 4b og 4c affattes således:

»Artikel 4b

Maksimalt svovlindhold i skibsbrændstoffer, der anvendes af skibe, som ligger ved kaj i Unionens havne

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at skibe, som ligger ved kaj i Unionens havne, ikke anvender skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der overstiger 0,10 vægtprocent, idet besætningen dog gives tilstrækkelig tid til at foretage alle nødvendige brændstofskift snarest muligt efter ankomsten til kaj og senest muligt inden afrejsen.

Medlemsstaterne kræver, at tidspunktet for alle brændstofskift anføres i skibenes logbøger.

2.   Stk. 1 gælder ikke:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at marine gasolier ikke markedsføres på deres område, hvis svovlindholdet i de pågældende marine gasolier overstiger 0,10 vægtprocent.

Artikel 4c

Emissionsreduktionsmetoder

1.   Medlemsstaterne tillader anvendelse af emissionsreduktionsmetoder for skibe uanset flag i deres havne, territorialfarvande, eksklusive økonomiske zoner og forureningskontrolzoner som et alternativ til anvendelse af skibsbrændstoffer, som opfylder kravene i artikel 4a og 4b, jf. dog nærværende artikels stk. 2 og 3.

2.   Skibe, der anvender de i stk. 1 omhandlede emissionsreduktionsmetoder, skal til stadighed opnå reduktioner i SO2-emissioner, der mindst svarer til de reduktioner, der ville være opnået ved anvendelse af skibsbrændstoffer, der opfylder kravene i artikel 4a og 4b. Ækvivalente emissionsværdier bestemmes i overensstemmelse med bilag I.

2a.   Medlemsstaterne tilskynder som en alternativ løsning til emissionsreduktion til, at skibe, der ligger ved kaj, gør brug af landbaserede strømforsyningssystemer.

3.   De i stk. 1 omhandlede emissionsreduktionsmetoder skal opfylde de kriterier, der er anført i de i bilag II nævnte instrumenter.

4.   Hvor dette er begrundet i lyset af videnskabelige og tekniske fremskridt i forhold til alternative emissionsreduktionsmetoder og gjort på en måde, der sikrer streng overensstemmelse med de relevante instrumenter og standarder vedtaget af IMO, tillægges Kommissionen beføjelser til:

8)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4d

Godkendelse af emissionsreduktionsmetoder til anvendelse om bord på skibe, der sejler under en medlemsstats flag

1.   Emissionsreduktionsmetoder i henhold til Rådets direktiv 96/98/EF (14) godkendes i overensstemmelse med nævnte direktiv.

2.   Emissionsreduktionsmetoder, der ikke er dækket af denne artikels stk. 1, godkendes efter proceduren i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) (15) under hensyn til:

Artikel 4e

Forsøg med nye emissionsreduktionsmetoder

Medlemsstaterne kan i samarbejde med andre medlemsstater, når dette er hensigtsmæssigt, godkende forsøg med emissionsreduktionsmetoder på skibe, der sejler under medlemsstaternes flag, eller i farvande inden for deres jurisdiktion. Under disse forsøg er anvendelse af skibsbrændstoffer, der opfylder kravene i artikel 4a og 4b, ikke påkrævet, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

Artikel 4f

Finansielle foranstaltninger

Medlemsstaterne kan vedtage finansielle foranstaltninger til fordel for operatører, der berøres af dette direktiv, hvis sådanne finansielle foranstaltninger er i overensstemmelse med de gældende og kommende regler for statsstøtte på dette område.

9)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Prøvetagning og analyser

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til ved prøvetagning at kontrollere, at svovlindholdet i de anvendte brændstoffer er i overensstemmelse med artikel 3, 3a, 4, 4a og 4b. Prøvetagning påbegyndes på den dato, hvor den pågældende grænseværdi for maksimalt svovlindhold i det pågældende brændstof træder i kraft. Prøvetagning foretages periodisk, med tilstrækkelig hyppighed, i tilstrækkelige mængder og på en sådan måde, at de udtagne prøver er repræsentative for det undersøgte brændstof og, i tilfælde af skibsbrændstoffer, for det brændstof, der anvendes af skibe, når de befinder sig inden for relevante havområder og havne. Prøverne analyseres uden unødig forsinkelse.

1a.   Følgende metoder til prøvetagning, analyse og inspektion af skibsbrændstoffer anvendes:

1b.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 2.

2.   Som referencemetode til bestemmelse af svovlindholdet benyttes ISO-metode 8754 (2003) eller Pr EN ISO 14596 (2007).

For at bestemme, om skibsbrændstoffer, der leveres til og anvendes om bord på skibe, overholder de svovlgrænser, der kræves i artikel 3a, 4, 4a og 4b, anvendes verifikationsproceduren for brændselsolieprøver i henhold til Marpolkonventionens bilag VI, tillæg VI.«

10)

Artikel 7 ændres således:

11)

Artikel 8 udgår.

12)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (16).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

13)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4c, stk. 4, og artikel 7, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. december 2012. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 4c, stk. 4, og artikel 7, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4c, stk. 4, og artikel 7, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

14)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv.

2.   De vedtagne sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, ligesom de kan omfatte bøder, der er udregnet på en sådan måde, at det sikres, at bøderne som minimum fratager de ansvarlige de økonomiske fordele ved overtrædelsen, og at bøderne gradvist forhøjes ved gentagne overtrædelser.«

15)

Bilaget til direktiv 1999/32/EF erstattes af bilaget til nærværende direktiv.

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/14

(1)

Foranstaltningerne i afgørelse 2011/172/FUSP får virkning ved Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 (2).

(2)

Ved Rådets afgørelse 2012/723/FUSP (3) indføres en ændring af afgørelse 2011/172/FUSP for at tillade frigivelsen af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, når det er nødvendigt for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat.

(3)

Artikel 9 i forordning (EU) nr. 270/2011 vedrører oplysninger, som skal leveres af personer, enheder og organer til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og som skal fremsendes til Kommissionen, for at fremme overholdelsen af nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, må alle oplysninger, der afgives eller modtages, kun benyttes til de formål, til hvilke de er afgivet eller modtaget. Dette bør dog ikke forhindre medlemsstaterne i at udveksle sådanne oplysninger i henhold til deres nationale ret med Egyptens relevante myndigheder og andre medlemsstater, når det er nødvendigt med det formål at bidrage til inddragelsen af uretmæssigt tilegnede aktiver.

(4)

Forordning (EU) nr. 270/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. webstederne angivet i bilag II, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til denne artikel.«

2)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.   Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på betalinger, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter, andre indtægter og betalinger er indefrosne i henhold til artikel 2, stk. 1.«

3)

I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

»3.   Stk. 2 forhindrer ikke medlemsstaterne i at udveksle sådanne oplysninger med Egyptens relevante myndigheder og andre medlemsstater i henhold til deres nationale ret, når det er nødvendigt med det formål at bidrage til inddragelsen af uretmæssigt tilegnede aktiver.«

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/16

(1)

Foranstaltningerne i afgørelse 2011/72/FUSP får virkning ved Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 (2).

(2)

Ved Rådets afgørelse 2012/724/FUSP (3) indføres en ændring af afgørelse 2011/72/FUSP for at tillade frigivelsen af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, når det er nødvendigt for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat.

(3)

Artikel 9 i forordning (EU) nr. 101/2011 vedrører de oplysninger, som skal leveres af personer, enheder og organer til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og som skal fremsendes til Kommissionen, for at fremme overholdelsen af nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, må alle oplysninger, der afgives eller modtages, kun benyttes til de formål, til hvilke de er givet eller modtaget. Dette bør dog ikke forhindre medlemsstaterne i at udveksle sådanne oplysninger i henhold til deres nationale ret med Tunesiens relevante myndigheder og andre medlemsstater, når det er nødvendigt med det formål at bidrage til inddragelsen af uretmæssigt tilegnede aktiver.

(4)

Forordning (EU) nr. 101/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. webstederne angivet i bilag II, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til denne artikel.«

2)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.   Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på betalinger, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter, andre indtægter eller betalinger er indefrosne i henhold til artikel 2, stk. 1.«

3)

I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

»3.   Stk. 2 forhindrer ikke medlemsstaterne i at udveksle sådanne oplysninger med Tunesiens relevante myndigheder og andre medlemsstater i henhold til deres nationale ret, når det er nødvendigt med det formål at bidrage til inddragelsen af uretmæssigt tilegnede aktiver.«

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/18

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2) fastsætter nye KN-koder for gasolier og brændselsolier med indhold af biodiesel. Disse ændringer kan have betydning for mineralolieindustrien, idet visse blandingsprocesser ikke længere må foretages som »sædvanlige behandlinger« i forbindelse med toldoplagsproceduren eller anbringelse i frizone, eftersom de bevirker en ændring af den ottecifrede KN-kode.

(2)

Der bør findes en løsning, så det tillades, at gasolier og brændselsolier uden indhold af biodiesel kan blandes med gasolier og brændselsolier med indhold af biodiesel, der henhører under kapitel 27 i KN, i forbindelse med toldoplagsproceduren eller anbringelse i frizone, på samme måde som før forordning (EU) nr. 1006/2011 trådte i kraft den 1. januar 2012.

(3)

Blanding af gasolier eller brændselsolier med biodiesel bør tillades, således at det ikke er nødvendigt at opbevare begge typer varer separat. Under hensyntagen til supplerende bestemmelse 2 til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur bør den opnåede blanding dog indeholde mindre end 0,5 rumfangsprocent biodiesel eller gasolier/brændselsolier.

(4)

Bilag 72 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Ændringen bør gælde med tilbagevirkende kraft, således at toldskyld, der er opstået efter 1. januar 2012 som følge af indførelsen af de nye KN-koder, ophører.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/20

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/22

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2012/13 er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 892/2012 (3). Disse priser og beløb blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1092/2012 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter artikel 36 forordning (EF) nr. 951/2006.

(3)

For at sikre at foranstaltningen finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter de opdaterede data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/24

(1)

I henhold til Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler (2) skal donorer, der bor i eller kommer fra højincidensområder, har seksualpartnere, der kommer fra sådanne områder, eller er børn af forældre, der kommer fra sådanne områder, testes for antistoffer mod HTLV-I. Denne testning er påkrævet både for donorer af kønsceller, jf. bilag III til direktiv 2006/17/EF, og for andre donorer, jf. bilag II til nævnte direktiv.

(2)

Videnskabelige resultater af nyere dato tilvejebragt af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og praktiske erfaringer har vist, at det er meget vanskeligt — med det nuværende videnskabelige vidensniveau — at fastslå, hvad et HTLV-I-højincidensområde er. Testkravet gennemføres således ikke på ensartet vis.

(3)

»Incidensen« er et mål for hyppigheden af nye tilfælde af en sygdom eller en tilstand, mens »prævalensen« er den andel af en population, der er ramt af en bestemt sygdom på et bestemt tidspunkt. I praksis er prævalensdata lettere tilgængelige end data om incidens. Prævalens er desuden en mere relevant målestok end incidens til vurdering af konsekvenserne af en kronisk sygdom i et samfund og til vurdering af de efterfølgende behov. Henvisningerne til høj incidens bør derfor erstattes af henvisninger til høj prævalens for at sikre en mere ensartet gennemførelse af kravene vedrørende HTLV-I-testning i medlemsstaterne.

(4)

I henhold til punkt 4.2 i bilag III til direktiv 2006/17/EF skal blodprøver udtages på tidspunktet for hver enkelt donation, både ved partnerdonation (ikke til direkte anvendelse) og ved donation af kønsceller mellem andre end partnere.

(5)

Hvad angår partnerdonation af kønsceller har nyere videnskabelig dokumentation vist, at krav om testning med faste tidsintervaller på op til 24 måneder ikke ville forringe sikkerhedsniveauet for de pågældende celler, så længe vævscentre, der anvender assisteret reproduktionsteknologi, har etableret passende sikkerheds- og kvalitetssystemer i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2004/23/EF. Med disse tidsintervaller er det muligt at forlade sig på resultaterne af den foregående test, som er udført på samme donor.

(6)

Mens testning i forbindelse med hver enkelt donation ikke forbedrer sikkerheden ved donation af kønsceller mellem partnere, viser praktiske erfaringer, at dette krav er omkostningskrævende og besværligt for både patienter og sundhedssystemer. For at sikre, at foranstaltningerne på dette område i højere grad står i forhold til sikkerhedsmålsætningen, bør det derfor være muligt for medlemsstaterne at operere med krav om, at testning foretages med faste tidsintervaller, som de selv fastsætter, på op til 24 måneder i stedet for ved hver enkelt donation.

(7)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2004/23/EF —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/26

(1)

I Kommissionens direktiv 2009/91/EF af 31. juli 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage dinatriumtetraborat som et aktivt stof i bilag I hertil (2) defineres dinatriumtetraborat af tre CAS-numre for tre forskellige former af stoffet. CAS-numre er baseret på en rapport, som Nederlandene forelagde Kommissionen den 7. juli 2006, og som blev godkendt af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 20. februar 2009.

(2)

Nederlandene har meddelt Kommissionen, at CAS-nummeret for pentahydratformen i den oprindelige rapport var ukorrekt, og forelagde Kommissionen en revideret rapport, hvori det korrekte CAS-nummer for denne form angives som 12179-04-3. Den reviderede rapport blev godkendt af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 25. maj 2012.

(3)

Bilag I til direktiv 98/8/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/28

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter nonansyre.

(2)

Ved Kommissionens direktiv 2011/13/EU af 8. februar 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage nonansyre som et aktivt stof i bilag I hertil (3) er nonansyre optaget som aktivt stof i bilag I til direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 19, afskræknings- og tiltrækningsmidler, jf. bilag V til samme direktiv.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er nonansyre vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 2, desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(4)

Østrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 6. august 2010 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(5)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 25. maj 2012.

(6)

Det fremgår af evalueringerne, at biocidholdige produkter, der anvendes som desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF, og som indeholder nonansyre, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide optagelsen af nonansyre i bilag I til direktivet til at omfatte produkttype 2.

(7)

Ikke alle potentielle anvendelser er blevet vurderet på EU-plan. Derfor bør medlemsstaterne vurdere de anvendelser eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan, og sikre, at der i forbindelse med udstedelse af produktgodkendelser træffes passende foranstaltninger eller stilles specifikke betingelser, som begrænser de identificerede risici til et acceptabelt omfang.

(8)

På baggrund af stoffets irriterende egenskaber bør det kræves, at emballagens udformning sikrer, at der sker mindst mulig eksponering ved ikke-erhvervsmæssig anvendelse, medmindre det i ansøgningen om godkendelse af produktet kan godtgøres, at den menneskelige sundhedsrisiko på anden måde kan reduceres til et acceptabelt niveau.

(9)

Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter i produkttype 2, som indeholder det aktive stof nonansyre, på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(10)

Før et aktivt stof optages i bilag I til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(11)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(12)

Direktiv 98/8/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011 (4) har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/31

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter hydrogencyanid.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er hydrogencyanid vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i følgende produkttyper, jf. bilag V til samme direktiv: produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, produkttype 14, rodenticider, og produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr.

(3)

Tjekkiet blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte tre rapporter fra den kompetente myndighed sammen med henstillinger til Kommissionen den 24. januar 2008 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået rapporterne fra den kompetente myndighed. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i tre vurderingsrapporter i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 25. maj 2012.

(5)

Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at biocidholdige produkter, der anvendes som træbeskyttelsesmidler, rodenticider og insekticider, acaricider eller produkter til bekæmpelse af andre leddyr og indeholder hydrogencyanid, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage hydrogencyanid i bilag I til nævnte direktiv.

(6)

Ikke alle potentielle anvendelser er blevet vurderet på EU-plan. Derfor bør medlemsstaterne vurdere de anvendelser eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan, og sikre, at der i forbindelse med udstedelse af produktgodkendelser træffes passende foranstaltninger eller stilles specifikke betingelser, som begrænser de identificerede risici til et acceptabelt omfang.

(7)

På baggrund af det aktive stofs meget giftige og letantændelige karakter og de antagelser, der er gjort i forbindelse med risikovurderingen, bør det kræves, at produkterne kun må anvendes af fagfolk, der er særligt uddannet til det, og at der indføres sikre arbejdsprocedurer under desinfektion og udluftning for personale og andre tilstedeværende, herunder følgende krav: Ved anvendelse af produktet skal der bæres personlige værnemidler, bl.a., hvis det er relevant, luftforsynede åndedrætsværn og lufttæt beklædning; adgang til det desinficerede område skal forbydes, indtil luftkoncentrationen efter udluftning har nået et niveau, der er sikkert for personale og tilstedeværende; det skal forebygges, at eksponering under og efter udluftning overskrider et niveau, der er sikkert for personale og tilskuere ved at oprette et overvåget afspærret område; inden desinfektion skal alle fødevarer og alle porøse materialer, der kunne absorbere det aktive stof, undtagen træ der skal behandles, enten fjernes fra området eller beskyttes mod absorption på passende vis, og det område, der skal desinficeres, skal sikres mod uforvarende antændelse.

(8)

Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter i produkttype 8, 14 og 18, som indeholder det aktive stof hydrogencyanid, på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(9)

Før et aktivt stof optages i bilag I til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(10)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(11)

Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011 (3) har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/34

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter på markedet (2), indeholder gennemførelsesbestemmelser angående evalueringen af eksisterende aktive stoffer. Ifølge forordningens artikel 15, stk. 2, foretager eksperter fra medlemsstaterne peer reviews, inden Kommissionens træffer afgørelse om optagelse i bilag I.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 2, litra i), i direktiv 98/8/EF kan optagelsen af et aktivt stof i bilag I i givet fald være underlagt krav om minimumsrenhedsgrad og visse urenheders art og størst tilladte mængde.

(3)

Den første afgørelse om optagelse i bilag I blev truffet i Kommissionens direktiv 2006/140/EF af 20. december 2006 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage sulfurylfluorid som et aktivt stof i bilag I hertil (3). I dette direktiv blev overskrifterne i bilag I til direktiv 98/8/EF fastlagt. Disse overskrifter omfatter »Minimumsrenhed af det biocide produkts aktive stof i den form, det markedsføres«.

(4)

I forbindelse med de peer reviews, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1451/2007, har medlemsstaternes eksperter udviklet en metode til at fastslå den kemiske sammensætning og risikoprofiler, kendt som »teknisk ækvivalens«, af stoffer, som hører under samme definition, men som produceres via andre kilder eller fremstillingsprocesser. Renhedsgraden er kun er en af de faktorer, som kan være afgørende, når den tekniske ækvivalens fastslås. Endvidere vil en lavere renhedsgrad af et aktivstof ikke nødvendigvis kompromittere dets risikoprofil.

(5)

Den eksisterende henvisning til minimumsrenhed i overskriften i bilag I til direktiv 98/8/EF bør derfor erstattes af en henvisning til den mindste renhedsgrad af det aktive stof, der er anvendt til vurderingen efter direktivets artikel 11, og angive, at det aktive stof i det markedsførte produkt kan have en anden renhed, forudsat at der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede stof.

(6)

Første række i bilag I til direktiv 98/8/EF, der blev fastsat ved Kommissionens direktiv 2006/140/EF, indeholder også overskriften »Frist for overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 (undtagen for produkter, som indeholder mere end ét aktivt stof — her er fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, den frist, der fastsættes i den sidste af beslutningerne om optagelse angående dets aktive stof)«.

(7)

Ifølge artikel 4, stk. 1, i direktiv 98/8/EF har en medlemsstat, der modtager en ansøgning om gensidig anerkendelse af en eksisterende godkendelse, en frist på 120 dage til at godkende produktet via gensidig anerkendelse. Men hvis den første godkendelse af et produkt gives færre end 120 dage inden fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, i direktivet om det pågældende produkt, kan en medlemsstat, der modtager en komplet ansøgning om gensidig anerkendelse af denne godkendelse, ikke overholde fristen for at sikre overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i direktivet, hvis medlemsstaten udnytter de 120 dage, der er fastsat i direktivets artikel 4, stk. 1, selv om den komplette ansøgning om gensidig anerkendelse blev forelagt straks efter udstedelsen af den første godkendelse.

(8)

For produkter, for hvilke den første godkendelse er tildelt senere end 120 dage før den oprindelige frist for overholdelse af direktivets artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaternes frist for overholdelse af direktivets artikel 16, stk. 3, ved gensidig anerkendelse af den første godkendelse forlænges til 120 dage efter indgivelsen af den komplette ansøgning om gensidig anerkendelse, såfremt ansøgningen om gensidig anerkendelse er forelagt senest 60 dage efter udstedelsen af den første godkendelse.

(9)

I det tilfælde, at en medlemsstat inden fristen for overholdelse af direktivets artikel 16, stk. 3, foreslår at fravige en gensidig anerkendelse af en godkendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 4, kan denne medlemsstat være ude af stand til at overholde direktivets artikel 16, stk. 3, inden for denne frist, og overholdelsen vil afhænge af den dato, hvor Kommissionens afgørelse herom er vedtaget efter direktivets artikel 4, stk. 4, andet afsnit. I sådanne tilfælde bør fristen suspenderes indtil en rimelig periode efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse.

(10)

For produkter, for hvilke en eller flere medlemsstater har foreslået at fravige en gensidig anerkendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 4, i direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaternes frist for overholdelse af direktivets artikel 16, stk. 3, ved gensidig anerkendelse af den første godkendelse forlænges til tredive dage efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/37

(1)

Kommissionens direktiv 2003/90/EF (3) og 2003/91/EF (4) blev vedtaget for at sikre, at de sorter, som medlemsstaterne optager i deres nationale sortslister, er i overensstemmelse med de vejledende principper, der er fastsat af EF-Sortsmyndigheden (CPVO), for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorterne, i det omfang der er fastsat sådanne vejledende principper. For de øvrige sorter gælder det i henhold til direktiverne, at de vejledende principper fra Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) skal anvendes.

(2)

CPVO og UPOV har siden fastlagt vejledende principper for yderligere en art og ajourført eksisterende principper.

(3)

Direktiv 2003/90/EF og 2003/91/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/44

(1)

Den 21. marts 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/172/FUSP (1).

(2)

For at fremme tilbagelevering til den egyptiske stat af uretmæssigt tilegnede pengemidler bør undtagelserne i medfør af afgørelse 2011/172/FUSP ændres, således at det bliver muligt at frigive visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis de er nødvendige for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat, forud for eller efter datoen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder og organer.

(3)

Afgørelse 2011/172/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 4, affattes således:

»4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.«

2)

Artikel 1, stk. 6, affattes således:

»6.   Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter, andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af foranstaltningerne i stk. 1.«

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/45

(1)

Den 31. januar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/72/FUSP (1).

(2)

For at fremme tilbagelevering til den tunesiske stat af uretmæssigt tilegnede pengemidler bør undtagelserne i medfør af afgørelse 2011/72/FUSP ændres, således at det bliver muligt at frigive visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis de er nødvendige for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat, forud for eller efter datoen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder og organer.

(3)

Afgørelse 2011/72/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 4, affattes således:

»4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.«

2)

Artikel 1, stk. 5, affattes således:

»5.   Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af foranstaltningerne i stk. 1.«

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/46

(1)

Morinaga Milk Industry Co. Ltd. indgav den 2. marts 2011 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Irland om tilladelse til at markedsføre bovint lactoferrin som en ny levnedsmiddelingrediens. Bovint lactoferrin er et jernbindende protein fra mælk, som agtes tilsat til fødevarer.

(2)

Det kompetente irske fødevarevurderingsorgan afgav den 22. juni 2011 den første vurderingsrapport. I denne rapport anbefalede de, at i stedet for en første vurdering var det påkrævet med en yderligere vurdering, fordi en anden ansøgning vedrørende bovint lactoferrin allerede var henvist til EFSA.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 20. juli 2011.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev hørt den 22. august 2011.

(5)

EFSA konkluderede den 28. juni 2012 i sin videnskabelige udtalelse om bovint lactoferrin (2), at bovint lactoferrin er sikkert under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer.

(6)

EFSA konkluderede allerede den 27. april 2012 i en anden videnskabelig udtalelse om bovint lactoferrin (3), at bovint lactoferrin er sikkert under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer. Derfor bør samme anvendelsesformål tillades for begge ansøgninger.

(7)

Bovint lactoferrin er i overensstemmelse med kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/49

(1)

Ajinomoto Co. Inc., Japan, indgav den 6. august 2010 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre dihydrocapsiat som en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

Det kompetente britiske fødevarevurderingsorgan afgav den 10. marts 2011 den første vurderingsrapport. I denne rapport konkluderedes det, at dihydrocapsiat ikke vil udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 13. april 2011.

(4)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser i henhold til denne bestemmelse.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 9. november 2011.

(6)

EFSA konkluderede den 28. juni 2012 i sin videnskabelige udtalelse om dihydrocapsiat (2), at dihydrocapsiat er sikkert under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer.

(7)

Dihydrocapsiat er i overensstemmelse med kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/52

(1)

FrieslandCampina (tidligere DMV International) indgav den 2. marts 2009 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Nederlandene om tilladelse til at markedsføre lactoferrin som en ny levnedsmiddelingrediens. Lactoferrin er et jernbindende protein fra mælk, som agtes tilsat til fødevarer.

(2)

Nederlandenes kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 31. marts 2010 den første vurderingsrapport. I denne rapport konkluderedes det, at der ikke var grund til betænkeligheder, og at lactoferrin derfor kan markedsføres som en ny levnedsmiddelingrediens.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 13. april 2010.

(4)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser i henhold til denne bestemmelse.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 9. november 2010.

(6)

EFSA konkluderede den 27. april 2012 i sin videnskabelige udtalelse om bovint lactoferrin (2), at bovint lactoferrin er sikkert under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer.

(7)

EFSA konkluderede også den 28. juni 2012 i en anden videnskabelig udtalelse om bovint lactoferrin (3), at bovint lactoferrin er sikkert under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer. Derfor bør samme anvendelsesformål tillades for begge ansøgninger.

(8)

Bovint lactoferrin er i overensstemmelse med kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/55

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter bifenthrin.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er bifenthrin vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(3)

Frankrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 2. november 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 25. maj 2012.

(5)

Vurderingen har vist, at biocidholdige produkter, der anvendes som insekticider, acaricider eller produkter til bekæmpelse af andre leddyr og indeholder bifenthrin, ikke kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. De scenarier, for hvilke miljørisiciene er vurderet, påpegede en uacceptabel risiko for vandmiljøet. Derfor bør bifenthrin ikke optages i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 18.

(6)

Det bør af hensyn til retssikkerheden præciseres, fra hvilken dato biocidholdige produkter i produkttype 18, som indeholder bifenthrin, ikke længere må bringes i omsætning, under hensyntagen til såvel produkternes uacceptable virkninger som producenternes berettigede forventninger.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/56

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder generelt og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Forordningen indeholder bestemmelser om beredskabsforanstaltninger for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(2)

Kommissionens beslutning 2008/866/EF af 12. november 2008 om beredskabsforanstaltninger, som suspenderer importen fra Peru af visse toskallede bløddyr bestemt til konsum (2), blev vedtaget efter et udbrud af hepatitis A hos mennesker, som blev sat i forbindelse med indtagelse af toskallede bløddyr fra Peru, som var forurenet med hepatitis A-virus (HAV). Anvendelsesperioden for beslutningen udløb oprindeligt den 31. marts 2009, men blev forlænget til den 30. november 2012 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/723/EU (3).

(3)

Kommissionen gennemførte en audit i juni 2011. Inspektørerne konkluderede, at der er indført et velfungerende kontrolsystem og en velfungerende overvågningsplan, og at der er konstateret forbedringer siden det foregående kontrolbesøg i 2009.

(4)

Den peruvianske kompetente myndighed forelagde en handlingsplan som reaktion på anbefalingerne i den endelige rapport fra den ovenfor nævnte audit. Overvågningssystemet til viruspåvisning i levende toskallede bløddyr er imidlertid endnu ikke fuldstændigt gennemført, og eventuel forurening af levende toskallede bløddyr med hepatitis A-virus kan derfor ikke udelukkes. Dertil kommer, at HAV-testmetoden stadig er under validering.

(5)

Udløbet af anvendelsen af beslutning 2008/866/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/57